Nissen, Peter (RIR86/5) – Aachen.
Plagemann, Friedrich Wilhelm Hermann (PB16/3) – Inor, Frankrig.
Tækker, Hans Thomsen (LIR/5) – Brzenica, Rusland.
16. oktober 1914 – De faldne
Alle indlæg af DenStoreKrig
15. oktober 1914. Nyt fra felten: Faldne, sårede, savnede – og livstegn!
Dagens nyt fra Hejmdal.
Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.
En Hilsen fra Felten.
Købmand Hans Thomsen fra Haderslev, der er med i Frankrig, har skrevet et Kort hjem fra Egnen ved Reims, dateret den 4. Oktober. Han var sammen med Iversen fra Als og Maskinhandler Nissen fra Aabenraa. De var sunde og raske. De Bekendte, som Thomsen under Mobiliseringen rejste sammen med til Berlin, var siden bleven spredt rundt omkring.
Fra Ravsted Sogn.
Krigen har nu ogsaa krævet sine Ofre her fra Ravsted Sogn, skrives der til “Fl.Av.” Den 17. September saaredes Chr. Lund fra Korup ved Royon i Frankrig.
Efter 10 Timers Kamp blev der Ro, og da Soldaterne traf en Marketendervogn, vilde de købe nogle Madvarer, men saa kom en fjendtlig Granat, der saarede Chr. Lund haardt og 4 andre lettere. Den 21. September skrev Lund hjem til sin Hustru, at han haabede snarest muligt at blive flyttet til et Lasaret i Tyskland. Dagen efter døde Lund imidlertid af sine Saar, 33 Aar gammel. Den sørgelige Underretning indløb til hans Hustru og hans Forældre den 4. Oktober. Pastor Tiedje holdt den 8. Oktober en Mindegudstjeneste over Chr. Lund i Ravsted Kirke.
Den 18. September, dagen efter at Lund var bleven saaret, faldt hans Nabo i Korup, den 28 aarige Hans Skov (født i Løgumkloster), som for 3 Aar siden købte Gaarden Korup og i Fjord giftede sig med Anna Petersen fra Kærgaard ved Solvig. Skov var Oppasser hos en Kaptajn, og som Følge deraf var han ikke direkte med i Slaget, men holdt med Hestene 1 Kilometer bag ved de Kæmpende. Da kom der en Shrapnell, som dræbte Skov og begge Hestene. Der afholdtes en Mindegudstjeneste for Skov i Dag, en 15. Oktober, om Eftermiddagen Klokken 2½.
Deltagelse i Sognet med de to haardt ramte Familier er meget stor. Begge de to Faldne var et Par af de dygtigste landmænd, som havde oparbejdet deres Ejendomme til et Par Mønstergaarde.
Ære være deres Minde!
Mistet bagagen.
Den haderslevske Bataillon har ifølge “S.Gr.” mistet hele sin Bagage ved Ildløs. Mandskaberne har kun reddet, hvad de har paa Kroppen. De foreskrevne Klæder faar Soldaterne naturligvis udleveret af Militærforvaltningen; men det skorter paa mange andre Ting. Man har udbetalt Hr. v. Brincken, der har været nede hos Bataillonen med Gaver, Resten af de i Haderslev indsamlede rede Penge, for at han straks nede i Køln kunde købe det nødvendigste til Soldaterne. Men der udkræves flere Penge, som med Tak modtages i de haderslevske Indsamlingssteder.
Faldne og Saarede.
Landmand Peter Tøndering fra Bøgelund ved Aabenraa er falden i Frankrig den 30. September. Han var 24. Aar gammel.
Ifølge Meddelelse er Just Theobald Schwarz i Broager falden ved Reims den 19. September. Han blev dræbt af en Granat. Schwarz var Søn af Arbejdsmand Jens Schwarz i Broager. Gamle Schwarz og Hustru har ifølge “Fl.Av.” endnu 3 Sønner med i Krigen.
Ledningsopsynsmand Wilh. Bock fra Skærbæk er ifølge “S.Gr.”, falden den 29. September.
Sidste Søndag vendte ifølge “Fl.Av.” følgende tre Mand fra Snogbæk saarede hjem fra den store Valplads i Frankrig: Murermester H. Jensen, Smedemester Chr. Petersen og Gaardejer Hans Jacobsen.
Jensen har mistet en Finger paa højre Haand og Petersen tre Fingre paa venstre Haand, medens Jacobsen har faaet et Skud i Haanden.
Endvidere har Møller Thomsen fra Ullerup Mølle faaet et Skud i Haanden.
En Søn af Banearbejder Knudsen i Skærbæk er bleven saaret i Frankrig. Han har faaet en Geværkugle gennem Hovedet. Den er gaaet ind ved Siden af Næsen og ud lidt under Nakken. Det menes dog, at Knudsen bliver rask igen.
En Mand fra Bredebro havde et Saar af lignende Art og er allerede fuldstændig helbredet.
I Fangenskab.
Raadmand Steins Søn, Rudolf Stein fra Sønderborg, der var Feltwebelløjtnant ved den sønderborgske Bataillon, er ifølge “S.Ztg.” kommen i fransk Fangenskab. Han er ikke saaret.
Enaarig-frivillig Referendar P. Blom fra Notmark paa Als, er i Fangenskab i Frankrig. Hans Forældre har faaet Brev fra ham. Hans meddeler, at han bliver behandlet. Han har været syg og ligger paa et Lasaret.
Hans Broder, Kulturtekniker Blom fra Sønderborg, menes ogsaa at være i Fangenskab. Hans gjorde Tjeneste som Motorcyklist og er forsvundet paa en af sine Ture.
Kusk Brochers i Sønderborg har modtaget Meddelelse om, at hans Søn, der var med paa “Mainz”, er i engelsk Fangenskab.
Postbud Wüger fra Vonsbæk, en Søn af Vejemester Wäger i Haderslev, er ifølge “S.G.” bleven haardt saaret og er kommen i fransk Fangenskab. Han har for længere Tid siden sendt sine Forældre et Kort fra det franske Lasaret i Montmirail. Dette Kort har nu naaet Bestemmelsesstedet.
15. oktober 1914 – De faldne
Callø, Anker Hansen (LIR/3) – Iwangorod, Slowiki Nowe, Polen.
Hansen, Jens Peter (GR5/4) – Iwangorod, Rusland.
Jensen, Anders Christian (FAR35) – Argonerwald, Frankrig.
Jensen, Lauritz (RPB27/2) – St. Quentin, Frankrig.
Petersen, Johann (IR129/11)
– Roikitnow.
14. oktober 1914. Flugt fra Fangenskabet
Dagens nyt fra Hejmdal.
Flugt fra Fangenskabet.
En preussisk Officer, der var kommen i fransk Fangenskab, men heldigvis er undsluppen, fortæller:
Min Stue var paa første Sal, neden under syntes at være et Officerstue, i hvet Fald blev der uddelt Befalinger. Senere blev der stille. posten foran Vinduet forsvandt. jeg lagde mig fuldt paaklædt paa Sengen, og lod som jeg sov. Døren aabnedes sagte, – Vagtposten kiggede ind, kom nærmere, lod et Lys skinne paa mit Ansigt. jeg trak Vejret dybt og regelmæssigt. Saa trak Posten sig tilbage, og lidt efter var der ganske stille over det hele.
Der gik nogle Timer, saa hørte jeg en Bil nærme sig og standse foran Huset. Det var en fransk Bil. Jeg aabenede stille Vinduet, Vognstyreren var gaaret ind i Huset. Bilen stod tom og uden Bevogtning.
Øjeblikket var det, og jeg besluttede at benytte det. Hellere dø end Fange.
I rasende Fart lavede jeg af Sengetøjet et Tov til at hejse mig ned. Jeg bandt Tovet fast til Vinduesposten, – saa Øjeblikke senere sad jeg i Bilen, og snart gik det af Sted i rasende Fart. Dejligt maanelyst Vejr, blot lige frem. Vagtposter raabte mig an, men jeg satte blot Farten op. Skud og pibende Kugler om Ørene. Min højre Haand blev ramt, jeg følte noget varmt, – saa greb jeg Styret med venstre Haand. Saadan kørte jeg vel 50 Kilometer …. og mødte saa preussiske Ulaner.
Tre Minutter senere var jeg ved min Troppeafdeling. jeg havde mistet tre Fingre, men jeg var atter fri ….
14. oktober 1914 – De faldne
Clausen, Tøge Markussen (LIR/11) – Slowiki, Polen.
Harsdorf, Emil Karl (LIR2/7) – Utratra.
Sørensen, Peter (BEB35/2) – Meerendré, Belgien.
13. oktober 1914. “… iført Dameundertøj med de fineste Brüsselkniplinger”
Dagens nyt fra Hejmdal.
Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.
Nordslesvigske Sygeplejersker i Felten.
De to nordslesvigske Sygeplejersker Frøken Boesen og Frøken Nørregaard er ifølge et i Lørdags indløbet Brev fremdeles paa et Lasaret i Brüssel. De har overtaget Sygeplejen i en Sal med 130 Senge. Fra Salen har det kunnet høre Kanontordenen fra Belejringsarméen ved Antwerpen. Salen er stadig fuld af Saarede. Saasnart nogle af de Saarede er saa vidt helbredte, at de kan sendes videre, faar de andre i Stedet. Pastor Win fra Arrild arbejder ved Sanitetsvæsnet paa samme Lasaret.
Af et feltpostkort.
Ved Aisnefloden, den 20. September.
– – – “Vi er altid i forreste Linje og ser ingen eller kun ødelagte Byer. Efter den sidste haarde kamp gik jeg Dagen efter over Slagmarken for at søge efter en Kammerat som var falden. Da først saa jeg rigtig Krigens Rædsler. Side om Side laa de Døde. Enkelte Steder laa de ovenpaa hinanden. Franskmændene laa hver i sit Hul hele Skyttegraven langs. Ogsaa vore Kammerater laa nedmejede af Maskingeværerne i fremstormede Skyttelinjer. De laa med to Skridts Afstand. Ja, Krigen er frygtelig, men vi er endnu Optimister, og haaber trods alt, at vi atter vil komme hjem til vore Kære.”
Hjem fra krigen.
Gaardejer Tøge Petersen i Uge er vendt hjem fra Krigsskuepladsen i Frankrig som utjentsdygtig paa Grund af en Hjertefejl. Petersen var Husar og stod ved den Højre Hærfløj.
Ikke savnet.
i Tabslisterne, som blev offentliggjort her i Bladet i Lørdags, stod Reservist Joh. Detlef Kruse fra Løjt opført som savnet. Dette er nok en Fejltagelse. Kruse skriver jævnlig til sit Hjem. Endnu i Søndags Morgen modtog de et Kort fra ham fra St. Trond (Belgien). Han skriver, at han har det godt.
Besøget i Hvidevareforretningen.
Soldaterne fra Bataillonen i Haderslev har ifølge “Schl.Gr.” i et fransk Købmandshus, en Hvidevareforretning, forsynet sig med Dameundertøj. Soldaterne havde som Følge af uafbrudt Kamp og Marchturer ikke haft Tid og Lejlighed til at skifte eller vaske deres Undertøj. Da de saa traf dette Hvidevarehus, skiftede de resolut Undertøj. Der var kun Dameundertøj paa Lager, men man tog til Takke med, hvad der var. “Vi drog atter ud til Kamp, iført Dameundertøj med de fineste Brüsselkniplinger”, skriver en Soldat. En anden Soldat har skrevet, at han haaber at kunne tage de fine Ting med ægte Brüsselkniplinger med hjem til sin Hustru som Krigserindring.
Faldne og Saarede.
Møller Jørgen Thomsen i Ullerup, der under et Slag paa Krigsskuepladsen er bleven let saaret i den ene Arm, skal have faaet orlov for nogen Tid. Konen ventede ham hjem i Søndags Aftes.
En Søn af Smedemester Brandt i Anslet er ifølge “S.Gr.” bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads. Postsager til ham er komne tilbage den den Besked, at han er saaret. Mærkværdigvis er der paa samme Tidspunkt indtruffet Postsager fra Brandt.
Hans Bilsenack, en Søn af Enke Bilsenack i Haderslev, er bleven haardt saaret af et Skud i Underlivet. Han ligger på et tysk Feltlasaret i Frankrig.
En Søn af Kommuneforstander Hans Melchertsen i Genner er ifølge “A.T.” falden i Frankrig.
I Lørdags Aftes indløb der ifølge “Dbp.” Telegram fra Düsseldorf om, at Købmand H. Hollensen fra Sønderborg var bleven forholdsvis let saaaret i venstre Overarm af et Geværskud. Hollesen, der kun har deltaget i de tysk-franske Kampe en Uges Tid, er under Vejs hjem.
Hans Nissen Hansen fra Brandsbøl og Otte Petersen fra Hagenbjerg er blevne saarede paa den østlige Krigsskueplads., Hans Lorensen og Jørgen Valentim fra Hagenbjerg paa den vestlige Krigsskueplads. Desuden savnes ifølge “S.Ztg.” Jørgen Jepsen fra Brandsbøl.
Udveksling af Fanger over Danmark.
En engelsk Sanitetskolonne paa 157 Mand passerede, efter hvad “Ribe Stitstid.” erfarer, forleden Vamdrup paa Vej til København for derfra at sendes tilbage til England, hvorfra et lignende Antal tyske Sanitetstropper sendes tilbage til Tyskland.
Nordslesvig, Tirsdag.
Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
Dr. med. H. Lausten Thomsen fra Skærbæk for udvist Mod som Læge under Krigen i Frankrig.
Kommis Niels Petersen fra Nybøl (Kommis hos Andersen og Christiansen i Aabenraa).
Boghandler Oskar Hollesen, Flensborg, og Niese fra Flensborg, Søn af Konsistorialraad Niese.
Overløjtnant Schwerdtseger fra Sønderborg.
13. oktober 1914 – De faldne
Andersen, Adam (IR362/10) – Meerendré, Belgien.
Christensen, Asmus (IR362/9) – Meerendré, Belgien.
Jensen, Lorenz Boysen (IR84/5) – Chauny, Frankrig.
Johannsen, Thede (BEB35/1) – Meerendré, Belgien.
Lund, Thomas Thomsen (IR84/5) – Berlin.
Søren, Andreas (IR362/9) – Meerendré, Belgien.
Wolf, Peter Hansen (RIR84/7) – Maubeuge, Frankrig.
12. Oktober 1914. Nyt fra Hejmdal: Krigen koster 200 Millioner Mark dagligt!
Dagens nyt fra Hejmdal.
Hvad Krigen koster.
200 Millioner Mark daglig. Berlin, 12. Oktobr. (W.B.)
Efter hvad “Økonomisk” regner ud, er de daglige Udgifter i Anledning af Krigen, Mobiliseringen i de neutale Lande indbefattet, 200 Mill. Mark. Heraf falde paa:
Tyskland 44 Millioner
Rusland 42 ”
Frankrig 32 ”
Østerrig-Ungarn 32 “
I Beregningen er Englands Udgifter ikke taget med heller ikke den vigtige Omstændighed, at Tyskerne fører Krigen paa russisk, fransk og belgisk Grund.
Post til Krigsfanger i Udlandet.
Til Udenrigsministeriet er der i den sidste Tid fra alle Sider indløbet Breve og Pengeforsendelser, der er bestemt til Krigsfangerne i Fjendeland, men Bøn om Viderebefordring. Som der er blevet Meddelt i Pressen kan Postforsendelser fra nu af almindeligvis modtages og befordres til Krigsfanger. En besørgelse gennem det udenrigske Kontor er derfor ikke nødvendig. Udenrigsministeriets Benyttelse har udelukkende en Forsinkelse af Postbefordringen til Følge.
De russiske Arbejdere. Den stedfortrædende Generalkommando i Altona bekendtgør, at Karenstiden for de mandlige russiske Arbejdere i Alderen fra 17-45 bortfalder i Aar. De skal blive Vinteren over paa Stedet, hvor de hidtil har arbejdet, og maa uden Politimyndighedernes Tilladelse ikke overskride de stedlige Politidistrikters Grænser. De maa kun skifte Arbejdssted under Iagttagelse af Forskrifterne for Arbejderlegitimationskortene, og hvis det nye Arbejdssted ligger i et andet Politidistrikt, kun med Landraadens Billigelse.
Overtrædelse straffes, hvis andre Bestemmelser om højere Straf ikke foreligger, men indtil et Aars Fængsel.
For de Arbejderes Underhold, der har været beskæftiget et Sted mindst siden 1. August, skal Arbejdsgiverens sørge om Vinteren mod en Godtgørelse af 50 Pg. om Dagen for hver.
Saa snart de militære Forholde og Trafikforholdene tillader det, maa de mandlige russiske Arbejdere under 17 Aar og over 45 Aar og de kvindelige russiske Arbejdere rejse direkte til deres Hjem, saafremt de ikke er bundne ved Arbejdsoverenskomster.
Indtil dette sker, maa de blive i deres Pladser.
De kan ogsaa rejse til det neutrale Udland, men maa saa have et Pas fra en Konsul eller Gesandt for det paagældende neutrale Land.
Flensborg, Mandag.
Hjem fra Amerika. (Fl.N.Ztg.) Hr. Jens Johannsen, en Søn af Vinhandler A.H. Johannsen, ankom i Forgaars over København hertil fra New York. Der var naturligvis knyttet mange Forhindringer til Rejsen. Efter at Englænderne og Franskmændene havde standset de neutrale hollandske Dampere og én Gang erklæret 480 militærpligtige Tyskere for Krigsfanger, advarede den tyske Konsul i New York Tyskerne imod at vælge denne Vej. Men alligevel lykkes det engang imellem enkelte at slippe hjem.
Om Bord paa “Frederik VIII”, som Hr. Johannsen benyttede til Overfarten, befandt sig 17 Tyskere. I Ydrehavnen ved New York (23. September) laa en engelsk Krydser, der standsede samtlige Skibe og lod alle Passagerer træde an paa Dækket, hvor de i Gaasegang matte passere den engelske Kontrol. Tyskerne kastede tyskvenlige Aviser ned i Baadene til de efter Krigsefterretninger sultne Matroser; det var Aviser, der indeholdt Efterretningen om de tre engelske Krydseres Ødelæggelse ved “U9”. Seks Tyskere havde fundet Sysselsættelse paa Skibet og havde skjult sig; men ved det næste Kontrolsted ved Shetlandsøerne kunde deres Nærværelse ikke længere skjultes, og de blev hentede af en engelsk Kutter. I Forvejen var der om Bord blevet holdt en Indsamling til bedste for de seks Tyskere, og Resultatet var 33 Kroner for hver.
12. oktober 1914 – De faldne
Bunde, Hans Hansen (IR59/8) – Staszow, Ivangerod.
Damm, Hans Jørgensen (PB/1) – Buxerulles, Frankrig.
Jensen, Heinrich Asmus (IR150/6) – Gora Calwaria, Russisk Polen.
Lorenzen Walther Christian Alfred (GR5/10) – Ivangorod.
Møller, Jørgen (IR150/6) – Gora Caluaria, Russik Polen.
Nørr, Henrik Jensen (IR150/6) – Polen.
Petersen, Oskar Waldemar (IR150/6) – Gora Calwaira, Galizien, Russik Polen.
Sorgenfrei, Johannes Bernhard Christian (IR150/7) – Gora Kalwarja, Rusland.
11. oktober 1914 – De faldne
Christensen, Johannes (GRzF4/7) – Foncquevillers, Frankrig.
Fuglsang, Nis Mathisen (GR5/2) – Magdelenka, Rusland.
Møller, Anders Nielsen.
Rapsch, Willi Oswald (IR152/1) – Gora Kalwarja, Polen.
Skade, Rasmus Jessen (RIR86/7) – Flensburg.
Westergaard, Carl Heinrich (IR84/6) – Bapaume, Frankrig.
10. oktober 1914. Telegrafen i krigens tjeneste.
Dagens nyt fra Hejmdal
Telegrafen i krigens Tjeneste.
Telegrafkontoret i det store Hovedkvarter har til Opgave at stas i stadig Forbindelse med alle Arméer og med Hjemlandet. Derfor er det ogsaa indrettet en direkte Forbindelse med Berlin, der er tænkt som Centralstedet, hvorfra Telegrammerne saa gaar videre ud.
For at faa den Linje saa strækt udnyttet som muligt, er den forsynet med den Siemens’ske Hurtigtelegraf. dette Apparat kan besørge 10,000 Tegn i Minuttet, og det ser ud omtrent som en Skrivemaskine. Saa snart Vægtstangen, der sættes i Bevægelse, naar der trykkes paa en af Tangenterne, rammer et Hul, udløses en negaviv Strøm, men rammes et Mellemrum mellem 2 Huller, udløses en positiv Strøm. Strømstødet overføres nu til Berlin-Ledningen, saa i samme Øjeblik som en Tangent slaas ned paa Hovedkvarterets Apparat, følger Modkontakten i Berlin efter omsætter bevægelsen i tal eller Bogstaver paa Optagelsesstrimlen.
Denne lynsnare Overførsel af Ordene gør det ogsaa muligt at benytte Berlin som Central for alle de Steder, der ikke har direkte Forbindelse med Hovedkvarteret.
Ret interessant er det at vide, at det Apparat, som funktionerer i Hovedkvarteret er det samme Apparat, som benyttes mellem Kejseren og Zsaren lige før Krigens Udbrud. Paa dette Apparat afsendte Kejseren det sidste Telegram til Zsaren og gav derefter Ordre til Mobiliseringen.
Foruden denne Hurtigtelegraf anvendes ogsaa Morseapparater i et store Hovedkvarters Telegrafkontor, hvoraf man har fundet en hel Del, som Franskmændene dog paa en ret behændig Maade havde gjort ubrugelige. I de franske Telegrafkontorer findes ogsaa mange af de ret praktiske amerikanske hughes-Apparater. Ved Hjælp af de fundne Reservedele og Værktøj er det lykkedes at faa de fleste af de franske Apparater til at funktionere.
Strømmen leveres af Elektricitetsværker i Byerne, af de store elektriske Centralanlæg og af medførte Dynamoer.
9000 Telegrammer afsendes dagligt, men ikke et højt ord tales i Telegrafkontoret. Tavse tager Funktionærerne Telegrammerne og afgiver dem igen. I fuldkommen Ro sidder Telegrafisterne foran Hurtoghedstelegrafen og de franske Apparater. Ingen Hast, ingen febrilsk Travlhed. Alt gaar sin rolige Gang.
Berg.
10. oktober 1914 – De faldne
Ehrich, Otto Heinrich Hermann (IR84/7) – Moulin, Frankrig.
Hansen, Friedrich Mayland (RIR86/5) – Noyon, Frankrig.
Homfeld, Marx Wilhelm (LIR/6) – Maryanow, Polen.
Petersen, Christian Lorenzen (RIR86/5) – Hamm, Westfalen.
Piechnick, Hans Hermann (PB16/2) – Boisbrulé, Frankrig.
9. oktober 1914. Dræbte, sårede, tilfangetagne – og en hilsen fra felten
Dagens nyt fra Hejmdal.
Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.
Hilsner fra felten.
I et Brev, der er indløbet fra Niels Christian Hansen fra Felsted, som er i Felten medfulgte en Hilsen fra Hans Petersen, Bovrup; Nis Abrahamsen, Aarslev; Hans Clausen, Thyrsbøl, Snedkeren fra Stubbæk, Skrædder Andresen, Hovslund og Hans Alnor, Ullerup Mark. Sidstnævnte er saaret i den ene Arm, dog ikke farligt. Han var gaaet ud af Løbegravene i den Hensigt at malke en Ko, for at de kunde faa nogen Mælk, og var derved blevet saaret i Armen. Han faldt, men det lykkedes Kammeraterne at faa ham hen i Løbegravene igen.
De laa alle i Dækning i Løbegravene, der er to Meter dybe. Selv skulde de ikke skyde, men Artilleriilden, baade fra tysk og fransk Side, rasede over dem. De havde det eller godt, og Forplejningen var bleven bedre, end den havde været.
– Andreas Peter Andresen fra Hovslund, har skrevet et langt Brev hjem til sin Hustru. Han har været med i en Kamp med Belgierne, dernæst i Kampen med Englænderne Søndag den 23. August med Mons. Senere under Fremrykningen sydpaa har hans Afdeling deltaget i en Mængde, tildels blodige Kampe. Andresen selv blev helt ubetydelig saaret paa højre Øje af en Granatsplint. For Tiden ligger Afdelingen godt i Dækning i de dybe Løbegrave.
– Fra Sillerup By er der indkaldt mange til Fanerne. Den unge Wiuff skriver ifølge “S.G.” hjem fra dem vestlige Krigsskueplads; Vi rykker frem fra Stilling til Stilling, langsomt, men sikkert.
En Sørgegudstjeneste.
For et par Dage siden holdtes der i Nustrup Kirke Sørgegudstjeneste for Bojsens Søn og en ung Mand fra Bæk, er er faldne i krigen. Kirken var fyldt til sidste Plads og Præsten holdt en gribende Tale. Bojsen mistede for et Par Aar siden en Søn ved Sygdom, nu en ved Krigen, og nu staar foran Indkaldelse under Fanerne.
Faldne og Saarede.
Fru Askov i Ørderup har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Mand den 24. September er død paa et Lasaret som Følge af haarde Saar, han havde faaet Dagen i Forvejen.
Frede Andersen, Søn af Enke Marie Andersen i Raahede, er falden i Krigen. Han var hendes eneste Søn.
Gaardejer Thomas Thomsen og Hustru modtog den sørgelige Meddelelse, at deres 23 Aar gamle Søn, Hans Thomsen, den 1. Oktober var afgaaret ved Døden paa Lasarettet i Chauny i Franskrig. Han var bleven saaret den 23. September.
Enkefru Marie Jessen i Hoptrup har ifølge “S.G.” modtaget en Efterretning om at hendes Søn [Mads Peter, RR] er falden i Slaget ved Mons den 23. August. Søndag Kl. 2 holdes der en Sørgegudstjeneste i Hoptrup Kirke.
Lørdag Eftermiddag modtog Murer P. Andresen i Visby den sørgelige Efterretning, at hans Søn, C. Andresen, var blevet saaret den 22. September i Frankrig og er nu død af sine Saar. P. Andresen og Hustru har, skriver “Dvp.”, haft en større Børneflok, og endskønt de har siddet i smaa Kaar, har de altid haft et tilfreds Sind. Gud trøste dem i deres store Sorg!
Arbejdsmand Jens Christiansen i Tønder er ifølge “T.Z.” falden i Frankrig. Han efterlader Hustru og 5 Børn. Christiansen var en sympatisk og flittig Arbejder.
Af Regimentet “Kønigin” (FR86’erne) er følgende Underofficerer faldne: Feldweblerne Evers, Reitzenstein og Dannemann, Vicefeldweblerne Hartnak og Møller, Sergeant Schurbert og Underofficer Jepsen. Endvidere er magistratsassessor Dr. Karl Prahl fra Flensborg, der var Reserveløjtnant i det 86. Regiment, falden i Frankrig.
Lærer Esbensen fra Visby er allerede den 18. August bleven saaret i Belgien ved et Skud igennem den ene Fod. Esbensen, der sidst var Lærer i Skovby ved Hovslund, bliver ifølge “Dvk.” maaske lam for Fremtiden, da han har haft 3 Ben knust i Foden.
I Fangenskab.
Gaardejer Peter Madsen i Nost, som har tre Sønner med i Krigen, fik for et par Dage siden Underretning om, at den ene af den er i Fangenskab i Frankrig. Ligeledes er Peter Ehlert af Musvang tagen til Fange af Franskmændene.
Peter Petersen fra Seggelund har ifølge “S.G.” fra England over Danmark skrevet hjem, at han er kommen i engelsk Fangenskab. Han beder sine Paarørende om at sende ham Uldtøj.
Lærer H. Hadenfeld fra Abkær, der har været indkaldt siden 3. Mobiliseringsdag, er ifølge “S.G.” bleven saaret og dernæst taget til Fange af Franskmændene.
For et Par Dage siden har Enkefru Køhler i Nordborg faaet Meddelelse om, at hendes Søn, fra hvem hun længe ikke havde hørt, befinder sig i russisk Fangenskab. Johannes Køhler har i flere Aar haft Ansættelse i en Smørforretning i Byen Omsk. Sammen med flere Tyskere blev han iflg. “dvp.” først arresteret der i Byen, og siden er de alle bleven ført til Tobolsk. I øvrigt meddeler Køhler sin Moder, at han er sund og har det godt.
Ikke falden.
Det meddeltes forledes Dag, at 2 Sønner af Arbejdsmand Tobias Jensen i Østergade i Haderslev var faldne. Nu oplyses det, at den ene af Sønnerne ikke er falden, men haardt saaret ved et Skud i Benene. Han ligger paa Lasaret i Siegburg, men haaber ifølge “S.G.” at kunne komme hjem med det første.
9. oktober 1914 – De faldne
Raguse, August Friedrich (RIR86/1) – Roye, Frankrig.
8. oktober 1914. Kampene ved Aisne: “Rundt omkring mig faldt de som Harer!”
Dagens nyt fra Hejmdal.
Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.
Fra Kampene ved Aisnefloden.
… For ca. 3 Uger siden overskred vi Floden Aisne. Der var imidlertid vist meldt “stærke kræfter kommende fra Paris”, thi vi trak os langsomt tilbage over Aisne igen, fulgt i Hælene af Franskmændene.
Ca. 15 Km. paa den nordlige Side af Aisne gjorde vi Holdt og gravede Skyttegrave. Det var Fredag den 11. September. Vi laa saa i Skyttegraven til den 13. Septbr. om Aftenen. Da kom der Melding at Fjenden havde trukket sig tilbage, og vi skulde saa følge ham. Det var begyndt at blive mørkt, da vi brød op, vi skulde igennem en Skov, marcherede sluttet ad en Vej med en Sikring forude. Pludselig kommer der Ordre, at Bajonetten skal sættes paa, der staar en Række Franskmænd og spærre Vejen. Vi raaber “Hurra” – Bøssen var efter Ordre fra Majoren tom – , men Franskmændene lod sig ikke kyse og skød ind i vor Marchkolonne. Her var det Hans Ries blev saaret, sammen med ca. 30 andre. Vi bøjende saa, efter at Franskmændene langsomt havde trukket sig tilbage, af til Højre og kom igen i Berøring med Franskmændene. De skød paa os som rasende, og vi maatte trække os tilbage. Her saaredes Th. Rosenvold, som var med en Transport af Fanger.
Det var sent Nat, da vi igen kom til vore gamle Skyttegrave. Saa opklaredes det, at vi slet ikke skulde have være saa langt frem, men at vor Bataillon ved at have tabt Forbindelsen med Regimentet var kommen midt ind i den franske Hovedstilling. Vi var glade, at vi endda saa nogenlunde var sluppen godt fra denne farlige Ekspedition.
For mig var Dagen meget trist. jeg havde mistet mine bedste Kammerater Hans Ries og Thorkild Rosenvold. Vi blev saa liggende i Skyttegraven fra den 13.-20. September. Hver Dag fik vi heftig Artilleriild. 15 Meter fra min Plads slog en Granat ind og dræbte en Nordslesviger ved Navn Bjerning, han skal sidst have haft Forretning i Graasten. Desuden saaredes fire andre. Ja, de ti Dage der, dem glemmer jeg aldrig. Tændstikker var saa knap, at vi slog Flasker i Stykker for at faa Ild. Cigarer og Tobak var næsten ikke til at opdrive. Jeg fik nogle Cigarer, det var en Livsoplevelse. Vi var glade, ja meget glade, naar vi havde nok Brød; at faa noget til at smøre paa det, kunde der naturligvis ikke være Tale om. Der var Dage, vi kun fik tre Skiver Brød.
Saa kom Søndag den 20. om Morgenen Klokken 5 skulde der angribes over hele Linjen. Det var endnu mørkt, da vi brød op. Skoven foran os var før Tiden bleven heftig beskudt af vort Artilleri, vi vidste, at der var Maskingeværer i Skoven, men haabede, at de tildels var ødelagt af vort Artilleri. Vi gik saa frem imod Skoven. Et Par Skud faldt saa, men ramte igen, saa vidt jeg kunde se, men da vi var naaet lidt længere i en Dal mellem ti Skovstykker, fik vi heftig Maskingevær- og Infanteriild fra alle Sider. Vi kunde ingen se, nogle af vore Afdelinger var længere fremme, andre længere tilbage, at skyde ud i det blaa var farligt. Rundt omkring mig faldt de som Harer. Jeg krøb ind i et lille Skovskytte, laa ganske rolig der. Hele Tiden skød Maskingeværerne. Da det begyndte ar blive lyst, saa jeg kun 6 Mand af vore i min Nærhed, som ikke var saaret. 10 Skridt bag mig laa Franskmændene endnu i Skyttegravene, men de kunde ikke se mig for Skovskyttet. Jeg laa ganske stille med Hovedet ned i Moradset. Klods op af mig laa der en Saaret. Han havde et Skud i Hovedet og stønnede og rørte sig. Følgen var, at Franskmændene skød; han fik et Skud gennem Brystet og var død.
Det var en farlig Stilling at ligge i. Alt Haab om at slippe bort herfra, havde jeg opgivet. Da pludselig hører jeg vor Forstærkning komme. Det var mig som en Drøm. Jeg stod op og pjask vaad og af Udseende som en Klaods Jord slutter jeg mig til Flokken. Franskmændene havde nu til Dels trukket sig tilbage ud af Skoven. Man hørte dog endnu enkelte Skud falde inde i Skoven. Men ved Skovranden laa vore Soldater strøede som Neg. Hele Skyttelinjer var nedmejede af maskingeværerne. Men mange havde ogsaa maattet bøde med Livet. De laa Side om Side inde i Skoven.
Det regner uafbrudt. Hvad der tilovers, bliver samlet, men saa faar vi hæslig Granatild, og vi strøes ud igen. Efter i nogen Tid at have staaet i Dækning kommer jeg ind i Skyttelinjen paa en Høj. Her ligger vor 12. Kompagni og jeg slutter mig dertil. Paa en Høj over for, 900 Meter fra os, ligger Franskmændene i Skyttegravene; det er en anden Linje, de har, Maskingeværerne knatrer og Kuglerne piber. Vort Artilleri underrettes om Stillingen og begynder en heftig Beskydning. Paa en Gang stormer Franskmændene ud. Vore Granater og Shrapnells piber dem om Ørene. De falder i Skarevis, for saa vidt de ikke har faaet Dækning. Vi drager et Lettelsens Suk, nu er de da endelig borte. Vi gaar videre frem gennem et sidste Skovstykke. Men nu begynder det at mørknes. Hele Regimentet samles i en Dal. Men der er ikke meget tilbage deraf. Majoren fra Bataillonen i Sønderborg er skudt af en Sort fra et Træ (de Sorte sidder for de meste i Træerne og skyder derfra; det maa jo være noget der anvendes i Kolonierne; vi anvender det aldrig.)
Næste dag ordnes Regimentet efter at have gravet Skyttegrave et Par Kilometer fra de gamle …. Der er falden og saaret mange, mange Nordslesvigere. Jeg hører, at Thomsen, Sønderport – Hans Harder har Skydetelt, han er ved 8. Komp. -, og at begge Duus’ er saaret. Birck skal være saaret. Post Schmidts Søn saaret. Men man hører dog endnu meget Dansk her.
Vi ligger nu i Skyttegraven igen. Har indrettet os efter Forholdene godt Leje. Jeg er den ældste Underofficer i 7. Komp., som er i Fronten. En Løjtnant fører 5., 6., 7. og 8. Komp., og det er løjtnant R. fra Tating ved Ejderstedt. Han er en ganske ualmindelig flink Mand. Han har været ved 7. Komp. i den første Tid, men saa fik han 12. Komp. en Tid lang. Jeg deler leje med Løjtnanten, og vi har det som Kammerater. Naar det regner paa Præsten, drypper det videre, paa Degnen, og jeg lader det dryppe videre, saa godt jeg kan.
I Dag er det smukt Vejr. Jeg fik mig igen efter ca. 16. Dages Forløb lidt vasket med et Bæger Vand. Det var dejligt. Skidtet havde lagt sig i et helt Lag over Hænderne og Ansigtet.
Ved den bitre Kamp har vi opnaaet, at Franskmændene er kommen ud af Skoven, de er smidt ud af den gamle Stilling, men vi er ikke naaede langt frem, thi vi er vel for faa til at optage en Forfølgelse. Der ymtes om, at de daglige Kampe her er en Del af den afgørende Kamp. Men Afgørelsen træffes jo i Reglen paa en af Fløjene. Her har Franskmændene ogsaa samlet store Troppemasser. Vi har faaet Forstærkning af et …… Korps og af …. Korps. Til Højre for os ligger endnu … Reservekorps. men de daglige Kampe gør os trætte.
Det begynder at blive koldt om Natten. Halmen er delvis forsvunden fra Markerne. Vi ønsker bare nogenlunde vejrligt, saa gaar det altsammen nok. “Der er dem der har det værre, skal I altid tænke”, sagde en højere Artilleriofficer en Aften til os. Det var sande Ord. Vi har i Dag fundet et Par Franskmænd, som havde ligget saaret i fem Dage.
Ja, jeg har oplevet og set meget, skulde det blive mig forundt at ses med Jer igen i min Hjemstavn, saa vil jeg sidde i Kakkelovnskrogen og samtale med Jer. Men endnu har jeg meget at gennemgaa. Men jeg betragter mig som ført af en højere magt. At jeg er kommen godt igennem alt dette, er et Vidunder.
Chokoladen og Cigarerne, som I sender, er saa velkomne, at jeg næsten ikke kan udtrykke min Tak derfor med Ord.
I Fangenskab.
Etaarig Frivillig H. Pfitzner fra Flensborg, blev saaret i Slaget ved Esternay. Hans Forældre har nu først efter 4 Ugers Forløb hørt fra ham. Han befinder sig i Moni-de-Marson, hvoor den lærde Skole er indrettet til lasaret, og hvor der ligger omkring ved 1000 Saarede. Pfitzner skriver, at det gaar ham godt, og at der ikke er noget at indvende mod Forplejningen. Han blev saaret den 7. September.
Der findes, tilføjer “Fl. Nordd. Zeit.”, mange Familier i Flensborg, som ikke i længere Tid har hørt fra deres Paarørende i Felten. Det er meget muligt, at de er i fransk Fangenskab, og det er maaske ikke altid saa let for de Saarede straks at underrette deres Paarørende om, hvor de opholder sig.
Aabenraa, Torsdag.
Med i mange Kampe. Om Overlærer Røwerkamp fra Aabenraa, der som nævnt er falden i Frankrig, meddeles i tyske Blade: Røwerkamp havde deltaget i 8 større Slag og mange Fægtninger. 4 Heste var skudt væk under ham. Tilsidst benyttede han en engelsk Fuldblodshest, som var blevet taget fra Englænderne. Han udmærkede sig under Stormen paa en befæstet Høj, hvorpaa en Maskingeværafdeling havde taget Opstilling. En anden Gang tog han personlig 2 Zuaver til Fange.
Hestemønstring. I Morgen Formiddag Klokken 7 udtages der paa Kvægtorvet Heste til Militærbrug. Alle ved sidste Mønstring i Listerne indførte Heste fra Aabenraa Amt skal fremføres.
8. oktober 1914 – De faldne
Madsen, Lorenz (FR86/5) – Place de Blaye, Frankrig.
Mangelsen, Andreas JRzP).
Petersen, Hans Peter (IR18/3) – Kattowitz, Polen.
Runge, Carl Albert Otto (LIR76/16) – Tournai, Belgien.
Thomsen, Jørgen (IR75/2) – Berlin.
7. oktober 1914. Sådan forsynes millionhærene
Millionhærens Forplejning.
Med Etappevæsen forstaar man – populært defineret – alle de Anstalter, det maa etableres i Arméens Ryg for at besørge alle Tilførsler til og Tilbageførsler fra Arméen. Det har endvidere til Opgave at beskytte, vedligeholde og udbedre Kommunikationer, Telegraf, Telefon etc., komplettere Arméens Forsyninger af alle Slags m.m. Man maa specielt have studeret Etappevæsenet for til fulde at forstaa, hvilket stor Apparat det repræsenterer.
Etappevæsenet vil altsaa bl.a. hjælpe til med Hærens Forplejning. Med de Millionhære, som under den nuværende Krig sættes paa Benene, vil alene denne Opgave antage kolossale Dimensioner. Dette vil man faa et godt Indtryk af, hvis man f.Eks. undersøger, hvad der formentlig maa medgaa til Forplejningen af den tyske Vesthær.
Vi sætter – skriver norsk “Aftenposten” – skønvis denne til ca. 1½ Mill. Mand og ca. 100,000 Heste, hvilke ikke vil slaa meget fejl, naar ogsaa de bagerste Linjer regnes med, og gaar ud fra, at det tyske Regulativ for Feltportioner og Feltrationer er omtrent som det norske. Dette ser eksempelvis saaledes ud (der er nemlig flere Variationer af Dagsprotionerne):
Fersk, raat Oksekød 450 Gr.
Tørrede Grønsager 5 ”
Hele Byggryn 50 ”
Salt 10 ”
Margarine 80 ”
Brændt Kaffe 30 ”
Sukker 30 “
Tilsammen 655 Gram. Hertil kommer imidlertid 750 Gram Brød og en Tolvtedel Bor usukret kondenseret Mælk (ca. 45. Gr.). Tilsammen altsaa pr. Mand pr. Dag: 1450 Gr. eller afrundet 1½ Kg. (Emballage ikke medregnet). Feltrationen bestaar af 6,5 Kg. Havre og 4,5 Kg. Hø eller tilsammen 11 Kg. pr. Hest pr. Dag.
Der maa altsaa daglig tilføres den tyske Hær 2,25 Millioner Klg. Feltportioner og 1 Million Klg. Feltrationer eller tilsammen ca. 3,35 Millioner Klg. Proviant og Fourage. I Sanshed svimlende Tal!
For at tilvejebringe alt dette har Intendanturen naturligvis mange Midler til sin Raadighed. Først og fremmest forsøger man i fjendtligt Land at udnytte Distriktets Underholdningsevne og lade Hæren – som man siger – “leve paa Distriktet”. Der rekvireres i saa Fald – afpasset efter Egnens Evne – hos de kommunale Myndigheder, der saa har at besørge afleveret det rekvirede til given Tid og Sted til vedkommende militære Afdelinger. “Kvarterforplejning”, hvorved Soldaterne faar Forplejning af Kvarterværterne, benyttes ogsaa. Der betales enten kontant eller – hvad der er Reglen – med Anvisninger paa Statskassen. Det hænder imidlertid, at Distrikterne kun har ringe eller ingen Ydeevne, fordi de efter Ordre bliver “evakueret” dvs. tømt for deres Forraad eller disse kan være ødelagt, noget, som imidlertid stiller meget store Krav til Befolkningens Offervilje og Patriotisme.
Den tyske Hær er næppe nu særlig heldig stillet i Frankrig med Hensyn til Distrikernes Ydeevne; thi baade den franske og den tyske Hær har jo tidligere opereret gennem disse Egne, saa det altsaa nu er tredje Gang i Løbet af en Maaned, at en Millionhær gør sine voldsamme Indhug i deres Forraad.
Hvad Hæren ikke kan faa i Distriktet, maa tilføres den. Det bliver da Jernbanerne, som faar den Opgave at transportere frem den fornødne Proviant og Fourage, og i dette Øjemed lægges der jævnt og stærkt Beslag paa dem. Togene vil dog kun sjældent – særlig i fjentligt Land – kunne gaa saa langt frem i Hærens Ryg, at der kan udlastes direkte i Afdelingernes Proviant og Fouragevogne. I Reglen vil det blive de store Forplejningskolonner, som medtager Lasten fra Jernbanevognene for derpaa at føre den videre frem til Afdelingernes Proviant og Fouragevogne. For øvrigt er der visselig paa et saa sent Stadium i Krigen som nu etableret Magasiner paa de vigtigere Etappestationer, hvor Forplejningskolonnerne altsaa kan afhente Proviant og Fourage.
I Almindelighed vil hver Armé – bestaaende af 4-5 Armékorps dvs. ca. 200,000 Mand – faa sig tildelt en Jernbanelinje som Etappelinje. Da man regner, at 10,000 Dagsportioner Proviant med Brød kan indlastes i 4 almindelige Jernbanevogne, vil der altsaa være 80 saadanne nødvendige for at bringe en Dags Behov af Proviant frem til én Armé. Gaar man ud fra, at en Armé skønsvis har ca. 10,000 Heste, og at 1000 Rationer Fourage kan indlastes paa 2 Vogne, vil altsaa 20 Jernbanevogne være tilstrækkelige til at transportere en Dags Behov af Fourage til Arméen. I alt behøves der altsaa for Proviant og Fourage ca, 100 Vogne eller ca. 5 Tog. I Virkeligheden vil dog kun sjældent saa meget Vognmateriel være nødvendig i dette Øjemed, da Armékorpsene ved Hjælp af deres egne Feltbagerier vil kunne skaffe en stor Del af det Brød, som trænges, og ved Hjælp af deres Slagtekvægkolonner meget af det nødvendige Kød. Ligesaa vil man – i alt Fald i denne Aarstid – kun sjældent behøve at føre Hø frem til Hestene.
Soldaten bærer selv Dagens Proviant (hvoraf dog Kogeføden køres) og 2 Reserveportioner, i alt altsaa 3 Dages Proviant. Paa Afdelingens Bagagetræn køres Provianten for næste Dag, og i Forplejningskolonnerne medbringes almindelig 4 Dages Proviant (dette variere dog i de forskellige Lande.) Altsaa skulde en Afdeling i de højeste kunne klare sig i 8 Dage uden at faa noget fra Magasinerne.
Faar Soldaterne megen og kraftig Føde, kan der stilles utrolig store Krav til deres Udholdenhed og Energi, mens derimod Sult foruden at svække dem legemligt ogsaa virker i høj Grad slappende paa Disciplinen. I Erkendelsen heraf er der i den senere Tid i de fleste europæiske Lande indført “Køkkenvogne” saaledes at Afdelingen om nødvendigt kan faa sig et godt Maaltid Mad under Hvil paa Marchen. Der benyttes til Dels ogsaa som hos os Høkogekasser, disse kaldes i Frankrig la marmite norvégienne dvs. den norske Gryde.
7. oktober 1914 – De faldne
Brodersen, Hans.
Christensen, Carl August Lorenz (RIR86/3) – St. Aurin, Frankrig.
Christensen, Hans (FR86/3) – St. Aurin, Frankrig.
Freyburg, Karl von (GR4) – Frankrig.
Hansen, Chresten (RIR86/1) – St. Aurin, Frankrig.
Heiselberg, Iwer Jørgensen (JB9) – Lievin, Frankrig.
Johansen, Jens Peder (RIR86/2) – Roye, Frankrig.
Juhler, Nis Peter (GRzF4//4) – Gommecourt, Frankrig.
Mathiesen, Jørgen (RIR86/3) – St. Aurin, Frankrig.
Petersen, Asmus Albrecht (RIR86/1) – Reims, Frankrig.
Petersen, Jes Hansen (JB9) – Leivin, Frankrig.
Rasmussen, Christian (RIR86/7) – St. Aurin, Frankrig.
Reiner, Willy Friedrich (IR163/11) – Mons, Belgien.
Schultz, Andreas Jørgen (IR84/6) – Esternay, Frankrig.
Seelk, Friedrich Wilhelm Johann (RIR86/1) – St. Aurin, Roye, Frankrig.
Skytt, Johannes Iwersen (RIR86/3) – St. Aurin, Frankrig.
6. oktober 1914 – De faldne
Hansen, Hans Jørgen Ratzer (LIR31/2) – Kamionka, Rusland.
Lassen, Jes (FR86/1) – Blaye, Frankrig.
Paulsen, Hans (LIR5/8) – Bakalaschewo, Russisk Polen.
Refslund, Peter (GGR3/6) – Hébuterne, Frankrig.
Sandvei, Hans Hansen (RJB9/3) – Noyon, Frankrig.
Schmidt, Gerhard Reinhard (IR79) – Trier.
Schmidt, Nicolai Nielsen (LIR31/3) – Kamionka, Rusland.
Thomsen, Jens Peter (IR140/1) – Amy, Frankrig.
5. oktober 1914. Faldne og sårede – og pakker til soldaterne.
Dagens nyt fra Hejmdal
Den tyske Krigsplan for Russisk-Polen. Berlin, Mandag.
“Times”‘ Korrespondent i St. Petersborg melder, at vigtige militære Begivenheder er nær forestaaende. Efter den russiske Militærsagkyndig Oberst Schumski Bedømmelse var Polen udset til at blive Skuepladsen for det største Slag i denne Krig. Det var Tysklands Hensigt at tvinge Russerne til enten at rømme Galizien eller levere at afgørende Slag. Saa vidt det kunne forudses, vilde Russerne imidlertid undgaa Kollisionen. Tyskerne – fortsætter Korrespondenten videre – viser megen Kamplyst. De forsøgte at erobre Ossowice, som laa ved den anden Ende af Fronten. Tyskerne var tilsyneladende overbevist om, at de vilde sejre i Kampen. I hvert Fald var Udførelsen af den nye og storartede tyske Plan ikke mere fjern.
Den ældste Soldat i de kæmpende Hære er utvivlsomt en russisk Kriger paa 103 Aar, der har meldt sig som Frivillig.
Er Krigen nødvendig?
Valgmenighedspræst Carl Kock, Ubberup, skriver i Højskolebladet.
Jeg ved godt, at mange forsikrer, at Krig kun er en Følge af Synden, den hører med til denne syndige Jords Liv; det kan ikke nytte at ønske den bort. Ja vel, Trældom, Slavehandel, Mishandling og Fornedrelse af Kvinder er ogsaa Følger af Synden. Men alligevel, det er da umuligt, at lade være at ønske denne Ulykke – Krigen – bort. Det er da umuligt for den, der tror paa Gud, at lade være med at bede om Lys og Klarhed, Kærlighed og Fred, saa Menneskene kunde komme til at se denne Ulykkes sande Væsen og Aarsag og mere og mere grue for den, at gøre den sjældnere og sjældnere og en Gange kaste dette frygtelige Aag af sig og sige; nu er Krigen afskaffet.
Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.
Fra Skyttegravene.
I Skyttegravene ved Aisnefloden har en Nordslesviger, hvis Brev vi har haft Lejlighed til at læse, den 26. September talt med Henrik Lorensen, Stenderup, som lige var bleven dekoreret med Jernkorset, Thomsen fra Sønderport, Aabenraa, og Petersen fra Korntved ved Tønder, som alle var sunde og raske.
Faldne og Saarede.
Overlærer Röwerkamp ved Realskolen i Aabenraa er ifølge indløbne Efterretninger falden i Krigen. Han var med i Frankrig og faldt under Kampene den 25. September.
Referendar v. Barm, som i Fjor var ansat ved Amtsretten i Aabenraa, er den 20. September falden ved Aisne. Han førte den Dag et Kompagni af Regiment Nr. 86 og faldt med Hovedet gennemboret af en Geværkugle under Stormen paa en Skov. Kammeraterne fandt ham Dagen efter i Skovbrynet, jordede ham der og satte et Trækors paa hans Grav.
Biskob for Brødremenigheden i Herrnhut og Kristiansfelt, Becker, bekendtgør, at hans Søn, teologisk Kandidat Kurt Becker, er falden i Krigen i Frankrig den 8. September.
Blandt dem, der ligger paa Lasarettet i Sønderborg er ogsaa Landmand Christian Petersen fra Sjellerup, som tillige med sin Broder Peter Petersen deltog i Kampen ved Chauny i Frankrig de 20. September. Chr. Petersen fik en Kugle gennem Højre Haand. Kuglen strøg langs ned ad Siden, gik igennem Lommen, hvor den ødelagde nogle Metalæsker, og satte sig til Slut fast i Bøssekolben. Petersen har været 8 Dage undervejs for at naa herop. Peter Petersen fik i samme Slag et Strejfskud i Kinden, men blev forbunden paa Valpladsen og blev ved Kompagniet. De to Brødre har været med i 10 Slag og Træfninger.
Anbragt paa Lasarettet i Sønderbog er iflg. “Dbp.” desuden Iversen, Sarup.
Løjt, Mandag.
Æg til Soldaterne. Fra Stollig, Skovby og Dyrhave er der iføge “A.T.” blebet afsendt 2 Kasser med i alt 56 Snese Æg til Samlestedet i Altona. Æggene blev samlede og nedpakkede af Mejeribestyreren i Stollig.
Bjolderup. Mandag.
Markedsforbud. Et Kvægmarked i Bolderslev, som skulde have været afholdt den 7. Oktober, er blevet forbudt paa Grund af Mund- og Klovsygen hos Gaardejer I. Clausen sammesteds.
Kliplev, Mandag.
Til Soldaterne i Felten. Vi har modtaget følgende: Lørdag den 3 Oktober afgik den første Sending fra Samlestedet for Gaver til Soldaterne. Sendingen bestod af 44 Par Strømper, i hver par 1 Pakke Cigaretter, 1 Blyant og 3 postkort; 25 Par Muffediser, 13 Par Underbukser, 6 Normalskjorter, 4 Linnedskorter, 6 uldne Trøjer, 3 ildne Halstørklæder, 46 Flasker Saft, 15 Flasker andre Drikkevarer, 220 Æg. Desuden mange andre Nydelses- og Brugsartikler f.Eks. Konserves, Cigarer, Cigaretter, Tobak, Kakao, Chokolade, Suppeterninger, Sæbe osv. En del Beklædningsstykker holdtes tilbage, da Kasserne var fulde. De vil komme med den næste Sending.
Det er en Glæde at se, hvor rigeligt der gives for at berede Soldaterne en lille Glæde, men der er endnu forholdsvis faa Huse, som har givet Bidrag, og der vil derfor forhaabentlig kunne afgaa flere Sendinger. En Tak til alle Giverne fra Samlestedet ved D. Lorenzen.
Nordslesvig, Mandag.
Jernkorset. Grev Christian Schack, Broder til Lensgreve Schack til Schackenborg i Møgeltønder, der gør tjeneste som Løjtnant paa den vestlige Krigsskueplads ved første Ulanregiment. I disse Dage er der kommet Meddelelse om, at Greven har faaet tildelt Jernkorset for udvist Tapperhed.
Endvidere har følgende faaet Jernkorset: Ernst Iplan fra Søst der er med i Frankrig. Han deltog sammen med 12 andre i en Patrouilletur, hvortil alle havde meldt sig frivillig. Af de 13 Mand faldt de 7.
Bygmester Marloth, Sønder Løgum, der er Reservist ved 86. Regiment og har været med i Belgien, hvor man blev saaret.
Kavallerist Hansen, en Søn af Landmand C. Hansen i Sønder Løgum.
Major v. Weber, Sønderborg, der siden Mobiliseringen har været Kommandør for 3. Bataillon af Reserveinfanteriregiment Nr. 75.
Stabslæge ved Bataillonen i Haderslev, Dr. Wetzel og Løjtnant Bøhn fra samme Bataillon. Endvidere Feldwebel Jensen fra 8. og Feldwebel Kolmetz fra 6. Kompagni.
10 Punds Pakker til Soldater. Krigsministeriet har hos Generalkvartermesteren faaet udvirket, at der gøres et Forsøg med Befordring af Privatpakker, indeholdende Udrustnings- og Beklædningsgenstande til en Vægt af indtil 5 Kilogram. Indleveringstiden er foreløbig fastsat fra 19. – 26. Oktober.
5. oktober 1914 – De faldne
Andersen, Jens Erik Søberg (RIR86/8) – Roye, Frankrig.
Jepsen, Rasmus.
Jørgensen, Jørgen (RIR84/7) – Roye, St. Aurin, Laucourt, Frankrig.
Lycke, Holger (IR140/5) – Les Loges, Marne, Frankrig.
Marcussen, Christian Iversen (IR140/9) – Rue del’ Abbaye, Marne, Frankrig.
Petersen, Christian Peter (RIR86/6) – St. Aurin, Frankrig.
Schmidt, Ivan (RIR86/7) – St. Aurin, Frankrig.
Schmidt, Mathias Christiansen (JB9/1) – Noyon, Frankrig.
Sell, Jens Christian Wilhelm – St. Mart, Frankrig.
Weber, Karl Jørgensen (IR140/7) – Les Longes, Frankrig.
4. oktober 1914 – De faldne
Bram, Eskild Andreas (RIR86/5) – Chauny, Frankrig.
Friis, Carl Christian (RIR86/7) – Noyon, Frankrig.
Hansen, Peter Friedrich (IR34/1) – Beuvraignes, Frankrig.
Tegen, Johann Christian August (GER1/1) – St. Baussant, Frankrig.
3. Oktober 1914. Nyt fra Hejmdal: Alle venter paa Udfaldet af det galiciske Slag
Dagens nyt fra Hejmdal.
Bliver Krigen langvarig? Berlin, Fredag.
Det italienske Blad “Corriera della Sera”s Korrespondent i Paris har kun ringe Haab om en afgørende fransk Sejr over Tyskerne. De faa, som i forrige Uge ansaa en Omgaaelse af højre Fløj for sikker, var nu overbevist om Umuligheden af en hurtig Løsning ved et Hovedslag mod Tyskerne, og forudsaa en lang Varighed af Kampen indtil Udmattelse.
Fra paalidelig Side i London meddeles, at Lord Kitchener skal have udtalt, at Krigen mindst ville vare to Aar.
Ugeoversigt.
De lange Slagrækker i Frankrig staar endnu overfor hinanden. Feltslaget er blevet til en Slags Fæstningskrig. Thi begge har gravet enhver Dækning, som Naturen giver. Længden af Slaglinjen mellem St. Quentin over Verdun til Belfort kan anslaas til ca. 250 Klm., det vil sige næsten lige saa langt som Afstanden fra København til Hamborg. Naturligvis er Kampen ikke lige haard alle Steder. Haardest kæmpedes der i denne Uge mellem St. Quentin og Amiens. Der forsøgtes efter den anden at falden vore Tropper i Ryggen ved at omgaa dem. Det synes, som begge Hære herved har skudt sig stadig længere fra Vogeserne og i Bagfronten fører deres Hærer til Egnen omkring Amiens.
Det tyske Hovedangreb finder Sted mellem Fæstningerne Verdun og Toul. Der er det foreløbige Resultat, at et af Spærreforterne midt imellem Fægtningerne er bleven erobret, og at de tyske Tropper har overskredet Maas ved St. Mihiel. Men endnu yder Verdun Modstand mod de tyske Projektiler. I de sidste Dage fordobles Anstrengelserne tydeligvis alle Steder. Man kan forestille sig Hærenes og Hærledelsernes Utaalmodighed efter endelig at komme ud af Løbegravene.
Der er endnu ikke muligt at drage en Sammenligning mellem Tabene paa begge Sider. Det maa anerkendes, at de officielle franske Meddelelser i den senere Tid har været mere saglig rigtige og i det hele har stemt overens med det tyske Hovedkvarters Meldinger.
Svært Skytsild drøner Syd for Antwerpen. Den gamle pæne By Mecheln er faldet i tyske Hænder, uden at det er kommet til væsentlige Ødelæggelser derved. Den tyske Troppekommando har ved Hjælp ladet meddele til Antwerpen, at Tyskerne omhyggeligt vil skaane alle Kirker og Kunstværker, saafremt de ikke af Belgier benyttes som Basis for militære Operationer. Der blev nemlig sagt, at Belgierne havde opstillet maskingeværer og en Station for traadløs Telegrafi paa den store Katedrals lange tag i Antwerpen. Det er saa svært at bevare Fortidens kostbare kunstneriske Arv midt i Krigen! Det er i det hele taget for alle Parter svært at forblive nøjagtig samme Menneske i Krigen som man var tidligere var.
Paa den østlige Linje er der et aandet større Slag under Forberedelse, som sandsynligvis vil finde Sted i Nærheden af den galiciske Fæstning Przemysl. Der er af Østerrigere og Tyskere blevet koncentreret nye Tropper der. Russerne har aabentbart med deres Flertal først trængt Østerrigerne ud af Østgalicien og derpaa gjort Forsøg paa at sætte sig fast hen efter Krakau til Vestgalicien. Dette sidste umuliggøres dem nu som Følge af de allierede tyske og østerrigske Troppers Fremrykning. Ogsaa tilbagevises de russiske Angreb paa Passene i Karpaterbjergene af Ungarene. Hele Verden, men især Rumænien og Bulgarien, venter paa det galiciske Slag, som det afhænger af, om den fortsatte Krig i Øst skal udkæmpes paa østerrigsk eller russisk Omraade.
Naar jeg siger, at særlig Rumænien og Bulgarien venter paa Udfaldet af det galiciske Slag, skal det betyde, at Neutraliteten ikke er lige saa sikret der som i Svejts, Holland og Danmark. Alle Stater ved Donauens nedre Løb og ved det sorte Hav er i stor Ophidselse, og der skal kun et lille Stød til at kuldkaste Roen. Derhos svarer til enhver Retning i disse Stater en Modbevægelse. Selv gode Kendere af disse Lande kan ikke forudsige Udviklingen i Europas Sydøst. I første Linje synes Tyrkiet at være stillet foran Valget, en engelsk-fransk Flaade krydser nemlig ved Indsejlingen til Dardanellerstrædet og forulemper Skibsfarten, saa Dardabellernes Lukning er bleven anordnet. Den russiske Sortehavsflaade skal fra Nord være i Bevægelse mod Konstantinopel.
I alle søfarende Lande har den tyske Undervandsbaad “U.9″‘2 Bedrift gjort et stærkt Indtryk. Selv den stærkeste Sømagts Angribelighed er godtgjort ved et kækt og heldigt Angreb.
Naturligvis virker alle Søangreb som en forstyrrelse af Handelen, Spørgsmaalet er blot, hvem der kan holde det ud længst. I Tyskland har man den Opfattelse, at vi er ret godt i Stand til at holde det ud. Selvfølgelig gøres der paa enkelte Steder forsøg paa at skrue Priserne i Vejret, men under alle Professioner, i Særdeleshed ogsaa Landbrugets Bifald, skal der fastsættes Normalpriser for Korn. Antallet af Arbejdsløse er i Aftagen, da den daglige voksende Hærs Udrustning, Beklædning og Ernæring giver meget Arbejde. Der er Nødlidende, men ikke flere end ellers i økonomiske Krigstider. Folket som Helhed er roligt og tillidsfuldt.
Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.
Fra Skærbæk Sogn.
Ifølge Efterretninger, der er indløbne fra Felten, er der fra Skærbæk Sogn siden Krigens Begyndelse faldet en Mand, mens en Mand er i engelsk Fangenskab, nemlig forhenværende Købmand Chr. Schmidts Søn, Christian, og 7 Mand er saarede deraf er en, som forleden nævnt, i fransk Fangenskab.
Faldne og Saarede.
Efter Meddelelser, der er kommen til Aabenraa, er Skomagermester Boysen, Storegade, der var Vicefeldwebel ved Reserveregimenter Nr. 86, Flensborg, blandt de Faldne fra Krigsskuepladsen i Frankrig.
3. oktober 1914 – De faldne
Borg, Asmus – Verdun, Frankrig.
Hansen, Karl Wilhelm (FR86/8) – Chauny, Frankrig.
Rudowski, Gustav Adolf Franz (IR163/9) – Dreslincourt, Frankrig.
2. oktober 1914. Hæren fraråder at hente faldne hjem: “For soldaten er slagmarken det smukkeste gravsted!”
Dagens nyt fra Hejmdal
En Hær paa 5 Millioner. Zsaren i Spidsen. Rom, Fredag
Efter Telegrammer fra St. Petersborg er man i Rusland i Færd med at organisere en stor Armé paa 5 Millioner Mand, som skal staa under Zsarens Overbefaling og til Foraaret koncenteres i Wilna, Warschau, Lubin og Rovna. Disse Arméer skal feje al fjendtlig Modstand bort og samtidig gaa frem imod Wien og Berlin.
Tilbageførelse af de Faldne. Berlin, 1. Oktober (W.B.)
Officiel meddeles, at der i den sidste Tid er indgivet talrige Ansøgninger om Tilbageførelse af de Faldne. At opsøge, udgrave og overføre Faldne fra Fronten er helt uigennemførligt. Men ogsaa ellers vil Tilbageførelsen støde paa meget store Vanskeligheder f.Eks. Mangel paa Transportmidler, saa man kun indtrængende kan fraraade derfra. For Soldaten er Slagmarken det smukkeste og ærefuldeste Gravsted.
De graa Uniformer. Berlin, 1. Oktober (W.B.)
Bladet “Berner Bund” skriver over Virkningen af de “Feltgraa”: I den franske og engelske Presse læser man i den sidste Tid ofte, at Infanteriet bittert beklager sig over Fjendens Usynlighed. I fægtningen følte man kun at en Fare nærmede sig, men hvor den var, kunde ikke konstateres.
Man dræber alle. Brüssel, Fredag (W.B.)
I et af tyske Tropper, opsnappet Brev fra Grev von Ursel, Løjtnant i det 8. belgiske Infanteriregiment hedder det bl.a.: “Jeg haaber at alle de forbandede Tyskere snart vil være jaget ud af vort Land. Fra nu af er der ikke mere noget, der hedder Saarede og Fanger. Man dræber alle.”
Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.
Et Møde paa Valpladsen.
To Svogre fra Mellemals er begge i Krig og begge på den østlige Valplads. Den ene laa i Garnision, da Krigen kom, men den anden havde været hjemme omtrent et Aar. For et halv Snes Dage siden mødtes de imidlertid efter endt Slag paa Valpladsen. Den ene af dem fik Øje paa den anden, som er ved Sanitetsvæsnet, da han gik og samlede Saarede op. Et kort Møde, et Par Ord vekslede derude langt borte fra Hjemmet, og deres Veje skiltes igen.
I Breve til Hjemmet har de begge ifølge “Dbp.” fortalt om dette ejendommelige Sammentræf.
I god Behold.
Familierne Dr. Kühl og Fr. Sønnichsen i Højer har modtaget et glædeligt Budskab. Deres Sønner, der efter Slaget ved Saarburg den 20. og 21. August var betegnede som savnede, har nu ifølge “S.B.” fra den franske Fangelejr i Clermont-Ferrant sendt Forældrene et Brevkort, hvoraf det fremgaar, at de befinder sig vel.
En Efterretning, modtog i Onsdag den gamle Rostgaard Evald i Bevtoft. Hans Søn, som er gift med en Datter af Schmidt, Glasergaard, og har en stor Gaard i Brønlund, har meddelt sin Hustru, at han sidder i engelsk Fangenskab og har det godt. Schmidts Søn, der laa sammen med Evald i Felten, havde for nogen Tid siden meddelt, at Evald var borte, og der raadede stor Bekymring for hans Liv. Glæden var stor, da det hørtes at han var i Live.
Faldne i Krigen.
Ifølge Beretninger fra Krigsskuepladsen skal Dødgraver Rodes yngste Søn fra Vonsbæk være falden. Et Øjenvidne fortæller, at han har set ham falde. Man bør dog, bemærker “S.Gr.” være forsigtig over slige Meddelelser, da det allerede ofte har vist sig, at Vedkommende kun var saaret og ikke død. Det er bedst, at man spørger for i Berlin paa de dertil indrettede Postkort.
Gaardejer L. Noisens Familie i Anslet har modtaget det sørgelige Budskab, at den yngste Søn, Lauritz Noisen, er død i Frankrig som Følge af sine Saar. Han ramtes den 9. September af en Kugle gennem Brystet.
Peter Bjerning fra Billund sad den 16. September sammen med 3 Kammerater og spillede Kort. Der kom da en Granat og dræbte Bjerning og saarede hans Kammerater. Bjerning havde faaet et Saar i Hovedet. Hans Kammerat, der kom og meldte Dødsfaldet, ligger paa Lasaret i Flensborg.
Aabenraa, Fredag.
Realskolen. Realskolerektor Professor Dr. Herting, der for nogen Tid siden meldte sig som Krigsvillig til Uddannelse af Rekrutter, er nu indkaldt. Herting er over 55 Aar gammel.
Varnæs, Fredag.
Gaver til Soldaterne. Ved en Kollekt, der afholdtes sidste Søndag i Varnæs Krige, indkom der 86 Mark. Pastor Asmussen gavet Tilbud paa 50 Mark og købte derfor en Pakke til hver Mand her fra Sognet, som er med i Felten. Pakken vil blive sendt hver enkelt. Den indeholder et Mavebælte, et Par Muffedisser, en Hætte til Hovedet og desuden et Meninghedsblad med en Afskedshilsen fra Præsten, som nu forlader Sognet.
Gram, Fredag.
Heste til Hæren. En vældig Mængde Heste var i Gaar forsamley i Gram, saa mange som det vist aldrig før har været set der paa en Gang. Men de var ogsaa kommen fra hele Haderslev Vesteramt. Et stolt Syn at se saa mange Heste forsamlede paa en Mark, men ogsaa et Bevis paa, at trods den livlige Hestehandel i den sidste Tid er de dog ikke alle bleven solgte.
2. oktober 1914 – De faldne
Bonde, Jørgen Nielsen (FR86/6) – Palais Belle Isle, Morbihan, Frankrig.
Clausen, Fritz (RIR86/8) – Roye, Frankrig.
Eigenwillig, Wilhelm (RIR86/8).
Hansen, Johann Christian (RIR86/3) – Carlepont, Frankrig.
Hansen, Peter Emil (RIR86/7) – Beuvraignes, Frankrig.
Iversen, Hans (RIR86/6) – Beuvraignes, Frankrig.
Kastbjerg, Andreas Madsen (IR86/8) – Bremwaigness, Frankrig.
Knudsen, Christian Hansen (RIR86/5) – Amy, Frankrig.
List, Hans Peter Knudsen (RIR84) – Verpillieres, Frankrig.
Paulsen, Knud Jespersen (RIR86/5) – Amy, Frankrig.
Skov, Christen Thomsen (RIR86/11) – Beuvraignes, Frankrig.
Thomsen, Lorenz (RIR86/7) – Beuvraignes, Noyon, Frankrig.
Winther, Lauritz Hansen Kaltoft (RIR86/8) – Brenwaizner, Frankrig.
1. oktober 1914 – de faldne
Brink, Christian (IR84/7) – Blaye, Gironde, Frankrig.
Johannsen, Andreas (JB14/1) – Contalmasson, Frankrig.
Thomsen, Hans Peter (IR31/5) – Chauny, Frankrig.
1. Oktober 1914. Nyt fra Hejmdal: Flere savnede nordslesvigere var faldet i fangenskab
Dagens nyt fra Hejmdal
Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.
Fra Sanitetskolonnerne.
Fra en ung nordslesvigsk Gaardejer fra Haderslev Vesteramt, som kører med en Sanitetskolonne, er der indløbet et Brev til Hjemmet, hvori han blandt andet fortæller om et Slag den 19. September, i hvilket Reserve-Regimentet Nr. 86, det Regiment der tæller de fleste Nordslesvigere i sine Rækker led svære Tab.
Brevskriveren udtaler, efter at have beskrevet sine frygtelige Oplevelser, sin store Glæde over, at han den Dag fik Lejlighed til at Hjælpe mange saarede Nordslesvigere, deriblandt ogsaa flere personlige Bekendte. Det var for ham, skriver han, et Lyspunkt midt i Rædslerne. Blandt dem, han opsamlede paa Slagmarken, var Gaardejer Jakob Jensen, Bøllinggaard. Han var heldigvis kun lettere saaret. Brevskriveren kørte ham selv til Lasarettet, og han havde det da godt efter Omstændighederne.
Dagen efter Slaget traf han blandt andre Gaardejer P. Jensen, Stenderupgaard. Han var kommen uskadt fra Slaget, var sund og ved godt Mod.
I hollandsk Fangenskab.
Blandt de Savnede opførtes i sin Tid Christen Brang fra Stolbro i Egen Sogn, om man hørte i lang Tid intet fra ham derhjemme, ventede heller næppe at høre fra ham mere. Forleden Dag fik man et Brev fra ham, hvori han meddelte, at han befandt sig i bedste Velgaaende i i hollandske Fangenskab. Under en Fægtning var han og et Par Kammerater, uden at de mærkede det, kommen over den hollandske Grænse, hvor de saa blev afvæbnede og taget til Fange.
Vi behøver vil ikke at tilføje, skriver “Dbp.”, at der blev Glæde over igen at høre fra en, man allerede havde begrædt som død.
Saarede.
Aftægtsmand L. Koch i Kliplev har en Søn og en Svigersøn, som ifølge “Fl.Av.” begge er i Krigen har misten en Finger, Sønnen Tommelfingeren paa venstre Haand og Svingersønnen Langefingeren paa højre Haand.
Advokat Dr. Johannsen i Sønderborg, der har deltaget i Krigen i Belgien og i Frankrig, er vendt hjem. Dr. Johannsen har ifølge “Dbp.” været saaret og har ligget paa Lasaret i Køln.
Til Reserve-Lasarettet i Rosengade i Sønderborg er der indtruffet en Del Saarede. Slægtninge og nærmere Bekendte kan ifølge “S.Z.” besøge dem Tirsdag og Fredag Eftermiddag fra Klokken 2 til 4.
Musketer Maaszmann, Søn af rentier Maaszmann i Flensborg, er ifølge et Brev, han har sendt hjem, bleven saaret i Benet og derpaa sammen med flere andre Kammerater kommen i fransk Fangenskab. De bragtes ifølge “Fl.N.Z.” til Fortet Blaye i Nærheden af Bordeaux.
Saaret hjem fra Krigen.
Træskomand Hans Sørensen fra Gramby er vendt saaret hjem fra Slagmarken i Frankrig. Sørensen er saaret i Ryggen af en Granatstump.
I engelsk Fangenskab.
En glædelig Efteretning modtog ifølge “S.Z.” Retskonsulent Arnold Jensen i Sønderborg. Hans Søn Frederik havde været med paa Krydseren “Mainz”, der gik under ved Helgoland. Han stod i den 6. Tabsliste opført som “savnet”. Nu har han meddelt sine Slægtninge, at han befinder sig i engelsk Fangenskab og er i god Behold.
Faldne i Frankrig.
Major v. Meding, Sønderborg, der i et halvt Aar havde kommanderet 3. Bataillon af Regiment “Kønigin” er falden den 20. September om Morgenen ved en Fægtning i Frankrig. Bataillonen stormede en af Franskmændene besat Skov. Majoren blev da ifølge “S.Z.” saaret ved et Skud paa højre Side i Brystet. Et Kvarter senere døde han.
