Alle indlæg af Rene Rasmussen

Tom Buk-Swienty præsenterer sin nye bog på Sønderborg Slot tirsdag den 13. september

“En safari fra Helvede” hedder den nyeste bog af den kendte forfatter og historiker Tom Buk-Swienty.

Bogen har undertitlen: “Nis Kock og sønderjyderne, der i 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt.”

Mød forfatteren Tom Buk-Swienty på Sønderborg Slot den 13. september kl. 15:00, hvor han vil præsentere sin nye bog: “En safari fra helvede”.

Den handler om den utrolige – men i dag næsten glemte – historie om de forholdsvis mange sønderjyder, der deltog i Første Verdenskrig i Tysk Østafrika (det nuværende Tanzania).

Bogen præsenteres i Riddersalen på Sønderborg Slot tirsdag den 13. september kl. 15:15. Det vil være muligt at købe et eksemplar af bogen og få den signeret af forfatteren selv.

Her har du chancen for at købe en tidlig og personlig julegave!

Der er gratis adgang fra kl. 15:00 til slottet for gæster til bogpræsentationen.

Tom Buk-Swienty vil selv præsentere bogen i et kort foredrag.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Vandrestok fra skomagersvend

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig.

Vi har de seneste måneder bragt eksempler fra samlingen, men holder nu en lille sommerpause.

Denne gang er det Christian Delfs vandrestok. Stokken har en helt speciel historie.

Efter at være blevet skomagersvend tog Christian Delf fra Ulkebøl på valsen i Europa. Det var før krigen muligt at rejse rundt, krydse grænser og arbejde inden for sit fag.

På stokken indgraverede han sit navn og navnene på de steder, han arbejdede:

På håndtaget står SKOMAGERSVEND / KRISTIAN DELF / FØDT IX/IV MDCCCLXXXVII [dvs. 1887]/ I ULKEBØL PAA ALS / PR. SØNDERBORG.

Derefter følger nedad byerne: DYSSELDORF, og han var til: EXPOSITION / MCMX (1910) I BRUXELLES, PARIS og det sidste bynavn er ORIEN.

Ved krigsudbruddet i 1914 befandt Delf sig på et skomagerværksted i Zürich.

Han skyndte sig at rejse hjem og glemte i sit hastværk stokken i et skab på værkstedet.

Christian Delf deltog i krigen på både østfront og vestfront.

Efter krigen arbejdede han en tid lang som skomagersvend, før han etablerede sig med eget værksted i Sønderborg.

Efter sin pensionering foretog han i 1958 en rejse sammen med sin kone til de steder, hvor han havde opholdt sig som ung. I Zürich besøgte han sit gamle skomagerværksted – og sandelig, om ikke hans stok endnu stod i skabet!

Stokkens historie viser, hvordan sønderjyder som en helt naturlig ting mødte op ved mobiliseringen for at gøre deres pligt som tyske statsborgere. Hvis de blev væk, risikerede de nemlig, at de aldrig ville kunne vende hjem til deres hjemstavn igen.

Men stokken fortæller også noget om den forandring i fri bevægelighed over grænser, som Første Verdenskrig medførte. Efter krigen blev det langt vanskeligere at rejse rundt i Europa.

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Foreningsfaner fra Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

Denne gang er det krigens ofre, der står i centrum. Det er nemlig foreningsfanen fra Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte (FSKFE) – eller rettere: Foreningsfanerne, for vi har mange! Foreningen havde nemlig talrige afdelinger over hele Sønderjylland.

Allerede i 1917 havde sønderjyske ofre for krigen organiseret sig under den tyske organisation Reichsbund der Kriegsbeschädigten, Kriegsteilnehmer und Kriegshinterbliebene.

Efter Genforeningen i 1920 stiftede man en ny forening nord for de nye grænse: Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte.

Det stiftende møde fandt sted i Tinglev den 28. august 1920. I 1921 havde foreningen allerede 21 lokalafdelinger. Dette tal voksede til 37 afdelinger i 1930 og hele 44 i 1940.

Medlemstallet kender vi desværre først for året 1936. Da var der 1.922 medlemmer. I 1950 var medlemstallet 2.362, i 1970 704 og i 1981 ca. 200.

FSKFE’s fane for Sønderborg Amtsorganisation
FSKFE’s fane for Sønderborg Amtsorganisation – bagsiden

I vore registreringer er der desværre kun få af fanerne, der overhovedet er fotograferet – og de ganske få, der er fotograferet, er kun i sort/hvid.

FSKFE’s fane for Burkal og Bylderup. Vi har desværre ikke et nyere genstandsfoto. Det må vi sørge for at få taget, næste gang fanen rulles ud.
FSKFE’s fane for Burkal og Bylderup – bagsiden. Vi har desværre ikke et nyere genstandsfoto. Det må vi have taget, næste gang fanen rulles ud.

I Museum Sønderjyllands samlinger har vi ikke færre end 22 faner fra de forskellige afdelinger (for enkelte afdelinger flere faner), nemlig:

Bolderslev
Broager
Burkal og Bylderup
Egen
Egen
Egernsund
Gram
Gråsten
Kegnæs
Ketting
Lysabild
Rinkenæs
Rødding
Svendstrup
Sønderborg Amt
Sønderborg Amt (bordfane)
Sønderborg
Sønderborg
Tandslet
Ullerup
Vester Sottrup
Vojens

Foruden også:

Broderi med reversnåle
Reversnåle
Manchetknapper

Der er flest faner fra Als og Sundeved. Det skyldes, at det traditionelt navnlig har været museet på Sønderborg Slot, der har haft fokus på at indsamle genstande med tilknytning til Første Verdenskrig.

Foreningens hovedformål var “at varetage og fremskynde krigsbeskadigedes og faldnes efterladtes sociale og økonomiske forhold.”

Det betød konkret, at foreningen bl.a. søgte indflydelse på behandlingen af invalide- og efterladtesager og på lovgivningen på området. Desuden havde foreningen til formål at virke “for fredssagens fremme.”

Foreningens hovedorgan var tidsskriftet Krigs-Invaliden. Det kan downloades her: https://www.kb.dk/e-mat/ww1/130019387039.pdf , men vær opmærksom på, at det fylder en del og er meget tungt at downloade!

Foreningen var i øvrigt upolitisk og den forholdt sig nationalt neutral. Foreningens mangeårige formand Friedrich Andresen fra Tønder tilhørte det tyske mindretal.

I 1981 nedlagde foreningen sig selv. Samtidig blev udgivelsen af Krigs-Invaliden indstillet.

Her ligger et meget spændende forskningsemne – eller måske også et emne til et historiespeciale!

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Fem souvenirs af kridtsten fra Nordfrankrig

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen. Denne gang er det fem eksempler på skyttegravshusflid, fremstillet af kridtsten fra Nordfrankrig (Champagne).

Undergrunden i Nordfrankrig bestod mange steder af kridt. Det var hårdt at grave i til skyttegrave – til gengæld var de solide og temmelig sikre!

Det var en yndet beskæftigelse blandt soldater at skære souvenirs af den bløde kridtsten.

Det første eksempel er af ukendt giver.

Nr. 2 underskriver sig HANSE – mon ikke, pladsen slap op for soldat Hansen?

Om de næste tre ved vi, at giveren var sergent ved 6. komp. i Infanteri-Regiment Nr. 105.

Udskåret kridtsten

Skrivesæt af kridtsten
Askebæger af kridtsten

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Flypropel fra vandflyver

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

Denne gang er de en propel fra en vandflyver fra Marine-Fliegerschule Apenrade i Aabenraa.

Flyvemaskiner introducerede en helt ny måde at føre krig på. I løbet af Første Verdenskrig udviklede krigsførelsen i luften sig fra alene at være rekognoscering til at omfatte flere højt specialiserede flytyper: jagerfly, artillerifly, bombefly, vandfly osv.

Alle disse fly krævede piloter, og i Aabenraa anlagde den tyske marine i 1915 en flyveplads med flyvestation ved det gamle kreaturslagteri til uddannelse af flyvere.  Her blev nye piloter uddannet til rekognosceringsflyvninger med hydroplaner (vandflyvere). Op til 18 fly var operative samtidigt.

Marinen brugte i hovedsagen hydroplaner. Mange af flyene var af typen Friedrichshafen F.F 33.

Propel fra ét af de vandfly, der var stationeret i Aabenraa. Enderne på propellen er forstærket med kobberbelægning, og propellen er bemalet med jernkors.

Basens fly blev ødelagt i forbindelse med den tyske demobilisering, men forskellige souvenirs blev reddet. Når der er huller i denne propel, skyldes det, at den blev omdannet til lysekrone og hang på en restauration i Aabenraa en del år.

Vandflyvere på Aabenraa Fjord ca. 1915. Foto: Museum Sønderjylland.

Den mest kendte sønderjyske vandflyverpilot er nok Andreas Asmussen fra Aabenraa. Han blev efter krigen trafikpilot og flymekaniker i Danmark.

Andreas Asmussen
Vandflyver løftes ned på havoverfladen. Foto: Museum Sønderjylland

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for Vize-Feldwebel ved Eisenbahn-Regiment Nr. 3

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en uniformsjakke (Feldbluse M1915) for en Vize-Feldwebel ved Eisenbahn.Regiment Nr, 3 (Eisenbahn Pioniere).

På brystets venstre side en meget medtaget ordenspange for jernkorset af 2. klasse (EK2).

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Ceremonifane for Verein ehem. Königin Füsiliere, Sonderburg

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en soldaterforeningsfane for “Verein ehemaliger Königin Füsiliere, Sonderburg”, dvs. foreningen af tidligere soldater i Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86.

Regimentets III bataljon havde kaserne på Sønderborg Slot. Fanen kan ses i udstillingen om Sønderborg Slots historie. Dette er samtidig den første af de mange genstande, vi har vist de seneste måneder, der rent faktisk er udstillet! Alle de øvrige er på magasin.

Fanen er indstiftet i 1904. De tyske soldaterforeninger skulle samle tidligere værnepligtige (og efter 1918 krigsdeltagere) til kammeratligt samvær, kejsertroskab og tysk patriotisme.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Verwundetenabzeichen (såretmærke) i sort, sølv og guld

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer, udrustning og andet fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

Vi har de seneste mange uger delt fotos af uniformsjakker – og der er da også endnu rigeligt at tage af!  Men denne gang har vi valgt at vise en serie tyske hæderstegn for sårede 1914-1918 (Abzeichen für Verwundete).

Vi har i samlingerne temmelig mange sorte mærker, noget færre sølvfarvede og kun ganske få i guldfarvede.

Hæderstegnet blev indstiftet den 3. marts 1918 af kejser Wilhelm II. I begyndelsen blev hæderstegnet kun tildelt sårede soldater i de preussiske stater. Fra 11. marts 1918 blev det også tildelt i kongeriget Bayern, og fra 8. juli 1918 kunne hæderstegnet også tildeles sårede i forsyningstropperne.

Hæderstegnet blev fremstillet i blikplade i oval form og presset ned over en patrice i ophøjet, retvendt relief, hvorved motivet fremkom.

På en kornet baggrund ses en tysk stålhjelm (model 1916) på 2 korslagte antikke sværd. Randen er en laurbærkrans med
sløjfe. På bagsiden er loddet en nål (lodret), så tegnet kunne fastgøres til soldatens uniform. Det blev anbragt på venstre side af brystet under eventuelt tildelte krigsmedaljer.

Hæderstegnet blev fremstillet i 3 versioner:

Sort blev tildelt, når man havde været såret 1-2 gange.
Sølvfarvet blev tildelt, når man havde været såret 3-4 gange.
Guldfarvet blev tildelt, når man havde været såret 5 eller flere gange.

Det er meget sigende for Tysklands tilstand, at man i 1918 sendte mænd i krig, der havde været såret fem eller flere gange!

