Kategoriarkiv: Sønderjyder

Sønderjyder

8. januar 1916 – Kresten Andresen: “… alt er præget af kul-kul-kul og granater”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i nytåret 1916 befandt sig ved Loretto.

Lens den 8. januar 1916

Kære forældre!
Jeg har lavet mig en flugtstol af mit feltsejl, og i den har jeg siddet og læst Sønderjyske soldaterbreve, som jeg fik i aftes. Den glæder mig meget, mange tak for den. De brune kager, jeg fik til hellig tre konger, lige så en pakke med pølse og kiks, som I har afsendt den attende december, de har været noget længe undervejs. Det var dejlige julekort, I har lagt deri, men skovsøen ser rigtignok ikke sådan ud, mor; derimod var de våde vilde veje mere vellykkede.

Læs videre 8. januar 1916 – Kresten Andresen: “… alt er præget af kul-kul-kul og granater” →

Sønderjyder

6. januar 1916 – Johan Wrang: “… udskifte det stive “De””

Skriv en kommentar
Johan Wrang fra Flensborg i løjtnantsuniform (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)
Johan Wrang fra Flensborg i løjtnantsuniform (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

Johan Wrang var søn af bogholder ved Flensborg Avis Jørgen Wrang, og blev ved krigens udbrud indkaldt til Füsilier-Regiment Nr. 86, hvor han gjorde tjeneste hele krigen – fra januar 1915 som løjtnant.

6/1 1916

Min kære frøken List!
Modtag ad denne vej endnu engang min hjerteligste tak for de dejlige timer, som jeg tilbragte sammen med Dem under min orlov. Nu sidder jeg i skyttegraven som fører for 4. kompagni, vores kompagnifører er nemlig rejst på orlov.

Læs videre 6. januar 1916 – Johan Wrang: “… udskifte det stive “De”” →

Sønderjyder

30. december 1915 – Thyge Thygesen: “Samfundsfarlig”

Skriv en kommentar

Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og gjorde tjeneste ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der årsskiftet 1915/1916 var indsat i Champagne.

Champagnen d. 30. 12. 1915.

Kære Forældre og Søstre!
Nå, nu skal I få et ordentlig Brev, for nu har jeg Tid til at skrive. Hvor Gruppe har næmlig haft det Held at blive erklæret for “Samfundsfarlig” og må ikke forlade Dækningerne uden når vi skal på Latrinen. Det kom sig af at een af os i Dag meldte sig syg og blev erklæret for “Difteristis verdächtig,” nu er vi som han er kommen mest i Berøring med naturligvis også farlige. Vi slipper jo for at arbejde på den Måde – og gid det maa vare ret længe!

– Jeg takker mange, mange gange for de kære Julepakker, som jeg modtog i Går, ikke mindre end 4. Jeg fik for det første den store, lækre Pakke, så Pakken med Pølsen og Fedtet og een med Karbonade og Æg – og så endnu een fra Mølkjærs med Kage i. I kan nok forstå jeg smauser i disse Dage.

– Vi ligger jo ellers i Reserve nu, arbejder den ene Dag fra Kl. 8-12 + 2-6 og den anden har vi vagt i Forbindelses og Løbegravene – men nu er vi jo fri for det Hele. Af os fejler ellers ingen noget, så Herligheden varer sagtens kuns kort, men når vi nu skal ned til Undersøgelse i Morgen skal vi nok hoste og gaspe det bedste vi kan, om vi ikke også kunde blive fordægtige. – Ja, den der har en lille, let Sygdom og kan komme bort herfra de bliver misundte, ligeledes de letsårede, hvis det da ikke er alt for slemt. Men det bedste er jo ellers hvis man vedblivende må være sund og rask, om man så også skal gøre alle Strabadserne og Farerne med.

– Du skriver om, kære Mor, at sende Kasserne hjem. Foreløbig må vi intet sende hjem, om det nu kommer af den store Trafik nu i Julen ved jeg ikke, men forhåbentlig får vi atter Lov dertil. Pakadr. og Frimærker har jeg endnu foreløbig nok af.

– Ja, i Dag er det Din Fødselsdag, lille Søster Didde! Jeg må jo ikke gå ud nu, ellers var jeg kommet et lille Smut i Aften – men nu er jeg jo lovlig undskyldt.

