Tag-arkiv: hilsen

11. oktober 1918 – Hejmdal: Deserterede

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Indskrænket Drift

For at spare paa Driftsomkostningerne har Lojt Mejeri indskrænket Driften til hveranden Dag. 

Kreaturtyverier

I de sidste Par Uger er der hos Gaardejer Schwerdsfeger paa Rønhave ved Sønderborg efterhaanden stjaalet en Kavl til 100 Pund og fem Faar. Nogle Fiskere er mistænkt for Tyverierne.

Deserterede

I det sidste Nummer af “Offentlige Kundgørelser for Hertugdømmet Slesvig” efterlyses Underofficer Christian Karl Friedrich Wittenborn fra Rappenhagen i Greisswald i Preussen for Faneflugt.

Desuden efterlyses følgende Personer for at have forladt deres Troppeafdelinger uden Tilladelse: Landmand Johan Terkelsen fra Øster-Gasse ved Skærbæk, Karl Peter Ludwig Warcke fra Altona og Herbert Rudolf Dieckmann fra Rinteln.

 

Fra Felten


I Felten, den 1. Oktober 18 .

En venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte herude ved Fronten og derhjemme i Haab om et glædeligt Gensyn.

Anton Knudsen fra Aabenraa

Den 1. 10. 18.

Ønsker gennem dine Spalter at sende Venner og Bekendte hjemme og i Felten en venlig Hilsen.

Niels Petersen fra Bevtoft, f. T. paa et Lasaret i Saksen

Faldne

Enke Hedvig Mau  i Skibbrogadens “Gang” i Aabenraa modtog i Forgaars den sørgelige Meddelelse, at hendes Søn Jakob den 1. Oktober er falden paa Valpladsen. Han var i Foraaret 1917 sammen med 11 Kammerater flygtet fra russisk Fangenskab og efter mange Savn og Lidelser den 1. April ankommen til sit Hjem, hvorefter han snart atter blev indkaldt. En anden af Enke Mau’s Sønner har været savnet siden den 16. September 1914, og en tredje Søn ligger paa Lasarettet i Flensborg, hvor han har faaet det højre Ben amputeret.

Afdøde Kreaturhandler Frederik Jensens Enke i Gaaskærgade i Haderslev har ifølge “Dv.” modtaget det Sorgens Budskab, at hendes Søn Marius, er falden. Han var 36 Aar gammel, Købmand og gift. 

A. P. Damm og Hustru i Rødding meddeler, at deres Plejesøn Heinrich Rohde er falden paa Slagmarken i en Alder af 22 Aar.

Død af sine Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Andreas Ravn fra Løjtkirkeby er død af sin Saar.

Død paa Lasaret

Overpostbud J. Falk og Hustru i Haderslev meddeler, at deres Søn Martin efter længere Tids Sygdom, som han havde paadraget sig i Felten, er afgaaet ved Døden i Søndags Morges i en Alder af 24 Aar.

Saarede

Peter Møller, Søn af Købmand Christian Møller i Haderslev er ifølge “Schl. Grp.” bleven let saaret og bragt til Frankfurt ved Main.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Karl Mangelsen fra Uge, Laue Nissen fra Stevelt og Johan Theede i Arnum haardt saarede, medens Hans Jepsen fra Hønkys og Martin Juhl fra Fjelstrup meldes let saarede.

Savnede

Missionær Hans Richters Hustru paa Kirkegaardsvejen i Aabenraa har faaet Meddelelse om, at hendes Mand er savnet. Richter stod som Sanitets-Underofficer ved et Infanteri-Regiment. Efter hvad en Kammerat til ham meddeler, er han falden i Fangenskab.

Vejmand Niels Gram paa Jels Mark har ifølge “Dv.” faaet Postsager, som han havde sendt til sin næstældste Søn Andreas, tilbage med Paaskriften “savnet”. Han har omtrent gjort hele Krigen med, først i Øst og nu i Vest, som Sanitetsunderofficer. Det haabes, at han er i Fangenskab.

Ifølge den sidste preussiske Tabslsite er Christian Jensen-Nissen fra Hostrupskov savnet.

I Fangenskab

Arbejdsmand Schwendsens Hustru ved Nørreport Nr. 34 i Aabenraa har modtaget Efterretning om, at hendes Mand er bleven saaret og falden i engelsk Fangenskab. Schwendsen, der har været med siden Krigens Begyndelse og er Indehaver af Jernkorset, har været saaret én Gang tidligere.

Der er ifølge “Dv.” kommet Efterretning til Chausseevejmand Niels Gram paa Jels Mark fra hans yngste Søn Christian, at han har været i fransk Fangenskab siden 1. August.

(Læs hele Hejmdal fra 11. oktober 1918)

4. oktober 1918 – Hejmdal: Kirkeklokkerne og krigen

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Mælkepriserne vil blive forhøjede

Efter Forslag af Formanden for Landbrugskamret i Kiel vil, sandsynligvis efter at Græsningstiden er forbi, Prisen for Mælk og Mælkeprodukter blive forhøjet med 38 Procent. For mindrebemidlede børnerige Familier vil der blive stillet Midler til Raadighed, for at de kan faa billigere Mælk.

Kirkeklokkerne og Krigen

Fra Nybøl i Sundeved meddeles:

I Tirsdags blev den ene Kirkeklokke i Nybøl tagen ned af Klokketaarnet for at blive leveret til Hærforvaltningen. Efter at den i over 260 Aar har ringet for Sognets Beboere ved Gudstjenester saavel som ved festlige Lejligheder og Sørgehøjtider, maa den nu sandsynligvis ombytte dette fredelige Værk for at blive – som saa meget andet – et Offer for Verdenskrigen. Sognets Beboere ser med Sorg den gamle Klokke forsvinde. Det var fra først ikke Meningen, at den skulde leveres, men nu har man dog ikke mere kunnet holde Haanden over den.

Klokken er, efter hvad dens Paaskrift meddeler, bleven omstøbt af Melchersen i Flensborg i Aaret 1655.

Det tyske Fædrelandsparti

i Haderslev foranstalter paa næstkommende Mandag Eftermiddag et Møde i Ungdomshjemmet der i Byen, ved hvilket Landdagsmand Bacmeister vil tale om “Den tyske Sejrstillid og den amerikanske Fare.”


Fra Felten


I Felten d. 22. 9. 18.

Vil ad denne Vej sende en venlig Hilsen til Venner og Bekendte derhjemme og herude i Felten.

Sergent Hansen fra Blans.

Venlige Hilsener til alle Venner og Bekendte baade i vort kære Hjemland og i Felten.

Chr. Schnittgaard fra Ris-Hjarup

En venlig Hilsen til Slægt og Venner og Kammeraterne i Felten.

Anton Clausen fra Sønderborg.

I Haab om et lykkeligt Gensyn i vort kære Nordslesvig sendes en venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte.

Hans Bech fra Varnæs.

Skrevet d. 19. 9. 18

En venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte herude og derhjemme sender

Rudolf Jensen fra Ringenæs.

Venlige Hilsener til alle Venner i Hjemmet og til Kammeraterne ved Fronten.

Hans Hejsel fra Traasbøl.

En venlig Hilsen til Slægt og Venner derhjemme.

Gottlieb Lotzkat fra Aabenraa.

I Haab om et glædeligt Gensyn i vort kære Nordslesvig sendes mange venlige Hilsener til Venner og Bekendte, baade ude og hjemme. Vi er alle sunde og raske og i bedste Velgaaende.

Thomas Iversen fra Ladegaardskov.

Faldne

Familien Wortmann i Felsted har efter lang Tids Uvished modtaget den sørgelige Meddelelse, at Sønnen Thomas, der tjente som Underofficer ved Vestfronten, er falden den 20. November 1917. Der vil blive holdt Sørgegudstjenenste for ham paa hans Bryllupsdag.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Alfred Griesbach fra Ris ved Aabenraa og Paul Jørgensen fra Bovlund er faldne.

Forulykket

Christian Volquartzen, søn af Enke Volquartzen i Elmshorn, der tidligere boede i Aabenraa, er kommen af Dage ved at styrte ned med en Flyvemaskine. Den Forulykkede besøgte i sin Tid Realskolen i Aabenraa.

Kvæstet

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Peter Callesen fra Varnæs bleven kvæstet den 19. August i Fjor.

Saarede

Underofficer Iver Aarestrup, Søn af Andrea Aarestrup i Bjerndrup ved Stepping, som har været med siden Krigens Begyndelse, først i Øst, og sidste Efteraar i Vest, er ifølge “Dv.” for 14 siden bleven saaret af en Granatsplint i det ene Ben og i Ryggen, og ligger for Tiden i et Lasaret i Württemberg, men han er dog i Bedring. Han vil formodentlig faa en længere Orlov og komme hjem og hjælpe sin Moder lidt ved Landbruget. Iver Aarestrup har Jernkorset af 1. og 2. Klasse og den hamborgske Fortjenstorden.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Jørgen Andersen fra Aabenraa haardt saaret og Peter Lydiksen fra Aabøl og Thomsen Schmidt fra Brønlund let saarede.

Faaet en Fod amputeret

Otto Schallert fra Løjtkirkeby, der for nogen Tid siden faldt saaret i fransk Fangenskab, har faaet den ene Fod sat af; men ellers befinder han sig vel og han nyder en udmærket Pleje.

Dekoreret

Retssekretær Jensen fra Haderslev Landevej i Aabenraa, der staar som Landstormsmand ved Vestfronten, har ifølge “A. T.” faaet tildelt Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 4. oktober 1918)

29. august 1918 – Hejmdal: Æble-tyveri

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Efterbeskatninger

Hovedtoldkontoret i Haderslev offentliggør i disse Dage Bekendtgørelser om Efterbeskatning af Champagne, om Efterbeskatning af Mineralvande og kunstigt tilberedte Drikkevarer, om Efterbeskatninger af Vin og et Tillæg til Bekendtgørelsen om Vinskatteloven.

Nye Halvmark-Sedler

De nye Halvmark-Sedler, der er blevne tegnede til Broager Kommune og nu givne i Trykken, udmærker sig frem for mange lignende Sedler, der er i Omløb, ikke blot ved deres kunstneriske Udførelse, men især ved stærkere Papir.

Da der ogsaa hyppigt er Mangel paa Stillemønt af Metal, agter Broager Kommune med det første ogsaa at udgive kantede Metal-Nødpenge.

Æble-Tyveri

Snedkermester Thielberg i Dybbølgade i Sønderborg har i sin Have en Række Espaliertræer, der bugnede af de fineste Æbler. Forleden Nat har nu Tyveknægte afplukket det meste af Frugten og er forsvundne dermed.


Fra Felten


den 19. 8. 18.

En venlig Hilsen til alle Venner derhjemme og i Felten sender

Hans Iversen fra Broager.

I Felten, den 19. August 1918.

Kære “Hejmdal”!

Undertegnede Nordslesviger beder dig sende Venner og Bekendte derhjemme og i Felten de kærligste Hilsener.

Peter Lund fra Gram.

Mange venlige Hilsener til Venner og Bekendte derhjemme og Kammeraterne i Felten.

Karl Hansen fra Jels.

den 22. August 1918.

Kære “Hejmdal”!

Undertegnede to Nordslesvigere, som har været sammen i Felten omtrent i to Aar ved et og samme Regiment, og for Tiden er paa et Lasaret i Nürnberg, ønsker ad denne Vej at sende Venner og Bekendte hjemme og Kammeraterne ved Fronten en hjertelig Hilsen. Paa et lykkeligt Gensyn i vor kære Hjemstavn!

Carl Schmidt fra Varnæs og Knud Knudsen fra Hoptrup.

Faldne

Efter et helt Aars Uvished har Mathias Petersen og Hustru i Rødekro ifølge “A. T.” modtaget Meddelelse om, at deres Søn Anton er falden ved Vestfronten. For den Faldne, der blev 26 Aar gammel, vil der blive holdt Sørgegudstjeneste paa Søndag den 1. September i Ris Kirke.

Enke Sophie Skjellerup i Hægers Stiftelse i Haderslev har modtaget Meddelelse om, at hendes yngste Søn, Peter, der var gift og bosat i Hamborg, er falden den 3. August. Den Faldne, der blev 38 Aar gammel, havde deltaget i Krigen siden dens Begyndelse. En Broder til ham, som ligeledes er bosat i Hamborg, blev i sin Tid haardt saaret, men er nu saa vidt helbredet, at han kan tjene Udkommet som Gartner.

Der er ifølge “Dv.” kommet Meddelelse til Lærer Vestergaards Paarørende i Københoved om, at han er falden. Den Faldne, der var en Ung Mand, efterlader sig Enke. Han var vellidt af Befolkningen, dygtig og afholdt som Lærer. Jens Vestergaard var født i Emmerlev i Tønder Kreds. En Broder til ham er savnet, og en ligger haardt saaret.

Død i Fangenskab

Elsbeth Tonnesen, født i Lund, i Skodborg Skov har modtaget det Sorgens Budskab, at hendes Mand, Kresten Madsen Tonnesen, er afgaaet ved Døden i rumænsk Fangenskab. Den Afdøde blev 44 Aar gammel.

Savnede

Gaardejer Andreas Müller fra Aarslev ved Aabenraa, en Svigersøn til Gaardejer A. Fries der i Byen, har ifølge “A. T.” været savnet siden Begyndelsen af denne Maaned.

Gaardejer Schultz og Hustru i Aarslev fik ifølge “A. T.” i Søndags en Del Breve, som de havde skrevet til deres Søn, tilbage med Paaskriften “Savnet”. En anden Søn er falden for længere Tid siden.

 Bagermester Johannes Stender Jr. i Graasten, hvis ældste Søn Johannes i rigelig et Aars Tid har været i engelsk Fangenskab i Frankrig, har ifølge “A. T.” nu modtaget Meddelelse om, at hans anden Søn, Georg, har været savnet siden Kampen ved Matz og Lihons.

Saarede

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Peter Hojer fra Haderslev haardt saaret og Underofficer Hans Skeem fra Haderslev let saaret, men bleven ved sin Troppeafdeling.

I Fangenskab

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Christian Lausen fra Havervad falden i Fangenskab.

Hjemvendte fra Fangenskabet

En Brodersøn til Rentier Johs. Stender i Graasten, der i sin Tid har bygget den tyske Gesandtskabsbygning i St. Petersborg, har siden Krigens Udbrud været interneret i Rusland, men er nu med sin Familie ankommen til Graasten. Han er ganske vist født i Rusland, men er tysk Undersaat og maa som saadan nu stille sig til Militærtjeneste.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Niels Nielsen fra Haderslev vendt tilbage fra Fangenskab.

Dekorerede

Følgende Krigsdeltagere har faaet tildelt Jernkorset: Skomagermester Knud Cornett fra Aabenraa, der fornylig fik begge Ben brækket og nu ligger paa et Lasaret, Underofficer og Officers-Aspirant Thomas Jensen, Søn af Hjælpepostbud Jensen i Barkmøllegade i Aabenraa, der før sin Indkaldelse var Lærer i Ulkebøl, Parcellist Peter Nielsen fra Augustenhof ved Nordborg, der har været med siden Krigens Begyndelse, først ved Østfronten og nu ved Vestfronten, og Jens Petersen fra Toftlund.

(Læs hele Hejmdal fra 29. august 1918)

26. august 1918 – Hejmdal: Smughandel med skinke

Senest ændret den 3. januar 2019 10:00

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


For Smughandel med Skinke

er Handelsmændene Mathias Nissen i Felsted og Christian Sønnichsen i Bovrup ifølge “Fl. Ann.” af Amtsretten i Hamborg blevne idømte hver 3 Dages Fængsel og en Bøde paa 500 henholdsvis 250 Mark. 

Aflevering af Æg

Landraaden i Haderslev bekendtgør, at Fjerkræholderne i Kredsen til Trods for hans gentagne indtrængende Formaninger kun i utilstrækkeligt Maal er efterkomne deres Forpligtelse til at aflevere Æg. Fra Haderslev Kreds skulde der indtil nu have været afleveret 1,500,000 Æg, men der er kun blevet afleveret 1,300,00. De manglende 200,000 Æg maa, skriver Landraaden, ubetinget afleveres i de nærmeste Uger. Det ses hellere, at der afleveres flere end færre.


Fra Felten


d. 14. 8. 18.

Kære “Hejmdal”!

For dit regelmæssige Besøg herude takker vi dig mange Gange og beder dig sende en venlig Hilsen til alle derhjemme og Kameraterne ved Fronten.

Chr. Adolphsen fra Ris. fra Jels

Vilde gerne gennem “Hejmdal” sende en hjertelig Hilsen til Slægt og Venner, baade hjemme og ude.

Erich Erichsen fra Raved

I Haab om et glædeligt Gensyn sendes venlige Hilsener til Venner og Bekendte.

Peter Jespersen fra Over-Jersdal

Faldne

Overpostbud Hansen i Aabenraa har ifølge “A. T.” fra den Territorial-Delegerede for frivillig Sygepleje, Afdeling for krigsfangne Tyskere i Kiel, modtaget Meddelelse om, at hans Søn Peter i Henhold til en fransk Melding den 7. Maj er død paa Slagmarken ved Reims Nord. Den Faldne, der før sin Indkaldelse var Lærer i Harres ved Bredebro, tjente som Løjtnant ved Vestfronten og har hidtil været meldt savnet.

Lærer Johannsen og Hustru i Hvidding meddeler, at deres Søn Peter den 7. August om Eftermiddagen kl. 2.30 er falden under de haarde Kampe i Frankrig.

Død af Sygdom

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Mads Andersen fra Erlev er død af Sygdom.

Saarede

Gaardejer Iver Knudsen og Hustru i Hoptrup har ifølge “Dv.” faaet Meddelelse fra deres Søn Knud om, at han i de sidste haarde Kampe er bleven let saaret og ligger paa et Lasaret bag ved Fronten.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste meldes Hans Jørgensen fra Nørre-Ønlev saaret, medens Niels Bødtker fra Rødding, Peter Damm fra Kliplev og Peter Jespersen fra Jernhyt er let saarede.

Savnede

Alfred Hansen, næstyngste Søn af Enke Hansen i Badstuegade Nr. 5 i Haderslev, er ifølge “S. G.” bleven meldt savnet efter de sidste haarde Kampe ved Vestfronten.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Anton Lassen og Jakob Snor fra Hjerting savnede.

I Fangenskab

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Løjtnant Niels Petersen fra Haderslev falden i Fangenskab.

Forfremmet

Godsejer Schlink fra Nygaard ved Aastrup er ifølge “Schl. Gr.” bleven forfremmet til Reserveløjtnant ved Matros-Artilleriet.

Dekoreret

Heinrich Dall, en Søn af Over-Postkonduktør Dall paa Klingbjerg i Aabenraa, der tidligere har været saaret og nu har været med i de haarde Kampe ved Vestfronten, er ifølge “A. T.” den 13. August bleven dekoreret med Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 26. august 1918)

14. august 1918 – Hejmdal: Mistet deres preussiske undersåtsret

Senest ændret den 30. oktober 2019 16:56

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Tillæg til Enkepensionerne

Fra 1. Juli faar Efterladte efter Militærpersoner af den lavere Klasse fra den nuværende Krig, som modtager Krigsenkepension, et Tillæg til Krigsforsørgelsesgebyrerne. Forudsætning derfor er, at de Efterladte har faaet eller faar Familieunderstøttelse. Tillæggene er uden Hensyn til den Afdødes Tjenestegrad maanedlig: for en Enke 8 Mark for et faderløst Barn 3 og for et forældreløst Barn 4 Mark, som skal betales forud.

Efterladte efter Militærpersoner af lavere Klasser fra den nuværende Krig, som faar Krigsenkepension eller Understøttelsen for fader- eller forældreløs Børn, men ikke faar eller har faaet Familieunderstøttelse, kan med Virkning fra 1. Juli, naar der er Trang dertil, faa Tillæg til deres Pensioner. Det samme gælder for Efterladte efter Militærpersoner af de lavere Klasser fra tidligere Krige, som faar Understøttelse.

Den forøgede kaninavl

giver ifølge “A. T.” Landmændene i Nærheden af Graasten Anledning til at anke over, at der plukkes for meget Grønt paa deres Kløvermarker.

Mistet deres preussiske Undersaatsret

I “Haderslev Kredsblad” for den 9. August navngives der 144 unge Mænd fra Haderslev Kreds, som i Medfør af Statsundersaatsloven af 22. Juli 1913 den 22. Juni 1918 har mistet deres preussiske Undersaatsret.

De nævnte unge Mænd har forladt Landet uden Tilladelse for at unddrage sig deres Værnepligt.


Fra Felten


Kiev d. 5. 8. 1918.

Kære “Hejmdal”!

Tak fordi du ogsaa naar herud til mig og bringer mig Nyt hjemme fra det kære Nordslesvig og fra Kamerater i Felten. Hjertelig Hilsen til Venner hjemme og Kammeraterne ude.

Thomas Dinesen fra Jels.

den 5. 8. 18.

Kære “Hejmdal”!

Agter hermed gennem dine Spalter, at sende alle Venner og Bekendte derhjemme og herude en hjertelig Hilsen i Haab om Gensyn derhjemme i vort kære lille Nordslesvig.

Nis Johannsen fra Toftlund

En venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte fra

W. Nissen fra Aabenraa

d. 5. 8. 1918

To Svogre, som er truffet sammen i Ukraines Hovedstad, sender alle Venner og Bekendte en hjertelig Hilsen

Christian Petersen fra Toftum paa Rømø og N. E. Nissen fra Bov.

I Felten d. 7. August 1918

Kære “Hejmdal”!

Undertegnede ønsker ad denne Vej at sende alle Venner og Bekendte derhjemme og i Felten de kærligste Hilsener. Jeg er sund og rask.

Iver Toft fra Østerløgum

En venlig Hilsen til Venner og Bekendte hjemme og i Felten.

Jes Davidsen fra Dybbøl Mark.

“Hejmdal” bedes bringe alle Venner og Bekendte en venlig Hilsen fra

Lorenz Thomsen fra Kiding.

Ogsaa jeg ønsker ad denne Vej at sende Venner og Bekendte hjemme og ude en venlig Hilsen

Peter Møller fra Fæsted.

Falden

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, Jørgen Andersen II fra Uldal og Jens Slipsager fra Grønnebæk ved Jels er faldne.

Død af sine Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jens Thomassen fra Aabenraa, der har været haardt saaret er død af sine Saar.

Tilskadekommen ved Uheld

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Knud Cornett fra Aabenraa er kommen til Skade ved et Uheld.

Saarede

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefreiter Peter Boisen fra Vollerup Mark i Aabernaa Kreds og Gefrejter Andreas Jynsk fra Løjtkirkeby er let saarede.

I Fangenskab

Bankbud Hede og Hustru i Lindegade i Haderslev har ifølge “Dv.” modtaget den glædelige Efterretning, at deres eneste Søn, som har været savnet siden den 16. Juli, er falden i fransk Fangenskab. Han har selv skrevet, at han er usaaret og har det godt. Den unge Mand er Skorstenfejersvend og har lært hos Skorstenfejermester Erichsen i Haderslev.

Hjemvendte fra Fangenskab

Gefrejer Otto Deckmann fra Rødekro er ifølge “A. T.” vendt tilbage fra Fangenskab.

Søren Ferslef fra Arnum, der under Krigen har været tre Aar i russisk Fangenskab, er nu i disse Dage vendt hjem igen. Ferslev har Orlov i 2 Maaneder.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Martin Tiedemann fra Øster-Løgum er vendt tilbage fra Fangenskab.

Dekorerede

Jakob Thansen fra Røllum i Ensted Sogn, der tjener ved et rhinsk Infanteri-Regiment, og Georg Andresen, Søn af Rentier W. Andresen i Erlevgade i Haderslev, der er sysselsat paa et Feltlasaret, har faaet tildelt Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 14. august 1918)

14. juni 1918 – Hejmdal: Når fjendtlige flyvere lander

Senest ændret den 8. juli 2018 11:31

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Et Mathias Hübsch-Legat

paa 100,000 Mark er oprettet af Købmand Mathias Hübsch i Flensborg og er blevet stadfæstet af Regeringen. Legatet, som er anbragt i Krigslaan, skal forvaltes af en Bestyrelse med Overpræsidenten som Formand, mens Handelskamret og Haandværkskamret i Flensborg indstiller tre Medlemmer til Overpræsidentens Godkendelse, og disse vælges for tre Aar ad Gangen. Legatets Formaal er at yde Hjælp til unge begavede Købmænd, Haandværkere, Industridrivende, Kunstnere eller Kunsthaandværkere til deres Uddannelse i Indlandet eller Udlandet.

Naar fjendtlige Flyvere lander

Paa Foranledning af Krigsministeriet offentliggøres følgende:

Fjendtlige Flyvemaskiner er hidtil gentagne Gange gaaede ned paa denne Side af de fjendtlige Linjer, dels fordi de har maattet foretage Nødlandinger, dels fordi de ikke har vidst, hvor de var. Flyvemaskinernes Besætning gør saa for det meste Forsøg paa at ødelægge Flyvemaskiner og at flygte. Hvor dette ikke er lykkedes for dem, skyldes det som Regel Militær- eller Civilpersoners beslutsomme Indgriben. Denne Indgriben er tit forbundet med Fare for Liv og Lemmer og kræver særlig Omsigt og Uforfærdethed. Der maa over for Befolkningen henvises til, hvor vigtigt det er straks at faa fat i de fjendtlige Flyvere og helt eller delvist at bjærge Flyvemaskinen. Derfor synes det ikke blot billigt, men ogsaa formaalstjenligt, at de Civilpersoner, som har gjort sig særligt fortjente ved at anholde Flyverne eller bjærge Flyvemaskinerne, roses offentligt og faar en passende Pengebelønning.

Ingen nedsættelse af brødrationen

Den af os for nylig bragte Meddelelse om, at den ellers fra den 16. Juni af bebudede Nedsættelse af Brødrationen ikke vilde komme til at gælde for Aabenraa Kreds, stadfæstes nu ogsaa af “Apenrader Tageblatt”. Den ugentlige Mængde af 2000 Gram pr. Hoved af Befolkningen vil ogsaa fremdeles kunne tildeles, da Kredsen har de dertil nødvendige Drøjelsesmidler, som Kartoffelpræparater o. s. v., i tilstrækkelig Mængde til sin Raadighed.

Derimod forlyder der ikke noget om Tillægssukkerets Skæbne. 

For at forhindre Smughandelen

og Hamstringen paa Øen Før skal fra nu af alle Postpakker og alle de Bortrejsendes Bagage indleveres aabne.


Fra Felten


d. 5. 6. 1918.

Undertegnede to Nordslesvigere, der har truffet hinanden, sender Slægt og Venner derhjemme i vort kære Nordslesvig og i Felten de hjerteligste Hilsener.

Underofficer Philipsen fra Varnæs og Skytte Johann Petersen fra Bovrup

 

d. 29. 5. 1918.

Undertegnede Nordslesviger sender de hjerteligste Hilsener til Familie, Venner og Bekendte, hjemme og ude.

Jørgen Bonde fra Stevning.

 

En hjertelig Hilsen til Slægt, Venner og Bekendte, baade hjemme og i Felten.

Peter Petersen fra Majbøl.

 

Mange venlige Hilsener til Slægt og Venner derhjemme og Kammeraterne ved Fronten.

Peter Nissen fra Rørkær ved Tønder.

 

d. 3. 6. 1918.

Tak for Modtagelsen af “Hejmdal”, der holder mig paa det løbende med alt, hvad der passerer derhjemme. Sender hermed en Hilsen til alle Venner og Bekendte.

Mathias Friedrichsen fra Brem ved Rødding.

 

En venlig Hilsen sender

Max Kröhs fra Flensborg.

 

Faldne

Maskinbygger L. P. Dall i Brorsbøl ved Haderslev har modtaget den sørgelige Efterretning, at hans yngste Søn, Peter, er falden den 11. April.

For den Faldne, der blev 25 Aar gammel, vil der blive holdt Sørgegudstjeneste paa Søndag den 16. Juni om Formiddagen Kl. 10. i  Starup Kirke.

Der er atter kommet et Sorgens Budskab fra Felten, at en ung dygtig Mand er falden, nemlig en Søn af Landmand B. P. Birkedal i Jels Skov. Mens han var hjemme, drev han Forældrenes Landejendom. Ifølge “Dv.” er der endnu 3 ældre Sønner med i Hæren, og en Svigersøn er tidligere falden.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Karl Rudolph fra Ørslev, der ifølge privat Meddelelse var meldt i Fangenskab, er falden den 23. April 1917.

Død ved et Ulykkestilfælde

Axel Lind fra Branderup er den 17. April død ved en Jernbaneulykke i Ukraine. Han efterlader sig Hustru og en lille Søn.

Claus Hansen og Hustru i Jægerup har modtaget det Sorgens Budskab, at deres eneste Søn, Jørgen, er forulykket den 21. Maj. For den Afdøde, der blev 23 Aar gammel, vil der blive holdt Sørgegudstjeneste paa Søndag den 16. Juni om Eftermiddagen Kl. 2 i Jægerup Kirke.

Døde af deres Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Philipsen fra Ringenæs og Gefrejter Lauritz Tækker fra Sønderballe er døde af deres Saar.

Saarede

Landmand Thomas Thomsen fra Roost i Arrild Sogn er ifølge “Dv.” den 30. Maj paa Vestfronten bleven saaret af en Flyverbombe i begge Arme, under højre Knæ og i Maven. Han ligger paa et Krigslasaret i Nordfrankrig; hans Tilstand er dog saaledes, at han selv har skrevet til sin Moder, Enken Maren Thomsen.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Reserveløjtnant Hans Behrendsen fra Bodum, Officers-Stedfortræder Alfred Grunnert fra Raahede, Thomas Hjort fra Hjerndrup, Nis Jensen fra Svejrup, Reserveløjtnant Peter Johannsen fra Grødebøl, Johan Lorenzen fra Hygum, Adolf Nehlsen fra Rødding, Alexander Olsen fra Gramby, Hans Pries fra Bæk, Hans Schlaikjer fra Sønder-Hostrup, Karl Thomsen fra Aabenraa, Gefr. Hans Wonsbeck fra Over-Aastrup, Gefr. Marius Vonsild fra Mastrup, Jørgen Kruse fra Hellevad og Gefr. Nis Schmidt fra Tiset let saarede; de to sidstnævnte er blevne ved deres Troppeafdelinger. Chresten Hansen fra Haderslev er bleven saaret den 23. April 1917.

Savnet

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Vicefeldwebel Carl Maj fra Haderslev savnet.

Forfremmet

Degn og Førstelærer Kühl fra Uge er ifølge “A. T.” bleven forfremmet til Vice-Feldwebel. Kühl har siden August i Fjor været Indehaver af Jernkorset.

Dekorerede

Maler August Fynsk, en Søn af Politibetjent Anders Fynsk i Markgade i Aabenraa, der har været med siden Krigens Udbrud, har under den sidste Tids haarde Kampe ved Vestfronten erhvervet sig Tapperhedsmedaillen. Han var i Forvejen Indehaver af Jernkorset.

Følgende Krigsdeltagere har faaet tildelt Jernkorset: Købmand Peter Jessen fra Aabenraa, der er med paa den østlige Krigsskueplads, Typograf Ehlert fra Aabenraa, der før sin Indkaldelse arbejdede ved “Apenrader Tageblatt”, Jørg. Paulsen, Søn af Musikdirektør Paulsens Enke ved Nørreport i Aabenraa, der tjener som Underofficer ved Vestfronten, og Fisker Franz Beister fra Haderslev, der i Forvejen var Indehaver af den meklenborgske Tapperhedsmedaille.

 

(Læs hele Hejmdal fra 14. juni 1918)

11. juni 1918 – Hejmdal: Undvegen fra russisk fangenskab

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Sæbekogning i Hjemmet

Ministeren gør opmærksom paa, at det er forbudt at koge Sæbe i Hjemmet, hvilket endnu sker, især paa Landet. Alt Fedtaffald skal tilføres den Raafedtafdeling, som er bleven oprettet af “Krigsudvalget for Olie og Fedt af Dyre- og Planteriget”.

Det mindes tillige om, at det under Straf er forbudt alle Privatfolk at have fedtholdige Vaskemidler.

Undvegen fra russisk Fangenskab

Landmand Hansen fra Stollig ved Aabenraa, der har været i russisk Fangenskab i 2½ Aar, er i Januar Maaned i Aar undvegen fra Fangenskabet og nu ankommen til de tyske Tropper i Waschau.

Han var efter tidligere forgæves Forsøg flygtet sammen med 7 Kammerater, men undervejs var de komne fra hverandre. Hansen blev sammen med én af Kammeraterne paagreben og bragt til Moskva, hvorfra det saa omsider lykkedes ham at flygte igen.

Forpurret Flugt

Forleden Dag saa Skovfoged Wehding fra Møllekjær ved Aabenraa to russiske Fanger snige sig langs med Aarslev Skov. Da de forekom ham mistænkelige, gik han dem i Møde og standsede dem. De to Russere fulgte villige med. De fortalte, at de var undvegne fra Omegnen af Slesvig og allerede havde været undervejs i en halv Snes Dage. De havde villet til Danmark og troede, at de nu var ved den danske Grænse. De havde endnu et lille Stykke Brød hos sig.

Krigens Tilskikkelser

Gaardejer og Kommuneforstander Johan Friedrichsen i Kværs modtog fornylig gennem “Røde Kors” den Meddelse, at hans yngste Søn, Otto, der havde tjent som Skytte ved en Maskingevær-Afdeling, den 27. April var falden i engelsk Fangenskab. Han var bleven saaret i det højre Haandled og i det venstre Ben. Fra hans Troppeafdeling har Forældrene nu faaet tilsendt Jernkorset.

En anden af Friedrichsens Sønner, Lorenz, der stod ved et Infanteri-Regiment, var for kort Tid siden hjemme paa Orlov. Ifølge en Meddelelse fra en Ven af ham har han nu været savnet siden den 28. Maj.

En tredje Søn, Nis, der ligeledes var Infanterist, faldt allerede den 26. September 1915 paa Valpladsen ved Vestfronten.

En fjerde Søn, Johan, rejste i Sommeren 1914 som Købmand til Sibirien. Da han ankom til sit Bestemmelsested, var Fjendtlighederne allerede udbrudte, og han har siden siden da været interneret i Sibirien som Civilfange.

En femte Søn endeligt Heinrich staar som Skytte ved et Maskingevær-Kompagni paa Vestfronten.      

Paa Grund af Brødrationens Nedsættelse

bliver Sukkerrationen foreløbig fordoblet i Flensborg, idet der efter en Bekendtgørelse fra Magistraten i Tiden fra 10. Juni til 7. Juli faas 360 Gram paa hvert Kort.


Fra Felten


I Felten d. 23. 6. 18.

I Haab om at vi maa vende sunde og raske tilbage til vort kære Nordslesvig sendes en hjertelig Hilsen til Venner og Bekendte.

Skytte Hans Møller fra Skovby paa Als.

 

Vilde gerne ad denne Vej sende Venner og Bekendte, hjemme og i Felten, en venlig Hilsen.

Skytte Jens Frederiksen fra Sønderborg.

 

den 4. 7. 1918.

Kære “Hejmdal”!

Bedes om at sende Venner og Bekendte de kærligste Hilsener fra

Peter Buchard fra Stubbæk.

 

I Felten d. 3. 7. 18.

Venner og Bekendte, baade hjemme og i Felten sendes en kærlig Hilsen. Paa et lykkeligt Gensyn!

Johannes Hedelund fra Hjartbro.

 

d 4. Juli 1918.

Hermed sendes Venner og Bekendte i Hjemme og i Felten de hjerteligste Hilsener fra to Nordslesvigere, som har truffet hinanden i et Lasaret.

Martin Nielsen fra Haderslev og Christian Wollesen fra Aabenraa.

 

Faldne

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Heinrich Krogh fra Bækken ved Graasten er falden. Ligeledes meddeles det, at Karl Andersen fra Genner, der hidtil har været meldt savnet, er falden den 5. August 1917 og at Peter Hansen fra Skovbølling er død den 9. November 1917.

 Saarede

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Hans Quorp fra Aabenraa, Underofficer Alfred Andresen fra Aabenraa og Martin Markmann fra Løjtkirkeby let saarede; de to sidstnævnte er forblevne ved deres Troppeafdelinger.

Tilbage fra Fangenskabet

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Friedrich v. Essen fra Jægerup vendt tilbage fra Fangenskabet.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Claus Clausen fra Aarø og Gefr. Niels Nielsen fra Hundegade ved Skærbæk vendt tilbage fra Fangenskab.

Bud fra Fangenskabet

Bager Peter Jensen i Haderslev har ifølge “Dv.” i Tirsdags modtaget et Brev fra en Bekendt paa Sjælland, dateret den 2. Juli, der meddeler, at han har modtaget et Brev fra en Dansker, der er vendt hjem fra Rusland, og den hjemvendte Dansker har truffet Bager Jensens Søn, Peter, som har været i russisk Fangenskab siden 20. Oktober 1915, og 2 andre Slesvigere, nemlig Julius Reinick fra Haslev (Haderslev eller Harreslev?) og Hansen fra Ringenæs. Han traf de 3 Slesvigere i Moskva, hvor de var blevne ansatte i en Stentøjsfabrik. De havde det efter Forholdene godt, kun kneb det med Maden, men det gør det for alle i Rusland.

Forfremmede

Den ældste Søn af Redaktør Jessen ved “Apenrader Tageblatt” i Aabenraa, der tjener ved et Artilleri-Regiment ved Vestfronten, er bleven forfremmet til Vice-Vagtmester i Reserven.

Nis Mathiesen, Søn af Nicolai Mathiesen i Nørre-Hostrup ved Rødekro, der tjener ved et Infanteri-Regiment ved Vestfronten, er bleven forfremmet til Gefrejter.

Dekoreret

Walter Tækker, Søn af Snedkermester Tækker i Haderslev, har faaet tildelt Jernkorset. Han fik det ifølge “Schl. Grp.” overrakt paa samme Dag, som hans ældre Broder i Aaret 1915 blev dødelig saaret.

 

(Læs hele Hejmdal fra 11. juni 1918)

7. juni 1918 – Hejmdal: Ingen korrespondance med Amerika

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Ingen Korrespondance med Amerika

“Wolffs Bureau” meddeler fra Berlin:

Det svenske “Røde Kors” i Stockholm har overrakt en officiel Tilkendegivelse fra det amerikanske Røde Kors, i hvilken det bekendtgøres, at enhver Forbindelse mellem tyske Slægtninge eller Venner i Amerika og Tyskland er strengt forbudt efter de amerikanske Love. En Tysker, som i Amerika prøver paa at sende Breve til sine Paarørende i Tyskland, umiddelbart eller gennem neutrale Hjælpeforeninger, straffes med Fængsel. Ligeledes gør de Personer sig strafbare, som modtager Breve fra Tyskland umiddelbart eller gennem Neutrale. En Undtagelse gælder kun for Krigsfangerne i Amerika eller omvendt, og da maa de sædvanlige Veje benyttes. Paa Grundlag af denne Meddelse maa det indtrægende fraraades at føre nogen Korrespondance med tyske Civilpersoner i Amerika, i disses egen Interesse.

Udmærkelse

Raadmændene Andersen og Aschenberg i Aabenraa har faaet tildelt Fortjenstkorset for Krigshjælp.

Lærer Joh. Carstensen paa Kirkegaardsvejen i Aabenraa er bleven dekoreret med den finske Frihedsmedaille.

En Forening af Krigsbeskadigede

oprettedes i Onsdags Aftes ved et afsluttende Møde i Nis Juhls lille Sal i Haderslev for Haderslev og Omegn. Foreningen er fuldstændig upolitisk, baade i partipolitisk og religiøs Henseende. Dens Formaal er at varetage de Krigsbeskadigedes Tarv paa alle Omraader.

Latinskole-Overlærer Dr. Jessen blev ifølge “Dv.” Formand, Forretningsleder Zimmermann Næstformand, og Tobaksspinder Grünert Sekretær, Olesen Kasserer. Desuden fik Købmand M. Boss endnu Sæde i Bestyrelsen, og til Slutning valgtes der yderligere to Bisiddere og to Revisorer.

Begravet i hjemlig Jord

I Onsdags Eftermiddags jordfæstedes paa Tyrstrup Kirkegaard under meget stor Deltagelse Erik Lauesen, eneste Søn af Gaardejer Lauesen i Fauervraa ved Kristiansfelt, der for 2 Maaneder siden afgik ved Døden som Følge af sine Saar.

Erik Lauesen fik sit Banesaar den 25. Marts, da de i et Skovbryn i Frankrig om Aftenen var i Færd med at bygge deres Telte. En Granatsplint saarede ham haardt i Ryggen, i den højre Underarm og i Sædet. Han bragtes til et Feltlasaret, fra hvilket han selv endnu skrev en kort Meddelse til Faderen om det passerede. Brevet var stemplet den 30. Marts. Den 1. April dikterede han en Kammerat et Brev til Faderen, i hvilket han meddelte ham, at han var i Bedring og haabede at komme til et Lasaret i Tyskland, naar han kunde taale at blive transporteret. Den næste Efterretning, som meddelte Sønnens Død den 6. April, kom derfor Faderen saa meget mere overraskende. Døden havde efter Stabslægens Skøn været uafvendelig som Følge af det store Blodtab, som Erik havde lidt, inden han kom paa Lasarettet.


Fra Felten


d. 31. 5. 18.

Kære “Hejmdal”!

Undertegnede Nordslesviger sender igennem dig de bedste Hilsener til Venner og Bekendte derhjemme og i Felten.

Johs. Enemark fra Vedsted.

 

Undertegnede sender en hjertelig Hilsen til alle Venner og Bekendte.

Nicolaus Hansen fra Visby

 

En venlig Hilsen til alle derhjemme og Kammeraterne ved Fronten.

Josias Styrk fra Mollerup ved Visby.

 

I Haab om et lykkeligt Gensyn i vort kære Nordslesvig sendes en hjertelig Hilsen til Venner og Bekendte.

Jens Iversen fra Adserballe.

 

Venlige Hilsener til alle derhjemme og Kammeraterne ved Fronten. Paa et godt og glædeligt Gensyn derhjemme!

Mathias Petersen fra Hestehave paa Als.

 

Falden

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Mathiesen fra Østergejl er falden.

Død i Fangenskab

Under Felttoget i Fjor Sommer mod Rumænien forsvandt Teglværksejer Paul Kael fra Vestenskov ved Haderslev. Han havde været indkaldt i et Par Aar og deltaget i haarde Kampe i Rusland. I Foraaret 1917 kom han ned til den sydlige Valplads, hvorfra der efter nogen Tids Forløb meddeltes, at han var savnet. Trods alle Henvendelser til Oplysningskontorerne var det ikke muligt at faa nærmere Efterretning. I mange Maaneder gik hans Hustru og haabede paa, at han skulde findes i rumænsk Fangenskab. Forleden modtog hun imidlertid ifølge “Dv.” Meddelse om, at hendes Mand var død allerede i Juli Maaned i Fjor efter at være bleven haardt saaret og falden i rumænsk Fangenskab. Der havde to Kammerater, en Sydtysker og en Lippe-Detmolder taget sig af den Saarede; men han døde allerede samme Dag om Aftenen og blev begravet af Rumænerne.

Afdøde Paul Kael har ejet Teglværket i Vestenskov i otte Aar. Tidligere var han i mange Aar sysselfat paa Sabroes Teglværk. Han var født i Aastrup. En Mindegudstjeneste afholdes Søndagen den 9. Juni Kl. 3 i Tyrstrup Kirke i Forlængekse med Gudstjenesten.

Retslig erklæret for død

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Martin Frank fra Hyrup, der hidtil har været meldt savnet, retslig er erklæret for død.

Saarede

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Sygebærer Niels Hansen fra Over-Jersdal haardt saaret og Vilhelm Brandt fra Jels, Hans Dall fra Aabenraa, Julius Decker fra Aarøsund og Gefr. Hans Thomsen fra Anslet let saarede; sidstnævnte er bleven ved sin Troppeafdeling.

Ifølge Marinens sidste Tabsliste er Underofficer Johannes Karottki fra Aabenraa haardt saaret.

I Fangenskab

 Skrædder Frandsen paa Friskmark ved Gramby modtog i Lørdags et Kort fra sin Søn Mads, der har været savnet i flere Maaneder, med Meddelse om, at han er usaaret i engelsk Fangenskab.

Dekoreret

Flyverløjtnant Johannsen, Søn af Rentier Andreas Johannsen ved Jordkær Station, der har fremtagende Rekognoscerings-Flyveture ved Vestfronten, er ifølge “A. T.” bleven dekoreret med Jernkorset af første Klasse. 

