Tag-arkiv: Indkaldelse

14. januar 1918. “Jeg havde størst Lyst til at løbe fra det hele”. Asmus Andresen på vej i krig

Asmus Andresen af årgang 1899 modtog sin indkaldelse i december 1917  og rejste i januar 1918 til Neubreisach i Elsass/Alsace, i dag Neuf-Brisach i Frankrig, for at blive uddannet ved artilleriet.

Næste Dag rejste vi videre over Uisen, Steinthai, Magdeburg og Kothen til Halle. Her maatte vi skifte Tog, og Dagen efter gik Rejsen videre over Weimar, Gotha, Schweinfurt, Heilbronn, Karlsruhe, Baden og Strasburg til Neübreisach, hvor vi ankom den 13. Januar, Kl. 12 om Natten. Ved nogle Soldaters Hjælp fandt vi henad Kl. 1 til Kasernen, men det var ikke her, vi skulde være, men fik dog Lov til at overnatte der. Dagen efter vandrede vi til Fods til Feltartilleriregimentet, som havde Kvarter en Mils Vej borte, og meldte os.

Jeg blev anbragt ved første Batteri. Det var paa høje Tid, thi jeg havde ikke mere at spise, og Saalerne begyndte at gaa af mine Støvler, Jeg blev straks iklædt noget gammelt Tøj, men Støvlerne var ny, fordi jeg, der har store Fødder, ikke kunde passe nogle af de gamle. Tillige fik vi udleveret 3 tynde Dækkener til Brug om Natten.

Kl. 5 om Eftermiddagen fik vi Kaffe; fra 6 —7 skulde vi gøre vort Tøj i Stand, og Kl. 9 skulde vi være i Seng. Dagen var gaaet temmelig rask, men derpaa fulgte en gruelig lang Nat. Jeg svøbte mig ind i mine Dækkener saa godt, som jeg kunde, men jeg frøs i den Grad, at det var umuligt at falde i Søvn.

Jeg mærkede for Alvor Forskellen paa at være prøjsisk Soldat og at ligge hjemme i den varme Seng, men disse Tanker, som jog gennem mit Sind, bragte ingen Varme. Hver halve Time saa jeg paa Klokken, men Tiden sneglede sig kun langsomt af Sted. Jeg havde størst Lyst til at løbe fra det hele, men det var lettere tænkt end gjort, og jeg maatte jo tage imod, hvad der vilde komme.

Med saadanne og lignende Tanker gik den første Nat. Kl. 6 om Morgenen kom en Sergent og brølede : »Aufstehn !«. Som afskudte Pile for vi ud af Sengen.

To Minutter efter kom Sergenten igen med en Bog i Haanden, hvori han opnoterede dem, der var syge. Derefter fik vi Kaffe. Fra Kl. 6—7 havde vi Læsning, fra 7—7½ lavede vi os færdige til Tjenesten. Fra Kl. 7½—11 havde vi saa Eksersits og Øvelse med gamle Bronzekanoner fra 1880. Fra Kl. 11—1 holdt vi Middag, fra 1 —5 Tjeneste, fra 5—6 drak vi Kaffe, fra 6—7 var det Pudse- og Sytime, Kl. 9 maatte vi atter i den kolde Seng.

Saaledes gik hver Dag de første 14 Dage.

Andresen, Asmus: Noget af, hvad jeg oplevede som tysk Soldat under Verdenskrigen (1921). (KB).

10. januar 1918. Asmus Andresen på vej i krig

Asmus Andresen af årgang 1899 modtog sin indkaldelse i december 1917  og rejste i januar 1918 til Neubreisach i Elsass/Alsace, i dag Neuf-Brisach i Frankrig, for at blive uddannet ved artilleriet.

Den 9. Januar pakkede jeg min Kuffert og rejste Dagen efter med Toget til Flensborg og blev om Natten hos en Gartner, som jeg tidligere havde tjent som Dreng, og meldte mig saa Dagen efter paa Kasernen Kl. 8 om Formiddagen, hvor jeg traf sammen med 4-500 mest unge Landmænd, der alle var forsynet med store Madposer.

Vi blev straks sendt til forskellige Afdelinger, hvor vi maatte aflevere vore Indkaldelsesordrer. Der gik lang Tid hen, Kl. blev 11, den blev 12, og vi stod i Kasernegaarden og frøs som Skræddere indtil Kl. 2, da fik hver af os udleveret et Brev, som indeholdt Oplysning om, hvor vi skulde rejse hen. Jeg skulde til en Station, som hedder Neübreisach. Ikke langt fra mig stod en ældre Mand og saa paa sit Brev. Han var aabenbart ikke klar over, hvor han skulde hen. Paa min Forespørgsel meddelte han mig, at han ogsaa skulde til Neübreisach, men ingen af os vidste, hvor den Station laa.

Vi gik begge hen paa Banegaarden, hvor vi fremviste vore Breve og forlangte Billet til Neübreisach. Foruden Billet fik min Kammerat et hvidt Baand paatrykt Ordet Transportfører, hvilket han skulde binde om Armen. Samtidig fik vi at vide, at Neübreisach laa i Elsass-Lothringen, og at der ventede os en længere Køretur. Kl. 4 gik Toget til Hamborg, hvor vi maatte blive Natten over.

Andresen, Asmus: Noget af, hvad jeg oplevede som tysk Soldat under Verdenskrigen (1921). (KB).

10. december 1917. Indkaldt: “Jeg havde nok Lyst til at se, hvordan det gik til ved Fronten”

Asmus Andresen fra … gjorde krigstjeneste ved Fodartilleribataljon Nr. 74.  I december 1917 fik han sin indkaldelsesordre.

