Resolutioner fra Partiernes Rigsdagsgrupper
Partiet Venstres og Det Konservative Folkepartis Rigsdagsgrupper offentliggjorde 27. Juni 1919 i Dagspressen følgende Res., vedtagne 26. s. M.:

Venstre:

I Anledning af, at den nye Ministerudnævnelse har fundet
Sted, uden at Ministeriet har fundet det fornødent at forhandle derom med Rigsdagsp. pol. Forh. Udv., har Partiet Venstre enstemmigt vedtaget følgende Udtalelse til Offentligheden:

Venstre har af Hensyn til den heldige Udvikling af den sønderjydske Sag stadig ønsket, at alle Skridt vedrørende den kommende Genforening mellem det danske Sønderjylland og Danmark forud skulde behandles i Partiernes Fællesudvalg, hvilket ogsaa har været Forudsætning fra alle Sider. Vi betragter det som et Brud paa denne Forudsætning, at Ministeriet i en saa betydningsfuld Sag har handlet paa egen Haand og ikke har givet Partierne Adgang til Medvirkning.

Venstre maa derfor udtale sin alvorlige Beklagelse af Ministeriets hensynsløse Fremgangsmaade, der ikke er egnet til at højne Arbejdet for vor store nationale Sag.

Konservative Folkeparti:

Det konservative Folkeparti har Torsdag [26. Juni] enstemmigt vedtaget følgende Udtalelse:

Det konservative Folkeparti indrømmer det berettigede i den Tanke, at den sønderjydske Befolkning bliver repræsenteret i det danske Ministerium i Overgangsperioden inden Genforeningen. Havde Ministeriet henvendt sig til det politiske Udvalg herom, vilde vort Parti have medvirket hertil under Forudsætning af alle Partiernes Tilslutning.

Ministeriet Zahle har imidlertid ikke ønsket, at den danske Regering og Rigsdag som Udtryk for det samlede Folk i Fællesskab skulde løse denne Opgave, men foretrukket paa egen Haand at gennemføre den med Tilsidesættelse af den Rigsdag, til hvis loyale Samarbejde i det sønderjydske Spørgsmaal den ved tidligere Lejligheder atter og atter har appelleret.

Det konservative Folkeparti maa nedlægge den bestemteste Protest mod Ministeriets partipolitiske Optræden i denne Sag, der er egnet til at skabe Splittelse og Bitterhed i en Stund, hvor Sammenhold og Samfølelse i saa høj Grad var paakrævet.

Det radikale Venstres og Socialdemokratiets Rigsdagsgrupper vedtog 27. Juni følgende Res., offentliggjort i Dagspressen 28. s. M.:

Radikale Venstre:

Foranlediget ved de Udtalelser, Partiet Venstre og Det konservative Folkeparti har udsendt i Anledning af Hr. H. P. Hanssens Udnævnelse til Minister uden Portefølje, udtaler Det radikale Venstre paa Rigsdagen sin Tilslutning til Rigsdagsformændenes Velkomsthilsener til den nye Minister, hvori det med Rette sagdes, at det danske Folk hilser denne Udnævnelse med inderlig Glæde, sin Anerkendelse af, at Regeringen rettidig har draget Omsorg for, at der i Overgangstiden — paa den eneste Maade, hvorpaa det kan ske — sikres vore sønderjydske Landsmænd en ansvarlig Talsmand i Regeringen og paa Rigsdagen, saaledes at det samtidig klart er fastslaaet, at Sønderjydernes Repræsentant under Udførelse af sit store og ansvarsfulde Hverv ikke giver Tilslutning til noget Parti, men staar frit og uafhængig af danske indrepolitiske Brydninger, sin Afvisning af de uberettigede partipolitiske Beklagelser fra de Konservative og Venstre over, at Udnævnelsen ikke forinden Offentliggørelsen er forelagt et Rigsdagsudvalg. Ligesom Sagen efter sin Natur ikke kunde gøres til Genstand for Forud-Diskussion eller Beslutning hverken i Nordslesvigsk Vælgerforening eller i den danske Rigsdag, men maatte være en Regeringshandling, saaledes var den danske Rigsdag — og ikke et Udvalg af denne — det eneste Sted, hvor Meddelelsen om Udnævnelsen kunde og burde gives.

Socialdemokratiet:

Socialdemokratiets Rigsdagsgruppe udtaler — i Overensstemmelse med de Velkomsttaler, der blev holdt af Tingenes Formænd — sin Glæde over H. P. Hanssens Optagelse i Ministeriet.

Gruppen maa gøre Indsigelse mod den Opfattelse, som Partiet Venstre og Det konservative Folkeparti har tilkendegivet i udsendte Resolutioner, nemlig at en saadan Ministerudnævnelse først skulde være behandlet i Rigsdagsp. pol. Forh. Udv.

Dette Udvalg, der ikke er valgt af Rigsdagens Ting, men nedsat privat af Partierne, og hvis Sammensætning ikke svarer til den parlamentariske Partistilling, der betinger Ministeriets Tilværelse, har ingen Bemyndigelse til at erstatte Rigsdagens offentlige, for alle Vælgere tilgængelige Forhandling med fortrolige Meningsudvekslinger mellem nogle Repræsentanter for Partierne.

Ministerudnævnelse er en Regeringshandling, der straks bør meddeles hele Rigsdagen offentligt og her eventuelt kan gøres til Genstand for Debat. De Rigsdagsmænd eller Partier, der er misfornøjet med Udnævnelsen eller den anvendte Fremgangsmaade, maa være henvist til at fremføre deres Kritik paa parlamentarisk Maade, nemlig ved at rejse en offentlig Debat herom i Folketinget.

Socialdemokratiet agter, saafremt en saadan Forhandling optages, under denne at udtale sig og stemme for en Billigelse af det Skridt, Regeringen har foretaget ved at udnævne en Repræsentant for den sønderjydske Befolkning til Medlem af Ministeriet for — uden dermed at slutte sig til noget politisk Parti — at varetage sønderjydske Anliggender i Overgangstiden.

Erklæring fra Tingenes Formænd

I Anledning af disse Resolutioner udsendte Rigsdagstingenes to Formænd, Pedersen-Nyskov (F.) og A. Thomsen (L.) — begge Medlemmer af Partiet Venstre — 28. Juni 1919 en Erklæring, hvori de, for at undgaa Misforstaaelser af deres officielle Velkomsthilsener til den nye Minister ved dennes første Møde med Tingene 24. s. M., meddelte, at de

. . . deler den af vort Parti fremsatte Indsigelse mod Fremgangsmaaden ved den nys skete Ministerudnævnelse.

Vore Velkomstord, der iøvrigt blev fremsat uden noget Kendskab til Sammenhængen med denne Overraskelse, gjaldt kun Personen og Sønderjyden H. P. Hanssen.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Versailles Freden 1919

Kom og hør den spændende historie om hvordan Første Verdenskrig blev sluttet med fred

Det vil Ingolf Haase fortælle om til et fyraftensforedrag fredag d. 28. juni 2019 kl. 16.30 på Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder Kommune, på Tønder Bibliotek, Richtsensgade 10 i Tønder.

For mange står våbenhvilen d. 11. november 1918 som enden på Første Verdenskrig. Men våbenhvile er ikke det samme som fred. Først et halvt år senere blev der indgået en endelig fred.

Fredsforhandlingerne blev indledt d. 18. januar 1919, og i det næste halve år diskuterede politikere fra den halve verden, hvordan en varig fred skulle nedfældes på papir. Rusland var ikke med, fordi de havde indgået en separatfred og tidligt trukket sig ud af krigen. Tyske forhandlere var udelukket fra deltagelse. Af fredstraktatens mange bestemmelser blev den vigtigste og mest kontroversielle, at Tyskland måtte acceptere, at ansvaret for al krigens ødelæggelse og tab alene påhvilede Tyskland og dets allierede.

Versaillestraktaten af 28. juni 1919, som afsluttede Første Verdenskrig, er næsten blevet glemt i alle historierne om krigens rædsler, dødsofre og ødelæggelser.

Men traktaten om fred, indgået mellem Tyskland på den ene side og på den anden side USA, Frankrig, Italien og Storbritannien, satte dagsordenen for årene efter Første Verdenskrig. Den var nemlig i ekstrem grad sejrherrernes værk, som ud over ensidigt at placere ansvaret for verdenskrigen hos tyskerne, også blev indgået på meget hårde og ydmygende betingelser for Tyskland – og dermed blev afgørende for hvordan landenes indbyrdes forhold udviklede sig efter krigen.

