Fra Helene Pedersen, Taastrup, har vi modtaget følgende Beretning om Afstemningen i 1920, som hendes mor Christine Jensen, Traasbøl, selv har nedskrevet i sit stilehæfte den 24. Februar 1920, mens hun var paa Sorø Højskole i Vinteren 1919-20. Helene Pedersen har valgt at følge sin Mors Retskrivning og sætningsbygning.

Den 9. Februar, Afrejsens dag, kom. Kl. 6.30 om Morgenen gik vi til Banegaarden, ledsaget af Forstander Dalsgaard og Frue, Lærerne, Lærerinden og alle vore Kammerater.

Der var en Vrimmel af Mennesker deroppe, en Dame uddelte rød/hvide Sløjfer til os, som vi med stolt Glæde fæstede paa Brystet med Emblemet. Da Toget kom, brød en Storm af Hurra løs fra Forsamlingen og blev besvaret fra Toget, vi tog en hastig Afsked, steg ind i Toget og fik god plads, og under Viften og Vinken og gentagne Hurraraab gled vi afsted ud paa den dejlige Fart.

I Slagelse var ikke saa mange Mennesker forsamlet; men der stod et Musikkorps og modtog os med: ”Slumrer sødt i Slesvigs Jord”. Denne vidunderlige, gribende Melodi rørte Alle til Taarer, aldrig har den grebet mig som den Morgen. Der stormede saa mange tanker ind paa mig, Tanker om al den lidte Uret for vort Land, Tanker om Savn og Sorg, som Krigen første over Hjemmene dernede, og det gik nu rigtigt op for mig, hvilken lykkelig Begivenhed der forestod os.

Hurra Afløste Musikken, og da Toget igen kørte i Gang, spilledes: ”Dengang jeg drog afsted”. Der knyttedes Samtaler med de Medrejsende, alle var fødte Sønderjyder, alle skulde nu hjem og stemme for deres Land og Retog alle var saa inderlig glade. Rejsen til Korsør forløb paa den Maade hurtigt, jeg blev helt forbavset, da vi kørte ind paa Korsør Banegaard.

Der var Fest, Hundreder af Mennesker stod pakket sammen ude ved Kajen, hvor de store smukke Dampere laa. Der var hejst Danebrog i svær Mængde, og der viftedes med smaa Flag fra alle Sider.

Vi blev her skilt fra hinanden, jeg kom straks ombord paa ”Dronning Maud”, der skulde sejle til Aabenraa. Der kom flere Tog til nu, og en Strøm af Mennesker vandrede ned til Skibene. Jeg fandt min Bror Johan i Vrimmelen, og vi stod og nød hele Herligheden. En Mængde Skolebørn kom, ledsaget af Lærere og Lærerinder, de raabte Hurra for Sønderjyderne og stemte i med: ”Vældige Riger….”. Et Militærorchester spillede de dejlige Melodier til de danske Fædrelandssange, vi lyttede aldeles betaget dertil.

Afgangstiden var bestemt til kl. 10, og meget præcis sejlede vi ud af Korsør, hilst af den forsamlede Mængde, ønsket en lykkelig Rejse og godt Resultat med Afstemningen. Sejlturen forløb uden videre Oplevelser, paa Grund af Taagen sejlede Damperen kun med halv Kraft, og der herskede Frygt for, at det vilde blive mørkt, inden vi kom til Aabenraa.

Der var gratis Forplejning ombord, og det var ”ff” alt sammen, Cigarer og Cigaretter blev delt ud og budt rundt med i store Masser. Ved 3 tiden lettede Taagen og man lovede os, at vi vilde naa i Land til Kl. 5. Ved Kaffebordet blev sunget en Festsang, dernæst talte Provst Munk og udbragte et ”leve” for Sønderjyderne og deres Land, og en anden Herre takkede i alles Navn ”De forenede Dampskibsselskaber”, der stillede Damperne til fri afbenyttelse og tillige Direktør Petersen, København, der gav Forplejningen. Der herskede den bedste stemning, og Hurraraabene lød højt og kraftigt fra alles Læber.  

Christine Jensen ”Da vi var hjemme at stemme” ved Helene Pedersen i Historisk Årbog for Felsted Sogn, nr. 9, 1991.

Fra Helene Pedersen, Taastrup, har vi modtaget følgende Beretning om Afstemningen i 1920, som hendes mor Christine Jensen, Traasbøl, selv har nedskrevet i sit stilehæfte den 24. Februar 1920, mens hun var paa Sorø Højskole i Vinteren 1919-20. Helene Pedersen har valgt at følge sin Mors Retskrivning og Sætningsbygning.

Den 8. Februar. I 55 Aar har Sønderjylland staaet under Tyskernes Herredømme, og Sønderjyderne har vaandet sig derved, men selv i de haardeste Trængelstider har de holdt fast ved Haabet om engang at blive fri og kunne vende tilbage til Danmark.

Ved Verdenskrigens Slutning den 11. November 1918 gik der som en Storm af Jubel gennem alle Danskes Hjerter derhjemme, vi fik da at se, at vi ikke var glemt, at vor Udholdenhed skulde belønnes og Haabet opfyldes.

Det var næsten ikke til at fatte, det forekom os som et Under, og Jubelen og Begejstringen var ubeskrivelig.

Et helt, lang Aar gik med de uendelige Forhandlinger, og Glæden fortog sig lidt, tit fik man at høre en tvivlende Bemærkning, og imens plagede og udsugede Tyskerne Landet af alle Kræfter. Endelig blev Fredstraktaten undertegnet den 10. Januar 1920 og saa kom der Fart på Tingene.

Afstemningen blev straks bestemt til den 10. Februar, vi 14 stemmeberettigede Sønderjyder har paa Sorø Højskole var ved at forgaa af Spænding og Forventning.

Den 8. Februar kom vore Pas, der garanterede os fri Rejse hjem og tilbage, og vor første Gang gjaldt Politistationen, hvor Passet blev forsynet med Photografi og Stempel. Fra nu af havde vi ingen Ro paa os, Tankerne forlod det daglige Arbejde og gik i Forvejen hjemad.

Christine Jensen ”Da vi var hjemme at stemme” ved Helene Pedersen i Historisk Årbog for Felsted Sogn, nr. 9, 1991.

