Alle indlæg af Rene Rasmussen

15. september 1919: “Sønderjyder! Nu er Dagen der, vi vil hjem!” Opråb vedtaget!

Paa Vælgerforeningens flertalsfraktions Møde 15. Sept. 1919 forelagdes et af Lensgreve O. D. Schack forfattet Udkast til Vælgerforeningens Opraab til Sønderjyderne i Anledning af Afstemningen. Flertalsgruppen vedtog enstemmigt Udkastet, der havde følgende Ordlyd:

Sønderjyder! Nu er Dagen der, vi vil hjem!

Hvad Slægtled har troet paa, Fædrene kæmpet og Mødrene grædt for, Haabet, der har baaret vore Sønner over Krig og Død, skal nu gaa i Opfyldelse.

Man har givet os Nøglen i Hænde til den laasede Dør, mod hvilken vi har hamret i et halvt Aarhundrede. — Men vi maa selv lukke op.

Ryk Grænsepælene op og flyt dem langt mod Syd!

Vi er Danske og vi vil vedblive at være Danske, (og vi vil paa Afstemningsdagen stemme os hjem til Danmark). Derom skal Afstemningsdagen vidne for kommende Slægter

I Syd og Nord, Øst og Vest i vor Landsdel vil vi samles om det fælles Maal, skal det lyde enigt som fra Broder og Søster: Vi vil hjem, hjem til Danmark!

Mindretalsgruppen samt Sønderjydsk Arbejderforening sluttede sig til dette Opraab paa Fællesmødet i Tinglev 18. Okt. 1919, og med mindre Ændringer offentliggjordes det 11. Jan. 1920.

Foruden ovenst. Udkast foreligger yderligere tre Forslag, forfattede af fhv. Lektor i Haderslev, H. Reincke, Komtesse Ellen Schack og Red. Anders Lebeck (Nic. Svendsen og Sv. Thorsen: Paa Vej til Danmark. 1935, S. 185 ff.).

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

15. september 1919. Stort tillidsmandsmøde i Borgerforeningen

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

15. September: Formiddag-Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs Landorganisationer. Mit Forslag godkendes om at se at faa Landboere og- Arbejdere fra Nordslesvig til før Afstemningen at tage ned i vore Landdistrikter.

Aften Tillidsmandsmøde i Borgerforeningen. Den store Sal er fyldt af Tillidsmænd, deriblandt Sporvejsfunktionærer, en Politibetjent, Jernbanemænd. Vald. Sørensen taler, senere P. Grau.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

15. september 1919. Vælgerforeningen: 1. zone bør straks efter afstemningen besættes af dansk militær og administration

Vælgerforeningen var blevet sprængt på spørgsmålet om 2. og 3. zone. Paa Flertalsgruppens Møde i Aabenraa 15. September 1919 vedtoges enstemmigt følgende Resolution.

Vælgerforeningen beder hermed den internationale Kommission og den danske Regering om, straks efter at Afstemningsresultatet i 1. Zone er bekendtgjort, at lade dette Omraade besætte med de danske militære og administrative Myndigheder, og samtidig flytte Toldgrænsen mod Syd. Der vil for Befolkningen vindes store Værdier ved, at Overgangstiden paa den Maade afkortes, maaske flere Maaneder.

Vi anser det for en Selvfølge, at Personsamkvemmet mellem 1. og 2. Zone opretholdes i fuldt Omfang i Afstemningstiden.

Paa Flertalsgruppens Møde i Aabenraa 29. s. M.  udtalte H. P. Hanssen, at Resolutionen ogsaa blev vedtaget af Mindretalsgruppen og Mellemslesvigsk Udvalg.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Debataften: 100-året for Genforeningen: Paneldebat den 24. oktober om grænsestriden

Tid: 24-10-2019 kl. 19:00 – 21:30

Sted: Månen, Kulturhuset Bispen, Bispebroen 3 i Haderslev

I anledning af 100-året for Genforeningen:

Foredrags- og debatarrangement om grænsestriden mellem Aabenraa-, Flensborg- og Dannevirkefolk 1918-20

Medvirkende er sikkerhedspolitisk korrespondent ved Morgenavisen Jyllands-Posten Jørn Mikkelsen, afdelingschef Axel Johnsen, Museum Sønderjylland, og forskningsleder Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet i Aabenraa.

Se mere på Historisk Samfund for Sønderjyllands hjemmeside

13. september 1919. Folkeafstemning om rømningskravet?

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. September; Nybøl, Sottrup og Ullerup Sogne har, da
Tilsynsraadsmedlemmerne har nægtet at nedlægge deres Mandater, selv valgt et Par Repræsentanter til De 23’s Møder. — Der samles nu Underskrifter paa Tillidserklæring’er af Modparten. —

Fremtrædende Mænd og Kvinder paa Vesteregnen kræver en Folkeafstemning- om Rømnmgskravet.

