Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

17. januar 1920. Der tales dansk i byrådssalen i Haderslev!

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her i januar-februar bringes en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Den 17. Januar afholdtes det historiske Møde i Haderslev Byraad, hvor Forfatteren af denne Skildring havde den Ære som Ordfører for den danske Gruppe paa Dansk at proklamere, at fra nu af vilde vi bruge vort Modersmaal i offentlig Forhandling.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

17. januar 1920. CIS-Bekendtgørelse om fjernelse af embedsmænd

Bekendtgørelse No. 21 af 17. Jan. 1920:

I Henhold til Art. 109 i den 28. Juni 1919 i Versailles undertegnede
og 10. Jan. 1920 ratificerede Fredstraktat mellem de allierede og associerede Magter paa den ene Side og Tyskland paa den anden Side samt i Henhold til en ved Ratificationen særskilt truffen Aftale skal de tyske Tropper og Myndigheder (deri indbefattet Overpræsidenterne, Regeringspræsidenterne, Landraaderne, Amtsforstanderne og Overborgmestrene) rømme  Afstemningsomraadet senest 28. Jan. 1920.

Indenfor samme Tidsfrist skal de Arbejder- og Soldaterraad, der er
oprettede indenfor Afstemningsomraadet, opløses. De af deres Medlemmer, der stammer fra en anden Egn og udøver deres Funktioner den Dag, Traktaten træder i Kraft, eller som er traadt ud af Virksomhed siden 1. Marts 1919, skal ligeledes fjernes.

De i Fredstraktaten særlig opregnede Embedsmænd, som beklæder Stillinger, hvortil de er blevet udnævnt og ikke valgt, maa ikke under noget Paaskud forblive paa Afstemningsomraadet efter den fastsatte Dag.

Hvad angaar de andre Embedsmænd, d. v. s. dem, som beklæder deres Stilling efter offentligt Valg, vil den internat. Komm. ikke modsætte sig deres Forbliven paa Stedet, forudsat, at de opfører sig upaaklageligt, og at deres Nærværelse ikke medfører Fare for Afstemningens Frihed. I modsat Fald vil de blive udvist.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

17. januar 1920. “Tyske Plakater opklæbes uantastede alle Vegne”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. Januar: I Aftes tysk Møde fire Steder i Flensborg, de »sidste tyske Tilkendegivelser før Besættelsen«, Friluftsmøde paa Søndertorv og Demonstrationer foran »Flensburger Hof«. Dr. Todsen gør i Dag en Undskyldning hos Bruce. — Forandringen i Styret kommer slet ikke som den store Frigørelse, men Dryp i Dryp; 14 Dage efter Ratifikationen, 14 Dage af den knappe Afstemningsfrist, har Tyskerne frit Spillerum. De forkynder, at Spektakelmagere skal sendes til vore Møder. Dansk Plakatmaling mødes med Politiforbud. Tyske Plakater opklæbes uantastede alle Vegne, danske Opklæbere forulempes.

— Kursus’et fortsættes. I Aften Spejderpigefest. Ved Tableauet »De tre Zoner« — Danmark og de tre sønderjyske Børn — faar Gæster fra 3. Zone Taarer i Øjnene.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

16. januar 1920. Kursus i borgerforeningen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

16. Januar: De fleste af de Nordslesvigere, som vil optage et Arbejde i 2. Zone, samledes i Dag til Kursus i Borgerforeningen. Byder Velkommen ved Bordet. Selve Kursuset aabnes af A. Grau. En hel Del Tillidsmænd fra Flensborg Landkreds er til Stede, derimod kun et Par af de ledende fra den sydlige Del af Tønder Amt. Begge brødrene Andersen og Tage Jessen til Te, senere Thomsen fra Vindert, der ser mørkt paa Stillingen for 3. Zone. —

Kaptajn Daniel Bruun har som Politichef i Gaar aflagt Visit hos Dr. Todsen. Tilkendegivelser kan foranstaltes uhindret. — Landraad Wallroth, som er flyttet til Sørup, har taget Afsked med en meget danskfjendtlig Skrivelse til Befolkningen. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Ny samling digitaliserede bøger og artikler ang. genforeningen

Slægtsforskernes Bibliotek har i anledning af 100 året for Genforeningen af Sønderjylland samlet en række digitaliserede bøger og artikler omhandlende begivenhederne.

Slægtsforskernes Bibliotek har pt. digitaliseret og udvalgt 28 bøger og artikler til temaet om Genforeningen i 1920. Værkerne kan ses samlet under et link på bibliotekets hjemmeside: bibliotek.dis-danmark.dk.

Ved klik på linket “Genforeningen 1920” (i øverste venstre hjørne) fremkommer en oversigt over værkerne.
For de enkelte værker kan man ved klikke på linket “Åbn PDF…”, downloade bogen eller artiklen til PC’en.

15. januar 1920. “…Rømningsfristen er forlænget i 8 Dage”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

15. Januar: I Morges kom der en Ordre fra Garnisonskommandanten til paa første Side af Bladet at optage en Forordning om Indførelse af prøjsisk Militærdiktatur.

J. C. Paulsen og jeg protesterer hos Bruce, der stævner Overborgmester Todsen. Paa Kontoret erfarer man kort efter fra »Fl. Volkszeitung«, at Statskommissær Koster har sagt Besked om ikke at tage Kundgørelsen med. »Det lønner sig ikke for de fire Dage.« —

Mellemslesvigsk Udvalg og Agitationsudvalget udsætter Friluftstilkendegivelsen, fordi Rømningsfristen er forlænget i 8 Dage.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

14. januar 1920. Store betænkeligheder ved dansk militær besættelse af 1. zone umiddelbart efter afstemningen

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg. Forhandlinger.

I Mødet 14. Jan. 1920 fremdroges igen Spørgsmaalet om dansk Overtagelse af Administrationen i Sønderjylland:

Gunnar Fog-Petersen: Saavidt jeg erindrer, blev der i sin Tid ved Forhandling mellem Medlemmer af Regeringen og Udvalget opnaaet Enighed om det ønskelige i at benytte den Ret, der ifølge Fredstraktatens Bestemmelse er givet til at overtage Administrationen i 1. Zone umiddelbart efter Afstemningen.

Jeg kunde ønske ganske kort at spørge, om der er sket nogen Ændring i Opfattelsen af dette Spørgsmaal?

H. P. Hanssen: Der er jo forhandlet Maaneder igennem med den internationale Kommission om dette Spørgsmaal. Fredstraktatens Bestemmelse er, at vi kan besætte, men i Forstaaelse med Kommissionen, og der har været stigende Betænkeligheder fra Kommissionens Side ved at give Tilladelse til den militære Besættelse.

Disse Betænkeligheder synes at være skærpede under Hensyn til den forestaaende Ernæringssituation. Man er ængstelig for, at hvis 1. Zone bliver besat med danske Tropper, vil det have til Følge, at man faar Kronemønt stærkere ind dernede, og at man faar Afstemningsomraadet delt.

Kommissionen kræver, at der i saa Tilfælde skal etableres en Grænse mellem 1. og 2. Zone, hvor der skal være Pastvang. Det vil være en Forholdsregel, man vil føle overordentlig trykkende, idet det bliver vanskeligt at deltage i Agitationsarbejdet dernede i det Omfang, som det er ønskeligt. Kommissionen har ikke direkte afslaaet det, men Betænkelighederne er kommet stadig stærkere frem.

Kommissionen udtaler Frygt for, at den kommer til at sidde med Flensborg By og et mindre Landomraade, og at den vil blive stillet overfor ganske overordentlig store Ernærings-Vanskeligheder, hvis den ikke har Magten over hele Afstemningsomraadet, men skal overgive det til den danske Administration.

Den antyder, at hvis man fra dansk Side vil frafalde Kravet om en militær Besættelse efter Afstemningen i 1. Zone, vil den give Tilladelse til, at et større Antal danske Embedsmænd — der er nævnt ca. 50 — efter frit Valg kan gaa derned straks efter Afstemningen for som Repræsentanter for alle Grene af Administrationen at informere sig.

I Forvejen stod det fast, at de tyske Embedsmænd skulde blive der,
idet Suveræneteten først gaar over til Danmark efter den endelige Afstaaelse.

Det er altsaa ikke blot Toldgrænsen, Kommissionen kræver opretholdt, men den kræver ogsaa, at Toldafgifter og Skatter betales i tysk Mønt. Da Kommissionen ikke kan overdrage Danmark sin Ret til at udøve Suverænetet for Tyskland, kræver den, at de tyske Embedsmænd skal blive i Funktion.

Det, vi kan opnaa, vil i bedste Fald være, at vi kan afløse de militære
Tropper i Byerne, men det har vi ikke engang kunnet opnaa endnu.

Det sidste Svar fra Kommissionen, for 2-3 Dage siden, gaar ud paa, at man er villig til at optage nye Forhandlinger.

Men Betænkelighederne er saa store, at jeg ikke tror, at det lykkes at
gennemføre en Besættelse efter Afstemningen i 1. Zone, som vi kan være tilfredse med, og det sandsynligste er, at vi naar til den Tilstand, at vi kan sende et stort Tal Embedsmænd derned.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

14. januar 1920. “Plakatkrigen er begyndt.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

14. Januar: I Dag løb »L a Marseillaise« ind paa Fjorden. Generalsekretær Bruce kom paa en engelsk Torpedojager. Ned paa »Flensburger Hof« for at byde ham Velkommen. Faar et Eksemplar af Proklamationen, der offentliggøres i Morgen.

— I Aften nyt »Borgermøde« i Borgerforeningens store Sal. ,T. C. Paulsen, Frost, J. C. Møller os jeg taler. Aanden fra Tillidsmandsmøderne savnes dog. Disse Hundreder af Tillidsmænd, som er tømrede sammen i begejstret Arbejde, faar ikke let deres Sidestykke. Plakatkrigen er begyndt.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

13. januar 1920. “Vi skiltes i fordragelighed”. Daniel Bruun ankommer til Flensborg for at overtage politimyndigheden.

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Længe havde vi ventet på at komme af sted til Sønderjylland for at begynde vort arbejde. Året gik på held uden at der var kommet nogen afgørelse, men endelig lysnede det. Den 10. januar 1920 om eftermiddagen klokken kvart over fire indtrådte der fredstilstand i Europa. Ratifikationerne var blevet udvekslet og Versailles-fredens aftalte tidsrister begyndte at løbe. Den internationale kommission skulle overtage den almindelige myndighedsudøvelse, efterhånden som det tyske rigsværn blev trukket bort fra Sønderjylland, bælte efter bælte, regnet nordfra.

Det var kommissionens ordre, at jeg den 13. januar skulle rejse til Flensborg om bord i ”La Marseillaise” med hele kommissionens personale, ca. 40 personer. Forinden var arkivet, proklamationer og alt, hvad man skulle have med fra bureauet i Peder Skramsgade, bragt om bord på skibet, som lå opankret i frihavnen.

Næste formiddag stævnede ”La Marseillaise” ind ad Flensborg fjord og ankrede op 2 sømil fra Flensborg by ud for den nedlagte marinestation Mørvig. Efter landsætning af alle herrer og damer fra kommissionen blev alle om aftenen indlogeret på hotellet ”Flensburger Hof”.

Der var kommet en ny udsættelse, som forhindrede kommissionen i at tage magten straks. Jeg besluttede da at hilse på de tyske autoriteter for at foreslå et samarbejde i ventetiden. Jeg hilste således på overborgmester Todsen på hans kontor på rådhuset. Jeg sagde til ham, at jeg ikke kom som dansk repræsentant for at foregribe noget; men at jeg, uanset mine selvfølgelige danske følelser, var beredt til fuldt ud at optræde ganske upartisk overfor begge de nationale partier.

Jeg gjorde ham bekendt med kommissionens og politidirektørens proklamationer, som i øvrigt blev offentliggjort ved opslag og i blade på dansk og tysk.

Af proklamationerne fremgik det, at demonstrationer var tilladt fra begge sider, når ro og orden blev overholdt. Todsen spurgte mig da, om jeg som politidirektør kunne tænke mig at ville tillade, at der fandt festligheder og demonstrationer sted, den dag det tyske rigsværn afmarcherede fra Flensborg. Hertil svarede jeg, at der fra min side intet var til hinder herfor, når blot ikke demonstrationerne blev rettet mod kommissionen eller den danske regering, ”men tumulter må ikke finde sted.” Vi skiltes i al fordragelighed.

At han selvsagt gjorde, hvad han kunne for at holde sammen på de tyske stemmer for Nordslesvigs bevarelse for Tyskland., fandt jeg var hans ret.

Mine hjælpere og jeg selv gik derefter straks i gang med at sætte os ind i politiforholdene i afstemningsområderne i forståelse med de tyske autoriteter. Forinden vi overtog styret, fandt der adskillige navnlig tyske demonstrationer sted i Flensborg, som dog i hovedsagen overholdt reglerne. Den 19. januar indløb der meddelelser om tyske demonstrationer i hele afstemningsområdet, også fra det sydlige Slesvig og fra Holsten, ja, selv fra Hamborg.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

12. januar 1920. “Hvilken Vending i dette omstridte Lands Historie … “Alle landråder udskiftet med danske sønderjyder!

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her i januar-februar bringes en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Afstemningen fastsattes til den 10. Februar. Hundreder af Valgmøder blev lagt til Rette, og Talere af alle Samfundslag meldte sig i Massevis.

Den 12. Januar modtog Gaardejer Refshauge Telegram om, at han af Den internationale Kommission var udnævnt til Landraad over Haderslev Amt, og han overtog straks det vigtige Hverv, hvilket han som en Slags Højkommissar varetog med en vis enevældig Myndighed, værdigt og korrekt.

Det viste sig, at Embedsforretningerne ikke led Skade ved, at saa godt som alle Besøgende sagde du til Landraaden.

En Bonde som den øverste i den gamle Embedsmandsgaard ved Dammen, gennem hvis lavtloftede Stuer der endnu gaar som et Pust fra Sjette Frederiks Dage! Men dette her mindede jo om Nis Lorenzens og Laurids Skaus Saga, og Bølgerne gik i disse Uger højt omkring det runde Bord paa ”Harmonien”, hvor de ledende Mand fra By og Land gennem Aarene plejede at mødes til Samtale og Raadslagning.

I de andre Amter overtog samtidig Lensgreve Schack, Redaktør K. Refslund Thomsen og Dr. Karberg Embederne som Landraader.

Dagen derpaa forlod Landraad von Löw Friherre von und zu Steinfurth sit Embede i Haderslev, men forinden havde han af danske Kvinder fra Amtet modtaget en med 1500 Navne forsynet Adresse, holdt i nordisk Udstyrelse, danske Hustruer og Mødre, der tolkede deres Tak overfor den forstaaende og noble preussiske Embedsmands Færd i Krigstiden, en ret enestaaende Begivenhed i denne Embeds stands Historie og en saare smuk Handling fra dansk Side.

Det tyske Grænseværn opgav samtidig sin Vagt ved Kongeaaen og drog mod Syd. Den internationale Kommission udsendte sin første Proklamation om, at den nu repræsenterede Landsdelens højeste Myndighed.

Hvilken Vending i dette omstridte Lands Historie i Løbet af blot tyve Aar, fra den preussiske Junker Ernst Mathias von Köllers Rædselsregimente til Engelskmanden Sir Charles Marlings Overtagelse af Styrelsen!

Vesterude fra kom der Meddelelse om, at Amtsforstander Erichsen i Skærbæk og Rafalski i Rødding var blevet afskediget og erstattet af et Par af Egnens danske Bønder.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

DKsyds programserie Adskilt – Genforenet – Efterladt – Afsnit 1

DKSYD har produceret en serie om Sønderjyllands historie i anledning af 100-året for Genforeningen.

DKSYD skriver:

“PREMIERE – så er vi klar med afsnit 1 af DKsyds programserie i anledning af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark under titlen Adskilt – Genforenet – Efterladt.

Vi går gennem første afsnit i dybden med Slesvig-Holstens historie for at forstå, hvordan begge hertugdømmer fik dansk regent, som med tiden fik svært ved at holde sammen på helstaten med hertugdømmerne Slesvig-Holsten. Og ikke mindst, hvad der førte frem til 1800-tallets 2 krige om Slesvig-Holstens nationale tilhørsforhold.”

12. januar 1920. Ernst Christiansen: “Vi maa ud i Offentligheden…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

12. Januar: Møde med Mellemslesvigsk Udvalg. Forelægger Tanken om en Gadedemonstration som Modvægt mod alle de tyske. Vi maa ud i Offentligheden engang. Et rødhvidt Tegn bestilles i København.

— I Eftermiddag taler min Kone paa det første Kvindemøde, som hun sammen med andre Damer har indkaldt. 300 Deltagere. — Krydseren »Carysfort« løb i Gaar ind paa Fjorden.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

11. januar 1920. Dannebrog vajer allerede mange steder i Sønderjylland

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her følger det første af en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Næste Morgen spredtes Løbesedler over By og Land med Budskabet om, at den længselsfuldt ventede Time endelig var slaaet. Men mange Sind var saa sløvet, at de næppe fattede, hvad det betød.

I Hoptrup hejste Ebbe Dahl Dannebrog i Dagens Anledning til stor Forbavselse for Naboerne. I flere Landsbyer ringedes med Kirkeklokkerne, forudsat at man endnu ejede nogen, og de ikke var gaaet i Krigens Kanonstøberi.

I Skodborg flagede hele Byen med Dannebrog, og en tysk Løjtnant, der kommanderede Grænsebevogtningen, sendte Bud fra Gaard til Gaard, at dette var ulovligt. Men det brød man sig naturligvis fejl om.

I Haderslev foretog Myndighederne sig intet. Men Privatfolk lejede Hohns Musikkorps til at spille fra Frue Kirke, og da ved Middagstide Salmetonerne til ”Nu takker alle Gud” og ”Fred hviler over Land og By” lod ud over Byen, anede de fleste dog vel nok, at Fredsbudskabet maatte vare af en vis Rækkevidde for os alle.

Det var i Virkeligheden det store Vendepunkt, som nu indtraadte. Fra den Dag af begyndte Fristerne at løbe, og nu gik det Slag i Slag. Et stort historisk Sceneri, skiftende fra Døgn til Døgn, oprulledes atter for vore Øjne som Indledning til den Dag, da Befolkningen selv skulde bestemme sin Fremtidsskæbne. Blot to Dage senere fremkom det af Lensgreve Schack forfattede og af Vælgerforeningen udstedte Opraab:

”Sønderjyder!

Nu er Dagen der; vi vil hjem. Hvad Slægtled har troet paa, Fædrene kampet og Mødrene grædt for, Haabet, der har baaret vore Sønner over Sorg og Død, skal nu gaa i Opfyldelse!”

Disse Ord, som kort, klart og fyndigt tolkede den danske Befolknings Følelser, lod som en Fanfare ud over Landet og vakte som ved et Trylleslag alle Danske til Daad.

Nu var Dagen virkelig der.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

10. januar 1920. Bekendtgørelser fra Den internationale Slesvig-Kommission (CIS)

Nedenfor gengives de i alt 17 Bekendtgørelser og Anordninger, C. I. S. udstedte ved Overtagelsen af den højeste Myndighed i det slesvigske Afstemnings-Omraade.

Proklamation til Beboerne i Slesvigs 1. o g 2 . Folkeafstemnings-Zone

No. 1 af 10. Januar 1920:
I Medfør af Art. 109 i den 28. Juni 1919 i Versailles undertegnede og
10. Jan. 1920 i Paris ratificerede Fredstraktat mellem de allierede og associerede Magter og Tyskland skal Grænsen mellem Tyskland og Danmark drages i Overensstemmelse med Befolkningens Ønsker.

