29. juni 1919. Vild kamp om passersedler til grænsen!

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er sjette del.

Sælsomme Mennesker, drev i disse Aar deres Haandværk her ved Grænsen. Nogle grebes i den Grad af det eventyrlige, at de blev varigt mærket af det. Der var ogsaa dem, som blev ødelagt ved det. For andre var det kun en Forretning.

I denne Forbindelse maa omtales de røde og grønne Passersedler, som har deres egen Historie. Da den paa mange Maader har været Genstand for Omdigtning og Legendedannelse, skal jeg her give nogle saglige Oplysninger, som kaster et klart Strejflys over Datidens Tilstande.

Der var forløbet Maaneder siden Krigens Ophør, og den danske Befolkning havde al Grund til at regne med, at Grænsen snart vilde blive slettet.

Dette Skel voldte imidlertid vedvarende stor Fortræd. Det hæmmede næsten alt Samkvem. Nord for Kongeaaen var der Overflod af alt og rige Dage. Syd for Aaen led Tusinder den bitre Nød.

Særlig døjede Arbejderstanden og de Allerfattigste store Savn.

Det syntes under disse Forhold paakrævet, at der indførtes Lempelser baade af Hensyn til almindelig Samfærdsel og for at opnaa Tilladelse til, at der, om end i beskedent Omfang, kunde indføres Levnedsmidler fra Danmark.

Dette Krav blev opfyldt. I det følgende skal i en kort Redegørelse og ved nogle Eksempler vises, hvorledes denne Imødekommen virkede:

I Slutningen af Januar 1919 fremkommer den første Meddelelse om, at Bestyrelsen for Den nordslesvigske Vælgerforening samt dens Tilsynsraad med Stedfortrædere er berettiget til at udstede Adgangssedler til dansktalende Nordslesvigere fra deres Distrikt paa visse Betingelser.

Et Par Uger senere oplyses, at der foruden nævnte Passerseddel kræves et af Landraaden udstedt Pas. I Marts klages der over, at de tyske Myndigheder nu udsteder Pas i ubegrænset Antal, og at der sker megen Misbrug af den givne Tilladelse. Denne tog hidtil kun Sigte paa absolut nødvendige Rejser og foreløbig ikke paa Fødevarer.

I Foraaret organiserede sig til Trods derfor hele Bander, der drev ulovlig Handel med Levnedsmidler, som i Nattens Mulm og Mørke fragtedes over Grænsen. Den lille Indrømmelse, som var givet, udnyttedes i uhyggelig Grad. Smughandelen, som navnlig havde sit Sæde i Haderslevs Fattigkvarterer, og etableredes af alskens løse Eksistenser, øgede yderligere Vanskelighederne og Usikkerheden i Landsdelen.

I Henhold til en Bestemmelse, truffen af det danske Justitsministerium, meddeler H. P. Hanssen derfor paa Vælgerforeningens Mode den 29. April, at der nu vil ske en indgribende Forandring ved Grænseoverskridelsen.

Smugleriet og Smughandelen har taget et saadant Omfang, at de danske Myndigheder har været nødsaget til at foretage en stærk Indskrænkning af de Lempelser, de hidtil har givet dansktalende Slesvigere, hedder det i en officiøs Oplysning.

For at satte en Stopper for det overhaandtagende Misbrug har det danske Justitsministerium derefter

bestemt, at alle de hidtil udstedte Passersedler inddrages til 1. Maj. Derefter faar ”en rød Seddel” kun Gyldighed for een Rejse til Danmark. Der udskrives kun een Passerseddel til hver Husstand, og Vedkommende faar først Lov til atter at passere Grænsen efter 10 Dages Forløb, regnet fra den tidligere Passerseddel.

Det er forbudt at opkøbe Krydderier som Kanel, Peber og lignende. Smugleri straffes vedvarende

haardt. Ligeledes vil man imødegaa Handelen med indførte Varer, saa Opkøbet i Danmark indskrænkes til Husstandens eget Behov. Unge Mennesker vil der som Regel blive nægtet Adgang til Danmark.

”I Nordslesvig, hvor Arbejdsforholdene har været stærkt paavirket af Smugleriet, vil man hilse denne Ordning med en vis Tilfredsstillelse”, skriver ”Dannevirke”. ”Det var jo gaaet saa vidt, at mange forlod deres regelmæssige Arbejde for at leve af en demoraliserende Handel med indførte Varer. Disse Folk vil nu blive brødløse og være nødsaget til at vende tilbage til det ganske vist mere brydsomme Arbejde for det daglige Brød. Eventyret er forbi.”

Paa den anden Side blev der paa Vælgerforeningens Møde fremsat Forslag om, at Folk, der vilde passere Grænsen i et nødvendigt Anliggende, uden at de agtede at medføre Varer, kunde faa udstedt en Passerseddel af en anden — grøn — Farve.

Denne Meddelelse om, at alle Passersedlcr var inddraget, skabte naturligvis megen Forvirring og Vrede i de nænte Kredse. Dette medførte store Ubehageligheder, og mine Kollegaer i Haderslev nedlagde derfor Arbejdet.

Jeg mente dog at skulle fortsætte. Dette havde til Følge, at mit Kontor den 2. Maj stormedes af Hundreder af rasende Mennesker, som krævede nye Sedler udstedt. Det store Smuglerselskab var som stampet op af Jorden. Hele Kvarteret var kulsort af disse lyssky Skikkelser, som nu forsøgte et Stormløb paa Redaktionen. Under disse Forhold maatte ogsaa jeg give op og henvise Publikum til ”Højskolehjemmets store Sal, hvor jeg den følgende Dag vilde gøre et Forsøg paa at tilfredsstille rimelige Krav. At det mislykkedes, vil man førstaa, naar det af en samtidig Meddelelse fremgaar, at der ialt havde været 7000 ”røde Sedler” i Omløb, som nu pludselig var ugyldige.

Næppe havde jeg etableret mig paa ”Højskolehjemmet” med Borde, Stole og det nødvendige Kontorapparat, før det store Lokale fyldtes af et Mylder af gridske, støjende Mennesker, som krævede Sedler. Ifølge Bladnotitser ansloges Tallet til tusind Personer.

Hele Arrangementet blev straks væltet over Ende, mens man trængte mig hen i det yderste Hjørne, hvorfra jeg flygtede op i et Vindue, belejret fra alle Sider. Hundreder af Hænder straktes tryglende og truende op imod mig.

Der lod høflige Bønner, og det regnede med Skældsord og Forbandelser ned over mit uskyldige Hoved.

En gal Mand raabte efter Haandgranater.

Det var umuligt for mig at røre mig af Pletten. Fra min ufrivilligt valgte Plads stirrede jeg ned i de ophidsede Ansigter omkring mig, Ansigter, der var præget baade af Sult, vildt Begær og den rene Ondskab.

Situationen, som ingenlunde var helt ufarlig, reddedes ved, at fire bomstærke Mand brød sig Vej blandt Mængden og tilbød at ville hjælpe mig, saafremt de forlods maatte faa en rød Seddel.

Jeg indlod mig med Glæde paa Handelen, og ved Hjælp af disse otte kraftige Næver, der førtes med Energi og uden større Hensyn, blev Lokalet ryddet.

Belært af Erfaringen ansatte jeg de fire stærke Mænd paa mit Paskontor, og i Løbet af faa Dage var udstedt det Antal Sedler, som efter Omstændighederne kunde forsvares.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *