Alle indlæg af Rene Rasmussen

5. maj 1920. Danske soldater ankommer til Tønder

Edvard Abel Weigel var sergent og skriver ved Sønderjysk Kommandos II. Bataljon, der i maj 1920 skulle til Tønder og forberede Danmarks overtagelse af 1. zone.

Det var en kæmpeopgave som skriver for et så stort og spredt kommando og med min Alder som 7 årig Sergent den yngste skriver i landet, med Stabssergenter og Oversergenter som kommandobefalingsmænd.

Det var en opgave som skulle tænkes nøje igennem og krævede pædagogik, høflig men bestemt Myndighed og slid. Tilmed havde jeg mavekatar og levede ved franskbrød, kogt kød og Fisk.

Min arbejdstid i Odense fra 10/2-1/5 1920, – Datoen for kommandoets Møde – var gennemsnitlig en 16 timer. Alt var udregnet og nedskrevet i befalinger i de mindste enkeltheder med togtider m.m. for godsvogne – kun 63 fyldte vogne med materiel fra synåle og tråd, madvarer for 8 dage, vår til puder og madrasser, Tang til fårene (vaarene), der var intet i Sønderjylland og intet kunne købes, det fandtes ikke. Alt skulle sælges til den civile befolkning, som ikke havde set ordentlig mad i flere År.

Godsvognene afgik i 2 tog: 1 langs Østkysten over Vamdrup – Haderslev – Aabenraa – Sønderborg. I Vamdrup fik de tysk maskine for. Føreren var 1 kpl. af Trainet. Han var instrueret om, at hvis det tyske togpersonel lavede kunster måtte han besætte lokomotivet og med pistol i Hånd tvinge dem til at fortsætte.

Lidt efter Vojens standsede toget og korporalen og to mand krøb op på maskinen og tvang dem til at fortsætte ellers fik de nogle danske klø, det hjalp – de så lidt på Maskinen og så kørte den. Persontoget kørte til Lunderskov, her blev styrkerne til Haderslev og Aabenraa udskilt, resten gik over Bramminge til Tønder. Tysk maskine fra Bramminge. I Skærbæk blev skorstenen – som var lige ved at falde af – bundet fast med ståltråd. I’ Batl. blev sejlet til Sønderborg fra Odense Kanal, ombord i en af marinens gamle skibe, jeg tror det var Herluf Trolle.

På det sidste stykke med toget fra Skærbæk fik vi Madpakkerne frem. Jeg var mavesur og skulle intet have. De andre sagde ”Lad os se din Mad”, jeg viste dem den – kogt kød og Fisk- Ah sagde de andre, vi byttede lidt om, jeg fik en kotelet med skaft og brød, det smagte mig og her holdt min diæt op.

Ved ankomsten til Tønder blev toget ledet ind til kreaturrampen. Stationsforstanderen blev hentet, og vi var klar over det var hans værk, nå, vi skulle så over Sporene 6-8 stykker, men det kunne vi ikke, sagde han, toget sydfra ankom om et par minutter, så han måtte sætte Stopsignal for indkørsel, han lavede et Vrøvl, så til sidst blev han anbragt mellem to menige på sporet og toget blev standset og vi gik over.

Ude på pladsen foran banegården stod et engelsk kompagni opmarcheret for at modtage os. Her så jeg den største Sergent (2,12 m) rødhåret og fregnet. Han var vant til at ordne alt i en fart, under modtagelsen var der en arbejder på en Nybygning, der lavede vrøvl. En, to, tre op ad stigen, en på kassen og ned ad stigen og overgivet til politiet. Hurtigt og godt og sikken Ro.

Privateje. Gengivet med venlig tilladelse af Ebbe Ottosen

29. april 1920. Kommer kronemønten til Nordslesvig, før toldgrænsen flyttes?

Forhandlinger i Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg

Møde 28. April 1920:
Statsminister Friis meddelte, at man havde søgt at opnaa  Kronemøntens Indførelse i 1. Zone uden Toldgrænsens Flytning, idet de i sidste Møde omtalte Forhandlinger med Kommissionen jo var strandet paa, at denne ikke vilde gaa med til Toldgrænsens Flytning.

Regeringen havde derfor sat ind paa at gennemføre en Ordning, hvorved man i Stedet for at flytte Toldgrænsen tilvejebragte en Afspærring mellem 1. og 2. Zone, saaledes at Kronemønten kunde indføres.

Regeringen havde i saa Henseende ført forskellige Forhandlinger med Kommissionen og fundet Imødekommenhed under disse Betingelser.

Endvidere havde Ministeriet formaaet Kammeradvokat Aagesen til som Sagkyndig i juridisk, forretningsmæssig og administrativ Henseende at stille sig til Raadighed for Gesandten i Paris, og Kontorchef Hendriksen var som topografisk Sagkyndig ogsaa stillet til Gesandtens Raadighed.

Statsministeren meddelte yderligere, at det var en Selvfølge, at disse Mænd i et og alt handlede under Gesandtens Ansvar, og at denne igen handlede i Henhold til Instruktion fra Regeringen.

I Anledning af Statsministerens Meddelelse rejstes ingen Indvendinger fra nogen af Mødets Deltagere.

M. H. t. den endelige Afgørelse i det sønderjydske Spørgsmaal meddelte Ministeren, at Kommissionens Indstilling først nu var naaet til Paris, og at Regeringen havde søgt at virke for, at en Afgørelse ikke skulde komme til at foreligge saaledes, at det vilde være udelukket efter Valgene og en ny Regerings Udnævnelse at kunne udøve en saadan Indflydelse, som man vilde finde ønskelig

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, bind 2.

Nye bøger om verdenskrig og genforening

Skodborg hjemstavnsforening og arkiv har udgivet en række bøger om sognets krigsdeltagere, faldne – og om tiden under tysk styre.

Det drejer sig om følgende:

Keld Mortensen:” Krigsdeltagere fra Skodborg sogn i Den store Krig 1914-1918”. Bind 1-3

Pris: alle 3 bind: kr. 500,00 – enkeltvis: kr. 200,00
Tidligere udgivelser kan stadig købes:
Keld Mortensens
“Skodborg Sogns faldne i Den store Krig”
og
”Skodborg under den store Krig” – Nogle glimt af krigens indvirkninger på hverdagen”.
Læs mere om disse udgivelser på foreningens hjemmeside her
Alle  bøger kan købes ved henvendelse til Skodborg Hjemstavnsforening og Arkiv

Alle bøgerne er rigt illustrerede.

Vi har åbent mandag og onsdag fra kl. 9 – 12
Du finder os i Skodborg, Søndergade 2, 6630 Rødding.
Kontakt os på tlf. 64647769 og mail: skodborg-arkiv@bbsyd.dk

Nyt, stort tobindsværk om afstemning og genforening

Steffen Riis har skrevet og udgivet et uhyre velillustreret tobindsværk om afstemningerne og genforeningen i 1920.

Læs nedenfor om begge bind.

Genforeningen 1920 – Vi vil hjem, hjem til Danmark

Bogværkets bind 1 fortæller om begivenhederne i Sønderjylland i perioden 10. januar til 15. juni 1920. Den 10. januar 1920 trådte Versaillestraktaten i kraft og Den Internationale Kommission påbegyndte forberedelserne til folkeafstemningen i Nordslesvig. Den 5. juli 1920 underskrev den danske gesandt i Paris traktaten, der overdragede suveræniteten over Sønderjylland til Danmark.

Genforeningen 1920 – Genforeningsfesterne juli 1920

Bind 2 handler om genforeningsfesten, der startede i København den 9. juli 1920, hvor kongen underskrev “Indlemmelsesloven”, de endeligt gjorde Sønderjylland til en del af Danmark.

Samme dag afsejlede kongefamilien med kongeskibet “Dannebrog” til Kolding, hvorfra kongen den 10. juli 1920 kørte til Frederikshøj og red på den hvide hest over den gamle grænse.

Efter ridtet over grænsen besøgte kongen Christiansfeld, Haderslev og Aabenraa, og næste dag Sønderborg, hvor den store Genforeningsfest blev afholdt i Kongeskansen på Dybbøl Banke.

Den 12. juli aflagde kongen besøg i Tønder. Dermed var det officielle besøg afsluttet, men kongefamilien blev endnu 3 dage i Sønderjylland, hvor de aflagde besøg i en række mindre byer.

Den 16. juli 1920 sejlede kongen og dronningen fra Haderslev hjem til residensstaden med kongeskibet, og dagen efter blev de modtaget af 20.000 københavnere på Toldboden.

Bøgerne er skrevet af Steffen Riis, Værløse og udgives med støtte fra Kolding Kommune af Danmarkssamfundet, Kolding.

Bogværket udgives ved en højtidelighed på Genforenings- og Grænsemuseet i Frederikshøj den 10. februar 2020. De to bind er tilsammen på 525 sider med mere end 900 billeder.

Bøgerne (to bind) koster kr. 499,00 + forsendelse kr. 60,00. .

Bøgerne kan bestilles hos:

Forfatteren: Steffen Riis, e-mail: steffenriis@privat.dk, mobil/SMS 2386 0624

Udgiveren: kolding@danmarkssamfundet.dk, mobil/SMS 2324 6555

Betaling til Middelfart Sparekasse, reg. 0759 konto 3230490049 husk at oplyse navn og adresse.

Se mere på forfatterens hjemmeside

De danske sønderjyders førstmand og genforeningens arkitekt. Den store biografi om H.P. Hanssen er nu komplet

Forfatteren, Hans Schultz Hansen, har skabt et to-binds værk om de dansksindede sønderjyders førstemand H.P. Hanssen, som var arkitekten bag Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.

Bind 1: De danske sønderjyders førstemand H.P. Hanssen 1862-1914

Bogen handler om H.P. Hanssens historiske betydning og lederskab indtil udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 og er skrevet af Hans Schultz Hansen, dr.phil. og forskningsleder i Rigsarkivet i Aabenraa.

Den nye biografi indeholder ganske meget nyt, for bortset fra et par tynde hæfter ligger de tidligere H.P. Hanssen-biografier over 70 år tilbage i tiden. Den nye bog inddrager f.eks. den omfattende forskning i Sønderjyllands historie 1864-1914, som siden har fundet sted. Hans Schultz Hansens bog er således vidensmæssigt opdateret. Den er også mere kritisk over for hovedpersonen.

– Min bog rummer dertil resultater af mine egne studier på udvalgte områder. Således er der navnlig meget nyt om den unge H.P. Hanssen og hans vej til politikergerningen og om H.P. Hanssen som udgiver af Hejmdal, fortæller forfatteren, som begyndte at arbejde med bogen i 2010, i første omgang med delstudier om H.P. Hanssens tid i det danske Folketing 1924-26 og tilsidesættelsen af ham under genforeningsfestlighederne i 1920.

Forud for Genforeningen arbejdede H.P. Hanssen gennem årtier for at fremtidssikre danskheden i Sønderjylland trods det tyske styre. Det begyndte i 1879, da den 17-årige Hans Peter på en gåtur fra sit barndomshjem Nørremølle til Dybbøl Banke besluttede sig til at blive tysk soldat for at kunne blive i hjemstavnen. Som 23-årig betroede han sin forlovede Helene, at han ville påtage sig “en førerstilling” i nationalitetskampen. Den lederskikkelse blev H.P. Hanssen.

Det var i første række hans fortjeneste, at det sønderjyske grænsespørgsmål blev genrejst og løst på et demokratisk grundlag gennem en folkeafstemning i to zoner. Trods modstand og ydmygelser fra kredse, som ønskede en sydligere grænse, fastholdt han dette program. Det blev grundlaget for en dansk-tysk grænse, som tilfredsstillede flest mulig mennesker.

Bogen er på 360 sider, indbundet og illustreret.

Bind 2: Genforeningens arkitekt: H.P. Hanssen 1914-1936

Allerede under verdenskrigen satte han de første streger til en ny grænse, men virkede mest for at hjælpe sønderjyder i nød. Ved Tysklands nederlag i efteråret 1918 rejste han grænsespørgsmålet.

Med Aabenraa-resolutionen tegnede han den bærende konstruktion for Genforeningen: folkeafstemningen i to zoner. Som minister for sønderjyske anliggender 1919-20 samordnede han forberedelserne til landsdelens indlemmelse i Danmark. Tegningens mange detaljer kom på plads.

Samtidig blev han hovedperson i den bitre grænsestrid. Han stod fast på folkenes selvbestemmelsesret og trodsede stemningsbølgen for en sydligere grænse. Det kostede dyrt. Han blev afskediget og trængt til side under genforeningsfesterne, og hans plan om en sønderjysk rigsdagsgruppe mislykkedes. Men hans grænsepolitik sejrede og lagde fundamentet til nutidens fredelige forhold mellem danskere og tyskere.

1920’erne blev et antiklimaks for H.P. Hanssen. Som nationalpolitiker trivedes han ikke i dansk partipolitik. Tiden som folketingsmand for Venstre blev kort. I stedet lagde han sine kræfter i forsvaret for den nye grænse. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev grænsespørgsmålet atter betændt. H.P. Hanssen blev forgrundsfigur i kampen mod grænseflytning og nazisme.

Bogen er på 335 sider, indbundet og illustreret med kendte og mindre kendte fotos og forsynet med et navneregister til begge bind ved Hans-Ole Mørk.

Forfatteren

Hans Schultz Hansen, født 1960, dr.phil., forskningsleder i Rigsarkivet i Aabenraa, adjungeret professor ved Center for Grænseregionsforskning og formand for Historisk Samfund for Sønderjylland. Han har også skrevet forgængeren til denne bog, De danske sønderjyders førstemand: H.P. Hanssen 1862-1914, som udkom i 2018 og har fået fine anmeldelser.

Bind 1 og 2 samlet koster 248,- kr for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og 398,- for ikke-medlemmer.

 

DSK-årbøger til salg

En god ven af denne hjemmeside, Dan Obling fra Toftlund, har flere sæt DSK-årbøger og en del løse årbøger i overskud.

Han tilbyder derfor følgende (DET GÅR STÆRKT! DE KOMPLETTE SÆT ER BEGGE SOLGT):

Komplet serie af DSK-årbøger 1941-1972 (pæn stand): 450,- kr SOLGT!

Komplet serie af DSK-årbøger 1941-1972 (slidt, men uden mangler): 350,- kr. SOLGT

Mange enkelte årgange af DSK-årbøger: 15,- kr. pr. stk.

Dan kan kontaktes på mail wolter@mail.dk eller telefon 20 49 08 05

Er du på Facebook? Så hjælp os med at få besøgende i denne lukketid

Museerne er lukkede pga. corona-krisen, og det er trist for alle parter. Men der er ét sted, hvor vi stadig kan være “åbne”, og det er på Facebook.

Som mange vil vide, er det Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, der var blandt initiativtagerne og stadig har hovedredaktionen af denne hjemmeside. Facebookbrugere blandt vores læsere her kan hjælpe os med at holde et “besøgstal” ved at gå ind på Sønderborg Slots Facebookside og følge eller “synes godt om” siden.

Klik på linket nedenfor, så kommer du direkte ind på Facebooksiden.

