“Historiens Dag” på Sønderborg Slot i lørdags var ramme om en hel serie af foredrag, indlæg og interviews om 2. Verdenskrig og Besættelsen 1939-1945.
DKSYD var til stede og optog flere af indlæggene. Her er det tredje indlæg fra dagen.
Kunstmaleren Emil Nolde (1867-1956) er kendt for sine stærke farver og ekspressive motiver – billeder, der næsten lyser indefra.
Men bag de intense farver og de ekspressive penselstrøg gemmer sig en mørkere historie. En historie om en kunstner, der med stor overbevisning støtter nazismen – og samtidig er stemplet som “entartet” – degenereret, af det samme regime, som han sympatiserer med.
Hvem var Emil Nolde egentlig? Et offer for sin tid – eller en overbevist ideolog, der forsøger at male sig ind i nazismens gunst?
For at finde ud af sammenhængen, møder vi forfatter og journalist Hans Christian Davidsen, der hjælper os med at forstå mennesket bag myten – og hvorfor historien om Emil Nolde stadig vækker debat.
HUSK: Bogen kan købes i museumsbutikken på Sønderborg Slot, hvor der er et stort udvalg af historiske bøger.
Fik du set de andre indlæg fra dagen? Se dem lige her:
Gry Scavenius Bertelsen fortæller om “Spøgelsestogene i Padborg 1945”
Simon Kratholm Ankjærgaard om “Oktober 1943 – redningen af de danske jøder.”