Den 10. December 1917, da jeg var 18 ½ Aar gammel, (jeg er nemlig født den 8. Maj 1899) kom jeg hjem fra Marken og saa, at min Husbond kom mig i Møde med et Brev i Haanden. Paa Udtrykket i hans Ansigt kunde jeg se, at der var noget i Vejen med ham. Da han viste mig Brevet, saa jeg, at det bar Mærket »Herredssag«, og saa vidste jeg Besked.

Det var en Indkaldelsesordre, som bød mig at møde i Flensborg den 11. Januar 1918, Kl. 8 Formiddag.

Jeg var ikke videre ked af denne Indkaldelsesordre, men havde nok Lyst til at se, hvordan det gik til ved Fronten.

Den samme Aften mødtes jeg med flere af Byens Karle paa min Alder, som alle havde modtaget lignende Ordre som jeg. — Nogle af disse stak af til Danmark. — Den følgende Dag rejste jeg til Aabenraa, hvor jeg forsynede mig med en Rejsekuffert og forskellige Ting, som jeg mente at have Brug for. Da jeg rejste tilbage herfra, traf jeg sammen med en Snedkersvend fra Bovrup, som ogsaa vilde forsøge at komme over Grænsen til Danmark. Han fristede mig stærkt til at gøre ham Følgeskab, men jeg afslog det.

8 Dage senere fik jeg at vide, at Snedkersvenden var bleven fanget ved Grænsen og var bleven idømt 5 Aars Fæstningsarrest.

De 4 Uger forløb hurtigt, og jeg maatte tage Afsked med Venner og Bekendte.

Andresen, Asmus: Noget af, hvad jeg oplevede som tysk Soldat under Verdenskrigen (1921). (KB).

10. november 1916. “Tosse! Idiotiske melsæk! Simulant! Hykler!” På session i Flensborg

Sønderjyden PJP var uddannet murer. Pga. lungevaghed blev han i første omgang kasseret. Men det blev ikke ved med at gå.

Omsider kom den Tid, da Tyskerne begyndte at interessere sig for min ringe Person. Paa Grund af en Lungesvaghed holdt jeg den gaaende indtil November 1916, men saa blev jeg taget som g. v. [“Garnisonsverwendungsfähig” – dvs egnet til garnisonstjenste, RR] paa Prøve.

Jeg mødte i Flensborg og traf her sammen med Martin Hansen fra Daler (nu Østerbymark). Vi blev enige om at undersøge, om vi ikke kunde finde et godt Logi for den sidste Nat, vi var civile. Det lykkedes os, og den næste Morgen gik Rejsen sydpaa, ud i det uvisse.

Vi kom efter en flere Dages Rejse til Gnesen, en By i Posen. Her blev vi jaget ind i en Stue, hvis Gulv var belagt med Straasække, og saa kunde vi sove der den Nat.

Den næste Morgen blev vi vækket ved, at en eller anden pludselig skraalede: “Aufstehen!”

– Vi blev jo næsten forskrækkede, og da jeg talte med en af mine nye Kammerater om det, var der en i den modsatte Ende af Stuen, der raabte: “Høje do derøver, ka’ do snak Dansk, vinner do søve, saa ka’ do velesse nok gøe det, vinne do æ vachen!”

– Det kom da frem, at jeg havde talt i Søvne; men hvad jeg havde afsløret for dem, kunde jeg desværre ikke faa at vide.

Vi blev saa indklædt og tildelt de forskellige Korporalskaber. Jeg kom sammen med Andreas Knudsen fra Farris, det var ham, der havde raabt til mig, endvidere med Andreas Petersen fra Drengsted og Johannes Petersen fra Korntved. Vi lagde Beslag paa den ene Ende af Bordet og følte os helt igennem som en lille Familie, der delte ligeligt med hinanden, hvad vi havde.

Der var nu en større Lægeundersøgelse. Man lyttede længe til mine Lunger, og ved Undersøgelsen afslørede de samtidig, at jeg stammede, og det særligt, naar nogen saa mig lige ind i øjnene. De opfordrede mig da til at fremsige et Digt; men da jeg ikke stammede, naar jeg skulde fremsige noget eller læse op, sagde jeg, at jeg intet Digt kendte.

– “Saa sig engang “Heil dir im Siegerkranz”, var der en, der sagde. Jeg rystede paa Hovedet.

– “Saa fremsig første Vers af “Deutschland über alles” eller ,,O, Deutschland hoch in Ehren”, men jeg rystede hver Gang paa Hovedet.

De spekulerede over mit  tilfælde, men saa var der en, der sagde: “Saa fremsig engang “Fadervor!” men det kunde jeg ikke paa Tysk; det var undskyldeligt, for jeg havde kun haft Religion paa Dansk i Skolen, og her talte jeg den rene Sandhed. Nu havde de faaet nok af mig, og derfor raabte de i Kommandotone: “Se til, at De kommer ud! – Fyren er jo tosset!”

Jeg var ikke sen til at komme ud; men medens jeg stod og kom i Tøjet, stod jeg og rugede over Ordet “tosset”. Lægerne havde jo givet mig dette Prædikat, og jeg sagde til mig selv: “Hvad om du nu spillede tosset? Saa maa de jo sende dig hjem igen”. Man kunde jo prøve det.

Vi kom kort efter til at eksercere, og naar Underofficeren saa kommanderede “Højre – om”! gjorde jeg venstre om, og kommanderes der venstre om, gjorde jeg højre om, og raabte de “Omkring!” gjorde jeg det naturligvis den gale Vej. – Jeg blev  omgaaende “opdaget”.

Nu gav de mig en Sten i den venstre Haand, for at jeg kunde huske, hvad der var hvad; men det hjalp slet ikke den mindste Smule. Saa halede de mig frem for Fronten. Der skulde jeg staa og dreje rundt, medens de kommanderede i langsommere Tempo og drejede og drejede mig rundt.