Lokalhistorisk Forening for Gl.-Tønder Kommune står bag foredraget, og der er gratis adgang og ingen tilmelding – mød bare op!

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

26. Juni: Klokken 11 hen i Borgerforeningens store Sal. Paa Scenens Bagvæg hænger et stort Danebrog fra, sidste Fest.

Først Gruppemøder P. Grau og A. Grau er mod Petitionen fra Nordslesvig, før 3. Zone selv har rørt paa sig.

Kl. 12 spiser vi ved Siden af. Imens fyldes den store Sal, der er over 150 Mennesker.

Foruden os og enkelte nordfra er der hidtilværende tysksindede fra. 2. Zone og en hel Mængde fra 3. Zone, især Angel og Højderyggen. Damgaard vælges til Ordstyrer.

Cornelius Petersen indleder. En lang Række Taler, overraskende indtryksfulde. De folkelige Grunde aldeles overvejende, redelig Vilje til at gaa op i det danske Folk; hvem der ikke selv kan vil give sine Børn. Flere Angelboere, en gammel Mand fra Slesvig, en Arbejder fra Ejdersted. Kun en Købmand fra Angel opponerer, men vil være Øvrigheden underdanig, hvis Landet bliver dansk.

Ved en Afstemning vedtages med alle mod 8 Stemmer igennem en Petition paa ny at rejse Kravet om at komme med ved Folkeafstemningen.

Efter en Drøftelse af Indsamling af Navne sluttedes dette Møde og fortsattes Gruppemødet, hvis Deltagere var stærkt optagne af denne Oplevelse og beklagede ikke at have faaet den tidligere. (Ikke muligt, Sydslesvigerne skulde ligesom Nordslesvigerne have Tid til at komme ud af deres Reserve.)

Man enedes om at afvente Petitionen fra 3. Zone. — Til Slut Møde med Tillidsmænd fra. 2. Zone om Embedsbesættelserne.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. Juni: I Aften Besøg af Hans Lorenzen fra Ballum, der foreslaar en Petition fra 1. og 2. Zone til Fordel for tredje.

Udsender samme Aften Indbydelse til vore Folk i Vælgerforeningen til 26de.

Den tyske Presse Jubler i Kor med den danske Regeringspresse.

Bitre Følelser hos de Danske hernede.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Youtubekanalen The Great War Channel fortsætter i et nyt og længere format, der handler om efterkrigstiden.

Ny vært er: Jesse Alexander.

Denne gang handler det om de amerikanske tropper i Rusland – og deres tilbagetrækning i maj 1919.

Søren Vesterby på TV SYD leder efter folk, som kan fortælle en personlig historie om Sønderjyllands genforening i 1920.

Hovedpersonerne selv er næppe til stede mere, men måske efterkommere kan fortælle, om der vandrer fortællinger om genforeningen i deres familie.

Kontakt da Søren på sove@tvsyd.dk

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er fjerde del.

Haderslev Byraad, hvor der indtil da ikke fandtes een eneste dansk Mand, sad vi nu 16 danske Borgerrepræsentanter blandt 30. Dette vil altsaa sige, at vi raadede over absolut Flertal og uhæmmet

kunde træffe Bestemmelse med Hensyn til Udviklingen, saavidt de gældende preussiske Love tillod det. Vi indstillede os imidlertid fra første Færd af loyalt overfor de andre Grupper og var rede til at dele Magten med dem i sagligt Arbejde.

Der raadede ogsaa i Regelen god Enighed i Raadet. Jeg mindes kun, at vi een Gang maatte optræde i skarp Modsætning til de tyske Kollegaer. Det drejede sig i dette Tilfælde om Salg af Krigslaan. Takket vare Bankdirektør Hübbes gode Raad og vor Energi gjorde vi en god Forretning for Byen ved at gennemføre Salget.

I Marts Maaned havde jeg for første Gang Lejlighed til at foretage en Rejse til København. Hvor var det sært at køre i gode og rene Tog, at drikke rigtig Kaffe, at kunne bestille Mad efter en lang Spiseseddel og at se velklædte Mennesker — og saa talte de slet ikke om Krig og Krigsforhold og Grænsespørgsmaal!

Iagttagelserne fra denne Tur minder mig om, hvad en ung Dame, der var opvokset under Krigen, har fortalt mig om sin første Rejse til København lige efter Vaabenstilstanden. Hun kunde næppe huske, at der ikke havde været Krig, og hun kendte kun Mandkønnet i Form af Drenge, Mand i Uniform, Syge, Saarede, Gamlinge og Krigsfanger. Nu saa hun, at der ogsaa var andre til.

En Tysker, som aldrig tidligere havde været i Danmark, fortalte mig om en vidunderlig Rejse til Fredericia: Paa Banegaarden henstiller Folk ligegyldigt deres Bagage uden Tilsyn i Ventesalene og sætter sig ved fint dækkede Kaffeborde, hvor der er fuldt op af Fade med det dejligste Wienerbrød. Man spiser uden Kontrol saa meget, man lyster. Bagefter kommer Tjeneren og spørger, hvor mange

Stykker man har spist. ”Tre, sagde jeg, men jeg havde spist ni. Det lyder utroligt,” sluttede Manden sin Beretning; ”men saadan er det.”

(fortsættes 25. juni)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

19. Juni: I Ribe mødes vi en række Slesvigere med Franz v.  Jessen. Han veed ikke noget om en Slettelse af 3. Zone, men hævder, at vi har holdt os alt for meget i Forsvaret over for den danske Regering.

Derfra 20. Juni til Møde i Fredericia, indvarslet af Fabrikant Jørgen Petersen. I en mindre Kreds meddeles Ulykkesbudskabet, at ikke alene Besættelsen, men ogsaa Rømningen af 3. Zone er slettet.

Det gør et lammende Indtryk paa alle Flensborgere og Sydslesvigere. Var det, paa den Baggrund, Hanssen var forsonlig i Holbøl?  »Hejmdal« og ligesindede har været ovenud af Glæde siden den 14de.

Vi enes om at indkalde et 3. Zone-Møde i Flensborg den 26de og laver straks et Udkast til en Petition. —

Angelboere offentliggør en Tak for en Fælles tur til Danmark. Der bliver efterhaanden stadig flere Fællesrejser.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er tredje del.

I mange Forhold blev Kronemønten allerede indført i Efteraaret 1919. Skulde en Gaard sælges, Gælden omsættes, et Laan optages eller et Tyende fæstes, skete det i Kroner.

En Forkarl krævede den Gang en Løn paa 1400 Kr. efter kongerigsk Takst. Et Kreatur kostede samtidig gennemsnitlig 700 Kr. nord for Aaen; men i Nordslesvig fik Landmanden kun 100 Kr. for det, omregnet i dansk Mønt, naar han skulde afhænde det hernede.

Man fatter derfor, at Landmændene i alle Egne af Landsdelen i stigende Grad satte sig til Modværge mod de store Udskrivninger af Leveringer til de nødstedte tyske Storbyer og Industriegne.

Den endelige og vidtomspændende Ordning af de sønderjydske Forhold krævede som Forudsætning Løsningen af en Mangfoldighed af praktiske Spørgsmaal.

Med Henblik derpaa havde Vælgerforeningen forberedt en Arbejdsplan.

Foreningen var tænkt at skulle virke som Landsdelens Parlament i Overgangstiden. Dens Bestyrelse bestod af 3 Medlemmer, der var valgt af Generalforsamlingen. Tilsynsraadet talte 25 Medlemmer, der valgtes ved almindelig Stemmeret i 25 Nordslesvig omspændende Kredse. Dertil kom 25 Stedfortrædere, valgt paa samme Maade, 1, senere 2 stemmeberettiget Æresmedlem, 2 Konsulenter, 3 under Krigen valgte Hjælpesekretærer og endelig de 3 Parlamentarikere.

Det var denne Forsamling, som ganske vist med Hensyn til Sammensætning ved de i Aarets Løb stedfindende Valg undergik nogen Forandring, som nu i stor Udstrækning skulde medvirke ved Udformningen af Retningslinjerne for Landsdelens Styrelse, indtil disse kunde afløses eller godkendes af dansk Lovgivning. Der udførtes et godt og grundigt Arbejde i al Stilfærdighed, mens Bølgerne ellers paa andre Omraader gik højt.

Planen omfattede først et Aktionsudvalg, der skulde varetage Foreningens løbende Forretninger. Dets Formand blev P. Grau, Pøl.