Mange tak!

https://da-dk.facebook.com/soenderborgslot/

Og giv også gerne vores samarbejdspartnere i Historie Haderslev et “like”, nu I er i gang.

https://www.facebook.com/Historiehaderslev/

14. marts 1920. Valgdagen i 2. zone: “Slesvig Holsten visen og ”Wir wollen keine Dänen sein” lød uafbrudt.”

Snedkermester Jørgen Petersen, Avnbøl, havde sluttet sig til Flensborg-gruppen. Han I sine erindringer fortæller han om sine oplevelser under afstemningskampen.

På valgdagen søndag den 14. marts 1920, var vi tilsagt til at drikke morgenkaffe på hotellet kl. 8 sammen med de tilrejsende og andre danskere fra Nibøl. Jeg var med til at hejse et stort dannebrogsflag på hotellet. Der mødte så en større flok unge mennesker, der sammen med en del drenge hujede og peb og lavede opløb udenfor. Vi telefonerede så til politistationen og kort efter marcherede en politipatrulje op udenfor, og så gav det luft.

[…]

Vi havde dengang gæstestuen og 6 værelser lejet for 100 mark dagligt, og vi kunne få at spise og drikkevarer, alt hvad vi ønskede. Undertiden fik vi en passiar med gæster, der, der kom til skænkestuen ved en tepunch, som vi spenderede på dem, men vistnok i de allerfleste tilfælde ”Ohne Erfolg”.

[…] En del af os, deriblandt også jeg, blev på valgdagen den 14. marts sendt ud til de omliggende valglokaler for at påtale mulige misligheder og forsøg på valgtryk. Vi fik et legitimationsbevis udstedt af den internationale kommission i Flensborg. Jeg blev sendt hen i valglokalet i Nibøl og modtoges til at begynde med af fjendske blikke af valgkomiteen. Da jeg fremviste mit kort, bad man mig dog høfligt en stol. Jeg opdagede hurtigt, at man gennem et par opstillede klædeskabe, som dannede væggen for det såkaldte hemmelige rum, iagttog hvilke stemmesedler de enkelte vælgere brugte, og min protest herimod toges også til følge. Hen på eftermiddagen blev jeg afløst af Sofus Godt, Gammelgab.

Kl. kvart i tre rejste jeg med ekstra tog tværsover til Flensborg, hvor gaderne var tæt pakket af mennesker. Der var stærk blæst, som om aftenen afløstes af regn. Man så dannebrog ude over hele byen, især i den nordlige del, hvor enkelte af smågaderne ind mod Skibbroen var helt rød/hvide, Der var dog også mange til dels meget store skibsflag i de tyske farver udhængt på murene i de store huse, især på Holmen. Jeg talte med Valdemar [Sørensen] oppe på Flensborg Avis’s kontor, og også med [Ernst] Christiansen, [J.N.] Jensen og Tage Jessen.

Kl. 8 var der danske møder flere steder i byen. Der var et egetræs skib med danske Sønderborgere, og jeg var til møde i ”Borgerforeningen”. Her talte mange af de i 1864 fordrevne danske embedsmænds børn. Hen imod kl. 10 indløb de første valgresultater, som omtrent alle var uheldige. Stemningen blev efterhånden trykket, især da alle byens kirkeklokker på én gang slog ind med at ringe tyskernes sejr ind. Slesvig Holsten visen og ”Wir wollen keine Dänen sein” lød uafbrudt.” […]

12. marts 1920. Jørgen Petersen på agitation i Nibøl: “Jeg mærkede hurtigt, hvad klokken var slået.”

Snedkermester Jørgen Petersen, Avnbøl, havde sluttet sig til Flensborg-gruppen. Han I sine erindringer fortæller han om sine oplevelser under afstemningskampen.

Den 12. marts 1920 rejste jeg videre til Nibøl efter at blev jeg opfordret af den danske valgkomite i de frisiske egne om ufortøvet at indfinde mig på Central Hotel i Nibøl. Her var vi indlogeret en hel stab af danske agitatorer, bl.a. Jørgen Nissen, Stenderup, Sofus Godt, Gammelgab, Jørgen Andresen, Nybøl, Jørgen Zachariassen, Dybbøl, Jørgen Grau, Gabøl, P. Fuglsang, Maugstrup, Simonsen, Flooh, Troels Beire, Roager, Varming, Råhede, Reinholdt, Oksgård m.fl.

Der holdt altid biler til vor rådighed. Vi kunne kun opgive hvor vi ville hen i omegnen, ligesom vi altid kunne få af mad og drikke på hotellet, hvad vi ønskede.

Jeg var især ude i håndværkerkredse og forsøgte at påvirke mine standsfæller i dansk retning, men mærkede hurtigt, hvad klokken var slået. Tyskerne havde haft for lang tid til at udfolde en voldsom agitation og folkene var for det meste frisisk orienterede.

I nogle loftsværelser på Central Hotellet havde vi store stabler af alle slags varer, mel, gryn, ris, sukker, alle slags kolonialvarer, håndværkstøj m.m., som var bestemt til at bruges ved valgagitationen. Det var det, som tyskerne nu kalder ”Speck”.

Undertiden kom der så folk ved aftenstid, små hold på 3-5, og bad om at få danske stemmesedler. De blev så modtaget venligt, blev beværtet og fik nogle gode pakker med, men om de danske stemmesedler blev afgivet er vel nok i de fleste tilfælde tvivlsomt.

Om aftenen den 12. marts havde vi modtagelsesfest for 14 danske stemmeberettigede. (sådanne hold kom tilrejsende nordfra med togene de sidste dage før afstemningen i 2. zone). Disse modtoges så af os og andre danske på stationen.

Hvis de ingen slægtninge havde at holde sig til, blev de helt gratis indlogeret på Central Hotellet, som vi havde lejet. Alle rejsedeltagerne fik ved ankomsten varm spise og eller alt, hvad de behøvede straks ved ankomsten, og hele tiden, indtil valget var forbi.

Ved den festlige sammenkomst om aftenen var der mange som talte, og stemningen var højt oppe.

De fleste tilrejsende var dog tyskere, som kom med togene sydfra. Disse modtoges på banegården af musikkorps, som ideligt spillede ”Schleswig-Holstein meerumschlungen. De blev indlogeret hos tyskere.

Tak til Tak til Lars Anker Petersen.

11. marts 1920. I Klægsbøl: “Der var kun ganske få danske her, og de var bange”

Snedkermester Jørgen Petersen, Avnbøl, havde sluttet sig til Flensborg-gruppen. Han I sine erindringer fortæller han om sine oplevelser under afstemningskampen.

”Den 11. marts 1920 blev jeg opfordret til straks at møde i Flensborg for at deltage i arbejdet for afstemningen den 14. marts.

Jeg meldte mig på kontoret for ’Mellem Slesvigsk udvalg’. Nede ved Sommers Hotel traf jeg mange kendte danske nordslesvigere.

Her holdt 25 automobiler fra Kolding til vor rådighed. Kl. 5 indkom den danske damper ”Nakskov” med tilrejsende.

Jeg var oppe på Søndertorv og så et mægtigt tysk demonstrationsmøde.

Jeg rejste hen imod aften med en bil til Læk, hvor jeg meldte mig til tjeneste på valgkontoret i Centralhotellet. Her var Hans Madsen, Roost, H. Thomsen, Roost, to brødre Enemark fra Gabøl, Schmidt fra Djernæs, Kr. Iversen, Sønderballe, Jørg. Nissen, Stenderup, Nik. Nissen, Riis m.fl.

Jeg tog en bil af dem vi havde til vor rådighed og besøgte skrædder Madsens broder i Klægsbøl. Der var kun ganske få danske her, fortalte man mig, og de samme var bange. […]

Tak til Lars Anker Petersen.

