Tag-arkiv: Montenegro

14. juli 1914. Russisk gesandt død. Serberne sørger. Altyske aviser skadefro.

Haderslev-avisen “Modersmaalet” kommenterer begivenhederne på Balkan:

Tysk Skadefryd over en politisk Modstanders Død.

Selv de mest ansete tyske Blade kan ikke undertrykke den Følelse af Lettelse, som Budskabet om den russiske Gesandt v. Hartvigs pludselige Død i det østerrig-ungarnske Gesandtskabshotel i Belgrad Fredag Aften har fremkaldt, ja der gives endog enkelte fremtrædende først og fremmest altyske Blade, der ikke kan dølge deres Skadefryd over, at ”en af Østerrig-Ungarns og dets Balkanpolitiks forbitreste Modstandere” er kaldt bort saa hurtig og paa et saa kritisk Tidspunkt.

Før v. Hartvig blev russisk Sendemand i Belgrad, var han Ruslands Repræsentant i Teheran. Ruslands held i de senere Aar i dets Balkanpolitik – man vil mindes at Rusland nu ogsaa har fortrængt den østerrigske Indflydelse i Rumænien – tilskrives særlig v. Hartvig, der gjaldt for at være en meget energisk Forkæmper for de storslaviske Ideer og Planer paa Balkan. Han skal have været den drivende Kraft ved Oprettelsen af Balkanforbundet mod Tyrkiet, og Tyskerne giver ham Skylden for de sidste Krige paa Balkan. Endvidere tilskrives det ham, at Serbien og Montenegro vil slutte sig sammen til et statsretligt og toldpolitisk Forbund, hvorved Serbien faar uhindret Adgang til Adriaterhavet, hvilket Treforbundet og særlig Østerrig-Ungarn er meget imod.

Enkelt tyske Blade sigter ham endog for at være Ophavsmand til Mordet paa det østerrig-ungarnske Tronfølgerpar, og de betragter hans pludselige Død i Gesandtskabsbygningen som Himlens hurtige Straf for hans sidste Forbrydelse. Man ser, at de tyske Blade ikke skaaner deres Modstandere efter Døden.

Det uventede Dødsfald har selvfølgelig fremkaldt Sorg ja ligefrem bestyrtelse i Serbien, man beklager v. Hartvigs Bortgang. Belgrad klædte sig i Sorg og alle serbiske Blade omtalte hans store Fortjeneste af Serbien. Lige saa langt som tyske og østerrigske Blade nedsatte v. Hartvigs Gerning, lige saa højt hævede de serbiske ham til Skyerne.

Til ”Berlingske Tidende” telegraferes fra Berlin i Lørdags blandt andet: Den tyske Presse har foretaget en karakteristisk Svingning i sin Stilling over for Serbien. Efter at man er bleven bekendt med Resultatet af Undersøgelserne i Serajevo, falder Bladene med stor Voldsomhed over Serbien, medens de hidtil er optraadte særdeles rolig.

4. juli 1914. Serbien og Montenegro forenes i én stat?

Forbundet mellem de serbiske stater

Londonbladet ”Daily Telegraph’s” bekendte Korrespondent i Konstantinopel, Dillon, har telegraferet, at der ikke længere kan herske Tvivl om, at Serbien og Montenegro har besluttet, naar den belejlige Time kommer, at offentliggøre begge Landes forening. Forslaget om et saadant Forbund har gentagne Gange været bragt på Bane, men har hidtil stødt på Vanskeligheder. Det må imidlertid antages, at Østerrig vil lægge alvorlige Hindringer i Vejen for en saadan Forening, da den kunne blive en Trusel mod Ligevægten inden for det østerrigske Monarki.

4. juli 1914. “Det ville ikke undre nogen at se Østerrig ogsaa her optræde som Fredsforstyrrer.”

Flensborg Avis, den førende danske avis i Sønderjylland, analyserer situationen i Europa:

Verdens Gang

Serbien og Montenegro

Befolkningen i det lille Kongerige Montenegro ved Adriaterhavet er lige saa serbisk som Folkene i Landene øst og nord for det. Da nu Serbien og Montenegro efter Balkankrigen ikke mere var adskilte ved et Stykke af Tyrkiet, fremkom helt naturligt Tanken om en nærmere Forbindelse mellem de to stammebeslægtede Stater, og den fremmedes uden Tvivl ved den Omstændighed, at Østerrig havde forhindret Serbien i at faa Adgang til Adriaterhavet. (…)

Der vil blive dannet en serbisk Forbundsstat af to serbiske Enkeltstater, uden at dog det montenegrinske Herskerhus’ Suverænitet berøres deraf. … Der er ingen Tvivl om, at denne Forening af Montenegro med Serbien er det russiske Diplomatis Værk. Serbien naar derved over Montenegro direkte ud til den adriatiske Kyst. (…)

Hvem der ser paa Tingene med uhildet Blik, maa naturligvis hilse det serbiske Folks nærmere Sammenslutning med Velvilje; men naturligvis – kan man næsten sige – passer det ikke Østerrig. (…)

I et … Telegram fra Wien, til tyske Blade, hedder det endog: I Wien erklærer man, at en fuldstændig Forening af de to Stater ville stride imod Freden i Bukarest og imod Grundsætningen om Ligevægten paa Balkan, og at Østerrig ville være nødt til eftertrykkeligt at værne sine Grænser og Interesser.

Det ville ikke undre nogen at se Østerrig ogsaa her optræde som Fredsforstyrrer. (…)