12. og 13. September i København. Samtaler med flere Rigsdagsmænd, konservative og Venstre, om Valutaspørgsmaalet. Hævdet over for dem Nødvendigheden af en snarlig og klar offentlig Udtalelse, hvori faste Regler gives, da Sagen udnyttes stærkt fra tysk Side til at skræmme Folk.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Foredrag i Skodborg: “Andere Methoden”. Afstemning, fest og minder.

Tid: 28-09-2019 kl. 14:00 – 16:00

Sted: Konfirmandhuset ved Brudepladsen (ved Skodborg Kirke)

Foredrag: Andere Methoden, afstemning, fest og minder
ved Jørgen Larsen, cand.mag., fhv. mus. insp.

I 1897 ankom den tidligere preussiske indenrigsminister E.M. von Köller til Slesvig, regeringsbyen i provinsen Schleswig-Holstein. Hans titel var nu overpræsident – d.v.s. den preussiske stats øverste repræsentant i provinsen – og hans opgave var at få styr på det danske parallelsamfund her i ”Nordmarken”.

Hvordan det kom til at fungere oppe i Amtsbezirk Schottburg, lige ved landegrænsen, er emnet i første del af foredraget. Hovedkilderne findes i amtsforstanderens eget arkiv; Jørgen Larsens vej frem til arkivet har sin helt egen historie…

Afstemningen i Skodborg den 10. februar 1920 er næste punkt– baggrund, regler, stressede forberedelser, selve afstemningen, hvortil op i mod 40 % kom udefra for at stemme, og den stærkt følelsesladede aftenfest.

Grunden til, at det ikke blev Genforeningen, men afstemningen man siden især kom til at fejre.

Til slut lidt om andre fejringer af Genforeningen og om forskellige minder – også mindestenene for de faldne i Den Store Krig.

Fortællingen knytter sig tre små bøger, som Jørgen Larsen har skrevet, og som er udgivet af Skodborg Hjemstavnsarkiv den 10. februar 2019:

* Andere Methoden om preussisk forfølgelse i ”Amtsbezirk Schottburg” omkring 1900

* Kom hjem og stem, Afstemning i Skodborg den 10. februar 1920 og Margrethe Bull og andres rejse hertil

* Genforeningen fejres i Skodborg

Se mere på Skodborg Hjemstavnsforenings hjemmeside

 

Tilbud til skoler og gymnasier: Få besøg af Genforeningsbussen!

Et roadshow om demokrati, identitet, sprog og historie!

Hvad er Genforeningen? Hvad skete der i 1920? Hvad betød det, at vi fik en demokratisk grænse mellem Danmark og Tyskland? Hvad sker der, når man flytter en grænse? Hvad er det, der afgør, om man føler sig som dansker, tysker, bosnier eller en kombination?

Det er nogle af de spørgsmål, som Genforeningsbussen 2020 stiller til danske skole- og gymnasieelever i jubilæumsåret 2020.

Genforeningsbussen 2020 bliver en festlig, tværfaglig og tankevækkende markering af den mest vidtrækkende enkeltbegivenhed i Danmark i det 20. århundrede – og et afsæt til at reflektere over Europas nuværende udfordringer, konflikter og muligheder for fredelig sameksistens og demokrati.

Genforeningsbussen 2020 er bemandet af museets formidlingspersonale og fagfolk. Tilbuddet er målrettet udskolingen og gymnasiale uddannelser.

Se mere på Museum Sønderjyllands hjemmeside

På vej mod Genforeningen – Tre foredrag i Sønderborg

På vej mod Genforeningen – forberedelser, fredsslutning og dagligdag 1918/19.

3 onsdage: 25.09.; 02.10; 09.10. kl. 16:00-17:45 på Alsion i “Den Røde Boks.”

Onsdag den 25.9. Hans Schultz Hansen: H.P. Hanssen og genrejsningen af det slesvigske grænsespørgsmål oktober-november 1918.

Så snart de danske sønderjyders rigsdagsmand i Berlin, H.P. Hanssen, fik underretning om det forestående tyske nederlag, gik han i aktion for at få det slesvigske grænsespørgsmål sat på den internationale dagsorden. Det lykkedes ham at forene de danske sønderjyders politiske repræsentanter bag Aabenraa-resolutionen af 17. november 1918, der krævede en grænse draget i henhold til folkenes selvbestemmelsesret. Samme dag fortalte han på Folkehjem, at vejen for en genforening med Danmark lå åben.

Onsdag den 2.10. Henrik Becker-Christensen: Det slesvigske spørgsmål på Fredskonferencen og i Versaillesfreden januar-juni 1919
Det slesvigske grænsespørgsmål blev en del af fredsslutningen mellem de allierede og Tyskland. Fredskonferencen mødtes i Paris i januar 1919. Foredraget vil handle om Fredskonferencens håndtering af det slesvigske spørgsmål, herunder den danske regerings henvendelse, den slesvigsk-danske delegation og Dannevirkebevægelsens lobbyarbejde for en sydligere grænse. Foredraget vil også belyse de slesvigske artikler i Versaillesfreden af 28. juni 1919.