I Henhold til denne Bestemmelse har den internationale Kommission — sammensat af de undertegnede Kommissærer og udnævnt i Henhold til nævnte Art. med det Formaal at foretage en Folkeafstemning til Fastsættelse af den nye Grænse — fra D. D. at regne overtaget den almindelige Forvaltning i de Distrikter, der i dette Øjemed er afgrænset i Fredstraktaten.

Den højeste Myndighed er hos den internationale Kommission.

Den Magt og Myndighed, der hidtil indenfor de forskellige Forvaltningsgrene er udøvet af tyske administrative Myndigheder, som har haft Sæde udenfor disse Distrikter, udøves af  Kommissionen selv eller under dens Kontrol, og Kommissionen har, som nedenfor fastsat, truffet Foranstaltninger til at erstatte de øvrige højere tyske Embedsmænd, der efter Fredstraktatens Bestemmelser skal fjernes.

Kommissionen byder og befaler alle de Myndigheder, Embedsmænd og offentlige og kommunale Tjenestemænd af enhver Art, der forbliver i Udøvelsen af deres Funktioner, at bistaa Kommissionen i dens Gerning og at vise saavel den som de Embedsmænd, den udnævner, fuldkommen Lydighed og retskaffen Tjeneste.

Kommissionen ønsker, at den lokale Administration af disse Distrikter, den dømmende saavel som den udøvende Myndighed, skal foregaa som hidtil med de mindst mulige Forstyrrelser. Anhængiggørelse” eller videre Forfølgelse af Processer af politisk Art er dog afhængig af Kommissionens Godkendelse.

De Forandringer, som Myndighedens Overgang til Kommissionen
maatte gøre nødvendige, og alle de Regeringsforanstaltninger, som denne maatte anse for hensigtsmæssige, saavel som de Bestemmelser, der kræves til Gennemførelse af en fri og retfærdig Afstemning, vil blive bragt til Befolkningens Kendskab ved Forordninger, der offentliggøres i de officielle Tidender og Aviserne og opslaas paa offentlige Steder.

Alle saadanne Forordninger har Lovskraft.

Det tyske Militær skal fjernes i Henhold til Fredstraktaten og erstattes ved Troppestyrker, der af de allierede og associerede Magter er stillet til Disposition for Kommissionen.

Hovedkommandoen over disse Styrker, til Vands saavel som til Lands, er overdraget til den britiske Admiral, der handler paa Kommissionens Forlangende og under dens Autoritet.

De tyske Troppers og Myndigheders Rømning af  Afstemningsomraadet, der er fastsat i Fredstraktaten, anses at være fuldendt 20. Jan. 1920, fra hvilken Dag altsaa den i Art. 109,3 nævnte Tidsfrist for Folkeafstemningen begynder at løbe.

Kommissionen opfordrer alle Befolkningsklasser i de Distrikter, som
staar under dens Forvaltning, til loyalt at virke med til Opretholdelse af Lov og Orden.

København, 10. Jan. 1920.

Charles M . Marling, PRÆSIDENT FOR KOMMISSIONEN
BRITISK KOMMISSÆR

Paul Claudel, FRANSK KOMMISSÆR

T. T. Heftye, NORSK KOMMISSÆR

 Oscar von Sydow, SVENSK KOMMISSÆR

C. Brudenell-Bruce, BRITISK ASSISTENT KOMMISSÆR
GENERALSEKRETÆR

Politianordning for 1. og 2 . Zone

No. 2 af 10. Jan. 1920:

Politi- og Gendarmeri-Forvaltningen underlægges en Politidirektør med en Tilforordnet og det nødvendige Personale til Raadighed.

Til Politidirektør har den internationale Kommission udnævnt Kaptajn Daniel Bruun [Afskedigedes efter Ansøgning 21. februar, hvorefter Politimyndigheden overgik til C. I. S. selv under (svensk) Politiintendant Hallgrens Ledelse.]

Landraaderne og Politimestrene er hver indenfor sit Omraade ansvarlige for Politivæsenet overfor Politidirektøren.

Politidirektøren er ansvarlig overfor den internat. Komm. for Opretholdelsen af den offentlige Orden, Ro og Sikkerhed. Først og fremmest tilkommer det ham at paase, at intet forstyrrer Afstemningens Frihed og Tryghed.

Politidirektøren har fuld Myndighed i alle Sager vedrørende Politiets Organisation, Politi- og Gendarmeri-Tjenesten samt Personalets Ansættelse.

Politidirektøren til Beboerne i 1. og 2 . Zone

No. 3 af 10. Jan. 1920:

Politidirektøren opfordrer herved alle og enhver til at overholde Ro og Orden i den Tid, Kommissionens Virksomhed varer.

Der vil fra Politiets Side blive udvist ubetinget Upartiskhed overfor
Borgerne, uanset disses Nationalitet.

Ifølge den internat. Komm.s Bestemmelse kundgør Politidirektøren følgende:

Offentlig Agitation vedrørende Afstemningen er tilladt, saalænge den ikke medfører Brud paa Ordenen.

Demonstrationer og Handlinger, som er rettede mod den danske eller tyske Regering eller andre Statsmagter eller mod den internat. Komm. og de til denne hørende Personer, saavel som mod de Tropper, der er stillet til Kommissionens Raadighed, forbydes.

Det bør være Befolkningen en Æressag at udvise et saadant Forhold, at Politiet ikke skal se sig nødsaget til at rekvirere virksom Hjælp hos de for Tiden tilstedeværende Tropper.

De til Politiet hørende Personer, der er i Funktion, bærer om venstre
Arm et blaat Bind med et Skjold, hvorpaa er anbragt Bogstaverne »C. I. S.« (Commission Internationale, Slesvig).

Reglement for Folkeafstemningen i Slesvig

No. 4 af 10. Jan. 1920:

Afsnit I. Grænserne for Afstemningsomraadet
§ 1. Grænserne for Afstemningsomraadet, som i Fredstraktaten og paa det Traktaten vedhæftede Kort kun angives i Hovedlinierne, er i nærmere Beskrivelse følgende:

I. Den nordlige Grænse: den nuværende Grænse mellem Danmark
og Tyskland [dvs: i 1919].

II. Den sydlige Grænse:
a) første Zone.
Sydgrænsen af første Zone gaar Syd om Øen Als, følger Midtlinien af Flensborg Fjord, forlader Fjorden ved Mundingen af Aaen, som løber forbi Kobbermøllen, følger saa Sydgrænsen af Kollund Kommune, deler, idet den følger Krusaaen, Kommunerne Kobbermølle og Krusaa, følger Sydgrænsen af Nørre-Smedeby og Bov Kommuner indtil et Punkt Nord for Nyhus, deler derefter Kommunerne Bov og Frøslev mellem Gaarden Valdemarstoft og Landsbyen Paddeborg, følger saa Sydgrænsen af Kommunerne Frøslev, Kragelund, Eggebæk, deler derpaa, ved at følge Skelbækken, Jyndevad Kommune, følger Sydgrænsen af Kommunerne Rends og Lydersholm, deler, idet den følger Sønderaaen, følgende Kommuner: Grøngaard, Sæd, Bøvlum og Ubjerg, følger Sydgrænsen af Kommunerne Sydfeld og Rudebøl, deler ved at følge Vidaaen Kommunerne Rudebøl Kog og Frederiks Kog og naar Vesterhavet Nord for Sieltoft, hvorefter den gaar Nord for Øen Sild.

b) anden Zone.
Sydgrænsen af anden Zone følger nedenstaaende Kommuners
Sydgrænse:
Bokholm, Ringsbjerg, Munkbrarup, Oxbøl, Lyksborg Skov, (hører u.
Slotsdistrikt Lyksborg), Tved, Tarup, Tostrup, Flensborg By, Hjaruplund, Munkvolstrup, Julskov, Oversø, Frørup, Barderup, Havrup, Store-Vi, Skovbøl, Sillerup,

deler derefter Jørl Kommune lige sydøst for Landsbyen Stiglund og
fortsætter til Østenaa Kommunes Grænse, følger derefter Sydgrænsen af nedenanførte Kommuner:
Østenaa, Lyngsted, Hjoldelund [dog at Kolkær Mede ligger udenfor Afstemningsomraadet], Goldelund, Risbrig, Knorborg, Soholm, Skardebøl, Enge, Sandet, Stedesand, Styrteværk Kog,
Vaagaard, Faretoft,

hvorefter den gaar Syd om Øerne Før og Amrum og Nord om Øerne
Oland og Langenes.

Afsnit II. Stemmeret
§ 2. Stemmeret har i Henhold til Fredstraktatens Ordlyd enhver Mand eller Kvinde, som

a) er fyldt 20 Aar senest 10. Jan. 1920 (Dagen for Fredstraktatens Ikrafttræden)
og
b) enten er født i det Omraade, indenfor hvilket der ifølge Fredstraktatens Bestemmelser skal finde Afstemning Sted (Afstemningsomraadet),
eller har været bosat indenfor dette Omraade siden et Tidspunkt, der ligger før 1. Jan. 1900,
eller er blevet udvist derfra af de tyske Myndigheder, uden dér at
have bevaret deres Bopæl, d. v. s. den Bopæl, som var erhvervet før
1. Jan. 1900.

Personer, der er umyndiggjort paa Grund af Sindssygdom eller Aandssvaghed, kan ikke udøve Stemmeretten.

Afsnit III. Stemmerettens Udøvelse
§ 3. Stemmeretten udøves i den Kommune, i hvilken den Berettigede
havde Bopæl 1. Jan. 1919. Personer, der saaledes skulde udøve Stemmeretten i en i den første Afstemningszone beliggende Kommune, men senest 1. Nov. 1919 er flyttet til en anden Kommune i denne Zone, skal dog stemme i den Kommune, til hvilken de er flyttet.

Saafremt Vedkommende 1. Jan. 1919 ikke havde Bopæl indenfor Afstemningsomraadet, udøves Stemmeretten i Fødekommunen.

Personer, der er udvist, stemmer i den Kommune, i hvilken de paa Udvisningens Dag havde Bopæl.

Ingen kan udøve Stemmeret i begge Afstemningszoner. Personer, der er født i en Zone, men bosat i en anden, udøver Stemmeretten i den Zone, i hvilken de havde Bopæl 1. Jan. 1919.