Jordbunden paa Kasernepladsen var temmelig blød, og jo mere jeg drejede rundt, des dybere kom Hælen ned i det løse Grus. Det endte med, at jeg ikke kunde staa “Ret!” med det Ben, jeg ikke drejede paa.

Vicefeldwebelen sagde derfor ogsaa, og med Rette: “Se engang,
Fyren der drejer rundt som en idiotisk Melsæk!”

Resultatet blev, at de jagede mig op paa Depotkammeret, hvor jeg skulde rydde op. Det kunde jo ikke gaa an, at der blandt de stolte, tyske Soldater fandtes een, der ikke var helt ved Snøvsen.

Her gik jeg nu og drev Tiden bort, men samtidig benyttede jeg Lejligheden til at besørge bedre Tøj til mine Kammerater.

Men ak! Hvor længe var Adam i Paradiset? Jeg fik i hvert Fald ikke Lov til at være ret længe paa Depotet. Maaske skyldtes det en af de daarlige Kammerater paa Stuen, men muligvis var jeg ogsaa selv Skyld i det.

Se, en Aften slog jeg i Kaadhed en Kolbøtte paa Gulvet og svang mig nok saa nydeligt op i min Seng, og – Dagen derpaa blev jeg kaldt op til min Underofficer. Det kan nok være, jeg fik en vældig Overhaling.

Han kaldte mig en Simulant og fortsatte: “Saadan en Hykler! Han vil “trykke” sig, og saa er De oven i Købet Gymnast; men nu skal De tage Dem i Agt, ellers kan De tro, jeg skal “slibe” Dem. I Morgen stiller De til Tjenesten, forstaaet!”

Saa fik de endelig med megen Møje og stort Besvær lært mig det, der skulde læres, men det var en streng Tid.

– Vor Underofficer kom til Fronten, og vi fik en ny. Han kom ind paa Stuen til os, medens vi stod og pudsede vore Sager. Vi stod alle ret ved vore Skabe. Han kiggede paa os og spurgte saa: “Hvem af jer vil være min “Pudser?”

– Da ingen svarede, henvendte han sig til mig, som stod nærmest ved Døren, og spurgte: “Hvad er De i Civil?”

Jeg svarede “Murer!” – “Ah”, sagde han saa, “saa kan De jo pudse!”

– “Ja”, svarede jeg, “i Kalk!” “Naa”, sagde han “De er nu min Pudser, forstaaet!”

– Der var ikke noget at gøre, men jeg kom ikke til at blive ked af det, for fra den Dag af havde jeg det ganske fortrinligt, og desuden havde jeg nu af Lægen faaet Betegnelsen k. v. [“Kriegsverwendungsfähig” – dvs egnet til krigstjeneste, RR]

DSK-årbøger 1948

7. juli 1916. Willemoës’ noter: Stor militær aktivitet omkring Skærbæk

Senest ændret den 11. juli 2016 8:03

Redaktør N.C. Willemoës, Ribe, førte under krigen en privat dagbog, bl.a. med begivenheder, der ikke kunne eller måtte trykkes i avisen.

Fra Skærbæk meldes, at der i egnen er anlagt telefon i rigt mål, og man har set store lastbiler transportere telefonpæle og andet materiel i massevis.

Der er også tale om i Skærbæk at lave feltkøkken til massebespisning.

Den tyske gendarm Wollesen i Hvidding siges at tage nordpå engang i mellem – civil selvfølgelig – for at drive lidt spionage. En deserteret soldat traf ham en dag i Ribe og udbrød:” Nej, goddag Wollesen, er De her”, hvorpå Wollesen skyndsomst forsvandt.

Gassehøjene er anlagt spejlsignaler, hvormed der signaleres om dagen formentlig med brohovedet ved Skærbæk og med Sild eller Rømø. Nogle tilfældige besøgende havde set i en mægtig kikkert hvor alt var rødt, hvad de så.

I vinter fik kommuneforstanderne i Hvidding, Brøns og Rejsby m.fl. steder fra myndighederne anordning om at skaffe pålidelige mænd eller kvinder til at rejse over grænsen og købe levnedsmidler. Vedkommende skulle ikke blot få pas men alle mulige lettelser og gratis rejse. Kommuneforstander Evald i Brøns gjorde forsøg for at skaffe en mand, medens Jensen i Hvidding og Brodersen i Rejsby intet foretog i den retning.

De hjemløse i Tønder kreds indkaldes

De hjemløse indkaldes allerede nu i Tønderkreds og skulle, så vidt vides, genmøde den 7. juli i Flensborg, medens der intet forlyder om deres indkaldelse i Haderslevkreds.

I Haderslev indkaldes nu ca. 400 mand – det er ikke hjemløse – men de sidste rester af folk med skavanker.

Da zeppelineren ”Z18” sprang i luften onsdag den 17. november 1915 bragte ”RST” [Ribe Stiftstidende] den 20. meddelelse om, at der var dræbt 1 mand og såret 8. Men forholdet er det, at der i virkeligheden blev såret langt flere og så mange, at flere lazaretter rekvireredes og førte de sårede fra luftskibshallerne direkte til Flensborg uden at standse undervejs – ude ved luftskibshallerne ved Tønder er der på en plads umiddelbart og dertil et lille anlæg, der ligner en begravelse på hvilken der er rejst et jernkors; det menes, at der her er begravet de døde, der omkom ved eksplosionen.

Det hedder, at der samme dag forulykkede en zeppeliner i Friederichshafen og en anden et sted i Pommern.

N.C. Willemoës’ notesbøger

25. maj 1916. Nye årgange indkaldes, straffet for hjælp til faneflugt og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Hjemmenes ofre til krigen.

Mens man i fjor indkaldte, uddannede og sendte til fronterne de unge mennesker, der er født i kalenderåret 1897, har man nu i den første halvdel af maj begyndt indkaldelserne af de unge mænd, der er født i løbet af året 1898.