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Foreningsfane for Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86’s veteranforening i Flensborg

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer, udrustning og andet fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

Vi har de seneste mange uger delt fotos af uniformsjakker – og der er da også endnu rigeligt at tage af!  Men denne gang har vi valgt at vise en foreningsfane for veteranforeningen (kammeratskabsforeningen) for tidligere soldater i Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86.

Regimentet blev opstillet i Flensborg i august 1914. Det bestod af reservister fra lokalområdet, hvilket betød, at der var ekstremt mange sønderjyder i dette regiment. Blandt de mest kendte er Kresten Andresen fra Ullerup.

Veteranforeningerne skulle traditionelt samle tidligere soldater til kammeratligt samvær. Her kunne man mødes og tale med andre veteraner, som man havde delt skæbne med under krigen og som derfor vidste nøjagtig, hvad man havde oplevet.

Foreningerne skylle styrke og vedligeholde soldaterkammeratskabet – og som regel også vedligeholde troskaben mod kejser og fædreland.

Det er også baggrunden for, at de dansksindede sønderjyder i 1936 stiftede DSK – Foreningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere – som et dansk (og demokratisk) alternativ til de tyske kammeratskabsforeninger, der i 1930’erne var blevet stærkt påvirkede af nazismen.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for en Beamtenstellvertreter

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke, Feldbluse M1915 für Offiziere (m. brystlommer) for en Beamtenstellvertreter der Militär-Intendantur (Zahlmeister).

I venstre brystlommes knaphul ses et ordensbånd for jernkorset af 2. klasse (EK2) og et gul-hvidt bånd til en uidentificeret orden.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for Gefreiter ved Feldartillerie-Regiment Nr. 9

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå, tysk fredstidsuniformsjakke (Waffenrock) for en Gefreiter ved Feldartillerie-Regiment Nr. 9.

I andet knaphul ses ordensbåndet for jernkorset af 2. klasse (EK2).

Til uniformsjakken hører bukser og hue.

Jakke og bukser har tilhørt C. J. Christensen, Vester Sottrup (1892-1961).

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for en Einjährig Freiwilliger Gefreiter ved Pionier-Bataillon Nr. 9

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en mørkeblå (nærmest sort) tysk uniformsjakke (Waffenrock) for Einjährig Freiwilliger Gefreiter ved Pionier-Bataillon Nr. 9.

At han er frivillig, ses af den tofarvede snor på skulderstykkerne.

Jakken har efter indkomstjournalen at dømme tilhørt en Dr. Thede fra Augustenborg.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Hvid uniformsjakke (Koller) og hue fra Kürassier-Regiment Nr. 4

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en hvid uniformsjakke (Koller) fra Kürassierregiment „von Driesen“ (Westfälisches) Nr. 4.

Jakken har tilhørt Hans Frederik Philipsen fra gården Grønnekjær på Dybbølmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for en Sergeant/Vize-Feldwebel ved Füsilier-Regiment Nr. 86

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå, tysk fredstidsuniformsjakke (Waffenrock) for Sergeant/Vize-Feldwebel ved Füsilier-Regiment Nr. 86.

I knappehullet ses ordensbåndet for jernkorset af 2. klasse (EK2) og blåt bånd, muligvis for Kronen-Orden-Medaille.

Uniformsjakken har tilhørt tobakshandler Jacob Mathiesen i Sønderborg.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for Gefreiter ved Dragoner-Regiment Nr. 13

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en uniformsjakke (Waffenrock) for en Gefreiter ved Dragoner-Regiment (schleswig-holsteinisches) Nr. 13.

Til uniformen hører bukser og hue. Har tilhørt gårdejer J. Bonefeld, Ringbækgård ved Sønderborg. Han tjente 1899-1902 ved regimentets 5. eskadron i Metz.

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Tysk marinejakke til Obermatrose

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en marinejakke for en Obermatrose i den kejserlige tyske marine.

Jakken har tilhørt en kaptajn Jessen, Skodsbøl, der i 1901 gjorde tjeneste på minelæggeren “Pelikanen”. Han blev efter stemplerne i jakken at dømme indkaldt til marinen i 1898 , da tjenestetiden var tre år.

Jakken blev båret åben kun holdt sammen af en kæde med en knap i hver ende, der blev fæstnet i de øverste knaphuller.

Navnemærke i nakken: “Jessen” Stemplet i nakken: “B.A.K. 18.6.97. 2” (dvs. Bekleidungs-Amt Kiel, 18/06-1897), “IM1 [1]6/98” (dvs. 1. Matrosendivision, 1. kompagni, lægdsrullenr [1]6 årgang 1898).

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Blå, tysk uniformsjakke (Waffenrock) for menig ved Garde-Train-Bataillon

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå, tysk uniformsjakke (Waffenrock) for menig ved Garde-Train-Bataillon, 1. kompagni.

Jakken har tilhørt politioverbetjent Christian Nicolai Schmidt, Sønderborg.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Feltgrå uniformsjakke for officerer M1910

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke, Feldgrauer Waffenrock für Offiziere M1910 for en Leutnant ved Infanterie-Regiment Nr. 91.

Jakken har tilhørt Leutnant Heinrich Palmus, der faldt ved Gommecourt 1. juli 1916. Museet ejer den komplette uniform med udrustning og ordener, men kun jakken er desværre fotograferet.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Feltgrå, tysk uniformsjakke (Feldbluse) M1915

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feldgrå, tysk uniformsjakke (Feldbluse) M1915. Dette var standarduniformen for tyske soldater i 1. verdenskrig fra 1915. Det fremgår af stempler, at denne jakke er udleveret til en soldat i 1917.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Pelz til menig ved Leib-Garde-Husar-Regiment, 4. eskadron

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en Pelz til menig ved Leib-Garde-Husar-Regiment, 4. eskadron. Pelsjakken har tilhørt gårdejer Hans Kock fra Asserballe.

Pelsen blev båret om vinteren, men brugtes også ved galla, hvor den båret over venstre skulder. Pelsen hører sammen med Atilla 00906H, der dog har underofficerstresser. Denne røde uniform  viste vi på siden her den 18. april 2022.

 

Efterlysning: Hvem reddede Herbert Hansen i 1918?

Vi bringer en efterlysning: i foråret 1918 blev en soldat ved navn Herbert Hansen fra New Zealand taget til fange. Han havnede på et tysk lazaret, hvor en sygepasser tog sig særligt af ham.

Sygepasseren hed også Hansen og kom fra “Schleswig, Denmark”. Det tyder jo på, at han kan have været sønderjyde – og velsagtens også dansksindet, siden han nævnte Danmark.

Herbert Hansens efterkommere vil gerne i kontakt med denne Hansen fra “Schleswig, Denmark”.

Men der er rigtig mange sønderjyder ved navn Hansen! På vore lister over krigsdeltagere, som omfatter ca. 12.000 navne ud af de i alt 30-35.000 krigsdeltagere, hedder lige ved 750 personer Hansen! Den eftersøgte Hansen kan meget vel allerede være på listen – eller også er han blandt de knap 1.500 Hansen’er, der endnu mangler på siden.

Flensborg Avis bringer i dag en artikel om sagen, som vi med tilladelse fra avisen bringer neden for.

Har du oplysninger om den eftersøgte Hansen, så skriv en kommentar til dette opslag eller kontakt journalist Jens Nygård på jn@sydslesvig.net

Sue og Frederick leder efter en redningsmand fra grænselandet

At Sue Hansen fra New Zealand i det hele taget eksisterer, skyldes en ufrivillig krigsdeltager fra det dansk-tyske grænseland,
der i foråret 1918 under Første Verdenskrig hjalp hendes dødssyge bedstefar, der var blevet taget til fange af tyskerne. Hjælpen
skyldtes først og fremmest, at de begge hed Hansen. Nu forsøger familien at finde frem til redningsmandens efterkommere.

HISTORIE
Jens Nygaard
jn@sydslesvig.net

Auckland. Den 16. april 1918 blev Herbert – også kaldet Bert – Hansen taget til fange af tyskerne. Det var under Første Verdenskrig, og Bert Hansen røg i fangenskab under en af de store tyske offensiver, der dog var de sidste krampetrækninger, inden tyskerne tabte krigen.

Bert Hansen var fra New Zealand, og efternavnet havde han fra en kaptajn Hansen, der flere generationer i forvejen var udvandret fra
det dansk-tyske grænseland.

Bert blev taget til fange i Meteren i Frankrig og blev først holdt under lås og slå sammen med flere hundrede andre i en våd kælder i nærheden af byen Armentiéres. Om dagen var fangerne tvunget
til at læsse og losse tyske tog, og om natten måtte de prøve at sove i den fugtige kælder.

Maden var rædselsfuld. Efter nogen tid blev de ført til det såkaldte Fort McDonald i nærheden af byen Lille i Frankrig – i den lille by
Mons-en-Barouel. Her var forholdene ikke meget bedre.

– Min bedstefar blev meget syg i Fort McDonald, fortæller hans barnebarn, Sue Hansen fra New Zealand.

En af Berts medfanger tog hans temperatur, og da den var meget høj, bad han tyskerne om at sende en læge. Efter en times tid kom der
en sygepasser (medical sergeant), men han var ret vrangvillig og sagde, at de jo havde taget temperaturen om morgenen, at han ikke var ret syg, og at han ville sende nogle aspiriner.

Da sygepasseren gik, spurgte han til Berts navn.
– Herbert Hansen lød svaret.
– Hvordan staver du efternavnet, spurgte sygepasseren.
– H-a-n-s-e-n, lød svaret.

Schleswig, Denmark

Sygepasseren virkede meget overrasket, og han skiftede
hurtigt mening med hensyn til aspirinerne. I stedet tilkaldte
han to sygehjælpere med en båre og fik Bert Hansen indlagt på sygeafdelingen.

– Her var han utroligt hjælpsom og kom med to nye tæpper til mig, ligesom han bragte mig noget af sin egen mad fra kantinen, skrev
Bert Hansen senere i sine krigserindringer.

Efter at Bert Hansen var blevet godt installeret, kom sygehjælperen og satte sig ved siden af hans seng og spurgte, hvor hans familie oprindeligt stammede fra. – Schleswig, Denmark, lød svaret fra den sengeliggende.

– Det tænkte jeg nok, sagde sygehjælperen.
– Dit navn staves med et e, og det er akkurat det samme som mit efternavn. Måske er vi ligefrem i familie med hinanden.

Til Belgien
Det viste sig, at sygepasseren var dansksindet og havde
meget lidt til overs for tyskerne, og han blev glad, da
Bert sagde, at han håbede, at der snart ville komme fred
til Slesvig og Holsten. Sygepasseren sørgede for, at Bert
Hansen blev overført til et fint lille lazaret i en kirke i
Belgien. Her var forholdene heller ikke i top – men langt
bedre end i fortet.

Inden Bert Hansen tog afsted til det lille lazaret, forsøgte han at pille
lusene af sig selv. Det blev til  284 af slagsen.

– Hvis jeg havde heddet Jones eller Smith, tvivler jeg meget på, at jeg ville have overlevet opholdet på Fort McDonald, skrev Bert Hansen
senere, da han efter krigens afslutning var vendt tilbage til New Zealand.

Ifølge hans eget udsagn var forholdene i det lille lazaret i Leuze i Belgien, i nærheden af Tournai, de bedste, han oplevede som krigsfange. Der var to tæpper til hver fange, og maden var rigelig. Det var muligt at købe ind i den nærliggende by for fangerne
– hvis de kunne fremskaffe nogle penge – og en gang om ugen kom den lokale politibetjent med blandt andet kogte æg og mælk.

Den ukendte redningsmand fra det dansk-tyske grænseland sørgede for, at Bert Hansen blev overført til et lazaret i en lille kirke i Belgien. Det reddede efter hans families mening hans liv. Privatfoto

Vil sige tak
Sue Hansen er nu kommet op i årene, og hendes far Frederick,
Berts søn, bliver snart 90 år.

– Vi vil meget gerne prøve at finde frem til efterkommerne
af den sygepasser, der reddede min bedstefars liv, fortæller Sue Hansen. På sin vis reddede han også både hendes eget og hendes fars liv. Hvis Bert Hansen var død i Frankrig, ville de aldrig være
blevet født.

Det er især et udpræget ønske hos Frederick Hansen, at han gerne vil have en eller anden kontakt til sygepasserens efterkommere, så han kan sige tak til dem, inden han dør.

Problemet er, at der ikke er meget at gå efter: Bert Hansen oplyste aldrig sygepasserens fornavn, eller hvor han kom fra i grænselandet.
Det er muligt – Og der var jo mange ufrivillige krigsdeltagere fra det
dansk-tyske grænseland, der hed Hansen, fortæller historikeren
René Rasmussen fra Museum Sønderjylland. Han er en af hovedpersonerne  bag Facebook-siden Sønderjyderne og den store
krig 1914-18, og via denne side, der har haft og stadig har meget store besøgstal, er mange folk blevet ført sammen.
– Så det er ikke umuligt, siger René Rasmussen.

I september har Sue Hansen en plan om at komme til
Europa og i givet fald måske mødes med efterkommerne af den ukendte sygepasser.

Så hvis læsere af denne artikel har en idé om, hvem det
kunne være, kan de kontakte avisen.

Samtidig vil artiklen også blive publiceret på Facebooksiden.
Så måske lykkes det Sue og Frederick at finde den ukendte
redningsmand.

Bert – eller Herbert – Hansen, siddende, kunne takke en sygepasser fra det dansk-tyske grænseland for, at han overlevede Føste Verdenskrig Privatfoto
Bert Hansens efterkommere. Sue Hansen, stående bagest, kommer i september til Europa og håber at kunne møde redningsmandens efterkommere. Det er hendes snart 90-årige far Fredericks (t.h.) højeste ønske at kunne sige tak, inden han dør. Privatfoto

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) for en Ober-Arzt ved 18. Division

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, officersjakke M1910 (Feldgrauer Waffenrock/Feldrock für Offiziere) med skulderstykker for en Oberarzt og ordensbånd for jernkorset af 2. klasse.

Den feltgrå uniform for officerer blev indført i 1910 og skulle kun bæres i felten. Denne jakke har tilhørt dr. Matthias Jensen Agerley fra Augustenborg. Ved krigsudbruddet rykkede han i felten som læge med rang af Assistenzarzt der Reserve (d.R.) ved Füsilier-Regiment Nr. 86´s tredje bataljon.

 

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) for en Landsturm-Underofficer

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke, Feldgrauer Waffenrock/Feldrock M1907 (med forsimplede ærmeopslag), for Unteroffizier ved Landsturm-Bataillon Nr. 17, IX. Armeekorps.

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) for Hilfshoboist ved 1. Garde-Regiment zu Fuß

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå, tysk uniformsjakke (Waffenrock) for en Hilfshoboist ved 1. Garde-Regiment zu Fuß, 3. kompagni.

Jakken blev båret under aftjeningen af værnepligten 1901-02 i Berlin af Hans Nielsen, f. 1880.

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) M1915 med påmalet “PG” for “Prisonnier de Guerre” (krigsfange)

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke (Einfacher Feldrock) M1915. Det helt specielle ved denne jakke er, at den har fået påmalet bogstaverne “PG” for “Prisonnier de Guerre” (krigsfange).

Jakken har tilhørt lærer Hans Thomas Sandkamm, der gjorde tjeneste ved Füsilier-Regiment Nr. 86 og Füsilier-Regiment Nr. 90 og endte i fransk krigsfangenskab.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for en Assistenzarzt ved et sachsisk regiment

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå, tysk officersjakke (Waffenrock) med epauletter for en sachsisk Assistenzarzt. Jakken har tilhørt dr. Thordsen i Sønderborg.

Den blå uniform blev båret i felten indtil indførelsen af den grå feltuniform i 1907, og var frem til 1916 stadig garnisons- og fredsuniform. Epauletter blev efter 1888 kun anvendt ved galla og parader.

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) for Einjährig Freiwilliger ved Füsilier-Regiment Nr. 86

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå fredstidsuniformsjakke for en Einjährig Freiwilliger ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86. At det er en étårigfrivillig ses af den sort-hvide syning på kanten af skulderklapperne. Til uniformen hører bukser, frakke, hue, hjelm og sidegevær.

Hvis man havde studentereksamen kunne man afvikle sin værnepligt som såkaldt étårigfrivillig i et regiment efter eget valg (i modsætning til den fra 1893 normale to-årige tjenestetid for en infanterist). Det åbnede desuden mulighed for en karriere som reserveofficer – hvis man da bestod eksamen og blev fundet værdig og egnet.

 

Ny bog på vej: Tom Buk-Swienty skriver om sønderjyder i Østafrika 1914-1918: “Safari fra Helvede”

Til september 2022 udkommer en ny bog af forfatteren Tom Buk-Swienty, der vil være kendt for en lang række spændende udgivelser.

Bogens titel er: “En safari fra Helvede” .

Det er historien om Nis Kock og de andre sønderjyder, der i 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt.

Politikens forlag skriver:

En safari fra Helvede er endnu en fængslende bog fra bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty.

Han fortæller levende om de knap 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i det tyske kejserriges tjeneste under 1. Verdenskrig blev sendt på en halsbrækkende og hemmelig mission til kolonien Tysk Østafrika. Foran sig på et maskeret skib, havde de 25.000 sømil, Nordatlanten, Sydatlanten, Kap det Gode Håb og Det indiske Ocean – og mod sig Royal Navy.

Bogen handler om sønderjydernes dramatiske og farefulde sørejse og senere fodrejse gennem det afrikanske vildnis. Selv om alt det, sønderjyderne skulle igennem, næsten er for utroligt til at være sandt, er der tale om virkelige hændelser. De beskrives via deltagernes øjenvidneberetninger og erindringer og er baseret på samtidige og unikke dokumenter fra arkiver i Tyskland, England og Danmark.

I den ene ende af skalaen er der verdenshistoriske skikkelser som Winston S. Churchill, dengang britisk marineminister, og den legendariske tyske general Paul von Lettow-Vorbeck, kendt og berygtet som ”Afrikas løve”, i den anden ende en flok ydmyge sønderjyder, hvis indsats skulle få afgørende betydning på krigens gang i dette fjerne hjørne af verdenskrigen.

En gennemgående fortæller er den lune og beskedne fyrbøder Nis Kock fra Kegnæs på Als. Takket været hans usædvanligt levende vidnesbyrd om de i alt fem års sære og farlige begivenheder, han og kammeraterne blev hvirvlet ud i, kommer læseren helt tæt på dette ejendommelige og i dag så godt som glemte stykke verdenshistorie.

Bogen udkommer midt i september og vil blive præsenteret på Sønderborg Slot.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) for menig ved Füsilier-Regiment Nr. 86

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke M1907 (Feldgrauer Waffenrock) for en menig ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86.

Regimentet havde kaserner for I og II Bataillon i Flensborg (Duborg) og for III Bataillon på Sønderborg Slot.

Ved siden af Infanterie-Regiment Nr. 84 er det formentlig det regiment, flest sønderjyder gjorde krigstjeneste i.

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) for menig ved Feld-Artillerie-Regiment Nr. 9

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke M1907 (Feldgrauer Waffenrock) for en menig ved Feldartillerie-Regiment Nr. 9.

Feld-Artillerie-Regiment Nr. 9 (FAR9) havde kaserne i Itzehoe (foruden i en periode også Rendsborg og Neumünster). Mange sønderjyder aftjente værnepligt og gjorde senere krigstjeneste i dette regiment.