Kategoriarkiv: Sønderjyder

De dansksindede sydslesvigere måtte ikke få Juleorlov

Gårdejer Johannes Christensen Langholtegaard fortæller om julen 1915, da han efter at være nægtet juleorlov ventede på som Slesviger at blive sendt til Fronten.

I 1915 blev jeg som 18-årig indkaldt til militæruddannelse i Husum. En voldsom brydning i mit sind opstod allerede i de første dage. Preussisk militærånd og tvang og foragt for menneskelighed og dansk respekt for den enkeltes personlighed de kunne ikke forenes. Dog livet skulle leves, og jeg gjorde mit arbejde efter bedste evne, men mine foresatte har vel skønnet min sindstilstand. Det blev ind under Jul. Alle glædede sig til Juleorlov. Mit sind var ved at sprænges af forventning om den velsignede jul med fred –og glæde i sind og tanke, gensynet med forældre og frihed i nogle dage i mit kære barndomshjem før afrejsen til fronten nærmede sig. Det blev dagen før juleaften. Kompagniet fik ordre til at stille ved skrivestuen for at modtage orlovspas. Alle mødte med glade og lysende ansigter.

De fik ikke orlov

En time senere stod fem drenge modfaldne tilbage med den besked: Orlov kunne ikke tilstedes på grund af familiens fremtrædende danskhed. Et frygteligt slag for os. Vi skulle altså aldrig gense vort hjem og opleve friheden mere. Nedtrykt i sindet søgte vi hver for sig ensomhed i vort kvarter for i stilhed at overvinde skuffelsens første dybe smerte. mens Kammeraterne glade i sind gjorde sig rede til julerejsen.

Det blev juleaften. Alt, hvad der var alt. tilbage i byen af soldater, de forskellige vagthold o. s. v., som skulle på orlov til nytår blev samlet i en hotelsal. Der var et juletræ, der blev talt af en officer uddelt en julepose til hver.

Øllet hjalp på humøret

Også blev der skænket øl. Alt hvad soldaterne vilde drikke. humøret steg, snakken blev livligere, og snart hørte man ikke andet end latter og skrål. Da stod pludselig julen derhjemme lyslevende for mig. »det kimer nu til julefest« tonede det i sindet. Juleaften, der hele året rundt var den mest højtidsfulde i hjemmet med glæde og opløftelse i vore Sind, der rakte langt ud over, hvad denne Verden kunne give os. Det var mødet mellem himmel og jord, der skabte jubel i vore sind. Glæden over jesusbarnet, der havde løst mennskebørnenes kvide og rørt ved vores sjæle og genskabt forbindelsen til det evige liv. Det var freden og glæden, der lyste ud over mor og fars ansigter, og gjorde os børn dobbelt glade, det var juletræet med kerter og sang og alt hvadd der hørte til en dansk juleaften. Og så dette her, måske den sidste jul hernede. Jeg rejste mig stille og gik hjem til mit staldkvarter, lagde mig på mit leje bad til Gud og tryglede om julens lys og fred til mit forpinte sind og, græd til jeg faldt i søvn.

Da Jeg vågnede julemorgen, så kvarteret ikke godt ud efter hjemkomsten af de døddrukne kammerater. Men alt dette vakte kun medynk hos mig. Juleaften og julenatten var for mig bleven overgangen fra barn til mand. Rolig og med fred i sindet så jeg nu ind i fremtiden, der kunne komme, hvad der ville.

Ventede ikke at se Hjemmet

Mit Hjem regnede jeg ikke med at få at se mere. En inderlig tak til Gud for det lykkelige hjem, jeg havde, haft, fyldte mit Sind. Frankrigs Skyttegrave lå foran mig. Vor årgang, var Tysklands måske sidste afgørende Reserve, og vi ville blive sat hårdt ind, så snart vi var færdiguddannede. Jeg vidste, at derude var der ikke langt mellem liv og død, men jeg vidste også nu, at dette liv var ikke alt.

Artikel i Holbæk Amts Tidende 24/12 1947

Læs om mere om, hvordan det gik Johannes Christensen under krigen i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

21. december 1915 – Kresten Andresen: Ølsedlen gik rundt

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i efteråret 1915 befandt sig ved Loretto.

Lens den 21. december 1915

Kære for ældre!
Jeg har i aften fået julebrevet. Det kom lidt for tidligt, men det gør jo ikke noget. I går aftes fik jeg også brev fra d. 14., mange tak for begge. Jeg har det godt. Det ser nu ud efter, at jeg bliver her julen over, men det kan jo i og for sig være lige godt. Kun er der den forskel, at vi ved kolonnen bor mere hyggeligt og hjemligt. Ellers farligt er det ikke sådan her. Vi laver for tiden artilleristillinger, så vi arbejder ved dag. Vor arbejdstid falder fra kl. halv otte til kl. 2; resten af døgnet har vi fri. Min andel deri har hidtil været at brække stenene op i en gade – det er også en beskæftigelse, jeg næppe havde drømt mig at skulle til i Frankrig.

I går er min ven Peter Østergård fra Stursbøl kommet usåret på lazaret; han har en dårlig hånd, men det glæder mig for hver god ven, der kan komme uskadt fra skyttegraven.

Nu har vi snart jul. Det er sandt nok, at julefreden ikke er afhængig af ydre omstændigheder. Vi kan jo være hos hinanden i tankerne. Her tegner det just ikke så godt. Forleden aften var ølsedlen rundt, hvorpå vi kunde bestille, hvor meget øl vi vilde have til juleaften. De fleste bestilte fra ti til tyve liter. Jeg sagde korporalen rent ud, at jeg ikke vilde have en dråbe. Jeg tror nok, jeg går i seng juleaften, og så må de andre støje og larme så
meget, de vil. Sidste år havde vi en langt tungere jul, fordi Ingeborg dengang lige var død. Jeg fik brevet derom lillejuleaften; det lå og ventede mig, da jeg kom hjem fra en lille julefest ved andet komp. Næste morgen tidlig rykkede vi ud i skyttegraven. Jørgen Brag havde allerede vidst det aftenen før, men vilde ikke sige mig det, før jeg selv fik bud hjemmefra. I år må I kunne holde en roligere jul. Da er Jens hjemme, jeg er uden fare, og Christian er endnu ikke ved fronten, men kan måske også være hjemme endnu. Jeg synes, det kønneste vilde være, om Jørgen Eriksen kunde tale juledag ovre i kirken.

Tænk, jeg har fået en julepakke ovre fra kirkebakken, som jeg blev så glad for. Jeg har slet ingen julehilsner fået skrevet til Dotte, og tænk, nu fandt jeg et brev til moster, som ikke er kommet væk endnu. Man bliver så sløset her. Det er nået så vidt, at Niels fra Kloster og jeg trækker lod om, hvem der skal gøre dit og dat. Vi har nu her i nabolaget fået en flink ung karl fra Borupmark, Christian Johansen, lige over for Brådeborg må han bo; han har tjent på Græshøj og hos Jes Philipsen og er kommet både i kirken og forsamlingshuset, men jeg har aldrig set ham før.

– Nu er det sent, og vi skal snart i seng. Jeg har en halv madras, et tæppe og en kappe; det er jo en kold omgang om vinteren, men det får hjælpe sig.

Mange hilsner til jer alle fra eders hengivne
Kresten

Krestens breveFra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

18. december 1915 – Kresten Andresen: “Solen skinner”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i efteråret 1915 befandt sig ved Loretto.

Lens den 18. december 1915.

Kære Misse!
Det er et rigtig kønt vejr i dag, og vi holder fridag; jeg tror også
nok, det er søndag – i hvert fald har jeg rigtige søndagsfornemmelser.
Solen skinner. Det er altid godt at have klart vejr og blå himmel, for så er man temmelig sikker for artillerifyr; da bliver der nemlig så godt som kun skudt efter flyverne. Her i disse egne er solskin en sjælden ting, her er hver dag tykt og tåget. Tågen kommer oppe fra kanalen ned over det flade Flandern hertil. Her må være frygteligt at leve i fredstider, med al denne
tåge, og så alle de kvalmende kulværksskorstene.

Nu har vi snart jul, og dette skulde egentlig være en julehilsen til dig. Men her mærker vi ikke meget til jul. Jeg havde så småt håbet at kunne fejre den sammen med de gamle venner fraandet kompagni, ligesom sidste år; men de kommer i stilling til den tid. Måske kommer jeg tilbage til kolonnen; men der er endnu ikke gjort anstalter, og så må jeg vel blive her. Nå, julen vil blive lige trist, hvor man så fejrer den i år, og her vil det
måske være bedre end ved kolonnen, da der vist der vil blive drukket og larmet den aften. Jeg vil i grunden helst holde den for mig selv.

Sidste julenat stod jeg vagt i skyttegraven. Jeg glemmer aldrig, da der midt i den stille nat tonede ovre fra andet komp.: Stille nat, hellige nat – – og der var så stille og stjerneklart. Nu vil vi bede til, at det bliver den sidste krigsjul, vi oplever, og at vi næste jul kan samles, alle vi der er tilbage hjemme. Så vil jeg ønske dig en rigtig god jul, og gid det ny år må bringe fred over jorden.