Onsdag den 09.10. Lars N. Henningsen: Sønderjylland i 1919 – dagligdag mellem Våbenstilstand og Genforening
Året 1919 er kaldt ”forventningernes og skuffelsernes år”. Ventetiden frem mod Genforeningen blev lang. Det var revolutionstider med økonomisk nød. Varemangel og rationeringer prægede dagligdagen, lån skulle lægges om, og der var frit spil for spekulanter. Folk gik i demonstration. Men samtidig blev Kongeågrænsen åbnet, der kom demokratiske valg, og nordfra strømmede hjælpen til. Denne sønderjyske dagligdag mellem 1918 og 1920 er foredragets emne.

Pris: 270,- kr.

Kontakt og tilmelding på Folkeuniversitetets hjemmeside

Erling Jepsens roman “Erna i krig” filmatiseres

Forfatteren Erling Jepsens roman “Erna i krig” bliver nu filmatiseret. Bogen er en barok fortælling om en kvinde, der klæder sig ud som mand for at kunne følge sin søn med i krigen.

Sønnen er mentalt noget tilbagestående, så moderen vil passe på ham – og har samtidig sin egen plan for at sabotere den tyske krigsførelse.

Det er produktionsselskabet Nimbus Film og instruktør Henrik Ruben Genz, som står for filmatiseringen. Optagelserne er begyndt i denne måned.

Produktionsselskabet skriver:

“ERNA I KRIG tager sin begyndelse i året 1918 og mens solen bager over de jyske kornmarker, så raser den første verdenskrig ude i Europa. I Tyskland indkaldes alle mænd og unge drenge til fronten og heller ikke de dansksindede sønderjyder får lov at gå fri. Bekymringen er derfor stor hjemme hos Erna (Trine Dyrholm), der lever sammen med sin enfoldige søn, Kalle (Sylvester Byder). For selvom Kalle har fået lægens ord for at være for dum til at gå i krig, møder den gode landbetjent Meyer (Ulrich Thomsen) en dag op i det store militære udtræk og meddeler, at Kalle skal til fronten med preusserne.

Erna har dog ikke i sinde at give op, så hun følger med Kalle til Flensborg for at overtale kommandanten til at lade Kalle slippe. Men da det ikke lykkes hende, bytter hun identitet med en deserterende soldat og klipper håret. Og som ’Menig Julius Rasmussen’ lader hun sig indrullere i regiment 86, for hvis den tyske kejser kan bruge Kalle, så kan han også bruge Erna.

Snart befinder Erna sig i en ultramaskulin verden ombord i en troppetransport med kurs mod fronten. Her skal hun ikke bare stå ansigt til ansigt med fjenden, men også med sit livs første stormende, men alt andet end ukomplicerede forelskelse, da hun møder Anton, smeden fra Jels (Anders W. Berthelsen).”

Se mere her http://www.filmfyn.dk/film/produktion-erna-krig/

LASS markerer 40 år med lokalhistorie

Tid: 21. september 2019 kl. 13:00 – 16:00

Sted: Folkehjem, Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa,

40 år med lokalhistorie

Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland – LASS har 40 års jubilæum dette efterår.

LASS har været det væsentligste samlende element indenfor det lokalhistoriske arbejde i Sønderjylland.

Ved oprettelsen blev Institut for Sønderjysk Lokalhistorie – ISL på landsarkivet i Aabenraa hjemstedet for den lokalhistoriske konsulent og sekretariat for LASS. Herfra har der været holdt talrige kurser, seminarer m.m. for de Sønderjyske lokalarkiver, og sammen med konsulentindsatsen har dette været med til at sikre et højt kvalitetsniveau i arkivarbejdet i den yderst historisk bevidste landsdel.

Der er ikke længere er tilknyttet en lokalhistorisk konsulent for området og foreningen fungerer således nu som en sammenslutning af Lokalhistoriske Arkiver i Sønderjylland.

Jubilæet markeres på Folkehjem i Aabenraa lørdag d. 21 september kl 13 – 16.

Blandt talerne vil være: Museumsleder Kim Furdal, Ærø Museum, gennem en lang årrække Lokalhistorisk konsulent. Professor Johs. Nørregaard Frandsen fra Institut for Kulturvidenskaber ved SDU.

Se mere på LASS’ hjemmeside

9. september 1919. Tyske plakater påstår, at Danmark er på ruinens rand

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. September: Tyskerne opslaar anonyme Plakater i Flensborg med løsrevne Udtalelser af kongerigske Blade for at vise, at Daumark
staar paa Randen af Ruin.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

8. september 1919. Ballade i partiet: Forgæves mæglingsforsøg

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922. De danske sønderjyders politiske parti “Den nordslesvigske Vælgerforening” var ved at sprænges mellem de såkaldte Aabenraafolk og Flensborg- og Danevirkefolk.

8. September: I Telefon giver Direktør L. Christensen i Haderslev mig den Meddelelse fra en Ven i København, at jeg paa Forslagslisten er bleven ombyttet med Peter Grau som Raadgiver hos den internationale Kommission.

Grev Schack opsøger mig for at prøve at tilvejebringe Samling, hævder, at vi i hvert Fald maa samles om et Opraab og om Aftaler vedrørende Møder og en Valgkamp. Han henstiller at undersøge, om vi ikke kan lette Flertallet i Vælgerforeningen at samtykke i Valget ved at sige, at vi ikke betragter vor Sejr som ensbetydende med Hanssens Fratræden som Minister.

Talt i Telefon med P. Grau og Kloppenborg; det var Hanssen selv,
ikke os, der havde kædet de to Ting sammen.

I et Bestyrelsesmøde i Mellemslesvigsk Udvalg foreslaar jeg at sammenkalde Landorganisationernes Bestyrelse. —

Aften Tillidsmandsmøde, leder i Cornelius Hansens Sted. Fuldt Hus i den lille Sal; lader de sydlige Sogne konstituere sig i Særmøder, berammer Sognemøder til samme Uge. Sogneformænd
er Murmester M. Jensen (Stedfortræder Cornelius Hansen), Grosserer J. C. M øller (E. Moritzen), J. M. Ferdinand, J. Harck (J. Lieb) og Vilh. Johansen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

8. september 1919. Fredskommissionens svar på de tyske klager over CIS-delegation

Fredskommissionens øverste Raad tilstillede 8. Sept. 1919 den tyske Delegation ved Fredskonf. følgende Svar på den tyske indsigelse mod Afsendelse af en Delegation fra C. I. S. til Flensborg:

Den nævnte Forholdsregel er saa langt fra at staa i Modstrid med Fredstraktaten, at den tværtimod maa siges at være en praktisk Følge af dens Bestemmelser.

Inden for den korte Frist, der er givet den internationale Kommission, kan den ikke røgte sit Hverv paa tilfredsstillende Maade, hvis den ikke i Forvejen har kunnet træffe de uomgængelige nødvendige Forholdsregler.

Det er eksempelvis nødvendigt at skaffe Boliger til Kommissionen og dens Personale og at sørge for Troppernes Anbringelse og Underhold. Der maa tillige anstilles Undersøgelser vedrørende den midlertidige Grænse, som skal tilvejebringes mellem Tyskland og Afstemnings-Omraadet, og angaaende Maaden, hvorpaa denne Grænse skal bevogtes. Saafremt de allierede Troppers Antal ikke er stort nok til, at der kan opstilles en Militærkordon langs denne Grænselinje paa omtrent 100 Kilometer, vil der kunne blive Tale om at danne en Borgergarde. Ogsaa i den Anledning vil der være omfattende Forberedelser at træffe.

Endvidere maa Kommissionen paa Stedet selv undersøge, hvorledes Afstemnings-Omraadernes Forvaltning kan fortsættes under dens Styre uden at volde unødig Forstyrrelse, og hvilke Personer der vil være egnede til at erstatte de Embedsmænd, som skal rømme Omraadet.

Endelig maa Kommissionen træde i Forbindelse med og anstille Undersøgelser vedrørende de tekniske Raadgivere, der i Henhold til Traktatens Art. 109 skal knyttes til den.

Af alle disse Grunde er det vanskeligt at se, hvorledes det skulde være muligt at undgaa at sende en Delegation til Slesvig.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

7. september 1919. “Ægir” sejler igen. Chikane mod advokat Ravn

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. September: »Ægir« sejlede den 5te. Festlig Afsked i Septembersol. Børn vifter med Danebrog. Af en Leder i Dag om »Ægir«: »Sammen med hele det Virke, der er forenet under Sønderjysk Fond, med Tøjindsamling og- Pakkeuddeling og de sønderjyske Fangers
Modtagelse, de syges Anbringelse paa Sanatorier og de skrantendes i Plejehjem, er der her udført et Storværk, som vi og vort Folk kan
være stolte af.« —

Statsminister Zahle svarer under 4de ds. Mellemslesvigsk
Udvalg, at han henholder sig til Forhandlingen i Rigsdagen.

Advokat Ravn er i Skrivelse fra Overlandsretten af 1ste ds. suspenderet som Notar, fordi han har været med paa »La Marseillaise«. —

»Politiken« og »Hejmdal« fremkalder ved en Meddelelse om et
tysk Blad, der bliver dansk, et nyt tysk Felttog mod »Flensburger Norddeutsche Zeitung«.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

4. september 1919. Fest i “Borgerforeningen” for de hjemvendte feriebørn

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

4. September: I Aften Fest i Borgerforeningen for den kongerigske
Børnekomité, efter at, »Ægir« nu uden Uheld har hjemført Børnene.

Overfyldt og kun Kaffebord, hvor mange ikke faar noget, alligevel festligt og gribende. Børnenes Scenebilleder, Spejderne, der gør Honnør, unge Piger med Roser, smykkede Borde, mange Talere fra
Flensborg og nordfra; to Arbejderførere taler.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

3. september 1919. Politisk drama i Nordslesvig: Nedlæg mandaterne! Krav om nyvalg til Vælgerforeningen

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

3. September: Kravet om Valg til Vælgerforeningen bliver stadig stærkere. I Dag offentliggør 709 Beboere i Ullerup, Nybøl og Sottrup Sogne, Flertallet af Vælgerne, et Krav til H. P. Hanssens Svogre om at nedlægge deres Mandater.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Historiefestival på Sønderborg Slot den 14. september 2019: Christian den 2.

Historiefestivalen på Sønderborg Slot den 10. november sidste år var en stor publikumssucces. Dette års historiefestival finder sted lørdag den 14. september 2019.

Vi bringer nedenfor det (foreløbige) program – det skal nok blive en god og spændende dag!

Entré: Voksne: 80,- kr. Børn under 18 år: gratis!

Program 10-17.

10:                       Slottet åbner med herolder

10.30:                 Kongen ankommer

10-14:                Christian 2. stjerneløb fra gobelinsalen

10.45-11.45:     Orgelmusik slotskapellet

11-13:                Kamp-arena Ridderakademi

11-12:                 Christian 2. fortællinger i rum 26 og 9A

11-15:                 Grillmad i slotsgården

12-13:                 Christian 2. foredrag i riddersalen, Lars Bisgaard, efterfølgende bogsignering

13-14                  Christian 2. fortællinger i rum 26 og 9A

14.30-15.30:     Christian 2. i kunsten, dobbeltforedrag, H.E. Sørensen og Carsten Porskrog Rasmussen

14-15.30:          Kamp-arena Ridderakademi

16:                       Kongens tilfangetagelse

 

Hele dagen

Mød Mor Sigbrit i slotsgården

Opdækning til renæssancetaffel i slotsgården

Bogsalg og boder i Østre forgemak

Salg af øl, vand og madbilletter i gården

Hold øje med museets hjemmeside.

1. september 1919. Feriebørnene vender hjem til Flensborg og Slesvig

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. September: Mit Flyveblad til den flensborgske Ungdom, skrevet i Anledning af et tysk Ungdomsmøde. uddeltes 27. Avgust. Præster og Lærere får travlt med Imødegaaelsen.

Nye »Ægir«-Dage. Skibet bringer nu Børnene tilbage. Hver Gang mange Mennesker paa Kajen. 30. Avgust drukner nogle nogle Labaners Forsøg paa at lave Spektakler i Hurraraabene. 28. Avgust stor Modtagelse i Slesvig By af Børnene der fra Byen og Komiteen.

I Dag- var en Arbejderdeputation fra Slesvig paa »Ægir« for at sige Tak. Et Par af dem er dansktalende.

Tillidsmandsmøde i Borgerforeningen. Grosserer Cornelius Hansen har nu paataget sig Ledelsen. (Derefter gaar det kvikt og paalideligt, og Kredsen udvides fra Uge til Uge.)

I den store sal øver Fru Olga Hansen med Børnene til Fest, for »Ægir«. — Der er kastet, en Sten ind gennem Mellemslesvigsk Udvalg’s Rude.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Efterlysning! Hvem stod foran Folkehjem d. 17. november 1918?

Den 17. november 1918 holdt de dansksindede nordslesvigeres politiske leder H.P. Hanssen sin berømte tale fra Folkehjems balkon i Aabenraa, hvor han talte for en snarlig genforening af Danmark og Sønderjylland.

På pladsen stod mere end 3000 mennesker samlet, som det ses af billedet.

Som et særligt fyrtårnsprojekt for Genforeningen 2020 anlægger Aabenraa Kommune en genforeningspark foran Folkehjem. Som led i formidlingen af denne park søger Aabenraa Kommune oplysninger om de mennesker der stod i folkemængden som repræsentanter for de dansksindede nordslesvigere.

Konkret søger vi: Navn, Hjemstavn og meget gerne fødsels og dødsår på personer, der dokumenteret har været til stede på pladsen enten via fotodokumentation, skriftlige kilder eller begge dele.

Museum Sønderjylland har foreløbigt kendskab til følgende fire personer, der har skildret deres deltagelse i begivenheden:

P.J. Refshauge, fra Tyrstrup

Hans Skau fra Styding

Carsten Gregersen fra Frøslev

  1. Gad fra Hejsel

Vi håber I har lyst til at bidrage i jagten på disse ”glemte” sønderjyder.

Alle bidragydere vil blive nævnt i forbindelse med offentliggørelsen og den videre formidling hvis dette ønskes.

Alle oplysninger om andre personer bedes sendes til Koordinator for Genforeningen 2020 i Aabenraa, Asger Freud-Blomquist på mail: asmf@aabenraa.dk tlf:21621794

Sanitetssoldat på Østfronten: Iver Henningsens breve og tegninger

Knap 41 år gammel tiltrådte vognmaler Iver Henningsen fra Haderslev i februar 1915 fire års tjeneste som tysk soldat i Første Verdenskrig. Hele året 1915 var han på østfronten i grænseområdet mellem Litauen, Polen og Rusland. Trods de stadige troppebevægelser og krævende arbejdsopgaver skrev han hundredvis af breve og postkort til familien derhjemme. Her benyttede han også sit talent til flere hundrede tegninger. Bogen gengiver hans breve og et udpluk af de mange tegninger.

 Henningsen-forside

Henningsen fortæller om slagmarkernes gru, brutale fangenedskydninger og lazaretternes elendighed. Han så ødelagt herlighed på storgodser, i kirker og klostre, og han oplevede bøndernes liv i de jævne bondestuer. Med sin streg fastholdt han steder og begivenheder bag fronten og ikke mindst det flygtige indtryk af mennesker undervejs, lige fra flygtninge langs vejene til handelsjøder i byerne eller russere, der tiggede ved soldaterkøkkenet.

Styrken i breve og tegninger er ikke så meget skildringen af den barske krigsvirkelighed som af mødet med området og dets lokalbefolkning. Bogen rummer en fortælling i ord og tegning, som ikke er set tilsvarende i de mange tidligere udgivelser fra krigstiden.

Breve og tegninger har siden 1915 ligget gemt i familiens skuffer. Nu udgives de med indledninger, kommentarer, ordlister og kort. Udgivelsen er varetaget af to børnebørn, seminarielektor Kaj Henningsen, Strib, og dr. phil. Lars N. Henningsen, Aabenraa, bistået af historiker Martin Bo Nørregård, København.

250 sider i firefarvetryk, indbundet. Pris kr. 198 excl. evt. forsendelse.

Bestil bogen her

”Sanitetssoldat på Østfronten” af Kaj Henningsen, Lars N. Henningsen og Martin Bo Nørregård, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune, 2015

Kunstnergaven til Sønderjylland – Se den nu på Brundlund Slot i Aabenraa

Kunstudstilling i Aabenraa.

I 2020 fejrer vi 100-året for Genforeningen i 2020. Som en optakt viser vi fra 8. juni 2019 udvalgte værker fra Museum Sønderjyllands unikke kunstsamling Kunstnergaven.

Udstillingen fortæller samlingens særlige historie og præsenterer et fornemt udvalg af værkerne og deres kunstnere.

I 1910’erne valgte en række foreninger og senere kunstnere i Danmark at indsamle god dansk kunst til glæde for de danske sønderjyder, der på dette tidspunkt endnu var under tysk herredømme.

Anledningen til indsamlingen var 50-året for 1864 i 1914, og formålet var at give sønderjyderne en opmuntring og en kulturel indsprøjtning. Udviklingen overhalede imidlertid projektet indenom, for inden kunsten kom til Sønderjylland, kom Sønderjylland til Danmark.

Man valgte dog stadig at overdrage de indsamlede værker, og samlingen fik senere titlen Kunstnergaven til Sønderjylland.

Kunstnergaven blev grundstammen i en ny samling af dansk kunst i området og blev fordelt mellem de fire store byer: Tønder, Haderslev, Sønderborg og Aabenraa.

Samlingen ejes i dag af Museum Sønderjylland.

Til udstillingen på Brundlund Slot har vi udvalgt værker af blandt andre Michael og Anna Ancher, Lauritz Tuxen, Agnes og Harald Slott-Møller, Sigurd Swane, Hermann W. Bissen og Otto Bache.

Udstillingen lukker til marts 2020.

Se mere om udstillingen på museets hjemmeside: Brundlund Slot

Julefreden 1914 – omsat til musik

I disse dage afholdesTønder Festival. Det giver anledning til at mindes en helt særlig begivenhed ved en koncert tilbnage i 1988.

“Christmas Truce” eller “Weihnachtsfrieden” 1914 – genoplevet i Tønder 1988.

John McCutcheon fortæller i denne video historien om, hvordan han på Tønder Festival 1989 (han husker forkert, for det var rettelig 1988) spillede sin sang “Christmas in the Trenches” – og undrede sig over en gruppe meget gamle, tyske mænd, der var fulgt med ham hele vejen under hans koncertturné.

