Tag-arkiv: CIS

10. januar 1920. Bekendtgørelser fra Den internationale Slesvig-Kommission (CIS)

Nedenfor gengives de i alt 17 Bekendtgørelser og Anordninger, C. I. S. udstedte ved Overtagelsen af den højeste Myndighed i det slesvigske Afstemnings-Omraade.

Proklamation til Beboerne i Slesvigs 1. o g 2 . Folkeafstemnings-Zone

No. 1 af 10. Januar 1920:
I Medfør af Art. 109 i den 28. Juni 1919 i Versailles undertegnede og
10. Jan. 1920 i Paris ratificerede Fredstraktat mellem de allierede og associerede Magter og Tyskland skal Grænsen mellem Tyskland og Danmark drages i Overensstemmelse med Befolkningens Ønsker.

I Henhold til denne Bestemmelse har den internationale Kommission — sammensat af de undertegnede Kommissærer og udnævnt i Henhold til nævnte Art. med det Formaal at foretage en Folkeafstemning til Fastsættelse af den nye Grænse — fra D. D. at regne overtaget den almindelige Forvaltning i de Distrikter, der i dette Øjemed er afgrænset i Fredstraktaten.

Den højeste Myndighed er hos den internationale Kommission.

Den Magt og Myndighed, der hidtil indenfor de forskellige Forvaltningsgrene er udøvet af tyske administrative Myndigheder, som har haft Sæde udenfor disse Distrikter, udøves af  Kommissionen selv eller under dens Kontrol, og Kommissionen har, som nedenfor fastsat, truffet Foranstaltninger til at erstatte de øvrige højere tyske Embedsmænd, der efter Fredstraktatens Bestemmelser skal fjernes.

Kommissionen byder og befaler alle de Myndigheder, Embedsmænd og offentlige og kommunale Tjenestemænd af enhver Art, der forbliver i Udøvelsen af deres Funktioner, at bistaa Kommissionen i dens Gerning og at vise saavel den som de Embedsmænd, den udnævner, fuldkommen Lydighed og retskaffen Tjeneste.

Kommissionen ønsker, at den lokale Administration af disse Distrikter, den dømmende saavel som den udøvende Myndighed, skal foregaa som hidtil med de mindst mulige Forstyrrelser. Anhængiggørelse” eller videre Forfølgelse af Processer af politisk Art er dog afhængig af Kommissionens Godkendelse.

De Forandringer, som Myndighedens Overgang til Kommissionen
maatte gøre nødvendige, og alle de Regeringsforanstaltninger, som denne maatte anse for hensigtsmæssige, saavel som de Bestemmelser, der kræves til Gennemførelse af en fri og retfærdig Afstemning, vil blive bragt til Befolkningens Kendskab ved Forordninger, der offentliggøres i de officielle Tidender og Aviserne og opslaas paa offentlige Steder.

Alle saadanne Forordninger har Lovskraft.

Det tyske Militær skal fjernes i Henhold til Fredstraktaten og erstattes ved Troppestyrker, der af de allierede og associerede Magter er stillet til Disposition for Kommissionen.

Hovedkommandoen over disse Styrker, til Vands saavel som til Lands, er overdraget til den britiske Admiral, der handler paa Kommissionens Forlangende og under dens Autoritet.

De tyske Troppers og Myndigheders Rømning af  Afstemningsomraadet, der er fastsat i Fredstraktaten, anses at være fuldendt 20. Jan. 1920, fra hvilken Dag altsaa den i Art. 109,3 nævnte Tidsfrist for Folkeafstemningen begynder at løbe.

Kommissionen opfordrer alle Befolkningsklasser i de Distrikter, som
staar under dens Forvaltning, til loyalt at virke med til Opretholdelse af Lov og Orden.

København, 10. Jan. 1920.

Charles M . Marling, PRÆSIDENT FOR KOMMISSIONEN
BRITISK KOMMISSÆR

Paul Claudel, FRANSK KOMMISSÆR

T. T. Heftye, NORSK KOMMISSÆR

 Oscar von Sydow, SVENSK KOMMISSÆR

C. Brudenell-Bruce, BRITISK ASSISTENT KOMMISSÆR
GENERALSEKRETÆR

Politianordning for 1. og 2 . Zone

No. 2 af 10. Jan. 1920:

Politi- og Gendarmeri-Forvaltningen underlægges en Politidirektør med en Tilforordnet og det nødvendige Personale til Raadighed.

Til Politidirektør har den internationale Kommission udnævnt Kaptajn Daniel Bruun [Afskedigedes efter Ansøgning 21. februar, hvorefter Politimyndigheden overgik til C. I. S. selv under (svensk) Politiintendant Hallgrens Ledelse.]

Landraaderne og Politimestrene er hver indenfor sit Omraade ansvarlige for Politivæsenet overfor Politidirektøren.

Politidirektøren er ansvarlig overfor den internat. Komm. for Opretholdelsen af den offentlige Orden, Ro og Sikkerhed. Først og fremmest tilkommer det ham at paase, at intet forstyrrer Afstemningens Frihed og Tryghed.

Politidirektøren har fuld Myndighed i alle Sager vedrørende Politiets Organisation, Politi- og Gendarmeri-Tjenesten samt Personalets Ansættelse.

Politidirektøren til Beboerne i 1. og 2 . Zone

No. 3 af 10. Jan. 1920:

Politidirektøren opfordrer herved alle og enhver til at overholde Ro og Orden i den Tid, Kommissionens Virksomhed varer.

Der vil fra Politiets Side blive udvist ubetinget Upartiskhed overfor
Borgerne, uanset disses Nationalitet.

Ifølge den internat. Komm.s Bestemmelse kundgør Politidirektøren følgende:

Offentlig Agitation vedrørende Afstemningen er tilladt, saalænge den ikke medfører Brud paa Ordenen.

Demonstrationer og Handlinger, som er rettede mod den danske eller tyske Regering eller andre Statsmagter eller mod den internat. Komm. og de til denne hørende Personer, saavel som mod de Tropper, der er stillet til Kommissionens Raadighed, forbydes.

