Alle indlæg af Rene Rasmussen

Ny bog om Zeppelinbasen på vej – bestil den allerede nu!

En helt ny bog om Zeppelinbasen i Tønder udkommer den 5. august på Historisk Samfund for Sønderjyllands forlag.

Den er skrevet af Mogens Jensen, der er historiker og ingeniør med en livslang interesse for flyvningens historie.

Bogen er på 108 sider og illustreret med ca. 120 fotos og tegninger af meget høj kvalitet.

Bogen koster 98,- kr. for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og 168,- kr. for ikke-medlemmer.

Den kan snart bestilles på hjemmesiden hssdj@hssdj.dk

i web-butikken lige her

eller på e-mailadressen hssdj@hssdj.dk

Fra bogens indledning:

Indledning

Få kilometer nord for Tønder ligger resterne af en tysk luftskibsbase fra Første Verdenskrig. En flyhangar og forskellige andre bygninger står endnu, men de store luftskibshaller er kun synlige som fundamenter i skovbunden.

Basen blev taget i brug i februar 1915 og ophørte med at være operativ efter et spektakulært britisk luftangreb i juli 1918, hvor begge basens luftskibe gik til grunde.

Navnlig det britiske luftangreb har været gjort til genstand for flere udgivelser de senere år. Men perspektivet har altid været britisk: Den teknologiske udvikling af fly og hangarskibe, de omhyggelige taktiske forberedelser og den dristige gennemførelse af dette verdenshistoriens første hangarskibsbaserede luftangreb mod mål på landjorden. Det er også en dramatisk historie, som naturligvis heller ikke forbigås her.

Men denne lille bogs sigte er alligevel et andet: Den flytter blikket fra et britisk til et tysk perspektiv: Hvad var formålet med basen? På hvilken måde indgik basen i den tyske marines strategi? Og løste basen de opgaver, den var udset til?

Endvidere flyttes fokus fra de dristige britiske piloter til de ikke mindre dristige tyske marinere, der var knyttet til luftskibsbasen: Hvordan blev basen bygget? Hvori bestod dens opgave? Hvordan fungerede dens luftskibe? Hvordan foregik togterne? Og hvordan formede livet sig for luftskibsbesætninger og jordpersonel her i den nordligste del af Det tyske Kejserrige?

Denne lille bog gør på ingen måde krav på at være udtømmende. Men den forsøger at sammenfatte den eksisterende og hidtil meget spredte viden om luftskibsbasen i Tønder, supplere med nyt og hidtil upubliceret originalt kilde- og billedmateriale, sætte basen ind i en større sammenhæng og forhåbentlig dermed også bidrage til ny indsigt og nye erkendelser.

5. juli 1920. Danmark undertegner grænsetraktaten i Paris

Mandag den 5. Juli 1920 indledede den danske Gesandt i Paris, Kammerherre Bernhoft, sin Tale, for Grænse-Traktatens Underskrift i det franske Udenrigsministerium, med følgende Ord:

„Jeg er bemyndiget til i det danske Folks og den danske Regerings Navn at give Udtryk for den dybe Taknemlighedsfølelse, der besjæler alle Danske, overfor de allierede og associerede Magter. Den Kendsgerning, at største Delen af den danske Befolkning i Slesvig nu forenes med vort Fædreland, skyldes fremfor alt det Retfærdighedsprincip, hvis Sejr de allierede og associerede Magter har sikret gennem umaadelige Ofre …“

Traktaten blev under Forsæde af Jules Cambon Kl. 11,45 i Ursalen i Udenrigsministeriets Bygning paa Quai d’Orsay, foruden af den danske Gesandt, paa Englands Vegne underskrevet af Lord Derby, paa Frankrigs af Jules Cambon og Paleologue, paa Italiens af Bonin Longare og paa Japans af Matsui.

De forenede Stater er ikke Deltagere i Traktaten og: var ikke repræsenteret ved Undertegnelsen.

Efter Undertegnelsen blev der givet en Frokost til Ære for Slesvig.

Den undertegnede Grænse-Traktat indeholder 3 Artikler, der lyder som følger:

Artikel 1.
De allierede og associerede Hovedmagter erklarer, at de herved overdrager frit og kvit for alle Byrder og Forpligtelser, under Forbehold af Bestemmelserne i nærværende Traktat, til Danmark, som modtager denne Overdragelse, alle Suverænetetsrettigheder, som de i Henhold til Artikel 110, 3. Stk., i Fredstraktaten med Tyskland, undertegnet i Versailles den 28. Juni 1919, besidder over de Omraader, Øer og Holme af Slesvig, der er beliggende nord for den nedenfor beskrevne Grænselinie.
Denne Overdragelse skal regnes fra den 15. Juni 1920, paa hvilken Dag Fastsættelsen af Grænsen er bleven officielt notificeret Tyskland og Danmark.

(Herefter følger Beskrivelsen af Granselinien, om hvilken der efter nøjere Eftersyn kan bemærkes følgende: En stor Del af den ny Rigsgrænse følger Vandløb, bl. a. Kobbermølledammen, Krusaaen, Skjelbækken, Gammel Aa, Sønder Aa og Rudebøl Sø. Markgrænsen omfatter en Linie fra det Punkt, hvor Krusaaen støder sammen med Nørre-Smedeby og Bov Kommuner, en Linie i Marken skærende Flensborg-Aabenraa-Chausseen 400 Meter syd for Krusaaen, derfra mod Sydvest indtil Bov-Nyhus Vejens Skæring med Krusaaen.

En Linie i Marken øst for Gaarden Valdemarstoft og syd for Paddeborg Station mod Vest til Eggebæk Kommunes Sydgrænse ved Skjelbækken, videre langs Sydgrænserne for Frøslev, Kragelund og Eggebæk Kommuner over et Punkt paa den nordlige Bred af Rudebøl Sø ved Ringsvarf, langs en Linie i Marken, 400 Meter syd for Vidaaen og parallelt med denne Aa mod Vest indtil det Punkt, hvor Kjærdiget støder til Rudebøl Sø, 500 Meter syd for Rudebøl, Stens Midterlinie, derfra mod Vest til Siltoft, en Linie, der følger Kjærdiget, Sydgrænserne af Rudebøl Kog og ny Frederiks Kog, og endelig derfra en Linie mod Nordvest, saaledes at Øen Sild bliver
hos Tyskland og Rømø hos Danmark).

Den ovenfor beskrevne Grænse vil blive udstukket paa Stedet af den i Artikel 111 i Fredstraktaten med Tyskland, undertegnet i Versailles den 28. Juni 1919, omhandlende Kommission.

Artikel 2
De Omraader, der omhandles i Art. 1, 1- Stk., skal fremtidig forblive uafhændelige, med mindre der foreligger Samtykke fra Raadet for Folkenes Forbund.

Artikel 3.
De allierede og associerede Hovedmagter forbeholder sig ved særlige Aftaler, i hvilke Tyskland og Danmark vil være Medkontrahenter, senere at sørge for Ordningen af de Spørgsmaal, navnlig Nationalitetsspørgsmaal, finansielle eller økonomiske Spørgsmaal, der opstaar ved Danmarks Erhvervelse af Suveræneteten over de i Art 1 omhandlede Territorier, saaledes som det er bestemt i Art 114, 2. Stk., i Versailles-Traktaten.

Rob. Ludvigsen: En Konges Ridt. København, 1920.

Nyt nummer af Sønderjysk Månedsskrift kommet

Sønderjysk Månedsskrift er et historisk tidsskrift, der udsendes otte gange årligt til medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Det indeholder korte artikler om navnlig historiske emner – og fire gange årligt Grænselandskronikken, der giver et nyhedsoverblik over begivenheder i Sønderjylland det forgangne kvartal.

I dette nummer bl.a.: en stor artikel om festen på Dybbøl i 1920, skrevet af museumsinspektørerne Lisette Juhl Hansen og Mariann Kristensen og illustreret med talrige smukke farvedias fra dagen, taget af Otto Nørmark.

Desuden en artikel af Niels T. Sterum om Oskar Eggelings mindesmærker for de faldne i Første Verdenskrig. Eggeling tegnede bl.a. mindetavlerne i Tønder og Løgumkloster kirker – foruden det nu fjernede mindesmærke i Mariekirken i Flensborg.

Anders Bjørneboe skriver om sprogdebatten i stændersalen i Slesvig i 1840’erne – og stiller spørgsmålet: var det lige så meget en social kamp for bondestandens politiske rettigheder som en national kamp?

Else Roesdahl fortæller om et besøg af en tysk terrorist på Brundlund slot – ganske vist i den senere terrorists mere uskyldige barndom.

Bagsiden om forsiden er skerevet af René Rasmussen og handler om Christian den 10.’s besøg i Agerskov i 1920. Her opfyldte han en gammel profeti om, at hyldetræet ved kirken skulle skæres ned to gange og vokse op tre gange, før den danske konge ville komme og binde sin hest ved det.

Sønderjysk Månedskrift sendes til medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Bliv medlem her: https://www.hssdj.dk/bliv-medlem

Det koster kun 275,- kr for resten af året – og så får du også Sønderjyske Årbøger, når det udkommer til november.

Stort tobindsværk om afstemningskamp og genforening

Steffen Riis har skrevet og udgivet et uhyre velillustreret tobindsværk om afstemningerne og genforeningen i 1920 på Danmarks Samfundets forlag.

Læs nedenfor om begge bind.

Genforeningen 1920 – Vi vil hjem, hjem til Danmark

Bogværkets bind 1 fortæller om begivenhederne i Sønderjylland i perioden 10. januar til 15. juni 1920. Den 10. januar 1920 trådte Versaillestraktaten i kraft og Den Internationale Kommission påbegyndte forberedelserne til folkeafstemningen i Nordslesvig. Den 5. juli 1920 underskrev den danske gesandt i Paris traktaten, der overdragede suveræniteten over Sønderjylland til Danmark.

Genforeningen 1920 – Genforeningsfesterne juli 1920

Bind 2 handler om genforeningsfesten, der startede i København den 9. juli 1920, hvor kongen underskrev “Indlemmelsesloven”, de endeligt gjorde Sønderjylland til en del af Danmark.

Samme dag afsejlede kongefamilien med kongeskibet “Dannebrog” til Kolding, hvorfra kongen den 10. juli 1920 kørte til Frederikshøj og red på den hvide hest over den gamle grænse.

Efter ridtet over grænsen besøgte kongen Christiansfeld, Haderslev og Aabenraa, og næste dag Sønderborg, hvor den store Genforeningsfest blev afholdt i Kongeskansen på Dybbøl Banke.

Den 12. juli aflagde kongen besøg i Tønder. Dermed var det officielle besøg afsluttet, men kongefamilien blev endnu 3 dage i Sønderjylland, hvor de aflagde besøg i en række mindre byer.

Den 16. juli 1920 sejlede kongen og dronningen fra Haderslev hjem til residensstaden med kongeskibet, og dagen efter blev de modtaget af 20.000 københavnere på Toldboden.

Bøgerne er skrevet af Steffen Riis, Værløse og udgives med støtte fra Kolding Kommune af Danmarkssamfundet, Kolding.

Bogværket udgives ved en højtidelighed på Genforenings- og Grænsemuseet i Frederikshøj den 10. februar 2020. De to bind er tilsammen på 525 sider med mere end 900 billeder.

Bøgerne (to bind) koster kr. 559,00 + forsendelse kr. 60,00. .

Bøgerne kan bestilles hos:

Forfatteren: Steffen Riis, e-mail: steffenriis@outlook.dk

eller: mobil/SMS 2386 0624

Udgiveren: kolding@danmarkssamfundet.dk, mobil/SMS 2324 6555

Betaling til Middelfart Sparekasse, reg. 0759 konto 3230490049 husk at oplyse navn og adresse.

Se mere på forfatterens hjemmeside

Ny bog om Zeppelinbasen i Tønder 1914-1918

En helt ny bog om Zeppelinbasen i Tønder udkommer i juli måned på Historisk Samfund for Sønderjyllands forlag.

Den er skrevet af Mogens Jensen, der er historiker og ingeniør med en livslang interesse for flyvningens historie.

Bogen er på 108 sider og illustreret med ca. 120 fotos og tegninger af meget høj kvalitet.

Bogen koster 98,- kr. for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og 168,- kr. for ikke-medlemmer.

Den kan snart bestilles på hjemmesiden hssdj@hssdj.dk og på e-mailadressen hssdj@hssdj.dk

Fra bogens indledning:

Indledning

Få kilometer nord for Tønder ligger resterne af en tysk luftskibsbase fra Første Verdenskrig. En flyhangar og forskellige andre bygninger står endnu, men de store luftskibshaller er kun synlige som fundamenter i skovbunden.

Basen blev taget i brug i februar 1915 og ophørte med at være operativ efter et spektakulært britisk luftangreb i juli 1918, hvor begge basens luftskibe gik til grunde.

Navnlig det britiske luftangreb har været gjort til genstand for flere udgivelser de senere år. Men perspektivet har altid været britisk: Den teknologiske udvikling af fly og hangarskibe, de omhyggelige taktiske forberedelser og den dristige gennemførelse af dette verdenshistoriens første hangarskibsbaserede luftangreb mod mål på landjorden. Det er også en dramatisk historie, som naturligvis heller ikke forbigås her.

Men denne lille bogs sigte er alligevel et andet: Den flytter blikket fra et britisk til et tysk perspektiv: Hvad var formålet med basen? På hvilken måde indgik basen i den tyske marines strategi? Og løste basen de opgaver, den var udset til?

Endvidere flyttes fokus fra de dristige britiske piloter til de ikke mindre dristige tyske marinere, der var knyttet til luftskibsbasen: Hvordan blev basen bygget? Hvori bestod dens opgave? Hvordan fungerede dens luftskibe? Hvordan foregik togterne? Og hvordan formede livet sig for luftskibsbesætninger og jordpersonel her i den nordligste del af Det tyske Kejserrige?

Denne lille bog gør på ingen måde krav på at være udtømmende. Men den forsøger at sammenfatte den eksisterende og hidtil meget spredte viden om luftskibsbasen i Tønder, supplere med nyt og hidtil upubliceret originalt kilde- og billedmateriale, sætte basen ind i en større sammenhæng og forhåbentlig dermed også bidrage til ny indsigt og nye erkendelser.

 

21. juni 1920. Nu får Danmark snart suverænitet over De sønderjyske Landsdele

Den danske gesandt i Paris, Bernhoft, til Udenrigsministeren.
Telegram, dat. 21. Juni 1920:

Ved Breve af 18. og 19- [til Ambassadørkonf.] meddeltes den kgl. Regerings Ønske om snarest at ordne endeligt Overdragelse af Suverænetet.

Ambassadørerne har derfor bestemt hurtigst muligt at undertegne en Traktat mellem de Allierede og Danmark med det Formaal at overdrage Danmark Suverænetet over de under 15. Juni i Danmarks Besiddelse overgivne Territorier.

Denne Traktat vil udgøre Danmarks lovlige Hjemmel for Udøvelse af Suverænetet.

Indtil denne Traktat er undertegnet og traadt i Kraft, erklæres i de allierede Hovedmagters Navn, at disse tilkender den kgl. Regering Ret til frit at udøve paa de nævnte Territorier den kongelige Myndighed forsaavidt angaar saavel den udøvende, den lovgivende og dømmende Myndighed som m. H. t. enhver anden af Suverænetetens Beføjelser.

Saa snart som muligt vil man iøvrigt skride til Underskrift af den mellem de allierede Hovedmagter, Tyskland og Danmark foreslaaede Traktat, som samtidig med at indeholde Anerkendelse af Suverænetetens Overdragelse til Danmark, saavel som af de Omstændigheder under hvilke Overdragelsen er sket, vil ved de allerede kendte Bestemmelser ordne de væsentligste af de Spørgsmaal, der opstaar i Anledning af Suverænetetens Overdragelse.

Telegrammet blev offentliggjort i den danske Dagspresse 22. Juni.

17. juni 1920. “… det vækker stor Skuffelse, at Genforeningsdagen nu er udskudt paa det uvisse”

Udenrigsministeren sendte følgende telegram til den danske gesandt i Paris, Bernhoft,, dat. 17. Juni 1920.

Naar de allierede og associerede Hovedmagter foruden at notificere
Grænsen faktisk og retligt har overdraget Omraadet til Danmark, synes ifølge Fredstraktaten Suveræneteten at maatte følge med denne Overgivelse, idet hermed alle de i Art. 110 indeholdte Bestemmelser er sket Fyldest.

En modsat Opfattelse bringer den danske Regering i en meget vanskelig Stilling, navnlig med Hensyn til Lovgivningsforholdene for det omhandlede Omraade.

Saalænge Suveræneteten ikke er overgaaet, kan danske Love ikke som saadanne sættes i Kraft i de sønderjydske Landsdele. Man ser sig derfor ikke i Stand til at gennemføre de nøje forberedte Planer, der er lagt m. H. t. Sønderjyllands Indlemmelse i Danmark i legislativ Henseende, men maa indskrænke sig til at gennemføre de absolut paakrævede foranstaltninger derved, at nogle af de med de sønderjydske Landsdeles Indlemmelse for Øje udarbejdede Lovforslag sættes i Kraft ved Anordning og derefter bekendtgøres af en Administrator i Sønderjylland.

Herved opstaar imidlertid den største Uklarhed og Usikkerhed i Retsforholdene.

Ogsaa af H. t. den paatænkte Højtideligholdelse af Genforeningen bereder den Omstændighed, at Suveræneteten ikke er overdraget, Vanskeligheder.

Man havde under Forudsætning af Suverænetetens Overdragelse 15. ds. tænkt sig, at der St. Hansdag 24. (Hans Majestæt skulde afrejse herfra 22. ds.) afholdtes Møde paa Dybbøl, hvor Kongen skulde være til Stede.

Det har ikke kunnet undgaas, at Offentligheden har erholdt Kundskab om disse Planer, og det vækker stor Skuffelse, at Genforeningsdagen nu er udskudt paa det uvisse. Denne Skuffelse har ikke alene givet sig Udslag i Danmark, men ogsaa i de sønderjydske Landsdele er Stemningen meget trykket.

Det vilde saaledes, dels af H. t. de tekniske Vanskeligheder vedrørende Lovgivningsforholdene, dels af politiske Hensyn, jfr. navnlig det ovenfor angaaende Stemningen i Sønderjylland anførte, være den danske Regering kært, om Ambassadørraadet kunde bevæges til at beslutte sig til nu at overdrage den formelle Suverænetet.

Dersom Beslutningen tages 19. ds., og Udenrigsministeriet erholder telegrafisk Meddelelse fra Dem 20. ds., vilde der være Mulighed for at gennemføre de paatænkte Planer for Højtideligholdelse af Genforeningen.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

17. juni 1920. Sprogskifte på Tondern station

Johannes Buchholtz skrev nedenstående digt om en begivenhed, der fandt sted natten mellem den 16. og 17. juni 1920: Da danske jernbanefolk nedtog de tyske skilte på stationen i Tønder og erstattede dem med danske.

I den slørede juninat
var luften fredfyldt og lun
Over Tonderns første perron
fløj flagermus bløde som dun

Fra den stille, grønne marsk
Kun et langeligt brøl af en ko
Men på Tonderns første perron
Brødes den natlige ro

Danske jernbanemænd
med funklende huer på sned
satte beslutsomt en stige til
Og tog tyske skilte ned.

Ikke en sabel rasled
gennem den natlige fred
Man rejste bare en stige
og tog nogle skilte ned

Verden har mange sprog
men dansk, det er nu mit
Forunderligt – over første perron
stod Tønder, i rødt og hvidt

Sagte som plov vender muld,
eller bøg strækker roden i jord,
strakte mit land sin rod
så langt som de danske bor.

Fra digtsamlingen: Ravne og duer, 1921.

 

16. juni 1920. Danmark har endnu ikke suveræniteten over 1. zone

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg Forhandlinger.

I Udvalgets Møde 16. Juni 1920 gav Udenrigsministeren Meddelelse om den officielle Notifikation af Grænsen og føjede dertil følgende Bemærkninger:

Dermed indtræder det i Fredstraktaten forudsatte Forhold, at den
danske Regering kan lade Slesvig besætte med sine civile og militære Myndigheder.

Dette er jo efter Overenskomst med den internat. Komm. allerede for en Del sket, og vil antagelig Kl. 12 Nat mellem 16. og 17. være fuldført.

Suveræneteten hviler nu hos de allierede og associerede Magter, der i Henhold til Fredstraktatens Art. 110 vil overdrage denne til Danmark.

Statsministeren: Da Danmark endnu ikke har Suveræneteten, kan det ikke uden videre give Love for Sønderjylland, saaledes heller ikke Indlemmelsesloven, før Suveræneteten er blevet Danmark overdraget. Heller ikke kan det tilraades, at Kongen foretager Rejsen til Sønderjylland, før Overdragelsen er sket. I hvert Fald bør Regeringen have Samtykke af Ambassadør-Konferencen til at foretage saadanne Skridt.

Regeringen vil nu rette Henvendelse til Ambassadør-Konferencen for at faa Forholdet klaret.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

16. juni 1920. Danmark overtager Administrationen i 1 . Z one

Paa derom af Statsministeriet nedlagt allerunderdanigst Forestilling har det under 16. Juni 1920 behaget Hans Majestæt Kongen at udfærdige saalydende Anordning om Danmarks Overtagelse af Administrationen i de i Henhold til Fredstraktaten aj 28. Juni 1919, Artikel 110, Danmark tilfaldende Landsdele

Vi Christian den Tiende . . . Gøre vitterligt; Efter at Vi fra de allierede og associerede Hovedmagter, som har underskrevet Fredstraktaten i Versailles den 28. Juli 1919, har modtaget Meddelelse om den af disse Magter i Henhold til nævnte Traktats Artikel 110 fastsatte Grænselinie for den Danmark tilfaldende Del af Sønderjylland, og efter at Vi derpaa i Medfør af samme Bestemmelse har ladet de paagældende Omraader besætte af de danske civile og militære Myndigheder, vil Vi herved have anordnet som følger:

De af Den internationale Kommission for Slesvig alene eller i Forbindelse med Administrator for de sønderjydske Landsdele udstedte Anordninger eller paa anden Maade trufne Bestemmelser, som ved denne Anordnings Udstedelse er gældende, forbliver indtil videre i Kraft i de ovennævnte Omraader.

Ministrene bemyndiges dog til hver for sit Forretningsomraade helt eller delvis at ophæve de nævnte Anordninger og Bestemmelser, naar det maatte skønnes ønskeligt.

Hvorefter alle Vedkommende sig har at rette.

Givet paa Sorgenfri Slot, den 16. Juni 1920.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Anordningen er paraferet af Statsminister N. Neergaard.

Statstidende, 19. Juni 1920.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

15. juni 1920. Ophævelse af Kommissionens Myndighed

Bekendtgørelse No. 159 af 15. Juni 1920:

Efter at de allierede og associerede Magter i Henhold til Art. 100 i Versailles-Fredstraktaten idag har fastsat Grænsen mellem Tyskland og Danmark, bekendtgør Den Internat. Komm. herved, at dens Myndighed i Afstemningsomraadet fra og med 16. d. M. er ophævet.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

15. juni 1920. Grænsen notificeres officielt

Den danske Gesandt i Paris afsendte 15. Juni 1920 følgende Depeche til det danske Udenrigsministerium:

Jeg har den Ære at fremsende hermed en i dag Kl. 3,35 Efterm. modtagen Skrivelse, hvorved Udenrigsminister A. Millerand som Formand for Fredskonferencen notificerer den dansk-tyske Grænse.

Af Skrivelsens sidste Afsnit fremgaar, at Suveræniteten over de Nord for Grænsen liggende slesvigske Territorier, Øer og Skær er — foreløbig — overgaaet til de allierede og associerede Magter, medens ved Notifikationen de nævnte Territorier, Øer og Skær overleveres til Danmark.

Jeg tillader mig at fremføre de varmeste Ønsker om, at denne Grænse maa blive til Lykke for Danmark.

Som Bilag til Depechen fulgte Alexandre Millerand’s Note, dat. Paris 15. Juni 1920:

Artikel 110 i Versailles-Traktaten har forudset, at de allierede og associerede magter vilde fastsætte Grænselinien mellem Danmark og Tyskland efter en Linie baseret paa Resultatet af Afstemningerne og foreslaaet af den internationale Kommission, idet der tages Hensyn til de lokale, geografiske og økonomiske Forhold.

Paa dette Grundlag har Ambassadørraadet, i Kraft af sin Magt, bestemt den dansk-tyske Grænse som følger:

Fra Østersøen mod Vest indtil Indløbet af Flensborg Fjord:
Hovedsejlløbet; derfra til et Punkt 54° 50° N. Br. og 9° 28° Ø. L. fra Greenwich: Hovedsejlløbet i Flensborg Fjord; derfra i en Retning af 315° (at regne fra Nord mod Øst) indtil 400 Meter fra 3-Favne-Linien ved Fjordens nordlige Bred: en ret Linie; derfra mod Vest indtil Mundingen af Krusaaen paa den vestlige Bred af Flensborg Fjord: en Linie, som i det hele løber parallelt med Fjordens nordlige Kyst; derfra mod Nord indtil det Punkt, hvor Krusaaen skærer Kobbermøllefabrikens sydlige Skel: dette Aaløb opad; derfra mod Nord indtil det vestligste Punkt af Kobbermølledammen, omtrent 400 Meter sydøst for Krusaaen: en Linie, som følger Kobbermøllefabrikens sydlige og østlige Skel, derefter Dammens nordøstlige og nordvestlige Bredder; derfra mod Vest indtil det Punkt, hvor Krusaaen naar Grænsen mellem Nørresmedeby og Bov Kommuner: en Linie, som fastsættes i Marken, saaledes at den skærer Chausséen fra Flensborg til Aabenraa i et Punkt, omtrent 400 Meter syd for Krusaaen; derfra mod Sydsydvest indtil det Punkt, hvor Vejen fra Bov til Nyhus skærer Krusaaen: dette Aaløb opad; derfra mod Sydvest indtil det Punkt, hvor Sydgrænsen for Bov Kommune og Østgrænsen for Frøslev Kommune støder sammen: en Linie, der fastsættes i Marken, saaledes at den gaar Øst om Gaarden Valdemarstoft og Syd om Padborg og den derværende Jernbanestation; derfra i det hele i vestlig Retning, indtil det Punkt, hvor Sydgrænsen for Egebæk Kommune og Skelbækken mødes: Sydgrænserne for Frøslev, Kragelund og Egebæk Kommuner;
derfra indtil et Punkt, som bestemmes ved Sønderaa omtrent 500 Meter Øst for Sammenløbet mellem denne Aa og Vidaaen: Skelbækkens, Gammelaaens og Sønderaaens Løb nedad; derfra mod Vest indtil et Punkt, som skal vælges paa den nordlige Bred af Rudbøl Sø nær Ringsvarf: en Linie, som fastsættes i Marken, saaledes at den løber parallelt med Vidaaen højst 400 Meter Syd for denne Aa og gaar Nord om Aventoft; derfra mod Vest indtil det Punkt, hvor Kjærdiget naar Rudbøl Sø omtrent 500 Meter Syd for Rudbøl: Søens Midtlinie; derfra mod Vest indtil Sieltoft ved Vesterhavet: en Linie, der følger Kjærdiget, derpaa Sydgrænserne af Rudbøl Kog, Gammel Fredriks Kog og Ny Frederiks Kog; derfra en Linie i hovedsagelig nordvestlig Retning, saaledes at Øen Sild overlades til Tyskland og Øen Rømø til Danmark.

Ved nærværende Notifikation bekræftes til Fordel for de allierede og associerede Magter, i Overensstemmelse med Artikel 110, Stk. 3 i Versailles-Traktaten, Overdragelsen af Suveræneteten over de slesvigske Territorier, Øer og Holme, som er beliggende Nord for den ovenfor beskrevne Grænselinie; fra denne Dag at regne tilbagegiver Magterne de omtalte Territorierog Øer til Danmark.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

15. juni 1920. CIS: Ophævelse af Kommissionens Paskontorer

Bekendtgørelse No. 156 af 15. Juni 1920:

Den 15. d. M., Kl. 12,30 Efterm., ophæves Den Internat. Komm.s Paskontorer i Flensborg og København samt Passtedet i Nibøl.

De af Kommissionen udfærdigede Pas, Passérkort og Visa er, saafremt de ikke er paategnet en tidligere udløbende Tidsfrist, gyldige til 15. Juli d. A. Kl. 12 Midnat.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

15. juni 1920. CIS proklamerer Afstemnings-Resultatet for 2 . Zone

CIS proklamerer Afstemnings-Resultatet for 2 . Zone

Med Datum 15. Juni 1920 offentliggjorde CIS under Titlen “Indberetning til Ambassadør-Raadet i Paris” og med Anordnings-Nummer 157 følgende Protokol:

Aar nitten Hundrede og tyve, den fjortende April, har Den Internationale Slesvig-Kommission, sammensat af . . . .  efter at have gjort sig bekendt med de autentiske Protokoller, som er blevet overgivet den af vedkommende Afstemnings-Komitéer, og efter foretagen Prøvelse, proklameret, at Resultaterne af den kommunevise Afstemning, som i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Art. 109 i den i Versailles 28. Juni 1919 undertegnede Fredstraktat, der traadte i Kraft 10. Januar 1920, har fundet Sted den fjortende Marts Aar nitten Hundrede og tyve i det sydlige Afsnit af Slesvig, beskrevet i den nævnte Traktat-Artikel, har været følgende:

ANDEN SLESVIGSKE ZONES FOLKEAFSTEMNING
14. Marts 1920
Afstemnings-Omraadet : 129.166 ha
Indbygger-Antal (1910): 106.580
Stemmeberettigede: 70.854
Afgivne Stemmer: 64.941 (91,7 %)
For Tyskland: 51.724 (79,7 %)
For Danmark: 12.800 (19,7 %)
Ugyldige Stemmer: 417 ( 0,6 %)

Til Bekræftelse heraf er optaget nærværende Protokol.
Sket i Flensborg, Slesvig, ovennævnte Dag, Maaned og Aar . . .

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

Efterlysning: Efterkommere efter soldater i Dragoner Regiment Nr. 6 (Magdeburgisches)

Min bedstefar, bagermester Peter Marius Petersen (10.07.1877-29.07.1952) fra Bevtoft, blev uddannet som dragon ved Magdeburg Dragonregiment nr. 6 i Niederhafen fra 1897-1900, hvorefter han kom til at stå i Reserven.

Han blev således indkaldt til krigstjeneste den 4. august 1914. Hans regiment, Magdeburg Dragonregimentet nr. 6, blev straks sendt til Vestfronten i Frankrig via Belgien. I 1915 blev regimentet overført til kampene på Østfronten, hvor det stod helt nede ved Sortehavet, da der den 3. marts 1918 blev indgået en fredsaftale mellem Tyskland og det nye sovjetstyre i Rusland. Meget tyder på, at regimentet – som ikke blev overført til Vestfronten – selv måtte finde ud af at komme hjem til kasernen i Rendsborg.

Desværre er brevene fra min bedstefar til min bedstemor i Bevtoft forsvundet. Men han skrev også breve til sin storesøster Cathrine Schmidt, der var gift med Jes Hansen Schmidt på “Vojensgård”. Bl.a. skriver min bedstefar i et brev fra november 1915 om, hvor strengt de lider af kulde og hunger i Serbien. Det allerværste for min bedstefar og hans soldaterkammerater var dog at se, hvordan den civile befolkning led. Han skrev: “Det lille Serbien er nu næsten tilintetgjort”. En meget tankevækkende – ja, nærmest uhyggelig – melding fra et øjenvidne på stedet!

PS: I virkeligheden var Serbien måske det land i Europa, der blev hårdest ramt under Den Store Krig 1914-1918: Ifølge Gyldendal – Den Store mistede godt hver tredje af den mandlige befolkning mellem 18 og 45 år livet under krigen. Den Frie opgiver antallet af civile dræbte i Serbien til 950.000, hvilket er et uhyggeligt højt tal i forhold til landets størrelse.

Hvordan forløb “vejen hjem” for de soldaterne i Magdeburg dragonregiment nr. 6?

Som alle, der selv havde oplevet krigens rædsler, fortalte min bedstefar ikke om sine “krigsoplevelser”, der gav ham traumer for resten af livet. Men han fortalte til os børnebørn om, hvordan han og hans soldaterkammerater selv måtte finde hjem til Sønderjylland fra Sortehavet, da krigen sluttede dernede i foråret 1918.

Det blev en meget lang rejse på omkring 2.000 km op gennem det krigshærgede Europa, hvorunder soldaterne bogstaveligt talt måtte arbejde for føden undervejs. Som ridende ordonnans havde han sin elskede hest med hele vejen hjem. Hesten har sikkert også gjort nytte under det forefaldne arbejde for bl.a. bønderne.

Det er i sig selv en god historie. Men jeg mangler i højeste grad detaljer om bl.a.:

  • Hvilken rute fulgte soldaterne fra Magdeburg Dragonregiment nr. 6 op gennem det krigshærgede Europa?
  • Hvilke “oplevelser” havde soldaterne på den lange vej op gennem Europa?
  • Holdte regimentet sammen hele vejen hjem? Eller kom de i små grupper til kasernen i Rendsborg, hvor jeg ved, at min bedstefar afleverede sin hest for derefter at gå de sidste 120 km hjem til Bevtoft.

Jeg kender ikke den nøjagtige dato for, hvornår min bedstefar var helt hjemme i Bevtoft. Men det må have været mod slutningen af 1918. I øvrigt var min bedstefar meget aktiv op til og under Afstemningen den 10. februar 1920. Til den største fest, der nogensinde har været i Bevtoft Forsamlingshus, bagte han 65 Store Kringler og 111 Torter samt andet bagværk. Og intet blev levnet af de 400 deltagere, der kunne fejre, at 97 % stemte dansk i Bevtoft sogn samtidigt med, at hele Sønderjylland stemte sig tilbage til Danmark.

Det er mit håb, at nogen ligger inde med flere oplysninger om Magdeburg Dragonregiment nr. 6. Herunder specielt, hvordan regimentet fik sig “arbejdet hjem”, da Tysklands krigsindsats sluttede på Balkan i foråret 1918.

Jeg kan kontaktes på mail mogens.ladegaard@gmail.com eller telefon 23 74 97 47

Med mange hilsner fra

Mogens  Ladegaard
Vesterbakken 14
Grejs
7100 Vejle

Hvordan gik det med Ernst Christiansen og journalist Jensen i Flensborg?

I fjerde og sidste afsnit af Grænseland på DR1 fulgte vi bl.a. redaktør Ernst Christiansen og journalist J.N. Jensen på Flensborg Avis i deres forgæves kamp for en sydligere grænse.

Hvordan gik det dem efter 1920? Det er er dramatisk historie:

Ernst Christiansen blev tvunget bort fra redaktørposten af nazisterne i 1940 og J.N. Jensens hjem blev bombet af britiske fly i 1942.

Det kan man læse meget mere om i René Rasmussens tobindsværk “Front og bro. Flensborg Avis i spil mellem Danmark og Tyskland 1930-1945.”