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
I Udvalgets Møde 17. Dec. stillede Landstingsmand Alexander Foss følgende Forespørgsel til Udenrigsmin.:

Er Udenrigsministeren i Stand til at give Oplysning om de i sønderjydske Havne indenfor Afstemningsomraadet hjemmehørende Skibes Skæbne ved Afstaaelsen?

Udenrigsministeren svarede herpaa med en Gennemgang af de Forhandlinger, Gesandten i Paris paa Udenrigsmin.s Opfordring havde haft med Fredskonf. Denne havde medio Juli henvist Spørgsmaalet til Erstatnings-Kommissionen. Der var under 9. Okt. blevet tilsendt Gesandten nøjagtige Lister over Skibe hjemmehørende i sønderjydske Havne. Endelig havde Udenrigsmin. 16. Dec. forespurgt Gesandten, hvorledes Sagen hurtigst kunde fremmes?

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Resolutioner fra Vælgerforeningens nyvalgte Bestyrelse og Tilsynsraad
Nyvalgene til Best. og Tilsynsr. 30. Nov. 1919 foregik som Listevalg i Amtskredse. I Flensborg Amt opstilledes kun een Liste med 8 Flensborgmænd, der saaledes var valgt uden Afstemning. I de 4 andre Amter fik den nordslesvigske Gruppe eller Aabenraagruppen (med 13.846 St.) 26 Mand valgt, Flensborggruppen (med 11.041 St.) 20 Mand, deraf alle Tønder Amts 7 Mandater. Desuden fik Sønderjydsk Arbejderforening valgt 6 Mand paa 4.373 St., og dertil kom 3 Bestyrelsesmedlemmer og 5 Æresmedlemmer.

I de sidste Maaneder før Valgene var Vælgerf.s Medlemstal steget stærkt, navnlig i Flensborg og Mellemslesvig; det androg 1. Nov.: 41.623 Medlemmer, medens Mandattallet fastsattes til 60.

Best. og Tilsynsr. afholdt efter Nyvalg sit første Møde 13. December 1919 i Aabenraa. Paa Mødet forhandledes nedenst. Resolutioner:

Paa Forslag af forhenværende Landdagsmand Nis Nissen vedtoges med 35 St. mod 31, medens 2 (H. P. Hanssen og O. D. Schack) ikke stemte, en

Tillidsresolution til H. P. Hanssen

Idet Vælgerforeningen udtaler:

at den i enhver Henseende staar paa Fredstraktatens Grund,
at den helt overlader Fredstraktatens Fortolkning til den internationale Kommission og de høje allierede og associerede Magter,
at den har fuld Tillid til, at Kommissionen og de allierede og associerede Magter vil sørge for, at der foretages en virkelig fri Afstemning, og vil træffe en retfærdig Afgørelse af Grænsespørgsmaalet, og
at den billiger Minister H. P. Hanssens Hævdelse af dette Standpunkt, opfordrer den ham til at fortsætte sit Arbejde som Minister for sønderjydske Anliggender.

Flensborggruppen motiverede sit Nej til denne Resolution dels ved en Tale af Red. Ernst Christiansen, dels ved en af Red. Andr. Grau fremsat

Erklæring fra Flensborggruppen

Flensborg-Gruppen ser sig ikke i Stand til at stemme for den foreslaaede Resolution:

1) fordi H. P. Hanssens hidtidige Holdning over for Flensborg og 2. Zone har fremkaldt den Forvisning hos os, at han ikke i det afgørende Øjeblik vil arbejde i den Retning, vi anser for den rigtige,

2) fordi vi i Resolutionen ikke finder nogen Garanti for, at han under alle Omstændigheder vil modtage Flensborg og 2. Zone af de Allieredes Hænder,

3) fordi vi finder os styrket i denne vor Overbevisning ved den uklare Stilling, Minister H. P. Hanssen har indtaget over for Statsminister Zahles Udtalelser.

Derefter vedtog Forsamlingen enstemmigt følgende

Resolution om tilrejsende Vælgere

Den Bestemmelse, at enhver, der er født i Afstemningsomraadet, har Stemmeret, var tænkt som en Styrkelse af den indfødte Befolkning; men det har vist sig, at den, som Følge af særlig Flensborgs hurtigt skiftende
Befolkning, navnlig gennem Embedsmændene og Militæret, giver Tyskheden en Tilvækst af Stemmer fra Vælgere, der ikke staar i anden Forbindelse med Landet end gennem deres tilfældige Fødsel engang for over 20 Aar siden.

Vælgerforeningen retter derfor til de sejerrige allierede og associerede Magter den indtrængende Bøn:

I. Hvis en Revision af Fredstraktaten viser sig mulig, gives Artikel 109, Punkt 2, Litr. b i Fredstraktaten den i den dansk-slesvigske Delegations Indstilling formulerede Ordlyd (No. 109 c): At de er født og hjemmehørende i Afstemningsomraadet (ogsaa naar de midlertidigt har taget Ophold i Udlandet) eller har boet i 20 Aar eller er bleven udvist.

II. Hvis en Revision af Fredstraktaten ikke kan opnaaes, [at de all. og ass. Magter da] ved Opgørelsen og Vurderingen af Afstemningsresultatet ikke vil tillægge denne Tilvækst af Stemmer fra fuldstændig landsfremmede Elementer samme Vægt og Betydning som de af den bosiddende og i Landet hjemmehørende Befolkning afgivne Stemmer.

Ligeledes enstemmigt vedtoges følgende

Resolution om 3. Zones Rømning

Vælgerforeningen udtaler:

I. I Tilfælde af, at en Revision af Fredstraktaten bliver mulig, bedes de høje associerede og allierede Magter, hvis Sejr vi skylder Muligheden af at blive genforenet med vort gamle Fædreland, om i Fredstraktaten at optage Bestemmelser om en ufortøvet Besættelse af Afstemningsomraadet og om Rømning og Besættelse af den tidligere 3. Zone.

II. I Tilfælde af, at Fredstraktaten ikke kan ændres, beder vi, under Hensyn til de sidste Uroligheder, de høje allierede og associerede Magter om til Sikring af en virkelig fri Afstemning at foretage en Rømning Syd for 2. Zone i det Omfang, som Fredstraktaten muliggør.