Det bør være Befolkningen en Æressag at udvise et saadant Forhold, at Politiet ikke skal se sig nødsaget til at rekvirere virksom Hjælp hos de for Tiden tilstedeværende Tropper.

De til Politiet hørende Personer, der er i Funktion, bærer om venstre
Arm et blaat Bind med et Skjold, hvorpaa er anbragt Bogstaverne »C. I. S.« (Commission Internationale, Slesvig).

Reglement for Folkeafstemningen i Slesvig

No. 4 af 10. Jan. 1920:

Afsnit I. Grænserne for Afstemningsomraadet
§ 1. Grænserne for Afstemningsomraadet, som i Fredstraktaten og paa det Traktaten vedhæftede Kort kun angives i Hovedlinierne, er i nærmere Beskrivelse følgende:

I. Den nordlige Grænse: den nuværende Grænse mellem Danmark
og Tyskland [dvs: i 1919].

II. Den sydlige Grænse:
a) første Zone.
Sydgrænsen af første Zone gaar Syd om Øen Als, følger Midtlinien af Flensborg Fjord, forlader Fjorden ved Mundingen af Aaen, som løber forbi Kobbermøllen, følger saa Sydgrænsen af Kollund Kommune, deler, idet den følger Krusaaen, Kommunerne Kobbermølle og Krusaa, følger Sydgrænsen af Nørre-Smedeby og Bov Kommuner indtil et Punkt Nord for Nyhus, deler derefter Kommunerne Bov og Frøslev mellem Gaarden Valdemarstoft og Landsbyen Paddeborg, følger saa Sydgrænsen af Kommunerne Frøslev, Kragelund, Eggebæk, deler derpaa, ved at følge Skelbækken, Jyndevad Kommune, følger Sydgrænsen af Kommunerne Rends og Lydersholm, deler, idet den følger Sønderaaen, følgende Kommuner: Grøngaard, Sæd, Bøvlum og Ubjerg, følger Sydgrænsen af Kommunerne Sydfeld og Rudebøl, deler ved at følge Vidaaen Kommunerne Rudebøl Kog og Frederiks Kog og naar Vesterhavet Nord for Sieltoft, hvorefter den gaar Nord for Øen Sild.

b) anden Zone.
Sydgrænsen af anden Zone følger nedenstaaende Kommuners
Sydgrænse:
Bokholm, Ringsbjerg, Munkbrarup, Oxbøl, Lyksborg Skov, (hører u.
Slotsdistrikt Lyksborg), Tved, Tarup, Tostrup, Flensborg By, Hjaruplund, Munkvolstrup, Julskov, Oversø, Frørup, Barderup, Havrup, Store-Vi, Skovbøl, Sillerup,

deler derefter Jørl Kommune lige sydøst for Landsbyen Stiglund og
fortsætter til Østenaa Kommunes Grænse, følger derefter Sydgrænsen af nedenanførte Kommuner:
Østenaa, Lyngsted, Hjoldelund [dog at Kolkær Mede ligger udenfor Afstemningsomraadet], Goldelund, Risbrig, Knorborg, Soholm, Skardebøl, Enge, Sandet, Stedesand, Styrteværk Kog,
Vaagaard, Faretoft,

hvorefter den gaar Syd om Øerne Før og Amrum og Nord om Øerne
Oland og Langenes.

Afsnit II. Stemmeret
§ 2. Stemmeret har i Henhold til Fredstraktatens Ordlyd enhver Mand eller Kvinde, som

a) er fyldt 20 Aar senest 10. Jan. 1920 (Dagen for Fredstraktatens Ikrafttræden)
og
b) enten er født i det Omraade, indenfor hvilket der ifølge Fredstraktatens Bestemmelser skal finde Afstemning Sted (Afstemningsomraadet),
eller har været bosat indenfor dette Omraade siden et Tidspunkt, der ligger før 1. Jan. 1900,
eller er blevet udvist derfra af de tyske Myndigheder, uden dér at
have bevaret deres Bopæl, d. v. s. den Bopæl, som var erhvervet før
1. Jan. 1900.

Personer, der er umyndiggjort paa Grund af Sindssygdom eller Aandssvaghed, kan ikke udøve Stemmeretten.

Afsnit III. Stemmerettens Udøvelse
§ 3. Stemmeretten udøves i den Kommune, i hvilken den Berettigede
havde Bopæl 1. Jan. 1919. Personer, der saaledes skulde udøve Stemmeretten i en i den første Afstemningszone beliggende Kommune, men senest 1. Nov. 1919 er flyttet til en anden Kommune i denne Zone, skal dog stemme i den Kommune, til hvilken de er flyttet.

Saafremt Vedkommende 1. Jan. 1919 ikke havde Bopæl indenfor Afstemningsomraadet, udøves Stemmeretten i Fødekommunen.

Personer, der er udvist, stemmer i den Kommune, i hvilken de paa Udvisningens Dag havde Bopæl.

Ingen kan udøve Stemmeret i begge Afstemningszoner. Personer, der er født i en Zone, men bosat i en anden, udøver Stemmeretten i den Zone, i hvilken de havde Bopæl 1. Jan. 1919.

Ingen kan udøve Stemmeret i mere end eet Afstemningsdistrikt.

Afsnit IV. Afstemningsmyndigheder
a) Kontrolkommissioner
§ 4. Til under den internat. Komm. at føre Tilsynet med Afstemningen dannes særlige Kontrolkommissioner, en for hvert af de følgende Omraader:
a) Haderslev Kreds (med Sæde i Haderslev),
b) Aabenraa Kreds samt de i 1. Zone beliggende Dele af Flensborg Kreds (med Sæde i Aabenraa),
c) Sønderborg Kreds (med Sæde i Sønderborg),
d) den Del af Tønder Kreds, som hører til 1. Zone (med Sæde i Tønder),
e) Flensborg By (med Sæde i Flensborg),
f) de resterende Dele af 2. Zone (med Sæde i Læk).
Som Formand fungerer i 1. Zone den af den internat. Komm. konstituerede Landraad, som har Sæde i den By, i hvilken Kontrolkommissionen har Sæde.

I Byen Flensborg fungerer den konstituerede Overborgmester som
Formand, i de resterende Dele af 2. Zone en af den internat. Komm. særlig udnævnt Person.

løvrigt bestaar hver Kontrolkommission af 4 Medlemmer, der udnævnes af den internat. Komm. blandt Omraadets stemmeberettigede Personer.

Af disse udnævnes af den internat. Komm. et til Næstformand og et til Protokolfører. Desuden udnævner den internat. Komm. 4 Suppleanter.

Kontrolkommissionen, i hvis Møder mindst 4 Medlemmer skal deltage, træffer Beslutning ved simpelt Stemmeflertal. I Tilfælde af Stemmelighed er den fungerende Formands Stemme afgørende.

Kommissionerne, der til og med den Dag, da Afstemningen afholdes,
daglig træder sammen, fører hver for sit Omraade Overtilsynet med Forberedelserne til Afstemningen og dennes Foretagelse. Det paahviler herunder i Særdeleshed Kommissionerne at paase og drage Omsorg for, at nærværende Afstemningsregler følges, og at de underordnede Afstemningsmyndigheder paa tilbørlig Maade udfører den dem paalagte Virksomhed.

Kontrolkommissionernes Formænd og Medlemmer oppebærer Vederlag, hvis Størrelse senere fastsættes af den internat. Komm.

b) Afstemningsudvalg

§5. Til Afstemningen inddeles Afstemningsomraadet i Distrikter.
Distrikterne bestaar, med de Undtagelser, som er foranlediget af Bestemmelserne i §7, 2. Stk. og § 8, 2. Stk.,
1) paa Landet af hver Kommune, hvert selvstændigt Gods- og Skovdistrikt og hver Flække,
2) i Byerne af de Distrikter, i hvilke Byen ved de senest foretagne kommunale Valg var inddelt.

§ 6. For hvert Afstemningsdistrikt dannes et Afstemningsudvalg. Blandt Udvalgets Medlemmer udnævner Kontrolkommissionen et til Formand og et til Næstformand; Udvalget vælger selv et til Protokolfører og et til Stedfortræder for Protokolføreren.
Medlemmerne af Afstemningsudvalgene oppebærer Vederlag, hvis Størrelse senere fastsættes af den internat. Komm.

§ 7. Paa Landet danner de valgte Kommunerepræsentanter, hvor saadanne findes, Distriktets Afstemningsudvalg, dog saaledes, at der ved Lodtrækning udtræder to Medlemmer, i hvis Sted Kontrolkommissionen udnævner to andre Medlemmer, hvorved det paahviler denne at drage Omsorg for, at begge Partier bliver repræsenteret i Udvalget. Saafremt dette allerede var Tilfældet, er der intet til Hinder for, at de ved Lodtrækningen udskudte Personer paany udnævnes.

I de Kommuner, i hvilke der ikke findes Kommunalbestyrelser, saavel
som i selvstændige Gods- og Skovdistrikter udnævnes Afstemningsudvalgets Medlemmer af Kontrolkommissionen i det Antal, Kommissionen maatte bestemme.

Saavidt muligt bør begge Partier være repræsenterede i Udvalgene,
Paa samme Maade dannes Afstemningsudvalg for hver Del af de Kommuner, der ved Zonegrænserne deles, dog at Kontrolkommissionen, saafremt det synes hensigtsmæssigt, kan henlægge Kommunedele, der ligger i 1. Zone, til en Nabokommune.

§ 8. I Byerne bestaar Afstemningsudvalgene af 6 Personer, af hvilke
4 vælges af Borgerrepræsentationen — i Flensborg By af  Magistraten — blandt de enkelte Distrikters Stemmeberettigede, og 2 udnævnes af Kontrolkommissionen.

Ved Valget saavel som ved Udnævnelsen skal der tages ligeligt Hensyn til begge Partier.

I Byerne skal der for hele Byen paa samme Maade efter nærmere Anordning, som fastsættes af Kontrolkommissionen, dannes et eller flere Afstemningsudvalg for saadanne Personer, som er født i Afstemningsomraadet, men bosat udenfor dette, eller som er blevet udvist.

I Flækkerne dannes Afstemningsudvalget paa tilsvarende Maade (jvf. denne Paragrafs 1. Stk.).

§ 9. I. Det paahviler paa Landet Kommunalbestyrelserne og Flækkernes Bestyrelser og i Byerne Borgerrepræsentationerne — i Flensborg By Magistraten – at foretage de i 7 og 8 nævnte Lodtrækninger og Valg senest 14. Jan. 1920 og at drage Omsorg for, at Kontrolkommissionerne, umiddelbart efter at de har fundet Sted, faar Meddelelse om Udfaldet deraf.

Meddelelsen gives telegrafisk eller telefonisk og afsendes samtidig skriftlig. Saa snart som muligt efter Modtagelsen af den under I nævnte Meddelelse og senest 17. Jan. 1920 skal Kontrolkommissionerne foretage de Udnævnelser, som det i Henhold til § 7, 1. Stk., og § 8 paahviler dem at foretage, samt udnævne Formand og Næstformand i de dér nævnte Udvalg.

Saafremt alle et Udvalgs Medlemmer ifølge § 7, 2. Stk. skal udnævnes af Kontrolkommissionen, skal Formand og Næstformand samt de øvrige Udvalgsmedlemmer ligeledes udnævnes uopholdelig og senest paa den i forrige Stykke nævnte Dag.

§ 10. Afstemningsudvalgene træffer Beslutning ved simpelt Stemmeflertal.

I Tilfælde af Stemmelighed er den fungerende Formands Stemme
afgørende.

§ 11. Afstemningsudvalgene skal have konstitueret sig senest 19. Jan. 1920.

Paa det konstituerende Møde skal hvert Udvalg vælge en Protokolfører og en Stedfortræder for denne samt bestemme, i hvilket Lokale Distriktets Lister skal udarbejdes og Afstemningen finde Sted. Formanden skal sørge for, at Kontrolkommissionen paa den i § 9, I, foreskrevne Maade faar omgaaende Underretning om disse Valg og Bestemmelser.

Afsnit V. Udarbejdelse af Listerne
§ 12. Det paahviler Afstemningsudvalgene som Grundlag for Afstemningen at udarbejde Afstemningslister, i hvilke hver stemmeberettiget Persons fulde Navn, Fødselsdag og -aar, Fødested og Bopæl med Angivelse, for saa vidt det drejer sig om Byerne, af Gade og Husnummer, skal opføres.

Afstemningslisterne, til hvilke Formularer er udarbejdet af den internat. Komm., affattes saaledes over de forskellige Kategorier af Stemmeberettigede, at der udarbejdes særskilte Lister for:

1) Personer, der er saavel født som bosat indenfor Afstemningsomraadet,
2) Personer, der er født indenfor, men bosat udenfor dette Omraade,
3) Personer, der, uden at være født indenfor dette Omraade, har været bosat indenfor det siden før 1. Jan. 1900, og
4) Personer, der, uden at være født indenfor dette Omraade, havde Bopæl i det før 1. Jan. 1900 og er blevet udvist derfra af de tyske Myndigheder.

Personer, der falder ind under den i 1) opførte Kategori, skal optages
i Listerne, uden at det paahviler dem at fremsætte Anmodning derom. Disse Personer maa dog selv forvisse sig om, at de opført paa Listerne.

Personer, der falder ind under de i 2), 3) og 4) opførte Kategorier,
paahviler det senest Dagen før den Dag, da Afstemningslisterne i Henhold til Bestemmelserne i § 14 skal foreligge færdige, at indgive skriftligt Andragende til det Afstemningsudvalg, til hvilket de i Henhold til Bestemmelserne i § 3 vil have at afgive deres Stemme. I Andragendet skal de — foruden Angivelse af tydelig Adresse — til Oplysning om deres Ret til at deltage i Afstemningen meddele, saavidt muligt under Vedlæggelse af Dokumenter, deres Fødselsdag og -aar, Fødested og nuværende Bopæl.

Desuden skal der meddeles:
af de under 3) opførte Personer: hvor de har haft Bopæl i Afstemningsomraadet siden et Tidspunkt, der ligger før 1. Jan. 1900, af de under 4) opførte Personer: deres Bopæl i Omraadet før 1. Jan. 1900 og Oplysninger om Udvisningen.

De saaledes givne Oplysninger skal opføres i Afstemningslisterne.

§ 13. Afstemningsudvalget afgør, om Personer er stemmeberettigede.

Til Vejledning ved Afgørelsen skal Udvalget foranledige Huslister, Civilstandsregistre og Kirkebøger efterset. Saafremt en Person, som gør Paastand paa at blive opført paa Afstemningslisterne, ikke anses for stemmeberettiget, gives der straks den paagældende skriftlig Underretning herom med Angivelse af Grunden. Det paahviler da den paagældende at fremskaffe yderligere Bevis for sin Stemmeret.

Saafremt Personer, der falder ind under de i § 12 under 2), 3) og 4)
opførte Kategorier, anses for stemmeberettigede, gives der dem skriftlig Underretning om, at og under hvilket Nummer de er opført paa Afstemningslisten.

§14. I. I I . Afstemningszone skal de Lokaler, i hvilke Listerne udarbejdes, være aabne fra og med 21. Jan. 1920 til og med 26. Jan. 1920 daglig fra Kl. 10 til Kl. 12 Form. og Kl. 4 til Kl. 6 Efterm. Mindst Halvdelen af Afstemningsudvalgets Medlemmer skal i denne Tid være tilstede i Lokalet for at modtage Andragender (jfr. § 12, 4. Stk.).

Naar Listerne 26. Jan. 1920 foreligger færdige, giver Afstemningsudvalgene telegrafisk og skriftlig Meddelelse til Kontrolkommissionen, som gør Indberetning herom til den internat. Komm.

I Tiden fra og med 27. Jan. 1920 til og med 30. Jan. 1920 fremlægges
Afstemningslisterne for 1. Zone til offentligt Eftersyn daglig fra Kl. 8 til Kl. 12 Form. og fra Kl. 3 til Kl. 7 Efterm. Ligeledes fremlægges alle Andragender og de i Henhold til § 12 vedlagte Dokumenter og Papirer saavidt muligt i samme Rækkefølge, i hvilken de paagældende Personer er optaget paa Listerne. Kl. 7 Efterm. 30. Jan. 192o inddrages Listerne, hvorefter de underskrives af de tilstedeværende Medlemmer af Afstemningsudvalaget.

Mindst Halvdelen af Afstemningsudvalgenes Medlemmer skal i den fastsatte Tid være tilstede i Lokalet for at modtage Klager.

II. For 2. Zones Vedkommende vil der senere udgaa tilsvarende Bestemmelser.

Afsnit VI. Fremlæggelse af Hus- og Anmeldelseslister. Oplysninger
fra Myndighedernes Side

§ 15. I Afstemningsomraadet skal Myndighederne til offentligt Eftersyn fremlægge Hus- og Anmeldelseslisterne for Aarene 1899 indtil 1919, ligesom Civilstandskontorerne og Kirkemyndighederne er pligtige til, paa derom fremsat Anmodning, uden Vederlag at give enhver 20 Aar gammel Person Oplysninger og Udskrifter af Civilstandsregisteret, henholdsvis Kirkebøgerne.

Hus- og Anmeldelseslisterne skal fremlægges, og  Civilstandsembedsmændene saavel som Kirkemyndighederne paa Forlangende give de ønskede Oplysninger og Udskrifter fra den Dag, paa hvilken Afstemningsudvalget paabegynder Udarbejdelsen af Listerne, indtil den sidste Dag, paa hvilken Klager kan indsendes, i Tiden fra Kl. 9 Form. til Kl. 3 Efterm. Ligeledes skal Valglisterne fra de sidst stedfundne kommunale Valg fremlægges til offentligt Eftersyn i det ovennævnte Tidsrum.

Afsnit VII Klager
§ 16. Enhver, der finder Anledning til at klage over, at han selv eller
andre uden Grund ikke er optaget paa Afstemningslisterne, eller at andre formentlig uberettiget er optaget paa disse, har inden det Tidspunkt, da Listerne inddrages, at indgive Klage til Afstemningsudvalget skriftligt eller til Udvalgets Protokol, bilagt med de nødvendige Bevisligheder.

Senest Dagen efter, at Listerne er inddraget, afleverer  Afstemningsudvalget Klagerne og Bevislighederne til Kontrolkommissionen, ledsaget af deres Skøn over Klagerne saavel som af Oplysninger om Grunden til Optagelsen, henholdsvis til Ikkeoptagelsen. Samme Dag afleveres ligeledes de Afstemningslister, mod hvis Rigtighed der er indgivet Klage til Kontrolkommissionen.

§ 17. Kontrolkommissionerne skal derefter gennemgaa og afgøre Klagerne og lade Listerne berigtige i Henhold til Afgørelsen, saaledes at det ændrede opføres med rødt Blæk.

Kommissionerne giver derpaa Listerne tilbage til  Afstemningsudvalgene, saaledes at de i 1. Zone er disse i Hænde senest 7. Febr. 1920.

Vedrørende Tidsberegningen for 2. Zone vil der senere udgaa nærmere Bestemmelser.

Alle Personer, der af Kontrolkommissionen er slettet af Listerne, optaget eller nægtet Optagelse i disse, faar direkte Underretning derom fra denne.

Afsnit VIII. Afstemningen
§ 18. I. Afstemningen finder Sted i 1. Zone 10. Febr. 1920.

Dagen for Afstemningen i 2. Zone vil senere blive bekendtgjort.

Afstemningen foregaar fra Kl. 9 Form. til Kl. 8 Efterm. Stemmeberettigede Personer, der paa sidstnævnte Tidspunkt opholder sig i Afstemningslokalet uden at have deltaget i  Afstemningen, er berettiget til at afgive deres Stemmeseddel.

Mindst 2/3 af Afstemningsudvalgets Medlemmer skal være tilstede i Afstemningslokalet under Afstemningen og under Fastsættelsen af Afstemningens Udfald.

II Afstemningen foregaar ved Afgivelse af de dertil tilvejebragte Sedler i Konvolutter forsynede med den internat. Komm.s Stempel.

Stemmesedlen, til hvilken der skal benyttes ufarvet Papir, skal være af rektangulær Form, 10 cm. lang og 8 cm. bred. Den skal lyde paa »Danmark« eller »Deutschland« (»Dänemark« eller »Tyskland«), saaledes at »Danmark« (»Dänemark«) betyder Ønsket om Genforeningen med Danmark, og »Deutschland« (»Tyskland«) betyder Ønsket om at forblive hos Tyskland.

Stemmesedlen maa ikke bære noget Kendetegn.

Stemmesedlerne og Konvolutterne stilles til Raadighed af den internat. Komm.

Ugyldige er Stemmesedler, der i Farve, Form eller Størrelse betydeligt afviger fra det ovenfor fastsatte, ligeledes saadanne, paa hvilke der findes et Kendetegn, om hvilket man kan antage, at det er anbragt med Forsæt, saadanne, som indeholder Forbehold eller Tilføjelser, og Stemmesedler i Konvolut, som ikke er i Overensstemmelse med Forskrifterne, eller paa hvilke der findes et Kendetegn, om hvilket man kan antage, at det er anbragt med Forsæt. Findes i en Konvolut to eller flere Stemmesedler, er de alle ugyldige.

III. Enten ved at der indrettes et eller flere Sideværelser, som kun er tilgængelige gennem Afstemningslokalet og staar umiddelbart i Forbindelse med dette, eller ved at der træffes Foranstaltninger ved et eller flere Borde i Afstemningslokalet, vil der være at drage Omsorg for, at den stemmeberettigede er i Stand til uset at lægge sin Stemmeseddel i Konvolutten.

I disse Sideværelser og ved disse særlige Borde skal der være fremlagt Stemmesedler af begge Slags.

IV. I Afstemningslokalet maa der under Afstemningen ikke holdes Taler, ej heller fordeles trykte eller skrevne Opraab, ligesom der ikke maa tillades Agitation under nogen som helst Form. Formanden for  Afstemningsudvalget vaager over Ordenens Opretholdelse og kan træffe de dertil fornødne Foranstaltninger.

V. Formanden for Afstemningsudvalget leder Afstemningen.
Før Stemmeafgivningen fastslaar Formanden, at Afstemningsurnen — svarende til den Valgurne, som blev brugt ved det sidst stedfundne hemmelige kommunale Valg — er tom. Det bemærkes til Protokollen, at dette Eftersyn har fundet Sted. Fra dette Eftersyn, og indtil Konvolutterne med Stemmesedlerne efter Afstemningens Slutning tages ud, maa Afstemningsurnen ikke paany aabnes.

VI. Afstemningen foregaar paa følgende Maade:
Den Person, der ønsker at afgive sin Stemme, faar en paastemplet Konvolut overrakt af en Person, som af Afstemningsudvalget er stillet ved Indgangen til Afstemningslokalet, begiver sig derpaa ind i Sideværelset eller hen til det ovenfor i Stk. III ommeldte særlige Bord, hvortil kun een Person ad Gangen erholder Adgang, lægger dér Stemmesedlen i Konvolutten, begiver sig hen til det Bord, ved hvilket Afstemningsudvalgets Formand sidder, og overgiver, saasnart hans Navn er fundet paa en af Afstemningslisterne, Konvolutten med Stemmesedlen til Formanden, der straks lægger den uaabnet i Urnen, hvorefter det i Afstemningslisten indføres, at den paagældende har afgivet sin Stemme.

Personer, der paa Grund af Skrøbelighed ikke kan hjælpe sig selv, maa tage en Tillidsmand til Bistand.

Ureglementerede Konvolutter og Konvolutter, paa hvilke der findes et Kendetegn, om hvilket man kan antage, at det er anbragt med Forsæt, har Formanden at tilbagevise uaabnede, saavel som Konvolutter, der er afgivet af Personer, som ikke har begivet sig ind i Sideværelset eller hen til det særlige Bord.

VII. Efter at Afstemningen har fundet Sted, konstateres Udfaldet ved offentlig Forhandling paa følgende Maade:

1) Afstemningsudvalgets Formand tømmer Urnen og fastslaar, at den er tom. Det bemærkes til Protokollen, at dette er konstateret.