Nu bliver der alligevel stærk ymtet om at 7. Division bliver afløst her midt i Januar. Gid det var sandt, for så kommer vi vel også nok tilbage og i en længere Ro. – Hvad vi her har holdt ud er også enestående. Da vi kom her havde vi kun den ene Stilling som vi sad i og kun een Løbegrav, nu er her 6-7 stærk udbyggede Stilg. og hvem ved hvor mange Løbegr. Og så foruden ved gået længere frem på venstre Fløj og hele Tiden været udsat for meget stærk Ild. Regt. har også store Tab, 9. Komp. er sluppen meget heldig – vi har kun omkring ved en Snes Stykker. Nå, vil nu slutte med de kærligste Hilsener til Eder alle Eders Thyge

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)

Nyheder, Sønderjyder

27. december 1915 – Flensborg Avis: Hilsner fra felten

Skriv en kommentar

Hilsner fra Felten

Undertegnede Nordslesvigere, som ligger ved samme Kompagni her i Rusland,sender Venner og Bekendte derhjemme en venlig Hilsen med Ønsket om en glædeligJul og et godt og velsignet Nyaar. Gid det nye Aar maa bringe os Freden.
Jens Autzen, Skovbøl Mark ved Felsted; Hans Jessen, Alnor; Christian Lauritzen, Bøgeskov; Henrik Lyck, Sønderborg; Andreas Petersen, Skovby (Als); Frode Carstensen, Kliplev; Andreas Carstensen, Lunderup; Markus Ottsen, Løjtkirkeby; Thomas Thomsen, Horsbyg; Chr. Jensen Nissen, Hostrupskov; Hans Chr. Wolff, Eistrup.

Kurland, den 4. December.
Undertegnede Landstormsmænd, om for Tiden ligger i Reserve foran …, sender den ligger i Reserve foran Dyna [sic!]. Sender herved en hjertelig Tak for Tilsendelse af „Flensborg Avis”, som vi alle er glade ved at læse og som kommer regelmæssiat, naar Forbindelsen da er nogenlunde. Vi sender en kærlig Julehilsen til vor Hjemegn til Familie og Venner hjemme og i Felten.
Niels Rasmussen, Jels-Troldkær; Jens Boisen, Farris; Hans Christoffersen, Grønnebæk; C. Smidt, Ørsted; Søren Andersen, Ballum; Jens Mikkelsen. Arndrup Avgust Rasmussen, Aabenraa; Martin P. Nissen, Ris; Hendrik Klausen, Perbøl; Andreas Christensen, Hokkerup; Hans Petersen, Aabenraa; Christian Brødsgaard, Rangstrup; Martin Paulsen, Lille Jyndevad; Peter Mortensen, Arnitlund; Søren Hansen, Rens; Hans Christiansen, Haderslev; Asmus Jepsen, Hammelev; Søren Lauritsen, Brede; Georg Andersen, Kløjeng; Hans P. Hansen, Vejen; Chr. Mikkelsen, Sarup (Als); Peter Puggaard, Brøns; Hans Beier, Vester Aabølling; Nis Thomsen, Snogbæk: Peter Petersen, Sjellerup (Als); Niels Niels n, Kollund; Johs. Itzke. Aabenraa; Jakob Angel, Øster Aastrup; Chr. Kongsted, Sønder Vilstrup; Chr. Sand, Lunding; Jep Smidt, Arnum; Knud Bode, Sønderballe; Broder Holdt, Stenderup; Adolf Møller og Martin Hansen, Arrild: Anders Popp og Niels Matiensen, Rømø, Daniel Jensen, Nybøl Mark; Hans Johansen, Mels Mark; Thomas Leimand, Ertebjerg; Christian Nielsen, Røllum; Bahne P.  Figen, Egebæk ved Tinglev; Jørgen Petersen, Løjtkirkeby; Henrik Kjær, Himmark.

Da vi nu nærmer os Julen, som vi for anden Gang maa fejre her i Fjendeland langt fra det kære Hjem, vil vi sende alle Venner og Bekendte derhjemme i det kære Nordslesvig en kærlig Hilsen og ønske dem en glædelig Jul. Vi takker for de mange Breve og Pakker, der er blevne os tilsendte i det henrundne Aar. Philip Tychsen, Vester Sottrup; Peter Mikkelsen, Jægerup; Christian Bill, Barsmark.

Fra Nordfrankrig, den 15. December.
Kære „Flensborg Avis”! De bedste Hilsner til Slægt og Venner og et Ønske om. at alle vore kære derhjemme maa opleve en „Glædelig Jul”, sender undertegnede Nordslesvigere, som nu for Tiden ligger i Reserve. Vi staar alle ved eet Kompagni, og det gaar os saa vidt helt godt; vi haaber, at vi ret snart maa vende sunde og raske hjem, for atter at genoptage vor gamle Gerning derhjemme. Anders Christensen, Blans pr. Ullerup; Peder Christensen, Avnbøl; Hans Hansen, Østerby (Kajnæs).

Frankrig, den 12. December.
Undertegnede ønsker hermed alle vore kære Venner og Bekendte i vor Hjemstavn en rigtig glædelig Jul og et godt og velsignet Nyaar. Hans Jakobsen, Bjerndrup ved Kliplev; Peter Brodersen, Bylderup; Vilhelm Mors, Sølsted; Leopold Lorenzen, Brarup; Andreas Nissen, Høgslund; Johan Baumgarten, Møgeltønder; Peter Møller, Fol; Frederik Jensen, Rødding; Chresten Bonde, Christian Hansen og Herman Hünermund, Nordborg paa Als. Vi er alle ved eet Kompagni og er alle sunde og ved godt Humor.

Frankrig, den 19. December.
Undertegnede Nordslesvigere sender hermed fra Vestfronten en venlig Julehilsen til Venner oq Bekendte. Hans A. Hansen, Hørup (Als); Frits Lorensen, Broager; Nikolaj Carstensen. Hørup ved Skovlund; Karl Christensen, Nørre Løgum; Hans Schnittgaard, Lertskov; Marius Rasmussen, Aller; Theodor Ottesen, Døstrup.

Latyol, den 5. December.
En Julehilsen sender fra Østfronten til alle Venner og Bekendte derhjemme i Nordslesvig: Markus Nørgaard, Arnitlund; Christian Sørensen, Branderup; Peter Callesen, Bredevad; Jens Bjørnskov, Harres; Karl Marcussen, Østerby; Cornelius Reggelsen og Peter Hansen, Gallehus. Vi er alle sunde og raske og ved godt Humør.

Sønderjyder

25. december 1915 – Peter Østergård: “… det var juleaften 1915”

Skriv en kommentar

Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86, der i efteråret 1915 kom til området ved Loretto.

Juledag 1915.

Kære bror og svigerinde!
Så kom julen — den anden vi må fejre hernede i Frankrig under kanonernes drøn. Skønt vi her er 3 mil fra fronten, kan vi dog tydelig høre dem; uhyggeligt er det sådan en julenat at høre dem dundre uafladeligt. Det er som om dette „Fred på jord“ kun var ord, der ikke havde noget med virkeligheden at gøre. Præsten sagde også igår aftes, at Jesus jo havde sagt, at han ikke var kommen for at bringe fred, men sværdet. Ja, det er jo også sandt, men ikke i den betydning, som han mente. „Det gjaldt om at have fred i hjertet”, sagde han. „Fred er tilfredshed, og derfor opnår man bedst fred, når man gør sin pligt mod sit fædreland, sine kammerater, dem der hjemme og sig selv, så vilde man blive tilfreds med sig selv, og dermed vilde man få fred i hjertet.” — Ja, dyd og gode gerninger! Intet hørte vi om den store kærlighed, julen åbenbarer, og om det herlige, vi gennem den blev arvinger til. — Det var jo en Bayrer, der talte til landsmænd, — for mig var der ialtfald intet.

Bedre følte jeg mig hjemme, da jeg kom tilbage herover igen og fik fat i kirkebladet (fik nemlig post igår aftes, og der var jo en hel del; de rigtige julepakker og breve har jeg ikke fået endnu). Det finder jeg er udmærket, og man føler rigtig, at dær har man hjemme, kun i denne Kreds vil man være i stand til at leve så rigt og godt, som man gerne vilde efter denne tid. — Alle, der kan være oppe, var samlede ovre i en sal, hvor en præst talte som omtalt, og hvor der var et juletræ tændt, og væggen var prydet med grønt og flag, tyske og bayerske flag, på franske stænger. Tydeligt kunde man kende de blå stænger med den gyldne spids, som sikkert har båret foreningsflag og ikke har drømt om nogensinde at komme til at bære fjendens. — Hver fik en julepakke. I min var der et par strømper, sæbe, et lys og cigaretter.

De fleste gav sig til at spille kort, da de atter kom herover, og der var intet usædvanligt. Kun blev der drukken lidt mere øl. Jeg havde mine bøger, blade, breve og tanker og var i godt selskab — det var juleaften 1915 og forhåbentlig den sidste i felten. De kærligste hilsner og mange juletanker sendes jer af Eders Peter.

Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 113)

Sønderjyder

De dansksindede sydslesvigere måtte ikke få Juleorlov

Skriv en kommentar

Gårdejer Johannes Christensen Langholtegaard fortæller om julen 1915, da han efter at være nægtet juleorlov ventede på som Slesviger at blive sendt til Fronten.

I 1915 blev jeg som 18-årig indkaldt til militæruddannelse i Husum. En voldsom brydning i mit sind opstod allerede i de første dage. Preussisk militærånd og tvang og foragt for menneskelighed og dansk respekt for den enkeltes personlighed de kunne ikke forenes. Dog livet skulle leves, og jeg gjorde mit arbejde efter bedste evne, men mine foresatte har vel skønnet min sindstilstand. Det blev ind under Jul. Alle glædede sig til Juleorlov. Mit sind var ved at sprænges af forventning om den velsignede jul med fred –og glæde i sind og tanke, gensynet med forældre og frihed i nogle dage i mit kære barndomshjem før afrejsen til fronten nærmede sig. Det blev dagen før juleaften. Kompagniet fik ordre til at stille ved skrivestuen for at modtage orlovspas. Alle mødte med glade og lysende ansigter.

De fik ikke orlov

En time senere stod fem drenge modfaldne tilbage med den besked: Orlov kunne ikke tilstedes på grund af familiens fremtrædende danskhed. Et frygteligt slag for os. Vi skulle altså aldrig gense vort hjem og opleve friheden mere. Nedtrykt i sindet søgte vi hver for sig ensomhed i vort kvarter for i stilhed at overvinde skuffelsens første dybe smerte. mens Kammeraterne glade i sind gjorde sig rede til julerejsen.

Det blev juleaften. Alt, hvad der var alt. tilbage i byen af soldater, de forskellige vagthold o. s. v., som skulle på orlov til nytår blev samlet i en hotelsal. Der var et juletræ, der blev talt af en officer uddelt en julepose til hver.

Øllet hjalp på humøret

Også blev der skænket øl. Alt hvad soldaterne vilde drikke. humøret steg, snakken blev livligere, og snart hørte man ikke andet end latter og skrål. Da stod pludselig julen derhjemme lyslevende for mig. »det kimer nu til julefest« tonede det i sindet. Juleaften, der hele året rundt var den mest højtidsfulde i hjemmet med glæde og opløftelse i vore Sind, der rakte langt ud over, hvad denne Verden kunne give os. Det var mødet mellem himmel og jord, der skabte jubel i vore sind. Glæden over jesusbarnet, der havde løst mennskebørnenes kvide og rørt ved vores sjæle og genskabt forbindelsen til det evige liv. Det var freden og glæden, der lyste ud over mor og fars ansigter, og gjorde os børn dobbelt glade, det var juletræet med kerter og sang og alt hvadd der hørte til en dansk juleaften. Og så dette her, måske den sidste jul hernede. Jeg rejste mig stille og gik hjem til mit staldkvarter, lagde mig på mit leje bad til Gud og tryglede om julens lys og fred til mit forpinte sind og, græd til jeg faldt i søvn.

Da Jeg vågnede julemorgen, så kvarteret ikke godt ud efter hjemkomsten af de døddrukne kammerater. Men alt dette vakte kun medynk hos mig. Juleaften og julenatten var for mig bleven overgangen fra barn til mand. Rolig og med fred i sindet så jeg nu ind i fremtiden, der kunne komme, hvad der ville.

Ventede ikke at se Hjemmet

Mit Hjem regnede jeg ikke med at få at se mere. En inderlig tak til Gud for det lykkelige hjem, jeg havde, haft, fyldte mit Sind. Frankrigs Skyttegrave lå foran mig. Vor årgang, var Tysklands måske sidste afgørende Reserve, og vi ville blive sat hårdt ind, så snart vi var færdiguddannede. Jeg vidste, at derude var der ikke langt mellem liv og død, men jeg vidste også nu, at dette liv var ikke alt.

Artikel i Holbæk Amts Tidende 24/12 1947

Læs om mere om, hvordan det gik Johannes Christensen under krigen i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Sønderjyder

21. december 1915 – Kresten Andresen: Ølsedlen gik rundt

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i efteråret 1915 befandt sig ved Loretto.

Lens den 21. december 1915

Kære for ældre!
Jeg har i aften fået julebrevet. Det kom lidt for tidligt, men det gør jo ikke noget. I går aftes fik jeg også brev fra d. 14., mange tak for begge. Jeg har det godt. Det ser nu ud efter, at jeg bliver her julen over, men det kan jo i og for sig være lige godt. Kun er der den forskel, at vi ved kolonnen bor mere hyggeligt og hjemligt. Ellers farligt er det ikke sådan her. Vi laver for tiden artilleristillinger, så vi arbejder ved dag. Vor arbejdstid falder fra kl. halv otte til kl. 2; resten af døgnet har vi fri. Min andel deri har hidtil været at brække stenene op i en gade – det er også en beskæftigelse, jeg næppe havde drømt mig at skulle til i Frankrig.

I går er min ven Peter Østergård fra Stursbøl kommet usåret på lazaret; han har en dårlig hånd, men det glæder mig for hver god ven, der kan komme uskadt fra skyttegraven.

– Nu har vi snart jul. Det er sandt nok, at julefreden ikke er afhængig af ydre omstændigheder. Vi kan jo være hos hinanden i tankerne. Her tegner det just ikke så godt. Forleden aften var ølsedlen rundt, hvorpå vi kunde bestille, hvor meget øl vi vilde have til juleaften. De fleste bestilte fra ti til tyve liter. Jeg sagde korporalen rent ud, at jeg ikke vilde have en dråbe. Jeg tror nok, jeg går i seng juleaften, og så må de andre støje og larme så
meget, de vil. Sidste år havde vi en langt tungere jul, fordi Ingeborg dengang lige var død. Jeg fik brevet derom lillejuleaften; det lå og ventede mig, da jeg kom hjem fra en lille julefest ved andet komp. Næste morgen tidlig rykkede vi ud i skyttegraven. Jørgen Brag havde allerede vidst det aftenen før, men vilde ikke sige mig det, før jeg selv fik bud hjemmefra. I år må I kunne holde en roligere jul. Da er Jens hjemme, jeg er uden fare, og Christian er endnu ikke ved fronten, men kan måske også være hjemme endnu. Jeg synes, det kønneste vilde være, om Jørgen Eriksen kunde tale juledag ovre i kirken.

Tænk, jeg har fået en julepakke ovre fra kirkebakken, som jeg blev så glad for. Jeg har slet ingen julehilsner fået skrevet til Dotte, og tænk, nu fandt jeg et brev til moster, som ikke er kommet væk endnu. Man bliver så sløset her. Det er nået så vidt, at Niels fra Kloster og jeg trækker lod om, hvem der skal gøre dit og dat. Vi har nu her i nabolaget fået en flink ung karl fra Borupmark, Christian Johansen, lige over for Brådeborg må han bo; han har tjent på Græshøj og hos Jes Philipsen og er kommet både i kirken og forsamlingshuset, men jeg har aldrig set ham før.

– Nu er det sent, og vi skal snart i seng. Jeg har en halv madras, et tæppe og en kappe; det er jo en kold omgang om vinteren, men det får hjælpe sig.

Mange hilsner til jer alle fra eders hengivne
Kresten

Krestens breveFra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen