Tag-arkiv: luftkrig

30. juli 1916. Kresten Andresen: “Jeg tror, at offensiven snart vil være forbi her”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der fra slutningen af juli 1916 befandt sig ved Somme.

Søndag den 30. juli 1916

Kære forældre!
Ja, søndagsvejr er det, men stemningen er ikke rigtig derefter. Jeg har nemlig hele natten igennem slæbt seltersvand ud i skyttegraven, og alt imens gjorde englænderne et angreb derude; men det førte ikke til videre.

Jeg tror, at offensiven snart vil være forbi her. Tyskerne har kørt for meget svært artilleri op, at det kan være muligt for englænderne at komme videre frem. Ellers giver det indtryk af, at englændernes artilleri er tyskernes meget overlegent.

Men navnlig er flyverne overlegne; de lammer hele trafikken bag ved fronten. De kommer ned over skyttegravene i en højde af tit ikke mere end halvtreds meter; leder artilleriilden derhen, hvor de opdager noget, og angriber ofte selv med maskingeværer tropperne i skyttegraven. De får ikke et skud, for så snart der skydes, ved de besked om, hvor det batteri står, og så vil det også snart blive hjemsøgt af de svære 18 cm skibskanoner.

Soldaterne er rasende på vore flyvere, der så godt som aldrig viser sig. Men hen imod aften kommer der gerne en flåde forsigtig frem og iagttager i respektfuld afstand. Men ofte stikker fem flyvemaskiner af, når der så nærmer sig en englænder. – I dag er jeg ved byen Pys, en fem-seks km bag fronten. Her skydes der ikke.

Mange kærlige hilsner fra eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

26. juni 1916. Kresten Andresen: Flyver-esset Immelmann skudt ned

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Mandag den 26. juni 1916

Kære forældre!
Mange tak for pakken med skinke, som jeg fik i går. I går gik jeg en tur sammen med Iskov. Vi blev da vidne til et meget ejendommeligt syn.

Pludselig var luften fuld af engelske flyvere. De fløj omkring med en forfærdelig fart, vendte kort og smidigt i forskellige retninger, forsvandt i skyer og dukkede frem igen. De smed brandbomber ned. Det prægtigste fyrværkeri. Først så man en lille rund røgsky højt oppe i luften; den sprang med et lyn i mange runde røgskyer ud til alle sider, og hver af dem sprang så dybere ned i stumper og stykker, så det regnede ild og stjerner ned på jorden. Vi blev snart klare over, at angrebet gjaldt linjen af de tyske lænkeballoner, som også hurtigt så deres snit til at blive firede ned.

Det var et ejendommeligt fyrværkeri, som regnede det med ild og svovl fra himlen – og det over et meget langt stykke front. 

Forleden blev den berømte tyske flyver Immelmann skudt ned her. Jeg lå og sov i dækningen, men de, der var ovenfor, så det. Der er næsten flyverkampe hver eneste dag her. Englænderne er meget dristige og vover sig langt ind. Det ser ud, som når to haner ryger løs på hinanden, og så knatrer maskingeværerne.

Hvordan går det med høhøst-orloven?

Eder hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

 

11. maj 1916. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Luftskibet ”L7”

der blev skudt ned i Vesterhavet af englænderne den 4. maj, hørte hjemme i Tønder.

Påklædningskort. – Højestemål for dameklæder.

I de sidste dage har der ifølge ”Berliner Tageblatt” i Düsseldorf fundet forhandlinger sted mellem ledelsen af rigsbeklædningsstedet og repræsentanter for tekstilindustrien vedrørende den mindre bemidlede befolknings forsyning med tøj i fremtiden. Herved meddeles der, at der med det første skal indføres beklædningskort, hvorefter de mindre bemidlede kan få de nødvendige klæder.

Under et modemøde i handelskammeret i Berlin for nylig nedsattes et udvalg af sagkyndige, som skulle fastsætte højestemål for dame-konfektionsartikler. Det har nu ifølge ”Der Konfektionär” vedtaget, at der i det højeste må bruges. Til paletot’er 3 ¾ meter (af 130 cm bredt tøj), til kostumer 4 ¾ meter, til nederdele 4 meter, til støvkåber 4½ meter. Ved størrelser over 46 skal det være tilladt at bruge mere. ”Berliner Tagesblatt” håber, at disse højestemål endnu underkastes en revision, da de næppe turde medføre nogen besparelse.

Kvindelige banevogtere og konduktører.

I en anordning fra jernbaneminister v. Breitenbach anbefales med henblik på manglen af mandlige kræfter at ansætte dertil skikkede kvinder som banevogtere og sporskiftere, hvor det drejer sig om strækninger med jævne forhold, så driftssikkerheden ikke berøres heraf. Endvidere anbefales det at ansætte kvinder til konduktørtjeneste i persontog på kortere ture. Kvinderne skal under tjenesten være iført en dertil passende klædedragt.

En fangelejr nedbrændt.

Den til henved 70 fanger beregnede fangelejr ved Ensted med beboelsesbygning og køkken nedbrændte i lørdags eftermiddags fuldstændig. For tiden var der henved 20 fanger i lejren; de havde næppe forladt denne for at begive sig til arbejdet, da pludselig flammerne sås slå ud af taget. Det lykkedes husværten, kommissionær Holdt, ved vagtmandskabets og fangernes hjælp at bjerge en stor del af køkkenredskaberne, medens inventaret i vagtstuen og fangerummet blev et rov for luerne. Hvorledes ilden er opstået, er ikke opklaret.

For udbredelse af falske rygter

blev aftægtsmand Peter Chr. Bossen af Store Emmerske den 21. december i fjor ved landsretten i Flensborg dømt en måneds fængsel. Han havde sagt, at kronprinsen var blevet skudt af sine egne folk. Bossen nedlagde revision, der imidlertid ifølge ”Flensborg Avis” i mandags af rigsretten i Leipzig blev afvist som ubegrundet.

Tvangssalg.

Gæstgiver Hans Thaysens kro i Felsted blev i går solgt ved tvangsauktion i Åbenrå. Højstbydende blev Thaysens svoger, rentier Alexander Simonsen i Felsted, med 16.000 mark. Afgørelsen om tilslaget vil følge senere.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Enkefru Maren Madsen i Skast har gennem Røde Kors fået efterretning om, at hendes søn Martin er død af plettyfus i russisk fangenskab den 13. maj 1915. En måned før han døde, mistede moderen en anden søn i Frankrig.

I den 525. tabsliste meddeles, at Karl Callsen af Jaruplund Mark er faldet.

Den 73. marinetabsliste melder, at Christian Thomsen af Flensborg, Martin Fransen af Emmerlev og Wilhelm Davidsen af Trappen er i krigsfangenskab i England.

I den 10. liste over savnede meddeles, at Henry Voss 2. af Åbenrå er faldet.

Ifølge tabslisten er Jørgen Andersen 2. af Østerby (Sønderborg) hårdt såret.

Landstormsmand Jep Knudsen af Bedsted er død på et feltlazaret, 28 år gammel; han efterlader hustru og barn.

Hans Petersen af Brøndlund er hårdt såret.

Marine-tabslisten melder, at Anton Grau af Styding er savnet, efter al sandsynlighed død.

4. maj 1915 – Zeppelin L7´s undergang

Luftskibet L7, der var hjemmehørende på Luftskibsbasen i Tønder,  var efter det mislykkede britiske angreb på basen tidligere på dagen blev sendt ud på rekognoscering efter de skibe, hvor den angribende flyver var startet fra.  Flensborg Avis meddelte den 8. maj følgende om luftskibets skæbne:

Marineberetning.
[…] Luftskibet „L. 7″ er ikke vendt tilbage fra en Opklaringstur. Efter en officiel Bekendtgørelse fra det engelske Admiralitet er det den 4. Maj blevet tilintetgjort paa Vesterhavet af engelske Søstridskræfter.
Chefen for Marinens Admiralstab.

Luftskibet „L. 7’s” Undergang.
Om ødelæggelsen af et Luftskib paa Vesterhavet bringer „Wolffs Bureau” følgende Meddelelser:

Det engelske Admiralitet melder: Et Zeppelin-Luftskib er i Nærheden af Slesvigs Kyst blevet ødelagt af en af vore lette Krydsereskadrer. Endvidere meddeler Admiralitetet Fredag: De Skibe, der i Gaar tilintetgjorde et Zeppelin-Luftskib, er de smaa Krydsere „Galathea” og „Phaeton”.  Zeppelinen var aabenbart paa en Rekognosceringstur, da den blev ødelagt af de to Fartøjers Kanonild.

Fra Malmø meldes Lørdag:
Da Stokholmdamperen „Svea”, Kaptajn Eklund, der i Dag indkom til Malmo, Torsdag Formiddag befandt sig henved 17 Minutter vestsydvest for Horns Rev ved Jylland, iagttoges fra Skibet et Zeppelin-Luftskib, der stod vestpaa. Efter et Par Timers Forløb saas nogle Torpedojagere, som satte Kursen efter Zeppelinen. Denne vendte og gik tilbage, men indhentedes af Jagerne, der beskød den, hvorpaa Jagerne fjernede sig. En halv Time senere gik Zeppelinen skraat nedad mod Vandfladen. „Svea” styrede nu nærmere for at bringe Hjælp, men da Jagerne ogsaa styrede hen mod Zeppelinen, fandt Kaptajn Eklund det heldigst at sejle bort igen. Torpedojagerne forlod igen Zeppelinen, der nu laa paa Vandet i brændende Tilstand, og kort efter sank den. „Svea” styrede atter ned mod den, men kunde ikke opdage Spor af Luftskibet.

En hollandsk Fiskedamper, der er ankommen til Ymuiden, meddeler, at den har været Vidne til en Kamp mellem et Zeppelin Luftskib og en Eskadre paa 21 Krigsskibe 5 Mil vest for Horns Rev. Luftskibet angreb Eskadren, som straks spredtes. To Skibe blev i Nærheden.  Luftskibet afgav to Skud fra Agterenden, tilsyneladende uden Resultat, hvorpaa et af Krigsskibene skød tre Gange paa det. Luftskibet trak sig tilbage og gik højere, tilsyneladende ikke ramt. Men 10 Minutter efter at det havde passeret Fiskedamperen, skete en vældig Eksplosion, og Luftskibet faldt ned paa Havet. Fiskedamperen vilde ile til Hjælp, men forhindredes deri ‘ ved, at Luftskibet kom ind imellem den engelske Flotille, der imens var vendt tilbage.

 

4. maj 1915 – Tønder Luftskibsbase angrebet

I et forsøg på at lokke den tyske Hochseeflotte ud af havnen og i armene på den overlegne britiske Grand Fleet planlagde den britiske admiralitet et angreb på Luftskibsbasen ved Tønder.

Ud for Sylt satte de to britiske hangarskibe Vindex og Engadine derfor den 4. maj 11 vandflyvere i vandet med ordre om at bombe luftskibshallerne ved Tønder. Kun tre kom dog i luften og af dem nåede kun én Tønder, hvor den ramte ingenting med sin bombelast.

Den tyske Hockseeflotte bed ikke på maddingen, men blev i havn. I stedet for sendte Tønder basen luftskibet L7 ud for at finde de skibe, der stod bag angrebet.

3. maj 1915 – Zeppelin L20´s havari

Natten mellem 2. og 3. maj angreb tyske luftskibe Storbritannien. Blandt luftskibene var  L20, som var stationeret på Luftskibsbasen i Tønder. Det tyske  Wolffs Telegrambureau meddelte følgende:

En Marineluftskibs-Eskadre har Natten mellem 2. og 3. Maj angrebet den mellemste og nordligste Del af den engelske Østkyst og derved rigeligt og med synligt godt Resultat kastet Bomber paa Fabrikker, Højovne og Jernbaneanlæg ved Middlesborough og Stockton. Industrianlæg ved Sunderland, den befæstede Plads Hartlepool, Kystbatterier syd for Tayfloden samt engelske Krigsskibe ved Indløbet til Firth of Forth.

Alle Luftskibe er trods heftig Beskydning vendt tilbage til deres Hjemstedshavn med Undtagelse af “L. 20”, der som Følge af stærk Søndenvind drev mod Nord, kom i Havsnød og gik tabt ved Stavanger. Hele Besætningen er reddet. (Flensborg Avis 4. maj 1916)

Det strandede luftskib L20 ved den norske kyst nær Stavanger den 3. maj 1916. (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)
Det strandede luftskib L20 i Hafrsfjord den 3. maj 1916. (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)

Lloyds i London melder ifølge „Wolffs Bureau” fra Stavanger: Luftskibet „L. 20″ er fuldstændig  ødelagt. Efter norske Blade bringer „Telegraphen-Union” en Skildring af Undergangen, som skete Onsdag Morgen: Efter at Luftskibet „L. 20″ en Tid havde drevet om i forskellige Retninger, begyndte det at dale og gik saa lavt, at dets forreste Del stak ned i Gansfjorden. Efter kort Tids Forløb gik det Nord om Sandnes, og alle troede, at Luftskibets sidste Time var kommet. Fra Land kunde man tydeligt se, at 5—6 Mand sprang over Bord, og man roede ud med Baade for at bringe dem Hjælp. Senere meddeltes det, at Luftskibets Chef og en Matros var svømmede i Land til en Gaard paa den østlige Side af Gansfjord, hvor de var komne under Lægebehandling. Matrosen var øjensynlig meget medtagen. Luftskibet lettede sig paa ny, men var aabenbart uden Styr og drev med Vinden vestpaa. En Tid stod det næsten stille, og man forsøgte efter alt at dømme at lande endnu en Gang. Imidlertid drev Luftskibet ind over en Fjeldtop, og Agterskibet knækkede lige foran den bageste Gondol og faldt til Jorden. Da Luftskibet drev ind paa Fjeldet, saa man, at nogle Mand af Besætningen sprang eller blev slyngede ud af Gondolen, og det var klart, at Skibet ikke stod til at redde. Det steg lidt og drev mod Vest, men Skibet brækkede midt over og sank hurtig ned paa Hafrsfjord. En af de Torpedobaade, som havde fulgt efter langs Kysten, kom straks til og reddede de tre Mand, som endnu opholdt sig i Gondolen. En fjerde Mand var kort i Forvejen sprungen ud; han blev reddet i meget medtagen Tilstand og indlagt paa Sygehuset. De tre andre, en Dæksofficer og to Underofficerer, er blevne ført til Mlde. Man veed, hvor de øvrige af Besætningen er, og der er udsendt Militær for at finde dem og føre dem til Maide. Luftskibet, der er fuldstændig havareret, er drevet i Land paa den vestlige Side af Hafrsfjord lige ved Udløbet til Havet. (Flensborg Avis 5. maj 1916)

Det strandede luftskib L20 ved den norske kyst nær Stavanger den 3. maj 1916. Personen i jakken med pelskrave til højre i billedet er formodentlig L20´s kaptajn, Stabbert. Omkring ham norske officerer og soldater. (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)
Det strandede luftskib L20 i Hafrsfjord 3. maj 1916. Personen i frakken med pelskrave til højre i billedet er formodentlig L20´s kaptajn, Stabbert. Omkring ham norske officerer og soldater. (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)

Fra London meddeles ifølge „Wolffs Bureau” officielt:’
Fem eller seks Luftskibe, muligvis flere, foretog Natten til Onsdag et Togt mod Steder, der er saa fjerntliggende som Rattray Head i Skotland og Nordostkysten af Norfolk, men der blev kun gjort to Forsøg paa at trænge ind i Indlandet. Der blev kastet 100 Bomber paa langt fra hverandre liggende Steder. De fleste faldt paa ubebygget Terræn eller i Havet. Kun et enkelt Sted krævede de alvorlige Ofre og voldte alvorlig Skade. Her blev 6 Mænd og 3 Kvinder dræbte og 19 Mænd og 8 Kvinder saarede samt 18 Huse beskadigede. Andensteds blev kun 2 Personer let saarede. Kun to Gange kom Luftskibene inden for Luftforsvarsflytsets Rækkevidde og trak sig da straks tilbage. Senere Meldinger viser, at 2 Mænd og 1 Kvinde er blevne saarede i Deal, medens 2 Huse er alvorligt beskadigede og Ruderne knuste i 20 Huse.  (Flensborg Avis 5. maj 1916)

Ifølge senere britiske oplysninger kastede de tyske luftskibe i alt 129 bomber, hvorved 9 blev dræbt og 30 såret. (Joseph Morris: The German Air Raids on Great Britain 1914-1918, London 1925)

Det strandede luftskib L20 ved den norske kyst nær Stavanger den 3. maj 1916. (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)
Det strandede luftskib L20 i Hafrsfjord den 3. maj 1916. (Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum)

„L. 20″ sprængt. Stavanger, Fredag.
Regimentskommandant Oberst Johansen lod i Gaar Eftermiddags Klokken 3 en Afdeling Soldater skyde paa Luftskibet „L. 20″, saa det eksploderede. Det havde nemlig  begyndt at gøre heftige Bevægelser som Følge af den stærke Vind og kunde, da det endnu var stærkt fyldt med Gas, let have revet sig løs og voldt Skade. Luftskibets Eksplosion var meget stærk og hørtes i stor Afstand. Et Par Baadeskure i Nærheden kom i Brand og i Husene sprængtes Vinduesruder. (Flensborg Avis 5. maj 1916)

 

26. marts 1916. Luftangreb på Zeppelinbasen i Tønder! Søtræfning i Nordsøen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Løbeseddel til ”Ribe Stifts-Tidende”

Søndag eftermiddag den 26. marts 1916.

Træfningen i Nordsøen i går.

2 tyske armerede trawlere skudt i brand.

Kamp mellem engelske og tyske torpedojagere?

Fransk-engelske flyverangreb i Tønderegnen.

Om den træfning, der i går, lørdag, har fundet sted i Nordsøen mellem engelske og tyske skibe, foreligger der endnu søndag eftermiddag ikke yderligere efterretninger end dem, der er kommet ind med Esbjergkutterne ”Alliance”, Skipper [mangler!] og ”Cimbria”, skipper Christensen-Vestbæk. Disse oplysninger går ud på følgende:

I fredags fik en del Esbjergkuttere, der lå ude sydsydvest for Grådyb, af et par tyske damptrawlere, der i lang tid har fungeret som en slags inspektionsskibe for tyskerne, ordre til at søge længere ind eller længere nordpå. Det gjorde de fleste af kutterne også, men ”Cimbria” gik senere ud til sin tidligere plads igen, hvor der er god fangst.

Lørdag kom de to tyske trawlere ”Braunschweig” og ”Otto Rudolph” igen, da der pludselig dukkede en del engelske torpedobåde og jagere op og forfulgte de to trawlere. Omtrent ud for ”Røde Kliff”, 10-12 kvartmil sydvest for Grådyb, skød jagerne de to trawlere i brand´, og det menes, at i hvert fald den ene sank.

Den jævnlige kanonade en del af dagen menes at hidhøre fra, at en engelsk eskadre har gjort jagt på 4 tyske torpedojagere, som i fredags gik på rekognoscering nordpå og som de engelske skibe har søgt at isolere.

Om resultatet heraf foreligger imidlertid endnu intet. Fiskerne mener imidlertid at have observeret en stærk eksplosion på en af de engelske torpedojagere, men hvorfra den stammer eller om jageren gik til bunds kunne intet bestemt siges.

Antallet på skibe, der er observeret i Nordsøen natten mellem fredag og selve lørdagen, opgives meget forskelligt, enkelte vil endog have set indtil 40 krigsskibe.

