Vi bringer hen over efteråret en lille serie med korte artikler af Jørgen Flintholm Hansen om Infanteri-Regiment “von Manstein” Nr. 84 i Første Verdenskrig.

Bataljonen fra Haderslev: Forårsoffensiven 1918 . Kampen om Moreuil

Den 18. marts 1918 iværksatte tyskerne deres store forårsoffensiv på Vestfronten.

Efter at Rusland på grund af revolution var udtrådt af krigen, havde vestfronten pludseligt fået forstærkning af adskillelig divisioner fra øst. Selvom disse var ukendte med forholdene i vest, og derfor måtte gennemgå en omhyggelig uddannelse, gav det håbet om, endeligt at kunne indsætte tropper og materiel i et ikke tidligere set omfang, og på et tidspunkt, hvor den amerikanske hær endnu ikke var kommet til indsættelse i Frankrig. Offensivens hovedformål var at drive en kile ind mellem den franske og den britiske hær. På mange måder er der paralleller mellem den tyske forårsoffensiv 1918 og vinteroffensiv i Ardennerne i 1944/45.

Offensivens første fase gik godt for tyskerne. Den engelske front blev gennembrudt og tyske enheder stormede frem mod det første mål i Amiens, der som knudepunkt havde stor strategisk betydning. Det lykkedes at erobre de gamle slagmarker langs Somme, men så gik offensiven i stå kun få kilometer væk fra Amiens, omtrent på linjen fra Albert til Montdidier.

Efter omgruppering og tilførelse af mandskab, våben, ammunition og materiel, skulle offensiven genoptages den 4. april. Blandt de nye enheder, der blev sendt frem, var 54. Infanterie-Division og dermed også Infanterie-Regiment 84.

Efter en periode i hvil og uddannelse, blev regimentet mellem den 24. og 26. marts med jernbane transporteret til Bouchain og Iwuy nord for Cambrai og blev indkvarteret i Oisy-le-Berger. Herfra gik det i dagsmarcher mod vest indtil regimentet den 3. april havde nået Beaucourt-en-Santerre

Syd for Amiens var fronten var gået i stå foran floden Avre, hvor franskmændene stadig havde et fodfæste på østsiden af floden. Med den friske 54. Infanterie-Division skulle franskmændene kastes tilbage over floden og tyskerne selv etablere brohoved på vest siden. Til denne opgave indsatte divisionen kun et regiment – 84. Infanterie-Regiment. Som forstærkning fik regimentet tildelt et batteri fra 108 Artillerie-Regiment i nærstøtte, Maschinengewehr-Scharfschützen-Abteilung 39 og to delinger fra Pionier-Kompanie 107.

Regimentet indsatte alle sine tre bataljoner i angrebet. Bataljonen fra Haderslev, II/IR 84, fik tildelt afsnittet yderst til venstre i retning af byen Moreuil. Angrebet skulle nå Avre, hvorefter retning i angrebet skulle svinge mod nord i retning af Castel.

Ved midnat natten til den 4. april 1918 rykkede enhederne frem til udgangsstilling ved vejgaffel, 1 km nordøst Moreuil. Det var en buldrende mørk nat med silende regn. Første hindring var skoven mellem udgangsområdet og floden Avre.

Kl. 0400 startede fransk artilleri en voldsom trommeild mod skoven og området bag denne, der hurtigt forvandlede skoven til et næsten uigennemtrængeligt virvar af ødelagte træer og grene.

Kompagnierne mistede hurtigt orienteringen og navnlig 6. Kompagni blev så hårdt ramt, at den på tidspunktet for iværksættelse af det egentlige angreb i retning af Avre, endnu ikke var nået frem. En salve af granater ramte 3. deling og sprængte den i luften. Blandt de døde var den mangeårige Gefreiter Johansen fra Haderslev.

5. Kompagni måtte fra reserven allerede inden angrebet indsættes med to delinger i front i stedet for den stadig manglende 6. Kompagni, der i sidste endnu kun dukkede op i spredte elementer.

Med jernhård viljekraft arbejder kompagnierne sig under betydelige tab i øsende regn gennem skoven til vest kanten, som bataljonen nåede omkring kl. 0500, totalt udmattet, og kun to timer før hovedangrebet.

Den tyske artilleriforberedelse var præcis og effektiv. Præcis klokken 8.10 rejste hele frontlinjen sig, som på kommando, og styrtede frem. Det lykkedes at nå den primære vej mellem Moreuil og Amiens, men her gik angrebet i stå på grund af flankerende ild fra Moreuil.

Først efter at III. Bataillon til højre også var nået frem, og den decimerede II. Bataljon havde fået forstærkning fra to kompagnier fra I. Bataljon,  kunne angrebet omkring kl. 1400 fortsætte i et sving mod nord under hårde kampe.

Bataljonens fremrykningen langs Avre forsinkedes, da man faldt over et forladt engelsk felthospital med tilhørende forsyningsdepot med rigelige forsyninger af mad og andet godt, der i meget lang tid ikke havde været til stede på tysk side. Det krævede derfor energisk indgriben for at få  angrebet i gang igen, da alle pludseligt fik mere travlt med at ”organiserer” nogle af de rare sager.

Kl. 1500 nåede man vejen mellem Castel og Thennes, men med en stigende opklaring i vejret øgedes modstanden fra fransk infanteri, artilleri og flyvemaskiner, hvorunder kompagnierne led yderligere betydelige tab.

Omkring kl. 1900 graver bataljonerne sig ned i deres stillinger med forreste linje omkring 1½ km nordøst for Casel. Regimentet havde mistet omkring 40 officerer og 500-600 mand. Hårdest ramt var II. Bataljon. Om morgenen den 5. april talte den totalt kun omkring 150 mand. I en melding til regiment gjorde bataljonens opmærksom på, at den ikke længere disponerede over maskingeværer, at alt personel var fuldstændig udmattede og dels uden leder, og at kamptrænet trods ihærdig eftersøgning stadig ikke var fundet.

Denne besked markerer dagens alvor. Regimentets samlede tab af officerer og mandskab den dag var meget høje. Desværre indeholder krigsfilerne ingen numeriske oplysninger om tabene på den dag. II./84 mistede omkring 28 døde, 189 sårede og 6 heste. Desuden var et stort antal mennesker forsprængt.

Om aftenen blev bataljonen trukket ud af linjen, flyttet til den anden side Avre, hvor Reserve-Infanterie-Regiment 90 havde etableret et brohoved, og placeret i reserve for denne. Dermed var dens trængsler ikke slut. Efter en hurtig reorganisering blev bataljonen igen indsat.

Den 7. april om aftenen afløste II. Bataljon trods af dens ringe kampstyrke og næste totale udmattelse, I/RIR 90. med 8., 6., 5. Kompagni i forreste linje, 7. Kompagni og 2. MG-Kompagni bag venstre flanke som reserve. Den følgende dag var den genstand for massiv fjendtlige artilleri.

Bataljonens tilstand begynder af blive betænkelig.  Til de mange kamptab kommer på grund af regnen, kulden og den manglende søvn også mange syge, men først tidligt på morgenen den 9. april kom det så vidt. Bataljonens kompagnier var på dette tidspunkt skrumpet ind til på størrelse af delinger – omkring 39 mand. Samtidig med afløsning returnerede bataljonen til eget regiment og placeredes i hvil i Moreuil.

Midt i august iværksatte de allierede deres modoffensiv. 100 dage senere var den 1. Verdenskrig slut.