Ingen kan udøve Stemmeret i mere end eet Afstemningsdistrikt.

Afsnit IV. Afstemningsmyndigheder
a) Kontrolkommissioner
§ 4. Til under den internat. Komm. at føre Tilsynet med Afstemningen dannes særlige Kontrolkommissioner, en for hvert af de følgende Omraader:
a) Haderslev Kreds (med Sæde i Haderslev),
b) Aabenraa Kreds samt de i 1. Zone beliggende Dele af Flensborg Kreds (med Sæde i Aabenraa),
c) Sønderborg Kreds (med Sæde i Sønderborg),
d) den Del af Tønder Kreds, som hører til 1. Zone (med Sæde i Tønder),
e) Flensborg By (med Sæde i Flensborg),
f) de resterende Dele af 2. Zone (med Sæde i Læk).
Som Formand fungerer i 1. Zone den af den internat. Komm. konstituerede Landraad, som har Sæde i den By, i hvilken Kontrolkommissionen har Sæde.

I Byen Flensborg fungerer den konstituerede Overborgmester som
Formand, i de resterende Dele af 2. Zone en af den internat. Komm. særlig udnævnt Person.

løvrigt bestaar hver Kontrolkommission af 4 Medlemmer, der udnævnes af den internat. Komm. blandt Omraadets stemmeberettigede Personer.

Af disse udnævnes af den internat. Komm. et til Næstformand og et til Protokolfører. Desuden udnævner den internat. Komm. 4 Suppleanter.

Kontrolkommissionen, i hvis Møder mindst 4 Medlemmer skal deltage, træffer Beslutning ved simpelt Stemmeflertal. I Tilfælde af Stemmelighed er den fungerende Formands Stemme afgørende.

Kommissionerne, der til og med den Dag, da Afstemningen afholdes,
daglig træder sammen, fører hver for sit Omraade Overtilsynet med Forberedelserne til Afstemningen og dennes Foretagelse. Det paahviler herunder i Særdeleshed Kommissionerne at paase og drage Omsorg for, at nærværende Afstemningsregler følges, og at de underordnede Afstemningsmyndigheder paa tilbørlig Maade udfører den dem paalagte Virksomhed.

Kontrolkommissionernes Formænd og Medlemmer oppebærer Vederlag, hvis Størrelse senere fastsættes af den internat. Komm.

b) Afstemningsudvalg

§5. Til Afstemningen inddeles Afstemningsomraadet i Distrikter.
Distrikterne bestaar, med de Undtagelser, som er foranlediget af Bestemmelserne i §7, 2. Stk. og § 8, 2. Stk.,
1) paa Landet af hver Kommune, hvert selvstændigt Gods- og Skovdistrikt og hver Flække,
2) i Byerne af de Distrikter, i hvilke Byen ved de senest foretagne kommunale Valg var inddelt.

§ 6. For hvert Afstemningsdistrikt dannes et Afstemningsudvalg. Blandt Udvalgets Medlemmer udnævner Kontrolkommissionen et til Formand og et til Næstformand; Udvalget vælger selv et til Protokolfører og et til Stedfortræder for Protokolføreren.
Medlemmerne af Afstemningsudvalgene oppebærer Vederlag, hvis Størrelse senere fastsættes af den internat. Komm.

§ 7. Paa Landet danner de valgte Kommunerepræsentanter, hvor saadanne findes, Distriktets Afstemningsudvalg, dog saaledes, at der ved Lodtrækning udtræder to Medlemmer, i hvis Sted Kontrolkommissionen udnævner to andre Medlemmer, hvorved det paahviler denne at drage Omsorg for, at begge Partier bliver repræsenteret i Udvalget. Saafremt dette allerede var Tilfældet, er der intet til Hinder for, at de ved Lodtrækningen udskudte Personer paany udnævnes.

I de Kommuner, i hvilke der ikke findes Kommunalbestyrelser, saavel
som i selvstændige Gods- og Skovdistrikter udnævnes Afstemningsudvalgets Medlemmer af Kontrolkommissionen i det Antal, Kommissionen maatte bestemme.

Saavidt muligt bør begge Partier være repræsenterede i Udvalgene,
Paa samme Maade dannes Afstemningsudvalg for hver Del af de Kommuner, der ved Zonegrænserne deles, dog at Kontrolkommissionen, saafremt det synes hensigtsmæssigt, kan henlægge Kommunedele, der ligger i 1. Zone, til en Nabokommune.

§ 8. I Byerne bestaar Afstemningsudvalgene af 6 Personer, af hvilke
4 vælges af Borgerrepræsentationen — i Flensborg By af  Magistraten — blandt de enkelte Distrikters Stemmeberettigede, og 2 udnævnes af Kontrolkommissionen.

Ved Valget saavel som ved Udnævnelsen skal der tages ligeligt Hensyn til begge Partier.

I Byerne skal der for hele Byen paa samme Maade efter nærmere Anordning, som fastsættes af Kontrolkommissionen, dannes et eller flere Afstemningsudvalg for saadanne Personer, som er født i Afstemningsomraadet, men bosat udenfor dette, eller som er blevet udvist.

I Flækkerne dannes Afstemningsudvalget paa tilsvarende Maade (jvf. denne Paragrafs 1. Stk.).

§ 9. I. Det paahviler paa Landet Kommunalbestyrelserne og Flækkernes Bestyrelser og i Byerne Borgerrepræsentationerne — i Flensborg By Magistraten – at foretage de i 7 og 8 nævnte Lodtrækninger og Valg senest 14. Jan. 1920 og at drage Omsorg for, at Kontrolkommissionerne, umiddelbart efter at de har fundet Sted, faar Meddelelse om Udfaldet deraf.

Meddelelsen gives telegrafisk eller telefonisk og afsendes samtidig skriftlig. Saa snart som muligt efter Modtagelsen af den under I nævnte Meddelelse og senest 17. Jan. 1920 skal Kontrolkommissionerne foretage de Udnævnelser, som det i Henhold til § 7, 1. Stk., og § 8 paahviler dem at foretage, samt udnævne Formand og Næstformand i de dér nævnte Udvalg.

Saafremt alle et Udvalgs Medlemmer ifølge § 7, 2. Stk. skal udnævnes af Kontrolkommissionen, skal Formand og Næstformand samt de øvrige Udvalgsmedlemmer ligeledes udnævnes uopholdelig og senest paa den i forrige Stykke nævnte Dag.

§ 10. Afstemningsudvalgene træffer Beslutning ved simpelt Stemmeflertal.

I Tilfælde af Stemmelighed er den fungerende Formands Stemme
afgørende.

§ 11. Afstemningsudvalgene skal have konstitueret sig senest 19. Jan. 1920.

Paa det konstituerende Møde skal hvert Udvalg vælge en Protokolfører og en Stedfortræder for denne samt bestemme, i hvilket Lokale Distriktets Lister skal udarbejdes og Afstemningen finde Sted. Formanden skal sørge for, at Kontrolkommissionen paa den i § 9, I, foreskrevne Maade faar omgaaende Underretning om disse Valg og Bestemmelser.

Afsnit V. Udarbejdelse af Listerne
§ 12. Det paahviler Afstemningsudvalgene som Grundlag for Afstemningen at udarbejde Afstemningslister, i hvilke hver stemmeberettiget Persons fulde Navn, Fødselsdag og -aar, Fødested og Bopæl med Angivelse, for saa vidt det drejer sig om Byerne, af Gade og Husnummer, skal opføres.

Afstemningslisterne, til hvilke Formularer er udarbejdet af den internat. Komm., affattes saaledes over de forskellige Kategorier af Stemmeberettigede, at der udarbejdes særskilte Lister for:

1) Personer, der er saavel født som bosat indenfor Afstemningsomraadet,
2) Personer, der er født indenfor, men bosat udenfor dette Omraade,
3) Personer, der, uden at være født indenfor dette Omraade, har været bosat indenfor det siden før 1. Jan. 1900, og
4) Personer, der, uden at være født indenfor dette Omraade, havde Bopæl i det før 1. Jan. 1900 og er blevet udvist derfra af de tyske Myndigheder.

Personer, der falder ind under den i 1) opførte Kategori, skal optages
i Listerne, uden at det paahviler dem at fremsætte Anmodning derom. Disse Personer maa dog selv forvisse sig om, at de opført paa Listerne.

Personer, der falder ind under de i 2), 3) og 4) opførte Kategorier,
paahviler det senest Dagen før den Dag, da Afstemningslisterne i Henhold til Bestemmelserne i § 14 skal foreligge færdige, at indgive skriftligt Andragende til det Afstemningsudvalg, til hvilket de i Henhold til Bestemmelserne i § 3 vil have at afgive deres Stemme. I Andragendet skal de — foruden Angivelse af tydelig Adresse — til Oplysning om deres Ret til at deltage i Afstemningen meddele, saavidt muligt under Vedlæggelse af Dokumenter, deres Fødselsdag og -aar, Fødested og nuværende Bopæl.

Desuden skal der meddeles:
af de under 3) opførte Personer: hvor de har haft Bopæl i Afstemningsomraadet siden et Tidspunkt, der ligger før 1. Jan. 1900, af de under 4) opførte Personer: deres Bopæl i Omraadet før 1. Jan. 1900 og Oplysninger om Udvisningen.

De saaledes givne Oplysninger skal opføres i Afstemningslisterne.

§ 13. Afstemningsudvalget afgør, om Personer er stemmeberettigede.

Til Vejledning ved Afgørelsen skal Udvalget foranledige Huslister, Civilstandsregistre og Kirkebøger efterset. Saafremt en Person, som gør Paastand paa at blive opført paa Afstemningslisterne, ikke anses for stemmeberettiget, gives der straks den paagældende skriftlig Underretning herom med Angivelse af Grunden. Det paahviler da den paagældende at fremskaffe yderligere Bevis for sin Stemmeret.

Saafremt Personer, der falder ind under de i § 12 under 2), 3) og 4)
opførte Kategorier, anses for stemmeberettigede, gives der dem skriftlig Underretning om, at og under hvilket Nummer de er opført paa Afstemningslisten.