Hvad de enkelte Opgaver angaar, havde man allerede paa Aabenraa-Mødet den 16. November nedsat forskellige Udvalg: et kirkeligt Udvalg med Mads Gram, Københoved, som Formand, et Skoleudvalg med Hans Jefsen Christensen, Høgsbro, som Formand og et økonomisk Udvalg med H. D. Kloppenborg Skrumsager, Københoved, som Formand.

Udvalgene fik dog først deres endelige Form, efter at Nyvalgene til Vælgerforeningens Bestyrelse i Slutningen af Januar 1919 havde fundet Sted.

Formand for Aktionsudvalget blev nu H. P. Hanssen, og der nedsattes et Arbejderudvalg med K. Refslund Thomsen, Aabenraa, som Formand.

I Kongeriget skulde et af Rigsdagen nedsat sønderjydsk Udvalg tilrettelægge Overgangens administrative Forhold.

Hen paa Sommeren blev det sønderjydske Ministerium oprettet som Centrum for hele dette Arbejde, som der ikke her er Plads til at omtale nærmere.

De fem Maaneder, der hengik fra Nytaar, indtil Fredsbetingelserne overraktes, var i flere Henseender en Forvirringens Tid. De modstridende Anskuelser i Grænsespørgsmaalet fyldte baade Dagbladene og offentlige Diskussioner og forbitrede Sindene.

Paa tysk Side varede det ogsaa længe, før man naaede til Enighed. I første Zone havdeTyskerne saalcdes selvopgivende og som Protest besluttet ikke at deltage i Afstemningen. Men paa et Møde den 24. April i Neumünster samledes alle tyske Partier om et Kampprogram, der paa et alligevel forholdsvis tidligt Tidspunkt styrkede Modstandernes Front til endrægtig og mangesidig Kraftudfoldelse, mens de Danske forblev splittet og oprevet og derved mistede meget af deres Slagkraft.

Blandt dem, der indsaa Faren ved Uenigheden paa dansk Side, bør først og fremmest nævnes Højskoleforstander Jacob Appel. Han indbød et større Antal ledende Mand fra begge Sider Grænsen til et Møde paa Askov Højskole 4. og 5. Januar 1919. Forhandlingerne førte desværre ikke til det tilsigtede Resultat. Det ligger dog helt udenfor Rammen af denne Fremstilling at omtale Drøftelsens Forløb.

For alle Deltagerne fra sønderjydsk Side var det ogsaa i anden Henseende en mærkelig Oplevelse.

Vi samledes Lørdag Eftermiddag i Kloppenborg Skrumsagers Storstue paa Bejstrupgaard, hint historiske Sted, hvor gamle Hans Diderik Kloppenborg, Hans Krüger og Præsten Svejstrup et halvt Aarhundrede tilforn ofte havde fort vigtige Samtaler om Landsdelens Ve og Vel. Det gjaldt nu først om at slippe heldigt over Kongeaaen. Thi endnu gik de preussiske Soldater paa deres Post; men Begivenhedernes Udvikling havde dog gjort dem mere efterladende i Tjenesten end tidligere. Paa den anden Side var det formentlig første Gang, at en saa stor Skare ved højlys Dag søgte at liste sig over det historiske Skel. Kun faa af os havde varet paa kongerigsk Grund siden 1914.

Planen gik ud paa, at vi skulde dele os i to Flokke, den ene til Vogns, den anden til Fods, og mødes ved den saakaldte Mergelbro. Blev det ene Hold nappet og standset, vilde der dog maaske for det andet vare Udsigt til at undslippe og naa Maalet. Der blev saaledes den Dag skrevet et nyt Blad i Kongeaaens Saga. Begge Afdelinger ankom imidlertid i god Behold til omtalte Bro.

Før Krigen havde den været benyttet til Mergeltransport. Straks i de første Dage af August Maaned 1914 blev Broens Planker afkastet af Tyskerne. Kun et Par smalle Jernbjælker, der havde baaret dem, forbandt Bredderne. Under dem gled sindigt Aaens Vande mod Vest.

Paa dansk Grund gik en lige saa sindig jydsk Soldat i sort Kappe med Bøssen i Favnen og passede paa Overgangen. Der fandtes ogsaa derovre en Jernlaage; men den havde helt fra Krigens Begyndelse varet lukket ved Hjælp af Staaltraad og Pigtraad. Skønt Jens vel nok maa have været underrettet om vor Ankomst, saa han dog lidt mistroisk paa det store Selskab, som pludselig mødte op foran

hans stille Sti hernede i Engen, hvor der paa denne Tid af Aaret ellers kun saas eet Menneske, den tyske Landstormsmand i en gammel, feltgraa Kavaj, der havde kendt bedre Dage, og samme Tysker kunde kun eet Ord, der var forstaaeligt for Jens. Det hed ”Smørrebrod”, og det var endda forbudt.

Det kostede os nogen Overtalelse og Jens nogen Overvindelse, for han formaaedes til at yde os sin Bistand ved at fjerne Forhindringen ved Rigets Port. For øvrigt var det ikke helt let, navnlig for den enlige Dame, som var med i Selskabet, at balancere over Aaen ad den smalle Jernskinne.

Mærkeligt var Mødet med de kendte kongerigske Mænd, der lidt længere oppe ad Bakken stod og ventede paa os, mærkeligt at se de fyldte Butikker i Askov og igen at sidde ved et veldækket Bord i Højskolens Sal! Øjet opdagede og dvælede ved saa mange Ting, der er en Selvfølge, naar man lever under normale Forhold, men som var et helt uvant Syn for os.

Dagen efter rejste vi uhindret hjem, men med en Fornemmelse af, at der var rigeligt med Malurt i Glædens Bæger.

Vinteren gik sin Gang. To Begivenheder tydede paa, at det bar mod bedre Tider: De første Krigsfangers Hjemkomst og de uventet store danske Sejre ved de omtalte kommunale Valg i Marts Maaned 1919.

[Om Askov-mødet se også indlæggene i begyndelsen af januar 1919].

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er anden del.

Haderslev Købstad omkring 1919-20 frembød i alle Henseender et Billede paa Forsømmelse i det rent ydre. I flere Aar var Husene, Døre og Vinduer ikke blevet malet eller istandsat. Det offentlige havde hverken Midler eller Mandskab til at foretage større Forbedringer.

Udseendet inden Døre svarede til det ydre, og værre var det, at det bogstaveligt talt skortede paa det nødvendigste af baade Klæder og Sko, Mad og Drikke, kort sagt det, som Morten Luther med Hensyn til Livets Ophold henregner til det daglige Brød.

Havde man varet saa heldig at kunne foretage en Tur med Rudolphs Bil til Kolding og med Indtrykket af den livlige Færdsel i denne By og Udsalgsstedernes Overflod vendte tilbage til Haderslev, var Forskellen mellem Gadebilledet her og der i høj Grad iøjnefaldende.

Kunde Byraadet intet foretage sig? vil man spørge, og Nej maa man svare. Der var saamand Uroligheder nok.

Mange vil endnu mindes Folkemøderne paa Torvet. En lille Person, der den Gang spillede en vis Rolle blandt den af Efterkrigstidens Psykose angrebne Del af Befolkningen, stod paa Søndertorv paa et Bord ved Siden af Kejser Wilhe!m Statuen og krævede Indskriden over for dem, som endnu havde Madvarer i Behold. Ledende Socialdemokrater tog dog Bevægelsen i deres Haand og søgte en fornuftig Løsning.

Maaske husker man ogsaa, at daværende Borgmester, Dr. Schindelhauer, efter engang at vare bleven tilsagt af Mængden til at komme til Stede ved et saadant Møde, svag og afmægtig stavrede frem mod Talerstolen paa Torvet. Et Par haandfaste Mænd hjalp ham op paa Bordet ved Siden af Statuen, og her var det, at han under Jubel fra Menneskemængden, der talte flere Tusinder, forklarede, at han ikke saa nogen Udvej til Bedring, før vi kom ind under Danmark, og det var maaske hans eneste Sukces i denne By, hvis Overhoved han var fra 1902 til 1920.

Det lyder forhaabentlig ikke ubeskedent, naar jeg nu saa mange Aar senere røber, at jeg havde lagt ham disse Ord i Munden, da han en halv Time forinden nedtrykt og bævende af Angst for, at man skulde gøre ham Fortræd, var kommen ind paa mit Kontor for at bede om Beskyttelse.

For at Folk ikke skulde begaa Selvtægt eller dø af Sult, var der paa Raadhuset indrettet et Levnedsmiddel-Forsyningskontor.

Af dets offentlige Kundgørelser kan man den Dag i Dag danne sig et Begreb om, hvad en Husmoder i Haderslev saa sent som i Januar Maaned 1920 havde at raade over. Derefter tilkom der hvert voksent Menneske 50 Gram Smør og ½ Pund Byggryn om Ugen. Desuden uddeltes der 200 Gram Flæsk pro Persona. Men det skete kun med større Mellemrum.

Kartofler manglede helt, fordi de Landmand, som havde Kontrakt med Byen om Levering, havde solgt Beholdningen til andre, der nu bød mere, uden at bryde sig om Aftalen.

Gode Tændstikker fandtes ikke. Rygelige Cigarer kunde kun smugles ind. Kul var ligeledes en sjælden Vare, Byen havde rigtignok i København købt og nede ved Havnen opmagasineret en Skibsladning daarligt Brændsel. Men af den stjal man om Natten som Ravne i den Grad, at Reservebetjent Skov, der var sat til at passe paa, tilsidst maatte gaa paa Akkord med Uretten og tillade Tyvene at tage en

halv Sæk hver, men heller ikke mere. Toggangen fra Kolding laa paa dette Tidspunkt stille en hel Uge, og i samme Tidsrum hvilede al Postgang.

For Fuldstændighedens Skyld bør dog tilføjes, at gamle Folk og Børn under to Aar i første Uge af Januar 1920 havde Krav paa 3 Pakker Tvebakker hver; men det var nærmest en Sjældenhed. De kunde ligeledes mod Lægeattest faa udleveret lidt Sødmalk. Alt paa Kort.

Visse Sygdomme hærgede svært i de sidste Maaneder.

At Fængslerne var overfyldt, behøver ingen Forklaring.

(fortsættes)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er første del.

”Med glade Forventninger begynder vi det nye Aar. For Midsommer vil Dannebrog efter alt at dømme atter gaa til Tops i Sønderjylland, og dermed vil alle vore brændende Ønsker gaa i Opfyldelse”.

Saaledes skrev ”Hejmdal” den 2. Januar 1919.

Denne Sætning svarede fuldtud til den danske Befolknings Tro og Forventninger. Naar Folk mødtes, udmalede man sig Vaarens Komme under Korsbanneret: Snart vilde danske Soldater under Jubel fra hele Landsdelen holde deres Indtog.

Man glædede sig til at byde danske Tjenestemænd, Præster og Lærere Velkommen i de ledige Stillinger. Man vilde se røde Postbude live op i Gaderne, og Modersmaalet skulde atter komme til Ære og Værdighed og indtage sin naturlige Plads i det offentlige Liv.

Med Længsel imødesaa man fra Maaned til Maaned de store Begivenheder.

Det blev imidlertid en lang Ventetid.

Endnu var intet afgjort med Hensyn til den Form, under hvilken Indlemmelsen skulde foregaa. Først den 26. Februar 1919 satte den belgisk-danske Kommission i Paris Drøftelsen af Slesvig paa Dagsordenen, først i Marts afrejste den danske Delegation til Paris for at foredrage sine Ønsker for de allierede Magter, og først den 7. Maj overrakte man i Versailles de tyske Delegerede Fredsbetingelserne, som ogsaa indeholdt Bestemmelsen om Afstemningen i Slesvig.

Der oprandt i Virkeligheden et Aar fuldt af Savn og Vanskeligheder for den nordslesvigske Bonde og Borger, et Ingenmandsaar, i hvilket Tyskerne langsomt afviklede deres Forhold til Landsdelen, mens Danmark var ude af Stand til at foretage nogen større Indgriben.

Mine Minder fra hin Tid er nærmest knyttet til Byen Haderslev, og jeg skal derfor indlede dette Afsnit med en lille Skildring af Tilstandene der i Byen i nævnte Tidsrum.

Hvis man kunde skue tilbage og faa et nøjagtigt Billede af Haderslev, saadan som Købstaden tog sig ud, og hvorledes dens Indbyggere levede den Gang, vilde mange næppe tro deres egne Øjne. Ganske vist blev der i Marts Maaned 1919 valgt et dansk Flertal ind i Byraadet; men hverken Flertal eller Mindretal formaaede at fremskynde Udviklingen og bøde stort paa Manglerne. En enkelt Gang lykkedes det ved min Medvirken og daværende Minister H. P. Hanssens Indflydelse at gøre et større Indkøb af Varer i København og med Skib at fragte dem til Haderslev; men det forslog kun lidet og var desuden et voveligt Eksperiment, da en Del af Fødemidlerne ved Ankomsten blev plyndret eller stjaalet af sultne Medmennesker.

Der udstedtes i Tusindvis røde og grønne Sedler, som gav Adgang til at passere Grænsen, nærmest for at man kunde købe Mel og Margarine i Kolding. Men heller ikke paa denne Maade var det muligt

at skaffe til Veje, hvad der krævedes til Legemets Næring og Nødtørft. Der smugledes samtidig i stor Stil; men Smuglervarerne gik enten uden om Byen syd paa eller opmagasineredes i hemmelige Lagre i Smaagaderne, som ligefrem lugtede af Peber og lignede Krydderier, som var efterspurgt i Tysklands Storbyer og betaltes med høje Priser.

Nord for Kongeaaen indsamledes der Bunker af Klæder og Skotøj til de nødstedte Landsmand, og paa denne Maade var det i hvert Fald muligt at forsyne de Fattigste i Byerne med det allernødvendigste.

(fortsættes)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

14. Juni: Med »Ægir« til Fredericia — nye Hold af Børn føres i disse Dage til Danmark, saa Tallet sættes op til 5000 — derfra til Møde i ‘Kolding” i »Sønderjysk Fond«. — Ved Tilbagerejsen fra Fredericia Rygte om, at Afstemningen i 3. Zone er gaaet ud.

15. Juni: »Ægir« laa i Nat ved Arnkilsøre. Dejlig Sommermorgen,
Smaabølger. Danebrog- hejses. Inde ud for Kollund ombyttes det med et nyt smukt Flag, mens vi synger paa Dækket. –

»Ydun« holder en. stemningsfuld Fest paa VaIdemarsdagen; stuvende fuldt. Nævner 3. Zone. Faktor L. K. Lausten, der leder »Ydun’s« Møder, taler varmt og smukt.

16. Juni: Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse og nogle
3. Zone-Mænd. Enes om at sende en telegrafisk Udtalelse. Haaber endnu, at Meddelelsen er urigtig.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Udenrigsministeren til Bernhoft
Telegram, dat. København 14. Juni 1919:

Ritzau bringer idag blandt andet følgende telegrafiske Meddelelse af 13. ds. fra Reuter fra Paris:

»En Antydning, der idag for første Gang er givet om, at der kan ventes en revideret Affattelse af Bestemmelserne om de danske Grænser, gaar ud paa, at Firemandsraadet har besluttet at tage Hensyn til Tysklands og Danmarks Indvendinger mod at holde Folkeafstemning i Syd-Slesvig, som Danmark har nægtet at tage imod, fordi Befolkningen er overvejende tysk.«

Denne Meddelelse bedes eventuelt bekræftet.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Se mere her http://www.mosedefort.dk/det-sker/276-soenderjylland-og-1-verdenskrig/

 

Læge H. Lausten-Thomsen, Skærbæk, kom hjem fra Østfronten i december 1918. Han nedskrev i februar 1919 sine indtryk af forholdene i Sønderjylland i vinteren 1918-1919. De er bragt de foregående dage.

Den aandelige Nød er paa ingen Maade mindre end den legemlige. Der er næppe en Familie i Sønderjylland, der ikke har Sorg for en Død, der er falden for en Sag, som ikke var hans. Der er Enker og Faderløse overalt, Mennesker, hvis Forsørger er borte, som sidder med smaa Renter, der ikke er til at leve og ikke til at dø af.

Til Sorgen over det tabte kommer Rædslen for, at Pengenes Værdi ikke skal kunne slaa til til det daglige Udkomme. Der sidder Krøblinger i Købstad og paa Land, lemlæstede for fjendtlige Idealer.

Alle smaa Pensionister og Rentierer sidder ved de svimlende Priser med Næringssorger i Kulde og Sult.

Værst er det for aldre, enlige Personer; ”les pauvres honteux” [de skamfulde fattige, red.] er mange iblandt os.

Og Ungdommen lider. I fire og et halvt Aar har vore unge Mænd været i Krig i Tyskernes Rækker, og det har været ondt, hvad vi saa. Vi har været med i Myrderierne i Belgien, vi har staaet hos, naar der røvedes og plyndredes.