På Fanø hørtes fjern skydning endnu i aftes ved 7-tiden.

I går morges ved 6-tiden observeredes en zeppeliner og 2 flyvere for nordgående.

Fransk-engelsk flyverangreb mod luftskibshallen ved Tønder.

Rejsende, der i går kom sydfra, meddeler, at 2 franske og 1 engelsk flyver lørdag morgen observeredes kommende fra havet med retning mod Tønder, i hvis nærhed der som bekendt ligger en luftskibshal, men at de forinden mødtes af tyske kampflyvere. Under en påfølgende luftkamp skal en fransk flyver være skudt med ved Højer og en anden ved Dedsbøl (et par mil syd for Tønder).

Det berettes, at ligeledes en tysk flyvemaskine er blevet skudt ned, idet en sådan i går formiddags førtes ind til Tønder pr. bil.

I egnen er i går af en flyver tabt 3 bomber, hvoraf en ødelagde en lade i Randerup (pr. Ballum).

De fransk-engelske flyvere menes at være gået op fra engelske krigsskibe i Nordsøen i går morges.

 

 

26. oktober 1915 – J.N. Jensen: En luftkamp.

Den 10. november bragte Flensborg Avis et feltbrev fra en af deres indkaldte journalister. Han havde den 26. oktober oplevet en luftkamp mellem en britisk og franskmaskine syd for Arras.

En Flyverkamp.
Frankrig, i Oktober. Der er stadig intet at bestille for Flyverne, hed det engang imellem, og det var ikke saa mærkeligt, at de blev savnede, for de hører med til Hverdagsbilledet. Sagen var den, at det Dag efter Dag stadig var Taage, tyk Taage, saa man kunde fristes til at prøve paa, om den lod sig skære i Terninger. Flyverne kunde rolig tage sig et Hvil, for dem var der intet at udrette.

Taagen laa stadig over Landet; men ved Middagstid brød Solen igennem en Stund. Et stærkt Vindpust skar Revner i den; man mærkede, der vilde indtræde en Forandring. Vindpustene øgedes, det blev haard Blæst fra Nord, den kom med Kulde, skarp og bidende.Franskmanden sagde: Dette her kommer fra Tyskland og Rusland, og det var vel rimeligt.

Løvet paa Træerne havde bevaret sig helt vel, det var grønt, kun her og der isprængt med gullige Blade; men Kulden, der nu kom, sved paa det. Det blev til Regn og Rusk, et rigtigt Efteraarsvejr. Vejene sejlede, og Blæsten rystede Laderne; men det varede bare een Nat. Næste Morgen var det høj Luft, klar blaa Himmel, men stadig strid, kold Blæst.

Midt paa Formiddagen hed det: Ja, nu er Flyverne der igen! De Folk hviler da ikke længere end højst nødvendigt; at de nu tør gaa saa højt til Vejrs med den Vind!

Det var en fransk Dobbeltdækker, der var gaaet op. Nu var der gaaet Dage, hvor man intet Spejdertogt havde kunnet foretage. Tiden maatte udnyttes, og de to Mænd styrede roligt deres Vej gennem Luften. Sikkert brugte de Øjnene godt, det var jo derfor, de var oppe. Men om de netop blev va´r, at en tysk „Due”, flink og væver, skød til Vejrs, med een Officer, der ligesom de kun havde ærgret sig i Dage over den evige tykke Luft, er ikke oplyst.

Duen steg højt op; den var kun at skimte som en liden Prik. Maskinen arbejdede godt; snart var Duen i stor Højde lige over Dobbeltdækkeren. I et Nu lod den sig dumpe ned i Højde med de franske Flyvere, og et Sekund senere forkyndte Maskingeværernes hurtige Tatatata, at Kampen mellem Flyverne var i Gang.

Tysk Fokker Eindecker angriber britisk flyvemaskine. Udsnit af postkor (Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot)
Tysk Fokker Eindecker angriber britisk flyvemaskine. Udsnit af postkort (Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

I lange Kurver kredser man om hinanden. Trods Vejr og Vind manøvrerer man godt; man stiger og daler og kredser paa ny, alt imens man lader Maskingeværerne arbejde, Kuglerne sprøjtes ud i Massevis i faa Sekunder. Et Øjeblik ser det ud, som de kan tørne sammen, men i næste Øjeblik er de igen hinanden paa Afstand. Enhver søger at finde Modstanderens ømmeste Punkt. Det er øjensynligt, at den lette Due klarer sig bedst i denne Bind; den vender sig rappere, hvor den store Maskine maa have baade mere Plads og mere Tid.

De kæmpende er imens stadig komne Jorden nærmere, Lyden bliver saa tydelig, at manges Øjne rettes imod de kæmpende; de følges med spændt Opmærksomhed.

Mens Sekunderne gaar, spørges der: Hvem bliver Sejrherre? eller gaar det bare som saa ofte, at de skyder paa hinanden for saa at fjerne sig, uden at noget virkeligt Resultat opnaas? Men paa een Gang hedder det: Franskmanden gaar ned! Paa en aaben Mark under gode Forhold foretog Dobbeltdækkeren en rask og glat Landing.