10. marts 1920. “Nu er han borte, og ingen vil savne ham.” Amtsforstander Rafalski har forladt Nordslesvig

Simon Oscar Edmund Rafalski blev kommissarisk amtsforstander i Rødding i april / maj 1913. Han var udpræget danskfjendtlig og blev udvist af CIS i forbindelse med folkeafstemningen.

Flensborg Avis kunne den 10. marts 1920 give ham følgende svada med på vejen:

”Tidligere Amtsforstander Rafalski, der – som bekendt – blev udvist af den internationale Kommission, skal efter Forlydende opholde sig i Kiel. Da han fratraadte, var det vistnok ellers hans Mening, at han med sin Familie vilde blive boende i Rødding i Sommer, da han havde lejet Lejligheden, hvor han boede, indtil 1. Oktober. Men saa kom Udvisningsordren, der maa siges at være velfortjent og som ingen beklager.

Saa blev Planen for Fremtiden omlagt og nu rejser hans Familie, der endnu bor i deres gamle Bolig, nok i en nær Fremtid sydpaa til det Land og Folk, for hvilket Hr. Rafalski i Prøjsernes Velmagtsdage var en saa tro og ihærdig Repræsentant.

I Lørdags Eftermiddag var der Auktion over en Del af hans Bohave, der for øvrigt kostede store Priser i værdiløse tyske Mark, men som Hr. Rafalski vel nok vil faa Brug for i det forsultede og forarmede ”store Fædreland”, der med Hensyn til Skatter og Afgifter vil være som en Tønde uden Bund, hvori det sporløst forsvinder og i en ret uhyggelig Grad minder om Faraos Drøm om de syv magre Køer, der aad de syv fede uden at det kunde kendes paa dem.”

Og den 8. maj fik han lige en tur til:
”Tidligere Amtsforstander Rafalski, der før Afstemningen blev udvist af Afstemningsomraaderne tillige med flere andre ligesindede Kolleger og siden har opholdt sig i Kiel, vendte for 8 Dage siden tilbage til Rødding til sin Familie, der indtil nu har boet i Amtsforstanderboligen, for at hjælpe ved Sammenpakning og Flytning af Bohavet. I sidste Uge kom en Flyttevogn, og derefter rejste Familien bort fra Byen.

Rafalski hørte til de konstituerede Amtsforstandere, som Rødding, Toftlund og Skærbæk Amtsdistrikter lige siden Amtsforstanderembedernes Oprettelse i 1889 har haft at trækkes med og som blev rekrutterede af alle mulige militære og borgerlige Stillinger. Rafalski var saaledes forhenværende Apoteker i Skærbæk, den forrige v. Massow afgaaet Gendarmeri-Ritmester i Haderslev osv. Men gode Prøjsere var de alle. Rafalski kom hertil 1. April 1913 og gjorde sig snart bemærket som Prøjsernes haandgangne Mand og Ven af at straffe dansksindede Mænd, som intet havde forbrudt sig, med Udvisning af deres danske Tjenestefolk.

– Saa kom Krigen 1914 og dermed rigtig frit Spil for Rafalskis danskfjendtlige Sindelag. Det er jo bekendt nok, at han lod tre af Byens dansksindede Mænd uden nogen Grund arrestere og bortføre, blandt andre ogsaa Gaardejer August Lassen her, der nu sidder som Amtsforstander og Rafalskis Efterfølger i Embedet. Men særlig ildeset blev han ved at hindre dansksindede Mænd, som var indkaldte i Krigen, ved mistænkeliggørende Paategninger paa deres Ansøgninger om Orlov.

Nu er han borte, og ingen vil savne ham. Men i lange Tider vil han af mange Mænd og Kvinder blive mindet med Bitterhed og Harme som en af de Mænd, der – da det kneb haardest for den undertvungne sønderjyske Befolkning -, hjalp godt med til at gøre dem Kaarene saa mørke og tunge som muligt.

Men der gaar en Nemesis gennem Livet, og den har Hr. Rafalski vist allerede begyndt at føle.”

Mange tak til Jørgen Larsen, der har sendt historien til os. /RR

Anmeldelse: Simon Kratholm Ankjærgaard: Genforeningen 1920

Medarbejder ved Den store Krig 1914-1918 Steffan Mulle Markussen har læst

Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet af Simon Kratholm Ankjærgaard

og skrevet nedenstående anmeldelse.

Bogen er på 400 sider i stort format og rigt illusteret. Den koster 399,- kr. (vejl.) i boghandelen.

Journalisten og historikeren Simon Kratholm Ankjærgaard har i samarbejde med journalisten og forfatteren Ole Sønnichsen begået det fyldige værk Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet, der er udgivet på Storyhouse.

Visuelt er Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet et værk mere eller mindre i størrelse af en kaffebordsbog, og den er, som kaffebordsbøger ofte er, rigt illustreret med velvalgte både halv-, hel- og dobbeltsidede illustrationer og billeder. Den pynter både på kaffebordet og i reolen, for der er gjort noget ud af præsentationen.

Det store spørgsmål må da så være, hvorvidt Simon Kratholm Ankjærgaard har formået at matche bogens smukke ydre med et dybdegående indre?

Forfatteren søger i bund og grund at forklare og formidle fortællingen om hvorfor og hvordan Genforeningen kom i stand og at den ikke var en naturlighed, som ville ske lige meget hvad, men at den derimod var et produkt af hårdt arbejde, politisk snilde og hjælp fra store begivenheders konsekvenser. Dette gør han ved at gå tæt på både de kendte og de ofte glemte begivenheder, der udspillede sig i tiden op til, under og efter Genforeningens realisering. Fokus er i høj grad lagt på nøglepersoners personlige fortællinger og i mindre grad på klassisk baggrundshistorie.

I det første kapitel starter forfatteren ud med to sideløbende historier: den sønderjyske krigsfange Lorenz Jepsen og ”trekløveret” i Berlin bestående af H.P. Hanssen, Nis Nissen og Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager. På den måde søges Genforeningens historie repræsenteret af den almindelige befolkning og de aktive politiske aktører, hvilket fortsætter gennem hele bogen – dog med en klar overvægt til de politiske kredse, der i bogens løb bliver udvidet med andre nøglepersoner i både Aabenraa-, Flensborg- og Dannevirkebevægelsen. Hertil kommer personer i den danske samt den tyske regering, i gesandtskaberne samt i Den Internationale Kommission (Commission Internationale de Surveillance de Plebiscite Slesvig (CIS)).

Der hvor fokusset på nøglepersoner og skæbnefortælling virker stærkest på jeres ydmyge anmelder, er i ”trekløverets” samarbejde og splittelse, som gennem det maleriske og indimellem næsten poetiske sprog kommer til at fremstå som en klassisk tragedie. Dog skal det ikke forstås som om værket foregiver at være skønlitterært, da der bogen i gennem arbejdes tæt med de historiske kilder ved både henvisninger og direkte citater.

Ulempen ved denne fortælleform, som den udformer sig her, er at de historiske udviklinger og tilhørende intriger til tider kan virke en smule forsimplede og styrede af meget få personer. Et eksempel herpå er dannevirkemanden Ionas Collin, der her bliver brugt som repræsentant for stort set hele Dannevirkebevægelsen. Der kan naturligvis ikke være tvivl om Collins vigtighed i bevægelsen, men andre toneangivende medlemmer kommer ved denne fortælleform til at træde kraftigt i baggrunden og virke næsten ligegyldige i bevægelsen.

Det er tydeligt at forfatteren har fundet de politiske processer, forhandlinger og personlige modsætninger imellem de politiske aktører op til afstemningerne særligt interessante, da de i forhold til sideantal fylder mest og udgør de mest tilbundsgående kapitler i bogen. Det betyder at de andre emner udover forhandlingerne før afstemningerne mellem især den danske regering, ententen og Nordslesvigsk Vælgerforening fremstår en smule mindre velbeskrevne og til tider lidt forhastede. Efter anmelderens mening kunne emner som f.eks. de tysksindedes reaktioner og politiske organisationer have fyldt mere end de gør.

Disse er dog i det store og hele mindre anker, da Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet overordnet set er en meget interessant og flot fortalt historie om en af de sidste hundrede års vigtigste begivenhedsforløb i Sønderjylland og Danmark.

Til slut i efterskriftet binder Simon Kratholm Ankjærgaard fortid og nutid sammen med historien om Rasmus Christian Petersen, der er Ankjærgaards oldefar og hans personlige forbindelse til Første Verdenskrig, Genforeningen og Sønderjylland. Rasmus’ skæbne, som også har ligheder til skæbner i mange andre familier med sønderjyske rødder, opfordrer anmelderen den interesserede læser til for sin egen skyld selv at læse i bogen, da den fortjener det.

Dommen

Kort sagt har Simon Ankjærgaard skrevet en interessant bog om et interessant og meget aktuelt emne med masser af personlige historier bundet sammen af de store og mindre begivenheders gang. Visse emner kunne være beskrevet dybere eller anderledes, men de personlige historier og det politiske spil står knivskarpt. Derudover er bogen fyldt med velvalgte billeder og står flot i bogsamlingen.

Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet henvender sig særligt til de, som interesserer sig for sønderjysk og naturligvis dansk historie og gerne vil vide hvad Genforeningen er for en størrelse og til de, som allerede er bekendt med emnet og vil dybere ned i det politiske spil, der lå bag det hele og lære centrale personer bedre at kende.

Steffan Mulle Markussen

Programserien Adskilt – Genforenet – Efterladt – Afsnit 6: På jagt efter Sikringsstilling Nord

TV-stationen DKSYD sender for tiden en serie om Sønderjyllands historie i anledning af Genforeningen. De kan bl.a. ses på stationens Youtube-kanal.

www.youtube.com/watch?v=Q9Drza1ipns

DKSYD skriver:

Ud over de mange sønderjyder, som blev tvunget til at gå i krig for Tyskland under første verdenskrig, så har krigen også sat sine tydelige spor i Sønderjylland. I sjette afsnit af Adskilt – Genforenet – Efterladt, er vi på jagt efter spor fra de tyske militære installationer i det sønderjyske. Produceret af DKsyd DKsyd – Store Rådhusgade 9a – DK-6400 Sønderborg www.dksyd.dk – redaktion@dksyd.dk. https://www.facebook.com/dksydtv/

Opfordring: Meld dig ind i Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord

Vore gode venner i Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord har sendt os følgende:

Vil du støtte vores arbejde?

Så meld dig ind i Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord.

Kontingentet er kr. 100 årligt.

Det kan du gøre her via dette link https://www.place2book.com/da/sw2/sales/875ypx9hcp

Hvis du ikke har internet eller dankort kan kontingentet indbetalt på konto 7933 4005166 med oplysninger om navn, mail og telefon.

Der er generalforsamling den 26. marts 2020 kl 19 i foreningens lokale på Agerskov Skole, Nørregade 17, 6534 Agersk
ov.

Dagsorden er

1. Valg af dirigent
2. Valg af referent og stemmetæller
3. Aflæggelse af bestyrelsens beretning
4. Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse
5. Indkomne forslag
(sendes til formanden på mbn@sikringsstillingnord.dk seneste 8 dage inden generalforsamlingen)
6. Valg af
a. bestyrelsesmedlemmer
Dan Obling
Ena Pedersen

b. revisor
Carl Erik Christensen
7. Eventuelt

Foredrag

Efter generalforsamlingen vil museumsinspektør arkæolog Tenna R. Kristensen fortælle om sit arbejde med fredningen af sikringsstillingen.

Tilmelding

Hvis man vil være sikker på at have en stol at sidde på og en kop at drikke af, beder vi om, at man giver næstformanden besked om deltagelse på mail do@sikringsstillingnord.dk
Vel mødet.

Med venlig hilsen
Pbv Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord.
Ena Pedersen, kasserer.

2. marts 1920. Flensborg magistrat afviser danske klager

I Anledning af en Artikel i Flensb. Av. om det høje Vælgertal i Byen afgav Magistraten følgende Protest til C. I. S. (Berl. Tid. (Aften), 2. Marts 1920):

»Flensborg Avis« forsøger at give det Indtryk af, at 6.000 Personer uberettiget er indført paa Stemmelisterne. Den hævder, at  Boligattesterne er overfladisk udfærdigede, og at der er blevet stillet de derved ansatte Folk Straf i Udsigt, fordi de ikke vilde have ladet disse Vidnesbyrd gaa gennem Det tyske Udvalg.

Magistraten maa paa det skarpeste protestere mod dette Forsøg paa allerede før Afstemningen at mistænkeliggøre  Afstemningsresultatet.

Ogsaa vi er overraskede over det høje Antal Stemmeberettigede i  Flensborg. Vi antager, at der i stor Stil er sket Dobbeltindførelser, idet Personer er optaget baade paa Liste 1 og 3. Dette vil vise sig ved Eftersynet, som Kontrolkommissionen foretager.

løvrigt tillader vi os at forelægge følgende for den høje Kommission:

Magistraten var allerede i 1919 fuldt klar over, at Gennemførelsen af Afstemningen i en By paa Flensborgs Størrelse ikke kunde  forberedes i Løbet af faa Uger. Vi besluttede derfor, ligesom enkelte Byer i 1. Zone, at begynde med Forberedelser allerede i Sommeren 1919.

I Juli 1919 blev der udsendt til alle Husholdninger Spørgeskemaer, i
hvilke de formentlig Stemmeberettigede skulde indføre sig. Disse blev samlede og prøvede, og derefter blev der opstillet en foreløbig Liste over de Stemmeberettigede.

Vi har bestræbt os paa at udføre dette Arbejde ganske upartisk og opfordrede de Danske til at være med i Arbejdet, men dette blev paa det skarpeste afvist.

Vi har paa det nøjeste prøvet disse Lister, hvad enten Stemmeretten
havde sin Grund i Fødsel eller 20-aarigt Ophold. Vi har derpaa udleveret de saaledes prøvede og rettede Lister til begge politiske Udvalg.

Siden dette Tidspunkt har begge Partier haft Mulighed for at undersøge disse foreløbige Lister. De indeholdt i Sommer 24.933 Stemmeberettigede, bosiddende i Flensborg.

Den nuværende Liste indeholder 29.718. Denne Forøgelse skyldes
tildels, at en Del ikke udfyldte Listerne i 1919, dels, at en Del siden
den Tid er fyldt 20 Aar.

Vi har siden Begyndelsen af Listeopførelsen paa samme Maade for begge Partier muliggjort Eftersyn af Listerne.

Det er ikke sandt, at de ved Arbejdet ansatte er blevet truet med Straf af politiske Grunde. En Gang er to Skrivere blevet afsatte, fordi de havde taget Drikkepenge for Udfærdigelse af Pas.

Det store Antal af Stemmeberettigede er iøvrigt ikke saa  uforklarligt.

Befolkningen er langtfra saa vekslende som i andre Byer. Den sidste Folketælling i 1905 viste, at af 53.771 Indbyggere var 23.838 født i Flensborg, desuden 22.380 i Provinsen Slesvig-Holsten.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

1. marts 1920. Slesvig-Holstenere! Tillad ikke, at man sønderriver Eders  Hjemstavn!

