Tag-arkiv: enke

14. august 1918 – Hejmdal: Mistet deres preussiske undersåtsret

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Tillæg til Enkepensionerne

Fra 1. Juli faar Efterladte efter Militærpersoner af den lavere Klasse fra den nuværende Krig, som modtager Krigsenkepension, et Tillæg til Krigsforsørgelsesgebyrerne. Forudsætning derfor er, at de Efterladte har faaet eller faar Familieunderstøttelse. Tillæggene er uden Hensyn til den Afdødes Tjenestegrad maanedlig: for en Enke 8 Mark for et faderløst Barn 3 og for et forældreløst Barn 4 Mark, som skal betales forud.

Efterladte efter Militærpersoner af lavere Klasser fra den nuværende Krig, som faar Krigsenkepension eller Understøttelsen for fader- eller forældreløs Børn, men ikke faar eller har faaet Familieunderstøttelse, kan med Virkning fra 1. Juli, naar der er Trang dertil, faa Tillæg til deres Pensioner. Det samme gælder for Efterladte efter Militærpersoner af de lavere Klasser fra tidligere Krige, som faar Understøttelse.

Den forøgede kaninavl

giver ifølge “A. T.” Landmændene i Nærheden af Graasten Anledning til at anke over, at der plukkes for meget Grønt paa deres Kløvermarker.

Mistet deres preussiske Undersaatsret

I “Haderslev Kredsblad” for den 9. August navngives der 144 unge Mænd fra Haderslev Kreds, som i Medfør af Statsundersaatsloven af 22. Juli 1913 den 22. Juni 1918 har mistet deres preussiske Undersaatsret.

De nævnte unge Mænd har forladt Landet uden Tilladelse for at unddrage sig deres Værnepligt.


Fra Felten


Kiev d. 5. 8. 1918.

Kære “Hejmdal”!

Tak fordi du ogsaa naar herud til mig og bringer mig Nyt hjemme fra det kære Nordslesvig og fra Kamerater i Felten. Hjertelig Hilsen til Venner hjemme og Kammeraterne ude.

Thomas Dinesen fra Jels.

den 5. 8. 18.

Kære “Hejmdal”!

Agter hermed gennem dine Spalter, at sende alle Venner og Bekendte derhjemme og herude en hjertelig Hilsen i Haab om Gensyn derhjemme i vort kære lille Nordslesvig.

Nis Johannsen fra Toftlund

En venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte fra

W. Nissen fra Aabenraa

d. 5. 8. 1918

To Svogre, som er truffet sammen i Ukraines Hovedstad, sender alle Venner og Bekendte en hjertelig Hilsen

Christian Petersen fra Toftum paa Rømø og N. E. Nissen fra Bov.

I Felten d. 7. August 1918

Kære “Hejmdal”!

Undertegnede ønsker ad denne Vej at sende alle Venner og Bekendte derhjemme og i Felten de kærligste Hilsener. Jeg er sund og rask.

Iver Toft fra Østerløgum

En venlig Hilsen til Venner og Bekendte hjemme og i Felten.

Jes Davidsen fra Dybbøl Mark.

“Hejmdal” bedes bringe alle Venner og Bekendte en venlig Hilsen fra

Lorenz Thomsen fra Kiding.

Ogsaa jeg ønsker ad denne Vej at sende Venner og Bekendte hjemme og ude en venlig Hilsen

Peter Møller fra Fæsted.

Falden

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, Jørgen Andersen II fra Uldal og Jens Slipsager fra Grønnebæk ved Jels er faldne.

Død af sine Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jens Thomassen fra Aabenraa, der har været haardt saaret er død af sine Saar.

Tilskadekommen ved Uheld

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Knud Cornett fra Aabenraa er kommen til Skade ved et Uheld.

Saarede

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefreiter Peter Boisen fra Vollerup Mark i Aabernaa Kreds og Gefrejter Andreas Jynsk fra Løjtkirkeby er let saarede.

I Fangenskab

Bankbud Hede og Hustru i Lindegade i Haderslev har ifølge “Dv.” modtaget den glædelige Efterretning, at deres eneste Søn, som har været savnet siden den 16. Juli, er falden i fransk Fangenskab. Han har selv skrevet, at han er usaaret og har det godt. Den unge Mand er Skorstenfejersvend og har lært hos Skorstenfejermester Erichsen i Haderslev.

Hjemvendte fra Fangenskab

Gefrejer Otto Deckmann fra Rødekro er ifølge “A. T.” vendt tilbage fra Fangenskab.

Søren Ferslef fra Arnum, der under Krigen har været tre Aar i russisk Fangenskab, er nu i disse Dage vendt hjem igen. Ferslev har Orlov i 2 Maaneder.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Martin Tiedemann fra Øster-Løgum er vendt tilbage fra Fangenskab.

Dekorerede

Jakob Thansen fra Røllum i Ensted Sogn, der tjener ved et rhinsk Infanteri-Regiment, og Georg Andresen, Søn af Rentier W. Andresen i Erlevgade i Haderslev, der er sysselsat paa et Feltlasaret, har faaet tildelt Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 14. august 1918)