Tag-arkiv: hamstring

25. oktober 1918. Grisefoder

Peter Wolter fra Varnæs gjorde garnisonstjeneste i Saarlouis

Det var i Oktober 1918. Jeg var paa dette Tidspunkt i Garnison i Saarlouis, hvor Opfyldnings afdelingen for 13. Jægerregiment laa.

Jeg var gift og boede privat i en lille By udenfor Saarlouis. En Dag kom Løjtnant von der Heiden, en daarlig Soldat, men ellers et prægtigt Menneske, og spurgte mig, om jeg kunde tænke mig at flytte ind i en Tjenestebolig ved Kasernen.

Jeg blev lidt overrasket, for jeg var klar over, at der ingen Lejlighed var ledig, og bad om nærmere Forklaring. Ja, det var, for at jeg som Befalingsmand kunde føre Tilsyn med livet i Kasernen. Samtidig lod han skinne igennem, at en letlevende Dame skulde fraflytte sin Lejlighed.

Imellem mit Flyttegods var der ogsaa to Grise, som jeg fik anbragt i Hestestalden. Selv om det var ulovligt, gik det paa dette Tidspunkt. Da der intet Korn kunde købes, var Fodringen et ret vanskeligt Problem, men jeg regnede med at faa lidt Køkkenaffald. Der var jo nok af det, — mente jeg da. Jeg maa indrømme, at jeg blev lidt lang i Ansigtet, da min Anmodning om at faa lidt Affald blev en glat Afvisning.

Jeg ønskede saa en nærmere Begrundelse for Afslaget. Til min store Overraskelse kom jeg til det Resultat, at 4-5 Vagtmestres Koner fedede Svin i stor Stil. De havde tre, fire Grise i Stien, ja, en af dem havde endda fem Grise. Disse Fruer var blevet enige om (maaske med lidt Bestikkelse) at rane alt, hvad der hed Madrester. Ikke nok med det, men en stor Del blev byttet med andre rare Ting hos Civilbefolkningen.

Jeg skal forsøge at gøre Billedet klart ved at oplyse, at mindst 25 Befalingsmandskoner ikke kunde faa saa meget som en Smule til et mindre Hønsehold. Denne Fordeling af Livets Goder fandt jeg lidt forkert. Jeg talte med Kasernekommandanten om det. Han var helt uvidende om dette Forhold og ønskede omgaaende en Bedring paa dette Omraade, og jeg blev sat til at organisere en retfærdig Fordeling af Affaldsprodukterne.

Paa mit Forslag kom der om Aftenen en Dagsbefaling med følgende Ordlyd:

Al Afhentning af Køkkenaffald indtil videre forbudt! Alle, som ønskede Affald, fik nu et Kort, som gav Indehaveren Ret til Afhentning af det. Kortet blev ved Afhentning datostemplet. Det var jo mindre godt for Storforbrugeren, men til Gengæld var der mange, som var henrykte over den nye Ordning.

Dagen efter stod Storforbrugerne nede i Haven og drøftede den nye Situation, medens andre smilende mødte med deres Forbrugerkort. Jeg kan endnu se tre, fire Par Øjne, som forsøgte at gennembore mig, da jeg kom forbi. Da Vagtmesteren fuld af Skadefryd aabnede Vinduet og raabte: Wolter, hvad har De gjort? Hvad skal Svinene nu leve af?« — ja, da var det, som om alt gik i Kog hos dem, det nu gik ud over.

Foderkassen var tom, Grisene blev sultne. Der var kun een Udvej: sælge, og det omgaaende. Det blev saaledes Afslutningen paa en Storproduktion af Flæsk.

En af mine Grise paa omkring 90 kg blev solgt, og en anden — trods Forbud — slagtet.

Dagen derpaa mødte en Gendarm og ønskede at tale med Vagtmesteren. Gendarmen ønskede Oplysning om, hvem der havde slagtet.

Diskussionen blev kun kort. Vagtmesteren erklærede: »Uden for Kasernen maa De gribe ind, men indenfor er det mig, der bestemmer Farten!«

Og derved blev det. Venskabet blev bevaret, og det endte med, at Vagtmesteren inviterede Gendarmen til en Skat med mig som tredie Mand. Den begyndte dog med en bedre Middag: Svinesteg af min Gris, Kartofler og Grøntsager fra Vagtmesterens Have. Vor gode Ven, Gendarmen, nød Middagen med god Appetit, men han maatte til Gengæld ofre nogle Mark paa Skatens Alter.

DSK-årbøger, 1957

16. september 1918. H.C. Brodersen: “Der er blevet bevilliget 3 Dages Orlov, men jeg maa ingen faa.”

Senest ændret den 4. december 2020 8:52

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. I 1918 var han underofficer i Regiment 186, 2. kompagni.

Folk  er  kede  af  Krigen.  Der  spores  revolutionære  Antydninger  alle  Vegne.  Vi Underofficerer,  der  næsten  hver  Aften kommer  sammen  i  en  Knejpe,  der  ligger  lige  overfor  Kasernen,  mærker  det  mere  og  mere.

Folk,  baade  civile  og  Militæret,  er  lige  som  mere  fri  i  Sproget,  og  der  stjæles,  handles, sjakres  og  hamstres  med  alt  mellem  Himmel  og  Jord.  Om Aftenen,  naar  der  ofte  er  fjendtlige  Flyvere  over  Byen,  gaar Folk  ikke  mere  frivillig  ned  i  de  Understande  og  Kældere, der  er  anvist  til deres  Beskyttelse.

De  er  lige  glade.  Vi  kan købe  lige  saa  mange  Levnedsmiddelkort,  som  vi  vil have,  og saaledes  købe  alt  det  Brød  vi  ønsker.  Naturligvis  er  de  falske,  men  Brødforsyningsbestemmelserne  bliver  paa  denne Maade  undermineret,  og  Myndighederne  kan  ikke  gardere sig  herimod.  For  gode  Ord  og  rigelige  Penge  kan  man  købe al  den  Mad, man  vil have,  uden  at  man  behøver  noget  Kort.

Selvfølgelig  er  alt  hamstret  eller  stjaalet.  —  Paany  er  en Transport  inddelt  til at  afgaa  til Felten,  og  denne  Gang  skal jeg  med.

Der  er  blevet  bevilliget  3 Dages  Orlov,  men  jeg  maa ingen  faa.  Det  var  jeg  ikke  tilfreds  med,  og  i  Morges  gik  jeg til  Hauptmann.

Flan  erklærede  dog,  at  han  ikke  havde  nogen Bestemmelsesret  over  Transporten,  da  Listerne  over  Mandskabet  var  afgaaet  til Bataillonsskrivestuen, og  hvis  jeg  vilde have  Orlov, maatte jeg henvende  mig dér. Det  gjorde  jeg,  men heller  ikke  her  havde  jeg  Held  med  mig.

Der  blev  af  Adjudanten  svaret,  at  der  i  Henhold  til  en  „Verfügung”  fra  9. Armékorps  i  Altona  ikke  maatte  sendes  Folk  paa  Orlov,  der skulde  ud  over  Linien  Tønder—Flensborg.  I  alle  Tilfælde skulde  der  en  særlig  Rejeetilladelse  til, og  den  havde  jeg  jo ikke.

Jeg  tilbød  at  betale  en  telegrafisk  Forespørgsel  til  Altona,  men  heller  ikke  dette  vilde  han  komme  ind paa  og  mente,  at  det  jo  heller  ikke  kunde  lønne  sig  at  rejse  den  lange Vej  for  blot  3  Dages  Orlov.

Jeg  fastholdt  dog  min  Beslutning  om  at  ville  hjem,  og  gik  til  Majoren. „Hvad  ønsker  De?”  spurgte  han,  da  jeg  var  kommet  indenfor.  Han  fik  at  vide,  hvad  Sagen  drejede  sig  om,  og  telefonerede  til  Bataillonsskrivestuen.

„Det  gaar  ikke,”  sagde han,  „og  De har  jo  ogsaa  faaet  at  vide hvorfor,  ikke  sandt?” Jeg  forsøgte  at  komme  med  Forestillinger om,  at  det  maaske  var  sidste  Gang,  jeg  kunde  faa  Lejlighed  til  at  hilse  paa Familien,  men  han  var  ubønhørlig. „Min  Søn,” sagde  han,  „vi  har  Krig .  Det  gaar  ikke!”