Enkelte af os har endogsaa taget Del i Rov og Voldsfærd trindt om i fjerne og fremmede Lande. Andre blev i Førstningen af Krigen magtstjaalne af Tyskernes hovmodige Storhedsdrømme, de har nu maattet være med i det dybe Fald.

Og der har bundfaldet sig Slagger i deres Sjæl fra den store Verdensbrand. Der er Raahed i Sønderjylland som aldrig før. Tonen er sænket, man er ikke ustraffet i Aarevis med i alt det ondeste. Især da ikke, om ens Modstandskraft er lille, og det har den været.

Vi maa huske, at der hvert Aar gaar 3000 eller flere Børn ud af den tyske Folkeskole i Nordslesvig. Kun et ganske lille Tal af dem fik Lov og Lejlighed til bagefter at komme paa danske Skoler, at komme med i dansk Aandsliv. De fleste gik ud i Livet med den Kundskabsfylde eller Kundskabsmangel, der var givet dem i tysk Skole, hvor deres Lærere og Ledere var Tjenere for det gamle tyske Regeringssystem, Folk, der var nødt til at leve hele deres Liv i et stort Hykleri, om de var danske Mennesker, eller Folk, hvis Tanker og Idealer var os fremmede, Folk, der kaldte sig tyske eller i det mindste i god Tro gik Tyskernes Ærinder.

De Børn, der kom ud af slige Skoler og lige fra Skolen ud i Krigen uden at maaske Hjemmet havde givet dem særlig aandelig Ballast, de har maattet tage Skade. Det er ikke blot begribeligt og undskyldeligt, det har tit varet naturnødvendigt. Disse unge Mennesker trænger til aandelig Hjælp og Støtte for helt at kunne komme til at leve sammen med os andre som danske Mennesker.

Værst er dog de unge stillet, der er blevet voksne i Krigstiden. Ingen af deres jævnaldrende har været paa dansk Skole, de har ikke engang haft de gode Kammeraters Paavirkning. Der er Tale om 5 Aargange af Børn, om 15-20.000 unge Mennesker, der trænger haardt til at komme i dansk Skole, ikke blot for Kundskabernes Skyld, for at kunne klare sig senere i Livet, men først og fremmest for deres Sjæles, for deres Morals Skyld, for at de kan udvikle sig til Mennesker, det danske Samfund kan være tjent med og kan kendes ved.

Sultende Mand falder let for Fristelse, sultende Dreng endnu lettere. Krigens Overgreb har vist Vejen til ulovlig Selvhjælp og Selvtægt, Krigens Mangel paa Tugt har ogsaa paa andre Omraader gjort Dele af sønderjydsk Ungdom Skade.

Og den tager mere og større Skade for hver Dag, den endnu maa lide Sult og Nød og leve under Fremmedherredømmet.

Det har skiftet Form og Karakter, men vi føler det endnu som samme Tvang og venter med Længsel paa Befrielsens Dag. Den er det eneste Middel, der kan hjælpe til Bunds og borttage al vor Tyngsel.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Jonathan Smith giver i bogen “Paa Vej til Danmark” en oversigt over de demokratiske valg, der fandt sted i Sønderjylland efter revolutionen i Tyskland. Vi bringer dem 5. juni (på dagen for folketingsvalget i Danmark 2019) og følgende dage.

Foruden Valgene til de kommunale Raad afholdtes der ogsaa Valg til den tyske og til den preussiske Nationalforsamling, henholdsvis d. 19. og d. 26. Januar 1919.

Vælgerforeningen vedtog imidlertid i sit Møde d. 30. December 1918 følgende Erklæring:

”Efter at Ententen har sejret og Tyskerne antaget Wilsons Program som Grundlag for Verdensfreden, betragter vi vor Hjemstavns nar forestaaende Adskillelse fra Tyskland og Genforening med Danmark som en Kendsgerning.

Skjønt vi endnu er tyske Statsborgere og som saadanne fuldt berettigede til at deltage i Valgene til den tyske Nationalforsamling, betragter vi det dog under disse Forhold som urigtigt at øve Indflydelse paa det tyske Folks indre Anliggender. Vi opfordrer derfor alle danske Sønderjyder til at afholde sig fra Deltagelse i det forestaaende Valg til Nationalforsamlingen.

Denne Parole blev fulgt. Valgdeltagelsen blev derfor kun ringe i de nordslesvigske Kredse. Den største Aktivitet udfoldede Socialdemokraterne, som ogsaa opnaaede anselige Stemmetal, derimod blev mange af de tyske Borgere hjemme.

Ved Valget til den preussiske Nationalforsamling var der paa den socialdemokratiske Liste for Provinsen Slesvig-Holsten opstillet en Kandidat fra Haderslev: Fru Anne Mosegaard, Tobaksarbejder Mosegaard jr.’s Hustru. Hun stod som Nr. 3 og blev valgt.

Denne Opstilling vakte en Del Opmærksomhed; Fru Mosegaards Navn var ikke kendt i Forvejen; man hørte ej heller efter Valget videre til hende.

Disse to Valg viste tydeligt, i hvor høj Grad man i Nordslesvig var klar over, at Tilhørsforholdet til det tyske Rige kun var et formelt Tilhørsforhold. Man haabede paa en snarlig Løsning. Haabede og skuffedes og haabede igen, indtil Haabet gik i Opfyldelse.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Jonathan Smith giver i bogen “Paa Vej til Danmark” en oversigt over de demokratiske valg, der fandt sted i Sønderjylland efter revolutionen i Tyskland. Vi bringer dem 5. juni (på dagen for folketingsvalget i Danmark 2019) og følgende dage.

Den 18. februar udstedte den preussiske Regering en Forordning, hvorved Valgene til Kredsdagene (Amtsraadene) nyordnedes. De Kredsdagsmand, som hidtil var valgt af de større Grundejere, skulde fremtidig ogsaa vælges af Landkommunerne; det betød for Haderslevs Vedkommende, at Landdistrikterne skulde vælge 20 Kredsdagsmand i Stedet for 10.

Hidtil var Kredsdagsmændene valgt af Valgmænd, nu skulde de vælges direkte ved Listevalg og Forholdstalsvalgmaade efter d’Hondts System. Medens Valgbarheden hidtil havde hvilet paa Grundejendommen, bortfaldt dette Krav. Bopæl i Landdistriktet var tilstrækkelig, men ogsaa nødvendig.

De paa Landet valgte Kredsdagsmand var hidtil valgt i Valgdistrikter; dette regnede den nye Forordning ogsaa med, idet den af Hensyn til Forholdstalsvalgmaadens Anvendelse krævede, at Distrikterne skulde være saa store, at der mindst skulde vælges 3 Kredsdagsmænd. Undtagelsesvis tillod Forordningen, at hele Kredsen dannede eet Valgdistrikt.

Da Haderslev Kredsdag den 31. Marts 1919 skulde træffe de nærmere Bestemmelser om Kredsdagsvalget, foreslog Tyskerne, at hele Kredsen skulde danne eet Valgdistrikt, medens Danskerne i Henhold til Forordningen foreslog Kredsens Inddeling i 6 Valgdistrikter. Da Tyskerne endnu

havde Flertal i Kredsdagen, vedtoges deres Forslag. Det sikrede dem de største Chancer for at faa det bedste ud af deres spredte Stemmer paa Landet.

Fra dansk Side indkaldte man til Møder i de foreslaaede Distrikter og lod der udpege de Mænd, som Egnen ønskede valgt ind i Kredsdagen.

Disse Forslag sammenarbejdedes saa af et nedsat Udvalg til selve Kandidatlisten. Derved maatte der tages Hensyn til de Krav, som stilledes fra den af Lageri (senere radikal Folketingsmand) oprettede Sønderjydsk Arbejderforening.

Da man fra de danske Kredsdagsmænds Side ønskede at undgaa en Splittelse af de danske Stemmer, tog man mere Hensyn til hans Krav, end baade de opstillede Kandidater og hans Tilhængere, hvis

Faatallighed Afstemningen senere aabenbarede, berettigede til. Der fremkom saaledes en Liste, hvorpaa baade de tidligere Kredsdagsmænd, de nye lokale Emner og Sønderjydsk Arbejderforenings Kandidater var repræsenteret.

Ved Afstemningen den 4. Maj 1919 afgaves der i Haderslev Kreds paa den danske Liste 13279 Stemmer, paa den tyske Liste 2005 Stemmer. Af de 20 Mandater fik Danskerne saaledes 18, Tyskerne 2. Det var atter over Forventning.

