Jørgensen, Asmus Peter (IR84/11) – Lutkow, Galizien.
Marten, Nicolaus Johannes Wilhelm (RJB18/4) – Pilkein.

Jørgensen, Asmus Peter (IR84/11) – Lutkow, Galizien.
Marten, Nicolaus Johannes Wilhelm (RJB18/4) – Pilkein.

Peter Jepsen skriver hjem fra Dixmude i Belgien
“Rille v. Dixmude 26/5 15
Mine Kære!
Det er saa længe siden vi har udvekslet nogle Tanker, at jeg nu, da jeg lige er ved at skrive, ogsaa vil sende Eder et par Linier.
Jeg kom jo halvsyg afsted fra Sønderborg igen, var dog saa heldig at komme til mit gamle Kompagni igen, som har en forholdsvis rolig Stilling ½ Mil syd for Dixmude. Strabadser har vi ingen af, Kosten er god og tilstrækkelig, saa vi i Grunden har det helt godt. Opholdet i den friske Luft har gjort mig godt, saa jeg er nogenlunde rask igen.
Mellem os og Fjenden (2 km) er der et Engstrøg, som delvis staar under Vand, saa vi altsaa næsten kun er udsat for Artillerieild. Vi holder os dog godt skjult, saa det er ikke saa slemt hermed. Faren vænner man sig til. Man maa jo finde sig i det uundgaaelige. Halvdelen af Kamerater er fra Nordslesvig, saa der tales ligesaa meget dansk som tysk. Det er straks hjemligt, og saa faar jeg daglig Brev fra min Anna og skriver dagligt igen. En lille Beretning faar jeg dagligt om den Lille, hjemmefra skrive de ogsaa flittigt, saa jeg staar i stadig Forbindelse med dem hjemme.
For at glemme det Skrækkelige rundt omkring én, læser jeg meget, baade Romaner og andet, f. Eks. f. T. Musikhistorie. Saa kan jeg jo glemme alt andet.
Man maa jo her være fattet paa alting, ogsaa paa det værste. Men Haabet slipper man jo da ikke, at man maa se sine Kære igen i bedre Tider. Med dette Ønske hilser jeg Eder særligt ogsaa Tante, hjerteligst.
Eders Peter,
I bedes ogsaa hilse Hansens, og Linde i Branderup”
(Feltpostbrev i Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Fallscheer, Karl (LIEB24) – Løgumkloster.
Ketelsen, Hans Martin (FR86/2) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.
Matzen, Jens (SK117) – Souchez, Frankrig.
Petersen, Mathias (GRR2/2) – Sibirien, Rusland.
Pustian, August Heinrich – Dresden.
Wulf, Held (RIR224/12) – Dolina.

Flensborg Avis bragte følgende nekrolog den 10. juni 1915:

“Et Eftermæle fra Felten.
Redaktionen har modtaget følgende Feltbrev: Igen er en god Nordslesviger falden som Offer for Krigen.
Vi ligger en Del Nordslesvigere ved et Sanitetskompagni i Frankrig, i en Egn, hvor der kæmpes Haardt og blodigt. Som sædvanlig var vi Natten fra 25. til 26. Maj ude i Skyttegravene for at hente saarede. Jens Matzen fra Nørgaard ved Løgumkloster blev i en sammenskudt Løbegrav ramt af en Kugle og var død paa Stedet.
Vi mister i Jens Matzen en god Ven og tro Kammerat. Paa Grund af hans ligefremme muntre Væsen var han afholdt af alle. Vor kære Ven ligger nu begravet blandt hundrede Soldater, der delte samme Skæbne som han. Han ligger langt, langt borte fra Hjemmet, som han havde saa kært og stadig omtalte med Varme.
Vi, der har lært den afdøde at skatte og kende under Krigen, veed, hvilket Haardt Tab det maa være for hans Kone og Børn; vi beder dem være forvissede om vor hjertelige Deltagelse i deres store Sorg.
En Kammerat”
Syv dage forinden, den. 3. juni 1915, bragte samme avis følgende:
“Falden. I Tirsdags modtog Gaardejer Jens Matzens hustru i Nørre Løgum den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand var falden i Frankrig den 28. Maj. Han efterlader sig Enke og tre Børn, hvoraf det ældste blev konfirmeret til Paaske.
Med Gaardejer Jens Matzen er en af Sognets yngre bedste Mænd gaaet bort. Han var ikke alene en dygtig Landmand, men ogsaa en sjælden retskaffen og hæderlig Karakter. Matzen var altid ved frisk Mod, glædede sig ved Livet og saa alting fra den lyse Side. Derfor har han ogsaa forstaaet i de faet Aar, han har boet her i Byen, at forskaffe sig mange Venner. Han var tillige en oprigtig, troende Kristen. Dagen før Matzen faldt, skrev han til Forfatteren af disse Linjer, at han stod paa en farlig Post, men han trøstede sig med, at han stod i en højeres Haand, og at han ogsaa her i Troen paa sin Frelser maatte klamre sig til det Haab, at han histoppe ogsaa holder alle Traade i sin stærke Haand og vil vende alt til det bedste; skulde han lade sit Liv, saa troede han fuldt og fast paa at samles igen med sine kære, hvor al Krig var forbi. Jens Matzen vil blive Haardt savnet baade af sine nærmeste, for hvem han var en god Søn, Mand og Fader, og af sine mange Venner. Fred være med hans Minde!
A. N”
Iver Henningsen fra Haderslev kom til østfronten i februar 1915, hvor han gjorde tjeneste ved Reserve-Sanitätskompanie Nr. 60. Efter nogle fredelige uge i området bag fronten nær byen Kalvarija satte hans division sig midt i maj pludselig i march mod nord.

Brev 24. maj
Byen her, Rossienie (siger nogen den hedder), er næsten helt forladt, kun i den fattige jødedel er der endnu folk og militæret regerer overalt, hvor vi kan få plads. Byen er delt i to dele: rig og fattig. Den første del er med stenhuse, nogenlunde gader med petroleumsbelysning. Den anden træhuse á la russisk svineri. Byen tæller 10.000 indbyggere og har som sædvanlig 4-5 kirker, synagoger, bedekapeller, som jeg næste gang giver en beskrivelse af. Jeg vil se, dersom vi bliver her, at komme op i byen. Vi ligger i udkanten, men feldwebelen må først tillade det.
I dag tredje pinsedag, morgen, er det morderlig varmt og lader til at holde sig. Det er rolig ved fronten i dag, men hvor længe ved vi jo ikke. Vi har indkvarteret os hos en enke, 14 mand i en stue. De forstår ikke et kvæk af, hvad vi siger, og bogen [palør, red.] gør god nytte. Hun har to børn, manden er falden i Rusland.
Når jeg har været i byen skal jeg skrive, om der er nogle seværdigheder. Nu må I være tilfreds for denne gang.
(Fra Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915)
Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86 på Vestfronten. I begyndelsen af maj fik han sin første orlov, men i slutningen af måneden var han tilbage i skyttegravene i Frankrig.
Den 24. Maj 1915.
Det er altså Pinse, og naturen fejrer denne fest, som det sig bør, alt står i sit fagreste, solen skinner fra en skyfri himmel, og vinden rører lidt på sig for ikke at gøre varm en alt for trykkende. Igår var vi til gudstjeneste. Prædikanten talte om, at det tyske folk stod som de kristne Langfredag på Golgata, om givet af fjender, men de ventede deres pinsemorgen. Den dag, da tyskerne vendte sejrrige hjem, vilde fjenden sige, at Gud havde gjort store ting imod dem.
Idag er jeg på vagt. Alle de, der har været på orlov, må lide denne tur. På en måde er det jo ganske naturligt, at vi, der har haft frihed, tager vagten i Pinsen, men på den anden side er det ikke så behageligt for os, som det går ud over. Det er alle danske mænd, for det er kun dem, der har haft fri — ja, to tyskere er der med, m en det er uden frihed forud. Der gives nu ingen orlov mere, så det var heldigt, jeg fik den denne gang. Det er Italien, der volder det, og der siges, at hvis det holder sig rolig, kan vi atter faa fri, men det kommer jo sikkert med. Jeg kunde vist godt have blevet en dag eller to længere hjemme, for det bliver nok ikke tag et saa nøje, blot det passer med ind- og udmeldingen paa papiret. De fleste havde næsten ikke ventet at se mig hernede igen, men endnu har jeg ikke fortrudt det.
(Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 97-98)
Lund, Jacob Hansen (RIR254) – Konkoje.


Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg blev indkaldt til hæren ved krigens udbrud og deltog i kampene på vestfronten. Her blev han såret, og efter et lazaret ophold kom han i november 1914 til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, som lå på østfronten. I sin dagbog noterede han om sin pinse:
Pinsemorgen den. 23.5.15 Kl. 8, det dejligste Pinsevejr – for at gøre festen ret højtidelig havde vi kl. 3 tændt et hus, som stod i lys Lue. Vi gaar, Joh. Nissen fra Flensborg og jeg, gennem løbegraven hen til godset Kascerowy for der at føle os lidt ude af krigszonen. Der var der i haven ganske dejligt, fuglene sang saa sødt og frugttræerne blomstrede så dejligt. Derved en godtgørende fred og ro i haven. Vi vandrede omkring i haven et par timer for så at vende tilbage til vor plads i skyttegraven og for at drikke vor morgenkaffe (dvs ikke som sidste år i Sandbjerg Høsthave). Dagen forløb rolig.
(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)
Höeck, Peter (RIR215/8) – Steenstraate, Flanders, Belgien.
Lembeke, Georg Wilhelm Karl (IR171/6) – Visny-Neuville, Belgien.
Lorenzen, Christian (LIR84/10) – Nowe-Miasto, Galizien.
Møller, Andreas Peter (IR84/1) – Schleswig.
Siemsen, Christian August (FR86/4) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.

Mors, Johannes Cornelius (FR86/1) – Nampcel, Frankrig.
Schmidt, Peter Andresen (IR157/10) – Ablain, Frankrig.
Skjønnemann, Peter Frank (RIR32) – Vigneulles, Frankrig.

Siemonsen, Ernst (RIR21/5) – Dubissa, Rusland.

I fransk Fangenskab.
I den sidste Tabsliste oplyses, at Jens Friedrichsen af Sønderborg er i fransk Fangenskab; han stod hidtil opført som savnet.
Saaret. (S. G.)
Lærer Lindloff af Spandet er ved en Haandgranat bleven saaret i Overarmen og paa Hovedet.
Haardt ramt.
Handelsmand Flintholms Familie i Bollerslev er bleven Haardt hjemsøgt af Krigen, idet to af Sønnerne i en Alder af 22 og 20 Aar er faldne paa den vestlige Krigsskueplads i Løbet af i Uger. Og en tredje Søn paa 18 Aar er ifølge „Apenrader Tageblatt” bleven vanvittig over Tabet af de to Brødre og har maattet bringes til Sindssygeanstalten i Slesvig.
Faldne mod Vest.
Bagermester Bundesen og Hustru i Toftlund modtog i Gaar den sørgelige Efterretning, at deres Søn Asmus er falden den 5. Maj ved Ypern. Han indkaldtes i Efteraaret som Rekrut. Samme Dag underrettedes Gaardejer Terkild Jørgensen og Hustru i Rømet om, at deres anden Søn er falden i Frankrig; den tredje og sidste er Haardt saaret. Forældrene er helt utrøstelige.
Falden.
Lavst P. Lausten af Østerby er falden den 6. April, 21 Aar gammel. Der er Sørgegudstjeneste anden Pinsedags Eftermiddag i Daler Kirke.
Død i Krigen.
Hjulmager Christian Hansen af Smøl er falden. Han efterlader Enke og tre Børn.
Hansen, Christian (LIR84/6) – Zalesi, Rusland.
Schmidt, Peter Jørgen – Langemarck, Belgien.
Thordsen, Andreas (RIR32/11) – St. Mihiel.
Truelsen, Peter Nielsen – Belgien.

Jessen, Mathias (FR86/12) – Le Mesnil, Frankrig.
Jessen, Matthias – Rusland.

Iver Henningsen fra Haderslev kom til østfronten i februar 1915, hvor han gjorde tjeneste ved Reserve-Sanitätskompanie Nr. 60. Efter nogle fredelige uge i området bag fronten nær byen Kalvarija satte hans division sig midt i maj pludselig i march mod nord.
Brev 18. maj 1915, Godset Wiszpinie
Min søde Basse og alle derhjemme,
videre og videre går det, dog altid med held, men også store ofre koster det. Det var så fredag, alt skulle stå krigsfærdig. Vi ved jo hvad denne ordre betyder, og om natten gik det så også for sig, nu skulle han have frikadeller med tomatsauce og jernkartofler. En lang og anstrengende march. 4. korporalskab (mit) holdt sig tapper, kun én slap som i går fuldstændig blev sendt hjem som ubrugbar.
Det gik til Wylkowytszki. Byen har lidt svært, siden vi for fire uger var her. Vi fandt dog plads hos en gammel jøde. Byen blev stadig beskudt. Enkelte tilfælde af sårede kan jo ikke undgås. Her var så overfyldt, at hestene stod i stuerne sammen med deres ryttere. Gaderne fulde af kanoner, træn, bagage, autoer osv. Et krigsbillede så storslået, at det ikke kan lade sig beskrive. Kolonne efter kolonne kom og marcherede af. Alt vidste sin plads, alt i orden. Et storartet maskineri, som funktionerer på en prik. […]
Vi var imidlertid svingede af til venstre til et gods, Wiszpinie, og opslog vore telte. Foreløbig havde vi jo ikke noget at gøre, og fik nådig lov til at gå lidt frem for at se slagets gang. Nu gik ballonen. Artilleriet, kaldet “Russenschrek”, var i stilling, og sendte sine hilsener på kryds over skovene til fjenden, som svarede tapper igen, men skød alt for højt. Ofte gik granater og shrapnel hen over os. Nu begyndte hele koncerten med infanteri og maskingeværer. Flyverne gjorde deres til underholdningen. Entreen var jo fri, og dog kunne en sådan koncert ikke være dyr nok i entré. Men blod og sejr er entreen, det er jo en kontant forretning, vi er i. […]
Klokken var nu mellem 6-7 aften. Fremad mod fronten. På vejen kom os byttet i møde: 4000 russere, 24 kanoner, 12 maskinskyts og en uendelig række bagage. Således handler den tyske Mikkel. Men også vi havde fået svære huller og mange, mange, unge og ældre måtte bide i græsset og så ikke den smukke solopgang over en uoversigtlig slagmark: nedskudte gårde, møller og huse, sammenbrækkede kanoner, vogne, døde heste og mennesker. Et grufuld billede, men vi kender det nu.
(Fra Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915)
Andersen, Christian (LIR6/7) – Stryj, Galizien, Polen.
Behrens, Johannes Paul Hinrich (RIR204/3) – Pilkem, Belgien.
Burgwald, Dethlef Heinrich (LIR51/11) – Ruda-Wielka, Rusland.
Elneff, Hans Chrestensen (IR144/8) – Vauquoi, Frankrig.
Kramer, Georg (GR3/1).

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). I begyndelsen af maj faldt han på en patrulje og slog det ene ben så slemt, at lægerne troede han havde brækket det. Han blev derfor bragt bagud til lazaret i Noyon.
Noyon den 17. maj 1915
Kære for ældre!
Jeg forstår ikke, at jeg ikke får nogen brevpost. I al den tid har jeg kun fået et eneste brev hjemmefra. Derimod har jeg fået en del pakker, en med smør, en med pølse og en med bøger, og dem siger jeg mange tak for.
Jeg ligger her og fantaserer mig en hel del til rette, og er det ikke godt for andet, så er det uhyre godt som tidsfordriv. Alt drejer sig om, når nu først krigen er til ende, og hvad jeg så skal tage fat på. Sprogforeningens bibliotek ramler vel sammen, og jeg tror ikke, det er bedre værd. Folkeoplysningen vil få samme præg, som den nu har i Danmark. Men ungdomsarbejdet vil tage fart. Det er min bestemte tro, at der gennem det kan nås store resultater – så blæse med afholdsforeninger og antikortenspilforeninger, for det kommer ganske af sig selv, det skal blot have sin rolige udvikling. Jeg passer bedst ind i ungdomsarbejde og folkeoplysningen, om det er på højskole, eller gennem dagblade, eller frit ud over landet, det er det samme; arbejdet er det samme; kun skal der overalt være system i det. […] Tyve ungdomsforeninger, der slutter sig sammen, er en arbejdsmark bedre end noget stort bol. Når man kunde vinde sig en sådan kreds, hvor man år efter år kunde hjælpe med råd og dåd, holde foredrag og foredragsrækker; hjælpe med dilettantkomedie o.s.v., o.s.v. Ja, kunde man det, så vilde det være det største og bedste arbejde og tillige det frieste og mest personlige.
Når blot krigen var til ende, og når der så kunde komme en lille „arret” dumpende på et par tusinde, så vilde jeg bygge mig et lille bitte hus et centralt sted, og derfra vilde jeg så flyve ud. I synes vel, det hele lyder så fantastisk, og på en måde er det også fantasi, men fantasi, som er let at føre ud i virkeligheden. Jeg har en stærk tro på, at alt, hvad der er godt og værdifuldt, det vil bestå; og er der ikke kun luft og vind i mig, så vil jeg nok ad den vej komme gennem verden; i modsat fald har jeg ikke fortjent bedre, og så kan der på min gravsten komme til at stå: „Han duede ikke”.
Nu får vi se, når jeg kommer hjem, hvad det så kan blive til det hele; men I skal se, at det hele skal nok komme i orden, om det så er det med det lille hus, som ikke skal være stort større end moster Dortheas hønsehus, men meget romantisk både ud og indvendigt.
Jeres hengivne søn
Kresten
Skriv snart!xlviii
Fra Claus Bundgård Christensen: Krest
ens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen
Krigen.
— (Dv.) En ung Mand ved Navn Hüneberg af Haderslev, som har deltaget i Krigen fra Begyndelsen af, er i Torsdags kommen hjem fra den vestlige Krigsskueplads paa Orlov. Desværre medbragte han det sørgelige Budskab til Førstelærer Jessen, at dennes Søn, stud. phil. Walter Jessen
er falden. Et Par Timer før han faldt, havde den unge Mand talt med Hüneberg, som fortalte, at han drog hjem paa Orlov, og han havde da bedt Hüneberg om, mindst anende, hvor nær han stod Døden, at bringe hans paarørende en Hilsen fra ham.
— (S. G.) Købmand Chr. Adolphsen fra Sønderbroen i Haderslev, der er kommen Haardt saaret hjem fra Felten, har i disse Dage faaet overrakt Jernkorset. Adolphsen ligger for Tiden med et alvorligt Benskud paa et Lazaret i Flensborg.
— Krigsfrivillig Ir. Matthiesen, Søn af Arbejdsmand Matthiesen paa Storegade i Haderslev, savnes.
Falden.
Ifølge den sidste Tabsliste er Reservist Peter Hansen af Bredebro, der stod ved 86. Fusilerregiment, falden den 27. Marts.
For anden Gang Saaret.
I den nyeste Tabsliste oplyses, at Andreas Petersen af Gaardeby igen er bleven saaret og denne Gang Haardt.
Haardt saaret.
(S. Z.) Arbejdsmand Karl Dorows Hustru i Egeskov (Broager Sogn) har modtaget Efterretning om, at hendes Mand, der stod ved 86. Reserveregiment, var bleven Haardt saaret af en Granatsplint og bleven bragt til et Lazaret i Frankfurt ved Main.
Udmærkelse.
Røde Kors-Medaillen af tredje Klasse er bleven tildelt Dr. Andr. Nissen, en Søn af Raadmand Nissen i Sønderborg. Dr. Nissen opholder sig ifølge „Sonderburger Zeitung” for Tiden som frivillig Sygeplejer i den franske Afdeling af Krigslazarettet i Guise.
I russisk Fangenskab. (S. Z.)
Nu har Overrealskolerektor Brunn og Hustru i Sønderborg modtaget et Brev fra Warschau, fra deres Søn, Løjtnant Frits Brunn, der sendtes som Parlamentær til Russerne. Heri stadfæstes det, at han virkelig holdes tilbage som Fange.
Atter saaret.
Frederik Duus af Aabenraa er efter den sidste Tabsliste atter bleven saaret den 4. Maj.
Haardt Saaret
blev ifølge den 224. Tabsliste Underofficer i Reserven Karl Meier af Bojens under Kampene fra 17. til 27. April. Han stod ved 85. Infanteriregiments 9. Kompagni.
Rinke, Friedrich Karl Albert Heinrich (RIR219/10) – Maziarnia, Polen.
Schmidt, Peter Hansen (RIR215/7) – Steenstraate, Flandern, Belgien.

Ellen Jensen var gift med journalist J.N. Jensen, der arbejdede for Flensborg Avis. Han var blevet indkaldt til trænet i august 1914, og som så mange ægtepar adskilt af krigen førte de en omfattende brevveksling mellem fronten og hjemmet.

Flensborg 16. maj 1915
“Min egen Kæreste!
Tak for Brevene den 10-11-15 og det der kom i Dag fra 12-13. Det var da godt at ”Fristen” blev forlænget, saa du ikke blev Inf[anterist]. denne Gang. Men det kan jo komme senere igen. Hvis Krigen bliver ved, er det jo meget san[d]synligt, at de tager jer til Infanteriet. Der er der jo altid Huller. Hvad er en ”flyvende Division”, jeg tænker mig én, der altid er parat til Flyt[t]en, hvor der er mest Brug for den, men maaske er det galt. […]
Saa modsiger du [dig selv i] et af dine andre Breve, lille Kæreste. Deri skrev du, at Adskillelsen ikke var saa slem, nu man vidste hvad man gik ind til. I dette Brev skriver du, at Adskillelsen nu maa være langte værre end første Gang!! – Saa skriver du, at ”Ferien” faar du ikke i Sommer, jo, lad os saa haabe, at du kommer helt hjem til Vinter. Det var sandelig alt andet end morsomt at tænke paa en ny Vinter. J.M. Sagde, at det kunne der der ikke tænkes, for Soldaterne var saa udmattede, dem der nu havde ligget i Løbegrave, de kunde knap gaa paa deres Ben. […]
Det er hundekoldt i Dag, Børnene kan ikke engang være ude. Jeg maa fyre i Kakkelovnen i Dag, men saa kan jeg ikke mere, saa kan det blive saa koldt som det vil. Paa Tirsdag skal jeg vaske Storvask, saa skal jeg bruge mine sidste Kul. I Gaar frøs jeg saa jeg var helt syg og maatte gaa i Seng mens det var lyst. Jeg har ingen Penge til Kul foreløbig. Jeg har købt 100 pund Kartofler af Hansen jun. og givet 8 Mark for, saa taaler jeg ingen ekstra Udgifter mere i denne Maaned. Men der er jo da god Grund til at at haabe at Vejret vil forandre sig, i Dag er det da den 16. Maj. […]
Saa faar du ikke mere i Dag. Tøserne slaas paa Gulvet”
(Brev i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)
Andresen, Emil (RIR213/7)- Het-Sas, Belgien.
Donat, Adolph Carl Hans von ( FAR233) – Beaumont-en-Artois, Frankrig.
Ingwersen, Ketel Peter (RIR213/4) – Het-Sas, Belgien.
Jacobsen, Johannes Christian August (IR15/8).
Langfeldt, Heinrich Gustav Friedrich (RIR214) – Houthulst.
Moldt, Hans Christian (RIR213/10) – Het-Sas, Yser-Kanalen, Belgien.
Poulsen, Hans Christian (LIR/6) – Monasterzeo.

Ahlswede, Wilhelm Karl Reinhold (RIR215/10) – Steenstraate, Belgien.
Bjørnskov, Søren Nielsen (RIR214/3) – Het-Sas, Belgien.
Brönning, Heinrich Thomas Christian (GGR2/5) – Jaroslau, Galizien.
Brøstrup, Hans Peter Petersen (RIR224/1) – Wygoda, Karpaterne.
Festersen, Hans Nissen (RIR215/10) – Steenstraate, Belgien.
Hansen, Karl Johann (FR86/7) – Moulin sous Touvent, Frankrig.
Höeck, Jørgen Hansen (GRzF1/11) – Jaroslau, Rusland.
Jensen, Lorenz P. – Karpaterne.
Kock, Marcus Nis (GGR2/7) – Jaroslaw, Galizien, Polen.
Nissen, Hans Peter Christian (RIR266/6) – Kalwarja, Rusland.
Petersen, Arthus Johann Jakob Jens (RIR215/5) – Oldenburg.
Welasch, Nicolaus Jakob (RIR215/10) – Steenstraate, Belgien.

Cold, Wilhelm (IR91/11) – Jagiela.
Horne, Hans (ERR3/1) – Poelchapelle, Belgien.
Nielsen, Laurits Johannes (IR84/6) – Perthes, Frankrig.
Scheell, Willi Heinrich Friedrich (RIR215/9).
Westphal, Franz Otto (RIR86/4) – Lassigny, Frankrig.
Westphal, Max Albert Franz (RIR86) – Lassigny, Frankrig.

Jensen, Jens Peter (IR343/6) – Korzybie, Polen.

Udskreven fra Lazarettet
En Søn af Dyrlæge Dau i Hagenbjerg, Thorvald Dau, kom forleden Dag uventet hjem paa Orlov. Den unge Dau har været med fra Krigens første Dag og har deltaget i utallige Kampe paa Østfronten. Til sidst fik han Tyfus og blev indlagt paa Lazarettet i Kalisch, fra hvilket han nu har faaet Orlov i nogen Tid for at komme til Kræfter.
Saarede. (Hmd.)
Diderik Duus af Styrtom er den 5. Maj bleven saaret i højre Haand og højre Bryst. Murer Søren Jørgen af Ris, der i Efteraaret blev indkaldt som Rekrut, er bleven saaret i Hovedet af en Granatsplint under et Stormangreb ved Yser-Kanalen. Han ligger paa et Lazaret i Alten-Essen og er nu i Bedring.
Faldne
Rentier Chr. Mainz paa Bispegade i Haderslev har faaet Meddelelse om, at hans Søn Christian for et Par Dage siden er falden i Frankrig. Den unge Mand, som var 20 Aar, var gaaet frivillig med og har staaet ved Hæren siden den 4. August. En Ven af den faldne, Søn af Gæstgiver Bonnichsen i Ulvslyst, har meddelt Forældrene Sørgebudskabct.
Falden i Frankrig. Gaardejer Hans Stie og Hustru i Allerup har i disse Dage modtaget Breve fra Felten, hvorefter deres Søn, Jakob Stie, er falden den 11. April ved en Skyttegravssprængning i Frankrig. Han indkaldtes i Efteraaret som Rekrut og blev uddannet i Flensborg. En sørgegudstjeneste vil i den nærmeste Tid blive afholdt i Toftlund Kirke. Jakob Stie blev næppe 22 Aar gammel.
Jernkorset
(A. T.) Den for nogen Tid siden faldne Karl Dibberns Forældre, Dr. Dibbern og Hustru i Aabenraa, har nu faaet tilsendt deres Søns Jernkors.
Lærer Johannsen af Jægerup, der for Tiden ligger saaret paa et Lazaret i Altona, er i disse Dage bleven dekoreret med Jernkorset, som overraktes ham af den stedfortrædende kommanderende General selv. Ved denne Lejlighed erfarede Generalen, at Johannsen var Lærer i Jægerup, og da han i Fredags korte igennem Byen, lod Generalen holde foran Skolen for at aflægge en lille Visit hos Fru Johannsen og meddele hende, at hendes Mand havde faaet Jernkorset.
Faaet Jernkorset. Underofficer Johannes Juhl, Søn af Gaardejer Claus Juhl i Langetved, er i disse Dage hjemme paa Orlov fra Fronten. I Lørdags fik han Jernkorset tilsendt tillige med et meget smukt og anerkendende Brev fra sin Kaptajn. Juhl staar ved 84. Infanteriregiment.
Røde Kors-medalje
Faaet Røde Kors-Medaillen. Barber Ernst Korner af Flensborg, der ved Krigens Udbrud stillede sig til Raadighed for den frivillige Sygepleje og som Sygeplejer og Delingsfører har været virksom baade paa den vestlige og den østlige Krigsskueplads, har nu faaet Røde Kors-Medaillen af tredje Klasse.
Jessen, Walther Johannes (IR84/8) – Perthes, Frankrig.
Jürgensen, Richard (LIR/1) – Klewa.

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). I begyndelsen af maj faldt han på en patrulje og slog det ene ben så slemt, at lægerne troede han havde brækket det. Han blev derfor bragt bagud til lazaret i Noyon.
Noyon den 11. maj 1915
Kære forældre
Jeg har det meget bedre, end jeg på nogen måde skotter om, men det er jo både et onde og et gode. Jeg har fået brevet af den 6. Tak for det. J. Brag var her i forgårs og fortalte mig så meget hjemmefra. Han kom som et frisk pust med så mange lyse beretninger; det kan også gøres behov, for her i lazarettet får vi meldinger med både smør og horn. – Han havde også den store krukke honning med, som jeg er forfærdelig glad for. Her går alt sin daglige gang. I går havde vi besøg af storhertugen af Mecklenburg, som var meget venlig.
Jeg havde om aftenen besøg af en sønderjysk pige – ja, nu er I vel meget spændte. Jeg ved ikke engang, hvad hun hedder [sandsynligvis Kristine Aagaard fra Broager/MBN], men hun er her ved „Røde Kors”. Hun har passet søster Ingeborg, da hun fik den lille Ingrid; måske I så kender hende. Det var meget oplivende. Uheldigvis ligger jeg side om side med en hjemmetysker fra Kliplev, så man kan jo aldrig tale frit. […]
I ser, at det er noget meget dårligt papir, vi her har os, og derfor indser I vel også fuldt ud nødvendigheden af, at I sender mig noget brevpapir i en konvolut. Der må ligge en del nede i højre skab af mit skrivebord.
En ide! Kan jeg ikke rejse hjem og se til Peter Jensens bol? for det er jo kun landmænd, der kan rejse hjem.
Mange hilser fra
jeres hengivne Kresten xlvi
Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen
Blom, Johan Christian – Jonkershove, Belgien.
Espensen, Chresten (IR84/7) – Perthes, Frankrig.