Når det fra enkelte sider er antydet, at der er indkaldt mandskab over 45 år, forholder det sig ikke rigtigt. Der er nok folk inde, som er over 45 år, men det er mænd, der har nået denne alder efter, at de er blevet indkaldt.

I enkelte tilfælde er folk indkaldt efter at være fyldt de 45 år, men det er sådanne, ved hvis værnepligt, der har været en eller anden gammel skavank.

5 års og 2 års fængsel for hjælp ved faneflugt.

”Flensborg Avis” meddeler:

For hjælp til faneflugt stod landmand Nis Petersen Nissen fra Høkkelbjerg og snedker Niels Hansen Lassen fra Fjelstrup i tirsdags anklaget for landsretten i Flensborg. Nis Petersen Nissen, som er født i Tirslund den 7. juli 1867, var anklaget for at have hjulpet i 6 tilfælde, Niels Hansen Lassen i ét tilfælde. Han var desuden anklaget for at have opfordret en soldat til en strafbar handling.

I det første tilfælde var begge de anklagede indviklede. Nissen bor i Høkkelbjerg og har en lille landejendom, som kun ligger omtrent 150 meter fra den danske grænse. Hans ene mark går lige fra huset ned til grænsen. Den 9. januar i år var snedker Hansen Lassen fra Fjelstrup sammen med sin kone og voksne søn i besøg hos Nissen, som de er beslægtet med. De havde da aftalt, at Hansen Lassens søn, som var udtaget til soldat, skulle komme hen til Nissen et par dage derefter og så herfra om natten gå ned over Nissens mark og over grænsen. De var også ude for at se sig om. Nissen hentede et par dage senere den unge Lassen. De kom hjem ved tolvtiden, og i nattens løb forsvandt Lassen så over grænsen.

Inden dette skete, havde den anklagede Lassen på gæstgivergården i Christiansfeld talt med en landstormsmand og spurgt ham, om han ikke kunne sørge for at komme på vagt på det sted, hvor hans søn ville gå over grænsen, og på det tidspunkt, da han ville gå over. Han ville betale ham godt for det.

Dette tilstod de anklagede alt sammen.

I pinsen 1915 var der kommet en soldat, iført civilt tøj og jernbanekasket ind til Nissen og havde bedt om at måtte låne en luftpumpe til sit ridehjul. Nissen havde givet ham denne. Soldaten cyklede så ned over Nissens mark og slap der over grænsen. Nissen beskyldtes for at have vist ham dette, men han nægtede det.

Nissens nabos søn, en ung mand ved navn Bechmann, var ligeledes gået over grænsen over Nissens mark. Nissen var også anklaget for at have hjulpet ham. De to sidstnævnte nægtede Nissen at have hjulpet.

I januar måned var de to anklagede blevet anholdt. De førtes til Flensborg, hvor Nissen kom i forhør hos en kriminalkommissær.

Nissen spurgte under forhøret denne, om han måske kunne slippe med en pengebøde, når han tilstod alt som det var. Kommissæren svarede, at hvis retten nåede til den overbevisning, at de har sagt hele sandheden, vil de måske kunne regne med formildende omstændigheder. Derefter tilstod han at have hjulpet endnu tre foruden de nævnte. Dette nægtede han dog under forhandlingerne i tirsdags. Vidner, som havde været til stede, mens han aflagde tilståelse, blev afhørt og bekræftede at have hørt tilståelsen. Der afhørtes i alt 13 vidner under forhandlingerne.

Statsadvokaten androg på at ikende de anklagede en alvorlig straf, også som en alvorlig advarsel i anledning af de mange faneflygtige fra Nordslesvig. At der var ført bevis for, at begge de anklagede havde gjort sig skyldige, kunne der ingen tvivl være om.  Han ville andrage på en fængselsstraf på tre år på snedker Niels Hansen Lassen og seks år for landmand Nis Petersen Nissen.

Advokaten Fey androg på at dømme noget mildere for Nissens vedkommende, som han forsvarede.

Retten idømte efter en længere rådslagning Nissen en fængselsstraf på fem år og Lassen en sådan på to år. For Nissen stod sagen således, at retten havde overvejet at henvise den til rigsretten, da der eventuelt kunne være tale om landsforræderi. Ingen af de anklagede tog imod dommen, men ville kræve revision.

Grisepriser.

”Hejmdal” meddeler:

De sidste torvedage var grisemarkedet i Rendsborg tilførte med 920 grise og ungsvin. Priserne var for dårlige let bare 34 til 40 Mark stykket, yngre god bare til 20 til 30 pund 41 til 48 Mark, fra 30 til 40 pund 49 til 56 mark, mellemvare 40 til 50 pund 57 til 70 mark, bedste bare 50 til 60 pund 71 til 84 mark, ungsvin fra 60 til 80 pund, 85 til 104 mark, svær bare fra 80 til 100 pund, 112 til 140 mark. Nogle grise solgtes for 1 mark 40 pfg. til 2 mark pundet.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

H. Schlichting og hustru i Dybbøl har efter en lang ventetid modtaget efterretning om, at deres søn Nis er blevet hårdt såret den 9. september 1914 i Østprøjsen, og at han er død af sine sår, sandsynligvis inden han nåede at komme på et lazaret. Han blev næppe 21 år gl.

Typograf Amandus Nielsens hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om, at hendes mand er faldet den 19. maj, 38 år gl. Han efterlader hustru og 5 børn.

Bødkermester Goldbecks hustru i Haderslev har fået meddelelse om, at hendes mand, der kun har ligget 4 uger ved fronten, er faldet.

I sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jens Petersen 3. fra Kær ved Sønderborg er faldet, at Jens Bojsen fra Bøjskov i Haderslev Amt er død af sine sår, at Hans Jessen fra Skærbæk er død af sygdom, at Ernst Cramer fra Sønderborg er omkommet ved et ulykkestilfælde og at Jesper Simonsen fra Branderup på ny er blevet såret, denne gang hårdt, samt at Hans Adsersen fra Kastrup er savnet.

Hans Hansen og hustru i Holmskov ved Elstrup på Als har modtaget efterretning om, at deres søn Jørgen den 13, maj er død på et feltlazaret, næppe 24 år gl.

16. februar 1916. Mathias Petersen i “Bøffel-kompagniet”

Mathias Petersen fra Tykskov ved Visby blev indkaldt i sommeren 1915.

Jeg fik jo ogsaa den røde Seddel og skulde møde den 12. Juli 1915 i Flensborg. Jeg blev forfærdelig skuffet, for det skete jo ofte, at nogen blev indkaldt, men kom hjem igen. For os, som mødte denne Dag, gik det den anden Vej, nemlig til Husum. Et andet Hold kom til Güstrow i Mecklenborg.

Vi blev afhentet af to Mand, en Underofficer og en Gefreiter. Det var et Par Rævepelse. Vi kom altsaa godt til Husum og havnede nede i  Nystad hos en Gæstgiver. Vi blev indkvarteret i lange Kreaturstalde. Saa fik vi udleveret en Spiseskaal.

En Gefreiter tog sig af os. Han var ikke særlig flink. Vi hentede vor Mad nede i en anden Gade i et Slagteri. Middagen stod paa Klipfisk og nogle sorte Kartofler, som de jo paa denne Aarstid kunde være. Jeg havde desværre ingen Spisegrejer, for jeg havde ingenting med, da jeg regnede med at komme hjem.

Den Morgen, jeg skulde af Sted, sagde jeg til mig selv: »Men gælder det at Stride for Frihed, Liv og Fred, jeg lægger alt til Side og gaar i Kampen med«. — Det var rigtignok ikke af Begejstring, men der var jo noget, der hed: »Du skal!«

Vi maatte saa af Sted til Depotet efter vore Beklædningsgenstande, og vi file Straasække til at ligge paa. Af og til skulde vi til Byen for at hente adskillige Ting. Vi skulde lære at hilse, men det var de jo flinke til at bibringe os. Vi fik ogsaa Krigsartiklerne forelæst, og der var jo noget, der hed, at vi kunde blive straffet. Det skulde vi særligt have i Erindring.

Jeg kom i samme Gruppe som Niels Borg, Høgelund,og Peter Dall,  Visby. Vor Øvelsesplads var ude i Mildsted Plantage og Horsted Hede. Der gik det løs med Løb og Spring og meget andet. Peter Dall sagde: »Det var som Sørens!« Han var ikke særlig smidig.

Vi havde den Lykke at blive ret lang Tid i Husum. Der udbrød Difteritis, men omsider blev vi jo til rigtig Kanonføde. Vi rejste fra Husum den 16. Februar 1916 og havnede i Elsass i Byen Kolmar.

Derfra marcherede vi om Natten et Par Kilometer ind mod Bjergene til Byen Vettelsheim, og her blev vi i ca. tre Uger. Vi holdt Øvelser i Bjergene og var paa Marchture op til Dreiähren.

En Dag blev vi fordelt paa de forskellige Kompagnier. Vi var en Flok, som vilde være sammen, og da der blev kommanderet: »Haandværkere frem!« traadte en Underofficer og jeg frem. Vi kom til 4. Kompagni. Der kom saa et højere Væsen og sagde, at alle, der gerne vilde være sammen, skulde blive sammen. I vort Kompagni var der flest Mecklenborgere. Man kaldte os »Bøffel-Kompagniet«.

DSK-årbøger 1958

10. februar 1916. Toftlund: Mejeriet lukket pga. indkaldelser

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholde syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Mejeriet i Toftlund,

Der forleden igen måtte standse på grund af mejeristens indkaldelse, holdes, da mejeristen trods ansøgningen ikke er vendt tilbage, stadig lukket.

Leverandørerne kører mælken til mejerierne i Branderup, Rabøl, Arrild og Bevtoft. Manglen af mælk i Toftlund er meget følelig.

16. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Senest ændret den 26. januar 2016 22:10

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

De hjemløse og optantbørnene

Skal, som meddelt, nu også melde sig til lægdsrullen. Denne bestemmelse har haft til følge, at såvel hjemløse som optantbørn, der er kommet over grænsen fra Kongeriget med dansk pas, i disse dage er blevet forhindrede i at vende tilbage til Kongeriget – i alt fald foreløbig.

Tørvestrøelse.

Det meddeles, at såvel tørvestrøelse som tørvesmuld er beslaglagte og kun står til rådighed i ringe mængder. Befolkningen anmodes derfor indtrængende om at omgås de nævnte ting meget sparsomt. Der søges efter et erstatningsmiddel.

Tobaksrygning forbudt for børn under 16 år.

Generalkommandoen i Altona bekendtgør følgende forordning, som sundhedskontoret i Lybæk har udstedt den 10. marts 1915:

For i sundhedens interesse at sætte en stopper for tobaksrygningen hos ungdommelige personer, som i den sidste tid stadig har grebet mere om sig, har sundhedskontoret anordnet følgende: Personer under 16 år er det forbudt at ryge tobak, cigarer eller cigaretter. De, der er forpligtelse til at føre tilsyn med de ungdommelige personer, er ligeledes ansvarlige for, at forbuddet overholdes. Det er endvidere forbudt at sælge eller at afgive tobakspriser, tobak, cigarer eller cigaretter til personer under 16 år. De ungdommelige personer selv, samt de der skal føre tilsyn med dem, er medansvarlige for, at dette forbud overholdes. Overtrædelse straffes med en pengebøde på indtil 60 mark eller med indtil 14 dages arrest.

13. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Senest ændret den 26. januar 2016 22:06

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Tabet af tyske zeppelinere

Tre eksplosioner i de samme dage

Som vi meddelte i sin tid, eksploderede en ny stor zeppeliner, “Z 18” i luftskibshallen i Tønder den 17. november. Samme dag eller i dagene umiddelbart omkring den 17. november er, som vi nu erfarer, imidlertid også et luftskib, der opgives at være “Z 28”, sprunget i luften ved Fuhlsbüttel ved Hamborg; det påstås bestemt, at et tredje tysk luftskib i de samme dage er blevet ødelagt i Bitterfeldt (i preussisk Sachsen).

Syd for grænsen under krigen

De hjemløse og optantbørnene skal melde sig til lægsrullen

Landsrådskontoret i Haderslev bekendtgør den 10. december, at i medfør af en forordning fra Indenrigsministeren og krigsministeren af 28. oktober 1915 skal alle mandlige personer uden undersåtsret, der er fødte i tiden fra 2. august 1869 til 31. december 1898, melde sig til lægsrullen i tiden fra den 15. til 31. december 1915 hos den stedlige politimyndighed (Magistrat, borgmester, kommuneforstander, godsforstander). Ved anmeldelsen skal fremvises mulige militærpapirer og sådanne papirer, der kan give oplysning om deres egne, forældres eller søskendes undersåtsforhold.

Til de meldepligtige personer hører også optantbørnene.

Krigens hårdheder

Kådner Herman Jacobsen og hustru i Vester Sottrup har haft tre sønner med i krigen.

Af disse har den ældste, Kresten, der er omtrent 23 år gammel været såret to gange; for tiden er han atter med i kampene ved Jacobstadt. Den næstældste søn, Klavs, der var 21 år gammel faldt for tre måneder siden i Russisk Polen. Den 29. november modtog Herman Jacobsen og hustru meddelelse om, at deres tredje søn, den 19 år gamle Herman, var afgået ved døden på lazaret i Königsberg.

Dagen efter, den 30. november, måtte ifølge ”Hejmdal” faderen, kådner Herman Jacobsen selv, der er 45 år gammel, efter modtagen indkaldelsesordre møde i Flensborg, hvorfra han derpå endnu samme dag blev sendt til Metz for at få en militær uddannelse.

I hjemmet i Vester Sottrup sidder nu den sørgende hustru med 5 uforsørgede børn.

Kagebagning til jul.

Landråden i Sønderborg bekendtgør i kredsbladet: forbudet af 16. august 1915 mod bagning af kager af hvedemel i hjemmene sættes ud af kraft indtil den 31. december i år.

På samme tid frigives [tryksværteklat]reserverne til julebagning én [tryksværteklat]hvedemel á person til hver civil[tryksværteklat] i kredsen. Gær må dog ikke anvendes til bagningen. I ugen fra 13. til 19. december må der sælges så mange melmærker ud over det forskrevne kvanta, at hver husholdning kan få ½ pund hvedemel mere á person, hvis man ønsker det. I de to sidste uger af december er salget disse mærker ikke tilladt.

Studehandel

Gårdejer Nis Enemark solgte i torsdags 50 stude til handelsmand Simon fra Brunsbüttelkoog For 680 mark stykket. Studene skal leveres til foråret.

Kommuneforvalter Clausen Schmidt i Gestrup solgte samme dag 18 stude for 640 mark stykket. Gårdejer Peter Hansen i Gestrup, har solgt til kreaturhandler Wilken i Hamborg 36 stude for 665 mark stykket.

Peter Madsen i Roost har solgt 30 stude for 675 mark stykket.

Hjemme på orlov.

”Flensborg Avis” medarbejder J.N. Jensen, der fra krigens begyndelse har været med på vestfronten, kom i torsdags hjem på otte dages orlov.

Haderslev Privatbanks fallit.

Under 9. december 1915 bekendtgør Amtsretten i Haderslev følgende:

I fallitsagen over aktieselskabet Privatbankens formue i Haderslev har fælleskreditoren stillet andragende om at standse fallitsagen. Andragender og fallitkreditorernes samtykkende erklæringer ligger til kreditorernes eftersyn i retsskriverkontoret. Fallitkreditorerne kan inden en uge nedlægge indsigelse mod andragendet.

Hygum sogns ældste mand,

gamle bødker Nis Madsen på Hygum Gammelgård, der den 14. marts i år fyldte sit 93de år, afgik forrige søndag ved døden efter kun nogle få dages sygdom. Det er et langt, nøjsomt og virksomt liv, der her har fundet sin afslutning.

27. august 1914. Sønderjylland under krigen

Senest ændret den 1. februar 2016 8:53

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

Indkaldelserne

For nogen Tid siden udgik Ordre til, at Mandskabet indtil 45 Aar skulle møde til den saakaldte Kontrolforsamling den 10. September. Imidlertid er der i Gaar opslaaet Plakater med Paabud om, at de uddannede Mandskab har at møde uopholdeligt og afrejse med Tog, saaledes at de stiller i Flensborg i Morgen, Fredag. For det ikke uddannede Mandskabs vedkommende er Mødedagen vedblivende den 10. September.

Svineavlen og Krigen

I det nordlige og mellemste Slesvig gør der sig den Mærkelighed gældende, at Landboerne for Tiden ikke kan komme af med deres Svin. Der har i de sidste 6 Ugers Tid ikke været nogen Efterspørgsel og er det ikke endnu. Det betyder for mange et ikke ringe pekuniært Tab.