Kredsdagen omfattede foruden Landdistrikternes Repræsentanter ogsaa Kredsdagsmænd fra Købstæder og Flækker. Haderslev og Christiansfeld skulde i Fællesskab vælge 5 Kredsdagsmand. Ved Opstillingen af Kandidatlisten krævede baade Arbejderne og Byraadsmedlemmerne fra Christiansfeld deres Repræsentant placeret paa en sikker Plads, hvilket, saaledes som man kunde bedømme Valgudfaldet paa det daværende Tidspunkt, ikke lod sig gøre.

Lodtrækningen maatte derfor afgøre Rækkefølgen.

Valghandlingen fik dog et saa heldigt Udfald, at ogsaa Repræsentanten for Christiansfeld, som maatte nøjes med at være Nr. 4 paa den danske Liste, blev valgt. Tyskerne fik kun een Mand valgt.

Den nye Kredsdag fik saaledes 22 danske og 3 tyske Medlemmer. De af Kredsdagen valgte Udvalg skulde vælges efter Forholdstalsvalgmaaden. Da Udvalgene som Regel bestod af 4-6 Medlemmer, kunde Tyskerne ikke faa nogen Repræsentant ind i Udvalgene, undtagen naar Danskerne selv foreslog det. Medens det vigtigste Udvalg — Kredsudvalget — besattes med lutter danske Mand, foreslog man at vælge to tyske Kredsdagsmand som Medlemmer af Smaabanekommissionen, da der i Henhold til Kredsdagens Beslutning om Bygning af Banen Gram-Skærbæk havde siddet 3 danske Medlemmer i denne Kommission. Det var i sin Tid et af Vilkaarene for, at de danske Kredsdagsmand gik med til at bevilge Pengene til dette Baneanlag, og derfor vilde man nu gøre Gengæld og vise sig imødekommende overfor Tyskerne, selv om man havde Magten til at udelukke dem.

I de andre Kredse fik de nye Kredsdage ogsaa dansk Flertal. I Aabenraa havde den nye Kredsdag 15 danske og 5 tyske Medlemmer. I Sønderborg 18 danske og 2 tyske. I Tønder Kreds valgte Købstader og Flækker tyske Repræsentanter, Landdistrikterne i Nordtønder valgte helt overvejende danske, Sydtønder derimod naturligvis tyske Kredsdagsmand.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Jonathan Smith giver i bogen “Paa Vej til Danmark” en oversigt over de demokratiske valg, der fandt sted i Sønderjylland efter revolutionen i Tyskland. Vi bringer dem i dag (på dagen for folketingsvalget i Danmark 2019) og følgende dage.

I December 1918 indførte den tyske Regering lige og almindelig Valgret for alle Mand og Kvinder over 21 Aar til alle offentlige Valg.

Der udskreves Nyvalg for Byraad og Kommunalraad, Raadenes Medlemstal fastsattes i Forhold til Indbyggerantallet.

Hidtid havde der hersket almindelig Censusvalgret i Købstaderne og Treklassevalgret i  Landkommunerne, i begge Tilfælde ved offentlig Stemmeafgivning.

I Købstaderne og Flækkerne var Valgretten før Krigen knyttet til Bestemmelsen om en vis Mindsteindtægt eller til en vis Grundejendom med en nærmere fastsat Mindsteskatteydelse. Hvor Grænsen for den Indtægt eller Grundejendom, som gav Valgret, skulde ligge, bestemtes ved kommunal Vedtægt; Bestemmelsen var forskellig for hver By, eftersom det bedst tjente de tyske Interesser.

Paa Landet deltes de kommunale Vælgere i 3 Klasser; i første Klasse kom de, som betalte den første Tredjedel af alle kommunale Skatter, i anden Klasse de, som betalte anden Tredjedel, i tredje Klasse Resten. I første Klasse var der sædvanlig kun nogle faa Vælgere, ja det forekom, at een Mand, som betalte en Tredjedel af Kommunens Skatter, var eneste Vælger; i anden Klasse var der som Regel en halv Snes Vælgere, medens Resten opførtes i tredje Klasse.

Hver Klasse valgte en Tredjedel af Kommuneraadsmedlemmerne.

Efter at det danske Borgerskab havde mistet Flertallet i Købstaderne i Halvfjerdserne, havde Danskerne i Almindelighed afholdt sig fra at deltage i Byraadsvalgene.

Efter 1900 var der fra de yngre Danskeres Side gjort enkelte Forsøg paa at genoplive Interessen for de kommunale Valg. Der agiteredes for Deltagelse i Valgene som Protest mod Udelukkelsen fra det kommunale Styre og som Middel og Lejlighed til at mønstre de danske Stemmer.

Det blev dog ved enkelte Fremstød, som viste Umuligheden af at bryde Tyskernes Herredømme. For Haderslevs Vedkommende laa Forholdene saaledes, at Danskerne raadede over en Tredjedel af Stemmerne, Tyskerne over to Tredjedele.

Da der kravedes absolut Flertal, kunde ingen af de danske Kandidater vælges.

Den almindelige Valgret til de kommunale Valg knyttedes efter Revolutionen sammen med Forholdstalsvalgmaaden. Derved muliggjordes Mindretallenes Repræsentation.

Udsigten til at kunne udrette noget med Stemmeafgivningen ansporede til livlig Valgdeltagelse.

Dertil kom Stemningsomslaget. Tyskerne var nedtrykte over Krigens Udgang, som nedslog alle højtspændte Forhaabninger og aabenbarede Tysklands Afmagt og som stillede Tysklands Lemlæstelse i Udsigt. Det var givet, at Nordslesvig vilde komme tilbage til Danmark.

Lige saa nedslaaende dette virkede paa Tyskerne, lige saa oplivende virkede det paa Danskerne. Nu kunde de sagtmodige og forsagte Danske vove at bekende deres Danskhed; nu fandt ogsaa mange Nationalt ligegyldige og andre, som hidtil havde holdt med Tyskerne, at de i Virkeligheden var Danske.

Strømmen var vendt; stærkest virkede det i Haderslev, hvor Danskheden baade i By og paa Landet altid havde varet mest selvbevidst, mindre stærkt i Aabenraa, betydelig svagere i Sønderborg; til Gengæld viste Danskheden i Tønder sig at være stærkere, end man havde troet.

I Haderslev havde man i Kommunalforeningen og dens Tillidsmand et Organisationsapparat, som gjorde god Fyldest. Dens Rammer blev udvidet og udfyldt. Kommunalforeningen omfattede alle Danske i Haderslev fra Landdagsmanden paa Damager til Arbejderne i ”Bøndergaardene”.

Den Kandidatliste, som opstilledes til Byraadsvalget paa et Møde i Højskolehjemmet, blev lige saa demokratisk; den omfattede alle Lag og Anskuelser indenfor Danskheden i Haderslev.

Valgarbejdet fremmedes med Fynd og Klem. Stemningen var optimistisk, men Valgdagens Resultat overgik endog Forventningerne. Af de 30 Pladser i det nye Byraad fik Danskerne 16 og dermed Flertallet, Tyskerne 9 og Socialdemokraterne 5.

I Aabenraa fik Danskerne lige Halvdelen af Mandaterne: 12 af 24, medens Tyskerne fik 8 og Socialdemokraterne 4. I Sønderborg fik Danskerne 10, Tyskerne 10 og Socialdemokraterne 4. I Tønder valgtes 3 Danske, 12 Tyske og 3 Socialdemokrater.

Samme Dag, som Byraadsvalgene fandt Sted, stemtes der paa Landet over den nye Sammensætning af Kommuneraadene. Ogsaa her blev det en Sejr over hele Linien. I de gode Egne blev Repræsentationen helt dansk, i de mindre gode Egne maatte de nøjes med en forholdsmæssig Repræsentation i Kommuneraadene. Det blev en god Optakt til selve Genforeningsafstemningen.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

C. Gabe, der boede lige nord for den daværende dansk-tyske grænse, har berettet om smugleriet i overgangstiden 1918-1920.

Enkelte Gange faldt – forstaaeligt nok – en og anden Sønderjyde, som var paa Besøg i Danmark, for Fristelsen til at tage et Pund god ”Bønnekaffe” med hjem, og saa maatte vedkommende fra Grænsen tilbage til Retten i Kolding, hvor den sædvanlige Bøde var 20 Kr. eller – i Mangel af Penge – et Par Dages Hæfte og derpaa Transport under Politiledsagelse til Grænsen og Overlevering i den tyske Grænsevagts Hænder, og derfra gik Vejen uvægerlig til Retten i Flensborg, fordi Personen uretmæssig havde overskredet Grænsen for at komme til Danmark, og dette førte til ny Afstraffelse.