I Rendsborg samledes 1. Marts 1920 200 slesvig-holstenske  Repræsentanter for Stænderne, Handel, Haandværk, Industri og Landbrug, for Arbejderstanden, Gejstligheden samt Universitetet
i Kiel; endvidere mødte der Delegerede fra alle politiske Partier, fra Det tyske Udvalg i Flensborg, fra Slesvig-Holstener-Forbundet samt fra Provinsiallanddagen og den preussiske Landsforsamling.

Forsamlingen vedtog enstemmigt følgende Res. (Flensb. Av. 3. Marts 1920) :

De i Rendsborg 1. Marts 1920 forsamlede Slesvig-Holstenere forlanger af Statsregeringen, at den ufortøvet retter et Dekret til Slesvig-Holsten, der sikrer vort Lands gamle Friheder i Forvaltning og Kultur samt Udformningen af en muligst vidtgaaende  Selvforvaltning med Landets Godkendelse og efter demokratiske Grundsætninger.

De paalægger Borgmester Timm af Rendsborg, den Deputerede Iversen i Munkbrarup og den Deputerede Michelsen i Flensborg straks at forelægge dette Andragende for Statsregeringen og at arbejde for dets Vedtagelse. De erklærer dette Krav for det enige, uløseligt forbundne slesvig-holstenske Lands urokkelige fælles Maal.

I Tilslutning hertil udstedte Forsamlingen et Opraab til den slesvig-holstenske Befolkning, undertegnet »Efter Bemyndigelse fra de i Rendsborg forsamlede Slesvig-Holstenere« af Overborgmester Dr. Todsen, Flensborg, Borgmester Timm, Rendsborg, og Medlem af Nationalforsamlingen Iversen, Munkbrarup:

Slesvig-Holstenere!
I Aarhundreder har Slesvig og Holsten levet sammen i det inderligste og lykkeligste Fællesskab. I Fællesskab blødte de paa utallige Valpladser, i Fællesskab forsvarede de deres tyske Folkelighed, deres Ejendommeligheder og deres Rettigheder, i Fællesskab værgede de sig imod ethvert Forsøg paa at trække en Skillelinje mellem dem.

Nu truer der nordfra deres Fællesskab en Livsfare saa alvorlig som aldrig tilforn.

Danskerne sætter med brutal Aabenhed alt paa eet Kort; trods sin overvældende Tyskhed er hele anden Zone det danske Maal.

Slesvig-Holstenere! I den tolvte Time opfordrer vi eder til fælles Kamp for at værne vor havomslyngede Hjemstavns truede Lykke.

Slesvigs Folk staar i den haardeste Kamp om en national  Retfærdighedens Grænse. Eder, Holstenere, kalder det til Hjælp. Vore Fædres Aand er vaagnet i os, vor Hjemstavns store Fortid.

Dybt alvorligt er dette Øjeblik. Hør ikke op med at raabe fra Mund til Mund og ud over den vide Verden: Vi Slesvig-Holstenere er enige; vi forbliver tro, som vore Fædre har været det.

Netop I Holstenere, Borgere, Bønder og Arbejdere! Vi slesvigske og holstenske Mænd tilraaber Eder: Protestér paa Massemøder mod den truende Voldførelse af vor nationale Ret.

Faren staar for Døren. Tillad ikke, at man sønderriver Eders  Hjemstavn eller undertrykker Eders Folkeejendommelighed. Hele Eders Lykke dg hele Fremtiden og Børn og Børnebørns Ro
staar paa Spil.

Den blaa-hvid-røde Fane er hejst. Fastere end nogen Sinde slutter vi Kreds om den. Slesvig-Holsten er vert Kampraab. Frie Slesvig-Holstenere!

Støt derfor vort Krav til Statsregeringen om øjeblikkelig  Virkeliggørelse af en vidtgaaende Selvstændighed, der svarer til vore gamle Rettigheder. Vi vil forvalte os selv, selv pleje vor Folkeejendommelighed.

Som vi uløseligt hører til vort store tyske Folk, saaledes er vi ogsaa uløseligt knyttede sammen.

Fra Slesvig er det engang udgaaet, fra Holsten klinger det tilbage, vor Hjemstavns fælles Sang: »Schleswig-Holstein stammverwandt, bleibe treu, mein Vaterland.«

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Hans Horn-udstillingen: Sidste chance den 15. marts!

Nu er det snart sidste chance for at se den meget roste udstilling på Sønderborg Slot med værker af maleren og krigsveteranen Hans Horn.

Museet har åbent tirsdag-søndag 13:00-16:00.

Museum  Sønderjylland skriver:

Museum Sønderjylland præsenterer fra efteråret 2019 en helt særlig kunstudstilling på Sønderborg Slot. Her har museet fået adgang til en stor samling af værker, som lægen Hans Horn har efterladt sig.

De groteske, gruopvækkende, men også farverige og humoristiske skildringer af krigen, mennesket og religion viser på en gribende måde et menneskes kamp for at forstå og bearbejde krigsoplevelserne ved at skrive om dem og ikke mindst male dem. Arbejdet med tekst og billeder gjorde det muligt for Hans Horn at komme igennem hårde kvæstelser, traumatiserende oplevelser ved fronten og ikke mindst oplevelserne i krigslazaretterne, hvor Horn i slutningen af krigen arbejdede som kirurg. Hans Horn skildrede det hele i sine optegnelser og sine værker – råt, bizart og helt uden filter.

På udstillingen vises et stort udvalg af Hans Horns værker, der er med til at belyse den både fantastiske og forfærdelige fortælling om et menneske, der fik markante og aldrig helende ar på både krop og sjæl. Efter krigen blev Hans Horn dansk statsborger og arbejdede som læge i Padborg, hvor han boede til sin død i 1989. Han efterlod sig et enormt værk og et manuskript, som dannede ramme for Tom Buk-Swientys bog Det ensomme hjerte fra 2017.

Se mere på museets hjemmeside

24. februar 1920. Fejl i kravene om Tiedje-linjen: Det danske Udenrigsministerium afviser tyske krav

Efter resultatet af afstemningen i 1. zone forelå, har man fra tysk side argumenteret for den såkaldte “Tiedje-linje” som en mere retfærdig fremtidig grænse, fordi den ville efterlade lige store mindretal på begge sider af den nye grænse.

Som Svar paa en Depeche fra Gesandten i Berlin af 18. Febr. 1920, hvori Gesandten meddelte den tyske Presses Omtale af  Afstemningsresultatet fra 1. Zone og fremhævede den Vægt, der fra tysk Side syntes at ville blive lagt paa Tiedje-Linien, afsendte Udenrigsmininsteren 25. s. M. følgende Depeche til Grev Moltke med det Forbehold, at C. I. S. endnu ikke havde offentliggjort de officielle Stemmetal:

Paa det af Gesandtskabet udarbejdede Kort er Løgumgaard afsat tysk med 21 danske og 80 tyske Stemmer, medens Tallene er 80 danske og 51 tyske Stemmer, ligeledes Løgumkloster med 542 danske og 546 tyske Stemmer, medens Tallene er 542 danske og 516 tyske Stemmer, og endelig er Alslev Sønder afsat med 14 danske og 21 tyske Stemmer, men har 21 danske og 14 tyske Stemmer; disse 3 Distrikter overgaar saaledes til dem med dansk Flertal.

Endvidere har 3 Distrikter lige mange danske og tyske Stemmer, nemlig:
Fredstrup (10-10); Vester Højsted (16-16 ); Aabenraa Skovdistrikt
(9-9). Heller ikke disse kan da med Rette markeres som havende tysk Flertal.