Det var der en grund til: Det var nemlig dem, der 74 år tidligere i deres skyttegrave havde sunget “Stille Nacht” …

Det har formentlig været sønderjyder – men man kan jo ikke forvente, at en amerikansk musiker skal vide, at Tønder var tysk i 1914.

Historien møder historiefortælleren – på Tønder Festival www.tf.dk

Man kan læse om begivenheden her: http://en.wikipedia.org/wiki/Christma…

Filmen er sat sammen af lyd fra to forskellige youtube-videoer med John McCutcheon samt den scene i “Oh what a lovely war”, der omhandler begivenheden.

De danske sønderjyders førstemand: H.P. Hanssen 1862-1914

I forbindelse med det forestående 100-års jubilæum for Genforeningen i 1920 har Sprogforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland udgivet en ny bog om de danske sønderjyders førstemand  H.P. Hanssen. Bogen er første bind af i alt to planlagte bind.

Første bind handler om H.P. Hanssens historiske betydning og lederskab indtil udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 og er skrevet af Hans Schultz Hansen, dr.phil. og forskningsleder i Rigsarkivet i Aabenraa.

Den nye biografi indeholder ganske meget nyt, for bortset fra et par tynde hæfter ligger de tidligere H.P. Hanssen-biografier over 70 år tilbage i tiden.

Den nye bog inddrager f.eks. den omfattende forskning i Sønderjyllands historie 1864-1914, som siden har fundet sted. Hans Schultz Hansens bog er således vidensmæssigt opdateret. Den er også mere kritisk over for hovedpersonen.

– Min bog rummer dertil resultater af mine egne studier på udvalgte områder. Således er der navnlig meget nyt om den unge H.P. Hanssen og hans vej til politikergerningen og om H.P. Hanssen som udgiver af Hejmdal, fortæller forfatteren, som begyndte at arbejde med bogen i 2010, i første omgang med delstudier om H.P. Hanssens tid i det danske Folketing 1924-26 og tilsidesættelsen af ham under genforeningsfestlighederne i 1920.

Forud for Genforeningen arbejdede H.P. Hanssen gennem årtier for at fremtidssikre danskheden i Sønderjylland trods det tyske styre. Det begyndte i 1879, da den 17-årige Hans Peter på en gåtur fra sit barndomshjem Nørremølle til Dybbøl Banke besluttede sig til at blive tysk soldat for at kunne blive i hjemstavnen. Som 23-årig betroede han sin forlovede Helene, at han ville påtage sig “en førerstilling” i nationalitetskampen. Den lederskikkelse blev H.P. Hanssen.

Det var i første række hans fortjeneste, at det sønderjyske grænsespørgsmål blev genrejst og løst på et demokratisk grundlag gennem en folkeafstemning i to zoner. Trods modstand og ydmygelser fra kredse, som ønskede en sydligere grænse, fastholdt han dette program. Det blev grundlaget for en dansk-tysk grænse, som tilfredsstillede flest mulig mennesker.

Bogen er på 360 sider, indbundet og illustreret. 248,- kr i boghandelen.

Køb den i boghandelen – eller direkte hos forlaget: Historisk Samfund for Sønderjylland

Hvis du er medlem af Historisk Samfund for Sønderjylland koster bogen kun 148,- kr.

Bind 2 forventes at udkomme i 2020.

22. august 1919. Møde i Fredskomitéens Eksekutive Komité

Møde i F. K.s eksekutive Komité
I Anl. af Henvendelsen fra C. I. S. af 8. Aug. 1919 vedtog den eksekutive Komité 20. s. M. følgende Indstilling til Øverste Raad:

Efter at den eksekutive Komité har gjort sig bekendt med det af den internationale Kommission fremsatte Ønske, foreslaar den enstemmigt:

a) at Kommissionen skal kunne sende en Delegeret til Flensborg;

b) at der tilstilles den tyske Delegation en Note, hvori den underrettes om denne Afgørelse, og hvori den anmodes om, at Kommissionens Delegerede maa blive sat i Forbindelse med hele Afstemnings-Omraadets tyske Myndigheder, saaledes at den internationale Kommissions fremtidige Virksomhed allerede nu kan blive forberedt paa Stedet selv.

De tyske Øvrigheder bør af deres Regering instrueres i Overensstemmelse hermed.