Dette var den regelrette Fremgangsmaade. Men – medens Herredsfogeden i Kolding idømte Bøden, fik han samtidig telefoneret til den gode Købmand Hans Have, der saa mødte den dømte ved Retslokalets Dør og overleverede vedkommende det nødvendige Pengebeløb — og saa var Retten sket Fyldest, Passagen over Grænsen skete uden Politiledsagelse, og Turen til Flensborg blev undgaaet.

Ja, der var mange morsomme Trak. Tyskerne var jo i høj Grad interesserede i at faa Varerne ind over Grænsen, saa der var ingen Vanskeligheder.

Det var nu i meget ringe Tal, at Smuglerne var indfødte Folk, nej, Lejligheden til Smugleri havde Syd fra – fra Hamborg og andre Byer – kaldt en Mængde tvivlsomme Eksistenser op til Grænseegnen og da særlig til Haderslev.

Da der lidt senere blev givet Tilladelse til, at de grænsepasserende maatte medtage et bestemt Antal Pund af forskellige daglig nødvendige Varer, ja, saa var det slet ikke hyggeligt at færdes paa vor ellers saa fredelige Vej! Et underligt Publikum at se paa — og den store Part var Professionals.

Efter den omtalte Tilladelse til mindre Udførsel var givet, myldrede der langs den danske Vej til Grænsen en stor Mængde Forretninger frem, alle vilde have Del i den mulige Fortjeneste.

Nu, da man haabede paa i en nær Fremtid at faa Lov til igen at hejse det gamle Flag — Dannebrog, gjaldt det om at komme i Besiddelse af dette, og aldrig har jeg set saa store og saa flotte Flag, som her blev anskaffet. Kolding By var meget hurtigt købt tom og fik travlt med at fremskaffe nye store Lagre. —

De Flag, der gik normal Vej gennem det tyske Toldvæsen, blev fortoldet, Ejeren fik Lov at betale Tolden — og fik saa Meddelelse om, at nu gik Flaget, der ofte var uldent Stof, til Klædefordelingsstedet i Berlin — og herfra modtog saa Ejeren senere saa og saa mange Pfennig for saa og saa mange Gram Stof! Jo – der var endnu mange Maader at genere Sønderjyderne paa! Men en Klage til Ententen fik dog hurtigt denne Trafik standset.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

C. Gabe, der borde lige nord for den daværende dansk-tyske grænse, har berettet om smugleriet i overgangstiden 1918-1920.

Smugleri, hvoraf der selvfølgelig havde været noget under selve Krigen, tog naturligvis under de slappe Forhold stærkt til.

Danmark var jo over for Ententen forpligtet til at paase, at Varer, som vi havde faaet Tilladelse til at faa gennem Ententens Spærring, ikke udførtes igen af Landet, og derfor maatte vort Toldvæsen være aarvaagent.

Mange Skorter og Kjoler, der var udstyret med Lommer indvendig hele Vejen rundt som noget Patronbælte, blev tømt paa de danske Toldstuer.

Det var ustyrlig grinagtigt at se paa Vejen fra Jernbanestationen op til Grænsen, hvorledes en saadan udforet Kjole kunde svinge i Takt med hvert Skridt, Personen tog. Og saaledes kunde Toldopsynet alene ved Synet forvisse sig om, at der inden for Kjolen var noget galt.

Eller en anden gik og saaede Kardemomme, saa det laa som efter en Saamaskine paa Vejen — Buksebenet, der var udforet med navnte Frø, var ikke strammere snøret ved Knæet, end at et Frø med visse Mellemrum kunde smutte ud. Særlig Krydderier – og Kaffe – var jo Syd for Grænsen en meget efterspurgt Vare, som det nok betalte sig at bringe over.

Kom man Syd for Grænsen, havde adskillige Personer slaaet sig ned i Vejgrøften og tilraabte de forbipasserende: ”Haben Sie Kautabak?” (Skraatobak) eller lignende sjældne Varer.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Den danske gesandt i Paris, Bernhoft, om den finansielle Ordning.

4. Juni 1919 tilstillede den danske Gesandt Fredskonf.s Præsident følgende Skrivelse:

Ved Skrivelse af 30. f. M. havde jeg den Ære at overrække Deres Excellence et Forslag til en ny Tekst til Art. 114 i den Del af Fredstraktaten, der vedrører Slesvig, og som indeholder den finansielle Ordning som Følge af Tilbagegivelsen af dette Landomraade.

Jeg tillader mig at henlede Deres Excellences Opmærksomhed paa Fordelene ved denne Ordning. Saasnart Grænsen for de tilbagegivne Landsdele er blevet fastlagt, vil det efter vort Forslag være muligt straks at beregne det Beløb, som Danmark vil have at betale. Det vil da være tilstrækkeligt blot at opgive:

1 ) Det Indbyggerantal, som Danmark er blevet forøget med,

2) Værdien af de Statsejendomme, som er blevet erhvervede i Slesvig under det tyske Styre.

Saa snart disse Tal er opgivet, vil det Beløb, Danmark vil have at betale, med Fradrag af de Kontrakrav, som med de høje allierede og associerede Magters Billigelse vil kunne fradrages, omgaaende være at erlægge. Efter vort Forslag vil det hverken være nødvendigt at vurdere Landsdelenes økonomiske Ydeevne eller at undersøge, hvilke Statsejendele der er erhvervede ved Hjælp af Statslaan, hvilket vil kræve en omhyggelig Undersøgelse af det tyske Riges og Preussens Statsregnskaber for hele Perioden 1864-1914 og nemt kan foranledige forskellige Vanskeligheder.

Det vil ikke være vanskeligt gennem en Vurdering at fastsætte en rund Sum for de slesvigske Statsejendomme, og vi er absolut overbeviste om, at det Beløb, Danmark vil have at betale efter vort Forslag, ikke fjerner sig nævneværdigt fra det, som vil blive Resultatet efter det nuværende Traktatudkasts Bestemmelser.

Det er meget vigtigt for os at gøre opmærksom paa, at vort Forslag ikke vil kunne skabe Præcedens for de øvrige Landsdele, som skal fratages Tyskland. Tilbagegivelsen af Slesvig har jo ikke sin Oprindelse i Verdenskrigen.

Danmark mener endvidere, at det vil være mere naturligt at betragte den finansielle Ordning, ikke som en Overtagelse af en Del af en fremmed Stats Gæld, men som Betalingen for en overtagen Statsejendel.

Antagelsen af den foreslaaede Ordning vil derfor i høj Grad blive paaskønnet og vil sikre, at Danmark vil antage Ordningen.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. Maj: “Flensburger Norddeutsche Zeitung” skifter Ejer paa Mellemslesvigsk Udvalgs Foranledning. Foreløbig sker der ingen Forandring i Ledelsen. —

P. Lassen i Strukstrup, der skulde have været sat ud af en Sparekassebestyrelse, blev i Aftes genvalgt med 38 mod 9 Stemmer.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Den danske Gesandt i Paris tilstillede 30. Maj 1919 Fredskonf.s Præsident følgende Skrivelse:

Under 27. ds. har Deres Excellence haft den Godhed at lade mig vide, at det Memorandum om den finansielle Ordning mellem Danmark og Tysk­land som Følge af Tilbagegivelsen af det danske Slesvig, som jeg havde tilladt mig at overrække Dem, er blevet oversendt til Præsi­denten for Erstatnings-Kommissionen.

Idet jeg mener, at den nuværende Affattelse af Art. 114, der indeholder Præliminærtraktatens Bestemmelser vedrørende Slesvig, ikke stemmer over­ens med den Ordning, som er foreslaaet i det danske Memorandum, tillader jeg mig høfligst at overrække den høje Konference vedlagte Forslag til en anden Tekst for den omhandlede Artikel.

For os er det meget magtpaaliggende at henlede Opmærksomheden paa, at det endelige finansielle Resultat, i det Omfang som det lader sig forudse, ikke maa væsentlig ændres, hverken i den ene eller den anden Affattelse, og at vi ikke saa meget tænker paa at opnaa en Nedsættelse af Udgifterne som paa at opnaa en retfærdig og endelig Ordning.

Vort Formaal er — saavidt Omstændighederne tillader det — at ud­slette Virkningerne af Freden i Wien 30. Okt. 1864 og at afvikle de fi­nansielle Dispositioner, som den preussiske Stat har truffet til Slesvigs For­tyskning.

Dette forklarer vort Forslag, som samtidig søger at beskytte de allierede og associerede Magters Interesser.

Det Skrivelsen vedlagte Forslag havde følgende Ordlyd:

Danmark skal tilbagebetale en Del af den Andel i det danske Monarkis Statsgæld, som Preussen i Henhold til Artikel VIII i Wien-Freden af 30. Okt. 1864 overtog, og denne Del skal udregnes efter Forholdstallet mellem Indbygger-Antallet i hele det i 1864 afstaaede Landomraade og Indbygger-Antallet i den Del heraf, som skal genafstaas, idet den sidste tyske Folketælling før Krigen lægges til Grund for Beregningen.

Til denne Sum bør føjes et Beløb, som svarer til Værdiansættelsen før Krigen [1914—18] af de tyske (preussiske) Statsejendomme, der er til­komne efter 1864 paa de Landomraader, som skal genafstaas.

De Ejen­domme, der har udelukkende militær Værdi, vil være at afstaa uden Godt­gørelse.

Den samlede Sum skal betales til Erstatnings-Kommissionen efter Fra­drag af et Beløb, der svarer til de Krav, Danmark som Følge af enten Genafstaaelsen eller den store Krig kan gøre gældende overfor Tyskland, efter de allierede og associerede Magters Godkendelse.

Den nøjagtige Opgørelse og Afgørelsen i alle Spørgsmaal angaaende Vurderingen af de forskellige Artikler skal foretages af en blandet tysk­dansk Kommission under Forsæde af en i dette Øjemed af de allierede og associerede Magter udpeget Voldgiftsmand.

Alle andre Spørgsmaal, Genafstaaelsen maatte rejse, skal ordnes ved særlige Overenskomster mellem de allierede og associerede Magter paa den ene og Tyskland paa den anden Side; Udførelsen af disse Overenskomster skal overdrages de ovennævnte blandede Kommissioner.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

I Flensborg- og Danevirkegruppen i Den nordslesvigske Vælgerforenings bestyrelse og tilsynsråd var der utilfredshed med, at Vælgerforeningen blev taget til indtægt for at støtte den danske regerings forsøg på at fjerne den 3. afstemningszone fra fredstraktaten. Den var kommet ind på privat initiativ og imod den danske fredsdelegations ønske. Men der var på dansk side opstået diskussion om, hvorvidt det var opportunt at bede om at få den fjernet igen.

På mødet i Vælgerforenungen den 30. Maj 1919 stillede fhv. Landdags­mand H. D. Kloppenborg Skrumsager følgende Forslag til Resolution:

Vælgerforeningen fastholder Selvbestemmelsesretten som den eneste Vej til en forsvarlig Løsning af Grænsespørgsmaalet og udtaler m. H. t. 3. Zone som sin Opfattelse: Den har fuld Tillid til Ententemagternes Ordning og er forvisset om, at vor Sag løses paa den bedste Maade gennem den Af­gørelse, som træffes af Fredskongressen.

Der bør før Afstemningen tilvejebringes fuld Klarhed blandt Befolk­ningen over, at den gennem et Flertal for Danmark tilkendegiver Viljen til at gaa ind i det danske Folk som fuldt loyale Statsborgere.

Efter Navneopraab forkastedes Forslaget med 34 St. imod og 22 St. for, 1 stemte ikke. Derpaa vedtog Forsamlingen et Forslag til Res., som var stillet af fhv. Landdagsmand Nis Chr. Nissen, ligeledes efter Navneopraab, med 34 St. for og 22 St. imod, 1 stemte ikke. Den ved­tagne Res. havde følgende Ordlyd:

Idet vi bringer de allierede og associerede Magter vor dybtfølte Tak for den varme Interesse og store Velvillie, hvormed de omfatter det sønderjydske Spørgsmaal, slutter vi os til den danske Rigsdags Resolution af 12. Maj 1919.

Om Bestyrelsens og Tilsynsrådets Møde 30. Maj 1919 meddeler Protokollen yder­ligere, at man paa Mødet var enig om:

at Grænsen ved Kongeaaen fuldstændig slettedes, og at en hurtig Over­gang fremmedes saa hurtigt som muligt. Vi vil ikke stænge kongerigske Embedsmænd ude, men under lige Forudsætninger, for saa vidt som særlige Hensyn ikke kræver en anden Ordning, bør Landets Børn foretrækkes, og maa der ikke tages Hensyn til den forskelligartede politiske Opfattelse.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

30. Maj: Et socialdemokratisk Partimøde vedtog 27. Maj mod et stort Mindretal at udelukke Sørensen. Denne paaviser i et Svar, at P. Michelsens Forbund med Altyskeme har tvunget ham til hans Skridt.

l Dag Vælgerforeningsmøde, forlangt af os, fordi hele Vælgerforeningen tages til Indtægt af 3. Zones Modstandere. Kloppenborg, Svensson og jeg rykker frem. Rubin-Affæren, Oktober-Adressen, Hanssens Politik fremdrages. Gør Rede for Fuldmagterne til Collin og Holstein. Men Hanssen synes at have tabt al Lyst til ubøjelig Krig (eller fører han den underjordisk?). Vi naar et Mindretal paa 22 for vor Resolution.

Nis Nissens ret farveløse faar 34. “Afkøling” kan sættes over en Artikel om Mødet.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Den 29. Maj 1919 tilstillede den tyske Delegation, med en Følgeskrivelse, Fredskonfonferencens Præsident “Bemærkninger til Fredsbetingelserne”, dat. 28. s. M. Heri forekommer i anden Dels andet Afsnit, “Territoriale Spørgsmaal”, som Punkt 8: Slesvig. Det paagældende Afsnit lyder saaledes:

Skønt den tyske Regering havde erklæret sin Beredvillighed til ad Freds­forhandlingernes Omvej at drøfte de danske Ønsker om at opnaa en ny, med Nationalitets-Principet overensstemmende Grænse, kan den tyske Regering ikke undlade at gøre opmærksom paa, at det slesvigske Spørgsmaal ikke udtrykkelig nævnes i Præsident Wilson’s Punkter.

Naar Tyskland erklærer sig villig til at samtykke i Folkeafstemningen i Slesvig, saa sker dette, fordi det anerkender Folkenes Selvbestemmelses-Ret.

Den tyske Regering ser sig dog ikke i Stand til at antage Traktatudkastets Forslag til Bestemmelser om Afstemnings-Distriktets Omfang og heller ikke de foreslaaede Vilkaar og Frister for Afstemningen.

Den stiller derimod følgende Modforslag:

a)    Afstemningsomraadets Sydgrænse skal falde sammen med den Linje, der angiver Skellet mellem de sproglige Flertal, saaledes at det bliver de Kommuner, som i territorial ubrudt Sammenhæng rummer mere end 50 pCt. Danske, der kommer til at stemme .

Dette vil give en Linje Syd om Rømø, Nord om Højer, Syd om Møgeltønder, Nord om Tønder, Sydvest om Rørkær, Syd om Ladelund, Nord om Karlum, Syd om Bramsted, Syd om Veseby, Nord om Medelby, Syd om Jardelund, Nord om Valsbøl, Nord om El­lund, Syd om Frøslev, Vest om Harreslev, Padborg og Nyhus, Nord om Krusaa, Syd om Hønsnap, hvorefter den ved Sønderhav gaar ind i Flensborg Fjord og følger denne ud i Østersøen.

b)    I hele dette Omraade skal der stemmes kommunevis.

c)    I hele Omraadet finder Afstemningen Sted samme Dag, hvis Dato skal fastsættes efter nærmere Overenskomst.

d)    Det tyske Embeds- og Forvaltnings-Væsen vedbliver som hidtil at bestaa under Afstemningen, men underordnes en upartisk Kommis­sion, der sammensættes af lige mange Tyske og Danske med en svensk Opmand; denne Kommission har uindskrænket Tilsynsret.

Man forbeholder sig at tage Stilling til de Spørgsmaal, der rejses ved Afstaaelsen, og som delvis er omhandlede i Udkastets Artikler 110-113.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Noget af det særlige ved Sønderjylland er, at én og samme person i første halvdel af det 20. århundrede kunne nå at bære både pikkelhue, frihedskæmperarmbind og dansk officers-kasket.

Se den lille udstilling om Dr. Lorenzen fra Bov på Oldemorstoft i Bov.

Du kan læse mere om Hans Lorenzen på hans egen personside her på Den store Krig.