2) Formanden gør op, hvormange Konvolutter der er blevet afgivet, og ligeledes, om det derved fremkomne Tal svarer til Antallet af de Personer, som efter Afstemningslisterne har afgivet deres Stemme. Fremkommer derved nogen Forskel, skal dette anføres i Protokollen og saavidt muligt opklares.

3) Et Medlem af Afstemningsudvalget aabner Konvolutterne enkeltvis, udtager Stemmesedlerne og overgiver dem sammen med Konvolutterne til Formanden, som oplæser Stemmesedlerne højt og overgiver dem med Konvolutterne til et andet Medlem af Udvalget.

Protokolføreren opfører i Protokollen hver Stemme, som er afgivet
for »Danmark« (»Dänemark«) og for »Deutschland« (»Tyskland«),
og sammentæller Stemmerne højt.

Paa samme Maade fører et Medlem af Udvalget en Kontrolliste,
som skal underskrives af de tilstedeværende Medlemmer af Afstemningsudvalget og vedføjes Protokollen.

4) I Tvivlstilfælde afgør Afstemningsudvalget, om en Stemmeseddel er gyldig. Udvalgets Afgørelse kan indankes for den internat. Komm.
De Stemmesedler, om hvis Gyldighed Udvalget maa tage Beslutning,
skal nummereres i Rækkefølge og vedlægges Protokollen. I Protokollen skal kort angives Grundene til, at Stemmesedlerne er blevet erklæret for gyldige eller ugyldige.

Hvis en Stemmeseddel er blevet erklæret for ugyldig af Hensyn
til Konvoluttens Beskaffenhed, skal ogsaa Konvolutten vedlægges.

5) Formanden lægger de afgivne Stemmesedler og Konvolutter, forsaavidt de ikke er vedlagt Protokollen, i en tom Konvolut, der forsegles med mindst to Segl og som anbefalet Ekspresbrev sendes til den internat. Komm.

6) Protokollen, som skal føres i Overensstemmelse med den af den internat. Komm. fastslaaede Formular, sendes — efter at være underskrevet af de tilstedeværende Medlemmer af Afstemningsudvalget — med tilhørende Aktstykker til Kommissionen i særlig Forsendelse paa den under 5) nævnte Maade.

7) Afstemningsudvalget foranlediger, at der samme Aften tilflyder den internat. Komm., Kontrolkommissionen saavel som de i Kontrolkommissionens Omraade udkommende Aviser telegrafisk eller telefonisk Meddelelse om Afstemningens Udfald.

VIII. Det endelige Udfald af Afstemningen afgøres af den internat.
Komm.

IX. Den Dag, Afstemningen afholdes, skal alle Post- og Telegrafstationer i den paagældende Zone holdes aabne for Telefonsamtaler og Telegramekspedition indtil Kl. 12 Nat.

Afsnit IX. Bekendtgørelser
§ 19. Det paahviler Kontrolkommissionerne, enhver for sit Omraade:
1) saa snart som muligt efter den Dag, da Afstemningsudvalgene skal have konstitueret sig (jvf. § 10), i tre efter hinanden udkommende Numre af alle indenfor deres Omraade udkommende Aviser at bekendtgøre, hvem der i de enkelte Distrikter er Formand og Protokolfører for Afstemningsudvalgene, samt for 1. Zone til hvilken Tid og i hvilke Lokaler Afstemningslisterne i de enkelte Distrikter udarbejdes,
2) i alle de i de to sidste Dage før Fremlæggelsen af  Afstemningslisterne i Omraadet udkommende Avisnumre at bekendtgøre, i hvilke Lokaler og til hvilken Tid Klager i Henhold til de i § 16 anførte Regler skal indgives,

3) i tre efter hinanden udkommende Numre af alle i det paagældende Omraade udkommende Aviser og sidste Gang to Uger før Afstemningen at bekendtgøre, i hvilke Lokaler og til hvilken Tid Afstemningen foregaar.

Vedrørende Bekendtgørelser om Tiden og Lokalerne for Udarbejdelsen af Afstemningslisterne i 2. Zone vil der senere udgaa nærmere Bestemmelser.

Alle Bekendtgørelser vedrørende 2. Zone indrykkes i alle de i Zonen
udkommende Aviser.

Afsnit X. Straffebestemmelser
§ 20. Med Bøder indtil 10.000 Mk. eller med Fængsel indtil 6 Maaneder straffes enhver:
som forsætlig paa en Afstemningsliste opfører som stemmeberettiget en Person, som ikke har Stemmeret, eller paa anden Maade forfalsker en Afstemningsliste, eller som ved Vold eller Trusel om en strafbar Handling hindrer nogen i eller tvinger nogen til at afgive sin Stemme, eller som udøver Stemmeret i mere end eet Afstemningsdistrikt, eller som krænker Afstemningens Hemmelighed, eller som forsætlig forfalsker en Stemmeseddel eller paa anden Maade giver Afstemningen et andet Resultat end det, som svarer til de afgivne Stemmer.

Anstiftelse til en saadan Handling straffes paa samme Maade.
Forsøg eller Ydelse af Bistand straffes med Bøder indtil 5.ooo Mk.
eller med Fængsel indtil 3 Maaneder.

§ 21. Den, som for at blive optaget paa en Afstemningsliste afgiver
vitterlig usande Paastande, straffes med Bøder indtil 5.000 Mk.

§ 22. Sager vedrørende de Forbrydelser, som omhandles i §§ 20 og
21, behandles efter Anmeldelse af den forurettede, Statsadvokaturen eller Kontrolkommissionen af den internat. Komm.

Efter at denne paa hensigtsmæssig Maade har givet den Anklagede Lejlighed til at ytre sig, afsiger den Dommen og træffer Bestemmelse om dens Fuldbyrdelse.

Alle Forespørgsler angaaende Afstemningsreglementet eller andre Ting, som vedrører selve Folkeafstemningen, adresseres til den internationale Kommissions Folkeafstemningsbureau, Flensborg.

Midlertidige Forandringer i den administrative Inddelin g
No. 8 af 10. Jan. 1920:

Kommissionen har bestemt, at saalænge Afstemningen varer, skal de i 1. Zone beliggende Dele af Flensborg Kreds høre under Aabenraa Kreds, samt at den Del af Husum Kreds, som ligger i 2. Zone, skal høre under Flensborg Kreds.

Udvisningsret
No. 12 af 10. Jan. 1920:

Af Hensyn til Nødvendigheden af at sikre Ro og offenlig Orden og
Afstemningens Sikkerhed og Frihed forbeholder den internat.  Komm. sig Ret til paa Grundlag af Indberetninger, der efter foretagen Undersøgelse indsendes af en Landraad eller af Politidirektøren, at udstede Udvisningsordre imod enhver ikke fra Afstemningsomraadet stammende Person, der beskyldes for:

1) at have forstyrret den offentlige Orden og Sikkerhed,

2) at have foretaget Skridt, der truer Afstemningens Sikkerhed og Frihed,

3) uden Tilladelse at have udført Levnedsmidler eller andre for Befolkningen nødvendige Varer,

4) at have opkøbt saadanne Varer,

5) at have skaffet sig utilladelig Vinding, det være sig ved Spekulation i Pengekursen eller ved en hvilkensomhelst anden lignende Handling,

6) at have forsøgt at foretage Skridt af den ovenfor opregnede Art.
Ligeledes vil undvegne Krigsfanger og andre Personer, hvis Tilstedeværelse forekommer den internat. Komm. ubelejlig, kunne udvises.

Den sigtede kan anholdes, indtil den internat. Komm.s Afgørelse, der
træffes indenfor en Frist af 6 Dage, foreligger.

Forvaltningen, Udbetaling af Lønninger m.v.
No. 14 af 10. Jan. 1920:

Som det fremgaar af den af den internat. Komm. 10. Jan. d. A. udstedte Proklamation, skal Forvaltningen (Kommune- og Kredsforvaltningen, Forvaltningen af Undervisnings-, Kirke-, Told-, Skatte-, Jernbane-, Post-, Telegraf- og Telefonvæsenet), hvis ikke andet særlig bestemmes, udøves efter de Forskrifter, som er gældende paa det Tidspunkt, da Forvaltningen af Afstemningsomraadet overtages af Kommissionen.

Det bemærkes dog, at enhver vigtigere almindelig Forholdsregel, som maatte være paatænkt af de tyske Myndigheder udenfor de nævnte Omraader, skal godkendes af Kommissionen, før den iværksættes.

Alle Embedsmænd undtagen saadanne, der er specielt ansatte af Kommissionen eller knyttede til en af denne organiseret Tjeneste, lønnes som hidtil af Tyskland. Hvad Lønningerne angaar, vil, saalænge Forvaltningen udøves af Kommissionen, samme Regler komme til Anvendelse, som var gældende paa det Tidspunkt, da Forvaltningen af Afstemningsomraadet overtoges af Kommissionen. I Overensstemmelse med en med den tyske Regering truffen Aftale, skal Lønningsanvisninger fra denne sendes til Kommissionen, som, efter at have verificeret og kontrasigneret dem eller forsynet dem med sit Stempel, videresender dem til de Personer, for hvem de er bestemt. Lønningsanvisninger, som ikke bærer Kommissionens Paategning, modtages ikke ved de offentlige Kasser eller i Bankerne.

De i Afsnit 2 givne Forskrifter gælder ogsaa for alle Betalinger, som
anvises af de tyske Myndigheder udenfor Afstemningsomraadet.
Myndighederne i Afstemningsomraadet skal hver 14. Dag, første Gang 8. Feb. 1920, til den internat. Komm. indsende en Opstilling over alle Indtægter og Udgifter.

Møntenheden
No. 15 af 10. Jan. 1920:

Marken vil blive bibeholdt som Møntenhed under Afstemnings-Perioden.

Retsvæsenet
No. 16 af 10. Jan. 1920:

Administrationen af Retsvæsenet vil fortsættes som hidtil. Dog er Anhængiggørelse eller videre Forfølgelse af Processer af politisk Art afhængig af Kommissionens Godkendelse.

Krænkelser af Afstemnings-Forskrifterne, Valgtryk, der har til Hensigt at paavirke Afstemningen, eller Forsøg paa at gøre dette ved upassende Midler, og Seen igennem Fingre med eller Delagtighed i saadanne Handlinger vil blive straffet administrativt af den internat. Komm., som forklaret i Afstemnings-Reglerne.

Brugen af Uniform
No. 17 af 10. Jan. 1920:

Det er forbudt Officerer, Underofficerer, Soldater og Matroser, der ikke tilhører den Militær- og Søstyrke, som understøtter den internat. Komm., at bære Uniform i det Territorium, der er underkastet Folkeafstemningens Afgørelse.

Desuden udstedte Kommissionen 10. Jan. 1920 Instruks (No. 10) for »Postdirektøren Plebiscit Slesvig« og Instruks (No. 11) for »Telegrafdirektøren Plebiscit Slesvig«, begge i Flensborg. S. D. udkom endvidere Anordningerne No. 5 og 6: Reglement om Paskontrol med Rejsende til og fra Afstemnings-Omraadet (paa Dansk, Tysk, Fransk og Engelsk), No. 7: Instruks for det midlertidige Gendarmeri-Korps i Afstemnings-Omraadet, og No. 18: Forsk. Ansættelser (Landraader, Overborgmester og Politimester i Flensborg, tekniske Raadgivere, Kontrol-Kommissionnærer med Stedfortrædere, Amtsforstandere, Post-, Telegraf- og Jernbane-Direktører samt Medlemmer af Udvalget for Ind- og Udførsel og af Det udøvende Tilsynsraad).

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Spændende bog om Th. Hansen Hartung er kommet i nyt oplag

Forlaget Hartung udgav i 2016 Theodor Hansen Hartungs erindringer under titlen: “En sønderjydes liv på godt og ondt.”

Bogen blev hurtigt udsolgt, men nu er den kommet i et nyt oplag.

Det er Hartungs egne erindringer, der ligger til grund for bogudgivelsen. De er nedskrevet i begyndelsen af 1950’erne. Bogen er meget velillustreret med talrige fotos og kort.

Theodor Hansen Hartung (1894-1960) oplevede mere, end de fleste: Han deltog som soldat i Første Verdenskrig 1914-1918; han var i 1920 betjent i CIS (den internationale politistyrke) under afstemningskampen i Sønderjylland; han blev efter Genforeningen i 1920 politibetjent i det noget urolige Højer, hvor det tyske mindretal stod stærkt, hvor nazismen efter 1933 hurtigt radikaliserede mange og hvor Hartung snart fandt sig selv i åben konfrontation med både tyske og danske nazister; han måtte gå under jorden under besættelsen 1944-1945, vendte tilbage til Højer efter krigen, men blev forflyttet til Strib ved Middelfart, fordi hans personlige sikkerhed ikke kunne garanteres pga. forholdene i Højer den urolige efterkrigstid.

Det er alt sammen meget velfortalt med en personlig tone, der svinger mellem det nøgternt konstaterende og det personligt indignerede. Man mærker som læser tydeligt Hartungs stærke personlighed og faste holdninger.

Her på hjemmesiden skal vi dog først og fremmes fokusere på hans oplevelser i Første Verdenskrig, som fylder ca. 80 af bogens i alt 205 velillustrerede sider.

Hartung blev indkaldt i oktober 1913 for at aftjene sin værnepligt ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 i Flensborg. Han tilhørte 4. kompagni (I. Bataljon). Hans krigserindringer begynder således med værnepligten – og de ydmygelser af rekrutterne, der fulgte med.

FR86 blev til straks i august 1914 sendt fronten og deltog i indmarchen i Belgien, kampene ved Tirlemont, Mons og endelig det store slag ved Marne, hvor den tyske hærs offensiv blev standset – eller, som Hartung skriver: “Her i Marne-slaget fik vi de klø, vi vistnok trængte til.” (s. 21). Nu var det tyskernes tur til at gå tilbage.

Hartung beskriver krigshandlingerne set fra den meniges synspunkt, hvor krigens rædsler veksler med den altid sultne soldats jagt på mad og drikke.

Begge de krigsførende parter gravede sig i efteråret 1914 ned.

Regimentet opholdt sig ved Ribecourt og Dreslingcourt, før de kort efter nytår 1915 kom til Moulin-sous-Touvent. Her blev FR86 som bekendt voldsomt decimeret et halvt år senere ved “Den sorte Dag ved Moulin” – men dette undgik Hartung, der lige omkring nytår blev udtaget sammen med 99 andre fra Bataljonen til at danne grundstammen i det nyoprettede Infanteri-Regiment Nr. 266.

Sammen med dette regiment kom han i stedet til Østfronten, hvor han deltog i de voldsomme kampe ved Augustowo. I marts 1915 blev han såret. Hans beskrivelser af kampene og forholdene på lazaretterne er ikke for sarte nerver.

Efter endt lazaretophold blev han sat til at uddanne rekrutter i Haderslev, men blev efter uoverensstemmelser med en overordnet sendt tilbage til fronten til sit gamle regiment, Füsilier-Regimenr Nr. 86, denne gang dog til 7. kompagni (II Bataljon). Regimentet lå da ved Somme-Py.

Hartung var med i det store slag ved Somme i juli 1916 og har nogle gode beskrivelser af både kammeratskab og de rystende oplevelser ved fronten. Han blev igen såret – formentlig i dagene lige omkring den 20. juli. (I det hele taget er fravær at præcise datoer fortællingens største svaghed).

Efter et fornyet lazaretophold kom han til rekreationskompagniet hos Reservebataljon Nr. 86 i Flensborg og senere blev han sendt på grænsebevogtning mod grænsen til Holland.

Efter nogen tid blev han atter erklæret “KV” (Kriegsverwendungsfähig – “anvendelig til krigsførelse”), og kom efter et par omveje til Reserve-Artillerie-Regiment Nr. 59 (RAR59). Her fik han en meget kort uddannelse i at skyde med 10,5 cm Haubitz. Han nåede at opleve Vestmagternes offensiver i 1918.

Han var efter eget ønske blevet artillerist, men det var ikke nødvendigvis noget godt bytte i forhold til infanteriet. For her i krigens slutfase var Vestmagterne blevet uhyggeligt dygtige til at sætte det tyske artilleri ud af spillet. Hartung oplevede endnu en gang at være helt tæt på døden, da en fuldtræffer dræbte alle mand og heste i hans stilling – med undtagelse af ham selv.

Men endelig var krigen forbi den 11. november 1918. Hartung giver udmærkede beskrivelse af de meniges jubel og af opgøret med særligt forhadte officerer.

Fra hans virke som betjent efter krigen har han noget meget interessante betragtninger om selvmordsraten blandt sønderjyske krigsdeltagere i 1920’erne.

Resten af bogen handler som nævnt om hans virke som politibetjent. Det er ret usædvanligt at finde erindringer af en CIS-betjent (han opholdt sig på Vadehavsøen Før under afstemningskampen).

Hartungs detaljerede beskrivelse af forholdene i Højer i 1920’erne, 1930’erne og under besættelsen har langt mere end bare lokalhistorisk interesse. De er naturligvis farvet af hans personlige anstrengte forhold til det tyske mindretal og af at være blevet skrevet i umiddelbar forlængelse af retsopgøret, som han finder alt for slapt. Hartung lægger ikke fingrene imellem og er ikke just forsonligt anlagt. Men han er et spændende bekendtskab, og forlaget Hartung skal have tak for at have gjort det muligt for en bredere kreds at lære ham nærmere at kende.

Bogen er på 203 sider og koster 200,- kr.

Den kan købes i boghandlen og på nedenstående adresser:

  • Museum mellem Slesvigs grænser, Rens
  • Sønderborg Slot, Sønderborg
  • Genforeningsmuseet, Christiansfeld
  • Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune

Eller den kan bestilles direkte hos forlaget på nedenstående adresse:

Forlaget Hartung
Strandbjerggårdsvej 10
4400 Kalundborg

e-mail: forlagethartung@yahoo.dk
eller telefon 50 92 66 45