 

(Læs hele Hejmdal fra 7. juni 1918)

31. maj 1918 – Hejmdal: Sønderjyske navne på kirkegården

Senest ændret den 4. juni 2018 9:27

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Kontrollering af alle Værnepligtige 

For at der kan gennemføres en fuldstændig Kontrollering af alle Personer i den værnepligtige Alder, skal

a, de, der er dømte til Tugthusstraf,
b, de, der ved Straffedom er fjernede fra Hæren eller Marinen, og
c, de, der er straffede med Tab af de borgerlige Æresrettigheder for en bestemt Tid,

for saa vidt de er fødte den 2. August 1869 eller senere, enten mundtlig eller skriftligt under Vedføjelse af deres Militærpapirer melde sig hos Distriktskommandoen, Værelse Nr. 43, i Tiden fra 30. Maj til 5. Juni 1918.   

Brugte Seletøj

Magistraten i Aabenraa meddeler, at der af Militærforvatningen er stillet en Del brugte Seletøjer til Disposition for Landbruget.

Landmænd kan anmelde, hvad de denne Retning har Brug for, paa Krigsøkonomistedet i Aabenraa, hvor der er Begæringsformularer at faa.

Sørgegudstjeneste

I Gaar Eftermiddags blev der i Missionshuset i Løjt holdt Sørgegudstjeneste for Andreas Ravn  fra Løjtkirkeby og Laurids Tækker fra Barsmark, Huset var fyldt til sidste Plads. 

Stødt paa en Mine og sprunget i Luften

Der er i Fredags indtruffet den sørgelige Efterretning, at Skipper Vilhelm Lorenzen fra Augustenborg med sin Skonnert “Real” ud for Skagen er løben paa en Mine og forlist.

Skibet, der var undervejs fra Lysekiel til Hamborg med en Ladning Granitsten, havde en Besætning paa fire Mand, da det sprang i Luften, og hele Mandskabet skal være omkommet.

En Broder til Skipperen, der sejlede i Skonnertens Kølvand, var Øjenvidne til Katastrofen uden dog at kunne frelse nogen.

Anmeldelse til Lægdsrullen

Landraaden i Haderslev opfordrer de Værnepligtige, der er fødte i Aaret 1901 til straks hos Kommuneforstanderen at melde sig til Lægdsrullen, saasnart de har fyldt det 17. Leveaar.


Fra Felten


1. Pinsedag 1918

Undertegnede sender en hjertelig Hilsen til alle Venner og Bekendte.

Johannes Clausen fra Klovtoft.

 

En venlig Hilsen til alle derhjemme og Kammeraterne ved Fronten.

L. Jensen fra Skovbøl

 

En venlig Hilsen til Venner og Bekendte, baade hjemme og ude.

L. v. Qualen fra Egvad

 

I Haab om et lykkeligt Gensyn i vort kære Nordslesvig sendes en hjertelig Hilsen til Venner og Bekendte.

Jens Bøttger fra Stepping.

 

Hermed en venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte.

L. Friedrichsen fra Kværs.

 

Venlige Hilsener til Venner og Bekendte.

Jakob Petersen fra Røllum.

 

Ønsker ad denne Vej at sende Venner og Bekendte en Hilsen.

Peter Petersen fra Tornbjerg paa Als.

 

Venlige Hilsener til alle derhjemme og Kammeraterne ved Fronten. Paa et godt og glædeligt Gensyn derhjemme!

W. Lausen fra Lysabild.

 

Fra Vestfronten

“Vestsl. Tidende” har modtaget følgende:

Den 19. Maj 1918.

Min Ven P. Jepsen og jeg var i Gaar, Pinsedag, ude paa en Spadseretur. Efter en Times Gang naaede vi til en større By R-, hvor vi fandt en stor Kirkegaard. Vi fandt der en Del bekendte nordslesvigske Navne, som vi her vil meddele:

Vicefeldwebel Christian Petersen, 10. Kompagni J.-R. 190, født 31. 3. 90, falden den 14. 6. 17.; Vicefeldwebel Paul Beck, 1. M. G. K. I.-R. 190, født den 1. 5. 91, falden den 14. 6. 17.; Underofficer K. Witt, R.-I.-R. 84, 10. Komp., født den 17. 3. 86, falden den 25. 5. 17; Alfr. Gottschalk, 2. M. G. K. R.-I.-R. 228, født 98, falden den 5. 12. 17; F. R. Schmidt, I.-R. 21, født den 19. 2. 98, falden den -, A. Seiffert, I.-R. 471, født den 2. 4. 98, falden den 18. 11. 17; Skytte J. Jørgensen, Gram, Haderslev Kreds, 3. M. G. K. R.-I.-R. 84, født den 8. 10. 94, falden den 26. 5. 17; Skytte P. Otzen, 2. M. G. K. R.-I.-R. 86, født den 8. 7. 97 i Maasbøl, falden den 28. 5. 17; Skytte Hugo Clausen, 3. M. G. K. I.-R. 84, født den 3. 9. 92, falden den 25. 5. 17; Musketer L. Kamradt, R.-I.-R. 84, født den 1. 11. 96, falden den 25. 5. 17.

Naar deres Paarørende derhjemme i Nordslesvig vil vide noget nærmere om deres Grave og disses Beliggenhed, er vi gerne rede til at meddele dem det. Tilligemed bringer vi gennem Avisen alle Venner og Bekendte en Hilsen og et kærligt Levvel. P. Christiansen, Vejter Gaske ved Skærbæk og P. Jepsen, Mjolden ved Skærbæk.

Faldne

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Christ fra Rødding, Underofficer Niels Nielsen fra Ris Mark, August Sørensen fra Haderslev og Gefr. Niels Hansen fra Klovtoft er faldne.

Død af sine Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Heinrich Knudsen fra Stollig er død af sine Saar.

Saarede

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Nielse Ebbesen fra Jels, Charles Ebsen fra Hovslund og Ewald Lorenzen fra Aabenraa let saarede.

Forfremmede og dekorerede

Johannes Krøger, Søn af Arbejdsmand Krøger i Nygade i Aabenraa, der før sin Indkaldelse var Hjælpepostbud i Øster Terp og for Tiden befinder sig paa et Lasaret, er bleven forfremmet fra Underofficer til Sergent og har samtidig faaet tildelt Jernkorset.

Andreas Hansen fra Gaaskær ved Bolderslev, en Svigersøn til Landmand Michael Nielsen i Nygade i Aabenraa, er bleven forfremmet til Underofficer og samtidig dekoreret med Jernkorset.

Forfremmede

Lærer Jensen, Søn af Postmedhjælper Jensen i Barkmøllegade i Aabenraa, er ifølge “A. T.” i disse Dage bleven afkommanderet fra Vestfronten til Lybæk som Officers-Aspirant for at gennemgaa et Kursus og er samtidigt bleven forfremmet til Underofficer. Lærer Jensen var indtil sin Indkaldelse stedfortrædende Lærer i Ulkebøl.

Landmand Lorenz Closter fra Stollig ved Aabenraa har bestaaet Officers-Eksamen og er samtidigt bleven forfremmet til Vice-Feldwebel.

Sanitets-Underofficer Lausen fra Løjtkirkeby er bleven forfremmet til Sergent.

Dekoreret

Vice-Feldwebel Niels Petersen fra Bevtoft, der under Stormen den 21. Marts blev haardt saaret og for Tiden ligger paa et Lasaret i Sedan, er bleven dekoreret med Militær-Fortjenstkorset. Han var i Forvejen Indehaver af Jernkorset af anden og første Klasse.

 

(Læs hele Hejmdal fra 31.5. 1918)

5. april 1918 – Hejmdal: Påske-hilsner fra fronten

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Indkvarterings-Pengene

for Infanteriet i Aabenraa anvises for Marts Maaned i Morgen, Lørdag den 6. April, fra Klokken 11 til 1 paa Politikontoret der i Byen.

Fiskerbaade

Magistraten i Aabenraa meddeler, at alle Ejere af Fiskerbaade indtil den 10. April skal lade sig indtegne i den hos Havnemesteren fremliggende Fortegnelse under Angivelse af Antallet af deres Baade for at kunne faa den foreskrevne Betegnelse tildelt.

Tyvekomplot (Dv.)

I Vinterens Løb er der i Omegnen af Jels, t. E. Grønnebæk og Hennekedsdam, bleven stjaalet adskillige Ting, særligt Fødevarer.

Mistanken var rettet mod en attenaarig Dreng, hvis Fader for nogen Tid siden er indvandret til Egnen sydfra, og omsider lykkedes det ogsaa Politiet at komme paa Spor efter Gerningsmændene. Det var et helt lille Tyvekomplot af store Drenge omkring Syttenaarsalderen.

Hovedmanden, den attenaarige Dreng, blev anholdt og indsat i Fattiggaardens Arrestlokale; men om Natten brød han ud og flygtede nordpaa. Siden har Tyverierne hørt op.

Ved Nævningeretten i Toftlund

forhandledes i Onsdags under Forsæde af Amtsdommer Heess og med Amtsforstander Rüss som offentlig Anklager, medens Kommuneforstander Christensen fra Galsted fungerede som Nævninger, følgede Sager:

Fru Ibsen fra Lundsmark var anklaget for i December Maaned i Fjor at have slagtet uden Tilladelse. Under Antagelse af formidlende Omstændigheder, fordi Manden er i Felten og hun sidder med en stor Børneflok, lød Dommen paa en Bøde paa 60 Mark.

Helvig Behrent fra Øbjerg havde faaet en Bøde paa 300 Mk., fordi hun i Fjor havde slagtet uden Tilladelse, men havde krævet retslag Afgørelse. Bøden blev nedsat til 100 Mark.

Tjenestekarl Anton N. Hansen fra Vesterbæk blev idømt en Bøde paa 120 Mk., fordi han var gaaet over Grænsen, uden som dansk Undersaat at have foretaget nogen Afmeldelse.

Gaardejer Niels Mikkelsen fra Astrup fik en Bøde paa 300 Mark, fordi han i Fjor havde taget over Højestepris for Kartofler. Ved Bødens Fastsættelse toges der Hensyn til, at Mikkelsen er en formuende Mand.

Slagter Petersen fra Stærbæk blev idømt en Bøde paa 100 Mark for at have undladt at aflevere Fedtstoffer fra Slagtningen.

Stort Fund (T. Z.)

To Lærlinge fra Højer fandt kort før Paaske paa Chausseen i Nærheden af Tønder en Tegnebog med 5000 Mark i og Militærpapirer tilhørende en Mand fra Visby.

Da de bragte Ejeren Tegnebogen, havde han endnu ikke opdaget, at han havde tabt den. Han gav dem 5 Mark i Findeløn, men skal have lovet senere at give dem mere.


Fra Felten


d. 22 marts 1918

Slægt og Venner derhjemme sendes hermed en venlig Hilsen og Ønsket om en glædelig Paaske.

Peter Paulsen fra Skovbøl

 

Mange venlige Hilsener til Slægt og Venner. Paa et godt Gensyn derhjemme!

Christian Møller fra Kirkegaardsvejen i Aabenraa.

 

I Felten d. 22. 3. 18.

Vi beder Bladet om at overbringe Venner og Slægtninger derude og hjemme vor hjerteligste Paaskehilsen, med Ønsket om et Glædeligt Gensyn.

Laue J. Bill fra Ris-Hjarup.

 

En hjertelig Paaskehilsen til Slægt og Venner. Paa Gensyn i vort kære Nordslesvig.

Asmus Juhler fra Svejrup.

 

I Haab om et lykkeligt Gensyn sendes Venner og Bekendte venlige Paaskehilsener.

Chr. Lassen fra Kværs.

 

Faldne

Møller Overgaard i Sverdrup i Øsby Sogn har ifølge “Dv.” modtaget det Sorgens Budskab, at hans Søn Mads, der tjente ved et Maskingevær-Kompagni, er falden.

Landmand Christian Hede fra Langetved ved Rødding, der deltog i Krigen som Landeværnsmand, er falden i den sidste Tids voldsomme Kampe paa Vestfronten. Den Afdøde var ugift.

Død af sine Saar

Fru Schulz i Aabøl modtog anden Paaskedag den sørgelige Efterretning, at hendes Mand er død af de Saar, han for nogle Dage siden fik ved Fronten.

Retslig erklæret død

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefreiter Iver Lydiksen fra Lunding retslig er erklæret for død.

Saarede

Viggo Hartmann, Søn af afdøde Blikkenslagermester Hartmann i Haderslev, er ifølge “Schl. Grp.” bleven saaret af et skud i den venstre Overarm.

Jens Jønsson fra Seggelund, der har været med i de sidste Dages haarde Kampe, har ifølge “Dv.” skrevet hjem, at han er bleven saaret i Halsen af en Shrapnellkugle. Han ligger i et Lasaret nede i Tyskland.

Landmand Wolter fra Hjertingskov ved Rødding er bleven saaret under den sidste Tids svære Kampe ved Vestfronten.

Gefreiter Jens Weismann fra Hygum Mark er bleven saaret for anden Gang, denne Gang haardt af et Skud igennem højre Bryst og Lunge. Han ligger nu paa et Feltlasaret.

I Bedring

Landmand Jørgen Skovmand fra Hjertingskov, der, som meddelt, sidst i Februar blev haardt saaret i Ryggen ved Vestfronten og henligger paa et Lasaret i Mühlheim i Egnen ved Essen, er nu i langsom fremadskridende Bedring, meddeler han sine Forældre.

I Fangenskab

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Peter Thomsen fra Dybbøl Mark og Simon Fisker fra Jels, der hidtil har været meldt savnede, faldne i Fangenskab.

Forfremmede

To Svigersønner af Sabelmagermester Hünersen i Aabenraa, Hermann Mommen og Heinrich Schelling, af hvilke den Førstnævnte staar i Tyrkiet og den Sidstnævnte i Frankrig, er ifølge “A. T.” blevne forfremmede til Sergenter.

Mathias Christiansen fra Felsted er bleven forfremmet til Underofficer.

P. Schmidt fra Præstegade i Haderslev er ifølge “S. G.” ligeledes bleven forfremmet til Underofficer.

Nikolaj Petersen fra Rejsby er ifølge “B. T.” bleven forfremmet fra Underofficer til Sergent.

(Læs hele Hejmdal fra 5. april 1918)

3. april 1918 – Hejmdal: Sønderjyde tages til fange i Østafrika

Senest ændret den 11. oktober 2018 9:26

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Beslaglæggelse af Indretningsgenstande

Den 26. Marts 1918 er en Bekendtgørelse traadt i Kraft, hvorved Beslaglæggelse, Ekspropriation og Anmeldelsespligt for Indretningsgenstande af Kobber, Kobberlegeringer, Nikkel og Nikkellegeringer, Aluminium og Ting anordnes. Beslaglæggelsen og Tvanstægten udstrækker sig til bevægelige og indmurede Genstande af mangfoldigste Art i Huse, Beboelses- og Forretningslokaler, Befordringsmidler og lignende; de ramte Genstande er ved Navn opførte i § 3 af Bekendtgørelsen.

Ordlyden af Bekendtgørelsen kan ses i Landraads- og Borgmesterkontorerne, hos Politimyndighederne og de kommunale Metalsamlingsteder.

Ingen Pakkeforsendelser

af nogen Art maa foreløbig finde Sted til Vestfronten, meddeles der officielt.

Gas- og Kokspriserne

Magistraten i Aabenraa gør opmærksom paa, at Prisen for Gas er bleven forhøjet fra 23 til 30 Penning pr. Kubikmeter og at Prisen for Koks er stegen fra 2 Mark 10 Penning til 2 Mark 50 Penning pr. Hektoliter. For Automatgas vil der blive opkrævet et tilsvarende Tillæg.

Mælkerationen for Løjtkirkeby

er bleven nedsat til 2 Liter Skummetmælk om Ugen til hver Person.

“Danske Kro” i Løjtkirkeby

er af Myndigheder bleven lukket for et Tidsrum af to Maaneder.

Foderknapheden

er meget stor, ogsaa i Jels, og enkelte vil nu straks efter Paaske slaa deres Kreaturer paa Græs.


Fra Felten


d. 21. Marts 1918.

Sender hermed alle Venner og Bekendte en hjertelig Hilsen og Ønsket om en glædelig Paaske

Dominicus Jepsen fra Ruglykke ved Nordborg.

 

I Felten den 22. 3. 1918.

Sender ad denne Vej Venner og Bekendte derhjemme og i Fronten ønsket om en glædelig Paaske.

Christen Høj fra Holm ved Nordborg.

 

d. 23. 3. 18

Undertegnede Alsinger sender alle Venner og Bekendte de bedste Hilsener i Haab om et godt Gensyn paa vort kære Als.

Peter Petersen fra Hørup.

 

Tak til Bladet, fordi det regelmæssigt besøger os. Venlige Hilsener til alle Venner og Bekendte.

Christian Hansen fra Tandsholm.

 

d. 21. 3. 1918.

Ønsker hermed alle Venner og Bekendte derhjemme og ved Fronten en glædelig Paaske. Paa Gensyn i vort kære Nordslesvig!

J. Toft fra Søndergade i Aabenraa.

 

d 22. 3. 1918.

En glædelig Paaske ønskes ad denne Vej Venner og Bekendte herude ved Fronten og hjemme i det kære Nordslesvig af

Smedemester J. Rasmussen fra Avnbøl.

 

I Felten d. 22. 3. 1918.

Undertegnede Nordslesviger sender hermed Venner og Bekendte derhjemme saavel som ved Fronterne en hjertelig Hilsen.

Erik Petersen fra Vestergaard ved Gabøl.

 

En hjertelig Paaskehilsen til alle Venner og Bekendte.

Jens Jørgen Christensen fra Flensborg.

 

I Haab om et lykkeligt Gensyn sendes Venner og Bekendte en hjertelig Hilsen.

Peter Jørgensen fra Solkjær ved Haderslev.

 

Skrevet den 26. Marts 1918.

Først siger jeg Bladet mange Tak, fordi det altid ankommer saa bestemt hver Dag. Dernæst sendes Familien, Venner og Bekendte derhjemme og Kammeraterne ved Fronten mange venlige Hilsener og Ønsket om en glædelig Paaske i Haab om, at vi maa ses igen derhjemme i vort kære Nordslesvig.

Willy Heilemann

 

Død paa Lasaret

Chefen for Firmaet Stein og Meyland i Sønderborg, Fritz Hasselmann, er afgaaet ved Døden paa et Feltlasaret i Pskow efter en kort men haard Sygdom, som han havde paadraget sig paa den østlige Krigsskueplads. Han efterlader sig Hustru og Børn.