Sild omspændt af Pigtraad

Ved Krigens Begyndelse blev der bl.a. i Tønder opkøbt masser af Pigtråd, der sammen med en Del Krigsmateriel og Tropper førtes over til Sild. Efter hvad beboerne derfra meddelte, kunne man i Tiden derefter se en Mængde Mennesker i Arbejde med at nedramme Pæle og trække Pigtråd, og nu erfarer vi, at hele Øen efterhaanden er bleven omspændt med Pigtraadshegn.

Pontonbroen over Alssund afbrudt

Pontonbroen mellem Sundeved og Als er, efter Meddelelser fra Rejsende, blevet afbrudt og Færgefart etableret.

24. August 1914. Bekendtgørelse: Kontrolforsamlinger over mandskab.

Senest ændret den 1. februar 2016 8:55

I kredsbladet for Aabenraa Kreds gøres det bekendt, at der i den kommende tid vil være kontrolforsamlinger i Aabenraa og omegn.

I forhold til afholdelse af kontrolforsamlingerne i Aabenraa. Mandskabet skal stille til tiden på deres bestemmelsessted med pas. Denne forordning følger kun gennem denne bekendtgørelse.

De der ikke stiller ved kontrolforsamlingerne uden gyldig grund bliver arresteret.

Det er besluttet: Samtlige af de ikke indstillede personer tilhørende hæren, marinen, reserven samt den nyuddannede Landstorm II. Lysningen gælder kun for dem, der er erklæret egnet til tjeneste.

Det er ikke besluttet: Det uundværlig erklærede mandskab i våbentjeneste og de der tilhører de utrænede tropper Landstorm I og II.

Kontrolforsamlingerne finder sted:

Den 31. august 1914, eftermiddag kl. 3 i Løjt Kirkeby, Den Tyske Kro. Områderne Løjt Kirkeby, Barsmark, Barsø, Bodum, Genner, Hovslund, Højbjerg, Nord Hjarup, Øster Løgum, Skovby, Stollig, Rise Hjarup.

Den 1. september 1914, formiddag kl. 10 i Aabenraa, By Teateret. Aabenraa by med Kolstrup, områderne Årslev, Brunde, Hjortkær, Kassø, Lunderup, Mjøls, Nørre Ønlev, Rudbøl, Rugbjerg, Rise, Søderup, Sønder Ønlev, fra områderne Stubbæk, Styrtom og Aabenraa skovbrugsdistrikter. Samtlige personer fra hæren, marinen og reserven, som endnu ikke har modtaget ordre om at stille.

Den 1 september 1914, eftermiddag kl. 3 i Aabenraa, By Teateret. De samme som i ovennævnte. Samtlige for garnisonstjeneste mandskaber og samtlige uddannede Landstormpligtige.

Den 2. september 1914, formiddag kl. 10 i Felsted, Free’s Kro. Områderne Bovrup, Felsted, Felstedskov, Røllum, Skobvølgaard, Svejrup, Stubbæk, uden Styrtom, Sønder Hostrup, Tombøll, Varnæs, Godsdistrikt Ladegaard uden Engskov, Ludwigsruh, Snorrum og Kokau.

Den 2. september 1914, eftermiddag kl. 3 i Kliplev, glæstgivergården Mørks Kro. Områderne Kliplev, Lundtoft, Perbøl,  Kelstrup, Tørsbøll, Holbøll herunder, Kjelstrup og Kjelstrupfelt, Vilsbæk, Gejlå, Øster Gejl, Bjerndrup, Søgaard.

Den 3. september 1914, eftermiddag kl 3 i Bolderslev, på banegården. Områderne Bjolderup, Bolderslev, Gåskjær, Hjolderup, Lautrup,  Mellerup, Raved, Smedager, Todsbøl, Uk, Vollerup

Den 4. september 1914, formiddag kl. 10 i Hellevad, Bandegårdshotellet. Områderne Andholm, Arndrup, Bedsdted, Hellevad, Hønkys, Hornsbyg, Hydevad, Klovtoft, Nørre Hostrup, Øbening, Ørslev, Østerterp.

Den 12. september 1914, formiddag kl. 10 i Gråsten, Hotel Stat Hamburg. Områderne Asbøll, Bækken, Gråsten, Hokkerup, Ladegårdskov, Rinkenæs, Godsbesiddelserne Ladegård, Engskov, Ludwigsruh, Snorrum og Kokau.

Flensborg, den 20. august 1914. Den Kongelige Distriktskommando.

kreisblatt for Aabenraa

17. august 1914. Bekendtgørelser: Disse skal melde sig i Kiel.

Senest ændret den 31. januar 2016 16:56

I kredsbladet for Aabenraa Kreds gøres det bekendt, hvem der i Værfts Divisionen 1. Afdeling skal melde sig i Kiel, hurtigst muligt:

De, der straks skal melde sig til i Kiel, er: den uddannede landstorm, alle officerer, vicedækofficerer, dækofficerer, sergenter, underofficerer såvel som skytter, maskingeværskytter, revolverkanonskytter, skibskokke, signalpersonale, sanitetspersonale, hurtigladningskanonskytter, afstandsmålere, votteliers, forvaltningskontorpersonale, rørmestre, sprængningspersonale, dykkere, telegrafister.

Dertil fra Marinereserven: radiotelegrafister, artillerimekanikere, elektronikmekanikere, sø-dykkere, uddannede maskinister, skibstalmestre samt marine vicedækofficerer og dækofficerer, der melder sig frivilligt.

Flensborg, den 17. august 1914. Den kongelige Distriktskommando

kreisblatt for Aabenraa

 

15. august 1914. Mænd, der har afsluttet deres værnepligt i årene 1896-1901, skal stille.

Senest ændret den 30. januar 2016 12:26

I kredsbladet for Aabenraa kredsen gøres det bekendt at:

Fra Landstorm Kompagniet er landeværnet på den første mobiliseringsdag blevet fritstillet som overskud.