Niels J. Skibild fra Lindtrup Sogn er den 9. September falden i en Kamp i Frankrig. Han ramtes af et Geværskud i Brystet.
Endvidere er Reserveløjtnant Carl Hansen fra Kristiansfelt falden den 16. September ved L’Aigle i Nordfrankrig. Han var næppe 28 Aar gammel.
Sammen ind og sammen saaret.
Gaardejer Jørgensen fra Tandsgaard fulgtes, dengang Krigen kom, med sin Røgter til Flensborg. Der kom de ikke alene til samme Kompagni, men blev Sidemænd. Siden fulgtes de af i flere Træfninger og Slag. Forleden hørte man igen fra dem; da var de begge ifølge “Fl.Av.” blevne saarede og laa sammen paa Lasarettet. Begge er dog heldigvis kun let saarede.
Officererne i den tyske Hær. Den tyske Hærledelse har udstedt Bestemmelse, hvorefter Adgangen for Menige og Underofficerer til Officerstillinger lettes.
Gamle Uniformer. Gennem “Wolff’s Bureau” opfordres Familier, der har gamle Uniformer liggende, til at skænke dem til Udfyldningstropperne, hvor de kan bruges til at beklæde de Frivillige, som melder sig.
Nordslesvig, Torsdag.
Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset: Løjtnant i 29. Infanteriregiment Theodor Krause, Søn af afdøde Herredsfoged Krause i Toftlund. Peter Bruhn, Søn af Amtsforstander Bruhn, Skovbølgaard. han er med paa den østlige Krigsskueplads. Nis Bøgh fra Haderslev, der tjener ved en bajersk Brigade. Han forfremmet til Underofficer den 3. September. Jernkorset fik han den 24. September. Ritmester v. Esmarch, Rinkenæs. Overløjtnant Adolf v. Tschirschnitz, Søn ad den afdøde Landraad i Sønderborg.
En Skildring fra Kampene paa Vestfronten. Tilladt af det militære Prøvelseskontor i Berlin. Hvd. Tlgr. Kont. (Særtelegram til “Hejmdal”) Berlin, 30 September.
Den haarde Kamp mellem Oise og Marne nærmer sig sin Afslutning. De franske og engelske Tropper er udmattede. Tyskerne modtager stadig Forstærkninger, bliver udmærket forplejet, et godt indkvarteret og har bevaret den gamle Angrebslyst.
Fra en Officer, som staar i forreste Slaglinje, har vi modtaget efterfølgende Skildring fra de sidste Dages Kampe:
Naar man ser tilbage paa den sidste Tid, maa man egentlig forbavses over, hvad Mennesker og Dyr kan udholde, naar det er nødvendigt. Ved saa store Kavallerimasser, som vore Kavallerikorps er, er det især oprivende, at man altid paa Grund af Kavalleriets store Bevægelighed dirigeres til de Steder, hvor Stillingen er kritisk, for derpaa, saasnart Sagen er ordnet i Ilmarcher, at blive kastet et andet Sted hen, hvor det gælder at faa et Hul udfyldt.
Af de ubehagelige Fægtninger af denne Art havde vi forleden Dag, da vi havde faaet Ordre til at opholde Fortropperne af tre Arméer, hvad ogsaa med store Tab lykkedes os en hel Dag. Det var særlig Skytterne, det gik ud over. Hvor flinkt Folkene kunde optræde, havde jeg selv Lejlighed til at iagttage, da jeg den nævnte Dag var kommanderet til Nærrekognoscering for Bataillonen med min Deling. Det er en haard Prøve for Infanterister at maatte skyde roligt, naar det bliver beskudt fra næsten alle Sider, hvad der her ganske særligt var Tilfældet. Desværre maatte vi saa tilsidst alligevel gaa tilbage, da der paa den anden Side stod ti mod en, og vi desuden ikke forud var forberedt paa varig at holde Stillingen. Af den Slags Fægtninger har vi allerede nu oplevet et stort Antal. Smaating, hvori kun nogle enkelte Eskadroner deltager, og dertil hører særlig Rekognosceringer, hvor vi trænger frem med Magt og ved en lille Fægtning skaffer os Luft for Rekognosceringen. Under et saadant Togt, hvori vor Eskadron og en anden deltog, faldt B. Heldigvis var han straks død. Der raadede en lidt lystelig Stemning blandt os, da vi foran Eh. fik Odre til med Magt at tage Overgangen ved Eh., de var bleven meldt besat af Fjenden. Foran marcherede Eskadronen W., saa kom den lette Gnisttelegrafstation og bag denne vor Eskadron. Efter næppe en Times Ridt kom det allerede til en Kamp med civile Cyklister, som af den franske Hær til en vis Grad bliver benyttede til Rekognoscering. Da de ikke standsede, efter at vi havde raabt “Holdt!” skød vi efter dem med Pistoler, hvorved en saaredes haardt og en blev taget til Fange, to undslap desværre. Dette var allerede et sikkert Tegn paa, at der var noget paa Færde. Da vi nu kom til den næste By, faldt der allerede enkelte Skud forude. Sog. der var redet et Stykke forud, meddelte os, at B. var falden. De havde set, hvorledes en Beboer pludselig havde vinket med et tysk Officersflag, og i samme Øjeblik var der begyndt en rasende Skydning. Vi besatte nu Byen, tog den Karl, der havde vinket med Flaget, til Fange og skød ham, derpaa afsøgte vi alt.
Imidlertid var den anden Eskadron bleven indviklet i en meget livlig Kamp. Vi kom den til Hjælp. Det var en behagelig Situation. Det gik kun langsomt fremad med Gnisttelegrafstationen. Egnen var omgivet af Skove, og vi havde den Følelse, at vi stod overfor en rasende Overmagt. Heldigvis havde Englænderne lidt saa store Tab ved de foregaaende Dages Kampe, at de ikke følte stor Lyst til omfattende Bevægelser. Det lykkedes os at faa vor Rekognosceringsafdeling trukket tilbage igen og endog at medtage fore Saarede. Vi lagde dem først paa Hestene, og de holdtes saa fast af 2 mand, som red paa hver sin Side af dem. Man maa nemlig passe nøje paa hos Englænderne at faa alle med, da de skyder alt, hvad de faar Øje paa.
Man har mattet ændre sin Anskuelse om en engelske Hær meget paa visse Punkter. I Fægtningen viser Franskmændene egentlig langt mere paagaaenhed. Billedet gentager sig stadig. Saa længe de kan gaa angrebsvis frem, gaar de oftest dumdristigt paa og er ikke bange for Tab. Viser der sig dernæst Vanskeligheder, tiltrædes altid Tilbagetoget noget vel overilet.
Jeg har selv flere Gange haft Lejlighed til i Afstand at iagttage Patrouillefægtninger. Det ser ligefrem løjerligt ud, naar de smaa, sorte Punkter, der danner Skyttekæden, lige med et i største Hast viger tilbage. Desværre er det jo ikke alle Vegne gaaet saa let, skønt Stillingen aabenbart er ret gunstig.
Hvor de Døde er faldne. Generalkommandoen bekendtgør, at det er tilladt i Dødsannoncerne over de Faldne at meddele Navnet paa det Sted, hvor den Afdøde er falden, saa fremt de officielle Tabslister allerede har nævnt vedkommende Stednavn.
30. September: Nyt fra Hejmdal: Om understøttelsen til de indkaldtes familier og udpluk fra feltbreve fra nordslesvigere
Dagens nyt fra Hejmdal
Kredsdagsmøde. En Assistentslæge paa Sygehuset. Hjælp til de Indkaldtes Familier – Grusgraven i Uge.
Aabenraa, Tirsdag.
I Eftermiddag afholdtes et Kredsdagsmøde paa Kredshuset. Landraad Siemon aabnede Mødet. Første Punkt paa Dagsordenen var Forelæggelse af
det reviderede Aarsregnskab for 1913.
Landraaden udtalte, at det stillede sig noget gunstigere end ventet, idet der var et Overskud i Forhold til Budgettet paa over 15,500 Mk. Med Hensyn til Kredsens Smaabaner udtalte Landraaden, at det vilde være nødvendigt at foretage Reformer, men det var nu ikke Tidspunktet til at komme ind paa en Drøftelse herom. – Uden nogen Forhandling godkendtes derefter Regnskabet.
Valg.
Til Medlem af Udvalget for Levering fra Landet ved Mobiliseringen nyvalgtes Gdr.. Schmidt, Løjtkirkeby. Til Stedfortrædere valgtes Gdr.. D. Reben, Kolstrup, og Amtsforstander Andresen, Hovslund. De andre Medlemmer af Udvalget er Gdr. Jep Schmidt, Stollig, Gdr. Spies, Aarup, og Rentier Jørg. Iversen, Svejrup.
Som Følge af den nye Brandsynslov, der traadte i Kraft til første April, var det blevet nødvendigt at fortage Valg af nye Brandsynskommissioner. Kredsen deles i 18 Distrikter, og hver Brandsynskommission bestaar af 3 Medlemmer med 2 Stedfortrædere. Saa vidt muligt blev de gamle Brandsynsmænd efter Kredsudvalgets Forslag Medlemmer af de nye Brandsynskommissioner. De af Kredsudvalget foreslaaede Mænd valgtes.
Kredsen skal efter den nye Lov betale Omkostningerne, der overlades til Kredsudvalget at bestemme Dagpengenes Størrelse, der hidtil havde været 4,50 Mk. for en hel Dag og 3 Mk. for en halv.
En Assistenslæge ved Kredssyghuset.
Allerede ved sidste Møde var Spørgsmaalet om Ansættelse af en Assistenslæge ved Sygehuset blevet drøftet. Der var nu stillet direkte Forslag derom. Assistenslægen faar fri Bolig og frit Underhold og 1800 Mk. om Arret. Landraaden fremhævede, at der var for meget at gøre for én Læge paa Sygehuset, og det var endvidere nødvendigt, at dér boede en Læge her. Forslaget vedtoges. Den nye Assistenslæge bliver Dr. Ipland.
Understøttelsen til de Indkaldtes Familier.
Man kom nu til Dagsordenes vigtigste Punkt:Understøttelsen til de Indkaldtes Familier i Trangstilfælde. Den herom af Rigsdagen vedtagne Lov bestemmer, at Mindstebeløbet, som en Hustru i Trangstilfælde har Krav paa, er 9 Mk. maanedlig i Maanederne Maj-Oktober, og 12 Mk. maanedlig i November-April, og desuden 6 Mk. for hvert Barn under 15 Aar. Dette Statsbidrag slaar ikke til, og Kredsudvalget havde derfor besluttet at forhøje det indtil det dobbelte af Kredsens Midler, og efter denne Skala var der blevet udbetalt Hjælp for de forløbne 2 Maaneder. Men det var alligevel blevet uforholdsmæssig meget, idet der jo maatte betales maanedlig:
Før Efter
Novbr. Novbr.
Til Hustruen 18 Mk. 24. Mk.
” ” og 1 Barn 30 Mk. 36. Mk.
” ” og 2 Børn 42 Mk. 48 Mk.
” ” …
” ” og 10 Børn 138 Mk. 160 Mk.
I Stedet for havde Kredsudvalget nu foreslaaet at udbetale Hjælpen efter følgende Skala:
Før Efter
Novbr. Novbr.
Til Hustruen 18 Mk. 24. Mk.
” ” og 1 Barn 30 ” 36. ”
” ” og 2 Børn 42 ” 48 ”
” ” og 3 Børn 50 ” 56 ”
” ” og 4 Børn 56 ” 62 ”
” ” og 5 Børn 62 ” 68 ”
” ” og 6 Børn 65 ” 71 ”
” ” og 7 Børn 68 ” 74 ”
” ” og 8 Børn 70 ” 76 ”
” ” og 9 Barn 72 ” 78 ”
” ” og 10 Børn 74 ” 80 “
Landraaden oplyste, at Kredsen maa betale disse Penge forud, ogsaa Statens Bidrag. Maaske Staten nok kan yde Forskud, men det er ikke sikkert, at det vilde kunne ske før Regnskabsaarets Slutning. Det vilde derfor være nødvendigt at optage et Laan. Men det vilde blive ret dyrt; under 6 pCt. var der for ingen Penge at faa.
Der var hidtil i Kredsen ydet Understøttelse i 744 Tilfælde. For August og September Maaned var der blevet udbetalt godt 50,000 Mk. Efter den nye Skala vilde det for Oktober blive ca. 31,000 Mk. og for November ca. 35,000 Mk. Mand kunde jo nemlig gaa ud fra, at der stadig vil komme flere Andragender om Hjælp.
Kredsdagsmand H.P. Hanssen fandt, at det var retfærdigt, naar der ikke blev betalt fuldt saa meget for de sidste Børn, men han fandt dog Nedsættelsen fra de 6. Barn efter den foreslaaede Tarif for stor, idet der kun betales 3 M. henholdsvis 2 Mk. i Tilskud fra Kredsen for hvert Barn. Og da der ikke findes mange saa børnerige Familier, vil det jo ikke spille nogen økonomisk Rolle for Kredsen. Sagen kan ogsaa ses fra et andet Syndpunkt. Medens Staten betaler et bestemt Bidrag, er Kredsens Bidrag efter den foreslaaede Tarif stærkt aftagende, saaledes for Oktober Maaned:
Staten Kredsen Staten Kredsen
9 Mk. 9 Mk. 45. Mk. 20 Mk.
15 ” 15 ” 51 ” 17 ”
21 ” 21 ” 57 ” 13 ”
27 ” 23 ” 63 ” 9 ”
33 ” 23 ” 69 ” 5 ”
39 ” 23 “
Jeg foreslaar at forhøje Tariffen fra det 6. Barn opefter paa følgende Maade: (Tallene i Parentes er Kredsudvalgets Forslag.)
Før Efter
Novbr. Novbr.
Mk. Mk.
Til Hustruen og 6 Børn 67 (65) 73 (71)
” ” og 7 ” 72 (68) 78 (74)
” ” og 8 ” 77 (70) 83 (76)
” ” og 9 ” 81 (72) 87 (78)
” ” og 10 ” 85 (74) 91 (80)
Landraaden mente, at Kredsens Bidrag var nogenlunde retfærdige, men principielt vilde han ikke stille sig afvisende overfor den foreslaaede Forhøjelse.
Borgmester Richmers indtog omtrent samme Standpunkt, men henviste til, at Hjælpen ydes, fordi Forsørgeren var draget i Felten, og en Mand tjente jo ikke større Løn, fordi han var Fader til 10 Børn, end hvis kan kun havde et Par Stykker.
Kredsdagsmand Kr. Nissen, Brunde, støttede H.P. Hanssens Foreslag, men mente derimod, at der maaske kunde tages lidt fra, hvor der kun var et Par Børn.
Kredsdagsmand Bruhn, Skovbølgaard, henviste til, at Konen maske vilde faa det rigeligere end ved Mandens Fortjeneste og vænne sig til Vellevned, og det var jo ikke Meningen.
Landraaden udtalte sig bestemt imod Nissens Forslag om at nedsætte Bidraget, hvor der kun var et Par Børn. det samme gjorde Kredsdagsmand Slagter Toft, der i øvrigt støttede H.P. Hanssens Forslag.
Dette vedtoges derefter enstemmigt, lige som det til Forslaget nødvendige Laan.
4000 Mk. til Hjælp til Østpreussen.
Et Forslag om at yde et Bidrag paa 4000 Mk. til de ved Krigen Skadelidte i Østpreussen bevilgedes uden Forhandling efter et kort Motivering af Landraaden.
Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.
Fra Fronten i Frankrig.
– – – Jeg har i Dag modtaget Post fra Eder, hvilket er en stor Sjældenhed. Jeg blev meget glad derfor. Jeg fik 10 Kort og et Brev fra Eder, et Kort fra mit gamle Kvarter i Aachen og et Kort fra Onkel og Tante. Alligevel tror jeg, at en Del Postsager til mig ved en Fejltagelse er kommen sammen med dem, der gaar tilbage til de Saarede og Savnede, som nu desværre udgør den største Del af vort Kompagni.
Vi har haft svære Tab. Først ved Tirlemont imod Belgierne, saa ved Mons imod Englænderne. Der faldt min gode Ven og Kammerat M. Jessen den 23. August. Derefter havde vi lange Marchture helt ned efter Paris.
For godt fjorten Dage siden var vi i Kamp med Franskmændene i en Skov. Der kom vi i en forfærdelig Granatild. Himmel og Jord var i et. Granatstumper og Shrapenells fløj omkring os. Jorden blev revet op. Luften var saa kvalm og tyk, at vi knap kunde aande, og rundt omkring mig faldt mine Kammerater i Hobetal. Noget saa forfærdeligt har jeg aldrig kunnet tænke mig, og Gud give, at jeg i Fremtiden aldrig mere maa opleve noget lignende.
Først i denne Maaned blev vor Afdeling 45 Mand stærk sendt hen for at holde Øje med en Bro. Paa Tilbagevejen blev vi omringede af Franskmænd og Englændere, og Vejen blev os afskaaret. Kun 5 af os, deriblandt jeg, kom lykkelig gennem Kugleregnen. Vi skjulte os derefter i en Skov til Luften atter var bleven ren. Resten blev taget til Fange. Deriblandt var desværre vor Ven J.A. og Hans Tiedemann. De er vistnok nu i England. Forhaabentlig har de det godt.
Alle de gode Skovbyer er nu borte. Rasmus Vinter saaret, Hans Tiedemann fanget, Anders Christiansen, Lærer Andersen, Marius Vind og P. Aarup ligger paa Lasarettet. Hvordan det gaar Rasmus Mathiesen og Chr. Vind ved jeg ikke. Fætter P. fra Djernæs er i bedste Velgaaende *). Vi er nu paa Grund af Tabene kommen i reserven og har ligget her roligt i tre Dage, hvad der passede os godt. Det regner hver Nat, men jeg kryber sammen under Teltet med mine nye Venner Brødrene Skødt fra Bramdrup.
*) Efter senere Meddelelse er Fætteren P. Paulsen fra Djernæs falden i Frankrig den 19. September.
Det er knapt med Brød, da Englænderne har taget Redskaberne til Feltbageriet. Vi snakker tidt om, hvor dejligt det vilde være, hvis vi havde en Tallerken Boghvedegrød. Gid vi snart kunde komme hjem.
Det glæder mig, at Høsten er gaaet rask for Haanden. Penge bruger jeg ikke. Mange Hilsner – – –
Saaret og i fransk Fangenskab.
Enkefru Holst i Aabenraa fik i Dag et Kort fra sin Søn, Bankassistent Jørgen Holst, som før er meldt saaret og savnet. Jørgen Holst meddeler, at han som saaret er falden i fransk Fangenskab. Han er nu oaa et Hospital i Frankrig og har det efter Omstændighederne godt.
Faldne og Saarede fra Flensborg og Omegn.
Løjtnant Adalbert von Kraewel fra Flensborg, Sømaskinistlærer v. Kraewels eneste Søn, er falden paa den vestlige Krigsskueplads den 22. August. Købmand Autzen fra Flensborg, der var Reserve-Overløjtnant, er falden i Frankrig den 17. September. Otto Faul fra Kobbermøllen i Flensborg er kommen haardt saaret hjem, og Bogholder Schenke, Flensborg er ogsaa bleven haardt saaret.
Fra Ringenæs Sogn.
Fra Ringenæs Sogn skrives til “Fl.Av.”: Her fra Sognet har Krigen desværre allerede krævet mange Ofre, baade af Døde og Saarede. I Søndags modtog Landmand Jes Paulsens Hustru paa Dalsgaard et Brevkort fra sin Mand, som var skrevet med en fremmed Haandskrift, og hvorpaa der meddeltes hende, at Paulsen lykkelig var ankommen til Hamborg og sandsynligvis snart ville komme hjem. Ogsaa han er antagelig saaret.
Haderslev Kreds.
Blandt de Faldne paa den vestlige Krigsskueplads er Kaptajn Pohl fra Bataillonen i Haderslev. Bagemester Stein, Aastrup, er kommen hjem fra den vestlige Krigsskueplads som saaret. Postbud Wæger fra Vonsbæk er bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads. (D.)
Ikke falden, men paa et fransk Lasaret.
Banevogter Aug. Knudsen i Mosebøl ved Skærbæk fik i Lørdags et Brev og en lille Pakke tilbage, som han havde sendt sin Søn, der er med i Krigen i Nordfrankrig. Paa Brevet stod bemærket “Savnet” og paa Pakken “Falden”. Samtidig fik Soldatens Søster, som tjener i Skærbæk, et Brev tilbage, som hun havde sendt ham, og paa dette stod bemærket “Feltlasaret”, og i Mandags fik Forældrene atter et Brev tilbage hvorpaa der stod “Falden”.
I Tirsdags Morges ankom der imidlertid Brev fra Sønnen, hvori han meddeler, at de den 6. September havde været i et meget haardt Slag, hvor der faldt særlig mange og han var ogsaa selv blevet saaret ved et Skud, der gik gennem Næsen og ud af Baghovedet. Han blev opsamlet af Franskmændene og opholdt sig nu som Fange på et fransk Lasaret i Bordeaux, hvor han blev meget venlig og godt modtaget. I Brevet, som var skrevet den 18. September, meddeler han endvidere, at han nu er i Bedring og har det godt.
Saarede i Krigen.
Gaardejer Cristian Johnsen i Nørre Hostrup, Egtvad Sogn, vendte i Lørdags som letsaaret hjem fra den vestlige Krigsskueplads.
Advokat Spannuth fra Rødding er bleven haardt saaret i kampen ved Østgrænsen. Spannuth, som for et halvt Aars Tid siden nedsatte sig som Sagfører i Rødding, blev ved Krigens Udbrud nødviet til en Datter af Kredsdagsmand Koch, Mariegaard.
Gaardejer Peter Dam fra Branderup er vendt saaret Hejm fra den vestlige Krigsskueplads. Han har faaet en Kugle i Hoften. Dam kørte med en Bagagevogn. En dag blev hans Kammerat og begge Heste for Vognen skudt. Denne Gang slap han, nu er han selv vendt saaret Hejm.
Kaadner Hans Mathiesen fra Sundsmark er bleven saaret under Kampene i Belgien. Han er bleven ført til et Lasaret i Flensborg.
Gaardejer R. Tychsen paa Høitvanggaard (Lintrupegnen), som var med ved Kampene mod Vest, er bleven saaret.
En Øgelse af Foderforraadet anbefales. For at øge Foderforraadet henholdsvisk sikre et Foderforraad tidlig næste Foraar anbefales det nu at saa tidligt Foraarsgrøntfoder, f. Eks. tidlig Rug med Vikker, Raps med Foderrug o.s.v., at lade Græsgangene benytte saa længe som muligt nu i Efteraaret af Svin. Korn til Menneskeføde bør ikke fodres op paa Kreaturerne. For endvidere at sparre anbefales det at benytte Strøelse fra Skoven, Lyng, Kartoffeltoppe. Hestekastanier, Agner og Bog anbefales til Hjælp til Svinefoder. Svinene kan ogsaa drives ind i Skovene.
Bevtoft, Onsdag.
Gaver til Soldaterne. (Dv.) I Bevtoft og Tirslund Sogne er der indsamlet til Krigssygeplejen og indsendt fra Præstegaarden:
7 Normalskjorter, 6 Par Underbenklæder, 79 Lagner, 49 Pudebetræk, 7 Dynebetræk, 37 Skjorter, 28 Par Strømper, 86 Lommetørklæder, 129 Haandklæder, 6 Pakker Forbindstof, 1 Uldtæppe, samt i Penge 199 Mark, 55 Flasker Vin og Frugtsaft. Til Indkøb af Uldgarn til Strømper indkom 83 Mark foruden en Del Uldgarn. Alt forarbejdes til Strømper, Muffediser og Mavebælter.
Nordslesvig, Onsdag.
Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset: Postbud H. Meier i Nibøl, der er blevet saaret i Frankrig og for Tiden ligger paa Lasaret. Forvalter Johs. Callsen, Graasten (Søn af Amtsforstander Callsen i Ølsby). Læge Dr. Grevsen i Skærbæk, der er Stabslæge ved Fodartillerireg. i 10. Armékorps. Grevsen staar ved den anden tyske Hær i Frankrig. Andreas Nissum, en Søn af Landmand Martin Nissum i Arnum.
30. september 1914 – De faldne
Bock, Johann Wilhelm Magnus (IR86/1) – Tracy le Val, Frankrig.
Christensen, Christian Hansen (FAR20) – Rethel, Frankrig.
Esmann, Jørgen Jacob Christensen (FAR9) – Chauny, Frankrig.
Hansen, Mathias (RIR86/1) – Tracy le Val, Frankrig.
Jørgensen, Hans (UR12) – Wizajny, Rusland.
Nissen, Sönke Ludwig (RIR86/1) – Tracy le Val, Frankrig.
Petersen, Boh Hansen (RIR86/1) – Tracy le Val, Frankrig.
Tøndering, Peter (FAR20) – Fort Brimont, Reims, Frankrig.