Saarede

Alfred Rasmussen, en Søn af Overpostkonduktør Rasmussen i Mølleforte i Aabenraa, er ved et Stormangreb paa en Landsby ved Somme bleven saaret i venstre Haand. Han befinder sig for Tiden i et Lasaret bag Fronten.

Ewald Lorenzen, Søn af Bogholder Erich Lorenzen i Aabenraa, der er Gartner i Rørkjær ved Tønder, er den 21. Marts bleven saaret i det højre Laar af en Maskingeværkugle. Kuglen sad, da han den 25. Marts skrev til os, endnu i Laaret.

Løjtnant Riis fra Hagenbjerg, der tjente som Maskingevær-Fører i en Stormbataillon ved Vestfronten, har ifølge “S. Z.” meddelt sine Forældre fra et Feltlasaret, at han under et Stormangreb den 21. Marts er bleven saaret af et Skud i det ene Laar.

Chr. Knudsen fra Storegade Nr. 66 i Haderslev, Søn af tidligere Gaardejer Andreas Knudsen i Langkjær, er ifølge “Dv.” for en 14 Dages Tid siden bleven saaret i Brystet. Andreas Knudsen har endnu en Søn og en Svigersøn med ved Fronten.

Otto Crüger, Søn af Blikkenslagermester Crüger i Højgade i Haderslev, der tjener som Vice-Feldwebel, er bleven let saaret.

I Fangenskab

Maskinist-Applicant Heinrich Bartram, Søn af Gæstgiver Bartram i Sønderborg, der i sin Tid kom med et Hjælpeskib til Tysk-Østafrika, hvor han senere tog Del i Beskyttelstroppens Kampe, og som nu havde været savnet i lang Tid, har ifølge “S. Z.” fra Dar-Es-Saalem skrevet hjem til sine Forældre, at han den 23. December er falden i engelsk Fangenskab.

En Søn af Murer Andersen paa Naffet Nr. 8 i Haderslev, der er bleven meldt som savnet, er ifølge en Meddelelse fra “Røde Kors” falden i fransk Fangenskab.

Paa Hjemvejen

I Efteraaret 1916 faldt Peter Blom, Søn af Hjuler Peter Blom i Brandsbøl paa Als, i russisk Fangenskab og kom til Ukraine. For nogle Dage siden har hans Forældre ifølge “S. Z.” faaet Meddelelse fra ham fra Obesa, at han befinder sig paa Hjemvejen.

Dekoreret

Husar-Sergent Petersen, en Søn af Gaardejer Petersen paa Friselt ved Kværs, der for nylig blev saaret i en Kamp med den røde Garde og for Tiden ligger paa et Lasaret i Magdeburg, har ifølge “A. T.” faaet tildelt Jernkorset af første Klasse.

(Læs hele Hejmdal fra 3. april 1918)

20. September 1917 – Milert Schulz:“ Mig gaar det jo ogsaa indtil nu rigtig godt og er Gud skee Tak sund og rask“

Senest ændret den 27. december 2017 12:04

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.  Schulz sendte hilsner hjem i anledning af mors fødselsdag.

Feldpostbrief til Frau Anna Schulz Hellewatt poststemplet 20.9.17.

Min Kjære elskede Moder!

Guds rige Velsinelse og Fred være med os alle. Amen!

I Anledning af din 39. Aars Födselsdag den. 1. Okt. Ønsker jeg dig hermed Guds rige Velsignelse og at han maa erholde dig endnu i mange Aar Kjære Moder, at du maa faa Lov at fejre denne dag ofte sammen med vor Kjære Far og os dine Börn. Herren skal have Tak for alle den Naade som han har bevist imod dig i de Aar som er henrunden. Ja hvor har den naadige Gud ikke velsignet vort heele Hjem med megen godt og for alting med Sundhed. Ja det er mere end vi kan bede og takke ham for. Men som han siger i sit Ord: Söger först Guds Rige og hans Rætfærdighed saa skal alle Ting Tillægges Edder. Vi usle Mennesker er ofte tilbøjeligge til at see paa os selv, og vil gjöre allting a fegen Kraft og Fornuft, men vi kommer ikke vidt dermed, som man jo har erfaret mange gang.

Matte den Helligaand dog gjøre os det mere og mere klar at kun med Guds Hjelp kan vi komme fremmed i Verden og kun i Gud har vi alt vad vi ejer og har. Maarre det altid være saadan at han baade er den förste og sidste Tanke i os, og at vi kun du af sit Ord söger Kraft. Hvile og Fred og at vi derved maa mere og mere lære at vandre paa den Vej som han vil have at vi skal gaar. Saa vil det heele ogsaa blive meget lettere for os at tage imod alt var ahn saa end sender os enten det er godt eller ondt og saa tage imod det med et takkende Hjerte. Men det vigtigeste er dog at vi tilsidst maa havne alle hjemme i de evige Boliger hvor der hverken er Synd eller Skam eller Utugt eller Krieg eller Nöd med kun Jubel og Glæde.

Naade og Fred og hvor vi engang skal synge med Davids Harpespil Guds Navn til Ære. Vor vil det blive herlig engang. Ja vi som er Guds Börn har noget sotrt ivendte. Naar vi ogsaa vilde hetenke os det mere saa vilde dette Jordeliv ogsaa blive os meget lettere. Men vi er jo et Folk født i Synd og vi slet ikke er den Naade verd som Gud har velsignet os med saa rigeligen indtil denne Stund. Derfor vilde Herren ogsaa i Naade lade sit Lys skinne over os at vi ogsaa maa staa som et lille Lys i denne mörke kolde Verden og bekende sit for dem som endnu ikke har Øjnene opladt for ham og sit Ord. Han er det nok værd. Herren give at vi alle med hverandre maatte engang samles hjemme hos ham i Evigheden.

Mig gaar det jo ogsaa indtil nu rigtig godt og er Gud skee Tak sund og rask. Blodt min Mave er lidt i uorden med det bliver vel nok bedre med Tiden. Har det jo ellers rigtig godt her. Varmen er heller ikke saa slemt mere. For et par dage siden slog Vejret om paa engang saa der pludselig kom Regn og en Kuld med saa man virkelig fryste. Nu er det dog bleven lidt varmere igjen. Men Varmen holder man jo nok ud blodt denne Krieg dog smart var tilende saa syntes mig jo enda nok om det helle Levnet som Soldat, men man forekommer sig kun som et halt Menneske herude i Felten, og saa hernede i denne af lutter Bjerge omringede Egn forekommer man sig som heelt afskaaren fra det heele. Men forhaabentlig er det snart forbi med denne Elendighed saa at vore Kirkeklokker snart maa forkynde den Fred som saa mange længes efter. Vor vil det blive en herlig dag for os Soldater naar vi förstkan begynde at pakke vort Skrammel sammen og komme hjem. Naar man saa kommer hjemkörende med Jernbanen vil der ellers blive Glæde men ogsaa saa mangt et Moderøje vil søge forgjeves i den store Mængde af Soldater om ogsaa ikke hendes Sön skulde være deriblandt, men ak nej hun finder ham ikke for han er jo falden for mange eller for kort Tid siden og saa kommer först Sorgen og Smerten rigtig frem.

Men Gud give at vi engang naar der er Slut at vi alle maa faa lov igjen at komme hjem til Eder mine Kjære. Blodt Broder Matthias matte blive forskaanet for denne Jammer og Elendighed som hersker paa saadan en Vallplads. Men Gud vil i Naade holde sin beskærmende Haand over ham og mig og os alle og beskytte os i de mange Farefulde Stillinger som man saa ofte kommer i som Soldat enten det saa er her i Felten eller Garnisonen.

Fra Söster Mie og Br. Matth. modtog jeg igaar et Kort. Die kommer vel alle hjem til Födselsdag saa hils dem allesammen. Jeg vilde ogsaa nok havde været i Eders Mitte og faa et godt Koppe Kaffe og et godt Styk Kage. Men den Dag kan jeg nok kikke i Maanen og tænke mig det helee Födselsdaggæst. Men nu jeg haaber dog at jeg faar en lille KAge herned sendt at jeg da ogsaa smager noget deraf. Haaber dog du ikke tør fejre den næste Aar i Kriegen.

I forgaars modtog jeg dit kjære Brev fra den 9/9. og takker dig mange gange derfor. Seer at i nu endelig har modtaget mit Ankomstbrev. Ja det varer enda en lille Tid inden Postsagerne kommer hjem hernede fra. Tak for Pærerne som er afsendt til dit kommer. Ellers er der ikke nogen Nyt at fortelle. Solen skinner dejlgi i dag og Flyvemaskinerne surrer og brummer igjennem Luften. Di vil naturlig over at sig god Morgen til Franskmanden. Her vor vi ligger er det ellers heelt rolig vi mærker ikke megen til Krieg her, hvad vi jo ogsaa nokkan holde ud.

Nu til Slut vere du saa hermed hjerteligst Hilset min Kjære Moder og Tak for alt godt som du har bevist imod mig indtil nu, med et inderlig kys fra mig din hengivne Sön.

Milert.

Ogsaa mange Hilsener til min Kjære Fader og Söskende. Lad det heele nu smager Eder godt. Hils ogsaa Tante Mie og Onkel Jens.

(Breve i privateje)