Endelig er Distrikterne Bommerlund og Duborg i Tønder Amt afsat
som tyske, dog uden Angivelse af Stemmetal. Rigtigheden heraf kan ikke helt benægtes, men rimeligvis er Tallene ombyttede, hvilket vides at være sket i flere Tilfælde. Amtets Hovedavis, Tondernsche Zeitung (dansk), opgiver Tallene (15-14) og (25-11), hvorefter der skulde være dansk Flertal begge Steder. [Den endelige optælling viste for Bommerlund 15 danske og 14 tyske, for Duborg 11 danske og 25 tyske, RR]

løvrigt bør der ved en Opgørelse som den foreliggende ikke alene tages Hensyn til Afstemningsdistrikterne, der særligt i den  midterste, daarligt befolkede Del, er store i Udstrækning, men med ringe Stemmetal (f. Eks. Draved Skov). Der maa ogsaa foretages Opgørelse sognevis, saaledes som det skete i 1867. Jævnfør de to hermed følgende Kort.

Gøres dette, opsluges ikke alene de længere Nord paa liggende tyske Enklaver af de danske Dele af det paagældende Sogn, men det samme bliver ogsaa Tilfældet omkring og Syd for den Tiedje’ske Linie. Saaledes gaar Lavtrup op i Uge Sogn, saa at Sognet ialt giver 174 danske og 165 tyske Stemmer. Ogsaa de tyske Majoriteter i Vollerup og Gaasekær forsvinder mod det danske Stemmetal, idet Bjolderup Sogn som Helhed giver ca. 639 mod ca. 2102, medens Ravsted Sogn giver 354 mod 236.

Det er disse Forhold, der maa regnes med Syd for den Tiedje’ske Linie.

De tilrejsendes Stemmer har uden Tvivl været til Tysklands Fordel, og de oftest meget smaa Flertal er derfor i Virkeligheden kun tilsyneladende Flertal, ligesom det ogsaa viser sig ved en Optælling sognevis, at der tiltrods for tysk Flertal i et eller flere Afstemningsdistrikter alligevel er dansk Flertal i Sognet.

Af Omraadet Syd for den Tiedje’ske Linie har saaledes:

Hostrup Sogn: 299 danske mod 285 tyske Stemmer 51%
Højsted ca. 282 danske mod ca. 206 tyske Stemmer 61%
Burkal 445 danske mod 421 tyske Stemmer 51%

Tinglev 433 danske mod  567 tyske Stemmer 43%
Bylderup 349danske mod 203 tyske Stemmer 64%

Grundlaget for Tiedje-Linien, der er bygget paa den Forudsætning, at disse Distrikter, der overvejende har stemt tysk til  Rigsdagsvalgene, ogsaa nu skulde give tysk Flertal, falder hermed.

I hele Nordslesvig har foruden Byerne Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Højer ialt kun 3 Landsogne givet tysk Flertal, nemlig Højer Landsogn, Udbjerg Sogn lige Syd for Tønder

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

2. del af “TV-valgstudie” fra Sønderborg Slot fra folkeafstemningerne i 1920

Historisk Samfund for Sønderjylland, Historisk Samfund for Als og Sundeved og Museum Sønderjylland inviterede i torsdags til “valgstudie anno 1920” i riddersalen på Sønderborg Slot.

Med studievært og eksperter i studiet blev afstemningsresultaterne i 1920 bragt, analyseret og kommenteret – lige som ved Folketingsvalg i TV i vore dage.

Valgaftenen var så velbesøgt, at vi desværre var nødt til at lukke dørene 20 minutter før, vi gik i gang.

Heldigvis var TV-kanalen DKSYD til stede. Nedenfor kan ses den anden tredjedel af aftenen.

Det er historikerne Carsten Porskrog Rasmussen og René Rasmussen, der er valgeksperter, mens Kristian Pallesen er aftenens studievært.

22. februar 1920. Drama i Tinglev: Sangerkrig på Banegårdshotellet

Harald J. Rud bringer denne beretning fra en “sangerkrig” i Tinglev

Ved 4-Tiden Søndag Eftermiddag den 22. Februar 1920, 12 Dage efter Afstemningen, sad jeg paa »Hejmdal«s Kontor i Aabenraa for i de stille Søndagstimer at faa en Del Arbejde til Side. Det havde været en travl Tid, den travleste og den herligste, jeg har oplevet. Men pludselig ringede Telefonen. Det var Peter Hansen i Tinglev, der var i Røret… Vi maatte sende en Mand til Tinglev øjeblikkelig!

Der var stor Uro i Byen, for Tyskerne havde bestemt at holde Møde — ulovligt ganske vist, fordi Møder i Henhold til Den internationale Kommissions Forordninger skulde anmeldes 24 Timer i Forvejen, og det var ikke sket, men de havde averteret Mødet Lørdag Aften i »Flensburger Nachrichten«, og Danskerne havde besluttet at stille, saa ingen vidste, hvad det kunde blive til.

Det var vistnok Hensigten at demonstrere for den saakaldte Tredje-Linje, som vilde udelukke en Række af de sydlige Sogne fra at komme med hjem til Danmark. Vi maatte i hvert Fald sende en Mand øjeblikkelig!

Naa, jeg talte med H. P. Hanssen om Sagen. Han syntes, jeg skulde tage af Sted.

»Men husk paa«, sagde han, »at er det ulovligt for Tyskerne at holde Møde, er det ogsaa ulovligt for os. Sørg for, at ingen taler«.

Jeg har mange Gange taget til Møde for at høre andre tale eller for selv at tale, men det var første Gang i min Praksis, at jeg skulde til Møde og sørge for, at ingen talte!

Peter Hansen hentede mig i Automobil i Aabenraa, og det løber mig koldt ned ad Ryggen, naar jeg tænker paa den Fart, hvormed vi kørte til Tinglev ad de meget slette Veje. Ved »Bahnhofshotel« gjorde vi Holdt og gik ind i Skænkestuen.

Her var fuldt af Folk. Paa Døren ind til Mødesalen sad en Lap Papir med følgende Indskrift i tyske Bogstaver:

Geschlossene Gesellschaft
Nur für Deutsche!

Inde i Salen gik unge Piger fra den tyske Højskole i Tinglev og pyntede Væggene med tyske Plakater og Flagbaand oglavede Scenen tilrette.

I Skænkestuen udenfor kom der stadig flere, Danske og Tyske i broget Blanding, for der var sendt Ilbud til de Danske rundt i Sognet.

De holdt foreløbig Fred indbyrdes, de to Parter, men sludrede   ustandseligt og kom med snertende Bemærkninger til og om hinanden.

Da Klokken slog 7, lukkede den averterede Taler, Hr. Jessen, Stoltelund, Døren til Salen op og bad Tyskerne om at komme ind. Men Danskerne var i stort Overtal, og de vilde med. Vel var Mødet »nur für Deutsche«, men endnu var ogsaa de jo tyske Statsborgere!

Tilmed stod en Mængde af de Danske nærmest ved Døren, og et Øjeblik efter væltede Folk, Danske og Tyske, ind i Salen.

Den blev fyldt i et Nu, hver eneste Siddeplads blev taget. Danskerne satte sig uden videre til Bords. Der var dækket tre lange, pyntede Kaffeborde ned gennem Salen, dem tog man i Besiddelse, og her blev man.

Rundt omkring Bordene stod Folk op. Alle ventede spændt paa, hvad der vilde ske, for det var efterhaanden gaaet op for de fleste, at Mødet var ulovligt.

Saa traadte Gendarm Frederiksen, en af Den internationale Kommissions Gendarmer, klædt i sin svære Militærkappe frem til Hr. Jessen og bad ham om at fremvise Tilladelsen til Mødet. Men en saadan eksisterede jo ikke.

Jessen meddelte Forsamlingen denne triste Kendsgerning og forlod snart efter Salen under stort Bifald fra dansk Side.

Der var midt i Jubelen Lyst nok til at holde danske Taler, men det afholdt man sig selvfølgelig fra. Saa stod Slagter Sørensen, den gamle Auktionator, op og foreslog, at man dog skulde blive sammen en Timestid og have det lidt fornøjeligt.

Svaret lod ikke vente længe paa sig. Øjeblikkelig istemtes »I alle de Riger og Lande«, og der var Klang i Sangen, skal jeg love for. Nogle af Tyskerne rejste sig allerede nu og gik ud, og dette blev omgaaende besvaret med: »Der er et yndigt Land« med Linjerne og gamle Danmark skal bestaa, saa længe Bøgen spejler sin Top i Bølgen blaa.

Saa forsvandt de sidste Tyskere ud ad Døren. Tilbage blev de 200-250 Danskere, og nu tog man fat for Alvor. Man kunde naturligvis nok synge det meste af »Jeg elsker de grønne Lunde«, »Du skønne Land med Dal og Bakker fagre« og »Jeg vil værge mit Land« udenad, men naar man kom til de sidste Vers, saa begyndte det alligevel at knibe, og det varede heller ikke længe, inden Mændene trak »den blaa« op af Lommen.

Alle havde taget den med, viste det sig.

Men Tyskerne, der nu var undsluppet Samværets Skærsild og havde samlet sig i Restaurationslokalerne ved Indgangen til Salen, vilde ingenlunde lade Danskerne alene om Stemmens Brug. Med Højskolepigerne i Spidsen stemte de i. Først kom »Schleswig-Holstein meerumschlungen«, saa »Ich bin ein Preusse«, og inden længe havde der udviklet sig en hel Sangerkrig.

»Jylland mellem tvende Have« blev øjeblikkelig fulgt af »Es braust ein Ruf«, og »Heil Dir im Siegeskranz« havde hurtigt »I Danmark er jeg født« i Hælene! Saadan blev Sangerkrigen ved en Timestid uden et Minuts Ophør. Den ene Part havde intet at lade den anden høre, eller rettere: de havde meget at lade hinanden høre! Tales maatte der jo ikke, men sunget blev der af Lungernes fulde Kraft.

Men efterhaanden syntes de Danske, at en Kop Kaffe kunde gøre godt. Man sad jo ved de dækkede Borde i den pyntede Sal, og saa blev der under Munterhed sendt en Deputation ind til Værten igennem de tyske Linjer.

Men Kromanden beklagede; han kunde skam ikke overkomme Serveringen!

Denne let gennemskuelige Undskyldning blev omgaaende besvaret fra Salen med et Tilbud om Assistance. 20-30 unge Piger meldte sig straks, men blev afvist.

Saa kløede man paa »den blaa Sangbog« igen, og Tyskerne i Restaurationen viste, at de heller ikke var kørt trætte. Efterhaanden blev de dog kede af Underholdningen. Aarsagen hertil var foruden den talmæssige — og derfor stemmemæssige — Underlegenhed den Kendsgerning, at Forstanderinden for den tyske Højskole havde lovet at stille Lokale til Raadighed for et »sluttet Selskab«.

Tyskerne forsvandt pludseligt allesammen, og saa sendte Kromanden Bud til Danskerne, at de, hvis de vilde beholde Salen, maatte betale 100 Mark.

Jeg har aldrig  set 100 Mark blive indsamlet saa hurtigt som her, men de blev ikke betalt, for Betænkelighederne ved at beholde Salen og overanstrenge Kromanden med Serveringen af Kaffen meldte sig under voldsom Larm.

Man opgav altsaa Salen, efter nu at have sunget Tyskerne ud af deres eget Hotel i Tinglev, og vandrede i sluttet Trop ud igennem den tomme Restauration over paa »Landbohjemmet «, der ejedes af en Dansker.

Her fik de meget tørstige Halse endelig den Kaffe, man saa stærkt trængte til efter Sangerkrigen. Stemningen var ypperlig. Her i denne private, ikke offentligt sammenkaldte Kreds maatte der jo oven i Købet holdes Taler.

Og saa sang man iøvrigt Resten af »den blaa Sangbog«.

Harald J. Rud.

DKsyds programserie Adskilt – Genforenet – Efterladt – Afsnit 5

DKSYD har produceret en serie om Sønderjyllands historie i anledning af 100-året for Genforeningen.

DKSYD skriver om programmet:

“To skud i juni 1914 udløste en verdenskrig, som betød, at mellem 30 og 35 tusinde sønderjyder blev tvunget til at gå i krig for Tyskland. Femte afsnit af DKsyds genforeningsserie Adskilt – Genforenet –

Efterladt handler denne gang om det sønderjyske traume, som kostede næsten 6000 sønderjyske soldater livet og 4000 bliver så invalideret, at de er berettiget til at modtage invalidepension efter krigen.”

Produceret af DKsyd

Stor bogsamling sættes til salg

Historisk Samfund for Sønderjylland skriver på sin hjemmeside:

Stor bogsamling sættes til salg

Benyt derfor denne enestående lejlighed til at få suppleret din sønderjyske bogsamling – til yderst rimelige priser.
Historisk Samfund for Sønderjyllands mangeårige og initiativrige formand, landsarkivar Peter Kr. Iversen (1914-2000), efterlod sig en omfattende bogsamling, som hans efterkommere har foræret til Historisk Samfund. Denne gave er vi meget taknemmelige for, og vi har udtaget en stor mængde bøger om Sønderjyllands historie, som nu sættes til salg til fordel for foreningen.

Der er adskillige sjældne værker iblandt, og mange er fornemt indbundet. Samlingen afspejler Iversens store interesse for sønderjysk topografi med mange bøger om byer og sogne samt hans engagement i landbrugets historie. Dertil kommer et rigt udvalg af personal- og slægtshistoriske bøger, ligesom kirke- og skolehistorien er fyldigt repræsenteret. Og så er der naturligvis mange bøger om de nationale modsætninger mellem dansk og tysk og flertal og mindretal. Iversen sad i adskillige bestyrelser, hvorfor man kan finde bøger bl.a. fra Studieafdelingen i Flensborg – og så selvfølgelig fra Historisk Samfund.

Benyt derfor denne enestående lejlighed til at få suppleret din sønderjyske bogsamling – til yderst rimelige priser. Du kan komme og se samlingen igennem og gøre en god handel ved at møde op på Rigsarkivet i Aabenraa, hvor vi ekstraordinært holder åbent  lørdag den 29. februar kl. 10-14.

Der kan kun betales med kontanter eller MobilePay.

Adressen er: Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa.

Se mere på Historisk Samfund for Sønderjyllands hjemmeside

Se “TV-valgstudie” fra folkeafstemningerne i 1920

Historisk Samfund for Sønderjylland, Historisk Samfund for Als og Sundeved og Museum Sønderjylland inviterede i torsdags til “valgstudie anno 1920” i riddersalen på Sønderborg Slot.

Med studievært og eksperter i studiet blev afstemningsresultaterne i 1920 bragt, analyseret og kommenteret – lige som ved Folketingsvalg i TV i vore dage.

Valgaftenen var så velbesøgt, at vi desværre var nødt til at lukke dørene 20 minutter før, vi gik i gang.

Heldigvis var TV-kanalen DKSYD til stede. Nedenfor kan ses den første tredjedel af aftenen. Det er historikerne Carsten Porskrog Rasmussen og René Rasmussen, der er valgeksperter, mens Kristian Pallesen er aftenens studievært.

Det vides endnu ikke, om DKSYD og vil bringe de øvrige to afdelinger af valgaftenen.