Magistraten og de kommunale myndigheder for kredsen gør det bekendt for alle, at årgangene 1896, 1897, 1898, 1899, 1900 og 1901, som ikke var fyldt 39 den 31. marts 1914 skal stille med deres militærpapirer ved distriktskommandoen (Bezirkskommando) i Flensborg.

Aabenraa, den 14. august 1914. Den Kongelige Landråd Siemon.

kreisblatt for Aabenraa

13. august 1914. Kreisblatt: Opråb og bekendtgørelser

Senest ændret den 30. januar 2016 12:07

Kreisblatt des Kreises Apenrade bringer dagens opråb og bekendtgørelser:

Opråb til landmænd

Høsten af jordens afgrøder er nu en vigtig opgave for alle tyskere, der ikke skal stå overfor fjenden. Med udsigt til meget arbejde, har mange landarbejdere meldt sig. Frivillige i alle aldre og alle samfundslag har tilbudt sig som landmedhjælpere. 

Det gælder i denne tid om at bringe arbejdskraften derhen hvor der er brug for den. Alle landmænd der mangler arbejdskraft opfordres til at melde sig ved “Landwirtschaftskammer” eller sin lokale kommune.  […] 

 Bekendtgørelse til Landstormen

Efter ordre fra den Kongelige Distriktskommando Flensborg, bekendtgøres det at alle landsstormmænd bosiddende i Aabenraa Kredsen skal indtræffe sig på Rødekro Banegård den 15. august 1914 kl. 10 om formiddagen. Her vil nærmere informationer gøres bekendt.

Bekendtgørelse

Efter befaling fra Generalkommandanten for 9. Armekorps skal alle landsstormpligtige menige og officerer straks melde sig ved 1. “Werftdivision” i Kiel.

kreisblatt for Aabenraa

11. august 1914. De arresterede haderslev’ere ført til Rügen!

Senest ændret den 30. januar 2016 11:45

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

I Lørdags Eftermiddags blev ca. 30 af de i Haderslev og Østeregnen arresterede Danske ført fra Haderslev til Hamborg.

Det gjorde et ejendommeligt Indtryk at se dem i Optog blive ført til Banegaarden. Forrest en Vogn med Redaktør Matthiesen og Hustru foran i Vognen, i øvrigt en Bunke Pakkasser, og bag paa Redaktør Sabroe og Hustru. Efter Vognen gik saa alle de øvrige, hver forsynet med en lille Pakke Smørrebrød, der var leveret dem fra Fattiggaarden.

Paa Banegaarden tog Hustruerne Afsked med deres Mænd, og toget rullede afsted mod Syd. Først næste Formiddag ankom det til Hamborg. Fra Hamborg er de derefter førte til Rügen!

En af de mange Sønderjyder, der har maattet vandre i Fængsel i denne Tid, er Forpagter Evald paa Nybølgaard under Gram Gods. Alle hans Tjenestekarle havde faaet Indkaldelsesordre på nær to syttenaarige, forlyder det, og da disse ville forlade deres Tjeneste under Foregivende af, at de ville med i Krigen som frivillige, fraraadede han dem dette og søgte at formaa dem til at blive i deres Plads. Men da dette kom til Myndighedernes Kundskab, blev han straks arresteret og ført sydpaa.

[De følgende dages aviser er fyldt med meddelelser om yderligere arrestationer]
svendsen 001a
Redaktør Nicolai Svendsen var blandt de arresterede

 

2. august 1914. “Det hele udspinder fra en bagatel, som ingen er interesseret i.”

Senest ændret den 28. januar 2016 13:40

“Kære Lillesøster

Du længes vist efter at høre lidt fra os herhjemme. Der er jo også en hel del at melde, så jeg forskrækker dig vel ikke, når jeg går lige løs på tingene.

Det tegner til at blive alvor nu med krigen. Der er allerede indkaldt. I dag har vi første mobildag her i Tyskland. Jeg skal stille på 3. dag, altså tirsdag. Nikolaj skal stille straks og er allerede rejst i dag. Christine og han var lige hjemme et smut i går. De var ikke videre fornøjede. Nis har vi ikke hørt fra. Han er vel sagtens også i gang. Jeg skal også have skrevet til ham i dag, om det kan lade sig gøre.

Man ved jo næsten ikke, hvorhen man skal skrive. Til dig kan vi ikke skrive sådan uden videre. I går kunne man kun skrive åbne breve og postkort. I dag er det efter forlydende helt forbudt.

Da Anna Buhrkal er cyklet til Danmark i dag, fik jeg hende til at skrive et kort til dig derovre. Nu kommer imidlertid tante Jette herover med lille Hans. Hun mener at være i stand til at få dette brev over grænsen. (…).

Grænsen er delvist spærret. Danske undersåtter flygter, udvises, indespærres osv. Unge mænd indkaldes. Dags morgen rejste allerede ca. 30 her fra byen. Det er næsten udelukkende gifte mænd som Mathias Mygind, Anders Højer og så fremdeles. Du kan vel omtrent tænke dig, hvordan kvinder og børn forholder sig.

Man skulle næsten ikke holde sådan noget for muligt i vor oplyste tid. Jeg forstår ikke, at nogen kan påtage sig ansvaret derfor.

Det hele udspinder fra en bagatel, som ingen er interesseret i. Og vi må hjælpe et folk som vi … Nå, breve kan vel brydes i sådanne tider.”

9. jægerbataillons 3. kompagni på march fra Noyon til Dives omkring 1. april 1915. Adskillige sønderjyder gjorde tjeneste her ved jægerne fra Ratzeburg, bl.a. Peter Kræmer. Udover Ravnsgaard fra Christiansfeld, som har sendt dette kort hjem, nævner foruden Kræmer H. Kock, Mølby og H. Moos, Nybøl.