Duen var Jorden nær, men gav sig Tid og svævede stadig i ikke ret stor Afstand af den landede tæt hen over Jorden. Den vilde vel sikre sig. Landingen var maaske kun et Kneb, en fin Manøvre. Man vilde maaske bare gør sig rede til en kort Kamp paa fast Grund og saa ilsomt tage bort; Landingen havde maaske slet ikke været nødvendig.

— Vejen fri! lød Raabet. Gendarmeriet kom sprængende frem for om muligt at optage en Forfølgelse, og for at kunne yde hurtig Hjælp om fornødent. Fra alle Kanter kom der nu Folk til; nogle var til Hest, andre til Fods, andre igen fusede frem i Avtomobil. De to Flyvere, der var landede, havde intet Valg; de maatte overgive sig. Duen landede, og dens Fører — der nu havde hentet det Flyvetøj ned — tog sit Bytte i Eje.

Det viste sig, at det var to Englændere, der var gaaede op i en smuk og kraftig Dobbeltdækker. Den ene stod usaaret, den anden var bleven ramt af flere Kugler. Men alt imens Maskinen slog sine Kurver i Luften, forbandt han sig selv. Det var ikke hans Saar, der havde faaet dem til at lande, men saa blev Benzinbeholderen skudt itu, og da havde de kun Valget mellem at lande hurtigt eller ogsaa at falde ned.

En Læge var til Stede; den saarede kunde straks faa en ny og bedre Forbinding. Det viste sig, at den ene Arm havde flere Saar, og Tommelfingeren var slemt medtaget. Da der ingen Udsigter var til, at den stod til at redde, skar den saarede selv, mens Armen blev forbunden, med et rask Snit Fingeren af oven over det første Led; saa kunde Stumpen blive forbunden med det samme.

Paa fransk Side blev det ikke længe nogen Hemmelighed, hvad der var blevet af de to. Thi inden en tililende Motorvogn kunde bringe de to Fanger bort, kredsede en anden fransk Flyver over Pladsen. Sejrherren saa noget bedrøvet paa sin Maskine,der nemlig heller ikke vilde lystre længere, mens han sagde: Ja, havde du bare været i Orden, saa vilde jeg med det samme have prøvet et Forsøg paa ogsaa at hente Spejderen ned deroppe.

Det er ikke smaa Krav, der stilles til en Flyver; den Bestilling kræver sin Mand. Her maa Mænd til med Mod i Bryst, med klart Hoved og kolde, stærke Nerver. Er dette nødvendigt i al Almindelighed, saa paakræves det tifold under en Kamp, hvor den mindste Blottelse kan betyde Fald fra en svimlende Højde. Derfor ser alle med Beundring paa de Mænd, der stolt gaar deres Vej i de høje Regioner til Trods for springende Granater til alle Sider. Hvor farligt det kan være med Flyverne over sig, har Krigen belært de fleste om, og dog vil kun den, der er aandeligt underernæret, bruge Skældsord om Fjenden, der er paa Flyvertogt, thi ingen kan nægte Manden, der saa dristigt selv vover Liv og Lemmer, sin Agtelse og Beundring.

J. N. Jensen

20. september 1915. Ved luftskibsbasen: Soldaten hang i en line 50 meter under skibet 100 meter over jorden!

A.P. Andersen gjorde krigstjeneste ved Luftschiff Trupp 3. Den 9. august kom han til Warszawa for at bygge en luftskibshal. Den 20. september 1915 stod hallen færdig. Den var 145 meter lang, 52 meter bred og 45 meter høj.

En luftskipper fortæller

(… fortsat fra 9. august 1915)

Da vi var færdige, blev de to andre Luftschiff Truppe sendt til Temesvar [Timisoara, Rumænien, RR] i Bulgarien for at bygge en Hal Mage til. Vi derimod skulde blive i Warszawa til Betjening af L-Z 12, der ankom nøjagtig 6 Ugers Dagen efter vor Ankomst.

Vi fik nu en relativt god Tid. Den blev bedre, efterhånden som Hallen blev helt færdig. For mit Vedkommende varede den et helt År, indtil jeg kom tilbage til Stamafdelingen i Mannheim. Jeg lærte Polens skønne Hovedstad at kende ud og ind og lærte at tale lidt Polsk, og det havde jeg af og til nogen Glæde af.

Fra denne Tid kan jeg huske et Par Episoder, som jeg her vil berette.

Ved Byggepladsen stod der Dobbelt-Vagt. En Nat, da Sauerberg fra Hamborg gik rundt med skarpladt Gevær, så han pludselig noget dukke op i Mørket og Tågen.

„Halt! Wer da?“ råbte han de lovbefalede tre Gange. Men dette „noget” rørte sig ikke af Pletten. „Jeg skyder!” brølede han — og Bang! så skød han. Men dette „noget” var der stadig.

Så kom den anden Vagt hæsblasende til, og ved forsigtig Undersøgelse viste det sig, at han havde skudt på en Skruestik, der stod lidt for sig selv på Marken.

Sauerberg måtte tit høre for dette.

Engang stod vi opmarcheret i Landingsformation for at modtage L-Z 12, der havde været på Bombetogt ind over Rusland.

Man stiller op som et V med Spidsen af V’et vendt mod Vindretningen. Luftskibet styrer så lige ned i denne Kile mod Vinden, og når det er ca. 50 m over Jorden, lader det fra Forstavnen et Tov falde. Nu maser alle fra Landingsholdet hen mod dette Reb for at få fat i det og ved forenede Kræfter og Tyngde at hale Skibet ned på Jorden.

Men denne Dag var der lidt med Kastevinde, og da den første Soldat var nået hen og havde fået rigtig godt Tag i Rebet, blev Skibet kastet til Vejrs igen. Inden Soldaten fik set sig om og givet Slip, var han hevet med i Vejret og hang nu der, ca. 50 m under Skibet og omkring ved 100 m over Jorden. Det så farligt ud.

Hvad vilde der ske? Han blev observeret fra Skibet, og Skibet vendte så, sejlede en ny Halvkreds og lavede et nyt Landingsforsøg. Denne Gang lykkedes det. Soldaten var ung, han havde gode Armkræfter, holdt ud under den ufrivillige Luftsejlads på ca. 10 Minutter og landede omtrent samtidig med Skibet. Der var ofte Kammerater fra de andre Våbenarter, der hånede os og kaldte os Strippenzieher (Tovtrækkere), men her kunde de da se, at vi også somme Tider kunde komme i Luften.

Når L-Z 12 lå i Hallen, stod der altid to af os på Vagt ved Skibet. Ude omkring på Eksercerpladsen lå et Landstormskompagni, som holdt Vagt i 200 m Afstand fra Hallen med 12 Mand på Vagt. Vi gik derfor i dejlig Fred og Ro inde i Hallen, for når der kom Officerer på Inspektion, så kunde vi straks høre dem skråle op derude med deres „Holdt! Hvem der?”, og jeg har fået mangen en dejlig Søvn i den kolde polske Vinter 1915-16 under noget Ballonstof.

Hver Time skulde vi kontrollere Skibets .Vægt, og det var egentlig en underlig Ting at se det mægtige Skib, der var over 120 m langt, hvile kun på de to Gondoler på to almindelige Træbukke. Det måtte ikke ligge tungere på Bukkene, end at en Luftskipper på hver sin Side af Bukken ved et Håndtag, der var anbragt på Gondolen, kunde løfte det mægtige Skib i Vejret. Hvis dette ikke kunde lade sig gore, d. v. s. når det havde tabt Gas og dermed Opdrift, skulde så mange Sandsække hægtes af, at det lod sig løfte.

Om Sommeren, når det om Morgenen kunde blive varmt, kunde det omvendte ske.

Vi gravede en stor, underjordisk Kælder i Nærheden til Luftskibets Bomber. Det var store, runde Kugler, fra 40 til 60 cm i Diameter, udvendig beklædt med en Slags Tjære eller Asfalt. Når vi fik en Ladning af disse, var der altid et Om-Kap Trilleri med disse Tingester, og de bragede tit sammen; men de var vist relativt ufarlige, så længe Tændsatsen ikke var sat i. Skibet kunde, så vidt jeg husker, have en 22 Stk. af disse Tingester med.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1948

9. august 1915. A.P. Andersen skal bygge en luftskibshangar i Warszawa

A.P. Andersen gjorde krigstjeneste ved Luftschiff Trupp 3 i Frankfurt.

En Luftskipper fortæller

Den 5. August 1915 faldt Warszawa i Tyskernes Hænder.

Jeg lå dengang ved Luftschiff Trupp 3 i Frankfurt a. M, og Dagen efter fik vi Marchordre. Vi vidste ikke, hvor vi skulde hen, men efter tre Dages Forløb rykkede vi ind i Polens Hovedstad.

Det var ellers en dejlig Tur til at begynde med. Toget, vi rejste med, kørte igennem Thüringen og Sachsen, langs med Saaleflodens skønne Strande og forbi mange smukke Byer, Bjerge og Dale, bl. a. så vi Wartburg knejse højt oppe.

I Schlesien og Posen blev Landskabet mere fladt og trist, og ved Grænsestationen Kalisch, hvor vi gjorde Holdt, fik vi hver udleveret 30 skarpe Skud. Vi blev helt kry, for – tænkte vi – nu måtte da disse Pokkers Underofficerer og Feldwebeler anslå en anden Tone! Nu, da vi havde de skarpe Skud, turde de nok ikke sådan tyrannisere os, og hvis de gjorde det, så kunde de vente sig noget.

Men ak, de forandrede ikke Tonen, og vi var slet ikke så modige, som vi troede. Vi led oven i Købet den Tort, at man en Uge senere tog de skarpe Skud fra os, og kun de, der stod på Vagt, fik udleveret 5 Skud.

I Warszawa rykkede vi ind i det store, russiske Kasernekompleks i Bydelen Mokotow. Vi bivuakerede ude på Kasernepladsen en Uges Tid, medens vi med stor Grundighed blev sat til at rense ud og rydde op i de mange Kaserner. De havde været brugt det sidste halve Års Tid som Tyfus-Lazaret af Russerne, og det blev senere fortalt, at mellem 20 og 30.000 Russere var døde her og var blevet begravet på en nærliggende Kirkegård.

Alle Lokaler, Sengesteder og Tapper blev grundigt desinficerede, inden vi rykkede ind i en af Kasernerne. Et Par Dage efter ankom en Luftschiff Trupp fra Berlin og en fra Schneidemühl, og vi var nu 600 Mand samlede.

Så viste det sig, hvad vi var samlede for. Vi skulde sammen med en Montor- og Ingeniørstab fra Elsass-Lothringen bygge en transportabel Luftskibshal midt på den vældig store Eksercerplads. Vi gik i Gang med at grave Huller til Hallens Fundamenter, anlagde et Jernbanespor til Godsbanegården, og lidt efter strømmede Jernbjælker og Vinkeljern ind, alt lavet til Rette på Fabrikker og lige til at samle på Stedet med Skruer og Lasker og rejse efterhånden.

På 6 Uger byggede vi – ca. 630 Mand – en Hal, der var 145 m lang, 52 m bred og 45 m høj. Men det var også et Slid og Slæb fra om Morgenen Kl. 4 til 8-9 om Aftenen.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1948

Luftskibshal bygges DSK1948

25. april 1915 – Nyt luftskib til Tønder

Zeppelin-luftskibet L7 i Tønder. Tønder Zeppelin- og garnisonsmuseum.
Zeppelin-luftskibet L7 i Tønder. Tønder Zeppelin- og garnisonsmuseum.

Luftskibet L7 ankommer til Tønder basen. Luftskibet er produceret af Zeppelin og fløj sin første tur 23. november 1914. Det blev først stationeret i Leipzig, men kom efter et par måneder til Nordholz. Da det kom til Tønder fik det plads i luftskibshallen “Joachim”. L7 har en længde på 158 m og en gasvolumen på 22.470 kubikmeter. Gassen opbevares i 18 gasceller, fastgjort til det lærredsdækkede aluminiumsskellet.

Læs mere om luftskibet på Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum her

23. marts 1915 – luftskib ankommer til Tønder

Parsefal-luftskibet PL25, Tønder. Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum.
Parsefal-luftskibet PL25, Tønder. Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum.

Det første luftskib ankommer til luftbasen i Tønder. Der er tale om et Parsefal-luftskib med navnet PL25, som får til huse i luftskibshallen “Marine”. Luftskibet er produceret af Luftfahrtzeug Gesellschaft i Bitterfeld og fløj sin første tur 25. februar 1915. PL25 har en længde på 112,5 m og en gasvolumen på 14.000 kubikmeter, men trods sin størrelse og modsat Zeppelinerne har PL25 ikke noget indre skellet af aluminium.

Læs mere om luftskibet på Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum her

16. december 1914. Nødhavn for luftskibe ved Tønder

De to mindste zeppelinhaller ved Tønder set fra nordøst. Forrest i billedet hallen Joachim, senere omdøbt til Tobias, bagved Marine, senere Toni. Alle bagerst til venstre ses flyhangaren, som endnu eksisterer (Tønder Zeppelin- og garnisonsmuseum)
De to mindste zeppelinhaller ved Tønder set fra nordøst 1915-16. Forrest i billedet hallen Joachim, senere omdøbt til Tobias, bagved Marine, senere Toni. Alle bagerst til venstre ses flyhangaren, som endnu eksisterer (Tønder Zeppelin- og garnisonsmuseum)

Etableringen af en luftskibsbase nord for Tønder er nu nået så vidt, at basen om nødvendigt kan benyttes som nødhavn for nødstedte luftskibe. Arbejdet på basen har været i gang siden slutningen september, og en mindre barakby er blevet opført for at huse arbejdere og  personale til de store luftskibshaller, der lidt efter lidt rejser sig op over det flade landskab. Endnu vil det dog vare et stykket tid før hallerne er færdigmonteret og basen kan erklæres for operativ.

Besøg Zeppelinbasen ved Tønder, for mere information om verdenskrigens spor i Sønderjylland download Museum Sønderjyllands app eller besøg museets hjemmeside.

 

10. august 1914. Det engelske ekspeditionskorps er ankommet til fronten

Af Erik Ingemann Sørensen

Det engelske ekspeditionskorps – BEF – går nu ind i kampene på Vestfronten. På samme tid opretter England en flyvende kystvagt for at sikre sig mod angreb fra de tyske zeppelinere.

Frankrig afbryder de diplomatiske forbindelser til Østrig-Ungarn.

Kampene ved Mühlhausen raser videre med stor voldsomhed.

(+) Den 36-årige militærlæge, Oluf Riis fra Hoptrup, dør af hedeslag under marcherne ved Aachen.