§14. I. I I . Afstemningszone skal de Lokaler, i hvilke Listerne udarbejdes, være aabne fra og med 21. Jan. 1920 til og med 26. Jan. 1920 daglig fra Kl. 10 til Kl. 12 Form. og Kl. 4 til Kl. 6 Efterm. Mindst Halvdelen af Afstemningsudvalgets Medlemmer skal i denne Tid være tilstede i Lokalet for at modtage Andragender (jfr. § 12, 4. Stk.).

Naar Listerne 26. Jan. 1920 foreligger færdige, giver Afstemningsudvalgene telegrafisk og skriftlig Meddelelse til Kontrolkommissionen, som gør Indberetning herom til den internat. Komm.

I Tiden fra og med 27. Jan. 1920 til og med 30. Jan. 1920 fremlægges
Afstemningslisterne for 1. Zone til offentligt Eftersyn daglig fra Kl. 8 til Kl. 12 Form. og fra Kl. 3 til Kl. 7 Efterm. Ligeledes fremlægges alle Andragender og de i Henhold til § 12 vedlagte Dokumenter og Papirer saavidt muligt i samme Rækkefølge, i hvilken de paagældende Personer er optaget paa Listerne. Kl. 7 Efterm. 30. Jan. 192o inddrages Listerne, hvorefter de underskrives af de tilstedeværende Medlemmer af Afstemningsudvalaget.

Mindst Halvdelen af Afstemningsudvalgenes Medlemmer skal i den fastsatte Tid være tilstede i Lokalet for at modtage Klager.

II. For 2. Zones Vedkommende vil der senere udgaa tilsvarende Bestemmelser.

Afsnit VI. Fremlæggelse af Hus- og Anmeldelseslister. Oplysninger
fra Myndighedernes Side

§ 15. I Afstemningsomraadet skal Myndighederne til offentligt Eftersyn fremlægge Hus- og Anmeldelseslisterne for Aarene 1899 indtil 1919, ligesom Civilstandskontorerne og Kirkemyndighederne er pligtige til, paa derom fremsat Anmodning, uden Vederlag at give enhver 20 Aar gammel Person Oplysninger og Udskrifter af Civilstandsregisteret, henholdsvis Kirkebøgerne.

Hus- og Anmeldelseslisterne skal fremlægges, og  Civilstandsembedsmændene saavel som Kirkemyndighederne paa Forlangende give de ønskede Oplysninger og Udskrifter fra den Dag, paa hvilken Afstemningsudvalget paabegynder Udarbejdelsen af Listerne, indtil den sidste Dag, paa hvilken Klager kan indsendes, i Tiden fra Kl. 9 Form. til Kl. 3 Efterm. Ligeledes skal Valglisterne fra de sidst stedfundne kommunale Valg fremlægges til offentligt Eftersyn i det ovennævnte Tidsrum.

Afsnit VII Klager
§ 16. Enhver, der finder Anledning til at klage over, at han selv eller
andre uden Grund ikke er optaget paa Afstemningslisterne, eller at andre formentlig uberettiget er optaget paa disse, har inden det Tidspunkt, da Listerne inddrages, at indgive Klage til Afstemningsudvalget skriftligt eller til Udvalgets Protokol, bilagt med de nødvendige Bevisligheder.

Senest Dagen efter, at Listerne er inddraget, afleverer  Afstemningsudvalget Klagerne og Bevislighederne til Kontrolkommissionen, ledsaget af deres Skøn over Klagerne saavel som af Oplysninger om Grunden til Optagelsen, henholdsvis til Ikkeoptagelsen. Samme Dag afleveres ligeledes de Afstemningslister, mod hvis Rigtighed der er indgivet Klage til Kontrolkommissionen.

§ 17. Kontrolkommissionerne skal derefter gennemgaa og afgøre Klagerne og lade Listerne berigtige i Henhold til Afgørelsen, saaledes at det ændrede opføres med rødt Blæk.

Kommissionerne giver derpaa Listerne tilbage til  Afstemningsudvalgene, saaledes at de i 1. Zone er disse i Hænde senest 7. Febr. 1920.

Vedrørende Tidsberegningen for 2. Zone vil der senere udgaa nærmere Bestemmelser.

Alle Personer, der af Kontrolkommissionen er slettet af Listerne, optaget eller nægtet Optagelse i disse, faar direkte Underretning derom fra denne.

Afsnit VIII. Afstemningen
§ 18. I. Afstemningen finder Sted i 1. Zone 10. Febr. 1920.

Dagen for Afstemningen i 2. Zone vil senere blive bekendtgjort.

Afstemningen foregaar fra Kl. 9 Form. til Kl. 8 Efterm. Stemmeberettigede Personer, der paa sidstnævnte Tidspunkt opholder sig i Afstemningslokalet uden at have deltaget i  Afstemningen, er berettiget til at afgive deres Stemmeseddel.

Mindst 2/3 af Afstemningsudvalgets Medlemmer skal være tilstede i Afstemningslokalet under Afstemningen og under Fastsættelsen af Afstemningens Udfald.

II Afstemningen foregaar ved Afgivelse af de dertil tilvejebragte Sedler i Konvolutter forsynede med den internat. Komm.s Stempel.

Stemmesedlen, til hvilken der skal benyttes ufarvet Papir, skal være af rektangulær Form, 10 cm. lang og 8 cm. bred. Den skal lyde paa »Danmark« eller »Deutschland« (»Dänemark« eller »Tyskland«), saaledes at »Danmark« (»Dänemark«) betyder Ønsket om Genforeningen med Danmark, og »Deutschland« (»Tyskland«) betyder Ønsket om at forblive hos Tyskland.

Stemmesedlen maa ikke bære noget Kendetegn.

Stemmesedlerne og Konvolutterne stilles til Raadighed af den internat. Komm.

Ugyldige er Stemmesedler, der i Farve, Form eller Størrelse betydeligt afviger fra det ovenfor fastsatte, ligeledes saadanne, paa hvilke der findes et Kendetegn, om hvilket man kan antage, at det er anbragt med Forsæt, saadanne, som indeholder Forbehold eller Tilføjelser, og Stemmesedler i Konvolut, som ikke er i Overensstemmelse med Forskrifterne, eller paa hvilke der findes et Kendetegn, om hvilket man kan antage, at det er anbragt med Forsæt. Findes i en Konvolut to eller flere Stemmesedler, er de alle ugyldige.

III. Enten ved at der indrettes et eller flere Sideværelser, som kun er tilgængelige gennem Afstemningslokalet og staar umiddelbart i Forbindelse med dette, eller ved at der træffes Foranstaltninger ved et eller flere Borde i Afstemningslokalet, vil der være at drage Omsorg for, at den stemmeberettigede er i Stand til uset at lægge sin Stemmeseddel i Konvolutten.

I disse Sideværelser og ved disse særlige Borde skal der være fremlagt Stemmesedler af begge Slags.

IV. I Afstemningslokalet maa der under Afstemningen ikke holdes Taler, ej heller fordeles trykte eller skrevne Opraab, ligesom der ikke maa tillades Agitation under nogen som helst Form. Formanden for  Afstemningsudvalget vaager over Ordenens Opretholdelse og kan træffe de dertil fornødne Foranstaltninger.

V. Formanden for Afstemningsudvalget leder Afstemningen.
Før Stemmeafgivningen fastslaar Formanden, at Afstemningsurnen — svarende til den Valgurne, som blev brugt ved det sidst stedfundne hemmelige kommunale Valg — er tom. Det bemærkes til Protokollen, at dette Eftersyn har fundet Sted. Fra dette Eftersyn, og indtil Konvolutterne med Stemmesedlerne efter Afstemningens Slutning tages ud, maa Afstemningsurnen ikke paany aabnes.

VI. Afstemningen foregaar paa følgende Maade:
Den Person, der ønsker at afgive sin Stemme, faar en paastemplet Konvolut overrakt af en Person, som af Afstemningsudvalget er stillet ved Indgangen til Afstemningslokalet, begiver sig derpaa ind i Sideværelset eller hen til det ovenfor i Stk. III ommeldte særlige Bord, hvortil kun een Person ad Gangen erholder Adgang, lægger dér Stemmesedlen i Konvolutten, begiver sig hen til det Bord, ved hvilket Afstemningsudvalgets Formand sidder, og overgiver, saasnart hans Navn er fundet paa en af Afstemningslisterne, Konvolutten med Stemmesedlen til Formanden, der straks lægger den uaabnet i Urnen, hvorefter det i Afstemningslisten indføres, at den paagældende har afgivet sin Stemme.

Personer, der paa Grund af Skrøbelighed ikke kan hjælpe sig selv, maa tage en Tillidsmand til Bistand.

Ureglementerede Konvolutter og Konvolutter, paa hvilke der findes et Kendetegn, om hvilket man kan antage, at det er anbragt med Forsæt, har Formanden at tilbagevise uaabnede, saavel som Konvolutter, der er afgivet af Personer, som ikke har begivet sig ind i Sideværelset eller hen til det særlige Bord.

VII. Efter at Afstemningen har fundet Sted, konstateres Udfaldet ved offentlig Forhandling paa følgende Maade:

1) Afstemningsudvalgets Formand tømmer Urnen og fastslaar, at den er tom. Det bemærkes til Protokollen, at dette er konstateret.

2) Formanden gør op, hvormange Konvolutter der er blevet afgivet, og ligeledes, om det derved fremkomne Tal svarer til Antallet af de Personer, som efter Afstemningslisterne har afgivet deres Stemme. Fremkommer derved nogen Forskel, skal dette anføres i Protokollen og saavidt muligt opklares.

3) Et Medlem af Afstemningsudvalget aabner Konvolutterne enkeltvis, udtager Stemmesedlerne og overgiver dem sammen med Konvolutterne til Formanden, som oplæser Stemmesedlerne højt og overgiver dem med Konvolutterne til et andet Medlem af Udvalget.

Protokolføreren opfører i Protokollen hver Stemme, som er afgivet
for »Danmark« (»Dänemark«) og for »Deutschland« (»Tyskland«),
og sammentæller Stemmerne højt.

Paa samme Maade fører et Medlem af Udvalget en Kontrolliste,
som skal underskrives af de tilstedeværende Medlemmer af Afstemningsudvalget og vedføjes Protokollen.

4) I Tvivlstilfælde afgør Afstemningsudvalget, om en Stemmeseddel er gyldig. Udvalgets Afgørelse kan indankes for den internat. Komm.
De Stemmesedler, om hvis Gyldighed Udvalget maa tage Beslutning,
skal nummereres i Rækkefølge og vedlægges Protokollen. I Protokollen skal kort angives Grundene til, at Stemmesedlerne er blevet erklæret for gyldige eller ugyldige.

Hvis en Stemmeseddel er blevet erklæret for ugyldig af Hensyn
til Konvoluttens Beskaffenhed, skal ogsaa Konvolutten vedlægges.

5) Formanden lægger de afgivne Stemmesedler og Konvolutter, forsaavidt de ikke er vedlagt Protokollen, i en tom Konvolut, der forsegles med mindst to Segl og som anbefalet Ekspresbrev sendes til den internat. Komm.

6) Protokollen, som skal føres i Overensstemmelse med den af den internat. Komm. fastslaaede Formular, sendes — efter at være underskrevet af de tilstedeværende Medlemmer af Afstemningsudvalget — med tilhørende Aktstykker til Kommissionen i særlig Forsendelse paa den under 5) nævnte Maade.

7) Afstemningsudvalget foranlediger, at der samme Aften tilflyder den internat. Komm., Kontrolkommissionen saavel som de i Kontrolkommissionens Omraade udkommende Aviser telegrafisk eller telefonisk Meddelelse om Afstemningens Udfald.

VIII. Det endelige Udfald af Afstemningen afgøres af den internat.
Komm.

IX. Den Dag, Afstemningen afholdes, skal alle Post- og Telegrafstationer i den paagældende Zone holdes aabne for Telefonsamtaler og Telegramekspedition indtil Kl. 12 Nat.

Afsnit IX. Bekendtgørelser
§ 19. Det paahviler Kontrolkommissionerne, enhver for sit Omraade:
1) saa snart som muligt efter den Dag, da Afstemningsudvalgene skal have konstitueret sig (jvf. § 10), i tre efter hinanden udkommende Numre af alle indenfor deres Omraade udkommende Aviser at bekendtgøre, hvem der i de enkelte Distrikter er Formand og Protokolfører for Afstemningsudvalgene, samt for 1. Zone til hvilken Tid og i hvilke Lokaler Afstemningslisterne i de enkelte Distrikter udarbejdes,
2) i alle de i de to sidste Dage før Fremlæggelsen af  Afstemningslisterne i Omraadet udkommende Avisnumre at bekendtgøre, i hvilke Lokaler og til hvilken Tid Klager i Henhold til de i § 16 anførte Regler skal indgives,

3) i tre efter hinanden udkommende Numre af alle i det paagældende Omraade udkommende Aviser og sidste Gang to Uger før Afstemningen at bekendtgøre, i hvilke Lokaler og til hvilken Tid Afstemningen foregaar.

Vedrørende Bekendtgørelser om Tiden og Lokalerne for Udarbejdelsen af Afstemningslisterne i 2. Zone vil der senere udgaa nærmere Bestemmelser.

Alle Bekendtgørelser vedrørende 2. Zone indrykkes i alle de i Zonen
udkommende Aviser.

Afsnit X. Straffebestemmelser
§ 20. Med Bøder indtil 10.000 Mk. eller med Fængsel indtil 6 Maaneder straffes enhver:
som forsætlig paa en Afstemningsliste opfører som stemmeberettiget en Person, som ikke har Stemmeret, eller paa anden Maade forfalsker en Afstemningsliste, eller som ved Vold eller Trusel om en strafbar Handling hindrer nogen i eller tvinger nogen til at afgive sin Stemme, eller som udøver Stemmeret i mere end eet Afstemningsdistrikt, eller som krænker Afstemningens Hemmelighed, eller som forsætlig forfalsker en Stemmeseddel eller paa anden Maade giver Afstemningen et andet Resultat end det, som svarer til de afgivne Stemmer.

Anstiftelse til en saadan Handling straffes paa samme Maade.
Forsøg eller Ydelse af Bistand straffes med Bøder indtil 5.ooo Mk.
eller med Fængsel indtil 3 Maaneder.

§ 21. Den, som for at blive optaget paa en Afstemningsliste afgiver
vitterlig usande Paastande, straffes med Bøder indtil 5.000 Mk.

§ 22. Sager vedrørende de Forbrydelser, som omhandles i §§ 20 og
21, behandles efter Anmeldelse af den forurettede, Statsadvokaturen eller Kontrolkommissionen af den internat. Komm.

Efter at denne paa hensigtsmæssig Maade har givet den Anklagede Lejlighed til at ytre sig, afsiger den Dommen og træffer Bestemmelse om dens Fuldbyrdelse.

Alle Forespørgsler angaaende Afstemningsreglementet eller andre Ting, som vedrører selve Folkeafstemningen, adresseres til den internationale Kommissions Folkeafstemningsbureau, Flensborg.

Midlertidige Forandringer i den administrative Inddelin g
No. 8 af 10. Jan. 1920:

Kommissionen har bestemt, at saalænge Afstemningen varer, skal de i 1. Zone beliggende Dele af Flensborg Kreds høre under Aabenraa Kreds, samt at den Del af Husum Kreds, som ligger i 2. Zone, skal høre under Flensborg Kreds.

Udvisningsret
No. 12 af 10. Jan. 1920:

Af Hensyn til Nødvendigheden af at sikre Ro og offenlig Orden og
Afstemningens Sikkerhed og Frihed forbeholder den internat.  Komm. sig Ret til paa Grundlag af Indberetninger, der efter foretagen Undersøgelse indsendes af en Landraad eller af Politidirektøren, at udstede Udvisningsordre imod enhver ikke fra Afstemningsomraadet stammende Person, der beskyldes for:

1) at have forstyrret den offentlige Orden og Sikkerhed,

2) at have foretaget Skridt, der truer Afstemningens Sikkerhed og Frihed,

3) uden Tilladelse at have udført Levnedsmidler eller andre for Befolkningen nødvendige Varer,

4) at have opkøbt saadanne Varer,

5) at have skaffet sig utilladelig Vinding, det være sig ved Spekulation i Pengekursen eller ved en hvilkensomhelst anden lignende Handling,

6) at have forsøgt at foretage Skridt af den ovenfor opregnede Art.
Ligeledes vil undvegne Krigsfanger og andre Personer, hvis Tilstedeværelse forekommer den internat. Komm. ubelejlig, kunne udvises.

Den sigtede kan anholdes, indtil den internat. Komm.s Afgørelse, der
træffes indenfor en Frist af 6 Dage, foreligger.

Forvaltningen, Udbetaling af Lønninger m.v.
No. 14 af 10. Jan. 1920:

Som det fremgaar af den af den internat. Komm. 10. Jan. d. A. udstedte Proklamation, skal Forvaltningen (Kommune- og Kredsforvaltningen, Forvaltningen af Undervisnings-, Kirke-, Told-, Skatte-, Jernbane-, Post-, Telegraf- og Telefonvæsenet), hvis ikke andet særlig bestemmes, udøves efter de Forskrifter, som er gældende paa det Tidspunkt, da Forvaltningen af Afstemningsomraadet overtages af Kommissionen.

Det bemærkes dog, at enhver vigtigere almindelig Forholdsregel, som maatte være paatænkt af de tyske Myndigheder udenfor de nævnte Omraader, skal godkendes af Kommissionen, før den iværksættes.

Alle Embedsmænd undtagen saadanne, der er specielt ansatte af Kommissionen eller knyttede til en af denne organiseret Tjeneste, lønnes som hidtil af Tyskland. Hvad Lønningerne angaar, vil, saalænge Forvaltningen udøves af Kommissionen, samme Regler komme til Anvendelse, som var gældende paa det Tidspunkt, da Forvaltningen af Afstemningsomraadet overtoges af Kommissionen. I Overensstemmelse med en med den tyske Regering truffen Aftale, skal Lønningsanvisninger fra denne sendes til Kommissionen, som, efter at have verificeret og kontrasigneret dem eller forsynet dem med sit Stempel, videresender dem til de Personer, for hvem de er bestemt. Lønningsanvisninger, som ikke bærer Kommissionens Paategning, modtages ikke ved de offentlige Kasser eller i Bankerne.

De i Afsnit 2 givne Forskrifter gælder ogsaa for alle Betalinger, som
anvises af de tyske Myndigheder udenfor Afstemningsomraadet.
Myndighederne i Afstemningsomraadet skal hver 14. Dag, første Gang 8. Feb. 1920, til den internat. Komm. indsende en Opstilling over alle Indtægter og Udgifter.

Møntenheden
No. 15 af 10. Jan. 1920:

Marken vil blive bibeholdt som Møntenhed under Afstemnings-Perioden.

Retsvæsenet
No. 16 af 10. Jan. 1920:

Administrationen af Retsvæsenet vil fortsættes som hidtil. Dog er Anhængiggørelse eller videre Forfølgelse af Processer af politisk Art afhængig af Kommissionens Godkendelse.

Krænkelser af Afstemnings-Forskrifterne, Valgtryk, der har til Hensigt at paavirke Afstemningen, eller Forsøg paa at gøre dette ved upassende Midler, og Seen igennem Fingre med eller Delagtighed i saadanne Handlinger vil blive straffet administrativt af den internat. Komm., som forklaret i Afstemnings-Reglerne.

Brugen af Uniform
No. 17 af 10. Jan. 1920:

Det er forbudt Officerer, Underofficerer, Soldater og Matroser, der ikke tilhører den Militær- og Søstyrke, som understøtter den internat. Komm., at bære Uniform i det Territorium, der er underkastet Folkeafstemningens Afgørelse.

Desuden udstedte Kommissionen 10. Jan. 1920 Instruks (No. 10) for »Postdirektøren Plebiscit Slesvig« og Instruks (No. 11) for »Telegrafdirektøren Plebiscit Slesvig«, begge i Flensborg. S. D. udkom endvidere Anordningerne No. 5 og 6: Reglement om Paskontrol med Rejsende til og fra Afstemnings-Omraadet (paa Dansk, Tysk, Fransk og Engelsk), No. 7: Instruks for det midlertidige Gendarmeri-Korps i Afstemnings-Omraadet, og No. 18: Forsk. Ansættelser (Landraader, Overborgmester og Politimester i Flensborg, tekniske Raadgivere, Kontrol-Kommissionnærer med Stedfortrædere, Amtsforstandere, Post-, Telegraf- og Jernbane-Direktører samt Medlemmer af Udvalget for Ind- og Udførsel og af Det udøvende Tilsynsraad).

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

10. januar 1920. “I Aften kom endelig Meddelelsen om, at Fredstraktaten er ratificeret.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

10. Januar: I Aften kom endelig Meddelelsen om, at Fredstraktaten er ratificeret. Danske Borgere ringer til hinanden.

– – Et halvt Hundrede saarede fra Lazaretterne offentliggør en varm Tak til Løjtnant O. S. Nellemann (Næstved) og Redaktør L. P. Christensen, som i længere Tid har gjort et stort Arbejde for dem, efter at Fru K. Simonsen paa Sønderjysk Fonds Vegne havde begyndt at tage sig af særlig trængende Folk. Fru Simonsen forestaar paa Fondets Vegne et omfattende Velgørenhedsarbejde. (Der er nedsat et flensborgsk Udvalg, bestaaende af Fru Simonsen, Vinhandler Andr. M. Holst, Faktor L. K. Lausten, Advokat Ravn.)

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

10. januar 1920. Versaillestraktaten ratificeres! Endelig kan afstemningerne komme i gang!

Første Protokol (proces-verbal), 10. Januar 1920, over Deponeringen i Paris af følgende Magters Ratification af Traktat, undertegnet i Versailles 28. Juni 1919:

Tyskland, det Britiske Rige, Frankrig, Italien og Japan samt Belgien,
Bolivia, Brasilien, Guatemala, Peru, Polen, Siam, Tjeko-Slovakiet og
Uruguay.

Hermed var de i Art. 440 nævnte Betingelser for Traktatens
Ikrafttræden sket Fyldest, og de forudsete Frister vilde altsaa være at beregne fra 10. Jan. 1920.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

10. januar 1920. “Man længtes i alle Kredse efter, at de utaalelige Tilstande skulde faa Ende.”

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her følger det første af en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Man længtes i alle Kredse efter, at de utaalelige Tilstande skulde faa Ende. Nogle blev ligegyldige og troede tilsidst slet ikke mere paa, at det skulde blive anderledes.

Al Autoritet var borte. Hver søgte at klare sig, saa godt han formaaede, indtil man endelig kom ind under dansk Statsherredømme.

Forudsætningen var imidlertid, at Fredstraktaten traadte i Kraft. Men det trak ud med Ratificeringen. Da naaede omsider et Forlydende hertil, at det vilde ske den 10. Januar 1920. Vi ventede hele Dagen forgaves paa, at det vigtige Øjeblik skulde vare inde. Først sent hen paa Aftenen indløb Telegram om, at nu var Freden en Kendsgerning.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

9. januar 1920. Har Tyskland endnu ikke godkendt den allierede besættelse af afstemningszonerne?

Fredskonferencens Generalsekretær meddelte i Øverste Raads Møde 9. Jan. 1920 følgende Oplysninger:

Frankrigs Minister i København har under 5. Jan. telegraferet, at den tyske Regerings Repræsentant endnu ikke skriftlig har ladet den internationale Kommission vide, om han var bemyndiget til at godkende den ham af Kommissionen foreslaaede Ordning vedrørende det slesvigske Afstemnings-Omraades Besættelse.

Jeg har i Gaar (8. Jan.) ladet Hr. v. Lersner kalde, og jeg har sagt ham,
at vi inden i Morgen maatte være i Besiddelse af den tyske Regerings skriftlige Godkendelse af denne Ordning.

Hr. v. Lersner tror, at Godkendelsen er givet allerede 5. Januar; i modsat Fald vil han tage paa sig selv at give den.

Dette skete.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

9. januar 1920. “Fredstraktatens første Affattelse er Sydslesvigs § 5.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. Januar: Paataler, at »Unser Land« endnu ikke er bestilt i de vestslesvigske Sogne. — Detlef Thomsen, Vindert, har i Anledning af de tyske Blades hadske Felttog imod ham taget Bladet fra Munden i »Husumer Nachrichten« for 6te ds. Fredstraktatens første Affattelse er Sydslesvigs § 5.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

8. januar 1920: Levnedsmidler, Danebrogsflag til skolerne og mindesten

Uddrag af Flensborg Avis, torsdag den 8. januar 1920:

Vor Hjemstavn.

Forsyningen med Levnedsmidler.

Den internationale Kommission og det slesvigske Ministerium paabegyndte i Tirsdags Forhandlinger om en Ordning af Levnedsmiddelforsyningen i Sønderjylland efter Kommissionens Overtagelse af Forvaltningen.

Paa Grundlag af det indhentede Oplysningsmateriale ventes det bestemt, at Slesvig i det store og hele vil kunne klare sig uden Tilskud fra Kongeriget, og Opgaven indskrænker sig derfor til de slesvigske Byers Forsyning med sønderjyske Landbrugsprodukter.

For øvrigt menes, heder det i en Meddelelse fra København, Kommissionens Afrejse til Flensborg at være umiddelbart forestaaende.  Der er allerede givet Ordrer og Direktiver for de allierede Tropper, som skal besætte de slesvigske Afstemningsdistrikter.


Uddrag af rubrikken:

Dagsnyt.

Danebrogsflag til Skolerne.
Til Genforeningen vil enhver Skole i det Omraade, der afstaas, faa et Flag foræret fra Kongeriget. Sagen er af Danmarks Lærerforening tænkt ordnet saaledes, at 3-4 Skoler i Danmark sørger for Flag til 1 Skole sønden Aa.  De danske Skoler vil til sin Tid faa tilkendt en del smaa, kunstnerisk udførte Bogmærker, som de saa maa se at faa solgt til Fordel for den nævnte Sag.   Som passende Salgsdag har man tænkt Afstemningsdagen.

Flagene vil personlig blive bragte til de enkelte Skoler i Sønderjylland, og man vil i det hele taget gerne paa denne Maade knytte et Baand mellem Skolerne sønden og norden Aa, der hvert Aar yderligere tænkes mere og mere fæstnet maaske ogsaa ved gensidigt Besøg af Børnene fra de Skoler, der paa denne Maade i traadte i Forbindelse med hverandre.

Denne kønne Tanke er bleven modtagen med Begejstring af Skolebørnene og deres Lærere i Kongeriget, og vi hernede vil paany se Danmarks Interesse for og Kærlighed til sønderjyske Forhold. En kønnere Maade at vække Interessen i vide Kredse kan man snart heller ikke tænke sig.

Alt har allerede i længere Tid ligget færdig til Afsendelse hos Danmarks Lærerforenings rørige Formand, Viceskoledirektør Svane i København, og vore smaa Hjælpere i Danmarks Skole venter lige saa længselsfuldt efter Afstemningsdagen som vore Børn hernede.

Bjolderup sogn, onsdag
De faldnes Minde. (Hmd.)  Ved et Møde i Kirken Nytaarsdag angaaende den faldnes Minde var der blandt de paarørende mere Stemning for at sætte en Mindesten paa Kirkegaarden end at indsætte Tavler med Navnene inde i Kirken. Der er 53 faldne og savnede fra Sognet.  Et Udvalg bestaaende af Chr. Sørensen, Hjolderup, Jacob Jacobsen, Bollerslev og Gistav Gimm, Bollerslev, vil sammen med de Kirkeældste arbejde videre i Sagen, og fra Fagmænd fremskaffe Tegninger og Prisoverslag. Mindestøtten tænkes rejst for frivillige Bidrag fra Sognet.

7. januar 1920. “Flensborgske Arbejdere er enedes om at rette en Henvendelse til Kammerater i Kongeriget”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. Januar: Fru Charlotte Haslund, »Berlingske Tidendes« udsendte Medarbejder i Flensborg, fik den 5te ds. Tilhold om at være ude af Landet inden næste Morgen Klokken 6. — I Aftes Distriktsformandsmøde, paa Grund af Daarligdom ikke med. Flensborgske Arbejdere er enedes om at rette en Henvendelse til Kammerater i Kongeriget.

— I Aften »Borgermøde« i Borgerforeningens lille Sal (i den store samles St. Hans Sogn), Grosserer J. G. Paulsen indleder. Jeg: Reserverne maa frem! Arbejderstanden har hidtil draget det største Læs. hvad Underhaandsarbejdet angaar. J. C. Møller, C. Hansen, Ravn taler: man deler sig sognevis. — En Postfunktionær venter 60—70 Procent danske Stemmer blandt Bestiilingsmændene paa Posthuset; paa Raadhuset ventes ligeledes et stort Procenttal.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

 

“Up ewig ungedeelt …” Et vigtigt slesvig-holstensk slagord med historiske rødder

August Thomsen (1813-1886) malede i 1860’erne dette historiemaleri, der viser valget af den danske kong Christian den 1. til hertug af Slesvig og greve af Holsten i Ribe i 1460. Han lovede at styre de to lande for sig og bibeholde stormændenes privilegier.

En sætning fra Ribebrevet blev et vigtigt historisk argument for slesvig-holstenerne i 1800-tallets nationalitetskamp, nemlig sætningen, at de to hertugdømmer skulle blive “ewig tosamende ungedeelt.”

Overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen fortæller historien om maleriet.

Foredrag: “Fred og håb – Sønderjylland mellem våbenstilstand og genforening” den 11. januar 2020

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer lørdag den 11. januar 2020 til foredrag i Sønderborg fra kl. 10.00 om:

Fred og håb – Sønderjylland mellem våbenstilstand og genforening” ved fhv. arkivleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, dr.phil. Lars N. Henningsen, der i foredraget vil fortælle om dagligdagen i Sønderjylland efter fire års rædsler og kaste lys over den krogede vej frem mod genforeningen i 1920.

De dansksindede sønderjyder fik dengang håb om at få grænsen flyttet sydpå. Men ventetiden blev lang. Tusindvis af hjemvendte soldater var krigsskadede, og de skulle nu finde en plads på arbejdsmarkedet. Der var revolution, økonomisk nød, spekulation og uklare forhold i styret. Dertil kom en bitter strid om, hvordan en afstemning om den nye grænse kunne gennemføres.

Efter dette foredrag vil dagens program fortsætte med et foredrag kl. 13.00 kaldet: ”Kilder og hjælpemidler til slægtsforskning i Tyskland” ved cand.mag. og tdl. lektor Inger Buchard, Varde, der er kendt for sit engagement i div. slægtsforskerfora og –grupper.
Inger Buchard vil blandt andet omtale de mange digitaliserings-projekter og arkivernes nye søgemuligheder, der de senere år er kommet på internettet.
Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitet.

I pauser og efter foredragene vil det være muligt at benytte Multikulturhusets cafe, samt for at stille spørgsmål om slægtsforskning til andre slægtsforskere.

Praktiske oplysninger:
Sted: Multikulturhuset, Salen, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg.
Entré: 30 kr. for gæster (dvs. ikke-medlemmer af Slægtshistorisk Forening Sønderjylland).
Parkering: Den lille p-plads overfor Multikulturhuset har kun få pladser og tidsbegrænset parkering.
Der henvises derfor til parkeringsanlægget P-Huset på Nørre Havnegade (indkørsel overfor Hotel Alsik) eller til p-pladser under broen.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Kongens tale ved Nytårstaffel 1920

Flensborg Avis, søndag den 4. januar 1920, side 3:

Dagsnyt.

Kong Christian reiste sig ved Nytaarstaflet paa Amalienborg og udtalte følgende:

De Forhaabninger, vi stillede til det svundne Aar, synes 1920 at skulle indfri.
Maatte Verdensfredens Ikrafttræden lægge Spiren til Fordragelighed mellem Nationerne og bringe Lægedom for de Saar, Krigen har slaaet, og maatte vi i Taknemmelighed mod Gud og Mennesker gøre os værdige til at genforenes med vore Brødre mod Syd, som trofast i de mange Aar har bevaret Kærligheden til Danmark, og hvem Slægtledet før os har ofret sine bedste Kræfter,

Gid vi, naar den Dag kommer, herhjemme kan forenes i Samdrægtighed. Meget kan under de daglige Livsvilkaar skille os; men vi er indbyrdes forenede i Kærlighed til vort Land og vort Flag, og hvad der ligger os i mellem, er ikke mere, end at vi i Ærlighed kan række hinanden Haanden og i Fællesskab iale de Opgaver, Tiden stiller os til Hændelse af vort Fædrelands Ære.

Jeg bringer en varm Tak for hver god og uegennyttige Indsats til Gavn for vort Land. Jeg ønsker Velsignelse over hvert Hjem og forener mig med alle Landsmænd i Ønsket om Held og Hæder for vort Fædreland. Jeg drikker paa Danmarks og Islands Vel.

Livgardens Musikkorps spillede derefter “Der er et yndigt Land”.

Vanskeligheder ved forhandlinger om fredens ikrafttræden

Flensborg Avis, søndag den 4. januar 1920, side 4:

Nyeste Efterretninger

Fredens Ikrafttræden.

En tysk Efterretning om de nye Vanskeligheder. Berlin, Lørdag.
Ifølge de sidste Meddelelser, som foreligger fra officielle Steder, kan der ikke regnes med, at Forhandlingerne i Paris tilendebringes den 6. Januar. Det er hovedsaglig Overgangsbestemmelserne i de Omraader, som skal rømmes af Tyskerne før Folkeafstemningen, der volder Vanskeligheder, især Bestemmelserne af retslig Natur.   Den tyske Regering staar paa det Standpunkt, at det er en Selvfølge, at Retshøjheden i disse Omraader bliver ved Tyskland, og at for Eksempel de Domme, der fældes af Domstolene i Flensborg, ad sædvanlig Vej kan underkastes Revision ved Overlandsretten og Rigsretten, medens Ententen overhovedet ikke mere vil anerkende Tysklands Retshøjhed.   Disse Vanskeligheder er ikke uløselige; men det turde antagelig vare til midt i Januar, inden der opnaas en Forstaaelse vedrørende de omstridte Punkter.

Udvekslingen af Ratifikationerne.
Berlin, Lørdag.  Fra Haag meldes:
Det øverste Raad har nu fastsat Udvekslingen af Ratifikations-Dokumenterne til den 6. Januar under den Forudsætning, at alle Spørgsmaal indtil da er ordnede [Dette Telegram er formodentlig et par Dage gammel, fra en Tid, da Tyskerne ikke endnu var komne med de sidste Indvendinger i Form af et Krav om at beholde Retsplejen i deres Hænder.]  Ratifikationen skal finde Sted paa den Maade, at de tyske delegerede først undertegner November-Protokollen. Derefter sker Udvekslingen af Ratifikations-Dokumenterne, og Clemenceau overgiver saa den tyske Delegation et brev, hvori de allierede erklærer sig villige til at nedsætte deres Fordring om de 400,000 Tons tyske Havnemateriel, naar det bevises, at Tysklands økonomiske Liv vilde blive ødelagt derved. Tyskland skal straks udlevere 192,000 Tons, Resten inden 30 Maaneder. Restens Størrelse vil afhænge af de Resultater, som Ententekommissionen kommer til ved sin Undersøgelse.

Fra Ententens Side foreligger der for øvrigt paa ny et Tilsagn om, at Besætningen fra den tyske Flaade i Scarpa Flow vil blive udleveret, naar Slutningsprotokollen er undertegnet.  Undtagne herfra skal kun saadanne tyske Officerer eller Mandskaber være, mod hvilke der svæver en Retssag for Pligtforseelse. Derved er der udtrykkeligt fastslaaet, at Sænkningen af den tyske Flaade ikke er en saadan.

En Advarsel til Tyskland.  Paris, Lørdag.
De allierede Magter har i Gaar Eftermiddags tilstillet Lersner en Verbalnote, hvori de henleder den tyske Regerings Opmærksomhed paa Spørgsmaalet om Øgelsen af de tyske Politistyrker i Øvre-Slesien.   De allierede og associerede Magter gør den tyske Regering opmærksom paa, at den paa dette Omraade maa vise den største Varsomhed, og at der ikke er anført Grunde, som har kunnet motivere denne Forøgelse.

Spændende foredrag i Flensborg 8. januar: Fra Verdenskrig til Borgerkrig. Østfronten 1914-1924.

De tre historikere Claus Bundgård Christensen, Martin Bo Nørregård og Niels Bo Poulsen udgav i 2018 Fra Verdenskrig til Borgerkrig. Østfronten 1914-1924 set med danske øjne.

Det er den første samlede storpolitiske og militærhistoriske fortælling på dansk om 1. verdenskrig på østfronten. Det er en fortælling, hvor danske stemmer kommer til orde.

Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side, ligesom der var danske soldater, der kæmpede på russisk side.

Med til fortællingen hører krigens eftertid: Verdenskrigen blev i 1918 afløst af en blodig borgerkrig, og begge kriges udfald fik stor betydning for, hvordan Europas historie udviklede sig i mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig.

Foredrag ved lektor i historie på RUC, Claus Bundgård Christensen og Niels Bo Poulsen, leder af Institut for Militærhistorie og Krigsteori ved Forsvarsakademiet.

Se mere i dette link: https://www.dcbib.dk/arrangementer/foredrag-debat/fra-verdenskrig-til-borgerkrig

Bogomtale: “Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914-1918”

Bogen “Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914-1918” ved Aase Beyer Clausen og Hans Walmar blev udgivet i 2016.

Bogen er baseret på arkivalier, fotos og ikke mindst en brevsamling i privateje. Aase Beyer Clausen har renskrevet brevsamlingen bestående af 450 breve fra  tiden 1914-1919 og det er der kommet en rigt illustreret bog med fokus på forfatterens farfar, Christian Andresen Clausen (1874-1940) og tiden 1914-1919, ud af.

Bogen omfatter dog også mange oplysninger om Christian A. Clausens brødre: Mikkel Sørensen Clausen (1880-1917), Søren Mikkelsen Clausen (1888-1960), Peter Clausen (1890-1957) samt broderen Peter Lorenzen Clausen (1884-1954). Heraf deltog de 3 aktivt i 1. verdenskrig, mens Peter L. Clausen fra ca. 1904 opholdt sig i England og fra 1911 i Argentina indtil 1921.

En fyldig anmeldelse af bogen kan findes på HistorieOnlines hjemmeside. (Eksternt link, januar 2020).

Bogforsiden for “Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914-1918” ved Aase Beyer Clausen og Hans Walmar. Udgivet 2016.
Bogen er bl.a. baseret på en brevsamling mellem hjemmet og Christian A. Clausen (1874-1940).

2. januar 1920. Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs bestyrelse

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. Januar: Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse og Udvalgslederne. Foreslaar et Kursus for de Nordslesvigere, som vil tage et Arbejde op paa Landet, saa de kan være klar over den historiske Baggrund og vore nationale Nutidsvilkaar i de paagældende Egne.

I øvrigt træffes Aftaler vedrørende Møder, Lysbilleder,

Særmøder for at hverve Agitatorer i borgerlige Kredse, blandt Kvinderne, vedrørende Udgivelsen af »Unser Land« osv. »U. L.« skal straks gennem Postvæsnet bestilles for hver Familie i 2. Zone.

Lige før Nyaar er der begyndt at udkomme et nyt tysk Blad i Flensborg, »Flensburger Tageblatt«. Det faar Tilskud af det store tyske Afstemningsfond.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)