Historisk Samfund for Sønderjyllands antikvariat har i øjeblikket fem eksemplarer, som kan købes for kun 50,- kr pr. sæt.

Bestil bogen på: hssdj@hssdj.dk

Om bogen:
Flensborg Avis i spil mellem Danmark og Tyskland 1930-1945

“Det frieste blad i Det tredje Rige …”

Historien om Flensborg Avis i perioden 1930-1945 er beretningen om en på alle måder usædvanlig avis med en dramatisk historie. Det sydslesvigske danske mindretals dagblad udgjorde et udenrigspolitisk særtilfælde for både Danmark og Tyskland – og blev behandlet derefter. Denne bog handler om Flensborg Avis’ vanskelige balancegang mellem dansk udenrigs- og indenrigspolitik og tysk udenrigs- og propagandapolitik; mellem parlamentarisk demokrati og nationalsocialisme – og mellem dagbladskonkurrence og statsunderstøttelse.

Redaktør Ernst Christiansen formulerede omkring 1930 løsenet: Front og bro, der blev udlagt som national selvhævdelse og mellemfolkelig forståelse. Front og bro-tanken placerede det dansk-tyske grænseland helt centralt som stedet, hvor tysk og nordisk tankegang mødtes og brødes. Det var grænsebefolkningernes særlige opgave at fastholde og forsvare sin egen nationalitet, samtidig med at man fungerede som formidlere mellem de to nabofolk. En konsekvens af løsenet blev, at Flensborg Avis længe forholdt sig positivt over for Hitlers nye Tyskland. Dette førte til hårde beskyldninger fra Danmark mod Flensborg Avis for at bedrive nazistisk propaganda.

Flensborg Avis blev af ledende nazistiske embedsmænd kaldt “det frieste blad i Det tredje Rige”. Det betød ikke, at avisen var fri, men det indebar, at Flensborg Avis blev tilstået visse særrettigheder og derved undgik den totale ensretning, der blev alle andre aviser i Tyskland til del. Jacob Kronika, avisens korrespondent i Berlin, var en nøgleperson i det spegede spil bag kulisserne i det nationalsocialistiske Berlin. Lokale tyske modstandere i grænselandet forsøgte til gengæld at indskrænke Flensborg Avis’ forholdsvise frihed. I spændingsfeltet mellem en slesvig-holstensk tyskhed, der havde en grænserevision på programmet, og de centrale rigsmyndigheder i Berlin, der prioriterede et godt udenrigspolitisk forhold til Danmark, opstod et rum, indenfor hvilket Flensborg Avis kunne manøvrere.

topfoto: screenshot fra TV-serien Grænseland.

Ny bog om sønderjyder i russisk krigsfangenskab

Gitta Bechshøft: Tante Ebba og Revolutionen (2020)

DKK 249,95

I 100 året for genforeningen føjer historien om Tante Ebba og hendes ”sønderjyske drenge” sig som endnu en brik ind i den store fortælling om længsel og frihed.

Under 1. Verdenskrig indkaldes sønderjyder mod deres vilje til tjeneste i det tyske militær, og mange ender i Sibirien som russiske krigsfanger.

På det tidspunkt opholder fru Ebba Tramp Bechshøft sig i  St. Petersborg, hvor hendes mand er direktør i Dansk Russisk Handelskompagni. Her deltager  hun – som eneste kvinde – i en hemmelig redningsaktion, der ved list og snilde skal vriste disse sønderjyske landsmænd ud af  det russiske kaos og den tyske hærs lange fangarme.

Denne, hidtil upublicerede øjenvidneberetning, løfter sløret for, hvordan det lod sig gøre og opklarer samtidig et dunkelt punkt i de dansksindede krigsfangers ”russiske eventyr”: hvad skete der, fra de slap væk fra lejrene, til de nåede det neutrale Danmark, hvor de som tyske statsborgere, måtte leve i skjul, til krigen var forbi?

Gitta Bechshøft:

Tante Ebba og Revolutionen

238 sider, ill. hæftet 

Køb den hos Forlaget Historia

Bogen kan også købes direkte over nettet via tales.dk (tidl. Bogrolen.dk)

7. juni 1920. Deutscher Ausschuss og Schleswig-Holsteiner Bund afviser den nye grænse

Resolution vedtaget 7. Juni 1920 (Flensb. Av., 9. s. M. ):

Det til i Dag af Det tyske Udvalg og Slesvig-Holstener-Forbundet indvarslede offentlige Møde opfordrer Rigsregeringen til under alle Omstændigheder at afvise Traktatudkastet i den foreliggende Form.

Udkastet fastsætter en i økonomisk og national Henseende ganske umulig Grænse. Den er blottet for Bestemmelser til Beskyttelse af Mindretallet i 1. Zone og modsiger paa adskillige Punkter udtrykkeligt Versailles-Fredstraktaten.

En saadan Traktat kan aldrig udjævne de dansk-tyske Modsætninger, kan aldrig føre til den varige Fred mellem de to Nationer, som vi indtrængende ønsker i Grænsebefolkningens og vort tyske Fædrelands Interesse.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

4. juni 1920. Flensborg magistrat: “Den nye grænse vil give ny anledning til varig strid mellem de to folk.”

Nedenstaaende Resolution vedtoges enstemmigt paa Magistratens og Byraadets Møde 4. Juni 1920 (Flensb. Av., 6. s. M.) :

Flensborg Magistrat og Byraad (»Die städtischen Kollegien«) nedlægger endnu en Gang og paa det skarpeste en enstemmig Protest imod, at den saakaldte Clausen-Linie fastlægges som den nye Grænse mellem Tyskland og Danmark.

Den svarer ikke til den nationale Stilling og vil give ny Anledning til varig Strid mellem de to Folk.

Ved Fastsættelsen af denne Grænse vil en snarlig Revision af Fredstraktaten være uundgaaelig.

Vi forlanger, at Rigsregeringen afviser ethvert Krav, der gaar ud over Fredstraktaten.

Vi fordrer samme Værn for de nationale Mindretal paa begge Sider af Grænsen.

Resolutionen undertegnedes af Dr. Todsen, Overborgmester, Dr. Löbmann, Byraadets Formand og Erfurth, Byraadets Næstformand.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

3. juni 1920. Særskilte Domstole i Tønder og Aabenraa

Anordning No. 143 af 3. Juni 1920:

§ 1. Den stedlige Kompetence for den ifølge § 2 ved Anordningen No. 49 af 17. Febr. 1920 oprettede særskilte Domstol begrænses til 2. Zone.

For de Sager, som i 1. Zone falder ind under denne Domstol, indrettes der en særskilt Domstol i Tønder og Aabenraa, som hver ledes af en af den internat. Komm. udnævnt Dommer.

§ 2. Domstolen i Aabenraa har den stedlige Kompetence i Kredsene Aabenraa, Sønderborg, Haderslev Østeramt samt de Dele af Landkredsen Flensborg, der hører til 1. Zone.

Domstolen i Tønder i Kredsen Tønder, saavidt denne hører til 1. Zone, samt Haderslev Vesteramt.

§ 3. Domstolene i Tønder og Aabenraa kan afholde særskilte Biting i Byer indenfor deres Kompetenceomraade.

§ 4. Politimesteren er offentlig Anklager i strafbare Handlinger, foretaget indenfor hans Omraade. Han kan lade sig stedfortræde af en anden Politimester.

Politimesteren overdrager til vedkommende Domstol direkte de Sager, som falder ind under dennes Kompetence.

von Jessen, Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

Læs om H.P. Hanssen – De danske sønderjyders førstemand og genforeningens arkitekt.

H.P. Hanssen (1862-1936) spiller den dominerende hovedrolle i tre af de fire afsnit i DR’s store serie “Grænseland.”

Det er ikke så mærkeligt, for historien om H.P.  Hanssen er historien om Sønderjylland mellem 1864 og 1920 – og et godt stykke ind i mellemkrigstiden.

Den kendte sønderjyske historiker Hans Schultz Hansen har skrevet et spændende og anmelderrost to-binds værk H.P. Hanssen og hans tid.

Du kan købe begge bind for kun 248,- kr (for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland). For ikke-medlemmer er prisen 398,- kr.

Køb bogen direkte hos foreningen lige her: https://www.hssdj.dk/butik/boeger/bind-1-og-2-samlet-de-danske-soenderjyders-foerstemand-h-p–hanssen-1862-1914-og-1914-1936

Bind 1: De danske sønderjyders førstemand H.P. Hanssen 1862-1914

Bogen handler om H.P. Hanssens historiske betydning og lederskab indtil udbruddet af Første Verdenskrig i 1914.

Bogen er på 360 sider, indbundet og illustreret.

Bind 2: Genforeningens arkitekt: H.P. Hanssen 1914-1936

Bogen handler om H.P. Hanssens politiske svendestykke: Skabelsen af den nuværende dansk-tyske grænse, og hans efterfølgende arbejde for at sikre den i 1920’ernes og 1930ernes urolige år.

Bøgerne kan også købes enkeltvis. I så fald er prisen pr. bind 148,- for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og 248,- kr. for ikke-medlemmer.

Forfatteren

Hans Schultz Hansen, født 1960, dr.phil., forskningsleder i Rigsarkivet i Aabenraa, adjungeret professor ved Center for Grænseregionsforskning og formand for Historisk Samfund for Sønderjylland.

Foto: Screenshot fra DR’s TV-serie “Grænseland”

1. juni 1920. Den internationale Kommissions virksomhed ophører 15. juni. Bliver det Genforeningsdagen?

Den danske gesandt i Paris, Bernhoft, sendte den 1. juni 1920 nedenstående telegram til Udenrigsministeren.

I Skrivelse af 31. Maj, hvormed Formanden for Fredskonferencen fremsender Traktatudkast, anmodes den kgl. Regering snarest muligt efter at være gjort bekendt dermed at meddele, hvorvidt den er rede til at billige Traktaten.

Konferencen udtaler Ønsket, at Traktaten undertegnes samme Dag, som Grænsen officielt notificeres den danske og tyske Regering.

Til den Ende vilde det være af gensidig Interesse, at den kgl. Regerings Svar naaer Konferencen med en Frist, som ikke overskrider 10 Dage. Meddelelse er rettet til den tyske Delegation i Paris.

Note: I Anledning af de saaledes modtagne Efterretninger telegraferede Udenrigsmin. 1. Juni til Gesandten i Paris med Anmodning om omgaaende at telegrafere, hvorvidt Gesandtskabets Telegrammer af 31. Maj skulde forstaas saaledes, at den ti Dages Frist, der var givet til Accept, var begyndt at løbe, og i bekræftende Fald fra hvilken Dag og Klokkeslet?

Udenrigsministeriet havde underhaanden erfaret, at den internat. Komm. regnede med, at dens Virksomhed ophørte omkring 15. Juni. I Medfør af Art. 110, 2. Stk. i Fredstraktaten maatte formentlig Tidspunktet for Kommissionens Virksomheds Ophør falde sammen med Tidspunktet for Overdragelsestraktatens Underskrift, idet Grænselinien ved Llnderskriften notificeredes officielt.

Udenrigsministeriet sluttede derfor af den nævnte Underhaandsmeddelelse, at Kommissionen ventede, at Fristen for Llnderskriften vilde udløbe omkring 15. Juni.

Gesandten svarede herpaa ved Telegram af 2. Juni, hvori han meddelte, at de 10 Dage strengt taget løb fra 30. Maj, omtrent 6 Eftermiddag, men Fristen var særlig en Tilkendegivelse af Konferencens indstændige Ønske om et hurtigt Svar; Begæring om et Par Dages Udsættelse vilde næppe støde paa Vanskelighed, f. Eks. kunde man allerede nu anmode om, at Fristen regnedes fra Udenrigsministeriets Modtagelse af Teksten.

Gesandten tilføjede, at Bemærkninger vilde eventuelt kunne fremsættes ved Raadets Møde, Lørdag 5. Juni.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

31. maj 1920. Grænsen notificeres officiøst

Den danske gesandt i London indberettede 27. Maj 1920, at det britiske Udenrigsministerium paa hans Henvendelse om Udsættelse af de britiske Troppers Evakuering af 2. slesvigske Zone havde svaret, at Evakueringen ikke kunde udskydes ud over det øjeblik, da den nye Grænselinie blev notificeret vedkommende Regeringer.

Samtidig erkendte Konferencen, at det var i høj Grad ønskeligt, at Notificeringen ikke fandt Sted, forinden Udkastet til Overdragelses-Traktaten var blevet meddelt den danske og tyske Regering. For derfor at give en Margin for muligt Ophold var man blevet enig om, at Tilbagetrækningen af de britiske Tropper skulde udsættes indtil 15. Juni.

Ambassadør-Konferencen udfærdigede i sit Møde 31. Maj Traktat-Udkastet med Følgeskrivelse. Aktstykkerne blev s. D. officiøst tilstillet den danske Gesandt og den tyske Chargé d’Affaires i Paris.

S. D. meddelte Gesandten i Paris Udenrigsministeren dette i følgende Depeche:

Ambassadørraadets Formand, Hr. Jules Cambon, har idag Kl. 2:30 overgivet mig den vedlagte Beskrivelse af den af Raadet vedtagne fremtidige Grænse mellem Danmark og Tyskland, hvilken herved betragtes som officiøst notificeret den kgl. Regering.

Den paagældende Beskrivelse af Grænsen fulgte Indstillingen fra CIS, Syd om Padborg Station. Søgrænsen mod Vest var kun angivet som en Linie i nordvestlig Retning

Note: Når Grænsens Notificering ikke skete officielt, men officiøst, skyldes det Hensynet til den Bestemmelse i Versailles-Traktatets Art. 110, efter hvilken den danske og den tyske Regering vilde kunne overtage Besiddelsen af og indsætte de civile og militære Øvrigheder paa Landomraaderne, henholdsvis Nord og Syd for den nye Grænse, fra det Øjeblik at regne, da de allierede Hovedmagter har fastsat Grænselinien.

von Jessen, Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1939.

Laurids Skaus brevveksling – Bogtilbud: 3 bind for kun 75,- kr.

Den sønderjyske bonde Laurids Skau var én af hovedpersonerne i første afsnit af DR’s store serie Grænseland.

Hvis du vil virkelig tæt på, hvem Laurids Skau var, så kan du læse hans brevveksling med politiske venner i Sønderjylland og København i tre tykke bind.

Brevene indeholder et mylder af spændende detaljer fra 1840’ernes, 1850’ernes og 1860’ernes nationale og politiske kamp i Sønderjylland, og der blev sandelig ikke lagt fingre imellem, når samtidige politiske venner og fjender skulle karakteriseres!

I Historisk Samfund for Sønderjyllands antikvariat har vi for øjeblikket tre komplette sæt af H.V. Gregersens monumentale udgivelse.

Prisen er kun 75,- kr. pr. sæt (altså for alle tre bind).

Kontakt Historisk Samfund for Sønderjyllands antikvariat på mail hssdj@hssdj.dk

eller kig forbi i butikken tirsdag og torsdag mellem 09:00 og 14:00.

Adressen er:

Historisk Samfund for Sønderjylland
Haderslevvej 45
6200 Aabenraa
74 62 46 83

Det er samme bygning som Landsarkivet!

Bogtilbud: Skurke og helte i Sønderjyllands historie

Alle gode historier har deres skurke og helte, det gælder også Sønderjyllands historie – og nu er 20 af dem samlet i en bog, ”Skurke og helte i Sønderjyllands historie”, der er udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland i samarbejde med Museum Sønderjylland.

Bogen koster kun 98,- kr for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland (178,- kr for ikke-medlemmer)

En række historiske personer, der af samtiden eller eftertiden har fået prædikater som skurke eller helte, er taget op til kærlig, men også kritisk behandling. Personernes gerninger og motiver er blevet analyseret og fremlagt, så læserne selv kan tage stilling til berømmelse eller fordømmelse.

Bogens udvalgs af helte og skure er:

  • Thyra Danebod – en omtvistet heltinde
  • Knud Lavard – helgen eller helt?
  • Hertug Abel – Abel af navn, Kain af gavn
  • Gerhard den 3. af Rendsborg – greve, hertug og rigsforstander
  • Margrethe I. og Sønderjylland – nærved og næsten
  • Nis Henriksen – helt og herredsfoged
  • Dronning Dorothea – den stridbare velgører
  • Kansler Kielmann von Kielsmanseck – hertugernes mand
  • Hans Schack – fædrelandets frelser og kosmopolitisk karrieresoldat
  • Frederik af Nør – prins og landsforræder
  • General de Meza – fra helt til skurk
  • Margrethe von Wildenradt-Krabbe – redaktør og kollaboratør
  • Karen Poulsen – tjenestepige og grænsesluser
  • Hansigne Lorenzen – kulturbevarer eller nidkær kniplingskræmmer?
  • H.P.  Hanssen – Dannevirkemændenes yndlingsskurk
  • Cornelius Petersen – frisisk pioner og slesvigsk selvstyreagitator
  • Frits Clausen – dansksindet sønderjyder og nazist
  • Gustav Alfred Jepsen – SS-mand og kz-fangevogter
  • Johanne Hansen – forstanderinde og kz-fange
  • Søren Telling – den danske jarl på Danevirke

Nogle skurke er blevet rehabiliteret, mens nogle helte er pillet ned fra deres piedestaler. Fælles for langt de fleste er, at der også var noget positivt at sige om skurkene og noget negativt at sige om heltene. En nærmere granskning viste nemlig, at personerne kun sjældent var så sorte eller hvide, som de umiddelbart fremstod. Enkelte fik dog lov at stå i det kendte lys, men nu med nye facetter føjet til deres historie.

Forfatterne kommer vidt omkring, fra middelalderlige fyrster over adelige i renæssancen til personer, der spillede deres rolle i det 19. og 20. århundredes nationale kampe. Nogle af personerne havde allerede erhvervet skurke- eller heltestatus i deres samtid på grund af deres rolle i bestemte sammenhænge. Andre fik først denne status mange år senere i eftertidens kamp om historien.

”Den væsentligste lære af arbejdet med denne bog har været, at der er langt mellem de rigtige skurke og de sande helte”, siger museumsinspektørerne Inge Adriansen og Mikkel Leth Jespersen, der har redigeret bogen. ”De fleste af os indeholder begge dele – også de personer, der har opnået status som skurk eller helt i eftertiden. De var alle mennesker på godt og ondt, og da det er menneskene, der sætter kød og blod på historien, håber vi, at denne bogs 20 personskildringer vil blive læst med lige så stor fornøjelse, som det har været at redigere dem”.

Bogen er skrevet af Inge Adriansen, Anders Bøgh, Jens Ole Christensen, Hans Schultz Hansen, Vivi Jensen, Mikkel Leth Jespersen, Axel Johnsen, Louise Klinge, Dennis Larsen, Inger Lauridsen, Lennart S. Madsen, Stefan Pajung, Carsten Porskrog Rasmussen og René Rasmussen

”Skurke og helte i Sønderjyllands historie” er på 325 sider og rigt illustreret.

Den koster 98,- kr for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og 178,- kr for ikke-medlemmer.

Køb den i boghandelen – eller direkte hos Historisk Samfund for Sønderjylland


27. maj 1920. Planen om internationalisering af 2. zone er uigennemførlig

Den 27. maj afrejste Prof. Vinding Kruse og Red. Ernst Christiansen til London, medens den øvrige Delegation først afrejste 28. s. M. »for at foretage et sidste Forsøg paa Internationalisering og i alle Tilfælde sikre Englands Støtte til Fastholdelse af de opnaaede Traktatfordele«

Gesandten, Bernhoft,  i Paris tilstillede 28. Maj Udenrigsministeriet følgende Depeche:

Den mellemslesvigske Delegation, som ankom hertil 14. ds., tiltraadte igaar 27. sin Hjemrejse over London. Den har kunnet konstatere, at de Allierede ikke anser Tanken om Internationalisering af Mellemslesvig, dvs. Oprettelsen af et mellemslesvigsk Statssamfund under en international Kontrol, hjemlet i Fredstraktaten.

Oprettelsen af en saadan Stat vilde nødvendiggøre en særlig Traktat mellem Magterne og Tyskland. Da Tyskland ikke kan tænkes at ville godvilligt gaa ind derpaa, og Magterne ikke vil — maaske ikke kan — anvende Tvang, er Planen dermed uigennemførlig.

Dette er Kærnen i de Samtaler, Delegationen har haft med Embedsmænd i det franske Udenrigsministerium. Jeg bad Delegationen ikke at tage de Sympatiudtalelser, hvormed de blev modtaget, for andet end Udtryk for en oprigtig Medfølelse for dem og Slesvigerne, men ikke at tage dem til Indtægt for Internationaliseringstanken.

Naar jeg senere paa Tomandshaand har talt med de samme Embedsmænd, er denne Opfattelse blevet bekræftet.

von Jessen, Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

26. maj 1920. Udkast til Den tresidede traktat vedr. overdragelsen af de slesvigske landområder

Traktat mellem de allierede og associerede Hovedmagter, Tyskland og Danmark, vedrørende Overdragelsen til Danmark af slesvigske Landomraader

»DEN TRESIDEDE TRAKTAT«

Det Britiske Rige, Frankrig, Italien og Japan, Signatarer sammen med Amerikas Forenede Stater, allierede og associerede Hovedmagter, Tyskland og Danmark:

I Henhold til, at det ved Art. 109 i Versailles-Fredstraktaten af 28. Juni 1919 er bestemt, at Grænsen mellem Tyskland og Danmark skal fastsættes i Overensstemmelse med Befolkningens Ønsker, —

I Henhold til, at nævnte Traktat har forudset og organiseret en Folkeafstemning iblandt de interesserede Befolkninger og bestemt, at en Grænselinje vil være at drage af de allierede og associerede Hovedmagter efter en Linje, hvilende paa Folkeafstemningens Resultater og foreslaaet af den internationale Plebiscitkommission og under Hensyntagen til de paagældende Egnes særlige geografiske og økonomiske Forhold, —

I Henhold til, at Tyskland gennem Art. 110 i nævnte Traktat har erklæret til Fordel for de allierede og associerede Hovedmagter at give endeligt Afkald paa enhver Højhedsret over de Omraader i Slesvig, der ligger Nord for den saaledes dragne Grænselinje, og at de allierede og associerede Hovedmagter ligeledes har udtrykt deres Ønske om at tilbagegive Danmark de nævnte Omraader, —
I Henhold til, at nævnte Folkeafstemning har fundet Sted, og at Hovedmagterne som Følge af denne Afstemning har fastsat Grænsen mellem Tyskland og Danmark, —

Samt endelig i Henhold til, at det i Medfør af Art. 114, Stk. 2, i nævnte Traktat af Versailles er forudset, at der skal træffes særlige Bestemmelser angaaende alle de i nævnte Traktat ikke løste Spørgsmaal, der opstaar som Følge af, at hele det omhandlede Omraade eller Dele af samme tilbagegives Danmark, —
har de høje kontraherende Parter i dette Øjemed designeret som deres Befuldmægtigede:

[Navnene in blanco~\

hvilke, efter at deres Fuldmagter er udvekslede og befundne i den rette Form, er komne overens om efterfølgende Bestemmelser:

Art. 1: Grænsen mellem Tyskland og Danmark er følgende:
Her følger den geografiske Beskrivelse af Grænselinjen
Den saaledes beskrevne Grænselinje fastsættes i Marken af den i Art. 111 i Fredstraktaten med Tyskland af 28. Juni 1919 i Versailles omhandlede Kommission.
Omkostningerne ved Kommissionen bæres af Danmark og Tyskland med hver en Halvdel

Art. 2: De allierede og associerede Hovedmagter erklærer, at de —kvit og frit for alle Byrder og Forpligtelser, under Forbehold af nærværende Traktats Bestemmelser — overdrager til Danmark, som modtager den, enhver Højhedsret, som de har i Medfør af Art. 110, 3 stk., i Fredstraktaten med Tyskland af 28. Juni 1919 i Versailles over de Omraader, Øer og Holme i Slesvig, der ligger Nord for den i Art. 1 beskrevne Grænselinje. Denne Overdragelse dateres fra den Dag, Fastsættelsen af Grænsen officielt notificeres Tyskland og Danmark.
Det fastslaas udtrykkeligt, at de i foranstaaende Stykke omhandlede Omraader i Fremtiden forbliver uafhændelige (inaliénables) uden med Folkeforbundsraadets Samtykke.

Art. 3: Statsborgerretten for de Personer, der er bosiddende eller fødte i det overdragne Omraade, ordnes i Henhold til Artiklerne 112 og 113 i Versailles-Fredstraktaten.
Alle andre over 18 Aar gamle Personer, der er fødte eller har været bosiddende siden før 1. Januar 1900 i de Omraader, der forbliver tyske, eller har været opførte paa Stemmelisterne for at tage Del i Afstemningen, skal under de samme Betingelser have Ret til at optere for Danmark.
De henholdsvis af Tyskland og Danmark vedtagne Krigsskatter, der er forfaldne under den internat. Plebiscitkomm.s Styre og i de to paa Grænsens Notifikation følgende Maaneder, maa ikke paalignes Personer, der udøver Optionsretten.

Art. 4: Andelen i og Karakteren af de finansielle eller andre Tyskland og Preussen paahvilende Byrder, som Danmark vil have at bære, fastsættes — som bestemt i Art. 114 i Versailles-Fredstraktaten — i Henhold til Art. 254 i Del IX (Finansielle Bestemmelser) af nævnte Traktat.
Danmark forpligter sig til at bære Halvdelen af Omkostningerne ved den internat. Plebiscitkomm. og de ved Folkeafstemningen foranledigede Udgifter. Den anden Halvdel paahviler Tyskland i Henhold til Art. 109, 1. Stk., i Versailles-Fredstraktaten.

Art. 5: Bestemmelserne i Art. 256, Stk. 1 og 2, i Versailles-Fredstraktaten kommer til Anvendelse paa Rigets og de tyske Staters Besiddelser og Ejendomme, deri indbefattet Provinsen Slesvig-Holstens og de tyske Medlemmer af det hertugelige slesvig-holstenske Hus’ Godser og Ejendomme, for saa vidt disse er beliggende paa de i Art. 2 omhandlede Omraader.
Alle Dispositioner, særlig vedrørende Salg, Prioritering, Forpagtning eller Forpagtningsafgift, som maatte være trufne af Tysklands eller tyske Staters, deri indbefattet Provinsen Slesvig-Holstens, Myndigheder efter 11. November 1918, skal betragtes som ugyldige, medmindre de godkendes af den danske Stat.

Art. 6: I de to Uger, der følger efter nærværende Traktats Ikrafttræden, skal der nedsættes en Kommission, bestaaende af en Repræsentant for den danske og en Repræsentant for den tyske Regering samt en Repræsentant for de allierede og associerede Hovedmagter, i det Øjemed at ordne alle Forhold mellem Danmark og Tyskland angaaende de Spørgsmaal, der opstaar enten som Følge af Fastsættelsen af den nye Grænse mellem begge Lande, herunder særlig angaaende de økonomiske Forhold og det gode Naboforhold, eller som Følge af Overdragelsen af Højhedsretten, herunder særlig angaaende administrative, judicielle og finansielle Arkiver samt Dokumenter af historisk, arkæologisk og kunstnerisk Interesse for de afstaaede Omraader. Kommissionen træffer sine Afgørelser ved Stemmeflertal.
Omkostningerne ved denne Kommission bæres af Tyskland og Danmark med hver en Halvdel.

Art. 7: Ingen Beboer af de Omraader, i hvilke den i Art. 109 i Versailles-Fredstraktaten omhandlede Folkeafstemning har fundet Sted, lige saa lidt som nogen Person, der har deltaget i nævnte Folkeafstemning, maa paa nogen som helst Maade forulempes eller lide Overlast paa Grund af sin politiske Holdning fra 11. November 1918 indtil nærværende Traktats Ikrafttræden eller paa Grund af Ordningen af sine statsborgerretlige Forhold i Henhold til nærværende Traktat.

Art. 8: De Uoverensstemmelser, der maatte opstaa i Forbindelse med Gennemførelsen af nærværende Traktat, skal underkastes en Voldgiftskommission, der vil være at nedsætte i de to paa nærværende Traktats Ikrafttræden følgende Uger og skal bestaa af et Medlem, udpeget af den tyske Regering, et Medlem, udpeget af den danske Regering, og et Medlem, udpeget af begge Regeringer i Fællesskab eller i Mangel heraf af Folkeforbundsraadet.

Denne Kommission træffer sine Beslutninger ved Stemmeflertal.
Omkostningerne bæres af Tyskland og Danmark med hver en Halvdel.

Nærværende Traktat, der er affattet paa Fransk og Engelsk, skal ratificeres.

Ratifikationerne deponeres snarest muligt i Paris.

De Magter, hvis Regering har Sæde udenfor Evropa, skal have Ret til at begrænse sig til gennem deres diplomatiske Repræsentant i Paris at meddele den franske Republiks Regering, at deres Ratifikation har fundet Sted, og i saa Tilfælde skal de snarest muligt overlevere Ratifikationsinstrumentet.

En Protokol over Deponeringen af Ratifikationen vil være at optage. Nærværende Traktat træder i Kraft, saa snart den er ratificeret af de allierede og associerede Hovedmagter, som paa dette Tidspunkt maatte have ratificeret Fredstraktaten med Tyskland, samt af Tyskland og Danmark.

Den franske Regering vil tilstille alle Signatarmagter en bekræftet Genpart af Protokollerne over Ratifikationernes Deponering.
Ved at ratificere Versailles-Fredstraktaten erhverver De Forenede Stater den fulde Ret til at tiltræde nærværende Traktat.

Traktat-Udkastet blev 28. s. M. modtaget af Udenrigsministeriet i Kbhvn., og i Rigsdagsp. sønderj. Udv.s Møde 29. s. M. gjorde Udenrigsministeren Udvalget bekendt med Udkastet og tilføjede:

Ambassadørkonferencens Forhandlinger om Traktaten maa nu anses for omtrent afsluttede. Oprindelig var en saadan Traktat ikke forudset, idet det havde været Meningen at tilstille Tyskland en Notification af Grænsen, hvortil man vilde knytte visse Betingelser. Men da man havde frygtet, at Tyskland skulde nægte at gaa ind paa ensidige Betingelser, havde man udformet en Traktat, der skulde underskrives af Hovedmagterne samt Danmark og Tyskland. Udkastet var modtaget underhaanden, og Danmark havde haft Lejlighed til uofficielt at følge Forhandlingerne om dets Udarbejdelse.

von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, II, 1937.

24. maj 1920. Voldelige sammenstød mellem civilister og danske soldater i Tønder!

Tondernsche Zeitung skriver den 25. maj 1920 (oversættelse)

Desværre er pinsedagene ikke forløbet, uden at der den sidste tid i Tønder har været registreret sammenstød mellem civilister og danske soldater. Men mens disse sammenstød tidligere dog var
forløbet forholdsvis roligt, skete der et overfald på en dansk infanteri-underofficer om natten mellem 1. og 2 pinsedag [søndag nat den 23. maj 1920] begået af tre civilister på en ensom vej til
Barakken ved luftskibs-hallen, som det vil komme til at koste dyrt for de tre civilister.

I nærheden af ”Schweizerhalle” blev den intetanende underofficer pludselig antastet af tre civilister og stærkt truet. I nødværge trak han sin sabel, for at holde angriberne fra livet. Derpå greb en af bøllerne sin revolver og skød underofficeren i foden, så han faldt sammen af smerter og senere måtte transporteres til sygehuset.

Som man fortalte os, blev følgen af denne gemene … måtte opgive sin soldatertjeneste. Som vi videre hørte, blev kuglen i dag til formiddag fjernet fra den sårede fod, hvor det blev konstateret, at det lykkeligvist ikke forelå en betydelig knoglebeskadigelse.

Dette overfald, som meget let kunne have fået meget værre følger, er så morderisk og brutalt, at der ligger i almenhedens og offentlighedens interesse, at gerningsmanden bliver fanget.

Den samlede befolkning ville yde en stor indsats, hvis de ikke få løse eksistenser, som her driver nytteløse rundt, bliver fjernet. Den sårede underofficer er nemlig af den overbevisning, at han i nødværgen har markeret med sablen mod en af angriberne, så denne for enhver er let genkendelig, hvad der vil lette pågribelsen meget.

Det er derefter nyttigt at enhver, der fortsat ønsker sådanne optrin, at det undlades, og at politiet i deres efterforskning hjælpes og at de
alle kommer til forståelse af, at det får nyttige oplysninger om gerningsmanden.

På den anden side skal det endnu engang ved denne lejlighed skrives: Sammenstødet mellem dragoner og unge folk søndag aften står tilbage. Når også sagen virker farligere end den i virkeligheden var, så er disse røverier alligevel beklagelige, da de med uophørlig konsekvens fører til en skærpelse af modsætningerne og dermed en skærpelse af de militære og politimæssige foranstaltninger, som må føres for at opretholde ro og orden. Uden med god vilje og indsigt, så
kommer der intet godt ud af stridighederne, og må det være muligt at tro på, at de som minimum ophører, til trods for årsager, som de har i de nationale modsætninger.

Om aftenen 1. pinsedag drog en infanteri-patrulje med opplantede bajonetter gennem Tønders gader.

[…]

” .. ville være fornuftigere, hvis man undlod disse optog, før de bliver forbudt. Offentlige optog i sluttede kolonner bør først afholdes efter forudgående politimæssig tilladelse, denne forordning har gyldighed for alle, altså også for seminaristerne.

Det kan ikke skarpt nok fordømmes af fællesskabet, at når den tyske ungdom lader sig rive med til optøjer, som der om natten til søndag desværre ret talmæssigt kan rapporteres om. Der blev beskadiget en æresport, guirlander skåret af og revet ned, på et hus ved  skibsbroen, blev vinduer, i hvilket der stod et lille dannebrogsflag, slået ind.

Alle former for anfald er blevet udøvet og også de danske soldater har man sågar fornærmet, så disse, som man siger, havde grebet til deres våben. Vi må her udtrykkeligt henvise til hvilke  ubehageligheder den enkelte udsættes for, som sådanne tølpere gør sig skyldige i.

De danske soldater har ordre til selv at være så forsigtige som muligt overfor en tølperagtig adfærd, men buen skal ikke over-spændes. Med den virkelighed, at Tønder bliver dansk, må man stille sig til tåls med at andre muligheder er udelukket. Og derfor er det bedst og fornuftigst, når indbyggerne i Tønder frem for alt ikke forholder sig strengt negativt til hvad der er dansk, men i stedet gør sig umage med at forstå dansk skik, pleje omgang med de herboende
danskere og arbejde hen imod et godt naboskab, som for begge sider er en stor fordel.

Kun derigennem bliver fremtiden for tyskere tåleligt; da kan man af sine danskere forlange, at han overhører tyske gemenheder og dertil stadig skal gøre gode miner. Enhver statslig fornuft kræver at behandlingen af sine statsborgere styres af dennes optræde, og når
man herefter lader fornuften herske i Tønder, så har byen intet at skulle lide under. I modsat tilfælde kan det ikke undre nogen, når der fra dansk side svares igen.

Transkriberet og oversat af Ebbe Ottosen.