14. januar 1918. “Jeg havde størst Lyst til at løbe fra det hele”. Asmus Andresen på vej i krig

Asmus Andresen af årgang 1899 modtog sin indkaldelse i december 1917  og rejste i januar 1918 til Neubreisach i Elsass/Alsace, i dag Neuf-Brisach i Frankrig, for at blive uddannet ved artilleriet.

Næste Dag rejste vi videre over Uisen, Steinthai, Magdeburg og Kothen til Halle. Her maatte vi skifte Tog, og Dagen efter gik Rejsen videre over Weimar, Gotha, Schweinfurt, Heilbronn, Karlsruhe, Baden og Strasburg til Neübreisach, hvor vi ankom den 13. Januar, Kl. 12 om Natten. Ved nogle Soldaters Hjælp fandt vi henad Kl. 1 til Kasernen, men det var ikke her, vi skulde være, men fik dog Lov til at overnatte der. Dagen efter vandrede vi til Fods til Feltartilleriregimentet, som havde Kvarter en Mils Vej borte, og meldte os.

Jeg blev anbragt ved første Batteri. Det var paa høje Tid, thi jeg havde ikke mere at spise, og Saalerne begyndte at gaa af mine Støvler, Jeg blev straks iklædt noget gammelt Tøj, men Støvlerne var ny, fordi jeg, der har store Fødder, ikke kunde passe nogle af de gamle. Tillige fik vi udleveret 3 tynde Dækkener til Brug om Natten.

Kl. 5 om Eftermiddagen fik vi Kaffe; fra 6 —7 skulde vi gøre vort Tøj i Stand, og Kl. 9 skulde vi være i Seng. Dagen var gaaet temmelig rask, men derpaa fulgte en gruelig lang Nat. Jeg svøbte mig ind i mine Dækkener saa godt, som jeg kunde, men jeg frøs i den Grad, at det var umuligt at falde i Søvn.

Jeg mærkede for Alvor Forskellen paa at være prøjsisk Soldat og at ligge hjemme i den varme Seng, men disse Tanker, som jog gennem mit Sind, bragte ingen Varme. Hver halve Time saa jeg paa Klokken, men Tiden sneglede sig kun langsomt af Sted. Jeg havde størst Lyst til at løbe fra det hele, men det var lettere tænkt end gjort, og jeg maatte jo tage imod, hvad der vilde komme.

Med saadanne og lignende Tanker gik den første Nat. Kl. 6 om Morgenen kom en Sergent og brølede : »Aufstehn !«. Som afskudte Pile for vi ud af Sengen.

To Minutter efter kom Sergenten igen med en Bog i Haanden, hvori han opnoterede dem, der var syge. Derefter fik vi Kaffe. Fra Kl. 6—7 havde vi Læsning, fra 7—7½ lavede vi os færdige til Tjenesten. Fra Kl. 7½—11 havde vi saa Eksersits og Øvelse med gamle Bronzekanoner fra 1880. Fra Kl. 11—1 holdt vi Middag, fra 1 —5 Tjeneste, fra 5—6 drak vi Kaffe, fra 6—7 var det Pudse- og Sytime, Kl. 9 maatte vi atter i den kolde Seng.

Saaledes gik hver Dag de første 14 Dage.

Andresen, Asmus: Noget af, hvad jeg oplevede som tysk Soldat under Verdenskrigen (1921). (KB).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *