Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.
Syd for grænsen under krigen.
Høje kvægpriser.
Gårdejer P. Hansen og P. Iversen i Sønderborg solgte forleden hver 26 staldstude til en pris af hver 775 henholdsvis 750 mark ved levering til foråret.
Et godt resultat.
En indsamling blandt de mere velstillede i Møgeltønder sogn har indbragt omtrent 12.000 mark til hjælp for de mindrebemidlede i vinterens løb.
Byg for svin.
Rumænsk byg er blevet stillet til rådighed for en billig pris til fedning af en halv million svin til henved 200 pund vægt. Landmændene skal så forpligte sig til at levere de dermed fedede svin i månederne februar, marts, april og maj 1916 til en pris, som senere vil blive fastsat.
Kontrolassistenten dømtes.
Besværlig kontrol.
Ved landsretten i Flensborg forhandledes i tirsdags en sag mod formanden for kontrolforeningen i Københoved, landmand Hans Christensen dersteds, der beskyldes for overtrædelse af belejringsloven. Forseelsen bestod i, at foreningens kontrolassistentinde, frøken Karen Lund, som er hans undersåt, havde opholdt sig over 24 timer hos den anklagede uden at være anmeldt.
Frøken Lund havde ifølge ”Hejmdal” haft bolig hos en landmand, hos hvem hun også var anmeldt. Hendes gerning var at overvåge mælkemængden og smørproduktionen hos foreningens medlemmer, og hun opholdt sig derfor den ene dag på den ene gård og den næste dag på den anden, alt efter tur. Gerningen måtte nødvendigvis føre med sig, at hun tilbragte natten på den pågældende gård.
Da opholdet hos hvert enkelt medlem for det meste varede over 24 timer, krævede amtsforstanderen i henhold til loven vedrørende anmeldelsespligten, at frøknen hvert sted skulle an- og frameldes.
For at udøve sin gerning opholdt assistentinden sig i juli hos den anklagede Christensen, og da der ikke skete nogen anmeldelse, stillede amtsforstanderen straffekrav.
Dommen lød på én dags fængsel. Domfældelsen måtte ske på grund af generalkommandoens anordning vedrørende anmeldelsespligten for udlændinge.
Faldne, sårede og fangne
Efter Nordslesvigske blade.
En søn, Kristian af fisker Rasmus Thomsen i Spramshuse ved Barsmarkstrand er falden den 6. november.
Marcus Enemark fra Agerskov er den 22. november falden ved Appy i Frankrig, 20 år gl.
Gårdejer Jakob Schmidt fra Nørre Løgum er falden i Frankrig den 24. november, 27 år gl. Den faldne, der kun har været gift godt et år, efterlader sig enke og et lille barn, der netop blev født den dag, faderen faldt.
Anders Aarup fra Tiset ved Gram er i Frankrig bleven såret i den ene hånd og derefter kommet på lazaret.
I den sidste tabsliste opføres Adolf Lassen fra Løjt Kirkeby som såret.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.
Syd for grænsen under krigen
Brændte feltpakker.
Overpostdirektionen meddeler, at en bivogn med feltpostpakker er kommen i brand mellem Osnabrück og Münster. Det lykkedes at redde 5/6 af vognens indhold, der bestod af 30.000 feltpakker; der er bleven henved 5.000 pakker ødelagt af ilden.
Pakkerne kom fra postsamlingsstedet i Hamburg og var bestemt til tropperne vestpå. Det drejer sig om sendinger, der fra 23. – 24. november om eftermiddagen har ligget der til bearbejdelse. Sendingerne var fra overpostdirektionsområderne Hamborg, Bremen, Kiel og Schwerin.
Årsagen til branden antages at være den forbudte afsendelse af tændstikker og andre brandfarlige sager, hvis forsendelse der ikke kan advares nok imod.
Krigens indflydelse på jernbanerne.
De prøjsiske jernbanedirektioner opfordrer i en bekendtgørelse de rejsende til i vintermånederne at tage varmt tøj på. Det hedder i bekendtgørelsen:
I den forestående vinter må opvarmningskedelvognene, der ellers i lange tog tjener til tillægsopvarmning, atter ligesom i fjor især anvendes i lazaret- og sygetog. Det kan derfor forekomme, at der i enkelte tilfælde ikke kan opnås en tilstrækkelig opvarmning af kupeerne.
Det rejsende publikum anmodes derfor om at forsyne sig med den nødvendige vinterbeklædning og med de af krigen betingede overordentlige omstændigheder for øje at ville bære over med forekommende mangler af den nævnte art.
Hvad grænseboerne ikke må nu.
Ifølge telegram til ”Nationaltidende” træffes der nu særlige foranstaltninger for at hindre overgange ved grænsen. Bladet erfarer følgende:
Beboerne langs grænsen i Skovrup, hvor i den senere tid flere tyske værnepligtige siges at være flygtet over, har nu fra de tyske militærmyndigheder fået påbud om, at de ikke må færdes på deres marker uden militærledsagelse. De skal i hvert enkelt tilfælde, når de ønsker at udføre markarbejde på deres avlinger henvende sig til vagten og få tildelt en soldat til ledsager.
Det er herefter kun muligt at købe togbillet i grænseområdet – dvs. nord for linjen Sønderborg-Tinglev-Tønder-Højer sluse – mod forevisning af pas, ligesom passet skal medbringes og forevises mod forlangende.
Civile eller militærpersoner, der antræffes med falsk pas, skal straks anholdes og føres til nærmeste politi- eller militærmyndighed.
Grenzausweise
Nach Korpsverordnung III c Nr. 57951/5134 vom 21. 7. 15 und / IIIc Nr. 78070/8204 vom 7. 8. 15 (K. V. Bl. 1915 Nr. 1772 und 1966) / haben im Grenzgebiet alle Personen stets einen Ausweis oder Pass bei / sich zu führen./
Es hat sich sie Notwendigkeit einer schärferen Kontrolle des Eisen- / bahnverkehrs im Grenzgebiet (nördlich Eisenbahnlinie Sonderburg-Tingleff-/Tondern-Hoyerschleuse) ergeben. /
Vom 1. Oktober 1915 an sind Fahrkarten für Voll- und Kleinbahnen / nur gegen Vorzeigung dieses Ausweises oder Passes auszuhändigen. / Dieser Ausweis oder Pass ist auch bei der Bahnsperre vorzuzeigen. In /den Zügen haben die Bahnbeamten bei Revision der Fahrkarten auch die /Ausweise oder Pässe anzusehen. /
Zivil- und Militärpersonen, die ohne oder mit falschem Ausweis / angetroffen werden, sind festzunehmen und der nächsten Polizei- oder / Militärbehörde zuzuführen. /
Altona, den 10. September 1915. / Der stellvertretende kommandierende General. /gez. v. Roehl /Genral der Artillerie. /
Vorstehende Anordnung bringe ich hierdurch zur allgemeinen Kenntnis. /
Anträge auf Ausfertigung von Grenzausweisen und Pässen sind bei der / Ortspolizeibehörde zu stellen. /
Sonderburg, den 22. September 1915. / Der königliche Landrat. / Schönberg. /
Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen
Faldne, saarede og fangne
En Søn af Enkefru Truelsen i Hvidding er den 21. Maj falden paa Vestfronten — den første eller en af de første Dage, han deltog i Kamp. — En Søn af Snedkermester Schmidt i Rejsby er ligeledes fornylig falden paa Vestfronten.
Maa nordslesvigsk e Soldater ikke tale Dansk?
Mod Slutningen af sidste Aar kom den mærkelige Meddelelse fra Lejren i Lockstedt (ved Itzehoe), at det var bleven forbudt nordslesvigske Soldater at tale Dansk indbyrdes — et Forbud, der dog næppe overholdtes saa strængt og som vi derfor ikke omtalte. Nu synes det imidlertid, som om saadanne Forbud ogsaa udstedes andre Steder.
Saaledes er Forbudet nylig udstedt for de i Rostock og Königsberg liggende nordslesvigske Soldater, og fra sidstnævnte By maa Soldater end ikke korrespondere paa Dansk til deres Slægt i Hjemmet. — Det forekommer os at være en mærkelig Maade at paaskønne nordslesvigske Soldaters loyale Optræden under Krigen.
Ethvert Samkvem med K rigsfanger er forbudt
I en Forordning fra den stedfortrædende kommanderende General for 9. Armékorps hedder det:
Efter at der forskellige Steder i Korpsdistriktet er blevet anbragt Krigsfanger forbydes Befolkningen:
a) Samtale eller ethvert Samkvem med Krigsfangerne, hvis ikke Fangernes Sysselsættelse kræver det, og det udtrykkeligt er blevet tilladt af det militære Vagtmandskab eller af Arbejdsgiveren, det vil sige i Kommunerne af Kommuneforstanderne;
b) at forskaffe Krigsfangerne Nydelsen af alkoholholdige Drikkevarer;
c) at give Fyrtøj, Knive, skarpt Værktøj eller Vaaben til Krigsfangerne.
Hvem der optræder i Modstrid med denne Forordning, straffes med Fængsel paa indtil et Aar.
Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen
Syd for grænsen under krigen:
Nordslesvigernes tab under krigen
En sønderjyde, der har gjort uddrag af de tyske tabslister siden krigens begyndelse, meddeler i ,Sorø Amtstidende’, at i tabslisterne for den nordligste del af Slesvig (heri indbefattet Flensborg) indtil den 10. maj (Tabsliste Nr. 220) omfatter 978 døde, 2377 sårede og 790 savnede. Af disse sidste må ca. 300 anses for døde.
Forbudet mod Danseforlystelser
Generalkommandoen har ifølge, Hejmdal afslået et Andragende fra gæstgiverforeningeme om at lade indtræde lempelser med hensyn til forbudet mod danseforlystelser. Afslaget begrundes ligesom i sin Tid forbudet ud fra etiske overvejelser; det er ikke på sin plads at more sig ved dans, mens så mange må vove livet ved fronten.
Hårdt ramt
Handelsmand Flintholms Familie i Bollerslev er bleven hårdt hjemsøgt af krigen, idet to af sønnerne i en alder af 22 og 20 år er faldne på den vestlige krigsskueplads i løbet af 4 uger. Og en tredje søn paa 18 år er bleven vanvittig over tabet af de to brødre og har måttet bringes til sindssygeanstalten i Slesvig.
Landstormspligten
Til „Hamburgischer Correspondent” meddeles fra Berlin: Skønt der for nylig fra kompetent Side blev udtalt, at der ikke var påtænkt nogen lovmæssig Udvidelse a f landstormspliten, er der igen opdukket Rygter, der betegner en sådan udvidelse som påtænkt. Vi er i Stand til at kunne fastslaa, at disse Rygter er lige så ugrundede som de første.
Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen
Syd for grænsen under krigen:
Sælg hestene, ellers …!
Landråden i Haderslev bekendtgør:
”Tirsdagen den 11. maj om formiddagen kl. 9, afholder militærforvaltningen i Haderslev på markedspladsen på Gravene et hestemarked til køb af heste i alderen fra 4 til 12 år.
Jeg opfordrer landbefolkningen til at tilføre markedet rigeligt med heste, da i modsat tilfælde en ny hesteudskrivning bliver nødvendig, og der da naturligvis betales ringere priser, ligesom der ikke vil kunne tages tilstrækkelig hensyn til det økonomiske tarv.
Også kommuneforstanderne opfordrer jeg til på deres side at sørge for, at markedet bliver godt tilført med heste.
Underskrevet: v. Løw”
Mens Haderslev byråd sælger varer!
Haderslev byråd bekendtgør, at det fra onsdag den 12. maj begynder med at udsælge de af det nedsatte udvalg for kødforsyning opkøbte varer. Udsalget sker to gange ugentlig i seminariets øvelsesskole i Ringgade, nemlig onsdag og lørdag fra kl. 9 til 1 og fra 3 til 8.
Der sælges ris til 40 pg, grubbegryn 35 pg, islandsk lammekød 65 pg, tørret klipfisk 35 pg, røget skinke 1,30, 1,40 og 1,50 mk, røget karbonade og nakkestykke 1,30 mk, røget flæsk 1,20 mk samt køkkenurter.
Købernes navne optegnes; hver familie kan kun hente én gang om dagen ved et voksent medlem. Enhver familie kan få udleveret indtil 5 pd kød, 3 pd klipfisk, 2 pd ris eller grubbegryn, 1 dåse køkkenurter (kål eller roer).
Der sælges kun til borgere i Haderslev og mod kontakt betaling.
Prisnedsættelse på hvede og rugmel
Krigs-Kornselskabet nedsætter fra 15. maj melpriserne med gennemsnitlig 37,50 mark pr. tons, for rugmel med 25 mark pr. tons og for hvedemel med 50 mark pr. tons.
Prisnedsættelsen for hvedemelet er ifølge ”Hejmdal” større for også at gøre hvedemelet, hvoraf der er forholdsvis rigeligt for hånden, tilgængeligt for den mindre bemidlede befolkning.
Som følge heraf er prisen på rugmel efter nævnte angivelser nu 32,50-35,50 mark pr. dobbeltcentner, for hvedemel 35,75—38,75 mark pr. dobbeltcentner.
Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen
Syd for grænsen under krigen:
Hvor forsigtig man bør være baade i sin Optræden og i sin Tale, fremgaar af en Række Arrestationer i de sidste Dage.
Saaledes er en ung Pige, der af Uvidenhed har rejst paa et Pas, der ikke er tilstrækkelig for en Optant, bleven arresteret i Toftlund og sendt til Flensborg.
En pensioneret Lærer Jensen, tidligere i Skærbæk nu i Aabenraa, er paa Besøg førstnævnte Sted bleven anholdt og ført til Flensborg. Jensen anses i Almindelighed for at være en meget forsigtig Mand.
Endnu kan nævnes, at Kommuneforstander Knudsen i Vinum er arresteret og ført til Flensborg — efter Sigende fordi han har kritiseret Behandlingen af Fanger – , og endelig er ogsaa en Møller Sørensen paa Rømø bleven arresteret.
Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen
Syd for grænsen under krigen:
Landstormen
Ved sessionen over landstormens 2. opbud – mænd mellem 39 og 45 år, der aldrig har været soldater – mødte der den 28. april 250 i Haderslev by og Vilstrup distrikt, og af dem blev kun 3 kasserede.
Færdslen til Danmark
Al privatfærdsel til Danmark af fodgængere, ryttere, køretøjer osv. må indtil videre kun ske ad landevejen forbi toldstederne Høkkelbjerg, Skodborg, Foldingbro, Gjelsbro og Hvidding.
Overtrædelser straffes med fængsel indtil et år.
Kartoffelmangel
Fra kommuner i Aabenraa-omegnen, hvor der råder kartoffelmangel, er der bleven rettet forespørgsler til Hejmdal, navnlig fra de bemidledes side, om der muligvis kunne købes kartofler af Aabenraa bys kommunale beholdninger.
Bladets redaktion har indhentet oplysninger på kompetent sted og kan meddelem at der af byens beholdninger ikke kan sælges udenfor byen. De indkøb af kartofler, byen har foretaget, er kun sket i et omfang, beregnet til at dække byens eget behov.
Breve, adresserede til gæstgiverier
Den stedfortrædende generalkommando bekendtgør, at det er forbudt ejerne af gæstgiverier i deres lokaler at udlevere postsendinger til personer, der ikke er tagne ind på deres gæstgiverier og anmeldte hos politiet som sådanne.
Overtrædelse af denne bestemmelse (af gæstgiveren eller hans personale) straffes, såfremt lovene ikke hjemler højere straf, med indtil ét års fængsel.
Den tysk-østerrigske sejr
I Galizien under den tyske general Macksensens ledelse har langs grænsen, hvor der flages overalt i dag, antaget mægtige dimensioner. Allerede i aftes vidste man at fortælle, at 120.000-180.000 russere var taget tilfange. I dag forslog dette tal ikke længer – det var vokset til 200.000-300.000!
En Zeppeliner
Passerede i middags i nærheden af grænsen fra øst til vest og gik over havet, hvor den stod nordpå.
Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen
Syd for grænsen under krigen:
Hvad der kundgøres at skulle være modbydeligt!
Den 29. marts førtes nogle krigsfangetransporter gennem Haderslev, og ved denne lejlighed var der en del mennesker, både fra dansk og tysk side, som af medlidenhed med fangerne gav eller tilkastede dem forskellige ting. De tyske blade kom i harnisk herover og straffemyndighederne blev sat i bevægelse overfor de pågældende, hvis medfølelse havde givet sig udslag overfor fangerne, og nu kundgøres i de dertil indrettede blade følgende, der vidner så kønt om det høje stade, den tyske kultur indtager:
”Den 29. marts kom det lejlighedsvis ved krigsfange-transporter gennem Haderslev til modbydelige optrin, idet der af publikum blev vist fangerne allehånde opmærksomheder, der ikke svarede til vort folks værdighed overfor vore fjender. De pågældende er blevet straffede. Deres navne bliver efter anordning af den stedfortrædende generalkommando offentliggjorte som følger:
Chr. Høeg fra Sdr. Sejerslev blev den første sønderjyde, der ankom til fangelejren i Aurillac, der på initiativ af professor Paul Verrier var specielt indrettet på dansksindede sønderyder.
Jeg laa ved det aktive Regiment 163 i Neumünster og drog med det i Felten. Vi kampede først i Belgien og var siden med i Marneslaget paa højre Fløj, hvor vi til sidst laa i Skovene ved Elincourt Nord for Compiegne.
Den 17. September blev jeg saaret i venstre Knæ og var dermed færdig med Krigshaandværket. I to Døgn kæmpedes der om Byen. Tyskerne havde den to Gange, Franskmændene tre.
Imens laa vi en 30-40 saarede, franske og tyske imellem hverandre, i et større Hus, Byens „Slot”, som Kuglerne stadig peb gennem. En Granat tog Husets Taarnbygning. Vi slap.
Efter Kampens Afslutning og Tyskernes „ubesejrede” Tilbagetrækning kom jeg i fransk Fangenskab. Det var den 19. September. I seks Døgn gav det kun en Humpel Brød. Sammen med to haardt saarede Franskmænd transporteredes jeg nu paa en tohjulet Kærre bagud til den større By Amiens, hvorfra jeg kom paa Lazaret i St. Brieux.
Undervejs fik jeg for Resten en slem Forskrækkelse, saa jeg en Overgang troede, min sidste Time muligvis var kommet. Jeg sad bag i Kærren med Benene dinglende ned, medens de to Franskmænd laa foran i Vognen. Men da vi kørte igennem en Landsby, kom pludseligt en fransk Bonde løbende i fuld Fart bag efter Vognen med en stor Brødkniv i Haanden. Det var tydeligt mig i den tyske Uniform, hans Interesse gjaldt. Vilde han mon jage Kniven i mig forhadte „Boche“ ? Hvem vidste, hvad der kunde ske i disse Hadets Tider!
Alt imens kom Manden nærmere ind paa Køretøjet. Jeg gav da Udtryk for min Bekymring over for mine Medpassagerer. De raabte noget beroligende til deres Landsmand, som derefter stoppede op og gik sin Vej igen. Han vilde maaske kun have skaaret en Knap eller Skulderstrop af min Uniform til Souvenir? Det skete saa ikke dengang. Jeg beholdt mine Knapper og mit Liv.
Efter et Par Maaneders Lazaretophold blev jeg saa puttet i en Fangelejr, som var indrettet i Byens Fængsel. Vi var en 60-70 Fanger paa hver Stue. Men her naaede mig kort for Jul Lykkens Engel i Skikkelse af Professor Verrier, der havde mit Navn paa sin Liste over danske Sønderjyder i fransk Fangenskab.
Jeg blev kaldt paa Kontoret og udspurgt og fik Løfte om Forflyttelse til en særlig Lejr. Det fortalte jeg naturligvis intet om til mine Kammerater, idet jeg var den eneste Sønderjyde i Lejren. Jeg skulde afvente nærmere Besked.
Men sidst i Marts 1915 sendtes vi alle paa Havnekommando til Lossehavnen Le Havre ved Kanalen. Vi indkvarteredes her paa et gammelt Skib i Havnen og arbejdede paa Havnen. Om Søndagene, naar der ikke lossedes, sendtes vi paa Jernbanearbejde uden for Byen.
Men her blev de derværende belgiske Flygtninge opmærksomme paa os og indtog en meget truende Holdning over for os. Vi var jo Skyld i deres Ulykke. 50.000 skulde der bo i Barakker der omkring, jagede fra Hjem, Slagt og Gerning. Nu skulde deres Harme aabenbart gaa ud over os. Hvad kunde de finde paa? Vi var ikke videre trygge.
At Bevogtningen heller ikke var tryg ved Situationen, fremgik af, at vi Paaskedag om Aftenen blev hentede af en hel Eskadron Kavalleri, der skulde beskytte os paa Hjemturen. En Deling red foran, en anden bag efter Fangekolonnen, og en tredie galoperede ustandseligt omkring hele Formationen. Saa alvorligt tog man altsaa Truslen fra de belgiske Flygtninge. Først, da den sidste Mand var vel om Bord, forlod Rytteriet os. Der skete da ikke noget. Men ildesete, ja forhadte, var vi.
Men saa skete den store Vending for mit Vedkommende, Der kom Besked om, at jeg skulde flyttes. Mine Kammerater gættede paa, at jeg havde forset mig, maaske i Belgien, og nu skulde for en Krigsdomstol eller saadan noget.
Jeg sagde ingenting, men var naturligvis rede til at tage af Sted. Min Transport til den sarlige Lejr i Sydfrankrig var ogsaa noget for sig. To franske Gendarmer med ladte Revolvere skulde tage sig af mig og fore mig til mit nye Sted. Det foregik med Jernbane.
En Søndag Middag Kl. 12 kom vi til Paris, Frankrigs skønne Hovedstad. Hvordan det nu forholdt sig, ved jeg ikke, men vi kunde ikke køre igennem eller forbi Byen, men skulde fra Banegaarden i Nord marchere gennem Byen til den i Syd. Vagtmændene var imidlertid ikke glade for den Tur gennem Storbyen. Min tyske Uniform vilde maaske vække Opsigt og Opløb. Og hvad kunde der saa ikke alt ske i Forvirringen?
Og de var jo ansvarlige for min Person. De lejede derfor en Hestetaxa. Og paa den Maade gik Turen jo smertefrit for os alle tre, skønt Taxaen jo maatte betales, men naturligvis ikke af mig.
Jeg fik da Paris at se fra et Taxasæde mellem to bevæbnede Mand, men uden Turistvejledning.
Vel ankommen til Sydbanegaarden vilde de to Vagtmænd gerne en Tur i Byen og betroede derfor mig Fange til Banegaardsbevogtningen. Disse var til at begynde med ikke videre venligsindet, snarere det modsatte; men da de mærkede, at deres Bemærkninger om, at Kejser Wilhelm burde have Hovedet af osv., fandt mit Bifald, vendtes Stemningen, og Cigaretterne kom frem. Bon Monsieur!
2. Maj ankom vi til Aurillac, den lille Provinsby i Auvergnes Bjerge. Jeg blev forskriftsmæssigt afleveret paa Kasernen, hvorfra en Korporal førte mig til en større Depotbygning i Byen. Undervejs betroede han mig paa gebrokkent Tysk: „Wo Sie werden kommen hin, werden sein viele Dänen.“ Det passede mig godt og spændte min Forventning.
Da vi derfor fra Depotets Kontor, hvor den nye Lejrledelse havde taget imod mig, kom ud i Gaarden, og der mødte en hel Hoben tyske Krigsfanger, sagde jeg naturligvis oprømt et tydeligt „Go’daw!” Men stor blev min Overraskelse, da ingen gengældte min velmente Hilsen.
Hvad var det for noget? Ja, man gør som fremmed vel bedst i at tie, indtil man bliver tiltalt. Her viste det sig, at vi stod overfor lutter Bayere, som naturligvis ikke forstod mit sønderjydske Maal. Men da de lidt nysgerrigt kom nærmere for at modtage den nye Kammerat og høre nyt ude fra Verden, fik de Kommandoen: Allez, allez! Jeg var ikke bestemt til deres Selskab, men noget for mig selv.
Jeg førtes saa ene Mand gennem Byens Gader mellem to Soldater med opplantede Bajonetter og Lejrledelsen i Spidsen; et drabeligt Optog, som en anden „Forbryder” i Ordensmagtens Forvaring. Vi landede i Ecole d’Albert, mit endelige Bestemmelsessted. Her var der ingen, der modtog mig, undtagen en fransk Tolk. Det første Døgn var jeg ene Dansker paa Stedet, men stadig stærkt bevogtet af mine to Vogtere, der dog Natten over tillod sig at blunde sammen med mig, medens de baade Aften og Morgen stod strunkt ved Døren. Almindelige Franskmænd havde vel ogsaa lidt svart ved at satte sig ind i, at der kunde vare „Danskere” i tysk Uniform, der kæmpede mod deres Land. Men „viele Dänen” var der altsaa foreløbig ikke at se og snakke med.
Om Eftermiddagen blev jeg dog sat til at stoppe Halmmadrasser. 28 fik jeg fra Haanden. Saa der var vel Haab om, at der kom flere til. Og ganske rigtigt, i de følgende Dage kom den ene efter den anden rejsende til, som forstod mit „Go’daw!” Men jeg var altsaa den første paa Pletten til at modtage alle mine sønderjydske Kammerater, der kom til Aurillac-Lejren, hvor vi efter Omstændighederne fik en god Behandling; men derom skal jeg ikke fortalle mere her.
Hjemme i mit Hjem i Sønder Sejerslev fik min Optagelse i den sønderjyske Fangelejr dog siden hen et mindre godt Efterspil, som vidnede om Prøjsernes ukloge Smaalighed til det sidste. Mine Forældre havde — som andre Hjem, hvis ugifte Sønner var i Fangenskab — ansøgt om at faa min Soldaterlønning udbetalt som Forsørgerbidrag. Det skete ogsaa et Par Gange, men saa kom der en Skrivelse, som jeg opbevarer som et Minde fra Prøjsertiden, med følgende Indhold:
Schleswig-Holsteinisches Infanterie-Regiment Nr. 163, II. Bataillon. — Nr. IV — 7. 7. 18.
An Herrn Christian Høeg
Süder Seierleff (!)
Nach der übersandten Adresse befindet sich Ihr gefangener Sohn in einem Vorzugslager, in dem eine starke deutschfeindliche Werbetätigkeit betrieben wird. Diese Krigsgefangenen machen sich durch ihr Verbleiben in diesen Lagern des Landes- und Kriegsverrats dringend verdachtig. Auf Grund einer krm. Verfüg. ist die Lohnungsgewahrung an die Angehörigen sofort einzustellen, das mit Ende Juni 18 erfolgt ist.
(sign.) von Rahlenstein Hauptmann u. Batls. Kdeur.
Men dansk Rod var stærkere end tysk Chikane! Chr. Høeg
Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen.
Af Nicolai Flyman
Syd for Grænsen under Krigen
Efter nordslesvigske blade
– Lærer Karl Elley, Der deltog i Krigen som Gefr., har den 14 april fundet døden på Valpladsen. Elley, har var lærer i Skodborgskov, er en søn af enke Dora Elley i Kværs ved Gråsten. Han blev kun 22 år gammel. – Madsens Enke i Skast har uventet modtaget meddelelse om, at hendes søn underofficer Jens Madsen, som hun troede i sikkerhed ved Feltkøkkenet, var bleven hårdt såret på vejen til Skyttegraven og er død af såret. – Til familien A. Therkildsen Øster Gasse er der indløbet meddelelse om, at deres søn, kommis Therkildsen, er falden. – Forstærkningsmand Fritz Wulf, Sønderborg, er bleven let såret i kampene fra 7. til 9 april. – I sidste tabslister meddeles, at musketer Otto Gøttsche, Haderslev, er bleven let såret ved kampene fra 3. til 10. april. – Fra Toftlund meddelelse, at H. Chr. Andersen og hustru eneste søn Bertel har fundet døden på Valpladsen. Han var 22 år gammel. – Ifølge indløben meddelelse til familien er Fritz Bergmann, søn af Bergmanns enke i Vimtrup falden. – Underofficer i Reserven Dahn, der var antal ved den kommunale kasse i Haderslev, er bleven såret for tredje gang, denne gang i venstre hånd. Han var desuden været syg. – Christian Petersen af Tinglev der den 10. oktober i fjor bukker under for sine sår på reservelazarettet i Hamm. – Thomas Holm af Uge Mark, der var Matros på ”Gneisenau”, er falden i fangenskab. – Joh. Schrøder af Sønderby er efter den sidste Tabsliste død på et feltlazaret den 11. februar.
Skotøjspriserne – en stor forhøjelse
Skomagerlavet i Flensborg har i disse dage afholdt en stærkt besøgt generalforsamling, på hvilken man på grund af de stadig stigende læderpriser – der forlanges allerede nu indtil 10 mark for pundet – vedtog af forhøje priserne for reparationer til omtrent det dobbelte af, hvad der hidtil er blevet betalt. Herresåler med hæle koster ifølge ”Flensborg Avis” nu 7-8 Mark, damesåler 2 mark mindre. Beslutningen skal have tilbagevirkende kraft fra 1. april. På mødet nævntes , at prisen for militærstøvler i løbet af krigen var stregen fra 9 mark 50 penning til 30 mark.
Dr. Thomsen i Skærbæk
begav sig i lørdags atter til fronten i Frankrig.
Husk passet
”Dannevirke” henviser på ny til de strenge pasbestemmelser og skriver: I den sidste tid er igen et antal personer af landsretten i Flensborg blevne idømte mindst 1 dags fængsel, fordi de er rejse ud af deres hjemlige kommune uden at have pas med. Foruden at man bliver standset i sin rejse, kan det medfører andre ulemper ikke at have sit forskrevne pas i orden og i lommen. Hvem der træffes uden pas i strækningen mellem grænsen og linjen Lyksborg – Flensborg – Tønder – Højer Sluse, disse byer indbefattede, kan idømmes mindst 1 – en – dags fængsel samt omkostningerne.
Husk derfor passet. Man bør altid have det hos sig, når man forlader sit hjem!
Ribe Stiftstidende gik for at være den avis i Danmark, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen
Af Nicolai Flyman
Syd for Grænsen under Krigen
Det danske sprog atter tilladt i korrespondance med udlandet
Efter en anordning af 8. marts var fra den 20. marts af kun tysk, italiensk, spansk, fransk, og engelsk tilladt i brevveksling med Udlandet.
Det føltes som en overordentlig alvorlig ulempe i Nordslesvig, hvor kun få af den ældre generation kan skrive et tysk brev, hvor der opholder sig flere tusinder dansk statsborgere, og hvorfra der ikke mindst nu under krigen føres meget livlige handelsforbindelser med Danmark.
Af de nordslevigske repræsentanter af handelskammeret i Flensborg, af fælleslandboforeningen for Nordslesvig m. fl. rettedes der derfor indtrængende henvendelser til statsmyndighederne med bøn om også at tillade brugen af det danske sprog i handelssamkvem med udlandet. Disse henvendelser, som støttedes af de højeste postmyndigheder, har haft til følge, at der er blevet udstedt em ny anordning den 14. April, hvorefter endvidere dansk, norsk, svensk, hollandsk og portugisisk er bleven tilladt i brevveksling med de neutrale stater.
Herefter er det altså atter tilladt at skrive danske brev til Danmark. Efterretningen derom vil, Skriver ”Heimdal” Blive modtaget med glæde over hele Nordslesvig, hvor mangfoldige i de sidste uger ikke har været i stand til at opretholde skriftlige forbindelser med nærer pårørende.
Ribe Stiftstidende gik for at være den avis i Danmark, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen
Af Nicolai Flyman
Syd for grænsen Under krigen
Dr. Thomsen i Skærbæk
er kommet hjem på en 5 dages orlov. Han blev, som bekendt, for nogen tid siden let såret. I den lille by, hvori han den gang lå i reserve, ville han under et bombardement, som franskmændene foretog på byen, gå over en gade for at yde hjælp til en såret, da han blev slynget til Jorden. Da han kom til sig selv igen,viste det sig, at det var en granat, som var eksploderet i nærheden, hvis lufttryk havde kastet ham til jorden, idet han samtidig fik et let sår i den ene hånd.
Tønder som Garnisonsby
I Tønder, hvor der i den sidste tid har ligget tæt ved 1000 mand indkvarteret, venter man, at byen vil blive fast garnisonby, da den nu skal være station for en række luftskibe. Som bekendt er der i vinter opført tolLuftskibshaller og man er i færd med og forcerer arbejdet, der skal kunne rumme to luftskibe.
Faldne, sårede og fangne
– Lorents Quists familie i Stollig modtog for et par dage siden den sørgelige meddelelse, at deres søn Jes er bleven såret i Frankrig og senere var død på et lazaret. Det var sted i begyndelsen af april måned.
– I lørdag indløb der brev til sporskifter Johansen i Skærbæk om, at hans søn i Frankrig er bleven såret ved et strejfskud i den ene skulder.
– I den nyeste tablister meddelelse, at reservist Jørgen From fra Asserballe har været savnet siden den 7. September.
Ubegrundede Rygter
Under denne overskrift meddeler de tyske nordslesvigske blade: ”Provinsens Beliggenhed som grænseprovins har i løbet af krigen ført til mange hånde militære sikrings- og forberedelses-forholdsregler. Når der også af den grund engang imellem hist og her er opdukket bekymrede formodninger i befolkningen, så må der der dog indtrængende advares med at gengive tomme og fuldstændig ubegrundede rygter. For ethvert menneske med eftertanke er det indlysende, at et grænsekorps under en krig, der er af en så lang varighed, ikke vil lade en eneste mulighed i sikringens og forsvarets øjemed ude af betragtning, selv om en eller anden bestemt fare ingenlunde ligger inden for sandsynlighedens Grænser.
Straffet for at have givet en hest et stykke brød
En værtshusholders hustru i Flensborg blev i onsdag af nævningeretten idømt en bøde på 5 mark for at have givet en hest et stykke brød. Hesten var spændt for en vogn, som holdt udenfor hendes hus. Hus forklarede i retten, at hun havde ondt af det stakkels dyr. (“Flensborg Avis”).
Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen
Af Nicolai Flyman
Syd for grænsen under krigen
Faldne, sårede og fangne
Søren Møller fra Felsted er død af sine sår på et Feltlazaret. Han blev næppe 21 år gammel.
Hans Flintholm, søn af Agent Flintholm i Bolderslev, er falden i begyndelsen af marts måned. Han var med som frivillig. En Sørgegudstjeneste holdtes onsdag i Bjolderup kirke.
Postassistent August Reimers, der indtil krigens udbrud var ansat på postkontoret i Aabenraa, er falden den 6 April. Han har været med i krigen lige fra begyndelsen af og havde fået jernkorset. Kort tid efter at havde fået denne udmærkelse, blev han ramt i ryggen af en kugle, der også sårede lungerne. Da han var bleven rask igen, kom han med i Garde-forstærkningstropperne og for en månedstid siden blev han løjtnant i Reserven. Han var med ved de forbitrede kampe, som har stået i den senere tid, og faldt under disse. Reimers var fra Nørreditmarsken.
– Ferdinand Jansen fra Augustenborg, Chr. Johansen fra Fjelby og Eskild Christensen fra Fjelby er sårede.
– Hans Lammers fra Buskmose er ifølge en af de sidste tabslister død den 16 marts på et feltlazaret. Han var hårdt såret.
– Jakob Schmidt og Hustru i Flensborg modtog forleden meddelelse om deres 21 årige søn Henrik var falden anden påskedag.
– Underofficer Callsen fra Undevad Mølle er bleven let såret under kampene i slutningen af marts måned.
– Johan Simonsen fra Vollerup er ifølge en af de sidste tabslister bleven hårdt såret under kampene fra 11. til 30. marts
– Mejerist H. Johansen fra Raved er død af Lungebetændelse. Han har siden krigens begyndelse ligget i skyttegravene ved Toul.
Hjemme på Orlov
Gårdejer Andreas C. Lunn i Fol, der er med i krigen som Reservist, kom anden påskedag hjem på en 3 ugers orlov for at lede forårsarbejdet på sin gård, der er en af de største i Fol sogn.
– Gårdejer Mathias Mygin i Østerlindet, Der siden efteråret har deltaget i krigen på den østlig front som landeværnsmand og var med i det store slag i Masuren i februar måned, kom lørdag aften hjem på orlov for at være med ved forårsarbejde på sin gård.
– Jep. Nissen fra Hovslund Station er kommen hjem på en 14. dages orlov.
– Gårdejer Johan Nissen, Horsbyg der har ligget i Elsass, er kommen hjem på orlov til 1 maj for at led Forårsarbejdet på sin gård.
– Postbud Frellesen fra Broager, der i efteråret var med i Rusland, har fået 3 måneders Orlov som følge af Rheumatisme og er vendt hjem.
Graven i det Fjerne.
Enke Mette Marie Nielsen på Løjtertoft i Nordborg modtog forleden et brev fra sin søn, skræddemester Christian Nielsen i Egen, der kom Gefreiter deltager i krigen. Han fortæller ifølge “Flensborg Avis” sin moder, at han forleden gik rundt på en kirkegård i nærheden og blandt gravene traf han en, på hvilken der var rejst et kors med indskriften:
“Hans Sandvej fra Holm ved Nordborg. Dette minde satte din ven Peter Nielsen Nordborg”. På graven lå tillige en smuk krans sendt af den afdødes moder og søster.
Havrens aflevering
Landråden i Haderslev Bekendtgør: “Herved anmoder jeg alle havrejere samt kommuneforstandere om at aflevere de til rådighed stående havremængder til “Proviantamt Altona, Güterabfertigungsstelle Altona”, så vidt muligt i hele vognladninger. Ved afsendelsen af hver levering skal der gives mig en kort meddelelse om den afsendte mængde. De nødvendige formularer (militærfragtbreve, sækkebestillingskort, regningsformularer) fås på landrådskontoret.
Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen
Af Nicolai Flyman
Syd for Grænsen under Krigen
Det bødes der for
Karlen med Brevet i Strømpen Onsdag før Paaske var en ung Karl fra Guldager efter Besøg søndenaa paa Vej tilbage hertil sammen med sin Kæreste. Ved Grænsen underkastedes de det sædvanlige Eftersyn, og den tyske Bevogtning var omtrent færdig med Undersøgelsen, da den fandt et Brev i hans Strømpe! Om Brevets Indhold forlyder intet udover, at det var skrevet fra en Kone søndenaa til en Kone heroppe. Karlen blev øjeblikkelig anholdt og senere ført til Skærbæk, hvor en nærmere Undersøgelse fandt Sted hos Distriktskommandøren. Karlen er senere ført til Flensborg, hvor der antagelig venter ham 1 á 2 Maaneders Fængselsophold.
Karlen, der ikke havde Papirerne i Orden En Karl fra Vesterenge i Ribe Herred havde i Fjor Tjeneste hos Gaardejer Jensen i Harreby, søndenaa. Den 1. Novbr. skiftede han Bopæl, idet han tog Tjeneste som Daglejer hos Naboen, Gaardejer S. Hansen. Karlen forsømte imidlertid at faa ordnet de foreskrevne Fra- og Tilflytningspapirer hos Myndighederne, og da han nogen Tid efter kom til Ribe og som hjemmehørende i Herredet fik udleveret et Pas og atter kom ned over Grænsen, blev han anholdt af den tyske Grænsebevogtning paa Grund af den ovennævnte Uorden med Hensyn til hans Opholdspapirer. Han blev ført til Rødding og derfra til Flensborg, hvor han nu har siddet fængslet en Maanedstid.
Vi finder Anledning til at indskærpe for de danske, der tager paa Besøg eller tager Arbejde i Nordslesvig, at de uvægerlig retter sig efter de Paabud, de tyske Myndigheder har givet, og retter sig efter dem indtil det yderste. Vil man gøre Krav paa Tilladelse til at færdes søndenaa for Tiden, er det kun Ret og rimeligt, at man til Gengæld ikke overtræder de af Krigsforholdene dikterede Paabud til Sikringsforanstaltninger. Vil man ikke indrette sig herefter, maa man tage Følgerne, som de falder, uden at beklage sig.
Under alle Omstændigheder maa det fraraades — og skarpt misbilliges — at følge de ovennævnte Karles Eksempel, der kan virke skadeligt paa det allerede forud i mange Henseender vanskelige Samkvem mellem begge Sider af Grænsen.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen
Syd for grænsen under krigen
De høje kartoffelpriser i Haderslev
“Dannevirke” bringer følgende indsendte stykke: Som følge af den herskende mangel på kartofler er priserne i Haderslev stegne til en svimlende højde. Enkelte forhandlere tager nu 30 Pg. pr. liter og endnu mere for spisekartofler. Da man regner 7 x 20 liter til en tønde, bliver det 42 mark pr. 200 pund. Der skal ved denne lejlighed peges hen på, at markedsprisen i efteråret af Politimyndighederne her i byen er blev fastsatte til en maksimalpris på [SKAL LIGE TJEKKES] 50 Pg. pr 200 Pd. For kort tid siden har forbundsrådet imidlertid godkendt en yderligere stigning af 1,75 Mk pr. tønde. Men selv om disse priser ikke glæder for forhandlere, må de nu forlangte priser anses for ikke berettigede.
Når der flages i Haderslev.
I Haderslev Byråds møde i fredags vedtog det ifølge “Kolding Folkeblad” at anskaffe en del flag, som byen kunde benytte ved passende lejligheder. Anskaffelsen motiveredes med, at på sejrsdagene havde borgerne flaget for sparsomt.
Befolkningen skal spise soyabønner.
I blade i Haderslev findes ifølge “Kolding Folkeblad” følgende meddelelse fra øvrigheden: “Soyabønner har, hvilket de på mange steder udførte forsøg godtgør, vist sig som et værdifuldt og forholdsvis billigt næringsmiddel i krigstiden. De har en stor næringsværdi og er, tilberedte på den rette måde, meget velsmagende. De erfaringer, man har gjort ved de i Flensborg foranstaltede Krigskogekursus og i folkekøkkenerne, går ud på, at man også der i byen meget gerne spiser soyabønner.
Tilberedelsen er nem; man må bare lægge mærke til, at bønnerne i forvejen må ligge mindst 30 timer i vand. Den lille kogebog, som fås gratis på husmødrenes oplysningskontor (ved St. Nikolaj kirke) og ved krigskursus indholder en fuldstændig opskrift. Soyabønnerne kan i den næmeste fremtid fås i de fleste kolonialvareforretninger for 45 pfenning pundet. Salg finder imidlertid kun sted til beboere og i små mængder (til 5 personer 1 pund om ugen. Det kan tilrådes husmødrene at gøre et forsøg med dette ny krigsnærningsmiddel.”
Formue beslaglægges
I den sidste tid er der af de militære myndigheder blevet efterlyst ca. 30 mænd, der skal have unddraget sig militærpligt ved flugt. Det bekendtgøres nu, at de pågældendes formuer bliver beslaglagt.
En sønderjysk avis under krigen.
Generalforsamling holdtes forleden i Haderslev af “Aktieselskabet Modersmaalet”. Regnskabet balancerede ifølge “Kolding Folkeblad” i aktiver og passiver med 165,285 Mk. 6Pg. i indtægt og udgift med 96,496. mark 61 Penning. Generalforsamlingen besluttede at overføre overskuddet 2039 mk. 66. Pg (året i forvejen 18,112 Mk. 20 Pg.) til næste års regnskab. Som bekendt var udgivelsen af “Modersmaalet” i lang tid forbudt, og alle Redaktionens medlemmer – endog den dødssyge Mathiesen – sad i arrest, først i Haderslev, senere på Rügen.
Efter at bladets udgivelse igen var tilladt, er det på mange måder blevet chikaneret af censuren. Ubetydelige ting i bladet F.eks en manglende bindestreg mellem Slesvig og Holsten – er blevet straffet med, at Modersmaalet først måtte udgå så sent i et par dage, at det ikke kunde komme rettidig med posten.
Ingen generalforsamling – andelshaverne i krigen.
i Fredags var andelshaverne i “Sparekassen for Frøs og Kalvslund Herreder” ved offentlig bekendtgørelse i bladene indvarslet til den årlige generalforsamling i Rødding Vesterkro. Generalforsamlingen var imidlertid ikke beslutningsdygtig, da der ikke var mødt andelshavere nok. Flertallet af andelshaverne er nemlig med i krigen.
Smuglerjagt ved grænsen
Fredag nat forsøgte en del civile personer syd for fra smugle ret store varepartier over grænsen ved Bastrup. De dansk Gendamer opdagede og forfulgte smuglerne, der dog slap over grænsen efter at have kastet de pågældende varer, har man dog fået konstateret.
Natten efter gjordes der både ved Bastrup og Farris lignede smuglingsforsøg, også der kastede smugleren varerne, da de blev opdagede. Sagen blev straks overgivet til politi, og Herredsfoged boss er færd med at undersøge den. Efter hvad “Kolding Avis” erfarer, nægter vedkommende købmand, der har solgt varerne, sin medskyld. Varerene er afleverede på Vamdrup toldkammer og vil blive solgt ved auktion.
Svinene skal slagtes.
I Sønderjylland og Holsten er der udstedt påbud om at alle svin undtagen grisesøer, der vejer over 70 pund, skal være slagtede inden den 15 april.
Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen
Syd for Grænsen under Krigen
Der maa ikke skrives Dansk fra tysk Omraade
Officielt meddeles af de tyske Myndigheder: Fra og med 20. Marts er følgende Bestemmelse traadt i Kraft med Hensyn til Breve og Telegrammer fra Tyskland til ikke fjendtligt Omraade: Breve, som skal indleveres aabne til Udlandet, skal være skreven paa Tysk, Italiensk, Spansk, Fransk eller Engelsk (til den besatte Del af Belgien kun paa Tysk, Flamsk eller Fransk).
Privattelegrammer til Udlandet er kun tilladte paa Tysk, Italiensk, Spansk, Fransk eller Engelsk (til den besatte Del af Belgien og til Luxemburg kun paa Tysk), saafremt de udenlandske Forvaltninger ikke paalægger endnu videregaaende Begrænsninger, hvilket Afsenderen i Forvejen i bør forskaffe sig Underretning om.
Breve, der skal til Danmark, maa saaledes ikke mere skrives paa Dansk!
Beslaglæggelse af Ulden
Den kommanderende General bekendtgør under 4. Marts: Ulden fra den tyske Faareklipning i 1914-15, hvad enten den endnu findes opbevaret hos Faareholderne eller andre Steder, eller endnu bæres af Faarene, samt Ulden fra de tyske Garverier beslaglægges fra i Dag af i fuldt Omfang til Hærforvaltningens Formaal, og Salg af det forbydes, ligesaa er enhver anden Handling, der har Salg af Ulden fra Klipningen til Følge, forbudt.
Endvidere er det forbudt at klippe Faarene paa et tidligere Tidspunkt end sædvanlig. Ulden skal forblive paa Stedet, hvor det findes, i det Øjeblik, da denne Beslaglæggelsesordre er udstedt.
Naar Ulden allerede befinder sig i Fabrikker eller i egne eller lejede Lagerrum hos Fabrikanter, der skal udføre Hærleverancer, er Viderebearbejdelse tilladt, saafremt der kan føres Bevis for, at Ulden bruges til Hærleverancer.
Indkaldelserne
Generalkommandoen for 9. Armékorps har anordnet, at der skal afholdes Session for den uøvede Landstorms andet Opbud. Mødepligtige er de, der er født i Aarene 1870 til 1875. Aargangen 1869 kommer ikke i Betragtning ved denne Session.
Indkaldelsen af de Landstormspligtige af andet Opbud til Vaabentjeneste sker først, naar Mandskabet af første Opbud, hvoraf endnu haves et betydeligt Antal til Raadighed, er endelig indkaldt. Indkaldelsen er derfor ikke umiddelbart forestaaende. Sessionen er kun en forberedende Forholdsregel. Hver Mødepligtig modtager en særlig Ordre.
Henimod 1000 russiske Fanger
ankom i Onsdags med deres Vagtmandskab til Fange-Arbejdslejrene i Nærheden af Slavgaard ved Sommersted og i Gravlund vest for Toftlund. Forleden er det blevet endelig bestemt, at der ogsaa skal oprettes en saadan Fangelejr i Ullemølle ved Skærbæk.
Jernkorset
Reichs- und Staatsanzeiger bringer følgende kongelige Forordning:
1) Jernkorset skal i passende Tilfælde ogsaa gives til de allierede Magters Undersaatter.
2) Ciffer 2 i Kundgørelsen af 5. August 1914 faar følgende Ordlyd: 2. Klasse bæres i Knaphullet ved et sort Baand med hvid Rand (for saa vidt det uddeles for Fortjenester paa Krigsskuepladsen. Er det erhvervet for For tjenester i Hjemmet uddeles det med et hvidt Baand med sort Rand for saa vidt det ikke paa Grund af særlige militære Tjenester uddeles med sort Baand med hvid Rand. Første Klasse bæres paa venstre Bryst, Storkorset om Halsen.
Guld nok. Udbetaling af Guld til Udlændinge
Generalkommandoen beder om at meddele: Forbudet af 29. Oktober 1914 angaaende Udbetaling af Guldpenge til Udlændinge ophæves.
Ingen Forlystelser i Paasken
Generalkommandoen bekendtgør : „I Tiden fra 28. Marts (Palmesøndag) til 4. April (1. Paaskedag), begge Dage indbefattede, maa der ikke afholdes larmende Forlystelser, især Karusselkørsel. Overtrædelser straffes, hvis de bestaaende Love ikke bestemmer en højere Straf, med Fængsel indtil 1 Aar.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen
Sønderjylland og Krigen
Fangelejren ved Tinglev
I Lørdags Eftermiddags Klokken 5,30 ankom ifølge „ Flensborg Avis“ der til Tinglev et Vagtkommando fra Güstrow med 1000 Krigsfanger, Fransk-mænd, Belgiere og Englændere. Der var nogle Befalingsmænd iblandt, som oversætter Befalingerne til Fangerne. Englænderne var for det meste unge, smaa Mænd. Der siges, at det alle er frivillige, som har meldt sig for at komme herop til Jordarbejde. I Morgen skal der komme 1000 Mand mere.
Handelen med Trækstude
har, skriver „Dybbøl-Posten“, været meget livlig i Sønderborg. Alle de Stude, der stod til Salgs hos Gæstgiver Petræus, er blevne solgte paa to nær til ret antagelige Priser. Det er den gode Side ved Studehandelen, at Værdien saa temmelig kan beregnes efter den Værdi, de vil have som Slagtekvæg; saa noget større Tab kan der ikke op-staa ved et Tilbageslag, saaledes som dette for Tiden vil kunne ske med de høje Hestepriser.
15 i Stedet for 30 pCt. Rugmel i Hvedebrød
Forbundsraadet har givet Landcentralmyndighederne Bemyndigelse til at tillade, at der ved Bagning af Hvedebrød kun anvendes 15 i Stedet for 30 pCt. Rugmel, eller at Bagerne i Stedet for Rugmel anvender Kartofler, Bygmel, Majsmel, Havremel eller lignende som Tilsætning.
Forandringen begrundes med Henvisning til, at der i Overgangsstadiet mange Steder har vist sig ikke Mangel paa Mel overhovedet, men kun paa Rugmel.
Grisene maatte skydes
En Landmand i Sundeved havde forleden en So, som fødte en halv Snes Grise; men af Hensyn til Forholdene besluttede vedkommende Landmand ifølge „Flensb.A.“ straks at dræbe Grisene efter Fødselen. Dette maa Grisemor vist have haft en Anelse om; thi saa snart et menneskeligt Væsen betraadte dens Enemærker, bed den fra sig som en Rasende, saa det var umuligt at komme dens Afkom til Livs paa den Maade. Nu var gode Raad gode. Men Grisemor havde alligevel ikke regnet med, at Manden er en ivrig Jæger; thi resolut hentede han sin Bøsse, og nu knaldede Skud paa Skud, indtil alle Grise laa døde foran Jægersmandens Fødder.
Tabslisterne
„Flensborg Avis“ meddeler: Medens der hidtil paa Tabslisterne har staaet, at det var tilladt at gøre stedlige Uddrag, staar der paa den prøjsiske Tabsliste Nr. 155: „Eftertryk af Tabslisten, ogsaa i Uddrag, er forbudt. Det er kun tilladt at offentliggøre Enkeltopgivelser af Tabslisten, som vedrører Personligheder af stedlig eller almindelig Interesse“.
Sønderjydske Blade kan derfor ikke længere bringe Uddrag, omfattende de fødte Slesvigere.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen
Sønderjylland og Krigen
Grosserer I. C. Clausen af Kolding løsladt af Haderslev Arrest
Grosserer I. C. Clausen, Indehaver af Tarmsliberiet i Kolding, blev som bekendt Søndag den 7de Februar paa Hjemrejse fra Hamborg, anholdt i Sommersted og Dagen efter indsat i Arresten i Haderslev. I Lørdags er han løsladt og om Aftenen vendt tilbage til Kolding.
Om denne Arrestation, der er et talende Vidnesbyrd saavel om den Nervøsitet, der hersker hos visse nordslesvigske Myndigheder, som om den Mangel paa Hensyn, der kan vises de paa Mistanke anholdte, meddeler vi følgende Enkeltheder af Interesse:
Aarsagen til Anholdelsen var en maskinskreven Seddel med Uddrag af et Foredrag om 42 Centimeters Mørsere, holdt i Ingeniørforeningen i Düsseldorff, og ikke blot udsendt i Tyskland, men ogsaa til nevtrale Lande. Hr. Clausen havde faaet den af en Bekendt paa en Restaurant i Hamborg.
Efter Anholdelsen i Sommersted maatte Hr. Clausen overnatte i det derværende Vagtlokale sammen med 8 Soldater og en Dame, og han fik anvist Soveleje paa Gulvet. Da den 62- aarige Mand næste Morgen bad om at maatte vaske sig, blev der svaret ham, at han kunde gøre Toilette ude i Gaarden under Vandhanen. Opad Dagen blev Grosserer Clausen ført til Haderslev, og med en Soldat paa hver Side og fulgt af en Hoben nysgerrige maatte han spadsere fra Banegaarden gennem Byens Gader til Arresten. I denne har Opholdet i de forløbne 14 Dage været upaaklageligt, idet den Anholdte fik Tilladelse til at tage egen Forplejning.
Efter Anholdelsen blev Sagen herom sendt til Rigsretsadvokaturen i Leipzig. Fra Familiens Side skete der Henvendelse til Udenrigsministeriet i København, og den danske Gesandt i Berlin, , Grev Moltke, satte sig snarest i Bevægelse for at udvirke Hr. Clausens Løsladelse. Det lykkedes ham saa godt, at der allerede i Lørdags fra Rigsretsadvokaturen indløb telegrafisk Ordre til Myndighederne i Haderslev om at løslade Clausen. Forinden dette imidlertid kunde ske, maatte ogsaa Generalkommandoens Ordre hertil foreligge, og den indløb om Eftermiddagen. En kort Meddelelse til Hr. Clausen om, at han var fri og kunde rejse hjem var alt, hvad der blev sagt ham. En Undskyldning for, at der forelaa en Fejltagelse eller at Anholdelsen havde været ubegrundet, gaves ikke.
Atter løsladt
Dyrlæge Hansen i Skærbæk, der i Maanedens Begyndelse blev sat under Anholdelse og interneret i Flensborg, blev, som vi erfare, løsladt i Fredags.
Af Præster fra Provinsen er, efter hvad “Schlesw.Holst. Sonntagsbote” meddeler 23 rykkede i Felten.
der af gør 10 Vaabentjeneste, nemlig Hess, Adelby (falden), Riewerts fra Uetersen (falden), Fischer fra Kotzenbøl (falden), von der Smissen fra Altona, Carstens fra Rendsborg, Bünz fra Wewelsfleth, Dorien fra Heiligenstedten, Fischer fra Højrup og Rieper fra Oldesloe.
8 gør Sjælesørgertjeneste: Chalybæus fra Flensborg, Bielefeldt fra Wilster (falden), Rodeke fra Sülfeld, Hansen fra Itzehoe, Thum fra Altona, Goebell fra Nørre Haksted, Petersen fra Dagebøl og Petersen fra Sønder Vilstrup.
Endelig her der meldt sig 5 til Sanitetstjeneste, nemlig Popp fra Løjtkirkeby (der nu gør Vaabentjeneste), Wind fra Arrild, Jansen fra St. Margarethen, Weidemann fra Kiebitzreihe, Gutjoh fra Langenæs og Fengler fra Elmshorn (der for Tiden er beskæftiget i Lasarettet i Hamborg).
Teologisk Kandidat Dr.phil. Thorning fra Altona, en ung Lærd, der særlig helligede sig orientalske Sprog, er falden. Endvidere er en Søn af afdøde Pastor Harms i Heiligenstedten, juridisk Kandidat Claus Harms, falden.
Falden.
Enke Line Schmidt i Hygumskov modtog forleden dag den Sørgelige Meddelelse, at hendes unge Søn Anders Schmidt, der sidste Efteraar meldte sig som Krigsvillig, kun ca. 18. Aar gammel, er falden paa den vestlige Front, ramt i Hovedet af en Kugle og død paa Stedet. Da en Kammerat, ogsaa fra Hygum Sogn, der har været med at begrave ham, har skrevet det, og hans Ejendele er Moderen tilsendt fra Kompagniføreren, er enhver Tvivl om Rigtigheden desværre udelukket.
Saarede.
Landbolsmand Valdemar Nissen paa Fæsted Mark, der har været med som Landeværnsmand paa den østlige Krigsskueplads for en halv Snes Uger siden blev saaret i højre Arm, saa at Benet tog Skade, hvorfor han længe har ligget paa et lasaret, har i denne Tid 14 Dages Hjemlov, førend han atter skal melde sig ved sit Regiment i Graudenz.
Fr. Bladt fra Tandselle er blevet saaret for anden Gang. Han blev den 17. September saaret i Munden af en Granatsplint. Derpaa kom han paa en kort Orlov hjem fra Lasarettet i Flensborg. Kort før Jul blev han ifølge “S.Z.” igen duelig til Felttjeneste og kom til Vestfronten, hvor han nu er bleven saaret ved et Bajonetstrik i Benet. Han ligger paa er Feltlasaret.
I russisk Fangenskab.
Fra den siden den 8. August forsvundne hans Juncker fra Ladegaard I, der sidst tjente i Sønder Vildtrup, har hans Paarørende nu faaet et Livstegn. Han var meddelt dem, at han er kommen i russisk Fangenskab og er indespærret i en Kaserne i Byen Nikolsk, i det østlige Rusland. Han meddeler, at han har det godt. Kortet fra ham er dateret den 8. Januar. Junker laa ved Infanteri-regiment Nr. 148 i Bromberg.
En Savnet.
En Søn af L. Christiansen i Moltkegade i Flensborg, der drog i Felten med 86’erne, har været savnet i længere Tid. Christiansen søgte derpaa Oplysninger gennem det internationale Bureau i Genf, men uden resultat. Derimod meddelte Bureauet ham ifølge “Fl.N.”, at der befandt sig en 86’er ved Navn Ernst Christiansen i fransk Fangenskab i Tizi Ouzou i Algier.
Fra Provinsen.
Postpakker til tyske Krigsfanger i Japan kan nu modtages til Befordring over Sverrig og Rusland.
Patroner maa ikke sendes med Feltposten. Overpostdirektionen i Kiel meddeler:
Ved Samlestedet Postkontor 7o Hamborg (Hühnerposten 1) er der nylig blevet standset flere Feltpostbreve, (Smaapakker), der var bestemte til Soldater i Felten og indeholdt Patroner. Der henvises i den Anledning atter til, at brandfarlige Ting som Patroner, Tændstikker og Tændeapparater med Benzin er udelukkede fra at kunne ekspederes med Feltposten.
Kartoflerne. Forbundsraadet har besluttet at forhøje Højesteprisen for Spisekartofler med 1,75 Mk.
I samme Forordning er der allerede fastsat Højestepriser for indenlandske tidlige Kartofler, som kan høstes i Tiden fra 1. Maj til 15. August, nemlig til 10 Mk.
Indskrænkning af Maltforbruget. Forbundsraadet har besluttet, at Øl-bryggerierne fra 1. Marts i det følgende Fjerdingaar kun maa anvende 60 pCt. af det gennemsnitlige Maltforbrug i det tilsvarende Fjerdingaar i 1912 og 1913; hvis dette gennemsnitlige Fjerdingsaarsforbrug ikke overstiger 40 Dobbeltcentner, maa der dog bruges indtil 70 pCt.. I Marts maa bruges 1/3 af den for det første Fjerdingaar 1915 beregnede Maltmængde.
“Kære Venner”
Den almægtige Gud har paalagt mig det tunge Hverv at meddele Eder, at Deres kære Mand, Johs. Schmidt, i Gaar, den 4. Febr. Formiddag Klokken 10 1/4 er falden ramt i Hjernen af en Granatsplint, mens han stod i Skyttegraven foran Bixschoote. Det er et haardt Slag for Eder, men Herren staar Eder bi i Eders Sorg.
Jeg, som i disse Tider har været sammen med Johannes, havde han meget kær. Jeg har i ham tabt en god Ven og Kammerat og vil savne ham meget; men Krigen kræver sine Ofre, og et menneskeliv er her udslukt i Løbet af et Øjeblik.
Johannes har haft en let og rask Død, da bevidstheden var borte med det samme. Vi har begravet ham et smukt Sted, under en Lind ved en sammenskudt Mølle ved Bixschoote. Et Kors med en lille Indskrift vil vi sætte paa hans Grav i Overmorgen Nat. Da gaar vi atter derud.
Hvad han havde paa sig, fik ham med i Graven, undtagen et Lommeur med Kæde, en Vielsesring, en Portemonæ med 23 Mark Indhold og et par Mønter, et Bundt Breve, Fotografi af Kone og Børn, en Shagpibe og et Par Fingerhansker. Disse Ting har jeg afleveret til Kompagni-Feldweblen, som sender dem hjem. I faar ogsaa en Meddelelse fra ham. Pengene bliver jo sendt særlig. Samtidig med dette sender jeg et Brev til Pastor Friedrichsen i Øster Løgum. Min hjerteligste Deltagelse i Eders store Sorg.
Eders
Johann Brønning.”
Frivillig Karsten Schmidt, Søn af Landmand K. Schmidt i Harreslev, er bleven dræbt i Skyttegraven ved et Skud i Hovedet. Han var, da Krigen udbrød, Elev paa Overrealskolen i Flensborg.
En Søn af Arbejdsmand Staub i Harreslev er iflg. “Fl.N.Zeit.” falden i Elsas under en Fægtning i Januar Maaned.
Lærer Hagen fra Ladelund, der ved Krigens Begyndelse meldte sig som Frivillig, er bleven ramt af en dræbende Kugle, medens han stod paa Vagt paa den østlige Krigsskueplads.
Fange i Sibiren.
Landmand H. Hansens Hustru fra Pøl fik i Fredags 2 Kort fra sin Mand, hvem hun ikke havde hørt siden November Maaned. Han var bleven saaret paa den østlige Valgplads og kommen i russisk Fangenskab. Nu meddeler han iflg. “Dbp.” sin Hustru, at han er rask og befinder sig som Fange i Sibirien.
Savnet.
Peter Jørgensen fra Adsbøl blev i Begyndelsen af September Maaned borte paa en af de franske Valgpladser og har siden været savnet.
Fra Provinsen.
Mindegudstjeneste. I Gaar Eftermiddags blev der afholdt en Mindegudstjeneste i Hospitals Kirken i Haderslev for Vognmand Jørgen Nissens (Anderskovs) Søn fra Skibbrogade, der er falden paa Vestfronten. den Afdøde var en afholdt og dygtig ung Mand og tillige en god Støtte for sine gamle Forældre. Som tidligere omtalt her i Bladet, traf den unge Nissen i Belgien i Begyndelsen af Krigen en af sin Faders Heste, som straks genkendte sin Herre.
Fastelavnsbageriet i Haderslev. Landraaden i Haderslev bekendtgør: Fremstillingen af Hedviger eller andet Fastelavnsbagværk er forbudt i Aar saavel for Bagerier som for Privathusholdninger.
Barakker til Krigsfanger. Som allerede tidligere meddelt, har man i Sinde at bygge Barakker til 6000 krigsfanger rundt om i Haderslev Kreds. Ved Slavgaard i Nærheden af Sommersted rejses der en Barakke til 300 Mand, og mellem Gabøl og Hjartbro en til 1000 mand. Uden om Barakkerne trækkes et Pigtraadshegn, der er 2-3 meter højt, og uden for dette Pigtraadshegn rejses der saa Bygninger til Officererne, Vagtmandskabet og Marketenderiet. Man regner med 15 procent Vagtmandskab til Fangerne. Disse skal hjælpe til med at gøre de Mose- og Hedestrækninger, som findes i Kredsen, tjenlige til Opdyrkning samt hjælpe ved Afvanding af fure Eng- og Kvægstrækninger. (Dv.)
Fra Felten.
Paa Spejdetur.
H.M. skriver i et Feltbrev i “Dannevirke”:
“Sidst vi var i Skyttegraven fik jeg til opgave at vise nogle kammerater, hor den fjendtlige Infanteripost staar. Vi sneg os gennem en lille Skovstrimmel den fjendtlige Stilling paa ca. 300 Meter nær. Her har jeg været flere Gange, saa jeg fik Lyst til at se Stillingen paa nærmere Hold. Vi sneg os nærmere gennem Skoven og kom kravlende paa Albuer og Taaspidser Fjendens Stilling paa 50-70 Meter nær. Herfra betragtede vi gennem Brombærranker Fjendens Færden i Skyttegraven. En var travlt beskæftiget med at øse Vand. Uafladelig kom den blanke Spand og Mandens Hoved til Syne over Gravens Rand. Andre bragte Brædder og Planker til Dækningerne, og andre var atter i Færd med at tømre. Alt sammen under ivrig Samtale. Havde vi forstaaet Fransk, kunde vi have forstaaet det meste deraf. Vi saa til et godt Kvarters Tid og kravlede saa tilbage igen uden at blive opdagede.”
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen
Krigen
Hertug Ernst Günther af Augustenborg
inspicerede den 1.ste Februar Militæret i Skærbæk og var samme Dag ventet til Grænsen ved Gjelsbro, men blev forhindret heri. Efter Forlydende ventes Hertugen i sin Egenskab af Landstorms-Inspektør i den nærmeste Tid til Gram, hvor Opholdet dog ikke menes at ville strække sig over en enkelt Dag.
Nye Indkaldelser
I disse Dage finder der nye Indkaldelser Sted af Landstormen, det vil altsaa sige af Mænd, der ikke tidligere har faaet Uddannelse til eller gjort Militærtjeneste.
Censur med Soldaterbrevene
Nordslesvigske Soldater har hidtil kunnet skrive deres Breve fra Fronten til deres Slægt eller Paarørende i Hjemmet i deres danske Maal. Det er nu forbudt — Brevene skal skrives paa Tysk. Endvidere er der truffet den Bestemmelse, at Soldaterne kun maa afsende Brev een Gang ugentlig.
Nye danske Udførselsforbud. Det danske Justitsministerium har indtil videre forbudt enhver Udførsel af raa Hamp og raa Jute samt Tovværk og Garn, forarbejdet heraf, samt af Termometre og Haandsprøjter til medicinsk brug. Endvidere forbydes enhver Udførsel af Kartofler.
Fra Provinsen.
Fastelavnsbrød. Landraaden i Sønderborg bekendtgør, at det er forbudt at drive Huserehandel med Fastelavnsboller og Rugtvebakker, baade i Byen og paa Landet. De Bagere, der driver denne Handel, vil muligvis blive lukkede.
Havre. Hesteejere, som ikke har Havre nok til deres Heste til næste Høst (2½ Pund daglig, altsaa i det højeste 600 Pund til hver Hest), kan hos Kommuneforstanderen faa et Tilladelsesbevis til at købe det manglende.
Feltposten. Feltpostbreve til en Vægt over 250 Gram til 500 Gram er indtil videre tilladt. Frankeringen koster 20 Pg.
De 225 Gram Mel daglig. Angaaende Reguleringen af Melforbruget skriver “Nordd.Allg. Zeitung” bl.a.: Ifølge Beslutningen af Rigsfordelingsstedet maa Kommuneforbundene ikke fordele mere end 225 Gram pro Person daglig til den forsørgelsesberettigede Befolkning, hvilket sammen med den Tilsvarende Mængde Kartoffeltilsætning svarer til 2 Kilogram Brød om Ugen. Ved “forsørgelsesberettigede Personer” forstaaes den samlede Civilbefolkning med Fradrag af den Del af Landbefolkningen, som ved Forbundsraadsforordningen af 25. Januar fik Tilladelse til at beholde bestemte Mængder Brødkorn eller Mel af de Forraad, der blev beslaglagt hos dem. Troppedele, der ikke faar Forplejning gennem Militærforvaltningen, kan regnes til Befolkningen. De 225 Gram Mel daglig skal baade slaa til Brød og til Brug ved Kogning.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen
Sønderjylland og Krigen.
Fængslet
Dyrlæge A. D. Hansen i Skærbæk blev den 30.-31. Januar sat fast og den 2. Februar ført til Flensborg, hvor han er interneret.
Klokkeringningen i Hvidding
i Tirsdags havde, efter hvad vi erfarer, intet som helst med nye Indkaldelser at gøre, men maa — hvis det er Klokkerne dér, som har ringet — staa i forbindelse med en eller anden kirkelig Tjeneste.
De høje Hestepriser
Lorenz Lange på Branderup Mark købte i Fjor en Hest for 825 Mark. Forleden dag blev der ifølge “Flensborg Avis” budt ham 3.000 Mark for den; men han ville ikke sælge.
Nis Juhl på Branderup Østermark købte for 12 Aar siden en Hoppe for 350 Mark. I forgaars solgte han Hoppen og fik 1.100 Mark for den. Det er en Krybbebider, der væver, når den løber.
Brødet i Flensborg
Magistraten i Flensborg har bekendtgjort, at der dér i Byen nu kun maa bages Hvedebrød i Størrelsen 50 og 100 Gram, Sigte- og Rugbrød i Størrelsen 1, 2 og 3 Kilogram. Til Kager maa der kun anvendes 10 Procent Hvede- eller Rugmel.
Samtidig er det blevet forbudt at udføre Brød eller Mel fra Flensborg Bys Område.
Peter Chr. Hanssen, Søn af Rigsdagsmand H.P. Hanssen, der er med paa den vestlige Krigsskueplads som Officersstedfortræder, er bleven forfremmet til Løjtnant.
Mindegudstjenester.
Mindegudstjenesten i Rødding i St. Poulskirken i Torsdags Eftermiddags for gartner Hans Rasmussen der fra fra Byen, der den 20. Januar faldt i Elsas, havde samlet saa mange Deltagere baade fra Byen og Omegnen, saa alle Siddepladser i den rummelige Kirke var fuldt optagne. Det var tydeligt, at mange følte Trang til at vise den Faldnes unge Hustru med hendes to smaa Børn (det mindste er født efter Faderens Indkaldelse) deres medfølende Deltagelse i hendes tunge Sorg.
Hans Rasmussen, der stammede fra Vandling Gaard i Starup Sogn ved Haderslev, kom for en 6-7 Aar siden som ung Mand til Rødding og købte det derværende Gartneri. Han var en flink, flittig og stræbsom Mand, der efterhaanden, som han blev kendt af Befolkningen og hjemme blandt den, blev vellidt og afholdt af alle. Han giftede sig med en ung pige fra Byen, der nu begræder Tabet af en god og kærlig Mand.
Gamle Pastor Lycke, der – som før meddelt – selv er bleven haardt hjemsøgt under Krigen, idet hans yngste Søn er falden og en ældre vistnok ogsaa, da man intet har hørt fra ham siden i September, talte bevæget og trøstende ud fra Profetens Ord; “Alt Kød er som Hø; Græsset visner og Blomsten affalder, men vor Guds Ord varer evindelig.” Guds Godhed mod os mennesker er overmaade stor. Han vil Altid, ogsaa naar det gaar gennem Sorgen, føre alt til det bedste for os. Han magter det og vil os kun godt:
Intet saa stort, han det jo kan,
Intet saa godt, han det jo vil,
Det overgaar al for Forstand, At der en saadan Gud er til.
Han skildrede den dybe Sorg og det tunge Savn, det i mangfoldige Hjem og Hjerter havde fremkaldt, da Krigen kom, og saa mange af vore Kære pludselig maatte forlade Familie og Hjemstavn, og hvorledes mange gode Breve fra dem alle aandede Længsel efter Fred og efter Hjemmet. Mange haavede at komme hjem til deres Kære til Julen, men i Stedet for syntes Krigsluerne næsten at slaa endnu højere i vejret. Alligevel synes det, at den Del selv under Krigens Rædsler og store Savn langt fra Hjemmet har haft en velsignet Jul. Mange Breve fortæller os om den dybe Følelse (saa at nogle slet ikke kunde synge for Bevægelse) ved Julesangen i Skyttegravene.
Efter Prædiken blev Salmen: “Guds Fred er mer end Englevagt” sunget. Og efter Trosbekendelsen og fadervor lystes Velsignelsen over den store Forsamling. Til Slutning sang man: “Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred”, og den stemningsfulde Sørgehøjtidelighed var til Ende.
Sidste Søndag holdtes der ifølge “Dybbøl Posten” Mindegudstjeneste i Hørup Kirke for Ungkarl Jørgen Davidsen fra Lambjerg. Pastor Beuck talte trøstende Ord til den sørgende Familie; det er haardt for den Faldnes Fader og Moder at vide, at den ene af deres haabefulde Sønner er falden i krigen, og den anden daglig udsat for de Farer, der følger med den.
Jørgen Davidsen var af ægte alsisk Natur, støt og ærlig til det yderste, og havde mange Venner. Savnet føles ogsaa af den faldnes Farbroder, Aftægtmand Jørgen Davidsen i Majbøllykke, der som Enkemand og uden Børn for 6 Aar siden har solgt sin Gaard til sin Broder i Lambjerg, den Faldnes Fader, i den Mening, at han skulde komme ud til ham nu til 1. April for at overtage Gaarden, saa kunde den gamle Slægt tilligemed navnet blive der. Den længe Ventende er nu falden i Polen og begravet den 18. November 1914. Han var med sit Korporalskab udkommanderet paa Patrouille med 20 Mand mod en Skov, men ikke én kom tilbage. Nu ligger han begravet i Skovhegnet ved Landsbyen Bozelier.
Ogsaa i Felten er han bleven rost af sine Foresatte som en dygtig Underofficer og tro Kammerat for sinde Undergivne. Ære være hans Minde!
Faldne.
Jens Knudsen Husmann fra Tirslund er falden den 20. Januar i Vogeserne. En broder til ham befinder sig i fransk Fangenskab.
Pakker, der er bleven sendt til Seminarielærer Hauschildt fra Tønder, der var med som Officersstedfortræder paa Østfronten i retning af Warschau, er komne tilbage med Paaskriften “falden”. Han var iflg. “Fl.N.” nylig bleven sendt til fronten.
Reservist H. Bruhn, en Søn af Murermester Joh. Bruhn i Flensborg, er falden den 6. Februar. Han efterlader Enke og flere Børn.
I Fangenskab.
Styrmand Bulhmann fra Haderslev, der var ansat ved det tysk-australske Dampskibsselskab, befinder sig siden midt i August Maaned i engelsk Fangenskab i Melbourne i Australien.
Savnet.
W. Krüger, Solvig Mølle ved Jejsing i Hostrup søger Oplysninger vedrørende sin Søn. Denne, Johan Krüger, rykkede ud som aktiv Soldat med 3. Kompagni af 163. Infanteriregiment fra Neumünster. Ifølge en Meddelelse fra Kompagniføreren er han den 16. September komme saaret i fransk Fangenskab ved Belhoncourt. Siden har han været forsvundet og alle Eftersøgninger efter ham har været forgæves. Hvis nogen kan give Oplysninger, bedes han meddele faderen det.
Fra Provinsen.
Penge til tyske Krigsfanger i Rusland. “Deutsche Bank” meddeler, at den nu er i Stand til at overtage telegrafisk Udbetaling af Pengebeløb til tyske og østrigske Krigsfanger i Rusland. Det anbefales at sende smaa Bidrag ad Gangen. Formularer til disse Pengeafsendelser kan faaes ved “Deutsche Bank”s Forretningssteder.
Ved Statens Overtagelse af Kornforraadene berøres mere eller mindre et Antal Forretninger, i første Linje kommer 5, 3/4 Million Landbrug i Betragtning, derefter med en rund Sum 47,000 Kornmøller, som er bleven afhængige i deres Arbejde af Loven; saa følger derefter i Hundredtusindvis Bagerierne, Brødfabrikkerne, Mel- og Kornhandlerne, som næsten sættes uden for Spillet, forklarer et berlinsk Blad. Værdien af de i Betragtning kommende Varemængder er vældig. Aarsforbruget af Hvede- og Rugmel i Tyskland anslaas henved 100 Millioner Dobbeltcentner. Naar det antages, at Halvdelen af denne Mængde kommer i Betragtning, saa løbet det op til 1½ – 2 Milliarder mark, der som oftest sælges kun i allermindste Portioner.
Anvendelsen af Korn. Officielt meddeles:
Det synes overalt at være bekendtgjort, at Anvendelsen af Korn til Fremstilling af Brændevin, Kornkaffe og lignende ikke er tilladt.
Ifølge Bekendtgørelse er fra 1. Februar alle Beholdninger af Hvede og Rug, for sig eller blandet med andre frugter, beslaglagt af Krigs-Kornselskabet. Ændringer heri maa ikke ske uden Tilladelse fra de kompetente Steder.
Enhver Forarbejdelse af Korn, der ikke gaar ud paa at fremstille Mel til menneskelig Ernæring, saasom Dampning, Maltning, Brænding osv. er forbudt og straffes med Fængsel indtil et Aar eller en Pengebøde paa indtil 10,000 Mark.
Sukkeret. I Forbundsraadets Møde i Gaar vedtoges at udstede en Forordning angaaende Reguleringen af Sukkerforbruget og en Forordning angaaende sukkerholdige Fodermidler.
Havren. “Dannevirke” er bleven anmodet om at meddele, at Forespørgsler vedrørende Levering eller Beslaglæggelse af Havre ikke bør rettes til militære, men derimod til de civile Myndigheder, i første Linje til Landraaden.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen
Sønderjylland og Krigen
Andreas Grau løsladt
Journalist Andr. Grau, der straks ved Krigens Begyndelse blev fængslet sammen med mange andre Sønderjyder, men løslodes igen omkring den 5. September, blev, som man maaske erindrer, i Slutningen af Oktober fængslet igen og sammen med sin Hustru og deres lille Barn interneret i Navigationsskolen i Flensborg. Umiddelbart før Jul løslodes Fru Grau og Barnet, og nu meddeles det os, at ogsaa Andr. Grau er løsladt for en Ugestid siden.
Andreas Grau stående til venstre i billedet med cykel og hovedet på skrå. Han var den ledende kraft i det danske ungdomsarbejde i tiden op ti Første Verdenskrig. Fotografiet er taget under en ungdomsudflugt til Danevirke i maj 1914, tidligere omtalt på siden her.
Efterretningen om, at Nis Nissen, Søn af Vognmand Nissen, Skibbrogade i Haderslev, er falden, er ifølge “S.G.” nu desværre bleven bekræftet. Der er indløben Brev fra Feltwebelen ved det Kompagni, hvorved Nissen stod og ved hvilket han havde gjort Felttoget med siden Krigens Begyndelse. Nissen var eneste Søn. Der er Mindegudstjeneste næste Søndag i Hospitalskirken i Haderslev.
Krigsfrivillig Julius Hintze, Søn af Garver Hintze i Sønderborg, er falden den 6. januar i Rusland. Han stod ved en Pionerbataillon.
Saaret.
Rentier Christian Haugaard i Aabenraa har paa Forspørgsel modtaget Meddelelse fra Kompagniføreren om, at hans Søstersøn, Hans Kjærgaard, ligger haardt saaret ved et Skud i Baghovedet paa Lasaret i Nampcel i Frankrig. Han er dog nu i Bedring. Kompagniføreren giver i Brevet den Saarede et godt Skudsmaal. Han havde været en pligtopfyldende Soldat, som havde erhvervet sig sine Foresattes velvilje og Anerkendelse.
Paa Orlov.
Forpagter Jesper Henningsen fra Lintrup Præstegaard, der var med som Landeværnsmand ved Østfronten, blev for en halv Snes Uger siden saaret af en Geværkugle i det ene Laar og laa i 8 Uger paa et Lasaret i Frankfurt a.O. han blev for ca. 8 Dage siden udskreven af Sygehuset og fik saa 14 Dages Hjemlov. Han er noget lam paa det saarede Ben, men kan dog gaa omkring ved Hjælp af en Stok. I næste Uge skal kan atter melde sig ved sit Regiment i Graudenz.
Dagens Nyheder.
Produktberetningen fra Berlin den 9. Februar lyder: Hvede, Rug, Havre forretningsløs. Medens Efterspørgslen efter Havre stadig er stærkere, er Tilførslen vedblivende ringe, saa Hestehandlerne komme i en alvorlig Situation. Sukker-Fodermidlerne er holdt de samme Priser som i Gaar. Paa Melmarkedet er ingen Forandring indtraadt. Handlen med Hvedemel er helt ophørt. Rugmel er stærkt efterspurgt, især fra Sydtyskland.
Udførsel af Fedt fra Danmark tilladt. De danske Andelsslagteriers Fælleskontor meddeler, at Justitsministeriet har meddelt samtlige Eksportslagterier Tilladelse til fra 6. Februar at udføre Svinefedt til Udlandet paa Betingelse af, at 30 pCt. af den daglige Produktion holdes tilbage til Hjemmeforbrug.
Fra Provinsen.
Krigs-Underholdningsaftener. Forleden Aften var der ifølge “A.T.” Underholdningsaften hos Gæstgiver Ferdinand i Felsted. Felsted Sangforening sang, og Pastor Hoeck holdt et Foredrag. Det hele fik et udmærket Forløb. Overskuddet, 150 Mk., blev skænket til “Røde Kors”.
En lignede Aften holdtes sidste Torsdag hos Gæstgiver Koll i Holbøl. Der havde samlet 100 Personer. Landdagsmand Wittrock fra Flensborg holdt Foredrag om Krigen, medens et blandet Kort bagefter foredrog nogle Sange. Det sluttedes med fælles Kaffebord.
Resultatet af Rigsuldugen har i Sønderborg Kreds været 1500 Sække med indsamlet Stof til en vægt af 25,000 Klg. Fredag og Lørdag kører der atter en Vogn omkring og samler Gaver. (S.Z.)
Beslaglæggelse af Mel. “S.Gr.” i Haderslev skriver om Forbundsraadets Forordning om Beslaglæggelse af Mel over 50 Pund:
“Dermed er det taget Hensyn til et Ønske i vide Kredse om, at den høje Dobbeltcentnermængde for ikke-anmeldelsespligtige Melforraad i private Husholdninger burde nedsættes betydeligt, da det tør antages, at Kommunemyndighederne, eftersom Stillingen er, vil gøre udstrakt Brug af bemyndigelsen; det vilde have været en bindende Pligt; thi overfor Almenheden vil Bemyndigelsen være en nødvendig Pligt.
Melsalget i Haderslev Kreds. Landraaden i Haderslev har forbudt Møllerne i Kredsen at udføre Mel fra Kredsen.
Kartofler af faa! Af de Kartofler, som Byen Haderslev har opkøbt, kan der faas Kvantum for 4 Mark pr. 100 Pund. Leveringsbeviser mod kontant Betaling faas fra nu i Byens Kasse. Skriftlige Bestillinger tages der intet Hensyn til. levering frit i Huset sker, saasnart Vejret og Jernbanetransporten tillader det.
Høj Løn. Under denne Overskrift bragte de forleden efter “Dannevirke” en Notits fra Københoved, hvorefter der i denne By var fæstet en Karl for Tiden fra 1. April til 1. November for den hidtil uhørte Løn af 750 Mark. Efter hvad man nu meddeler os fra Københoved, drejer det sig i dette Tilfælde om en Bestyrer til en større Gaard, hvis Ejer er i Felten. Pladsen skal saa vidt vides tiltræde en af de første Dage. Dette giver et betydeligt andet Billede.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen
Sønderjylland og Krigen
Beslaglagt Hvedebrød
Politiet i Haderslev har i de sidste Dage beslaglagt en Del Hvedebrød, der var sendt til Bagning hos Bagerne, fordi Brødet ikke var blandet med Rugmel efter den af Forbundsraadet udstedte Anordning. Brød af Hvedemel alene maa hverken bages i Hjemmet eller sendes til Bagerne.
Ufortøvet Aflevering af Hvede og Rug
Landraaden i Haderslev har udstedt Bekendtgørelse, hvori Indehavere af Hvede- og Rugforraad opfordres til at aflevere deres Beholdninger heraf uopholdelig og allersenest inden 1. Marts.
Havrehakkelsen beslaglægges
Landraaden i Haderslev oplyser i en Bekendtgørelse, at Hakkelse er at betragte som Havre, hvis Kærnen ikke forud er udtaget, og at den indgaar under Havre, der beslaglægges af Staten. De Folk, der har Heste i Pleje uden at have Havreforraad, kan mod forskellige Bevisligheder faa Tilladelse til at købe 600 Pund Havre pr. Hest indtil næste Høst — ikke en Smule mere. Hvad der da mangler i Foder maa erstattes med andet, indtil Hestene kan komme paa Græs.
Gaardejer Jørgen Fogh i Højrup ved Toftlund fik i Søndags Efterretning om, at hans Søn, Andreas Fogh, er død efter at være blevet saaret ved et Shrapnelskud i Slaget ved Soissons den 12. Januar. Han var gift og havde en lille Gaard i Brem ved Gram. Fogh har en Søn mere med i Krigen, men han er kommen i engelsk Fangenskab.
Pastor Nissen i Broager har nu modtaget Efterretning om, at hans ældste Søn er falden i Kampen ved Perthes og ligger begravet i en lille Skov ved Chausséen fra Souain til Tahure.
Bankassistent ved den slesvigske-holstenske Banks Filial i Tønder, Hans Peters, der var Officerstedfortræder i 84. Infanteri-Regiment, er ifølge “T.Ztg.” bleven dræbt under Slaget ved Soissons ved et Skud i Hovedet, mens han endnu befandt sig i Skyttegraven. En Broder til ham, der var Lærer i Ravsted, er med i Krigen som Frivillig.
I Søslaget den 24. Januar i Vesterhavet er ifølge “Fl.N.” Overmaskinistmat P. Bonde, Søn af Skriver P. Bonde paa Magistratskontoret i Flensborg, falden. Liget er blevet jordfæstet i Wilhelmshaven den 27. Januar. Den Faldne var eneste Barn.
Fra Angel.
Lærer Ernst Andresen, yngste Søn af Landmand Hans Andresen i Stenderup er falden den 12. Januar i Slager ved Soissons.
En Søn af Malermester Hinrichsen i Skæggerød, der havde været med i Belgien og Frankrig lige siden Krigens Begyndelse, savnede siden Slaget ved Soissons. Alle Breve og Kort til ham kom tilbage med Paaskriften: “I Lasaret”. I Søndags kom ifølge “Fl.N.” det Glædesbudskab, at han befandt sig i fransk Fangenskab og nød god Pleje.
Saaret.
Ifølge indløben Meddelelse er Murer Hans Petersen fra Mejlby (Lintrup) bleven saaret i det ene Laar og er indlagt paa et Lasaret i Schwarzwald. Han havde siden Krigens Begyndelse været med i Kampene mod Vest.
I Fangenskab.
En Søn af Postdirektør Brendel i Haderslev er saaret falden i fransk Fangenskab. Han var ifølge “S.Gr.” Fændrik i 85. Infanteri-regiment.
Syg i Felten.
Enke efter Snedkermester Chr. Maibøll i Ulkebøl har fra Lægen paa et Lasaret i Lodz faaet Meddelelse om, at hendes Søn er bleven indlagt der, lidende af Tyfus. Peter Maibøll har været med siden Krigens Begyndelse paa den østlige Krigsskueplads.
Savnede.
Gaardejer Peter C. Petersens Søn, Christian, Øster Løgum Østermark, der ved Krigens Udbrud aftjente sin Værnepligt i Neumünster, men senere kom med paa den vestlige Krigsskueplads, hvor han blev saaret den 16. September, har man intet hørt fra siden den 20. September.
Petersen har endnu 2 Sønner med i Krigen. Den ene, Lorens, aftjente ligeledes ved Krigens Udbrud sin Værnepligt (i Deutsch Cylau), han ligger paa et Lasaret i Østpreussen, da han i September blev saaret i Hoften under en kamp med Russerne.
Vognmandssøn Nis Nissen fra Skibbrogade i Haderslev, der stod ved 84erne, er af en Kammerat, der har telegraferet til Forældrene, meldt savnet. Man haaber nu ifølge “S.Gr.”, at han er kommen i Fangenskab eller kun bort fra sin Troppedel hen til en anden Afdeling.
Fra Provinsen.
Krigsfanger i Japan. I den offentliggjorte Navneliste over de kendte fangne Tyskere fra Tsingiau skrives følgende Navne, der formodentlig stammer fra Nordslesvig:
I Fukota: Officer Erik Nielsen; Dæksofficerer og Menige: Hermann Bode, Christian Christiansen, Max Larson, Wilhelm Møller, Christian Nomensen og Peter Nielsen.
I Marugame: Dæksofficerer og Menige: Friedrich Christiansen, Peter Jansen og Wilhelm Jensen.
I Matsuyama: Officer Julius Jespersen (Søn af afd. Advokat J i Haderslev); Dæksofficerer og Menige Johannes Jansen, Hans Jensen, Walter Jebsen, Jakob Johannsen og Fritz Rode.
Desuden vil der om kort Tid blive optaget 50 Officerer, hvis Navne dog ikke er bekendt i Øjeblikket.
Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
Vicefeldwebel og tjenstgørende Officer i Füsilerreginment Nr. 86 Peter Chr. Hanssen, Aabenraa, Søn af Rigsdagsmand H.P. Hanssen.
Gaardejer Hans Dall, Skjoldager, der er med paa den østlige Krigsskueplads.
Kaptajn Schumacher, Søn af Pastor Schumacher, tidligere i Broager.
Ved Stikbrev efterlyses for Faneflugt Tømrer Laurids Nissen Mink, sidst i Aabenraa, der stod som Landeværnsmand i Z. III flensborgske Landstorm-Infanteribataillon i Gram. Endvidere efterlyses Peter Hansen Poulsen fra Kamptrup, der stod i Forstærkningsreserven, som den østerrigske Soldat Wilhelm Etthofer.
Tin, ikke Zink. Forordningen om Beslaglæggelsen af forskellige Metaller gælder ikke, som meddelt i Gaar Zink, men Tin.
Beslaglæggelse af Hø. “S.Z.” meddeler, at der er bleven overdraget Firmaet Franz J.S. Schinkel i Hamborg at tage imod Levering af Hø fra Sønderborg Amt. Skulde Ejerne holde deres Forraad tilbage, vil Hærforvaltningen ogsaa se sig nødtaget til at lægge Beslag paa dette Produkt.
Høje Lønninger i Nordslesvig. I det tilstundende Foraar bliver der stor Mangel paa Arbejdskraft i Nordslesvig, og Lønningerne er som Følge deraf stærkt stigende. En 22-aarig Karl fra Vestjylland blev ifølge “Kold.Avis” i Torsdags fæstet til en Gaard i Københoved fra 1. Marts til 1. November for en Løn af 750 Mark.
Note: Peter Hansen Poulsen, bror til Karen Poulsen også kaldt pigen fra Kamtrup.
Peter Hansen Poulsen begik faneflugt i vinteren 1915 i forbindelse med sin orlov til hjemmet i Kamptrup. Ved hjælp af sin søster Karen, der efterfølgende skulle blive en meget kendt grænsesluser i perioden 1915-1917, flygtede han over grænsen til Danmark, hvor han opholdte sig resten af krigen. Han var den første, som Karen hjalp med at flygte fra krigen og blev startskuddet til Karens karriere som grænsesluser.
Ingen Tændstikker i Postpakker. Postdirektionen i Flensborg meddeler følgende:
For kort Tid siden gik der Ild i nogle Tændstikker, som var anbragte i et Feltpostbrev (en lille Pakke), da dette ved Sorteringsstedet paa et Postkontor blev hældt ud af en Kurv. Som denne Hændelse viser, har Publikum trods gentagne officielle Udvarsler gennem Pressen stadig ikke lagt sig tilstrækkeligt paa Sinde, at der under ingen Omstændigheder maa sendes Tændstikker med Posten, i Særdeleshed ikke med Feltposten, selv ikke, naar de er indpakkede i tilloddede Blikdaaser. Der henvises endnu engang til, at Overtrædelser i Henhold til § 367 i Straffelovbogen straffes med Pengebøder paa indtil 150 Mark eller med Arrest.
Fra Provinsen.
Lærermangel. Pensioneret Lærer Clausen i Rødding, der i Fjord Efteraar trak sig tilbage fra Lærergerningen og lod sig pensionere efter en lang Aarrække at have været Lærer i Brendstrup, har atter efter indtrængende Anmodning foreløbig begyndt at undervise i Rødding Skole. Sagen er nemlig den, at to af Lærerne, der allerede for længere Tid siden er bleven indkaldte til Hæren og Lærerinden f.T. er syg.
Under disse Forhold maa Degn og Førstelærer Møller samt gamle Lærer Clausen indtil videre selv forestaa Undervisningen i samtlige Klasser.
Brødet.
I Dag – den 1. Februar – beslaglægges alle Forraad af Hvede og Rug samt Hvede-, Rug-, Havre- og Bygmel af Krigskompagnier til Fordel for de Kommunalforbund, hvori de befinder sig.
Undtagen fra Beslaglæggelsen er
a) Forraad paa under 200 Pd.
b) I Landbruget Sædkorn og det til Ernæring af de i en paagældende Bedrift sysselsatte Personer nødvendige Kvantum, som er sat til 18 Pd. pr. Hoved og Maaned.
For at indskrænke Kornforbruget er det Forbundsordningens fastsat, at Bagere og Konditorer fra 1 februar kun maa fremstille 3/4 af deres hidtidige Produktion. Der vil altsaa fra 1. Februar komme mindre Brødmængder til Salgs end hidtil, men dog, saa vidt man kan skønne, stadig saa meget, at der maanedlig kan fortæres 18 Pd. Korn pr. Hoved som Brød eller Mel.
Vi har tidligere i al Korthed gjort Rede for Hovedtrækkene i den Ordning, der træder i Kraft i Dag, og skal nøjes med – hvad Enkeltheder angaar – at henvise til selve Forordningerne, som vi har aftrykt i Oversættelse. Imidlertid kan der være Anledning til at gøre Rede for, hvorledes selve Forbruget tænkes reguleret. Brødspørgsmaalet er nemlig ikke løst med, at Staten beslaglægger alt Korn og bestemmer, at saa og saa meget maa der bages ugentligt. Det gælder tillige om, at det Kvantum, der staar til Raadighed for hver Uge, bliver fordelt saaledes, at “faa faar for meget og færre for lidt.”
Forbundsraadet har overladt Kommunerne resp. Kommunalforbundene at regulere Forbruget inden for hver sit Omraade, og den første tyske Kommune, der har udstedt en Forbrugsordning, er Berlin. Da den i Berlin valgte Fremgangsmaade formodentlig vil faa forbilledlig Betydning og blive efterlignet andre Steder, skal her kort gøres Rede for den.
Berlins Magistrat har i Lørdags udstedt følgende Bekendtgørelse, som aftrykkes og kommenteres livligt i alle Søndagsblade:
§ 1. Forbruget af Brød og Mel er kun tilladt med den Indskrænkning, at der højst falder 4 Pund Rug- og Hvedemel, samt Rug-, og Hvede-, Havre- og Bygmel, og vel at mærke Brød og Mel tilsammen, pr. Hoved af Befolkningen i den Mandagen den 1. Februar og hver yderligere Mandage begyndte Kalenderuge. Dette gælder uden Hensyn til, i hvilket Kommunedistrikt Forbruget sker.
§ 2. For Gæstgiverier og Beværtninger begrænses Forbruget af Brød og Mel paa den Maade, at der paa det enkelte Værtskab af Rug- og Hvedebrød samt Rug-, Hvede-, Havre- og Bygmel, og vel at mærke Brød og Mel tilsammen, i den Mandagen den 1. Februar og hver yderligere Mandage begyndende Kalenderuge højst falder det syvdobbelte af de Kvantum, som svarer til tre Fjerdedele af det gennemsnitlige daglige Forbrug i Tiden fra 1. til 15. Januar 1915.
§ 3. For Brød foreskrives følgende Enhedsvægt:
a) For Hvedebrød 75 Gram. Bestemmelsen gælder ikke for Tvebakker; de skal sælges efter Vægt.
b) For Rugbrød et, halvandet eller to Kilogram.
§ 4. Kager maa af Rug- og Hvedemel tilsammen ikke indeholde mere en 10 pCt. af Kagernes Vægt.
§ 5. Overtrædelser straffes i Henhold til § 44 i Bekendtgørelsen af 25. Jan. 1915 med Fængsel paa indtil 6 Maaneder og Pengebøder paa indtil 1500 Mark.
§ 6. Denne Anordning træder i Kraft med den 1. Februar 1915.
Samtidig formaner Magistraten i en særlig Henvendelse Befolkningen til “under ingen Omstændigheder at bruge mere end 4 Pund brød og Mel om Ugen, men at nøjes med mindre, hvis det er tilstrækkeligt til Vedkommendes Underhold.”