Krestens breveFra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

17. december 1915 – De faldne

Daniels, Karl Christian Wilhelm (SMS Bremen) – Østersøen.
Hansen, Hans – Vouziers, Frankrig.
Jasmund, Karl Heinrich Peter (FR90/4) – Champagne, Frankrig.
Jepsen, August Wilhelm (SMS Bremen) – Østersøen.
Ley, Andreas Hansen (SMS Bremen) – Østersøen.
Peters, Heinrich Friedrich (SMS Bremen) – Østersøen.
Rohde, Wilhelm Heinrich Lüder (SMS Bremen) – Østersøen.
Terp, Kresten Thomas Sørensen (SMS Bremen) – Østersøen.
Wilhelmsen, Andreas Peter (SMS Bremen) – Østersøen.

Hans Hansen (1894-1915) Broager
Hans Hansen (1894-1915) Broager

16. december 1915 – Flensborg Avis: Hilsner fra felten

Hilsner fra Felten

Kære „Flensborg Avis”!
Modtag hermed en Hilsen fra en Del Nordslesvigere. Vi ligger nu paa  en temmelig rolig Plet af Vestfronten og samles en Gang imellem, naar Lejlighed gives. Landsbyen, hvor vi ligger indkvarteret, naar vi ikke er forude, ligger en Mils Vej bag Fronten. Den er af vore  forgængere, for øvrigt Landsmand, gjort temmelig net i Orden, saa vi har ganske gode Kvarterer. Gaderne har faaet hjemligt klingende Navne. Hovedgaden hedder saaledes Kiel-Gade, og Landsbyens fineste Plads har faaet Navn af Schleswig-Plads. Ogsaa forude har de forskellige Dele af Skyttegraven hjemlige Navne.
Medens I hjemme har Vinter, har vi her næsten Regn hver Dag.  Mange af os har dog saadanne Stillinger, saa vi ikke behøver ud i det værste.

Af de mange Pakker. Posten bringer os, kan vi se. at det er i Slagtetiden hjemme: og hjertelig Tak alle sammen, thi „uden Mad og Drikke duer Helten ikke”.
Ogsaa hjertelig Tak til Bladenes Redaktion for den hjemlige Avis, som bringer os Bud og Hilsen fra saa mange Landsmænd i Øst og Vest.
De fleste af os fejrede ogsaa Julen i Fjor her i Frankrig, og vi takker Gud, at han har bevaret os saa vel Aaret igennem. Vore Venner fra i Fjor, som maatte lade deres unge Liv i Champagne og Galicien, mindes vi med Vemod. Og saa vil vi ønske jer alle derhjemme „glædelig Jul” og „velsignet Nyaar” med snarlig Fred paa Jord, saa vi igen til Foraaret kan komme hjem til den hjemlige Dont. Jepsen, Brede;  Schættiger, Flensborg;
Mathias Bram, Grarup; Hans Hansen, Tinglev; Hans P. S. Petersen, Borup; Jens Andersen, Elstrup; Chresten Grau, Mintebjerg; Lorens Nielsen, Skovbyballe; Jens Bladt, Kongshoved (Kajnæs).

Champagne, den 12. December.
Undertegnede Nordslesvigere, som staar ved eet og samme Regiment i Champagne, sender hermed en Julehilsen til alle Venner og Bekendte. Vi er endnu alle sunde og rafle og er ved frist Mod. Jens Thomsen,  Blansgaard; Jørgen Ebsen, Nybøl; Peter Hansen, Nejs; Jens Michelsen, Klinting (Als); Hans Andersen, Snogbæk; Mads Madsen. Frørup; Falk, Aastrup; Thomas Brok, Skelle; Frits Duus, og Vilhelm Bernhager, Egernsund; Peter Rasmussen, Iller.

Død af sine Saar
Avgust Hansen af Graasten, som hidtil har været saaret, er ifølge den 405. Tabsliste død paa et Lazaret.

Efter et Aar. (Fl. N. Z.)
Købmand Hans Nielsen Andresen, Bogegade 5 i Flensborg, er falden den 23. Oktober 1914 ved Warschau. St. Jørgen Sogns Menighedsblad meddeler derom: Enken og de paarørende havde i et helt Aar ikke hørt fra ham. De haabede, at han, om end maaske saaret, var falden i russisk Fangenskab og var i Live. Nu har en Fange, der er udvekslet og er kommen hjem, bragt Enken Efterretning og et Billede som sidste Hilsen. Begge var de blevne saarede ved Warschau, Andresen i Ryggen og den anden i Benet. De var begge blevne opsamlede af Russerne og godt behandlede paa Lazarettet. Andresen hadde paalagt Kammeraten at hilse, derefter var de begge sovede ind, Andresen for ikke at vaagne mere.

Anders Andersen, Søn af Høker Andersen i Fridagade, havde ligeledes været savnet siden den 12. September 1914 (Slaget ved Marne), og hans paarørende havde ikke hørt fra ham siden. Alle Efterforskninger var frugtesløse; nu har de gennem Røde Kors i Hamburg erfaret, at han i December i Fjor er død paa et fransk Lazaret. Det er uforklarligt, hvorfor han ikke skulde have skrevet i et helt Fjerdingaar.

Dødsfald. (Dbp)
Købmand og tidligere Raadmand B. Steins Hustru i Sønderborg afgik i Tirsdags Eftermiddags ret uventet
ved Døden efter kort Tids Svaghed. Den afdøde var en Datter as Fabrikant Otzen i Sønderborg. 5 af hendes Sonner har været med i Krigen, de to er faldne, og de tre er i Fangenskab.

Haardt saaret.
Elektriker Christian Kristensen, Søn af Arbejdsmand Lavrids Kristensen, Moltrupvej 31 i Haderslev, er bleven Haardt saaret i en Kamp i Frankrig. Et Telegram, som Forældrene har modtaget i Gaar Morges fra Overlægen paa et Feltlazaret, meddeler, at hans Tilstand var meget alvorlig Tirsdag Aften. Den unge Mand havde den 10. December fyldt 23 Aar.

Faaet Jernkorset. (Dv.)
Peter Toft, Søn af Skræddermester Mads Toft i Skodborg skov, har faaet Jernkorset efter en Kamp ved Moulin den 14. Juli. Han har deltaget i Kampene i Frankrig siden Krigens Begyndelse.

Udmærkelser.
Karl Wempner, Søn af Skomagermester Wempner i Toosbüygade i Flensborg, har paa den vestlige Krigsflueplads erhvervet sig Jernkorset.
Herman Koll, Søn as Jernbanesnedker Koll paa Lavtrupsvej, har faaet tildelt den tyrkiske Halvmaane; Koll staar ifølge et flensborgsk
Blad som Stabssergent i tyrkisk Tjeneste.
Overmatros Karl Thomsen af Flensborg er bleven dekoreret med Jernkorset.

15. december 1915 – Kresten Andresen: Juleudstillingen

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter han i foråret var kommet til skade, havde han gjort tjeneste et stykke bag fronten, men i slutningen af november kom han tilbage til frontlinjen.

Lens den 15. december 1915

Kære forældre!
Mange tak for brevet af den 3. og det af den 8., for pakken med bøfferne og de ti mark; alt er velbeholdent ankommet hertil. Her er alt roligt og vel for tiden. Jeg arbejder nu ikke mere om natten, men om dagen i et stort pionerdepot, hvor vi anlægger en feltbane. Nu er jeg slet og ret monark. I går aftes besøgte jeg Peter Østergård fra Stursbøl og Rasmus Nissen fra Landemark. Det er to gode mænd. Ved andet komp. 86 er der nu 65 danskere. De sætter stemplet på hele kompagniet. Nu er igen en af mine kammerater fra 1. komp. falden, nemlig den lille Anders Hansen fra Rejsby; det var en af de flinkeste ved kompagniet. P. Østergård har truffet Hans Alexandersen her, inden han kom her fra byen; han har heller ikke megen lyst mere. Har han slet ikke været hjemme endnu? Hvad med Asmus Iversen, er han endnu i Thorn?

Jeg har været langs i byen i dag og set på juleudstillingen. Det er helt mærkeligt, at der kan være sådan noget her; tænk, englænderne ligger kun to og en halv kilometer herfra, og de tyske kanoner står rundt om i byen. Men endda får man et lille minde om julen ved at gå op ad gaden. Hist og her kommer der en vogn med et juletræ bagpå. Her i denne egn af Frankrig har jeg slet ingen graner set. Ellers må man næsten tvinge sig til at tro, det snart er jul.

Hvor er det en hård tid for verden, men navnlig for vort folk. Hvad har vi dog gjort, at vi skal stilles over for så hårde prøvelser? Mange går her og bliver slappe og ligegyldige derved. Hvad er det, som „en af vore førere” for nylig har sagt, at vi havde begyndt en ny og herlig tid? Det stod i sidste højskoleblad. – Jeg har fået almanakken fra M. Andresen; der er jo et par af mine breve i. Kan I ikke få Harald Nielsens bog?

Mange hilsener til Johanne og jer fra jeres
Kresten

Krestens breveFra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

14. december 1915 – Thyge Thygesen: “…bede, sukke og græde”

Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og blev indkaldt sidst i december 1914. I foråret 1915 kom han til fronten og blev tildelt Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der i efteråret 1915 blev indsat i Champagne.

Champagnen d. 14. 12. 1915.
Kære Forældre og Sødskende! Nå, i Dag er det så Din Fødselsdag, lille Vips! Lykønskningen håber jeg Du har modtaget i rette Tid! Ja, i Tankerne er jeg hjemme hos Eder og fejrer den med. – Jeg takker for Eders kære Brev og den gode Pakke med Æggene og Æblerne. Vi har lidt reen Frost igen, det er meget bedre som det evindelige Pløre. Jeg selv er stabil nu igen, nu har vi også haft 2 meget rolige Dage.

– Inden jeg glemmer det vil jeg ønske Eder en rigtig glad og sund Julefest! I Sammenligning med næsten alle andre, kan I fejre den rigtig glad, tænk dog på de mange Hjem hvor en kær Pårørende aldrig mere kommer tilbage, eller hvor endog Faderen selv er i Skyttegraven! Du må ikke skrive, kære Mor, at Du kun kan bede, sukke og græde. Ja, bed kun, men sukke og græde er da kun til at formørke Dig selv og de andre Livet med – hvad hjælper det! Nej, glæd Eder kun, hidtil har Herren hjulpet, han gør det også nok fremdeles – når vi beder ham rigtig derom!

– Fortæl mig hvem der er hjemme på Orlov af de gamle indkaldte Rekrutter? Blev Rudolf, P. Skovby og Knudsen tagne og hvor ligger de? Er K. Bonde hjemme endnu? Har Onkel Asmus siden haft Orlov? – Kålen er ikke kommen og kommer nok heller ikke. De store Julepakker begynder nu så småt at indfinde sig. – Du må nok, kære Mor, sende mig en god Normal-Undertrøje, den kan vel gå i en lille Pakke. Svitteren er det slet ikke værd at begynde med, der er Lusene slet ikke at få ud af. Men nu må Du ikke, som Du kanske er tilbøjelig til, straks sende 2. Når den første er skiden kan Du atter sende een, og så sender jeg den anden hjem – jeg kan ikke have mere Tøj at slæbe på!

I er jo vel rigtig ved at gøre alt klar til Julen, kære Far? Men oppløjet får I jo vel ikke? Hvorvidt er I i Skoven, har I begyndt at fælde? Nå, jeg vil slutte og vær nu rigtig hjertelig hilset fra Eders Thyge.

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)

13. December 1915: Kagebagning i Sønderborg Kreds

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

I Fangenskab.
Murer Wilhelm Holdt fra Tagkær ved Kristiansfelt havde været savnet siden den 2. November efter en større Kamp i Rusland. I Torsdags modtog hans Hustru ifølge “Dv.” den Efterretning fra ham, at han var kommen i russisk Fangenskab og efter Omstændighederne havde det godt.

Fra Provinsen.

Død paa Lasaret. Bestyreren af Brugsforeningen i Mjolden, Købmand Petersen, en Søn af afdøde Degn Petersen i Randerup, er forleden Dag afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Rusland som Følge af Sygdom. Petersen, der i længere Tid har været med Fronten i Rusland, var en brav og trofast Mand, som havde mange Venner paa Vestkysten, der vil vedblive at holde hans Minde i Ære.

Kagebagning til Jul. Landraaden i Sønderborg bekendtgør i Kredsbladet: Forbudet af 16. August 1915 mod Bagning af Kager af Hvedemel i Hjemmene sættes ud af Kraft indtil de 31. December i Aar.
Paa samme Tid frigives der af Melreserverne til Julebagningen én Gang ½ Pund Hvedemel á Person til hver Civilperson i Kredsen. Gær maa dog ikke anvendes til Bagningen. I Ugen fra 13. til 19. December maa der sælges saa mange Melmærker ud over det foreskrevne Kvantum, at hver Husholdning kan faa ½ Pund Hvedemel mere á Person, hvis de ønsker det. I de to sidste Uger af December er Salget af disse Mærker ikke tilladt.

11. december 1915 – Thyge Thygesen: “Alt står i Gud Faders Hånd”

Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og blev indkaldt sidst i december 1914. I foråret 1915 kom han til fronten og blev tildelt Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der i efteråret 1915 blev indsat i Champagne.

Schlampanje d. 11. 12. 1915

Kære Allesammen! Hav mange, mange Tak for Eders kære Brev og Pakke med Smørret og Flæsket. Hvor det da er godt at I alle er sunde og raske. Jeg kan, Gud ske Lov, kun skrive det samme om mig selv. Endskønt jeg de sidste Dage har været plaget med Hovedpine, men det er de næsten alle her. Det kommer vel nok af de evindelige Drønen, Mavespænding og Lufttrykket af Eksplosionerne. Det er jo urolig her igen og hvad her bliver brugt af Amunition er forbavsende. Som på Kortet meddelt har vi jo grebet an her, men Franskm. har hver Dag gjordt Modangreb, uden Resultat og heldigvis også uden forudgaaende Kanonade.

– Alt står i Gud Faders Hånd, lad der ske vad der vil, han vil kun hvort Bedste. Ikke hvor, men hans Villie ske, o, gid vi kunde sige det med inderlig Hengivenhed! – Men jeg er ved frejdigt Mod, han har nu så ofte beskærmet mig, hvor efter menneskelig Beregning, den visse Død havde været Følgen. Sidst i Går. Jeg var gaaet ned og vilde vaske mit Kogekar. Pumpen står ved Siden af Løbegraven – naturligvis ovenfor, så der var ikke den mindste Dækning. Hvort svære Artl. skød samtidig meget heftig og derved har jeg ikke hørt at en fjendtlig Granat kom tilsusende, før den slog ned ca. 20-25 Skridt bag mig. Det var en meget svær og alene Luftrykket kunde have været nok, men ikke engang en Splitter traf mig. Noget før blev een dræbt på samme Sted og der slog Granaten ned mange Gange så langt borte. Altså når det ikke er Guds Villie, så sker der heller ikke noget.

– Seer at I har fået Brev fra N. P. Hvad Rygtet angår at vi skulde til Metz eller Muhlh. er det sandt nok at det er bleven udbredt her mellem Tropperne. Det er vel nok for at give dem frisk Mod at holde ud en Tid her endnu, for de er ved at blive utilfredse og vil afløses her. Jeg har aldrig omtalt det, da jeg ikke selv tror på det, dertil er vi blevne for ofte narrede! Men der er jo altid nogle som er lettroende nok og for dem kan det jo være en Trøst.

– Mon det da ikke snart holder op, men Udsigter er der jo ikke endnu! Seer af Brevet at Du er ved at sørge for Julepakker, lille Mor. Send endelig ikke for meget, der er ikke den Del jeg Mangler og det bliver jo let til Besvær, hvis vi da skal trække om især. Når I vil sende en lille Pakke hver 3die Dag som sædvanlig, så kommer jeg meget godt ud af det. – Kålen er ikke kommen endnu. – Vil nu også skrive til Modersmålet om en Hilsen i Bladet til Julen.

– – Har I været i Hjordtkær, kære Fader. I denne Tid er sådan en Tyr vist ikke godtkøbs! Hvad kostede den gamle? Det er jo svimlende Priser der betales for Kvæget. Er der ikke den mindste Smule Kraftfoder at faa? Hvorledes holder Roerne sig – er det lutter Kolrabi? Hvormange får de om Dagen? Det gælder jo vist om at få dem til at slå til, til Udbindingen, da det jo vist bliver rent galt når de slipper op. Hvor megen Mælk har I og af hvormange Køer? – Kan Hestene holde sig? O, hvor jeg længes efter blot at kunne komme til at gå ovenpå Guds skønne Jord. Gud give os snart Fred og at vi må samles igen hvilken Lykke!!

Nu de kærligste Hilsener – Eders Thyge

Har haft Regn de sidste Dage, et utroligt svineri.

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)

10. December 1915: Penge og Smør til Soldater, der har Orlov

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Savnet – Om Oplysninger bedes.

Johannes Lorentzen i Kolsnap skriver i “Dv.”:
Min Søn, Peter Lorentzen, 23 Aar gammel, blev indkaldt i Maj Maaned og uddannet i Husum. I August kom han til Fronten i Rusland, blev tildelt det 10. Armékorps, 20. Division, Infanteri-Regiment Nr. 92, 2. Bataillon, 8. Kompagni, kom derefter til Frankrig og var med i Slaget ved Somme By den 29. September. Fra den Dag er han savnet, og alle Efterforskninger har hidtil været forgæves.
Kammerater, der staar ved samme Kompagni, eller maaske disses Paarørende, der kan give Oplysninger om den Savnede, bedes godhedsfuldt at sende disse til hans Forældre: Johannes Lorentzen, Kolsnap pr. Store Nystrup, Haderslev Kreds.

Helbredet.
Johan Jespersen, Søn af J. Jespersen i Over-Jersdal, der har været med ved Østfronten siden Krigens Begyndelse, har været saaret to Gange. Nu er han efter sit andet Saar atter bleven udskreven af Lasarettet som helbredet og han er ganske uventet kommen hjem paa en 14 Dagens Orlov.

Fra Provinsen.

Penge til Soldater, der har Orlov. I flere tyske Blade meddeles, at Soldater, der har Orlov for at komme sige eller for at vinde deres Helbred tilbage, kan gøre Krav paa en Pengesum, for at de kan holde sig med egen Kost.

Julesmør til Soldaterne. Ensted Sogns Andels-Mejeri holdt forleden et Møde, paa hvilket det vedtoges at sende hver Mand fra Mejeriets Omraade, der er indkaldt til Militærtjeneste, 1 Pund Smør til Julen, hvad enten Vedkommende ligger ved Fronten eller gør Vagt- eller Garnisonstjeneste. der er allerede afsendt henved 200 Pakker.