Øverste Raad godkendte 22. s. M. denne Indstilling, hvis Indhold derefter straks blev meddelt C. I. S. i Kbhvn.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

20. august 1919. Grev Bent Holstein om rømningen

Grev Bent Holstein sendte 20. Aug. 1919 flere af Delegationerne ved Fredskonf. og Formanden for dennes eksekutive Komité, André Tardieu, en Skrivelse, i hvilken han paaviste Modsigelserne mellem Teksterne i Traktaten og de all. og ass. Magters Svarskrivelse af 16. juni til den tyske Delegation, og fortsatte:

Af dette kortfattede Sammendrag fremgaar, at

1) Følgeskrivelsen og Svar-Skrivelsen af 16. Juni dels middelbart, dels umiddelbart har fastholdt Bestemmelserne om den tyske Rømning af 3. Zone;

2) Disse to Aktstykker er godkendte af det øverste Raad, inden de blev overrakt de tyske Delegerede i Versailles;

3) Det er ikke sikkert, at det øverste Raad har haft Tid til i alle Enkeltheder at billige Rettelserne i det Eksemplar af Traktaten, som 16. Juni blev overleveret de tyske Delegerede;

4) Paa andre Punkter, hvor der er paavist Uoverensstemmelse mellem Svar-Skrivelsen og Traktatens Tekst, har det øverste Raad erklæret, at det følte sig bundet ved de i Svar-Skrivelsen indgaaede Forpligtelser.

Der melder sig nu det Spørgsmaal, om, trods den danske Regerings utilgivelige Forsømmelighed, en Fortolkning til Fordel for Befolkningen i 2. slesvigske Zone ikke stadig vil være mulig?

I denne Forbindelse tillader jeg mig at gøre følgende Betragtninger gældende:

Paragraf 1 i Art. 109 i Traktaten af 16.— 28. Juni bestemmer, at indenfor en Frist paa 10 Dage efter nærværende Traktats Ikrafttræden skal de tyske Tropper og Øvrigheder, deri indbefattet Overpræsidenterne, Regeringspræsidenterne o.s.v. rømme det samlede Afstemnings-Omraade.

Blandt de her nævnte tyske Øvrigheder har Overpræsidenten og Regeringspræsidenten (thi i den preussiske Provins Schleswig-Holstein findes kun een Embedsmand med hver af de her nævnte Titler) aldrig haft deres Embedssæde i 1. eller 2. Zone. De residerer i Byen Slesvig, som ligger i 3. Zone.

Det er klart, at man her staar overfor en Levning af Traktat-Teksten af 7. Maj, der ikke blot bestemte, at 3. Zone skulde rømmes af Tyskerne, men ogsaa gav Befolkningen i denne Zone Ret til gennem en Folkeafstemning at tilkendegive sin nationale Vilje. Taget efter Bogstaven synes Traktaten af 16. Juni altsaa at aabne Mulighed for, at den internationale Kommission i det mindste virksomt kan overvaage de ovennævnte høje preussiske Embedsmænd.

I samme Art. 109, 1. Paragrafs 4. Afsnit findes imidlertid en langt vigtigere Bestemmelse, der synes i alt ønskeligt Omfang at muliggøre den Fortolkning, som den danske Befolkning i 2. Zone anmoder de høje allierede og associerede Magter om af Retfærdighedsgrunde at gøre gældende. Det hedder her, »at den internationale Kommission skal tage alle Forholdsregler, som synes den egnet til at sikre Folkeafstemningens Frihed, Oprigtighed og Hemmelighed.«

Den danske Befolkning i Mellemslesvig, der siden 1864 har været underkuet og forfulgt af fremmede Embedsmænd, erklærer nu enstemmigt, at Afstemningens Frihed, Oprigtighed og Hemmelighed ikke kan sikres, med mindre den fjendtlige Magts militære Styrker, høje Øvrigheder, Soldater- og Arbejder-Raad fjærnes fra de umiddelbart tilgrænsende Egne mod Syd.

Der synes ikke at findes nogen Hindring for, at den internationale Kommission, som de høje allierede og associerede Magters Mandatar, kan bringe Bestemmelserne i Art. 109, 1. Paragrafs 4. Afsnit i Anvendelse overensstemmende med den interesserede danske Befolknings inderligt og klart udtrykte Ønske. Tværtimod, hvis Kommissionen som Organ for de sejrrige Magter fortolker Traktatens Bestemmelser i Overensstemmelse med, hvad her er sagt, vil den virkeliggøre det øverste Raads sande Hensigter, saaledes som disse er udtrykt i Svar-Skrivelsen af 16. Juni.

Som mellemslesvigsk Udvalgs Repræsentant i Paris tillader jeg mig at anmode Dem om med Deres store Indflydelse at støtte det af hele den danske Befolkning i Slesvig saaledes fremsatte Andragende.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Sabatons nye album med sange om Første Verdenskrig

Det svenske rock-band Sabaton har specialiseret sig i at skrive sange om krige.

Deres seneste album med sange udelukkende om Første Verdenskrig er netop udkommet i sommeren 2019.

Sabatons musik er mange unges første møde med historien om Første Verdenskrig og en indgang til at beskæftige sig mere med emnet.

Læs om Sabaton og albummet på Wikipedia

eller lyt til numrene på nedenstående link til bandets Youtube-kanal.