Under Forhandlingerne om Vælgerf.s Stilling til den danske Regering og de danske Partier fremsatte fhv. Landdagsmand H. D. Kloppenborg Skrumsager paa Flensborggruppens Vegne et Resolutionsforslag til en

Misbilligelse af Ministeriet Zahles Politik

Vælgerf. Best. og Tilsynsr., samlet til Møde paa »Folkehjem« i Aabenraa 13. Dcbr., udtaler sin bestemteste Misbilligelse af Ministeriet Zahles Politik og venter, at det danske Folk vil kræve gennemført en for alle Danske retfærdig og betryggende Ordning af vort Grænsespørgsmaal.

Dette Forslag forkastedes med 35 St. mod 32.

For den nordslesvigske Gruppe fremsatte fhv. Landdagsmand Nis Nissen derpaa følgende Resolutionsforslag til

Samarbejde med alle danske Partier

Vælgerforeningen vil søge at løse Overgangstidens mange store og betydningsfulde Opgaver i loyalt Samarbejde med alle Rigsdagens Partier for saaledes paa den virksomste Maade at varetage sønderjydske Interesser.

Den afviser derfor principielt ethvert Forsøg paa at indblande den i indre danske Partikampe.

Forslaget blev imidlertid trukket tilbage til Fordel for en af Møllebygger Rasmussen, Toftlund, foreslaaet

Selvstændighedsresolution

Vi frabeder os paa det bestemteste enhver skadelig Indblanding i den sønderjydske Politik baade fra Syd og fra Nord.

Det er os, der har Selvbestemmelsesretten. Vi er skolede nok til selv at varetage vore Interesser, men tager med Glæde mod enhver hjælpende Haand, som rækkes os af Venligsindede.

Denne Resolution blev enstemmigt vedtaget, hvorefter Forslagsstilleren med 35 St. mod 32 valgtes til Formand for Tilsynsr., hvis tidligere Bestyrelse (Grev O. D. Schack, P. Grau og M. Simonsen) iøvrigt genvalgtes ved Kaaring.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Forespørgsel til Statsministeren i Landstinget
Af Alexander Foss (Konservativ) og Dr. O. Kragh (Venstre) var stillet følgende Forespørgsel til Statsminister Zahle:

Hvorledes vil Statsministeren forene sine Udtalelser i Folketinget 18. Nov. d. A. med Fredstraktatens Bestemmelser om den endelige Fastsættelse af Danmarks Sydgrænse?

Under Forespørgselens Behandling 3. Dec. 1919 stillede Kragh derefter paa begge Forespørgeres Vegne følgende Forslag til Paastand paa Overgang til Dagsordenen:

Idet Landstinget udtaler sit levende Ønske om, at Afstemningsomraadet i Sønderjylland maa tilfalde Danmark i saa stort et Omfang, som muliggøres ved Fredstraktatens Bestemmelser om, at Grænsen skal drages paa Grundlag af Afstemningsresultatet og under Hensyn til de paagældende Steders geografiske og økonomiske Forhold, og idet Landstinget udtaler sin Misbilligelse af, at Statsministerens offentlige Udtalelser kun er egnede til at modvirke dette Formaal, gaar Tinget over til Dagsordenen.

H. Trier stillede Forslag om, at der fandt delt Afstemning Sted over de to Dele af Forslaget. Ved Afstemningen forkastedes Triers Forslag med 36 St. mod 25. Kraghs og Foss’ Forslag vedtoges med 38 St. mod 25.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Adresse om tysk Rømning af 3. Zone
I sine »Dagbogsblade fra Afstemningstiden« (Slesvig delt, S. 267) meddeler E. Christiansen under 27. Nov. 1919:

Adressen, der kræver 3. Zone rømmet af Hensyn til 2. [Zone], overraktes i Gaar Statsminister Zahle med 315.455 Underskrifter.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Møde i Fredskommissionens øverste Raad

Paa Grundlag af Indberetning fra Sir Charles Marling havde den britiske Delegation 22. Nov. 1919 meddelt Fredskonferencen, at den tyske Regering havde til Hensigt at demobilisere en Del af Land- og Sømilitæret i Flensborg og at give de demobiliserede Personer civile
Bestillinger indenfor Afstemnings-Omraadet. Sir Eyre Crowe forelagde denne Sag i Øverste Raads Møde 24. s. M., og Raadet vedtog da at oversende den til Juristernes Kommission »til Undersøgelse og øjeblikkelig Indberetning«.

Juristerne affattede s. D. følgende Forslag til Note fra Øverste Raad til den tyske Delegation ved Fredskonf.:

I Følge Oplysninger, der er bragt til de allierede og associerede Hovedmagters Kundskab, lader de tyske Øvrigheder saakaldt demobiliserede, land- og sømilitære Personer tage Ophold i det slesvigske Afstemnings-Omraade.

De allierede og associerede Hovedmagter underretter herved den tyske Regering om, at Versailles-Traktatens Art. 109 ganske vist udtaler, at

de Militærpersoner, Officerer, Underofficerer og Soldater i den tyske Hær, som stammer fra den Zone i Slesvig, der er Folkeafstemning undergivet, skal sættes i Stand til at begive sig til det Sted, hvorfra de stammer, for dér at deltage i Afstemningen,

men at de nævnte Magter ikke har til Hensigt at finde sig i, at der i Afstemnings-Omraadet opholder sig saakaldt demobiliserede Personer, der ikke hører ind under den i Traktaten omtalte Kategori.

Da Sagen derefter paany kom for i Øverste Raads Møde 25. s. M., udtalte den fung. Præsident, (fransk Ambassadør) Jules Cambon:

Redaktions-(Jurist-)Komitéen har forelagt Raadet Udkast til en Note til den tyske Regering, som De vil kende. Jeg foreslaar at bifalde denne Note.

Ingen har Indvendinger at gøre?

Vedtaget.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
I Mødet 10. Nov. 1919 behandledes en Forespørgsel til Udenrigsmin. af følgende Indhold:

Hvilke Oplysninger kan Regeringen give med Hensyn til Tidspunktet for den internationale Kommissions Overtagelse af Forvaltningen i Afstemningsomraadet i Sønderjylland?

Udenrigsmin. gengav Fredstraktatens Bestemmelse, der gav  Tyskerne en Rømningsfrist paa 10 Dage efter Fredens Ikrafttræden (S. 240) og fortsatte:

Jeg har forstaaet, at den internationale Kommission ikke ønsker en stykkevis Overtagelse, men derimod en Overtagelse af hele Afstemningsgebetet paa een Gang, og saa vidt jeg har forstaaet, er det Meningen, at den vil overtage Forvaltningen 5 Dage efter Fredens Ikrafttræden, saaledes at denne Periode paa 10 Dage bliver forkortet med 5 Dage, hvilket meget vel kan lade sig gøre, da der har været lang Tid til Forberedelse for Tysklands Vedkommende.

Men Spørgsmaalet er, hvornaar Freden kan ventes at træde i Kraft? Det Tidspunkt er desværre bestandig blevet udskudt og henstaar i Øjeblikket i det uvisse… Det har imidlertid ikke været muligt hverken i Paris, London eller hos den internationale Kommission at erfare noget nærmere om Tidspunktet…

Landstingsmand Jul. Schovelin stillede derefter følgende Forespørgsel:

Hvad har den danske Regering gjort eller agter den at gøre i Anledning af det fra sønderjydsk Side fremkomne Ønske om en Besættelse af Ententen inden Fredens Ikrafttræden?

Udenrigsministeren: Den Resolution, som blev vedtaget paa Vælgerforeningens sidste Møde, er mig kun bekendt gennem Bladene. Saa vidt jeg har forstaaet, forklares Tanken om en Besættelse af Ententetropper, før Fredstraktaten forudsætter det, med Henvisning til de Forhold, der indtræder ved, at den tyske Administration ikke længere kan opretholdes i Slesvig. Det synes jo paa Forhaand ejendommeligt, at man skulde mene, at en Besættelse med militære Kræfter skulde forbedre en Administration, der er ved at gaa i Stykker. Men hvorvidt dette Ønske, som formentlig er kommet frem overfor Fredskonferencen, vil blive imødekommet, kan jeg ikke vide noget bestemt om.

Derimod har Spørgsmaalet paa en Maade allerede foreligget i Paris, nemlig i Forbindelse med de Tropper, som fra tysk Side er sendt til Sønderjylland. Medens det fra tysk Side blev hævdet, at disse Tropper blev sendt dertil af Hensyn til de spartakistiske Uroligheder, der havde været i Flensborg og andre Steder i Slesvig, blev det fra anden Side sagt, at det var for at paavirke Stemningen. I den Forbindelse har der i Paris været rejst Spørgsmaal om en Besættelse, som en Slags Demonstration, i alt Fald om at sende Krigsskibe til Slesvig, men det blev vedtaget, at saadant noget ikke skulde finde Sted. Hvorvidt det vil gaa paa samme Maade med dette Spørgsmaal, kan jeg ikke have nogen Mening om. Paa Forhaand synes det lidet sandsynligt, at Ententen skulde ønske paa dette Punkt at gaa ud over, hvad Fredstraktaten siger.

Naturligere end at udtale Ønsker om evt. at faa ført en Besættelse, som man ikke vel forstaar kan hjælpe paa de Forhold, der klages over, vilde det forekomme mig at være at undersøge Mulighederne for, hvis det nu skulde trække længe ud med den endelige Ikrafttræden af Fredstraktaten, at faa Afstemningen sat i Gang paa et tidligere Tidspunkt. Dette har forekommet mig at være en mere naturlig Fremgangsmaade, og jeg har derfor for mit Vedkommende søgt at erfare, uden at jeg dog endnu kan sige noget derom, hvorledes Stemningen vil være overfor Ønsket om at opnaa en tidligere Afstemning.

Det maa ogsaa huskes — det er værd at tage med i Betragtning, at af de betydelige Udgifter, som er forbundne med Besættelsen, skal Halvdelen bæres af Danmark. Ogsaa af den Grund maatte man jo overveje, om det var en hensigtsmæssig Foranstaltning, og om man mente at kunne naa det, der oprindelig var Meningen, nemlig at tilvejebringe tilfredsstillende Forhold…

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Resolution fra Vælgerforeningens Generalforsamling
Paa Vælgerf.s extraordinære Generalfors, i Aabenraa 3. Nov. 1919, hvor de tre Gruppers fælles Forslag til Ændring af Foreningens Love blev enstemmig godkendt, vedtoges ligeledes enstemmig følgende Resolution, idet ved Modprøve ingen stemte imod:

Den nordslesvigske Vælgerforening, som er samlet til Generalforsamling i Aabenraa, beder Femmandsraadet i Paris om at tillade den internationale Kommission hurtigst muligt at besætte Afstemningsomraaderne i Slesvig, da det nuværende tyske Styre ikke mere er i Stand til at opretholde en forsvarlig Administration og yder Tyskerne en Støtte, som ikke tilkommer dem.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Møde i Fredskommissionens øverste Raad

Paa Øverste Raads Møde 30. Okt. 1919 forelaa Indstillingen fra Admiralernes Raad. Den fung. Præsident, (fransk) Udenrigsminister Stéphen Pichon, udtalte:

Admiralernes Indstilling vil være alle D ’Herrer bekendt. Jeg foreslaar, at den vedtages.

Ingen har Indvendinger at gøre?

Vedtaget.

_________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Møde i Admiralernes Raad
Efter at have faaet Øverste Raads Beslutning af 25. Okt. 1919 tilstillet, vedtog Admiralernes Raad 27. s. M. at udtale:

Det kan ikke anses for at være velovervejet (judicieux) at sende Krigsskibe til Flensborg, med mindre der ligeledes kan være Landgangskorps til Raadighed for Krigsskibene.__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Møde i Fredskommissionens øverste Raad
I Anl. af Sir Charles Marling’s Henvendelse af 22. Okt. 1919 vedtog øverste Raad i sit Møde 25. s. M. følgende Beslutning:

Sir Eyre Crowe bemyndiges til i det øverste Raads Navn at meddele Formanden for Slesvig-Kommissionen Ordlyd og Indhold af de i Raadets Møde 16. Juli om Slesvig tagne Beslutninger.

»Dermed« — hedder det A. T. 1, S. 413 — »var enhver Tale om 3. Zones Rømning som Straffe-Foranstaltning bragt ud af Verden, og Sagen kom ikke oftere for«. Raadet vedtog i samme Møde følgende Beslutning:

Af Hensyn til de nylig stedfundne Begivenheder i Flensborg og under Forbehold af, at de sømilitære Repræsentanter anser Afsendelsen af Krigsskibe for mulig, vedtages det at tilstille den tyske Delegation en Note, hvori den underrettes om, at de all. og ass. Magter har besluttet at sende Krigsskibe til Slesvig.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Tysk Note om Urolighederne i Flensborg
Chefen for den tyske Delegation, v. Lersner, tilstillede 23. Okt. 1919 i Anl. af Urolighederne i Flensborg og de trufne militære Foranstaltninger følgende Note:

De sidste Uger har der i Flensborg været stort Overtal af arbejdsløse og stærk Tilstrømning af Medlemmer fra Søfolkenes Fagforening. De Skibsbesætninger, der vil arbejde, er Genstand for Trusler, og Byens Forsyning af Levnedsmidler støder paa de største Vanskeligheder.

16. d. M. blev Raadhuset taget med Storm, og der blev paatvunget Magistraten uigennemførlige Krav. Derfor har det været nødvendigt at følge den fra Byens Øvrigheder og Borgere fremkomne, indstændige Anmodning om at træffe militære Forholdsregler til Ordenens Opretholdelse.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

C. I. S. begærer 3. Zones Rømning
Medens C. I. S. var bleven underrettet om den eksekutive Komité’s Indstilling af 9. Juli 1919, havde — ved en Fejltagelse — Kommissionen ikke faaet Meddelelse om Øverste Raads Beslutning af 16. s. M.

Sir Charles Marling telegraferede 22. Okt. 1919 til Fredskonf.:

Omkring 20. Juli har den eksekutive Komité foreslaaet det øverste Raad at anmode den tyske Regering om at tilstille de tyske Embedsmænd i 3. Zone bestemte Instruktioner om at ophøre med politiske Arrestationer.

Det var vedtaget, at 3. Zones Rømning øjeblikkelig skulde kræves, saafremt den Art Arrestationer, der vilde være egnede til at forfalske Afstemnings-Resultatet, paany skulde komme til den internationale Kommissions Kundskab.

Kommissionen er aldrig bleven officielt underrettet om, hvorvidt det øverste Raad har billiget det nævnte Forslag, og om den fornødne Meddelelse herom er tilgaaet den tyske Regering. Min franske Kollega tror imidlertid, at dette er sket.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Opraab fra Vælgerforeningens Flertalsgruppe
Flertalsgruppen udsendte 16. Okt. 1919 nedenst. Opraab til Nordslesvigs dansksindede Befolkning (Grænsev., II, 143 f.):

Sønderjyder!

I en for vor Landsdel, vort Folk og vort Fædreland skæbnesvanger Tid kræver man fra anden Side Nyvalg til Vælgerf. Tilsynsr. Med Henblik derpaa føler vi Trang til i al Korthed at klarlægge vort Standpunkt.

I Grænsespørgsmaalet staar vi vedvarende paa det Standpunkt, som Fredsdelegationen, der repræsenterede den danske Rigsdags fire store Partier og den samlede danske Befolkning i Sønderjylland, i Foraaret klarlagde overfor Fredskonferencen i Paris. Vi kræver altsaa, i nøje Overensstemmelse med den danske Rigsdag, Afstemning i 1. Zone og 2. Zone paa den i Fredstraktaten foreskrevne Maade med kraftig Understøttelse af alle Danske under den sidste store Slutningskamp.

Vi beklager, at Rømningen af 3. Zone, som blev fastsat under Fredsdelegationens Forhandlinger med Fredskonferencen, senere er bortfaldet, men betragter efter de Udtalelser, der foreligger fra fremragende Repræsentanter for de allierede Magter, ethvert Forsøg paa at faa den genoptaget som udsigtsløst og skadeligt, fordi det splitter og øder Kræfter, som vi har haardt Brug for under den nærforestaaende afgørende Kamp.

Overfor de imod Vælgerf.s Flertal rettede Angreb konstaterer vi, at Ansvaret for Rømningens Bortfald udelukkende hviler paa den uforsvarlige Agitation, der i Foraaret rejstes i Paris udenom den danske Rigsdag og den nordslesvigske Vælgerf. for at faa 3. Zone omdannet til Afstemningszone. løvrigt udtaler vi vor absolutte Tillid til Den internationale Kommission og er fuldt og fast overbevist om, at den samvittighedsfuldt vil drage Omsorg for, at der foretages en virkelig fri og retfærdig Afstemning.

Vi vil gøre alt, hvad der staar i vor Magt, for at de dybe Saar, som Krigen har slaaet os, kan blive lægt saa hurtigt som muligt. Vi holder det for tvingende nødvendigt, at der ydes vidtgaaende Statsunderstøttelse til Invalider, Enker, Faderløse og Forældre, som har mistet deres Forsørgere, endvidere til Genrejsning af hele vort Erhvervsliv, især ogsaa ved at aabne unge Arbejdere, Fiskere, Sømænd, Haandværkere, Købmænd og Landmænd Mulighed for at naa frem til selvstændige Stillinger. Vi vil søge at skaffe den sønderjydske Befolkning rundelig Erstatning for de følelige og i mange Tilfælde rent ødelæggende Tab, som Markkursens Fald har paaført den.

At udtale os om det nationale Genrejsningsarbejde holder vi ikke for nødvendigt, da der næppe bestaar Meningsforskel paa dette Omraade.

Vi fastholder ogsaa under Overgangen fra preussisk til dansk Styre vort under Fremmedherredømmet prøvede Standpunkt, at vi er en Befolkning og ikke et Parti. Vi kræver derfor lige Repræsentation for alle Samfundsklasser i vore store nationale Foreninger saavelsom i vore kommunale og politiske Repræsentationer. I nøje Overensstemmelse dermed vil vi være med til at skaffe vore Arbejdere en fyldigere Repræsentation i Vælgerf. Tilsynsr., end de har haft hidtil.

Vi holder den nuværende Minister for sønderjydske Anliggender, H. P. Hanssen, for den Mand indenfor vore Rækker, som bedst er i Stand til at føre dette Program igennem. Men kun hvis Befolkningens Flertal stiller sig sluttet bag ham, gør vi det muligt for ham at naa frem til det opstillede Maal til Lykke og Velsignelse for den sønderjydske Befolkning.

Afgørelsens Dag nærmer sig nu med stærke Skridt. Vi haaber, at Øjeblikkets Alvor maa trænge alt det, der for Tiden skiller danske Sønderjyder, i Baggrunden og samle alle gode Kræfter i vort Folk til rastløst Arbejde og utrættelig Kamp for vor fælles Sag, saa at det danske Flertal kan blive saa stort som muligt i 1. Zone og naa saa langt imod Syd som muligt i 2. Zone.

Opraabet er underskrevet af de samme 34 Personer, som vedtog Flertalserklæringen 16. Aug. 1919; dog er H. P. Hanssens Navn udgaaet, og i Stedet er kommet fhv. Landdagsmand, Grosserer Julius Nielsen, Damager.

Tyske Indsigelser mod Gyldigheden af C. I. S.
Chefen for den tyske Delegation ved Fredskonf. gjorde i en Note af 3. Okt. 1919 gældende, at de forskellige Afstemnings- og Grænse-Kommissioners Gyldighed maatte anses for tvivlsom, saafremt de ikke var sammensat i Overensstemmelse med Traktat-Bestemmelserne (altsaa, hvis de ikke talte Medlemmer, udnævnt af U. S. A.).

Øverste Raad svarede herpaa i en (af Juristernes Kommission affattet) Note, dat. 16. s. M.:

Alle de af de allierede og associerede Magter nedsatte Kommissioner vil være at betragte som regelmæssig konstituerede, og de vil kunne fungere regelmæssigt, naar de er sammensat af Repræsentanter for de Magter, der
har ratificeret Traktaten, eller af de Magter, der vel ikke har ratificeret, men som har indvilliget i at udnævne en Repræsentant i Kommissionen.

Selv om alle de Magter, der i Henhold til Traktaten skulde være repræsenterede, endnu ikke har udnævnt deres Repræsentant i det Øjeblik, da Traktaten træder i Kraft, vil Kommissionens Afgørelser dog være gyldige. Saafremt der i saadanne Tilfælde opstaar ligelig Deling af Stemmetallet, skal der gaas frem paa den Maade, som er angivet i Traktatens Artikel 437.

Tysk Note til F. K.s øverste Raad
Generalløjtnant Michel, Øverstbefalende i den belgiske Rhin-Zone, havde afslaaet Pas til de i det slesvigske Afstemnings-Omraade fødte, i Zonen bosatte Personer, som ønskede at deltage i Folkeafstemningen. Generalen havde begrundet sit Afslag paa følgende Maade:

Kun de Indbyggere i Slesvig, som er fødte, eller som har været bosatte dér før 1. Jan. 1900, eller som er bleven udvist derfra uden at have bevaret Bopæl i Afstemnings-Omraadet, har Ret til at tage Del i Afstemningen.

I den Anl. tilstillede den tyske Delegations Chef 16. Okt. 1919 Fredskonf.s Præsident følgende Note:

Overkommandoens Fortolkning staar i Modstrid med Fredstraktatens Tekst, som intet indeholder om, at kun de i Afstemnings-Omraadet fødte Personer, der har bevaret deres Bopæl dér, er i Besiddelse af Stemmeret.

løvrigt er der allerede fra dansk Side blevet tilvejebragt Fortegnelse over de i Nordslesvig fødte Personer, som for Tiden er bosat i Danmark, og der er sørget for, at de kan komme til at deltage i Afstemningen. Overkommandoens Afgørelse vil gøre det umuligt for de i de okkuperede tyske
Landomraader bosatte Personer at udøve Stemmeret i Slesvig. Derved vil der kunne rejses Tvivl om Afstemningens Retfærdighed.

Følgelig anmoder jeg om, at Overkommandanten for fjerde rhinske Besættelses-Zone maa blive underrettet om sin urigtige Fortolkning af Fredstraktatens Art. 109, og at der maa blive taget Forholdsregler, som gør det muligt for de paagældende Personer at deltage i Folkeafstemningen.

Af Hensyn til Fredstraktatens snarlige Ikrafttræden vilde jeg være Deres Excellence overordentlig taknemlig for at foranledige, at disse Forholdsregler tages saa hurtigt som muligt.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Fælles Resolution om Generalforsamling i Vælgerforeningen
Paa et Fællesmøde i Tinglev 6. Okt. 1919 vedtog Flertals- og Mindretalsgrupperne samt Arbejdergruppen enstemmigt følgende Res.:

Under Forudsætning af, at der stilles Andragende om Afholdelse af en Generalforsamling, fastsættes denne til Mandagen d. 3. November.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Tysk Indsigelse mod Delegationen fra C. I. S. til Flensborg
Efter at F. K.s øverste Raad havde underrettet den tyske Befuldmægtigede om Beslutningen af 22. Aug. 1919, svarede Baron v. Lersner Fredskonf.s Præsident (formentlig Slutn. af s. M.) i en Note af følgende Indhold:

Rigets Regering anser det ikke for muligt at give de tyske Øvrigheder i den Del af Slesvig, hvor Folkeafstemning skal finde Sted, Ordre til at sætte sig i Forbindelse med den internationale Kommission i det Øjemed allerede nu at forberede den fremtidige Forvaltning i disse Egne.

I Henhold til Fredstraktaten er Kommissionen ikke bemyndiget til at opholde sig i det nordlige Slesvig, før Traktaten er traadt i Kraft.

Paa den anden Side er den tyske Regering ikke i Stand til at anerkende som gyldige de ensidige Afgørelser, de allierede og associerede Regeringer uden dens forudgaaende Billigelse maatte tage angaaende Afstemnings-Omraaderne.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

C. I. S. til Øverste Raad
Som Formand for C. I. S. meddelte Sir Charles Marling 30. Aug. 1919 øverste Raad, at:

Kommissionen har udnævnt til sine Delegerede Professor Paul Verrier som fransk Sagkyndig og Sekretær ved den britiske Legation i Kbhvn., Turner, som britisk Sagkyndig.

Delegationen vil være rede til at afrejse til Flensborg, saa snart C. I. S. modtager Underretning om, at de tyske Øvrigheder har modtaget de fornødne Instruktioner fra deres Regering.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

F . K.s øverste Raad om Plebiscit-Kommissionen
Da den politiske Kamp i U.S.A. mellem Præsident Wilson’s Tilhængere og Modstandere lod forudse, at Senatet i hvert Fald vilde opsætte sin Beslutning om Versailles-Traktatens Ratification, tog Øverste Raad under Overvejelse Spørgsmaalet om Konstitutionen af de i Henh. til Traktaten nedsatte intern. Kontrol- og Plebiscit-Kommissioner, i hvilke Magter, som endnu ikke havde ratificeret, skulde have Sæde.

I denne Anledning traf Raadet 24. August 1919 følgende Beslutning:

De i Fredstraktaten med Tyskland forudsete Kontrol-Kommissioner skal allerede nu sendes til Berlin, for at de Forenede Stater midlertidig kan være repræsenterede deri.

Denne Afgørelse danner et Fortilfælde, som tillader den internationale, slesvigske Kommission at træde i regelmæssig Virksomhed, selv om de Forenede Stater ikke har ratificeret Fredstraktaten paa det Tidspunkt, da Kommissionen samles.

Denne Beslutning blev s. D. tilstillet Formanden for den eksekutive Komité.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

»La Marseillaise« paa Flensborg Rhed
I sine »Dagbogsblade fra Afstemningstiden« (Slesvig delt, S. 258 f.) skriver E. Christiansen under Datum 26. Aug. 1919:

. . . I Aften damper »La Marseillaise« paa Trods af en Protest fra det tyske Admiralitet ind paa Fjorden med Skum for Boven og en vældig Tricolore vajende fra Gaffelen. Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse (J. C. Paulsen, Chr. Ravn, J. E. Bossen, J. M. Ferdinand og jeg) samt P. Thomsen og V. Sørensen var i Motorbaad tagne ud til Kollund. Skibet lod vente paa sig. Da dets Komme meldtes, og vi stod paa Skrænten ved Fjordmark og saa det store Skib stævne ind som et Varsel om Befrielsen efter en Tid med skiftende Stemninger, hvor de mange Slags Skuffelser til sidst havde lagt ligesom en Skal om Hjertet, trængte Taarerne sig frem samtidig med Smilet. I Kommandantens Salon med de silkebetrukne Møbler tog vi Opstilling overfor Loyer og Professor Verrier, og jeg læser den paa Fransk affattede Velkomsttale. Loyer, der er baade alvorlig og glad som vi, svarer med stor Hjertelighed . . .

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

»De 23 « og Mellemslesvigsk Udvalg i Flensborg
I Flensborg afholdt den samlede Bestyrelse for Mellemslesvigsk Udvalg og det af Vælgerf. Best. og Tilsynsr. udtraadte Mindretal 22. Aug. 1919 et fælles Møde, i hvilket vedtoges følgende Resolution og Skrivelser (Grænsev., I, S. 134 ff.) :

Resolution

Undertegnede 23 Medlemmer af Vælgerf. Best. og Tilsynsr., som ikke længere vil bære Ansvaret for Vælgerforeningens Beslutninger, fordi den har nægtet at føre Kravet om Rømning af 3. Zone frem og derefter nægtede at gaa med til nye Valg, er overbeviste om, at Befolkningens Flertal i fuldeste Maal er enigt med os om, at Danskheden i 2. Zone skal have al den Støtte, som paa nogen Maade kan ydes, og at Kravet om Rømning af 3. Zone, som efter danske og tyske Røster har afgørende Betydning for Afstemningen i 2. Zone, bør gøres gældende med største Energi.

Vi fastholder Rømningskravet som en bydende Nødvendighed og fastholder Kravet om, at der udskrives almindelige Valg til Vælgerf. Tilsynsr., for at Befolkningens Vilje kan komme frem.

Opgivelsen af Rømningen af 3. Zone har i den Grad givet den tyske Agitation Vind i Sejlene, at den har løftet Hovedet stærkt i 1. Zone, hvor den tillige udnytter den dybtgaaende Uro, som Valutaspørgsmaalet har fremkaldt i alle Befolkningskredse.

Ved Løsningen af Valutaspørgsmaalet hævder vi, at den sønderjydske Befolkning har et berettiget Krav paa en Ordning, der giver faste og almengyldige Regler for en Udligning af de ved den tyske Marks synkende Værdi hidførte højst ulykkelige Forhold og ogsaa økonomisk set yder os en fuldt betrygget Fremtid. Vi har den faste Tillid til det danske Folk, at det baade har Evne og Vilje til at gennemføre en saadan Ordning.

Resolutionen undertegnedes af de samme 23, som underskrev Mindretalserklæringen af 16. s. M., samt af Mellemslesvigsk Udvalgs 4 Medlemmer: J. C. Paulsen, J. E. Bossen, Andreas Grau og E. Christiansen.

Skrivelse til Statsministeren

De undertegnede beder den højtærede Statsminister forelægge efterfølgende Henvendelse for Regering og Rigsdag:

Den samlede Bestyrelse for Mellemslesvigsk Udvalg, der i Vinter blev oprettet som særlig Repræsentation for den danske Befolkning i Flensborg og Mellemslesvig, og den udtraadte Gruppe af den nordslesvigske Vælgerf. Best. og Tilsynsr., som omfatter alle Tilsynsraadets Medlemmer fra 2. Zone samt en Række Medlemmer fra forskellige Egne af 1. Zone, beder den danske Regering og Rigsdag om at understøtte Kravet om Rømning af 3. Zone, fordi denne efter vor Overbevisning er afgjort nødvendig til at sikre fuld Afstemningsfrihed i 2. Zone, hvis danske Befolkning trænger til virksom Støtte.

Naar de tyske Tropper og Forvaltningsembedsmænd kun behøver at flytte nogle faa Kilometer syd for Flensborg — Landraaden for Flensborg Landkreds kan forblive inden for sit Amts Grænse —, fjernes det Pres, som de hidtilværende Magthavere har lagt paa Befolkningen i 2. Zone, kun meget mangelfuldt. Slettelsen af Rømningen til Slien—Danevirke—Frederiksstad har været en Triumf for den tyske Agitation, som har bevirket, at denne nu endog har løftet Hovedet i 1. Zone, og at Magthaverne har søgt at styrke Afhængighedsfølelsen i 2. Zone ved den Forsikring, at 2. Zone nu heller ikke vilde komme til Danmark. Den 15. Juli gav en Taler fra Det tyske Udvalg paa et Møde i Flensborg at forstaa, at naar 3. Zone blev rømmet, var Flensborg fra et tysk Standpunkt stærkt truet.

Til Trods for de offentliggjorte Udtalelser fra Medlemmer af den internationale Kommission, som kun vedrører deres egen Magtfuldkommenhed, anser vi det ikke for umuligt, men for meget sandsynligt, at Kravet kan gennemføres, naar det støttes af Danmarks Regering og Rigsdag. Slettelsen af 3. Zone, hvorved Rømningen gled med ud, er sket af Hensyn til den danske Regerings Ønske, som støttedes paa en Rigsdags-Udtalelse. Naar Regering og Rigsdag fremhæver, at de ikke har ønsket Rømningsgrænsen fra Fredstraktat-Udkastet af 7. Maj forandret, og lægger megen Vægt paa at faa den genoptaget, er der begrundet Udsigt til, at dette Ønske tages til Følge. Forhandlingerne i det engelske Underhus og den Rapport, som Ordføreren for det franske Kammers Fredstraktat-Udvalg har afgivet, bekræfter dette paa afgørende Maade (jvf. S. 273).

Da der fra første Færd inden for den danske Pariser-Delegation har været Enighed om, at Rømningsgrænsen skulde lægges Syd for 2. Zones Sydgrænse, da den nordslesvigske Vælgerf. Tilsynsr. 4. Juli enstemmigt
har erklæret Rømningen af 3. Zone for bydende nødvendig, og da den danske Befolkning i 2. Zone tillægger denne Rømning afgørende Betydning, henstiller vi til Regering og Rigsdag ikke at lægge denne Sag til Side, inden alt er prøvet for at yde den fornødne Støtte til den Del af den dansk-slesvigske Befolkning, som trænger haardest til den.

Samtidig afsendte Vælgerf.’s Mindretal en

Skrivelse til Rigsdags partiernes sønderjydske Udvalg

Vi tillader os at meddele det sønderjydske Udvalg, at 23 Medlemmer af den nordslesvigske Vælgerf. Best. og Tilsynsr., da Kravet om Nyvalg afvistes af Flertallet paa et Møde 16. August, er udtraadt som en særlig Gruppe, der i Samarbejde med Mellemslesvigsk Udvalg selvstændigt vil fremføre sine Ønsker, indtil der er foretaget Nyvalg til Vælgerf. Tilsynsr.

Vi tillader os samtidig at fremsende Afskrift af en Henvendelse til Regeringog Rigsdag, som er tilstillet Statsministeren.

Endelig vedtog Mindretallet som Svar paa et Spørgsmaal fra H. P. Hanssen i Mødet 16. Aug. 1919 om, hvorvidt »de 23« vilde deltage i Udvalgenes Arbejde, følgende

Skrivelse til H. P. Hanssen

Vore Meningsfæller i Aktionsudvalget vil ikke give Møde. Derimod vil de, der har Sæde i de andre Udvalg, ikke principielt nægte at fortsætte deres Arbejde, forudsat at Udvalgsbeslutningerne forelægges for os til Drøftelse.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Opraab fra Det tyske Udvalg om Deltagelse i Afstemningen
Udvalget vedtog 20. Aug. 1919 at udsende følgende Opraab (Schlesw. Grenzp., 21. s. M.):

Tyskere i Nordslesvig!

Repræsentanter for Det tyske Udvalg i 1. Zone har enstemmigt, idet fem afholdt sig fra at stemme, besluttet — i Betragtning af de ændrede Forhold — at udstede Parole om at deltage i Afstemningen.

Med denne Beslutning er det Proteststandpunkt, man hidtil har indtaget, ikke opgivet. Som det allerede med størst muligt Eftertryk er blevet betonet i Fælleserklæringen fra Det tyske Udvalg og de politiske Partier, vil vi aldrig anerkende Resultatet af Afstemningen, hvis Former voldfører et stærkt tysk Mindretal og berøver Tusinder her bosiddende Tyskere deres Stemmeret, som retmæssigt bestaaende, og vi vil aldrig opgive Haabet om, at vi dog engang opnaar vor Ret.

Naar Det tyske Udvalg trods denne principielle Protest som Repræsentant for det borgerlige Flertal i 1. Zone, i Modsætning til tidligere Beslutninger, men i Overensstemmelse med de Ønsker, der næres af de politiske Partier i deres Helhed, kalder Tyskerne til Deltagelse i Afstemningen, saa sker det, fordi de ændrede Forhold lader en saadan Deltagelse synes paatrængende nødvendig. I ugevis er deres Stemmetal vokset, som under alle Omstændigheder forlanger paa Afstemningsdagen at bevise, at der, trods det at Tusinder af Tyskere er blevet berøvet deres Ret, overalt findes stærke tyske Minoriteter og delvis stærke Majoriteter.

Det tyske Udvalg har holdt det for sin Pligt at tage Hensyn til denne Stemning; det kan heller ikke frakende det Haab Berettigelse, som næres i vidtstrakte tyske Kredse, at der dér, hvor Afstemningen viser en overvejende Tyskhed, af nationale og økonomiske Grunde vil kunne opnaas en anden Fastsættelse af Grænsen end af Ententen planlagt, være sig nu eller senere ved en Revision af Fredstraktaten.

Ved Det tyske Udvalgs Beslutning er Enhedsfronten bevaret; men nu er det uomgængelig paakrævet, at alle stemmeberettigede Tyskere i sluttet Trop lystrer denne Parole. Beskyttelsen af vore Rettigheder, Opfyldelsen af vore berettigede Krav paa Opbygning af vort eget Liv kan kun ske dér, hvor der paa Afstemningens Dag viser sig at være en bevidst Tyskhed. Den, der tager det i Betragtning, ham maa Følelsen af Ansvaret over for sine tyske Folkefæller og over for sine Børn drive til, alle Betænkeligheder til Trods, at opfylde sin hellige Pligt og, naar Timen kalder, at afgive sin tyske Stemme.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.