10. december 1915 – Jens Jensen: “et lille billede af vore skyttegrave”

Jens Jensen (1894-1916)
Jens Jensen (1894-1916)

Brygge 10/12 1915

Kære Karl
Jeg sidder nu i vagtlokalet på banegården. Jeg har nemlig banegårdsvagt sammen med mange andre. Som sagt mente jeg, at der ville være god tid til at. skrive, man det skuffede mig. Der er vel tid forhånden, men ikke plads til at skrive. Mig går det ellers, Herren være tak, meget godt. Jeg længes blot efter igen at være sammen med jer, og da først rigtig, hvis min frelser vil bruge mig til at være arbejder i hans vingård. Men det vil også nok snart blive sådan ved Guds nåde. Jeg er nu igen kommet bort fra temaet.

Du spørger om vore skyttegrave er underjordiske og dernæst, om der er adskillelse mellem de egentlige løbegrave. Løbegraven forbinder den ene store skyttegrav med reserven og beredskabsstillingen. Disse løbegrave er for største delen som skyttegraven under jorden. I begyndelsen havde vi en god skyttegrav, men nu i regntiden star alt under vand med unterstande, og det hele er ubrugbar. Sådan går det allevegne, men den nederste skyttegrav er, om end den er under jorden, temmelig tør. Det kommer af, at den ligger højt. Nu bygger vi skyttegrave over jorden. På begge sider bliver der sat brædder op, der med skruer bliver sat fast på stolper, og bunden bliver dækket med træbrædder. Nu har du fået et lille billede af vore  skyttegrave. Nu kan du ordenlig forestille dig vore skyttegrave og kaserner. Sådan ligner de alt hinanden.

– Indtil nu har jeg slet ikke, Herren være takket, været med til et angreb eller tilbagegang. Nok er nogle granater skudt ned i vor skyttegrav, men vi er indtil nu vidunderlig blevet skånet.

– Der stod for nogle måneder siden en efterretning i Heimdai om en Kahr, der var død, som du måske erindrer. Kahr var i mit kompagni. Jeg har stået på vagt sammen med ham i Terrest. Han faldt en morgen. Han gik nok så glad forbi vor infanteri-observation, og i løbet af nogle minutter lå han død på jorden, da Werner og jeg skulle hente en træplatte. Ellers har vi ikke haft nogle større tab.

Nu må jeg slutte. Jeg ønsker jer et godt vidnesbyrd (i karakterbogen) og en god ferie. Hvordan går det fru Thiessen. Hils hjertelig den gode moder, søstre og Bertha.

Med venlig hilsen din digelskende broder
Jens

(Fra V. Nørlund Christensen (udg.): Peter og Jens Jensen´s krigsbreve 1915-1916, 1981)

9. December 1915: Papirspenge i sædvanlige Breve og Kødsalget i Aabenraa

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Peter Thomsen fra Iller ved Broager er den 14. November falden under et Stormangreb ved Arras, 25½ Aar gammel. Han efterlader sig Hustru og en lille Søn.
Peter Christensen, en Søn af Frederik Christensen i Gaansager ved Vodder er den 16. November falden paa Slagmarken i Rusland.

Savnede.
Hans Nissen fra Nybøl i Aabenraa Amt opføres i Tabslisten som savnet. Desuden meddeles, at Peter Christiansen fra Sillerup, der har været meldt haardt saaret, er savnet.

I Fangenskab.
Gefr. Christian Sørensen fra Helved paa Als er ifølge den sidste preussiske Tabsliste i Fangenskab.

Fra Provinsen.

Papirspenge i sædvanlige Breve. Som bekendt sendes ikke sjældet Papirspenge i sædvanlige Breve. dette sker især med de smaa  Laanekassesedler paa 1 og 2 mark. Ogsaa Soldater i Felten sender Papirspenge i sædvanlige Breve til Hjemmet, hvorfor krigsministeriet i en særlig Anordning har sysselsat sig med denne sag. For Tab af sædvanlige Breve gives der ingen Erstatning. Underofficerer og Soldater skal Tid efter anden gøres opmærksomme herpaa, og endvidere skal der vises hen til, at Forsendelsen af Pengebeløb til 800 Mark til Hjemmet paa Postanvisning ikke blot sker portofrit, men ogsaa sikkert. Tillige skal det anbefales dem ikke at sende Papirspenge i Breve til Hjemmet.

Kødsalget i Aabenraa. I Overmorgen, Lørdag, lader Aabenraa By atter sælge Oksekød. der meddeles, at der er Kød nok, og at det er af udmærket Kvalitet.

9. december 1915 – Thyge Thygesens dagbog

Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og blev indkaldt sidst i december 1914. I foråret 1915 kom han til fronten og blev tildelt Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der i efteråret 1915 blev indsat i Champagne.

d. 9. 12.
Natten meget rolig. Pludselig i Morgenstunden begyndte Franskm. en voldsom Arteleriild imod Stillingen og Løbegraven, men fik straks Svar på Tiltale af vort. Efter Sigende greb de an, men måtte atter tilbage. Dagen over var nogenlunde rolig. Men nu pludselig ved 6 Tiden, da alle “Essenholerne” lige var gået ned, begyndte atter en voldsom Trommeild samt Maskingevær- og Infanteriild. Det varede omtrent ¾ Time. Løbegraven stod under voldsom Ild. Vi kan takke Gud for hans nådige Beskærmelse, her ved Dækningen slog flere ned, mange Blindgængere, ved een ramlede Kalken ned, så vi troede vi var bleven begravede, men, Gud ske lov, Loftet holdt. – De har jo vist atter villet angribe.

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)

8. December 1915: Intet Forbud mod Bagning af Julekager.

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Fronten.

Døde paa Lasaret.
Enke Ch. Kjer i Graasten modtog i Foregaars  fra Ems telegrafisk Meddelelse om, at hendes Søn Jens er afgaaet ved Døden som Følge af de Saar, han havde faaet den 6. Juni ved Moulin. Den unge mand har ikke blot været med i haarde Kampe, men han har u de 5 Maaneder, han har ligget paa Lasarettet, maattet lide mange Smerter.
Niels Chr. Andersen fra Alslev Mark ved Løgumkloster er den 25. Oktober død paa et Feltlasaret i Flanderen, efter at han var bleven saaret den 21. Han blev 35 Aar gammel. der holdes Sørgegudstjeneste for ham Fredag den 10. december om eftermiddagen Kl. 2 i Øster Højst Kirke.

I Fangenskab.
Købmand Ravns Hustru i Ullerup har faaet Meddelelse om, at hendes Mand er falden i russisk Fangenskab.

I Bedring.
Sporskifter Beck i Toftlund modtog for en Maaneds Tid siden Meddelelse om, at hans Søn Asmus i Kampene ved Dünaburg var bleven saaret i Ryggen af en Geværkugle. den unge Beck har siden da ligget paa et Lasaret, men er dog nu saavidt i Bedring, at han har kunnet komme hjem paa en 14 Dages Orlov. Kuglen har foreløb ikke kunnet fjernes, da den sidder fast under det ene Skulderblad. Asmus Beck kom i Efteraaret sammen med sin Broder Hans til Fronten i Rusland.

Hjemme paa Orlov.
Hans Lyck, Søn af tidligere Gæstgiver Hans Lyck i Avnbøl i Sundeved, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt til Hæren, er kommen hjem til sin Faders Jordfæstelse; endvidere har for Tiden Hjemlov: Arbejdsmand Frits Jøhnke fra Stiftelsegade 7 i Haderslev, der deltager som Infanterist i krigen i Blegien, Nis Hyte, der før sin Indkaldelse tjente som Røgter hos Gaardejer Petersen paa Østergaard i Hyrup II ved Toftlund og har været med i Rusland, Landmand Lauritz Hansen fra Birkelev i Agerskov Sogn og Droguist Christian Petersen fra Skærbæk, der har været indkaldt siden Krigens Begyndelse og som sidst har været med i Galicien.

Fra Provinsen.

Intet Forbud mod Bagning af Julekager. Efter hvad der meddeles “Berliner Tageblatt” fra kompetent Kilde, har man ikke paatænkt at forbyde Kagebagning til Jul; men der svæver Forhandlinger om med Henblik paa den øjeblikkelige Knaphed paa Smør og Fedt at begrænse Bagning af saadanne kager, der forlanger meget Smør og Fedt.

Priserne for Svinekød og Flæsk er for Sønderborg By blevne fastsatte som følger; Fersk Svinekød 1,33 mark pr. Pund, Fedt 1,71 Mark pr. Pund. Ren Flæsk (uden Kødben) 1,60 Mark. Røgede Skinker med Kødben 1,80 Mark, røgede Rulleskinker 2.20 Mark, raa og kogt Skinke i Udsnit 2,90 Mark, røget Flæsk 1,80 Mark. Svinefedt 2 Mark, Svinehoved med Tryne og Skank 90 Pg., røget 1,10 Mark, Grisetæer 20 Pg. pr. Pund. Der maa til det bedste Flæsk ikke vedlægges ringere Stykker eller udskaare Kødben.

8. december 1915 – Thyge Thygesens dagbog

Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og blev indkaldt sidst i december 1914. I foråret 1915 kom han til fronten og blev tildelt Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der i efteråret 1915 blev indsat i Champagne.

d. 8. 12.
Stormen er lykkedes, nu i Morges har Franskm. gjordt 3 Modangreb med Håndgranater, men er blevne afviste. Hele Natten var meget urolig. Franskm. beskød vor Løbegrav her, næsten hvert andet Minut et Skud eller 2. – I Dag temmelig rolig – kun nu Kl. 4 begyndte vort Arteleri et frygtelig Bombardement, særlig svære, måske en Times Tid, men så til sidst skal jeg love for svarede de franske Feldbatterier som ellers havde været roligere. Løbegraven her og “Hangstellungen” blev godt overdængede.

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)