Senest ændret den 2. juli 2019 17:25

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er ottende del.

Af mine Minders Dyb dukker i denne Forbindelse op en underlig Skikkelse, som er hentet lige ud fra en ”Bindstouw”, som burde være skrevet Anno 1919 eller i Aarene derefter.

Jeg nedskrev i Vidners Nærvarelse, straks efter, at Døren havde lukket sig efter denne sære Foreteelse, følgende nøjagtige Skildring af ham, som jeg synes har blivende Værdi som Bidrag til yderligere Forstaaelse af det Emne, det her er blevet min Opgave at behandle:

Der kom en Bondekarl paa en Snes Aar ind paa Kontoret for at bede om ”en grøn Seddel til Danmark”.

”Hvor kommer De fra?” spurgte jeg.

”Fra Rumænien!” lød Svaret.

Derved vaktes min Interesse, og der udspandt sig da følgende Samtale:

”Hvad har De været i Rumænien?”

”A ha væt i Krigsfangenskab; men de gør no it nowe, fo a ha set moj derowe, o de ha it kost mej en Penning.”

”Hvor er De fra?”

”Egentlig fra Rødding. Der er a da født!” svarede han.

”Men sin kom a regtenok te Gramby.”

Det var en lille firskaaren Fyr med et Par troskyldige Øjne, der kikkede ærligt frem for sig. Han var klædt i tysk Krigstøj, der slet ikke tog sig saa helt daarligt ud. Et Par solide Støvler havde han handlet sig til. Et Tombaksur, der glinsede som Guld, havde han undervejs betalt den firedobbelte Pris for. Men han var glad for det og tog sig i det hele taget ikke Verden saa nær.

Hans Sprog var den særeste Blanding af Jydsk, Militærtysk og rumænske Stumper.

De sidste Aars unormale Forhold havde præget hans Skæbne. Efter hvad han selv fortalte paa sit Blandingsmaal, var hans Levnedsløb i al dets Omskiftelighed dette:

Født i Rødding, opdraget i Gramby, Skolegang der, til han var fyldt 9 Aar. Hans Fader, Fiskehandler Søgaard, flyttede da over Grænsen til Vonsild. Her blev han — Adolf Søgaard er hans Navn — konfirmeret af Pastor Schack. Efter Konfirmationen kom Adolf ud at tjene. Derpaa var han tre forskellige Steder i Grovsmedelære, men slog sig alligevel atter paa Landbruget, tilsidst hos Gaardmand Fisker i Hoppeshuse.

I Vinteren 1918 fik han Lyst til at besøge Kendinge syd for Aaen. Han passerede da Grænsen uden at tænke paa, at der var noget, der hed Pas. Efter at være naaet et Bøsseskud over paa slesvigsk Grund blev Adolf ved Frørup nappet af en tysk Post, transporteret til Flensborg og derfra til Rensborg. Før han saa sig om, var han preussisk Rekrut under Verdenskrigen — han var jo født i Rødding. Det havde han ikke taget med i Beregningen.

I Forsommeren 1918 gik det syd paa gennem Riger og Lande, som Adolf Søgaard ikke havde Rede paa. Han mindedes en stor By, der hed Budapest. Det var Hovedstaden i Rumænien, fortalte han. For Resten havde han opholdt sig mest paa Lazaret i noget, der hed Bukarest. Det var en By, der var ikke saa lidt større endda end Kolding.

Den 11. November tog Rumænerne deres Hovedstad i Besiddelse, og Adolf Søgaard kom i  Fangenskab.

”Hvordan havde De det der?”

”Nicht godt!”

”Sagde De ikke, at De var Dansk?”

”Nej, a kom ud te a Bynder. De kind it nowe te Vonsild.”

”Naa, hvordan var det der? Ligner saadan en rumænsk Bondegaard dem i Vonsild?”

Han smiler: ”Na—aj!”

”Hvor er det da bedst?”

”Det er bedst i Vonsild.”

Pavse.

”De a endda moj bæe i Vonsild!”

”Og saa?”

”Den 9. Juli bløw a fri o kom med Lazarettzug til Seithain i Saksen.”

”Og nu vil De saa hjem?”

”Ja, i Tirsdags bløw a entlassen.”

”Saa rejste De herop!”

”Ja, ma a Ekspres o 330 Mark ohne Verpflegung o Marschgebühr. Saa snød de mej endda for de 100 Mark.”

”Sig mig engang, Adolf Søgaard, hvad er De nu: tysk, dansk, Socialist, Spartakist eller hvad?”

Han smiler igen godmodigt: ”De skal a sej da: a er dansk!”

Vi er dermed blevet dus.

”Har du nu ikke varet ked af hele denne Historie og den Fejltagelse ved, at du kom paa den forkerte Side af Hegnet ved Frørup i Fjor Vinter?”

”Aa nej, a har jo set møj, grov møj, o no har a væn hen o æ Bank og faat min Pæng byttet.”

”Lad os se: Hvor mange har du saa igen?”

Han tager en solid Læder-Lommebog frem og viser nogle og fyrre danske Kroner.

Men saa var det galt med Passet. Efter at være permitteret i Saksen satte han straks Kursen mod Nord. Han længtes alligevel efter at se sin Far, sagde han. Moderen var død.

I Aftes kom Adolf Søgaard til Vamdrup, den 20-aarige enfoldige Jyde, der ved en Fejltagelse eller maaske rettere paa Grund af manglende geografisk Begavelse var kommen paa tværs af Europas Grænser og ved en ren Forseelse med i Verdenskrigen, fordi han ikke rigtig fattede, at der endnu

i det Herrens Aar 1918 var en saa himmelvid Forskel paa Vonsild og Frørup.

Men det danske Bureaukrati har sine Sager i den bedste Orden.

Adolf Søgaard havde varet viden om og set meget; han havde ogsaa faaet nogen Erfaring i at holde sine Papirer i Orden; men han manglede et Pas, og derfor blev han vist tilbage faa Kilometer fra sit Hjem, da han dreven af Længsel skyndte sig tilbage til sit Fædreland og sin Slægt, vist tilbage af det danske Grænsepoliti, som altsaa har sine Sager i Orden, i dette Tilfalde i den Grad, at det gik over

Adolf Søgaards Forstand; men det hørte der nu ikke saa meget til.

Saa stod han da maalløs overfor det uforstaaelige: Da han vilde til Frørup for at søge Arbejde, tog de ham til Soldat og sendte ham til Rumænien, og da saa omsider Krigen var til Ende, og han kom hjem, viste man ham tilbage.

Paa Politikontoret i Haderslev skillingede det tyske Personale sammen og forærede ham 3 Mark til et Pas. Hos mig fik han ”en grøn Seddel” og et trøstende Ord med paa Rejsen, i Fald der atter skulde være noget i Vejen paa Tærskelen til Hjemmet.

Han havde en hel Skjorte, et Par Sko og en Børste med hjem – foruden Kronerne i Brystlommen.

Saa stod han ved Døren og stak ”den grønne Seddel” ind til Pengene og smilede.

”Farvel, Redaktør, og Tak skal du ha’. Skuld a igen kom i Forlegenhed …”

”Ja, saa skal du være velkommen.”

”Farvel!”

Det var Adolf Søgaard, der vendte hjem fra Verdenskrigen, som han i Grunden ved en Fejltagelse var kommen med i.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Sidst i Juni 1919 udsendte Vælgerforeningens Bestyrelse følgende Henvendelse til samtlige Tillidsmænd (Flensb. Av., 1. Juli).

Valgdagen, Genforeningsdagen, den største Dag, vi har oplevet som Folk, nærmer sig med raske Skridt. Afgørelsen er lagt i vor egen Haand.

Lad os sætte al vor Kraft ind paa at udnytte den paa bedste Maade.

Mere end nogen Sinde før er det denne Gang, at Tallene taler. Lad os være aarvaagne og paa vor Post, ikke lade os paavirke af, at Tyskerne siger, at de vil afholde sig fra at stemme, een Stemme mere eller mindre i hver Kommune vil for hele vor Landsdels Vedkommende naa op imod Tusinde. Der maa allerede nu sørges for en Oversigt over samtlige stemmeberettigede i hver Kommune, navnlig for at skaffe Klarhed over de stemmeberettigede, der midlertidigt har taget Ophold i Danmark eller er bosiddende derovre, der med Bestemthed kan forudsættes at ville deltage i Afstemningen.

Hvor en saadan Vished ikke foreligger, maa de paagældende ikke optages paa Vælgerlisten, da Resultatet af Afstemningen vil blive fastsat procentualt.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er syvende del.

Det varede dog ikke lange, for Uregelmæssighederne atter begyndte. Hvis den ene Tillidsmand nægtede at udstede en Seddel, gik Ansøgeren videre til den næste.

Snart var Smughandlernes Skare atter fuldtallig.

Jeg har aldrig i min Tilværelse oplevet saa megen Løgn som i de Uger, dette Hverv var betroet mig, og ingen Sinde staaet overfor et saa udspekuleret Kæltringeliv som den Gang. Et Bundfald af Mennesker fandt her en let og behagelig Maade at tjene Udkommet paa. Fra sydlige Egne strømmede denne Bærme mod Haderslev.

Samtidig fyldtes i Stilhed Byens tomme Butikker med Varer fra store tyske Handelshuse i Hamborg og andre Byer. De søgte at redde Stumperne.

Det danske Grænsepoliti skred skarpt ind mod Smughandlernes Invasion, men formaaede ikke at standse den.

En eneste Nat i Begyndelsen af Maj fangede man seksten; unge Mennesker fra Haderslev, der havde valgt Smugleriet som Levevej.

I Løgumkloster kendte man en Smuglercentral, hvorfra en særlig Bande opererede. En enkelt Dag passerede 400-500 Mennesker med røde Sedler Grænsekontrollen.

Fra Kolding berettes under 15. Maj, at der som Resultat af Nattens Smugleri er indleveret 10-12 Personer til Arresten der i Byen, deriblandt flere Kvinder.

Arresten er nu saa overfyldt, at Ventelokalet paa Raadhuset har maattet tages i Brug som Celle, ved hvilken der er etableret en ekstra Bevogtning.

Paa Haderslev Raadhus arresteres tre Personer, som har levet af at udstede officielle tyske Udenlandspas uden Bemyndigelse.

Det var nu ikke mere, som tilsigtet, alene nødlidende dansktalende Mand og Kvinder, som søgte over Grænsen, men, som nævnt, mange tvivlsomme Personer fra hele Tyskland, der tyede herop for at fortsætte en lyssky Tilværelse.

Et mærkeligt og broget Grænselivsbillede oprulledes Dag efter Dag ved alle Overgangssteder, navnlig ved den gamle ”Frederikshøj” Kro, der vel nok passeredes af det største Antal Fremmede. Det var imidlertid, som det fremgaar af foranstaaende, faa og spredte Oplysninger, kun et begrænset Antal, deriblandt naturligvis alle skikkelige Mennesker, som fulgte den slagne Landevej med lovligt Bevis.

De rigtige Smuglere, som forstod Haandværket og skulde tjene store Penge, gik udenom og voldte de danske Myndigheder mange Bryderier.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

30. Juni: Møde paa, Mellemslesvigsk Udvalgs Kontor vedrørende Petitionen. Vald. Sørensen faar Bemyndigelse til at sende 60 Arbejdere ud. Fra anden Side samles ligeledes. Jeg ser de første Petitioner med 300 Underskrifter.