Jeg  stak  min  sidste  Trumf  ud.  „Hr.  Major,”  sagde  jeg, „jeg  kan  dog  rejse  til  Slesvig,  og  naar  jeg  derfra  telegraferer til  min  Hustru  om  at  komme  dertil,  behøver  jeg  ingen  Rejsetilladelse!” Han  saa  et  Øjeblik  paa  mig,  og  sagde  saa:  „Indforstaaet, gaa  til  Bataillonen  og  faa  Deres  Pas!”

Nu  sidder  jeg  i  Toget  mod  Hamburg,  og  et  Par  Underofficerer  i  Jægeruniform  har  opfordret  til  et  Parti  Skat. Tiden gaar  bedre,  mener  de,  og  jeg  er  indforstaaet.

 

26. april 1918 – Hejmdal: Hvem hamstrer?!

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Krigsfangernes Tilbagekomst fra Rumænien

Udleveringen af de tyske Krigsfanger i Rumænien har hidindtil som Følge af Transport-Vanskeligheder ikke kunnet gennemføres i fuldt Omfang. Efter hvad der meddeles er der derfor ingen Grund til Foruroligelse, naar Efterretningerne fra Fangerne i Rumænien foreløbigt udebliver. De tlbagevendende Fanger vil først blive overførte til Lejren i Colentina ved Bukarest, hvor de skal gennemgaa en Karantæne paa 23 Dage. De faar der Opfordring til straks at sende deres Paarørende Meddelelse om deres Tilbagekomst. 

Udmærkelse (S. Z.)

Skibsfører Chr. Hansen fra Dampskibet “Delphin” i Sønderborg har faaet tildelt Fortjenstkorset for Krigshjælp.

Forraadene i Krigskøkkenet i Haderslev

bliver knappe – meddeles der til “Dv.” af Krigskøkkenudvalget. Kaal og Roer kan snart ikke koges mere, Bælgfrugter og Ærter svinder, saa det kan mærkes.

For at kunne holde ud med Bespisningen til 1. Juni anmoder Udvalget den bedrestillede Del af Befolkningen om, at saafremt det er muligt, ikke at benytte Køkkenet; thi kun da kan der som før leveres til den arbejdende Befolkning.

Dersom denne Henstilling ikke skulde frugte, maa det overvejes enten at begrænse Antallet af de Dage, der koges, eller at lukke Køkkenet noget før.

Angivet for Aager (T. Z.)

En Klodsemager F. fra D. er bleven meldt for at have forlangt 30 Mark for et Par Krigssko, der højest maatte koste 16 Mark.

Hvem hamstrer?!

Under Overskriften: “Hvem hamstrer?!” skrives i “Tondernsche Zeitung” af “En, der ogsaa har set dybt bag Kulisserne”, følgende:

I Bagerlavets Møde (i Tønder) blev, som “Tondernsche Zeitung” har berettet, Kulhamsteri mod Flæsk, Smør og Skinke særlig revset som et fremragende Onde. Som om der kun blev hamstret i Kulhandelen!

Man bør dog engang se sig nøjere om. For Tiden hamstres der paa alle Omraader i Stort som i Smaat, paa mange endnu langt, langt værre end i Kulhandelen. Man bør engang se sig om t. E. i Manufakturvareforretningerne. Hvem der kommer med Smør og Flæsk, kan ogsaa faa Sytraad, for andre Dødelige er denne sjældne Vare helt udsolgt. Og hvorledes gaar det med andre Varer, med Læder osv.?

Og hvem hamstrer – Haanden paa Hjertet – vel ikke, naar Nød og Savn trykker?! Vi bør hellere lade Underholdningen om dette kildne Emne hvile.” 


Fra Felten


Haardsaaret

For nogle Dage siden modtog Christine Roth, Datter af J. A. Hansen i Markgade i Aabenraa, fra en Sygebærer ved Fronten Meddelelse om, at hendes Mand, Bager Christian Roth var bleven haardt saaret den 9. April. I Gaar indløb der Meddelelse om, at han, foruden at have faaet et Skud i den ene Lunge, er bleven saaret i Brystet, i Halsen og i Munden. Der er dog Haab om, at han kan overstaa det. Det er anden Gang, han er saaret. Roth er Indehaver af Jernkorset.

Saarede

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Gefreiter Detlef Petersen fra Bolderslev haardt saaret.

I Fangenskab

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Christian Andersen fra Skelde, Andreas Jensen fra Rinkenæs og Chresten Schmidt fra Vester-Lindet, der hidtil har været meldt savnede, faldne i Fangenskab.

Dekoreret

Landmand Chr. Seeberg fra Brendstrup ved Rødding, som har deltaget i Krigen i 3 Aar som Landstormsmand, har ifølge “Dv.” faaet Jernkorset. Under Krigen har han maattet sælge sin Ejendom i Brøstrup, da han ikke kunde faa den dreven.

(Læs hele Hejmdal fra 26. april 1918)

2. marts 1918 – Ribe Stiftstidende: det smukke hvide brød

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Han maatte ud med sproget

I Haderslev bemærkede læreren forleden, at en lille dreng, søn af en fragtkusk, der kører fra banegaarden rundt i byen, havde et stykke smukt, hvidt hvedebrød med til skole. Paa spørgsmaalet om, hvor han havde faaet det fra, svarede drengen, at det vidste han ikke. Den patriotiske lærer meldte derpaa sagen og kusken kom i forhør. Her forklarede kusken, at han havde stjaalet flormelet, hvoraf hvedebrødet var bagt. Paa spørgsmaalet om, fra hvem han havde stjaalet det, nægtede kusken at svare. Man forlangte imidlertid meget energisk at faa det at vide, og kusken bemærkede da, at det vilde blive værre for andre end for ham, hvis han fortalte det. Dette var imidlertid ligegyldigt, han maatte ud med sproget, og kusken afgav da følgende forklaring: til banegaarden var der til to af byens embedsmænd og en af byens største forretningsmænd ankommen tre sække flormel, med 100 pund i hver sæk. Kusken syntes, at han kunde være ligesaa berettiget til at faa mel som disse tre herrer, og havde derfor taget 10 pund af hver sæk. Men da han naturligvis nu var strafskyldig, saa forlangte han ogsaa, at de tre herrer blev anklaget for ulovlig hamstring. Dette kunde man dog naturligvis ikke gaa med til; men kusken blev ved sit. Efter længere forhandling tilbød man kusken en pengesum for at tie stille med sagen samt fri for videre tiltale, men kusken svarede dertil, at nu var han jo tyv, men kæltring vilde han da ikke være. Naturligvis endte det, som man kunde vente, med, at kusken fik lov at gaa, men at han ikke har været ganske tavs, beviser historiens fremkomst.

22. maj 1917 – Avisen Hejmdal: En blodig næse, hamstring, kulmangel og tyveri

Under rubrikken “Fra Provinsen” meddelte Hejmdal den 22. maj 1917  blandt andet:

Det svage køn.
I Søndags Formiddags kom der i Nygade i Aabenraa en Kurre paa Traaden mellem 4 Damer, og det endte med, at de røg i Totterne paa hverandre, saa Haarene hang dem ned over Ørerne og strittede til alle Sider.

Hvis man kan tro Krigsberetningen, var den ene af de Kæmpende saa stærk, at hun kunde tumle de tre andre, af hvilke den ene fik sin Næse slaaet til blods. I den Anledning blev der sendt Bud efter Lægen, der ogsaa kom til Stede, mon da han ved blot at stikke Hovedet ind af Døren fik et Overblik over Situationen, trak han sig hurtigt tilbage fra de gæve Amazoners snævrere Omraade.

En Politibetjent kom ogsaa til Stede, men da var Hovedslaget overstaaet, saa at han med et Smil paa Læberne kunde forlade Valpladsen.

Forsvunden.
I disse Dage eftersøges en Søn af Landmand Jacob Gottschalk paa Vilsbæk Mark, som fornylig var hjemme paa Orlov, men ikke er mødt igen i rette Tid ved sin Troppeafdeling. En Broder til den Eftersøgte er for kort Tid siden falden.

“Hamstringsoptrin. Hamsterfælden.” Humoristisk postkort med en kommentar til den om sig gribende hamstring. (Zeppelin- og garnisonsmuseet Tønder)

To hamstrende Koner
fra Flensborg blev ifølge ”Schl. Grp.” forleden nappede i Omegnen af Vojens. De havde paa utilladt Maade forskaffet sig Æg, Flæsk og Gryn. Æggene fratoges dem. Flæsket og Grynene beholdt de; men til Gengæld underrettedes Myndighederne i Flensborg derom, for at de hamstrede Varer kan blive medregnede ved Fastsættelsen af deres Forbrugsandel.

For at have unddraget sig Værnepligten
er Klejnsmed Ris Jørgen Madsen fra Feldum ved Aastrup og Landmand Hans Jensen Mortensen fra Arnitlund ved Over-Jersdal, sidst bosat i Aalkjær ved Gram blevne idømte hver 6 Ugers Arrest.

Ved Nævningeretten
i Toftlund forhandledes forleden endvidere følgende Sager:
Landmand Simons fra Rejsby var uden Pas gaaet over Grænsen efter Maskinolie til Tærskeværket, hvorfor han havde faaet en Bøde paa 100 Mark. Denne havde han indanket, og han bad om en mildere Straf, idet han undskyldte sig med, at han havde gjort det af Nød for at faa Kornet aftærsket, og idet han lovede, al han aldrig vilde gøre det mere. Retten nedsatte Bøden til 50 Mark.

Ingeborg Petersen fra Rejsby havde faaet en Bøde paa 100 Mark, fordi hun paa den anden Side af Grænsen havde hentet Fødevarer uden at være i Besiddelse af Pas eller Tilladelse. Ogsaa denne Bøde nedsattes ttl 50 Mark.

Falden
Fjernt fra sit kære Hjem, sin Hustru og sine to smaa Børn er Gaardejer Jacob Matzen i Løjtved ved Løgumkloster falden for nogle Dage siden, skrives der til ”Flensborg Avis” fra Løgumkloster, Hans Hustru modtog forrige Mandag den sørgelige Meddelelse. Ogsaa for hans gamle Forældre, Nis Matzen og Hustru i Løgumkloster, er det en stor Sorg. For nogen Tid siden faldt en ældre Søn, Dr. med. Matzen under Udøvelsen as sin Pligt. Med Jacob Matzen er atter en af Sognets dygttige unge Bønder gaaet bort.

Tønder Byraad
holdt ifølge ”V.T.” . Møde i Onsdags. Borgmesteren meddelte, at Krigskøkkenet nu snart kan begynde med 1500 Deltagere. Det begynder foreløbig med 1000 Portioner daglig, og Forbrugerne maa melde sig Dagen i Forvejen. Byraadet bevilgede de fornødne Midler.

Der har gaaet ængstende Rygter om, at Gasværket paa Grund af Kulmangel som i flere andre Købstæder, maatte standse Driften. Borgmester Plewka er det lykkedes ved en Rejse til Vestfalen at faa Løfte om den fornødne Kullevering, saa Faren foreløbig er afvendt.

Nappet Støvletyv. (T.Z.)
Hos Landmand Eskildsen i Gallehus ved Møgeltønder blev der forleden stjaalet et Par langskaftede Støvler. Tyven blev imidlertid snart opdaget: det var en Tjenestekarl fra Tønder. Han havde skjult Støvlerne hos sin Kæreste paa en Gaard ved Bylderup- Bov.

Indbrudstyveri. (F. A.)
For nogle Dage siden blev der i en Beværtning i Kollund ved Flensborg Fjord forøvet et Indbrudstyveri og stjaalet 6 Fjersenge, 3 Sengesteder, 1 Sofa, 1 Chaiselongue, 1 Påskebord, 1 Bord og en hel Tel Havebordduge samt Porcellæn- og Glastøj. Værdien beløber sig til godt 500 Mark.

12. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: brød i stedet for kartofler

Senest ændret den 31. oktober 2018 18:04

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hamstreriet

viser sig endnu mange steder paa landet paa en ret livlig maade, skriver Tondernsche Zeitung. Fra nabobyerne, især fra Flensborg, kommer der hver søndag folk ud til omegnen af Tønder for at købe æg, smør, gryn osv., og mangen en bonde er godmodig nok til at overlade de nødlidende byboere noget af sit forraad, saa disse tit kan vende tilbage med en fyldt rygsæk.

Brød i stedet for kartofler

Paa grund af en standsning i kartoffeltilførslen kan der i Flensborg ikke faas kartofler paa afsnit 2 af kortet. Der faas i stedet for fra 11. til 20. maj tre gange 1 pund rugbrød. Hertil er kun de berettigede, der ingen kartofler har.

Faldne

Nis Lausen, søn af enke Lausen i Aabenraa, er falden ved Vestfronten. En broder til ham er i fangenskab, og en anden er savnet.

P. H. Petersen og hustru i Egernsund ved Graasten har modtaget efterretning om, at deres søn Hans er falden 24. april, 19½ aar gl.

Jørgen Jacobsen og hustru i Nørrelykke ved Nordborg har modtaget budskab om, at deres søn Christian er falden den 31. august 1916, 20 aar gl.

Maler Hans Magnussen og hustru i Haderslev har modtaget budskab om, at den yngste af deres to sønner, Carl, er falden 25. april. Deres ældste søn er, efter at være bleven saaret tre gange, bleven hjempermitteret, endnu lidende af de alvorlige saar.

Thomas Knudsen fra Lintrup er falden den 27. april, næppe 28 aar gl. han efterlader sig hustru og 2 børn.

Peter Nørgaard paa Jenning ved Gramby har modtaget budskab om, at hans søn Kresten er falden ved Vestfronten, 20 aar gl.

Hans L. Ganderup i Tiset ved Gramby har modtaget meddelelse om, at hans søn Mathias, der var med i Frankrig, er død paa et lazaret af gasforgiftning, 27 aar gl.

Hans Christian Hansen fra Stenderup ved Øsby, Martin Jepsen fra Tamdrup i Øsby sogn, Jørgen Jensen paa Lindedal ved Haderslev og Henrik Clausen 3. fra Felstedskov er falden.

J. Schmidt i Frøruprød ved Kristiansfelt er falden.

Johannes Artler fra Sønderborg paa Als er død som følge af sygdom. 

Saarede

Lorenz Thansen fra Asserballeskov er haardt saaret.

Theodor de Vries, eneste søn af Sanitetsraad Dr. de Vries i Sønderborg, Christian Kampradt, søn af maskinsætter Kampradt ved Slotsgrunden i Haderslev, Marius Kjær fra Hejsager, Niels Kaad fra Lambjerg og Jens Møller fra Sønderby paa Als er saarede.

Landmand Jørgen Stevus fra Dalsgaard ved Rinkenæs, Adolf Reuter, yngste søn af Sanitetesraad Dr. Reuter i Sønderborg, og malermester Henningsen i Skolegade i Haderslev er bleven saarede.

Savnede

Christian Bonde fra Anderup ved Stepping, Hans Brock fra Dybbøl, gefreiter Frederik Borring 1. fra Arnum, gefreiter Jørgen Callesen fra Hønkys ved Rødekro, Hans Hansen 1. fra Rangstrup, Hans Jepsen fra Aabenraa, Hans Jessen fra Sommersted, Nis Johannsen fra Stenderup i Haderslev kreds, Nikolaj Kudsk fra Stepping, underofficer Andreas Larsen fra Toftlund, Augustinus Maak fra Fæsted, Hans Nielsen fra Pøl paa Als, Jørgen Nissen 2, fra Ørby ved Fjelstrup, Peter Petersen 3. fra Sønderby og  Iver Schultz 3. fra Aastrup ved Haderslev er savnede.

Mejerist Hans Petersen i Avnbøl i Sundeved, malermester Konrad Petersen fra Blans og hans yngre broder Peter Petersen og Oskar Nielsen i Majbøl paa Als er savnede.