1. Juli: N.J. Hørlück blev i Gaar genvalgt i Agerskov. —
Flensborg- Magistrat meddeler, at den allerede nu vil omdele Valglister til Folkeafstemningen (for at det tyske Udvalg kan faa Materialet).

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

 

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er sjette del.

Sælsomme Mennesker, drev i disse Aar deres Haandværk her ved Grænsen. Nogle grebes i den Grad af det eventyrlige, at de blev varigt mærket af det. Der var ogsaa dem, som blev ødelagt ved det. For andre var det kun en Forretning.

I denne Forbindelse maa omtales de røde og grønne Passersedler, som har deres egen Historie. Da den paa mange Maader har været Genstand for Omdigtning og Legendedannelse, skal jeg her give nogle saglige Oplysninger, som kaster et klart Strejflys over Datidens Tilstande.

Der var forløbet Maaneder siden Krigens Ophør, og den danske Befolkning havde al Grund til at regne med, at Grænsen snart vilde blive slettet.

Dette Skel voldte imidlertid vedvarende stor Fortræd. Det hæmmede næsten alt Samkvem. Nord for Kongeaaen var der Overflod af alt og rige Dage. Syd for Aaen led Tusinder den bitre Nød.

Særlig døjede Arbejderstanden og de Allerfattigste store Savn.

Det syntes under disse Forhold paakrævet, at der indførtes Lempelser baade af Hensyn til almindelig Samfærdsel og for at opnaa Tilladelse til, at der, om end i beskedent Omfang, kunde indføres Levnedsmidler fra Danmark.

Dette Krav blev opfyldt. I det følgende skal i en kort Redegørelse og ved nogle Eksempler vises, hvorledes denne Imødekommen virkede:

I Slutningen af Januar 1919 fremkommer den første Meddelelse om, at Bestyrelsen for Den nordslesvigske Vælgerforening samt dens Tilsynsraad med Stedfortrædere er berettiget til at udstede Adgangssedler til dansktalende Nordslesvigere fra deres Distrikt paa visse Betingelser.

Et Par Uger senere oplyses, at der foruden nævnte Passerseddel kræves et af Landraaden udstedt Pas. I Marts klages der over, at de tyske Myndigheder nu udsteder Pas i ubegrænset Antal, og at der sker megen Misbrug af den givne Tilladelse. Denne tog hidtil kun Sigte paa absolut nødvendige Rejser og foreløbig ikke paa Fødevarer.

I Foraaret organiserede sig til Trods derfor hele Bander, der drev ulovlig Handel med Levnedsmidler, som i Nattens Mulm og Mørke fragtedes over Grænsen. Den lille Indrømmelse, som var givet, udnyttedes i uhyggelig Grad. Smughandelen, som navnlig havde sit Sæde i Haderslevs Fattigkvarterer, og etableredes af alskens løse Eksistenser, øgede yderligere Vanskelighederne og Usikkerheden i Landsdelen.

I Henhold til en Bestemmelse, truffen af det danske Justitsministerium, meddeler H. P. Hanssen derfor paa Vælgerforeningens Mode den 29. April, at der nu vil ske en indgribende Forandring ved Grænseoverskridelsen.

Smugleriet og Smughandelen har taget et saadant Omfang, at de danske Myndigheder har været nødsaget til at foretage en stærk Indskrænkning af de Lempelser, de hidtil har givet dansktalende Slesvigere, hedder det i en officiøs Oplysning.

For at satte en Stopper for det overhaandtagende Misbrug har det danske Justitsministerium derefter

bestemt, at alle de hidtil udstedte Passersedler inddrages til 1. Maj. Derefter faar ”en rød Seddel” kun Gyldighed for een Rejse til Danmark. Der udskrives kun een Passerseddel til hver Husstand, og Vedkommende faar først Lov til atter at passere Grænsen efter 10 Dages Forløb, regnet fra den tidligere Passerseddel.

Det er forbudt at opkøbe Krydderier som Kanel, Peber og lignende. Smugleri straffes vedvarende

haardt. Ligeledes vil man imødegaa Handelen med indførte Varer, saa Opkøbet i Danmark indskrænkes til Husstandens eget Behov. Unge Mennesker vil der som Regel blive nægtet Adgang til Danmark.

”I Nordslesvig, hvor Arbejdsforholdene har været stærkt paavirket af Smugleriet, vil man hilse denne Ordning med en vis Tilfredsstillelse”, skriver ”Dannevirke”. ”Det var jo gaaet saa vidt, at mange forlod deres regelmæssige Arbejde for at leve af en demoraliserende Handel med indførte Varer. Disse Folk vil nu blive brødløse og være nødsaget til at vende tilbage til det ganske vist mere brydsomme Arbejde for det daglige Brød. Eventyret er forbi.”

Paa den anden Side blev der paa Vælgerforeningens Møde fremsat Forslag om, at Folk, der vilde passere Grænsen i et nødvendigt Anliggende, uden at de agtede at medføre Varer, kunde faa udstedt en Passerseddel af en anden — grøn — Farve.

Denne Meddelelse om, at alle Passersedlcr var inddraget, skabte naturligvis megen Forvirring og Vrede i de nænte Kredse. Dette medførte store Ubehageligheder, og mine Kollegaer i Haderslev nedlagde derfor Arbejdet.

Jeg mente dog at skulle fortsætte. Dette havde til Følge, at mit Kontor den 2. Maj stormedes af Hundreder af rasende Mennesker, som krævede nye Sedler udstedt. Det store Smuglerselskab var som stampet op af Jorden. Hele Kvarteret var kulsort af disse lyssky Skikkelser, som nu forsøgte et Stormløb paa Redaktionen. Under disse Forhold maatte ogsaa jeg give op og henvise Publikum til ”Højskolehjemmets store Sal, hvor jeg den følgende Dag vilde gøre et Forsøg paa at tilfredsstille rimelige Krav. At det mislykkedes, vil man førstaa, naar det af en samtidig Meddelelse fremgaar, at der ialt havde været 7000 ”røde Sedler” i Omløb, som nu pludselig var ugyldige.

Næppe havde jeg etableret mig paa ”Højskolehjemmet” med Borde, Stole og det nødvendige Kontorapparat, før det store Lokale fyldtes af et Mylder af gridske, støjende Mennesker, som krævede Sedler. Ifølge Bladnotitser ansloges Tallet til tusind Personer.

Hele Arrangementet blev straks væltet over Ende, mens man trængte mig hen i det yderste Hjørne, hvorfra jeg flygtede op i et Vindue, belejret fra alle Sider. Hundreder af Hænder straktes tryglende og truende op imod mig.

Der lod høflige Bønner, og det regnede med Skældsord og Forbandelser ned over mit uskyldige Hoved.

En gal Mand raabte efter Haandgranater.

Det var umuligt for mig at røre mig af Pletten. Fra min ufrivilligt valgte Plads stirrede jeg ned i de ophidsede Ansigter omkring mig, Ansigter, der var præget baade af Sult, vildt Begær og den rene Ondskab.

Situationen, som ingenlunde var helt ufarlig, reddedes ved, at fire bomstærke Mand brød sig Vej blandt Mængden og tilbød at ville hjælpe mig, saafremt de forlods maatte faa en rød Seddel.

Jeg indlod mig med Glæde paa Handelen, og ved Hjælp af disse otte kraftige Næver, der førtes med Energi og uden større Hensyn, blev Lokalet ryddet.

Belært af Erfaringen ansatte jeg de fire stærke Mænd paa mit Paskontor, og i Løbet af faa Dage var udstedt det Antal Sedler, som efter Omstændighederne kunde forsvares.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

28. Juni: Raadmand Karding udarbejder Flyveblade om danske Skatteforhold i det tyske Udvalgs Tjeneste, efter at have bedt om en rød Passerseddel til en Rekreationsrejse i Danmark. Udvalget udsender hele Lastavtomobiler fulde af Flyveblade. Vi imødegaar dem saa vidt muligt omgaaende. —

Det tyske Udvalg har haft en Spion ved 3. Zone-Mødet og offentliggør en »Advarsel mod Højforræderi«, der skal skræmme Folk fra at underskrive Petitionen. —

Faar i Dag et Truselsbrev, at jeg vil forsvinde ligesom en anden Indbygger, hvis Lig er fundet i Havnen. Der er gaaet flere forud. Det er vel “store Drenge”, der er paa Spil. I »Flensburger Nachrichten« opfordres jævnlig til voldeligt Overfald.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Ny vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om freden i Versailles – var den uretfærdig mod Tyskland? Eller var den det bedste kompromis, der kunne opnås under de givne omstændigheder?

Traktat, Undertegnet i Versailles
28. Juni 1919

 

Nedenfor gengives i dansk Oversættelse Bestemmelserne vedrørende Slesvig i den Traktat, som 28. Juni 1919 i Versailles blev undertegnet af de Befuldmægtigede for paa den ene Side Tyskland og paa den anden Side de allierede og associerede Magter, nemlig: Amerikas Forenede Stater, det Britiske Rige, Frankrig, Italien og Japan (i Traktaten betegnede som: de allierede og associerede Hovedmagter) samt Belgien, Bolivia, Brasilien, Cuba, Equador, Grækenland, Guatemala, Haiti, Hedjaz, Honduras, Kina, Liberia, Nicaragua, Panama, Peru, Pol en, Portugal, Rumænien, den Serbisk-Kroatisk-Slovenske Stat (senere kaldet Jugoslavien), Siam, Tsjekoslovakiet og Uruguay.

Artiklerne vedrørende Slesvig findes i Traktatens III. Del (»Clauses politiques européennes «; Artiklerne 31—117) samt i dens IX. Del (»Clauses financiéres«; Artiklerne 248—263). Disse sidste gengives her kun i det Omfang, i hvilket de vedkommer Udførelsen af Artiklerne 109—114.

Den i Traktatens franske og engelske Tekst anvendte tyske Form for de slesvigske Stednavne er her ændret til den danske Form. — Det Traktaten vedføjede Kortbilag er en Gengivelse af et ældre tysk Generalstabskort, paa hvilket med Farver er indtegnet dels forskellige af de i Traktat-Teksten nævnte Stedbetegnelser, der er Mærkepunkter i Grænselinjen, dels Afstemnings-Omraadernes Grænser.

Artikel 109

Grænsen mellem Tyskland og Danmark skal fastsættes i Overensstemmelse med Befolkningens Ønsker.

I dette Øjemed vil Indbyggerne i de Omraader af det tidligere tyske Kejserrige, der ligger Nord for en Linje fra Øst til Vest (angivet ved en brun Streg paa Kortbilag Nr. 3 til nærværende Traktat), som

udgaar fra Østersøen omtrent 13 Kilometer Øst-Nordøst ‘for Flensborg,

vender sig mod Sydvest, idet den løber Sydøst om Sigum, Ringsbjerg, Munkbrarup, Adelby, Tostrup, Jaruplund, Oversø, og Nordvest om Langballeskov,
Langballe, Bønstrup, Rylskov, Veseby, Lille Volstrup, Store Solt,

derefter løber mod Vest Syd om Frørup og Nord om Vanderup, derpaa gaar mod Sydvest, Sydøst om Okslund, Stiglund og Østenaa og Nordvest om Landsbyerne ved Vejen Vanderup—Kollund,

derefter løber mod Nordvest, Sydvest om Lyngsted, Hjoldelund, Goldelund og Nordøst om Kolkerhede og Høgel indtil Knæet paa Soholm Aa, henved 1 Kilometer Øst for Soholm, hvor den støder til Sydgrænsen for Tønder Amt (Kres),

følger denne Grænse lige til Vesterhavet,

løber Syd om Øerne Før og Amrom og Nord om Øerne Oland og Langenes,

blive kaldede til at tilkendegive deres Ønsker ved en Afstemning, som skal foretages under følgende Vilkaar:

1. — Fra nærværende Traktats Ikrafttræden og indenfor en Frist, som ikke maa overstige 10 Dage, skal de tyske Tropper og Myndigheder (indbefattet Overpræsidenterne, Regeringspræsidenterne, Landraaderne, Overborgmestrene) rømme Zonen Nord for den ovenfor fastsatte Linje.

Indenfor den samme Frist skal Arbejder- og Soldater-Raadene, som er dannede i denne Zone, opløses; deres Medlemmer skal, for saa vidt de stammer fra en anden Egn og udøver deres Funktioner paa den Dag, nærværende Traktat træder i Kraft, eller har nedlagt dem efter 1. Marts 1919, ligeledes fjærnes.

Nævnte Zone skal uopholdelig stilles under en international Kommissions Myndighed, bestaaende af fem Medlemmer, af hvilke de tre skal udpeges af de allierede og associerede Hovedmagter; den norske Regering og den svenske Regering skal anmodes om at udpege hver et Medlem; i Tilfælde af at de afviser at gøre dette, skal de to Medlemmer vælges af de allierede og associerede Hovedmagter.

Kommissionen, eventuelt bistaaet af de nødvendige Militærstyrker, skal have en almindelig Forvaltningsmyndighed. Den skal særlig drage Omsorg for uopholdelig at erstatte de fjærnede tyske Myndigheder, og, hvis det er nødvendigt, selv at give Ordre til Bortfjærnelse af og Erstatning for saadanne stedlige Myndigheder, for hvis Vedkommende dette maatte være paakrævet. Den skal træffe alle Forholdsregler, som den anser for egnede til at sikre en fri, uhindret og hemmelig Afstemning. Den skal lade sig bistaa af tyske og danske tekniske Raadgivere, valgte af den selv blandt den stedlige Befolkning. Dens Afgørelser skal træffes ved Stemmeflerhed.

Halvdelen af Omkostningerne for Kommissionen og de ved Folkeafstemningen opstaaede Udgifter skal bæres af Tyskland.

2. — Stemmeret skal tilstaas enhver Person, uden Hensyn til Køn, som opfylder følgende Betingelser:

a) At have fuldendt det 20. Leveaar paa den Dag, nærværende Traktat træder i Kraft.

b) At være født i den Zone, som er undergivet Folkeafstemning, eller at være bosat deri fra en Dato, som ligger før 1. Januar 1900, eller at have været udvist derfra af de tyske Myndigheder uden at have bevaret sin Bopæl deri.

Enhver skal stemme i den Kommune, hvor han er bosat, eller hvorfra han stammer.

Militærpersoner, Officerer, Underofficerer og Soldater i den tyske Hær, som stammer fra den Zone i Slesvig, der er underkastet Folkeafstemningen, skal sættes i Stand til at begive sig til det Sted, hvorfra de stammer, for dér at deltage i Afstemningen.

3. — I det Afsnit af den rømmede Zone, som ligger Nord for en Linje fra Øst til Vest (angivet ved en rød Streg paa Kortbilag Nr. 3),

som gaar Syd om Øen Als og følger Midterlinjen af Flensborg Fjord,

forlader Fjorden paa et Punkt, der ligger omtrent 6 Kilometer Nord for Flensborg, og følger det Bækløb opad, som gaar forbi Kobbermølle indtil et Punkt Nord for Nyhus,

løber Nord for Padborg og Ellund og Syd for Frøslev for derpaa at naa Østgrænsen af Tønder Amt (Kreis) paa det Punkt, hvor denne træffer sammen med Grænsen mellem de tidligere Jurisdiktioner Slogs og Kær Herred,

følger denne sidste Grænse lige til Skelbæk,

følger med Strømmen Skelbæk (Gammel Aa), derefter Sønderaa’s og Vidaa’s Løb lige til det Knæ paa denne sidste, som befinder sig omtrent
15oo Meter Vest for Rudbøl,

vender sig mod Nordvest for at naa Vesterhavet Nord for Sieltoft,

derfra løber Nord om Øen Sild,

skal den ovenfor nævnte Afstemning finde Sted senest tre Uger efter, at Landet er rømmet af de tyske Tropper og Myndigheder.

Resultatet af Afstemningen skal bestemmes ved Flertallet af Stemmer i det hele Afsnit. Dette Resultat skal ufortøvet af Kommissionen bringes til de allierede og associerede Hovedmagters Kundskab og forkyndes.

Hvis Afstemningen falder ud til Gunst for en Genindlemmelse af dette Omraade i Kongeriget Danmark, har den danske Regering, efter Aftale med Kommissionen, Ret til at lade det besætte af sine militære og administrative Myndigheder umiddelbart efter denne Forkyndelse.

4. — I det Afsnit af den rømmede Zone, der ligger Syd for det tidligere angivne Omraade og Nord for en Linje, der udgaar fra Østersøen, 13 Kilometer fra Flensborg og ender Nord for Øerne Oland og Langenes, skal der skrides til Afstemning senest fem Uger efter, at Afstemningen har fundet Sted i første Afsnit.

Afstemningsresultatet skal fastslaas for hver Kommune (Gemeinde) efter Stemmeflertallet i hver Kommune.

Artikel 110

Indtil Grænsen er bleven endelig fastsat i Marken, vil de allierede og associerede Hovedmagter fastslaa en Grænselinje draget paa Grundlag af Afstemningsresultatet efter Forslag af den internationale Kommission, idet de tager Hensyn til Lokaliteternes særlige geografiske og økonomiske Forhold.

Fra dette Øjeblik kan den danske Regering lade disse Territorier besætte af danske civile og militære Myndigheder, og den tyske Regering kan indtil den nævnte Grænselinje genindsætte de civile og militære Myndigheder, som den havde trukket tilbage.

Tyskland erklærer, at det til Fordel for de allierede og associerede Hovedmagter giver endeligt Afkald paa enhver Højhedsret over de Omraader af Slesvig, der ligger Nord for den Grænselinje, der er fastslaaet, som ovenfor nævnt. De allierede og associerede Hovedmagter vil overgive de nævnte Territorier til Danmark.

Artikel 111

En Kommission bestaaende af syv Medlemmer, af hvilke de fem skal vælges af de allierede og associerede Hovedmagter, et af Danmark og et af Tyskland, skal træde sammen inden fjorten Dage, efter at det endelige Afstemningsresultat er fastslaaet, for paa Stedet at fastsætte Grænsen.

Afgørelserne skal tages efter Stemmeflerhed og være bindende for begge interesserede Parter.

Artikel 112

Alle Indbyggerne i det Omraade, der vender tilbage til Danmark, erhverver uden videre, med Fortabelse af den tyske Statsborgerret, det danske Indigenat [Indfødsret].

Dog kan Personer, der først efter 1. Oktober 1918 har bosat sig i dette Omraade, kun med den danske Regerings Godkendelse erhverve dansk Indfødsret.

Artikel 113

Indtil to Aar efter den Dag, paa hvilken Suveræneteten over hele det Omraade eller den Del af de Omraader, inden for hvilke der finder Folkeafstemning Sted, falder tilbage til Danmark, har enhver over 18 Aar gammel Person, som er født i de til Danmark tilbagefaldende Omraader, men som ikke har Bopæl i disse, og som har tysk Indfødsret, Ret til at optere for Danmark;

og enhver over 18 Aar gammel Person, som har sin Bopæl i de Omraader, der vender tilbage til Danmark, Ret til at optere for Tyskland.

Ægtemandens Option omfatter ogsaa Hustruens, og Forældrenes Option omfatter ogsaa Børn under 18 Aar.

Personer, der har gjort Brug af den ovenfor omtalte Optionsret, skal inden for de næste tolv Maaneder flytte deres Bopæl til den Stats Omraade, for hvilken de har opteret.

Det staar dem frit for at bevare deres faste Ejendom paa den anden Stats Omraade, i hvilken de havde Bopæl før Optionen. De kan medføre deres Løsøre af enhver Art. Herfor paalægges der dem hverken Ud- eller Indførsels-Afgifter.

Artikel 114

Omfanget eller Arten af de finansielle eller andre Byrder, som paahviler Tyskland eller Preussen, hvoraf Danmark skal bære en Andel, fastsættes i Overensstemmelse med Artikel 254 i Afsnit IX (finansielle Bestemmelser) i nærværende Traktat.

Ved særlige Bestemmelser skal alle andre Spørgsmaal afgøres, som maatte opstaa ved den fuldstændige eller delvise Tilbagelevering til Danmark af de Omraader, hvis Prisgivelse Traktaten af 30. Oktober 1864 havde paalagt Danmark.

Artikel 254

De Magter, til hvem tyske Territorier er overdraget, skal under Hensyntagen til de i Artikel 255 fastsatte Bestemmelser paatage sig at betale:

1. En Del af det tyske Riges Statsgæld pr. 1. August 1914, beregnet efter Forholdet mellem Gennemsnittet i de tre Finansaar 1911, 1912 og 1913, af saadanne Indtægter fra det overdragne Landomraade, og Gennemsnittet i de samme Aar for hele det tyske Rige af saadanne Indtægter, som Erstatnings-Kommissionen maatte anse for bedst egnet til at repræsentere de paagældende Territoriers Betalingsævne.

2. En Del af den paa den tyske Enkeltstat, til hvilken det afstaaede Territorium hørte, pr. 1. August 1914 hvilende Gæld, fastsat i Overensstemmelse med de ovenfor anførte Grundsætninger. Disse Dele skal fastsættes af Erstatnings-Kommissionen.

Den Maade, paa hvilken den saaledes overtagne Forpligtelse skal afvikles, saavel med Hensyn til Kapital som Renter, skal fastsættes af Erstatnings-Kommissionen. Dette kan bl. a. ske paa den Maade, at den Magt, til hvilken Omraadet afstaas, overtager Tysklands Forpligtelse for den tyske Gæld, som ejes af dets Undersaatter. Men hvis Afviklingen medfører Betaling til den tyske Regering, skal saadan ske til Erstatnings-Kommissionen som Afdrag paa de Summer, der skyldes for Erstatningen, saalænge nogen Del heraf henstaar ubetalt.

Artikel 256

De Magter, til hvem tyske Landomraader overdrages, skal erhverve alle de deri beliggende Ejendomme og Besiddelser-, som tilhører det tyske Rige eller de tyske Enkeltstater, og Værdien af disse Erhvervelser fastsættes af Erstatnings-Kommissionen og skal af den Stat, der erhverver Omraadet, betales til Erstatnings-Kommissionen, der krediterer den tyske Regering for Beløbet som Afdrag paa de Summer, der skyldes paa Erstatningen.

I Overensstemmelse med nærværende Artikels Formaal skal det tyske Riges og de tyske Enkeltstaters Ejendom og Besiddelser anses for at indbefatte al Kronens, Rigets og Enkeltstaternes Ejendom samt den tidligere tyske Kejsers og andre kongelige Personers Privatejendom.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Rigsdagspartiernes politiske Forhandlings-Udvalg
Paa Mødet 28. Juni 1919 forelagde Formanden, J. C. Christensen, følgende Dagsorden:

Det konservative Folkepartis Medlemmer i det politiske Forhandlingsudvalg stiller Forslag om, at Udvalget;

1, retter en Opfordring til Ministeriet om at virke for, at de oprindelige Evakueringsbestemmelser for 3. Zone kan blive bragt til Udførelse;

2, udbeder sig Oplysning om, med hvilken Hjemmel den danske Gesandt i Paris har udtalt, at Danmark vilde nægte at modtage 3. Zone, selv om denne stemte dansk;

3, og Oplysning om, hvad Ministeriet har foretaget eller vil foretage, saafremt Svaret paa Punkt 2) maatte blive, at Hjemmel savnes;

4, Ministerudnævnelsen.

Formanden gav derpaa Ordet til Piper, der motiverede Spørgsmaalet under Punkt 1 med, at Bestemmelsen om Evakuering af 3. Zone var gledet ud af Fredstraktaten, og at dette vilde virke uheldigt i 2. Zone. Han spurgte om, hvad Regeringen vilde gøre?

H. P. HANSSEN: Bestemmelsen om Evakuering af 3. Zone er utvivlsomt gledet ud ved en Uagtsomhed. Efter min personlige Opfattelse kan det ikke ændres nu. Men endnu staar der i Fredstraktaten, at Overpræsidenten skal træde tilbage. Altsaa maa den internationale Kommission i nogen Grad faa Indseende med 3. Zone. At 3. Zone er bortfaldet som Afstemningsomraade, vil have den for Danskerne heldige Indflydelse, at et betydeligt Antal tyske Vælgere i Flensborg, som er født i 3. Zone, mister deres Valgret. Et andet Spørgsmaal er, om de Allieredes Flaade og eventuelt Besættelse af Landet vil yde gavnlig eller skadelig Indflydelse paa Danskhedens Stilling? I Flensborg er der et dansk Mindretal og et tysk Mindretal og et stort indifferent Centrum, der svinger frem og tilbage, efter som Begivenhederne veksler.

Hvorledes vil det virke, naar der landsættes et Par Tusinde Tropper af de Allierede? Man maa huske, at Hundreder af Borgerne har kæmpet med disse allierede Soldater som Dødsfjender. Det kan virke irriterende paa Borgerne at se de sejrrige Soldater, og det kan faa en for os uheldig Indflydelse.

NIELS NEERGAARD var enig med H. P. Hanssen i, at Bestemmelsen om Evakueringen af 3. Zone ved en Fejltagelse var bortfaldet, og mente, at der næppe var noget at gøre derved. Han ønskede dog, at Ministeriet gjorde den internationale Kommission opmærksom paa Sagen. Han ønskede, at Regeringen skulde søge udvirket, at ingen militær eller embedsmæssig Paavirkning fandt Sted indenfor 2. Zone.

Efter at Piper havde erklæret, at han intet Svar havde faaet, gik man over til Dageordenens Punkter 2 og 3. Udenrigsministeren udtalte bl. a .:

. . . Bernhoft var berettiget til at fremsætte de Udtalelser, han havde fremsat overfor den amerikanske Delegerede. Gesandten har opført sig fuldkommen korrekt. Der har ikke for mig været Grund til at foretage noget. Det er den Modtagelse, det danske Folk har givet 3. Zone, der har ændret Fredstraktaten.

Folketingsmand ABRAHAMSEN (Kons.): Ministeren godkender altsaa fuldstændig Gesandtens Handlemaade. De konservative maa protestere herimod. Beslutningerne, som toges paa Rigsdagsmødet 12. Maj, giver ikke Bemyndigelse for Gesandten til at optræde, som han har optraadt. Gesandten har overtraadt sin Bemyndigelse.

UDENRIGSMINISTEREN: Det vil være vanskeligt at tilfredsstille det konservative Folkeparti. Det stillede sig jo udenfor 12. Maj.

ABRAHAMSEN: Mener Neergaard, at Resolutionen af 12. Maj giver Gesandten Berettigelse til at optræde, som han har gjort?

NEERGAARD: Nej, det var ikke vor Mening, at der skulde fremkomme en saadan Udtalelse overfor Fredskonferencen.

Man gik derefter over til Punkt 4:

PIPER: Hvorledes er det gaaet til med den sidste Ministerudnævnelse?

STATSMINISTEREN: Ministerudnævnelsen er foregaaet paa normal Maade. Gennem det Kriegerske Udvalg er der gjort et godt Arbejde til at forberede Genforeningen. Men der mangler et Centrum for Arbejdet — et Ministerium og en Minister. Det var endvidere ønskeligt, at Sønderjyderne saa hurtigt som muligt fik en Mand ind i Regeringen og Rigsdagen. Der var ingen Tvivl om, hvem Manden skulde være. Det er jo et ganske umuligt Krav, at der skulde have været ført Forhandlinger om en Ministerudnævnelse forud. Der maatte ikke mindst i dette Tilfælde være Tale om særlig Diskretion.

PIPER udtalte, at han ikke vilde rette nogen Anke mod den sønderjydske Minister. Men den Maade, Udnævnelsen var foregaaet paa, havde været stødende. Der var gjort et stort Arbejde af det Kriegerske Udvalg, og det Arbejde var planlagt her i Udvalget.

STATSMINISTEREN: H. P. Hanssen er en Mand, der er indtraadt i Ministeriet for at lede et bestemt Arbejde. Han er ikke indtraadt som Partiminister. Det kunde godt tænkes, at han blev siddende som Sønderjydsk Minister ogsaa i et andet Ministerium.

Efter at Niels Neergaard havde udtalt sig i Tilslutning til Piper, og efter at der yderligere var vekslet nogle korte Bemærkninger, gav Formanden Ordet til H. P. Hanssen.

H. P. HANSSEN: Jeg savner Forudsætninger for at bedømme de her fremsatte Udtalelser og skal afholde mig derfra. Om min Stilling i Ministeriet og mine Grunde til at modtage Udnævnelsen skal jeg sige følgende . . .

Taleren oplæste her en i Dagbi. Hejmdal (Aabenraa), 26. Juni, offentliggjort Redegørelse for sine Bevæggrunde, i hvilken han udførligt omtalte de Sager, som den forestaaende Genforening maatte kræve behandlet snarest, og som forpligtede ham til under de førnævnte Forbehold at modtage Stillingen som Minister for sønderjydske Anliggender.

Derefter fortsatte H. P. Hanssen:

Jeg har ikke villet paatage mig det Ansvar under disse Forhold at afvise Anmodningen, der blev rettet til mig. Jeg har staaet i Arbejdet i 30 Aar. Jeg har nøje Kendskab til Landet og alle dets Forhold, jeg har et stort personligt Kendskab til Befolkningen, og jeg har dog ogsaa nogen parlamentarisk Erfaring. Naturligvis savner jeg noget Kendskab til dansk Administration og dansk Lovgivning. Med ærlig og redelig Vilje er jeg mødt frem til min Opgave, og jeg beder Dem om, at De fra alle Sider støtter mig i mit store Arbejde. Jeg vil gøre det aabent og loyalt overfor alle Partier og opgiver ikke Haabet om, at det vil lykkes at vinde alles Tilslutning. Jeg er Æresmedlem af den nordslesvigske Vælgerforening og har saaledes stadig Sæde og Stemmeret i den og vil benytte mig deraf.

I Udvalgets næste Møde 10. Juli 1919 oplæste Formanden, Fr. Borgbjerg, følgende Brev, dat. 28. Juni, som han havde faaet tilstillet fra den i forrige Maaned fungerende Formand, og som var undertegnet af E. Piper:

Det konservative Folkeparti har paa et i Dag afholdt Partimøde enstemmig besluttet at trække sine Repræsentanter ud af Rigsdagsp. pol. Forh. Udv., hvilket jeg herved bringer til den ærede Formands Kundskab.

Formanden erklærede derefter Rigsdagsp. pol. Forh.-Udv. for opløst.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Resolutioner fra Partiernes Rigsdagsgrupper
Partiet Venstres og Det Konservative Folkepartis Rigsdagsgrupper offentliggjorde 27. Juni 1919 i Dagspressen følgende Res., vedtagne 26. s. M.:

Venstre:

I Anledning af, at den nye Ministerudnævnelse har fundet
Sted, uden at Ministeriet har fundet det fornødent at forhandle derom med Rigsdagsp. pol. Forh. Udv., har Partiet Venstre enstemmigt vedtaget følgende Udtalelse til Offentligheden:

Venstre har af Hensyn til den heldige Udvikling af den sønderjydske Sag stadig ønsket, at alle Skridt vedrørende den kommende Genforening mellem det danske Sønderjylland og Danmark forud skulde behandles i Partiernes Fællesudvalg, hvilket ogsaa har været Forudsætning fra alle Sider. Vi betragter det som et Brud paa denne Forudsætning, at Ministeriet i en saa betydningsfuld Sag har handlet paa egen Haand og ikke har givet Partierne Adgang til Medvirkning.

Venstre maa derfor udtale sin alvorlige Beklagelse af Ministeriets hensynsløse Fremgangsmaade, der ikke er egnet til at højne Arbejdet for vor store nationale Sag.

Konservative Folkeparti:

Det konservative Folkeparti har Torsdag [26. Juni] enstemmigt vedtaget følgende Udtalelse:

Det konservative Folkeparti indrømmer det berettigede i den Tanke, at den sønderjydske Befolkning bliver repræsenteret i det danske Ministerium i Overgangsperioden inden Genforeningen. Havde Ministeriet henvendt sig til det politiske Udvalg herom, vilde vort Parti have medvirket hertil under Forudsætning af alle Partiernes Tilslutning.

Ministeriet Zahle har imidlertid ikke ønsket, at den danske Regering og Rigsdag som Udtryk for det samlede Folk i Fællesskab skulde løse denne Opgave, men foretrukket paa egen Haand at gennemføre den med Tilsidesættelse af den Rigsdag, til hvis loyale Samarbejde i det sønderjydske Spørgsmaal den ved tidligere Lejligheder atter og atter har appelleret.

Det konservative Folkeparti maa nedlægge den bestemteste Protest mod Ministeriets partipolitiske Optræden i denne Sag, der er egnet til at skabe Splittelse og Bitterhed i en Stund, hvor Sammenhold og Samfølelse i saa høj Grad var paakrævet.

Det radikale Venstres og Socialdemokratiets Rigsdagsgrupper vedtog 27. Juni følgende Res., offentliggjort i Dagspressen 28. s. M.:

Radikale Venstre:

Foranlediget ved de Udtalelser, Partiet Venstre og Det konservative Folkeparti har udsendt i Anledning af Hr. H. P. Hanssens Udnævnelse til Minister uden Portefølje, udtaler Det radikale Venstre paa Rigsdagen sin Tilslutning til Rigsdagsformændenes Velkomsthilsener til den nye Minister, hvori det med Rette sagdes, at det danske Folk hilser denne Udnævnelse med inderlig Glæde, sin Anerkendelse af, at Regeringen rettidig har draget Omsorg for, at der i Overgangstiden — paa den eneste Maade, hvorpaa det kan ske — sikres vore sønderjydske Landsmænd en ansvarlig Talsmand i Regeringen og paa Rigsdagen, saaledes at det samtidig klart er fastslaaet, at Sønderjydernes Repræsentant under Udførelse af sit store og ansvarsfulde Hverv ikke giver Tilslutning til noget Parti, men staar frit og uafhængig af danske indrepolitiske Brydninger, sin Afvisning af de uberettigede partipolitiske Beklagelser fra de Konservative og Venstre over, at Udnævnelsen ikke forinden Offentliggørelsen er forelagt et Rigsdagsudvalg. Ligesom Sagen efter sin Natur ikke kunde gøres til Genstand for Forud-Diskussion eller Beslutning hverken i Nordslesvigsk Vælgerforening eller i den danske Rigsdag, men maatte være en Regeringshandling, saaledes var den danske Rigsdag — og ikke et Udvalg af denne — det eneste Sted, hvor Meddelelsen om Udnævnelsen kunde og burde gives.

Socialdemokratiet:

Socialdemokratiets Rigsdagsgruppe udtaler — i Overensstemmelse med de Velkomsttaler, der blev holdt af Tingenes Formænd — sin Glæde over H. P. Hanssens Optagelse i Ministeriet.

Gruppen maa gøre Indsigelse mod den Opfattelse, som Partiet Venstre og Det konservative Folkeparti har tilkendegivet i udsendte Resolutioner, nemlig at en saadan Ministerudnævnelse først skulde være behandlet i Rigsdagsp. pol. Forh. Udv.

Dette Udvalg, der ikke er valgt af Rigsdagens Ting, men nedsat privat af Partierne, og hvis Sammensætning ikke svarer til den parlamentariske Partistilling, der betinger Ministeriets Tilværelse, har ingen Bemyndigelse til at erstatte Rigsdagens offentlige, for alle Vælgere tilgængelige Forhandling med fortrolige Meningsudvekslinger mellem nogle Repræsentanter for Partierne.

Ministerudnævnelse er en Regeringshandling, der straks bør meddeles hele Rigsdagen offentligt og her eventuelt kan gøres til Genstand for Debat. De Rigsdagsmænd eller Partier, der er misfornøjet med Udnævnelsen eller den anvendte Fremgangsmaade, maa være henvist til at fremføre deres Kritik paa parlamentarisk Maade, nemlig ved at rejse en offentlig Debat herom i Folketinget.

Socialdemokratiet agter, saafremt en saadan Forhandling optages, under denne at udtale sig og stemme for en Billigelse af det Skridt, Regeringen har foretaget ved at udnævne en Repræsentant for den sønderjydske Befolkning til Medlem af Ministeriet for — uden dermed at slutte sig til noget politisk Parti — at varetage sønderjydske Anliggender i Overgangstiden.

Erklæring fra Tingenes Formænd

I Anledning af disse Resolutioner udsendte Rigsdagstingenes to Formænd, Pedersen-Nyskov (F.) og A. Thomsen (L.) — begge Medlemmer af Partiet Venstre — 28. Juni 1919 en Erklæring, hvori de, for at undgaa Misforstaaelser af deres officielle Velkomsthilsener til den nye Minister ved dennes første Møde med Tingene 24. s. M., meddelte, at de

. . . deler den af vort Parti fremsatte Indsigelse mod Fremgangsmaaden ved den nys skete Ministerudnævnelse.

Vore Velkomstord, der iøvrigt blev fremsat uden noget Kendskab til Sammenhængen med denne Overraskelse, gjaldt kun Personen og Sønderjyden H. P. Hanssen.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Det tyske Udvalg om Agitationen for 3. Zone
Udvalget offentliggjorde 27. Juni 1919 følgende Opraab (Grænsev., I, 493):

Advarsel mod Højforræderi!

I Flensborg blev der igaar i en med Dannebrog smykket Sal afholdt et Møde, som skulde forberede Udskillelsen af 3. Zone fra Tyskland og dens Udlevering til Danmark. Det vedtoges at gøre et Forsøg paa endnu at opnaa en Afstaaelse af Slesvig til Danmark og i det Øjemed at samle saa mange Underskrifter som muligt i 3. Zone.

Mænd, der hidtil har gjort Krav paa at kaldes Tyskere, undser sig altsaa ikke ved, af den laveste Egenkærlighed, sammen med de danske Chauvinister og Tysklands Fjender, under Dannebrog at smede højforræderiske Planer. Danmark har med et haanende Smil afvist 3. Zone; disse Hædersmænd kaster sig imidlertid paany i deres Angst for deres Krigsvinding, for usselt Mammons Skyld, paa en paatrængende Maade i Danskernes Favn. Fy for Fanden!

I de kommende Dage vil 3. Zone af disse Folk blive oversvømmet med Petitioner. Vi advarer indtrængende Befolkningen imod at underskrive og lade sig indfange af Wall’s og Fællers smudsige Planer. Ved disse Folks Rumlerier drejer det sig om Højforræderi eller om Forberedelse dertil, og hvem der støtter og fremmer disse Bestræbelser ved sin Underskrift, gør sig ligeledes skyldige i denne Forbrydelse. Hvem der indsender sit Navn til Mellemslesvigsk Udvalg, udleverer sig og sin Ære til Tysklands værste Fjender.

Vi advarer endnu en Gang enhver imod den Daarskab, der ventes af ham, og som desuden under ingen Omstændigheder kan føre til et Resultat, og tilraader med Foragt at kaste denne Lap for Landsforrædernes Fødder.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Versailles Freden 1919

Kom og hør den spændende historie om hvordan Første Verdenskrig blev sluttet med fred

Det vil Ingolf Haase fortælle om til et fyraftensforedrag fredag d. 28. juni 2019 kl. 16.30 på Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder Kommune, på Tønder Bibliotek, Richtsensgade 10 i Tønder.

For mange står våbenhvilen d. 11. november 1918 som enden på Første Verdenskrig. Men våbenhvile er ikke det samme som fred. Først et halvt år senere blev der indgået en endelig fred.

Fredsforhandlingerne blev indledt d. 18. januar 1919, og i det næste halve år diskuterede politikere fra den halve verden, hvordan en varig fred skulle nedfældes på papir. Rusland var ikke med, fordi de havde indgået en separatfred og tidligt trukket sig ud af krigen. Tyske forhandlere var udelukket fra deltagelse. Af fredstraktatens mange bestemmelser blev den vigtigste og mest kontroversielle, at Tyskland måtte acceptere, at ansvaret for al krigens ødelæggelse og tab alene påhvilede Tyskland og dets allierede.

Versaillestraktaten af 28. juni 1919, som afsluttede Første Verdenskrig, er næsten blevet glemt i alle historierne om krigens rædsler, dødsofre og ødelæggelser.

Men traktaten om fred, indgået mellem Tyskland på den ene side og på den anden side USA, Frankrig, Italien og Storbritannien, satte dagsordenen for årene efter Første Verdenskrig. Den var nemlig i ekstrem grad sejrherrernes værk, som ud over ensidigt at placere ansvaret for verdenskrigen hos tyskerne, også blev indgået på meget hårde og ydmygende betingelser for Tyskland – og dermed blev afgørende for hvordan landenes indbyrdes forhold udviklede sig efter krigen.

Lokalhistorisk Forening for Gl.-Tønder Kommune står bag foredraget, og der er gratis adgang og ingen tilmelding – mød bare op!

Fredskomitéens øverste Raad opretter »den eksekutive Komité«
Øverste Raad traf 26. Juni 1919 følgende Beslutning:

Det besluttes at udnævne en Komité til at overvaage Udførelsen af Bestemmelserne i Traktaten med Tyskland. Komitéen skal sammensættes af en Repræsentant fra hver af Stormagterne.

Komitéen fik følgende Sammensætning: Amerikas Forenede Stater: John Foster Dulles; det Britiske Rige: Sir Eyre Crowe (med Aker s Douglas som Suppleant); Frankrig: André Tardieu (med Jules Laroche og Louis Aubert som Suppleanter) ; Italien: Vittorio Scialoja
(med Ricci Busatti som Suppleant); Japan: Otchiai.
Komiteen holdt sit første Møde 5. Juli s. A.

Sydslesvigske Petitioner til Fredskonferencen
I Slutn. af Juni — Datoen kan ikke nærmere angives — modtog Fredskonf. fra »Delegerede fra Ejdersted og Husum Amter« en Petition, i hvilken det bl. a. hed:

En Deling af Slesvig, hvor Grænsen end trækkes, vil altid gribe dybt ind i Landets folkelige og økonomiske Tilværelse. Slesvigs oprindelige og naturlige Grænse er og har altid været Ejderen-Danevirke-Sli. Vi vilde føle det som en skrigende Uretfærdighed, hvis kun en Del af det gamle Hertugdømme Slesvig, Preussen i 1864 voldeligt erobrede, skulde faa Lov til at bestemme sin Skæbne.

Vi undertegnede Mandatarer er overbevist om, at den største Del af Befolkningen vilde slutte sig til vort Ønske, hvis den havde Ret til frit at udtale sig.

Vi er ligeledes fuldt og fast overbevist om, at hvis efter en Folkeafstemning Danevirke-Zonen blev knyttet til Danmark, saa vilde Indbyggerne faa en retfærdig Behandling og blive loyale Borgere i Danmark, og Zonens Genforening med Danmark vilde ikke fremkalde Irredentisme.

Paa o. samme Tidspunkt modtog den franske Regering fra »politiske Mænd i 3. Zone« en Henvendelse, som bl. a. udtaler:

Vi undertegnede Delegerede, tilhørende alle politiske Partier indenfor Befolkningen i 3. Zone, henvender os i denne Befolknings Navn til Frankrigs Regering, Senat og Deputeretkammer, som Repræsentanter for de allierede og associerede Magter, med Anmodning om, at der atter maa blive tilstaaet 3. Zone den Ret, som ikke er bleven nægtet nogen Grænsebefolkning — Retten til som frie Mænd at afgøre vor Fremtidsskæbne.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

26. Juni: Klokken 11 hen i Borgerforeningens store Sal. Paa Scenens Bagvæg hænger et stort Danebrog fra, sidste Fest.

Først Gruppemøder P. Grau og A. Grau er mod Petitionen fra Nordslesvig, før 3. Zone selv har rørt paa sig.

Kl. 12 spiser vi ved Siden af. Imens fyldes den store Sal, der er over 150 Mennesker.

Foruden os og enkelte nordfra er der hidtilværende tysksindede fra. 2. Zone og en hel Mængde fra 3. Zone, især Angel og Højderyggen. Damgaard vælges til Ordstyrer.

Cornelius Petersen indleder. En lang Række Taler, overraskende indtryksfulde. De folkelige Grunde aldeles overvejende, redelig Vilje til at gaa op i det danske Folk; hvem der ikke selv kan vil give sine Børn. Flere Angelboere, en gammel Mand fra Slesvig, en Arbejder fra Ejdersted. Kun en Købmand fra Angel opponerer, men vil være Øvrigheden underdanig, hvis Landet bliver dansk.

Ved en Afstemning vedtages med alle mod 8 Stemmer igennem en Petition paa ny at rejse Kravet om at komme med ved Folkeafstemningen.

Efter en Drøftelse af Indsamling af Navne sluttedes dette Møde og fortsattes Gruppemødet, hvis Deltagere var stærkt optagne af denne Oplevelse og beklagede ikke at have faaet den tidligere. (Ikke muligt, Sydslesvigerne skulde ligesom Nordslesvigerne have Tid til at komme ud af deres Reserve.)

Man enedes om at afvente Petitionen fra 3. Zone. — Til Slut Møde med Tillidsmænd fra. 2. Zone om Embedsbesættelserne.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

H. P. Hanssen i Ministeriet Zahle
Statstidende, 27. Juni 1919.

Paa Statsministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling har det under 24. d. M. behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at udnævne fhv. Redaktør Hans Peter Hanssen (Nørremølle), boende København, til Minister uden Portefeuille.

Samtidig med Udnævnelsens Bekendtgørelse offentliggjorde Hejmdal (Aabenraa) 25. Juni 1919 følgende Brevveksling mellem Statsminister C. Th. Zahle og H. P. Hanssen:

Zahle til H. P. Hanssen, 8. Maj

Det er Dem bekendt, at de Forhandlinger og Forberedelser, som vi har ført og foretaget her i Kongeriget med Genforeningen mellem alle Danske for Øje, er ført saa vidt frem, at der nu maa tages en Bestemmelse om disse Sagers Ledelse fra det Øjeblik, Præliminærfreden er undertegnet.

Under Henvisning hertil tillader jeg mig at anmode Dem om at ville indtræde i den danske Regering som Minister u. P. fra Præliminærfredens Afslutning og overtage Ledelsen af de sønderjydske Sager.

Jeg gør udtrykkelig opmærksom paa, at det er mig bekendt, at den Tanke er fremme, at de sønderjydske Repræsentanter i den danske Rigsdag i den første Tid vil holde sig udenfor Partierne, og at jeg kan forstaa dette.

I Deres Indtræden i Ministeriet vil jeg derfor ikke se nogen partipolitisk Tilslutning til Ministeriets og Det radikale Venstres Politik. De vil i politisk Henseende være fuldstændig frit stillet; dette ønsker jeg udtrykkelig at sige i samme Øjeblik, som jeg henvender mig til Dem om Indtrædelse i Ministeriet.

De skal efter min Mening i Ministeriet repræsentere den Indsigt i Sønderjyllands Forhold i Henseende til Personer, Lovgivning, Administration o. s. v., som er i høj Grad paakrævet i Danmarks Regering især i den vanskelige Overgangsperiode, hvis Genforeningens Værdi skal komme til at svare til Forventningerne fra begge Sider.

Det er ud fra Overbevisningen om, at De er den rette Mand til at lede det store Genforeningsarbejde som Minister for de sønderjydske Forhold, at jeg anmoder Dem om at paatage Dem dette Hverv, som jeg stoler trygt paa, at De vil kunne beklæde til den største Gavn for hele det danske Folk. Deres Ministerium vil blive hørt over og derigennem øve Indflydelse paa alle de Anliggender i Administration og Lovgivning, som berører det danske Sønderjyllands Forening med Danmark.

I Tillid til, at dette, efter Deres Deltagelse i de mange Forhandlinger vil være tilstrækkeligt for Dem til at forstaa Stillingen og dens store Betydning, tør jeg indskrænke mig til disse Linjer, idet jeg sluttelig udtaler Haabet om snarest muligt at modtage et gunstigt Svar fra Dem.

H. P. Hanssen til Zahle, 9. Maj

Maa jeg takke Statsministeren for den store Tillid, De viser mig ved at anmode mig om at indtræde i den danske Regering som Minister u. P. fra Præliminærfredens Afslutning for at overtage Ledelsen af de sønderjydske Sager.

Statsministeren gaar meget rigtigt ud fra, at der i Sønderjylland er Tanker fremme om, at de sønderjydske Repræsentanter i den danske Rigsdag i den første Valgperiode, som vil omfatte den vanskelige Overgangstid og stille dem over for en Mangfoldighed af særlige sønderjydske Opgaver, bør holde sig uden for Partierne. Da jeg personlig deler denne Opfattelse, vilde det være en nødvendig Forudsætning for min Indtræden i Ministeriet, at den ikke vilde kunne opfattes som en partipolitisk Tilslutning til et enkelt Partis Politik.

Efter at enhver Misforstaaelse i denne Henseende paa Forhaand er udelukket med Statsministerens klare Udtalelser, som udtrykkelig konstaterer, at jeg som Minister u. P. vil være fuldstændig frit stillet i politisk Henseende, føler jeg mig med Henblik paa de vigtige sønderjydske Interesser, der er at varetage i Overgangstiden, forpligtet til at følge Anmodningen. — Jeg forudsætter, at min Stilling og Kompetence bliver nærmere fastsat, inden Udnævnelsen foreligger.

Skulde jeg i den indflydelsesrige Stilling, jeg derved vil komme til at indtage, kunne bidrage til, at Danskheden i Sønderjylland styrkes, at det danske Folks Interesser fremmes, og at Rigets Fremtid sikres, vilde mine brændende Ønsker gaa i Opfyldelse.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. Juni: I Aften Besøg af Hans Lorenzen fra Ballum, der foreslaar en Petition fra 1. og 2. Zone til Fordel for tredje.

Udsender samme Aften Indbydelse til vore Folk i Vælgerforeningen til 26de.

Den tyske Presse Jubler i Kor med den danske Regeringspresse.

Bitre Følelser hos de Danske hernede.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Grev Holstein til Fredskonferencen om Rømningen
Grev Bent Holstein tilstillede 23. Juni 1919 Fredskonf.s Præsident følgende Skrivelse:

Som befuldmægtiget for Mellemslesvigsk Udvalg, hvis Sæde er Flensborg, og som eneste Repræsentant i Paris for Mellem- og Sydslesvigs Indbyggere, der, overensstemmende med de Rettigheder, Konferencen har anerkendt og indskrevet i de 7. Maj til Tyskerne overleverede Fredsbetingelser, kræver at faa Adgang til ligesom de øvrige Slesvigere at afgøre deres fremtidige Skæbne ved en Folkeafstemning, tillader jeg mig, idet jeg appellerer til Deres høje Autoritet og Deres Retfærdighedsaand, at henlede Konferencens Opmærksomhed paa følgende Forhold:

I de allierede og associerede Magters Svar til den tyske Delegations Bemærkninger om Fredsvilkaarene udtales i Afsnit XII (Slesvig)…

Grev Holstein anfører her Indholdet af den under No 181 anførte Svarskrivelse og fortsætter:

Det fremgaar udtrykkelig af denne Tekst, at selv om Konf. efter den
danske Regerings Anmodning har ment at maatte ophæve sin tidligere Beslutning, indskrevet i Traktaten af 7. Maj, om at udstrække Folkeafstemningen til en 3. slesvigsk Zone, saa har Konf. dog fastholdt sin Bestemmelse om, at Tyskerne skulde rømme denne 3. Zone indtil Linjen Sli—Ejder. Fredstraktatens ændrede Tekst (No. 192, Art. 109) bærer imidlertid intet Spor af denne Rømning, som synes at skulle standse ved 2. Zones Sydgrænse.

Der foreligger her en tydelig Modsigelse, som næppe kan skyldes andet end en Redaktionsfejl.

Jeg tillader mig da indtrængende at henlede Opmærksomheden paa de alvorlige Følger, den begaaede Fejltagelse vilde kunne drage efter sig, hvis den ikke blev rettet. Saafremt 3. Zone ikke rømmes, vil det uundgaaeligt udøve sin Virkning dels i 2. Zone, hvor Stemmefriheden vil blive paavirket til Skade for den danske Befolkning, dels ogsaa i 3. Zone, hvor de Mænd, som har taget til Orde for Tilslutning til Danmark, værgeløst udleveres til Tyskernes Hævn og Vilkaarlighed.

Ligeledes vilde der derved beredes fædrelandssindede Kredse i Danmark og Nordslesvig en dyb Skuffelse, idet et Landomraade, som i Tusind Aar har været dansk, uden Forbehold og uden Nødvendighed vilde blive overladt Preussen.

Grev Holstein’s Skrivelse blev 27. s. M. videreséndt til F. K.s eksekutive Komité.

 

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Den danske gesandt i Paris Bernhoft til Fredskommissionen om Salg af preussiske Statsejendomme

Den danske Gesandt gjorde opmærksom paa, at den tyske Regering siden Oktober Maaned 1918 meget vel havde vidst, at en Del af det slesvigske Territorium vilde gaa tabt for det ved Freden med de sejrrige all. og assoc. Magter, og at den tyske Regering derfor ikke frit kunde raade over de Statsejendomme, der findes paa det
nævnte Landomraade. Den danske Gesandt gjorde yderligere gældende, at fra det Øjeblik (7. Maj), den tyske Regering var blevet bekendt med Traktatens Artikel 256, paahvilede der den juridisk Forpligtelse til ikke at disponere over Statsejendommene. Ikke desto mindre havde den tyske Regering i Begyndelsen af Juni til et tysk Konsortium solgt Marine-Etablissementerne ved Sønderborg, og der var Grund til at tro, at de vilde blive anvendt til Skibsværfter.

Herefter citeres, anf. Sted, Notens Tekst saaledes:

Tyskerne sigter paa et dobbelt Maal: dels at genopbygge deres Handelsflaade paa neutral Grund for derved at undgaa Forpligtelsen til at bygge Skibe for de Allierede, og dels at bevare tyske Interesser og en tysk Arbejderbefolkning i Slesvig. Navigationsskolen i Aabenraa er af den preussiske Regering overdraget et tysk Konsortium, og det samme er sket med Gymnasierne i Haderslev og Sønderborg. I disse sidste Tilfælde drejer det sig ikke om økonomiske, men om politiske Interesser, nemlig Opretholdelsen af Støttepunkter for Tyskheden. Paa denne Maade vilde de smaa tyske Mindretal komme i Besiddelse af fuldt færdige Skoler, medens den danske Regering vilde blive nødt til at bygge nye Skoler til den i langt overvejende Grad danske Befolknings Børn.

I Haderslev har Tyskerne søgt at sælge Kasernen til en Berliner, men Byraadets danske Gruppe har indtil nu kunnet hindre, at Sagen blev afgjort. I Følge Efterretninger, vi har Grund til at anse for rigtige, er flere Stats-Domæner afstaaet til tyske Forpagtere eller tyske Landmænd, ligeledes i den Hensigt at bevare Arnesteder for Tyskheden.

Saafremt Deres Excellence deler den Opfattelse, der almindelig gøres gældende i Danmark, nemlig at disse Salg eller Afstaaelser ikke er gyldige, tillader jeg mig at bede Dem tage under Overvejelse, om det ikke vilde være den høje Konference muligt at træffe Foranstaltninger, hvorved de kan blive erklæret ugyldige.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Ny vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om de amerikanske tropper i Rusland – og deres tilbagetrækning i maj 1919.

Rigsdagspartiernes politiske Forhandlings-Udvalg
Mødet 21. Juni 1919 aabnedes af Formanden, J. C. Christensen, som forelagde følgende Dagsorden:

J. C. CHRISTENSEN: Man udbeder sig en Oversigt over de Forhandlinger, der gennem vor Gesandt i Paris er ført angaaende 3. Zone, herunder en
Meddelelse om, hvilke Instruktioner Gesandten m. H. t. denne Sag har
modtaget fra Regeringen?

Det konservative Folkepartis Medlemmer stiller Forslag om, at det politiske Udvalg retter følgende Forespørgsel til Statsministeren:

»Har Ministeriet erfaret, at den tyske Regering eller tyske Myndigheder
bortsælger Statsejendomme i Nordslesvig til tyske Privatpersoner
eller Institutioner? Har Ministeriet i saa Fald foretaget sig noget i den Anledning?«

Formanden gav derpaa Ordet til Udenrigsministeren, som gjorde udførlig
Rede for de Forhandlinger, der var førte mellem Udenrigsministeren
og Gesandtskabet i Paris og mellem Gesandten og Fredskonf. angaaende
den foreslaaede, men atter opgivne Afstemning i 3. Zone. Udenrigsministeren gjorde Udvalget bekendt med de Telegrammer og Instruktioner, der var sendt Gesandten, og med hans Beretninger fra Paris, saa vel som hans Henvendelse til Fredskonf.s Præsident, Hr. G. Clemenceau.

Udenrigsministeren gjorde derefter Rede for det Tilbud, der i de tyske
Modforslag blev gjort om en Ordning af den dansk-tyske
Grænse, og sluttede med en Bemærkning om, at Gesandten havde følt sig
noget svagt understøttet herhjemmefra. Men det kunde forsvares. Hovedsagen maatte være det danske Folks Holdning. Det var bedre at tale ud af Vinduet end gennem Noter i denne Sag.

Forsvarsministeren mente, at Kammerherre Bernhoft maatte huske forkert angaaende Evakueringen. Fra dansk Side havde man kun ønsket Evakuering faa km Syd for den sydlige Afstemningslinie.

Man gik derefter over til Dagsordenens andet Punkt.

Statsministeren besvarede de stillede Spørgsmaal derhen, at Udenrigsministeriet 30. Maj havde modtaget Telegram fra Gesandten i Paris. Gennem Breve fra Rigsdagsmd. H. P. Hanssen til det af Kammerherre Krieger ledede Udvalg erfarede man først i Juni, at det virkelig forholdt sig saaledes. Der afsendtes da Telegram til Gesandten i Paris desangaaende. Gaardejer P. Grau kom her til Byen og søgte i denne Anledning Statsministeren. Han udtalte sin Tilfredshed med det Skridt, Regeringen havde taget i Sagen. Det var netop, hvad man i Sønderjylland havde ønsket.

Forsvarsministeren oplyste, at Andreas Grau havde søgt ham og meddelt, at en Sæbefabrikant fra Neumünster vilde købe hele Marinestationen i Sønderborg. Andreas Grau havde spurgt, om den danske Stat ikke kunde købe Marinestationen? Ministeren havde svaret, at det ikke lod sig gøre.

Piper forespurgte, om ikke saadanne Køb, som er foretagne, kunde
annulleres?

Udenrigsministeren bemærkede hertil: Danmark har ingen Ret. Vi kan
angive — det er ikke noget smukt Ord — vi kan gøre Ententen opmærksom
paa, hvad der foregaar.

Formanden hævede derefter Mødet.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Søren Vesterby på TV SYD leder efter folk, som kan fortælle en personlig historie om Sønderjyllands genforening i 1920.

Hovedpersonerne selv er næppe til stede mere, men måske efterkommere kan fortælle, om der vandrer fortællinger om genforeningen i deres familie.

Kontakt da Søren på sove@tvsyd.dk

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er fjerde del.

Haderslev Byraad, hvor der indtil da ikke fandtes een eneste dansk Mand, sad vi nu 16 danske Borgerrepræsentanter blandt 30. Dette vil altsaa sige, at vi raadede over absolut Flertal og uhæmmet

kunde træffe Bestemmelse med Hensyn til Udviklingen, saavidt de gældende preussiske Love tillod det. Vi indstillede os imidlertid fra første Færd af loyalt overfor de andre Grupper og var rede til at dele Magten med dem i sagligt Arbejde.

Der raadede ogsaa i Regelen god Enighed i Raadet. Jeg mindes kun, at vi een Gang maatte optræde i skarp Modsætning til de tyske Kollegaer. Det drejede sig i dette Tilfælde om Salg af Krigslaan. Takket vare Bankdirektør Hübbes gode Raad og vor Energi gjorde vi en god Forretning for Byen ved at gennemføre Salget.

I Marts Maaned havde jeg for første Gang Lejlighed til at foretage en Rejse til København. Hvor var det sært at køre i gode og rene Tog, at drikke rigtig Kaffe, at kunne bestille Mad efter en lang Spiseseddel og at se velklædte Mennesker — og saa talte de slet ikke om Krig og Krigsforhold og Grænsespørgsmaal!

Iagttagelserne fra denne Tur minder mig om, hvad en ung Dame, der var opvokset under Krigen, har fortalt mig om sin første Rejse til København lige efter Vaabenstilstanden. Hun kunde næppe huske, at der ikke havde været Krig, og hun kendte kun Mandkønnet i Form af Drenge, Mand i Uniform, Syge, Saarede, Gamlinge og Krigsfanger. Nu saa hun, at der ogsaa var andre til.

En Tysker, som aldrig tidligere havde været i Danmark, fortalte mig om en vidunderlig Rejse til Fredericia: Paa Banegaarden henstiller Folk ligegyldigt deres Bagage uden Tilsyn i Ventesalene og sætter sig ved fint dækkede Kaffeborde, hvor der er fuldt op af Fade med det dejligste Wienerbrød. Man spiser uden Kontrol saa meget, man lyster. Bagefter kommer Tjeneren og spørger, hvor mange

Stykker man har spist. ”Tre, sagde jeg, men jeg havde spist ni. Det lyder utroligt,” sluttede Manden sin Beretning; ”men saadan er det.”

(fortsættes 25. juni)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

19. Juni: I Ribe mødes vi en række Slesvigere med Franz v.  Jessen. Han veed ikke noget om en Slettelse af 3. Zone, men hævder, at vi har holdt os alt for meget i Forsvaret over for den danske Regering.

Derfra 20. Juni til Møde i Fredericia, indvarslet af Fabrikant Jørgen Petersen. I en mindre Kreds meddeles Ulykkesbudskabet, at ikke alene Besættelsen, men ogsaa Rømningen af 3. Zone er slettet.

Det gør et lammende Indtryk paa alle Flensborgere og Sydslesvigere. Var det, paa den Baggrund, Hanssen var forsonlig i Holbøl?  »Hejmdal« og ligesindede har været ovenud af Glæde siden den 14de.

Vi enes om at indkalde et 3. Zone-Møde i Flensborg den 26de og laver straks et Udkast til en Petition. —

Angelboere offentliggør en Tak for en Fælles tur til Danmark. Der bliver efterhaanden stadig flere Fællesrejser.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er tredje del.

I mange Forhold blev Kronemønten allerede indført i Efteraaret 1919. Skulde en Gaard sælges, Gælden omsættes, et Laan optages eller et Tyende fæstes, skete det i Kroner.

En Forkarl krævede den Gang en Løn paa 1400 Kr. efter kongerigsk Takst. Et Kreatur kostede samtidig gennemsnitlig 700 Kr. nord for Aaen; men i Nordslesvig fik Landmanden kun 100 Kr. for det, omregnet i dansk Mønt, naar han skulde afhænde det hernede.

Man fatter derfor, at Landmændene i alle Egne af Landsdelen i stigende Grad satte sig til Modværge mod de store Udskrivninger af Leveringer til de nødstedte tyske Storbyer og Industriegne.

Den endelige og vidtomspændende Ordning af de sønderjydske Forhold krævede som Forudsætning Løsningen af en Mangfoldighed af praktiske Spørgsmaal.

Med Henblik derpaa havde Vælgerforeningen forberedt en Arbejdsplan.

Foreningen var tænkt at skulle virke som Landsdelens Parlament i Overgangstiden. Dens Bestyrelse bestod af 3 Medlemmer, der var valgt af Generalforsamlingen. Tilsynsraadet talte 25 Medlemmer, der valgtes ved almindelig Stemmeret i 25 Nordslesvig omspændende Kredse. Dertil kom 25 Stedfortrædere, valgt paa samme Maade, 1, senere 2 stemmeberettiget Æresmedlem, 2 Konsulenter, 3 under Krigen valgte Hjælpesekretærer og endelig de 3 Parlamentarikere.

Det var denne Forsamling, som ganske vist med Hensyn til Sammensætning ved de i Aarets Løb stedfindende Valg undergik nogen Forandring, som nu i stor Udstrækning skulde medvirke ved Udformningen af Retningslinjerne for Landsdelens Styrelse, indtil disse kunde afløses eller godkendes af dansk Lovgivning. Der udførtes et godt og grundigt Arbejde i al Stilfærdighed, mens Bølgerne ellers paa andre Omraader gik højt.

Planen omfattede først et Aktionsudvalg, der skulde varetage Foreningens løbende Forretninger. Dets Formand blev P. Grau, Pøl.

Hvad de enkelte Opgaver angaar, havde man allerede paa Aabenraa-Mødet den 16. November nedsat forskellige Udvalg: et kirkeligt Udvalg med Mads Gram, Københoved, som Formand, et Skoleudvalg med Hans Jefsen Christensen, Høgsbro, som Formand og et økonomisk Udvalg med H. D. Kloppenborg Skrumsager, Københoved, som Formand.

Udvalgene fik dog først deres endelige Form, efter at Nyvalgene til Vælgerforeningens Bestyrelse i Slutningen af Januar 1919 havde fundet Sted.

Formand for Aktionsudvalget blev nu H. P. Hanssen, og der nedsattes et Arbejderudvalg med K. Refslund Thomsen, Aabenraa, som Formand.

I Kongeriget skulde et af Rigsdagen nedsat sønderjydsk Udvalg tilrettelægge Overgangens administrative Forhold.

Hen paa Sommeren blev det sønderjydske Ministerium oprettet som Centrum for hele dette Arbejde, som der ikke her er Plads til at omtale nærmere.

De fem Maaneder, der hengik fra Nytaar, indtil Fredsbetingelserne overraktes, var i flere Henseender en Forvirringens Tid. De modstridende Anskuelser i Grænsespørgsmaalet fyldte baade Dagbladene og offentlige Diskussioner og forbitrede Sindene.

Paa tysk Side varede det ogsaa længe, før man naaede til Enighed. I første Zone havdeTyskerne saalcdes selvopgivende og som Protest besluttet ikke at deltage i Afstemningen. Men paa et Møde den 24. April i Neumünster samledes alle tyske Partier om et Kampprogram, der paa et alligevel forholdsvis tidligt Tidspunkt styrkede Modstandernes Front til endrægtig og mangesidig Kraftudfoldelse, mens de Danske forblev splittet og oprevet og derved mistede meget af deres Slagkraft.

Blandt dem, der indsaa Faren ved Uenigheden paa dansk Side, bør først og fremmest nævnes Højskoleforstander Jacob Appel. Han indbød et større Antal ledende Mand fra begge Sider Grænsen til et Møde paa Askov Højskole 4. og 5. Januar 1919. Forhandlingerne førte desværre ikke til det tilsigtede Resultat. Det ligger dog helt udenfor Rammen af denne Fremstilling at omtale Drøftelsens Forløb.

For alle Deltagerne fra sønderjydsk Side var det ogsaa i anden Henseende en mærkelig Oplevelse.

Vi samledes Lørdag Eftermiddag i Kloppenborg Skrumsagers Storstue paa Bejstrupgaard, hint historiske Sted, hvor gamle Hans Diderik Kloppenborg, Hans Krüger og Præsten Svejstrup et halvt Aarhundrede tilforn ofte havde fort vigtige Samtaler om Landsdelens Ve og Vel. Det gjaldt nu først om at slippe heldigt over Kongeaaen. Thi endnu gik de preussiske Soldater paa deres Post; men Begivenhedernes Udvikling havde dog gjort dem mere efterladende i Tjenesten end tidligere. Paa den anden Side var det formentlig første Gang, at en saa stor Skare ved højlys Dag søgte at liste sig over det historiske Skel. Kun faa af os havde varet paa kongerigsk Grund siden 1914.

Planen gik ud paa, at vi skulde dele os i to Flokke, den ene til Vogns, den anden til Fods, og mødes ved den saakaldte Mergelbro. Blev det ene Hold nappet og standset, vilde der dog maaske for det andet vare Udsigt til at undslippe og naa Maalet. Der blev saaledes den Dag skrevet et nyt Blad i Kongeaaens Saga. Begge Afdelinger ankom imidlertid i god Behold til omtalte Bro.

Før Krigen havde den været benyttet til Mergeltransport. Straks i de første Dage af August Maaned 1914 blev Broens Planker afkastet af Tyskerne. Kun et Par smalle Jernbjælker, der havde baaret dem, forbandt Bredderne. Under dem gled sindigt Aaens Vande mod Vest.

Paa dansk Grund gik en lige saa sindig jydsk Soldat i sort Kappe med Bøssen i Favnen og passede paa Overgangen. Der fandtes ogsaa derovre en Jernlaage; men den havde helt fra Krigens Begyndelse varet lukket ved Hjælp af Staaltraad og Pigtraad. Skønt Jens vel nok maa have været underrettet om vor Ankomst, saa han dog lidt mistroisk paa det store Selskab, som pludselig mødte op foran

hans stille Sti hernede i Engen, hvor der paa denne Tid af Aaret ellers kun saas eet Menneske, den tyske Landstormsmand i en gammel, feltgraa Kavaj, der havde kendt bedre Dage, og samme Tysker kunde kun eet Ord, der var forstaaeligt for Jens. Det hed ”Smørrebrod”, og det var endda forbudt.

Det kostede os nogen Overtalelse og Jens nogen Overvindelse, for han formaaedes til at yde os sin Bistand ved at fjerne Forhindringen ved Rigets Port. For øvrigt var det ikke helt let, navnlig for den enlige Dame, som var med i Selskabet, at balancere over Aaen ad den smalle Jernskinne.

Mærkeligt var Mødet med de kendte kongerigske Mænd, der lidt længere oppe ad Bakken stod og ventede paa os, mærkeligt at se de fyldte Butikker i Askov og igen at sidde ved et veldækket Bord i Højskolens Sal! Øjet opdagede og dvælede ved saa mange Ting, der er en Selvfølge, naar man lever under normale Forhold, men som var et helt uvant Syn for os.

Dagen efter rejste vi uhindret hjem, men med en Fornemmelse af, at der var rigeligt med Malurt i Glædens Bæger.

Vinteren gik sin Gang. To Begivenheder tydede paa, at det bar mod bedre Tider: De første Krigsfangers Hjemkomst og de uventet store danske Sejre ved de omtalte kommunale Valg i Marts Maaned 1919.

[Om Askov-mødet se også indlæggene i begyndelsen af januar 1919].

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er anden del.

Haderslev Købstad omkring 1919-20 frembød i alle Henseender et Billede paa Forsømmelse i det rent ydre. I flere Aar var Husene, Døre og Vinduer ikke blevet malet eller istandsat. Det offentlige havde hverken Midler eller Mandskab til at foretage større Forbedringer.

Udseendet inden Døre svarede til det ydre, og værre var det, at det bogstaveligt talt skortede paa det nødvendigste af baade Klæder og Sko, Mad og Drikke, kort sagt det, som Morten Luther med Hensyn til Livets Ophold henregner til det daglige Brød.

Havde man varet saa heldig at kunne foretage en Tur med Rudolphs Bil til Kolding og med Indtrykket af den livlige Færdsel i denne By og Udsalgsstedernes Overflod vendte tilbage til Haderslev, var Forskellen mellem Gadebilledet her og der i høj Grad iøjnefaldende.

Kunde Byraadet intet foretage sig? vil man spørge, og Nej maa man svare. Der var saamand Uroligheder nok.

Mange vil endnu mindes Folkemøderne paa Torvet. En lille Person, der den Gang spillede en vis Rolle blandt den af Efterkrigstidens Psykose angrebne Del af Befolkningen, stod paa Søndertorv paa et Bord ved Siden af Kejser Wilhe!m Statuen og krævede Indskriden over for dem, som endnu havde Madvarer i Behold. Ledende Socialdemokrater tog dog Bevægelsen i deres Haand og søgte en fornuftig Løsning.

Maaske husker man ogsaa, at daværende Borgmester, Dr. Schindelhauer, efter engang at vare bleven tilsagt af Mængden til at komme til Stede ved et saadant Møde, svag og afmægtig stavrede frem mod Talerstolen paa Torvet. Et Par haandfaste Mænd hjalp ham op paa Bordet ved Siden af Statuen, og her var det, at han under Jubel fra Menneskemængden, der talte flere Tusinder, forklarede, at han ikke saa nogen Udvej til Bedring, før vi kom ind under Danmark, og det var maaske hans eneste Sukces i denne By, hvis Overhoved han var fra 1902 til 1920.

Det lyder forhaabentlig ikke ubeskedent, naar jeg nu saa mange Aar senere røber, at jeg havde lagt ham disse Ord i Munden, da han en halv Time forinden nedtrykt og bævende af Angst for, at man skulde gøre ham Fortræd, var kommen ind paa mit Kontor for at bede om Beskyttelse.

For at Folk ikke skulde begaa Selvtægt eller dø af Sult, var der paa Raadhuset indrettet et Levnedsmiddel-Forsyningskontor.

Af dets offentlige Kundgørelser kan man den Dag i Dag danne sig et Begreb om, hvad en Husmoder i Haderslev saa sent som i Januar Maaned 1920 havde at raade over. Derefter tilkom der hvert voksent Menneske 50 Gram Smør og ½ Pund Byggryn om Ugen. Desuden uddeltes der 200 Gram Flæsk pro Persona. Men det skete kun med større Mellemrum.

Kartofler manglede helt, fordi de Landmand, som havde Kontrakt med Byen om Levering, havde solgt Beholdningen til andre, der nu bød mere, uden at bryde sig om Aftalen.

Gode Tændstikker fandtes ikke. Rygelige Cigarer kunde kun smugles ind. Kul var ligeledes en sjælden Vare, Byen havde rigtignok i København købt og nede ved Havnen opmagasineret en Skibsladning daarligt Brændsel. Men af den stjal man om Natten som Ravne i den Grad, at Reservebetjent Skov, der var sat til at passe paa, tilsidst maatte gaa paa Akkord med Uretten og tillade Tyvene at tage en

halv Sæk hver, men heller ikke mere. Toggangen fra Kolding laa paa dette Tidspunkt stille en hel Uge, og i samme Tidsrum hvilede al Postgang.

For Fuldstændighedens Skyld bør dog tilføjes, at gamle Folk og Børn under to Aar i første Uge af Januar 1920 havde Krav paa 3 Pakker Tvebakker hver; men det var nærmest en Sjældenhed. De kunde ligeledes mod Lægeattest faa udleveret lidt Sødmalk. Alt paa Kort.

Visse Sygdomme hærgede svært i de sidste Maaneder.

At Fængslerne var overfyldt, behøver ingen Forklaring.

(fortsættes)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er første del.

”Med glade Forventninger begynder vi det nye Aar. For Midsommer vil Dannebrog efter alt at dømme atter gaa til Tops i Sønderjylland, og dermed vil alle vore brændende Ønsker gaa i Opfyldelse”.

Saaledes skrev ”Hejmdal” den 2. Januar 1919.

Denne Sætning svarede fuldtud til den danske Befolknings Tro og Forventninger. Naar Folk mødtes, udmalede man sig Vaarens Komme under Korsbanneret: Snart vilde danske Soldater under Jubel fra hele Landsdelen holde deres Indtog.

Man glædede sig til at byde danske Tjenestemænd, Præster og Lærere Velkommen i de ledige Stillinger. Man vilde se røde Postbude live op i Gaderne, og Modersmaalet skulde atter komme til Ære og Værdighed og indtage sin naturlige Plads i det offentlige Liv.

Med Længsel imødesaa man fra Maaned til Maaned de store Begivenheder.

Det blev imidlertid en lang Ventetid.

Endnu var intet afgjort med Hensyn til den Form, under hvilken Indlemmelsen skulde foregaa. Først den 26. Februar 1919 satte den belgisk-danske Kommission i Paris Drøftelsen af Slesvig paa Dagsordenen, først i Marts afrejste den danske Delegation til Paris for at foredrage sine Ønsker for de allierede Magter, og først den 7. Maj overrakte man i Versailles de tyske Delegerede Fredsbetingelserne, som ogsaa indeholdt Bestemmelsen om Afstemningen i Slesvig.

Der oprandt i Virkeligheden et Aar fuldt af Savn og Vanskeligheder for den nordslesvigske Bonde og Borger, et Ingenmandsaar, i hvilket Tyskerne langsomt afviklede deres Forhold til Landsdelen, mens Danmark var ude af Stand til at foretage nogen større Indgriben.

Mine Minder fra hin Tid er nærmest knyttet til Byen Haderslev, og jeg skal derfor indlede dette Afsnit med en lille Skildring af Tilstandene der i Byen i nævnte Tidsrum.

Hvis man kunde skue tilbage og faa et nøjagtigt Billede af Haderslev, saadan som Købstaden tog sig ud, og hvorledes dens Indbyggere levede den Gang, vilde mange næppe tro deres egne Øjne. Ganske vist blev der i Marts Maaned 1919 valgt et dansk Flertal ind i Byraadet; men hverken Flertal eller Mindretal formaaede at fremskynde Udviklingen og bøde stort paa Manglerne. En enkelt Gang lykkedes det ved min Medvirken og daværende Minister H. P. Hanssens Indflydelse at gøre et større Indkøb af Varer i København og med Skib at fragte dem til Haderslev; men det forslog kun lidet og var desuden et voveligt Eksperiment, da en Del af Fødemidlerne ved Ankomsten blev plyndret eller stjaalet af sultne Medmennesker.

Der udstedtes i Tusindvis røde og grønne Sedler, som gav Adgang til at passere Grænsen, nærmest for at man kunde købe Mel og Margarine i Kolding. Men heller ikke paa denne Maade var det muligt

at skaffe til Veje, hvad der krævedes til Legemets Næring og Nødtørft. Der smugledes samtidig i stor Stil; men Smuglervarerne gik enten uden om Byen syd paa eller opmagasineredes i hemmelige Lagre i Smaagaderne, som ligefrem lugtede af Peber og lignede Krydderier, som var efterspurgt i Tysklands Storbyer og betaltes med høje Priser.

Nord for Kongeaaen indsamledes der Bunker af Klæder og Skotøj til de nødstedte Landsmand, og paa denne Maade var det i hvert Fald muligt at forsyne de Fattigste i Byerne med det allernødvendigste.

(fortsættes)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935