19. maj 1919. Sønderjyllands arv og gæld: Hvem skal betale – og for hvad?

Under 19. Maj 1919 tilstillede den danske Gesandt i Paris Fredskonferencens Præsident følgende Skrivelse:

Ved Brev, dat. 6. Marts d. A., havde jeg den Ære som Repræsentant for den danske Delegation, der har været modtaget af den belgisk-danske Kommission, at oversende til Deres Excellence et summarisk Udkast til en finansiel Ordning mellem den danske og den tyske Regering som Følge af Tilbagegivelsen af det danske Slesvig.

Samtidig var jeg bemyn­diget til at meddele, at den danske Regerings finansielle Delegerede, Hr. Glückstadt, er til Raadighed for at give den høje Konference de nødvendige Oplysninger.

D. 22. April d. A. tillod jeg mig at gøre Deres Excellence bekendt med, at et mere detailleret Memorandum var under Udarbejdelse for det Til­fælde, at den høje Konference vilde anse det for formaalstjenligt i Freds­traktaten at indføje et Forbehold med Hensyn til den finansielle Ordning.

Vi erfarer med Beklagelse, at Konferencen ikke har ment at kunne tage Hensyn til vort første Udkast, og at den selv har fastsat de Principer, efter hvilke de finansielle og andre Forhold vil være at ordne Tyskland, Preussen og Danmark imellem, uden at den har givet den danske finansielle Delege­rede Lejlighed til at forhandle med den kompetente Kommission saavel om de Ting, der særlig vedrører Danmark, som om det finansielle Spørgsmaal.

Vore Oplysninger om disse Anliggender er imidlertid fremstillet i et Memorandum, som jeg har den Ære at vedlægge i flere Eksemplarer. Man har deri forsøgt at vise Hovedlinierne for en Afgørelse, der er baseret paa følgende Principer:

En Tilbageførelse — saa vidt det er muligt — til Stillingen før 1864, samt en Betaling for de Statsejendomme, som er beliggende i den Del af Slesvig, der skal tilbagegives, og som er erhvervede siden da.

Dette er efter vor Formening den eneste Maade, paa hvilken man kan foretage et fuldstændigt Opgør af alle de finansielle Foranstaltninger, der er foretaget af den tyske Regering i det danske Slesvig til Fremme for Tysk­heden.

Under disse Omstændigheder tillader jeg mig høfligst at bede den høje Konference om at ville underkaste Forslaget i vort Memorandum en vel­villig Undersøgelse og, saafremt den finder det formaalstjenligt, at opfordre den danske Delegerede, Hr. Glückstadt, til at forhandle med den Kommis­sion, til hvilken disse Sager er betroet.

Med ovennævnte Følgeskrivelse af 19. Maj 1919 fra den danske Gesandt blev følgende Memorandum, dat. Paris 5. s. M. og underskrevet af den danske Regerings finansielle Delegerede, Emil Glückstadt, indgivet til Fredskonferencen:

Under 6. Marts 1919 har den danske Delegation til de høje allierede og associerede Magters Fredskonference indgivet et Memorandum, i hvilket blev udtalt:

Her anføres det nævnte Aktstykke, idet dog den sidste Sætning er udeladt.

Dette Memorandum angiver i Hovedtrækkene de Principer, som efter Danmarks Opfattelse bør benyttes ved den finansielle Ordning mellem Dan­mark og Tyskland som Følge af det danske Slesvigs Afstaaelse.

I nedenstaaende Redegørelse har jeg tilladt mig at anføre et vist Antal Enkeltheder vedrørende de Krav, som henholdsvis Tyskland og Danmark vil gøre gældende. Imidlertid kan Fortegnelserne over disse Krav paa nær­værende Tidspunkt ikke betragtes som endelige; i Virkeligheden kan de kun tjene til at give en summarisk Opgørelse over de finansielle Krav, som de to Lande kan formodes gensidig at gøre gældende. Alene gennem direkte Forhandlinger vil det blive muligt at faa fastslaaet det nøjagtige Antal af de gensidige Krav og deres virkelige Værdi.

Nærværende Redegørelse, der kun giver Eksempler, stræber derfor blot efter at anvise den Basis, der vil kunne benyttes, naar den endelige Ordning skal finde Sted. Naar her nævnes Beløb for Gældsposterne, sker det derfor heller ikke for at angive de ende­lige Summer; thi disse kan først fastsættes efter en Vurdering paa Stedet af hvert enkelt Krav. De her angivne Beløb kan kun have en foreløbig Karakter, og som Følge heraf vil de kun kunne tjene til at paavise de Resultater, man er naaet til paa Grundlag af en retfærdig Vurdering af Kravenes Penge­værdi før Verdenskrigen.

Den danske Regering har sat sig som Maal at opnaa en retfærdig Ord­ning af de finansielle Spørgsmaal, som vil opstaa mellem Danmark og Tysk­land som Følge af det danske Slesvigs Genafstaaelse i det Øjemed derved — saavidt Omstændighederne tillader det — at faa ophævet Virkningerne af Freden i Wien af 3o. Oktober 1864. Saaledes forklares de fleste af Posterne for de gensidige Krav, der nævnes i denne Redegørelse.

Den For­skel, der vil opstaa mellem de to Gruppers Totalsummer, vil være at udrede af Debitor, saasnart den endelige Opgørelse har fundet Sted.

Her skal fremføres en Række af de Krav, som Tyskland (Preussen) vil kunne fremføre mod Danmark:

1).    Forholdsvis Andel i den Del af det danske Monarkis Stats­gæld, som Preussen overtog i Henhold til Wien freden af 30. Oktober 1864, Art. VIII.

I den ovenf. nævnte finansielle Memorandum af 6. Marts udtales:

Danmark nærer den Anskuelse, at der vilde skabes en retfærdig Ord­ning af det finansielle Spørgsmaal ved at bestemme, at der skal til­bagebetales Tyskland en Del af de 58 Miil. Kr., Danmark modtog i 1865 som det Beløb, der repræsenterede dets Kvota-Andel i Landets samlede Statsgæld paa hint Tidspunkt, saaledes at denne Del sættes i Forhold dels til den Folkemængde, dels til det Landomraade, som nu vender tilbage til Danmark.

I denne Forbindelse skal nu her anføres nævnte Artikel VIII i Wien- freden af 30. Okt. 1864:

For at opnaa en billig Fordeling af det danske Monarkis Statsgæld i Forhold til Kongerigets og Hertugdømmernes respektive Folketal og for derhos at afhjælpe de uoverskuelige Vanskeligheder, som en detailleret Opgørelse af de gensidige Rettigheder og Fordringer vil frem­byde, har de høje kontraherende Parter fastsat den Andel af det dan­ske Monarkis Statsgæld, der skal falde Hertugdømmerne til Last, til en rund Sum af 29 Millioner Rigsdaler (dansk Rigsmønt).

Det Beløb, der i nuværende dansk Mønt svarer til disse 29 Mili. Rigs­daler, er 58 Mili. Kr. Da Wienfreden af 30. Okt. 1864 blev underskrevet, omfattede denne Sum de tre Hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenburg.

Nu er der imidlertid kun Spørgsmaal om at tilbageføre til Danmark en Del af det ene Hertugdømme, Slesvig. Wientraktaten fastsætter udtrykkeligt som Basis for en retfærdig Fordeling Forholdet mellem Befolkningen i Kon­geriget og i Hertugdømmerne.

Under de nuværende Omstændigheder maa det derfor synes naturligt at anvende samme Princip og som Grundlag at benytte den sidste tyske Folketælling inden Verdenskrigen.

Ved Wienfreden afstod Danmark til de allierede tyske Magter (Preussen og Østrig):

1)    Hertugdømmet    Holsten og    Øen    Femern.
2)    Hertugdømmet    Lauenborg.
3)    Hertugdømmet    Slesvig.

Disse    tre Provinser udgør    et samlet Areal    af    ca.    19.000 km2 med 1.621.000    Indbyggere (1910).

De Landomraader, som Tyskland (Preussen) nu under Forudsætning af Befolkningens Samtykke i Overensstemmelse med de høje allierede og asso­cierede Magters Beslutninger vil have at genafstaa, fordeler sig saaledes:

1)    Nordslesvig med et Areal af ca. 4.000 km2 og omtrent 167.000 Indbyg­gere (1910).

2)    Mellemslesvig med et Areal af 1.300 km2 og omtrent 100.000 Indbyg­gere, heri indbefattet Byen Flensborg med dens Forstæder, som i 1910 havde ca. 70.000 Indbyggere.

Disse Tal muliggør tilnærmelsesvis at vise den forholdsvise Andel af det danske Monarkis Gæld i 1864, som nu vil være at betale tilbage. — Det er klart, at Danmark ikke vil have at betale Renter af dette Beløb, da Tysk­land (Preussen) har ejet Udnyttelsen af Landet i hele det siden 1864 for­løbne Tidsrum.

I Overensstemmelse med ovenomtalte Memorandum vil der imidlertid til dette Gældsbeløb, som hidrører fra Freden i Wien 1864, være at lægge den Værdi, som Statsejendommene paa de i Tyskland (Preussen) inkor­porerede Landomraader siden Erhvervelsen har naaet.

Dog maa bemærkes, at Opgørelsen mellem de to Stater ikke berører Kommunerne, der beholder deres Gæld og Formue som hidtil.

2)    De det tyske Rige, Preussen eller den preussiske Provins Slesvig-Holsten tilhørende offentlige Bygninger, Anlæg o. a.

I Nordslesvig beløber Værdien sig til 11 Mili. Kr. Man er kommet til denne Sum ved at støtte sig til Vurderinger foretaget af Eksperter (Arkitek­ter, Entreprenører og Forsikringsmænd). Eksperterne har foretaget deres Vurderinger til normale Tiders Priser, idet de har forhøjet disse med gen­nemsnitlig 5o %.

3)    Den preussiske Stats Jernbaner.
Værdien af disse Jernbaner er for Nordslesvigs Vedkommende vurderet til Kr. 11.300.000. Vurderingen omfatter ikke Stationer og andre Bygninger, der er nødvendige for Banernes Drift.

I Tiaaret før Verdenskrigen lod den preussiske Forvaltning, med Hen­blik paa en fremtidig Krig, foretage store Udvidelser af Jernbanestationerne i Nordslesvig; saaledes er der bygget store Perroner til Udladning af Sol­dater, Heste, Krigsmateriel m. v. I Overensstemmelse med de Principer, der er anførte i det ovenfor nævnte Memorandum fra den danske Delegation, dat. 6. Marts 1919, er man af den Opfattelse, at Værdien af disse Anlæg ikke vil være at erstatte.

4)    Den preussiske Stats Telegraf- og Telefonanlæg.
Under de nuværende Omstændigheder har de danske Eksperter ikke været i Stand til at danne sig nogen Mening om Værdien af disse Anlæg. I dette, som i flere andre Tilfælde, vil det være nødvendigt at foretage Vur­deringerne paa Stedet.

5)    Overtagelse af c. 35 af den preussiske Stat opkøbte Do­mæner.

Den preussiske Stat har købt disse Domæner til Støtte for Fortyskningen. De er alle beliggende i Nordslesvig. De dækker et Areal af c. 13.000 ha.

Deres Værdi er ansat til 18 Miil. Kr. Denne Vurdering er foretaget paa Basis af Priserne i 1914. Det Beløb, som den preussiske Stat har betalt for Erhvervelsen af disse Ejendomme, kan sættes til c. 7 Miil. Mark; men det maa bemærkes, at efter Erhvervelsen har paa flere Omraader betydelige Forbedringer i Driften fundet Sted.

Det er nødvendigt, at disse Ejendomme kan frigøres for enhver Af­hængighed af den preussiske Stat, hvilket kan ske ved, at man refunderer den Værdi, de besad i 1914.

6)    Overtagelse af de 3 i Nordslesvig af »den hannoveranske Kloster-Fond«, opkøbte Ejendomme.

»Den hannoveranske Kloster-Fond« har opkøbt disse tre Landejen­domme i Nordslesvig, af hvilke to er beliggende i Aabenraa Amt og en i Sønderborg Amt (paa Øen Als). De dækker et Areal paa 537 ha. Deres Værdi er ansat til 1½—2 Mili. Kr.

Kloster-Fonden købte disse Ejendomme paa Opfordring af den preussiske Stat for at bidrage til Fortyskningen af Nordslesvig, og den preussiske Stat udøver — i det mindste indirekte — Kontrol med Forvaltningen af de Midler, over hvilke Kloster-Fonden raader.

Det er derfor nødvendigt, at disse Ejendomme befries for enhver Af­hængighed af Kloster-Fonden, hvilket kan ske ved, at man tilbagebetaler Fonden den Værdi, som disse Ejendomme besad i 1914.

7)    Overtagelse til Vurderings pris af den preussiske Stats Ret­tigheder i de saakaldte »Rentegüter«.

Ved »Rentegüter« forstaas smaa Landejendomme, hvis Besidder ikke ejer den fulde Ejerret, idet hans Ret til Afhændelse er afhængig af den preussiske Stats Tilladelse. »Rentegüter« kan altsaa hverken sælges eller udstykkes uden Statens Tilladelse, og Staten har forbeholdt sig Forkøbs­retten.

Ved Udgangen af 1912 fandtes i Nordslesvig et betydeligt Antal af disse Ejendomme, over hvilke Staten udøvede sin Kontrol i det Øjemed at bevare dem som Middel til Landets Fortyskning. Der fandtes: 136 i Haderslev Amt, 69 i Aabenraa Amt og 80 i Tønder Amt.

Det maa synes ubetinget nødvendigt at overføre den Kontrol, den preus­siske Stat nu udøver over de nævnte Ejendomme, til den danske Stat gen­nem Køb af den preussiske Stats Prioriteter i dem.

8)    Overtagelse til Vurderingspris af den preussiske Stats Prioriteter og andre Rettigheder i de af y>Schleswig-Holsteinische Höfebank« forvaltede Ejendomme.

De Ejendomme, der hører under dette Afsnit, forvaltes af en Bank i Kiel ved Navn Schleswig-Holsteinische Höfebank. Disse Ejendomme er ligeledes under Kontrol af den preussiske Stat, som ejer Prioriteter i dem op til 1/3 af deres samlede Værdi. For at vise Omfanget af Statens Kontrolret overfor denne Slags Ejendomme, vil det være tilstrækkeligt at anføre, at selv Ejerens Søn ikke kan efterfølge sin Fader uden Samtykke fra Regerin­gens Repræsentant (Regeringspræsidenten).

Til denne Fortegnelse bør yderligere føjes de øvrige Forpligtelser og Rettigheder, som det tyske Riges og Preussens Myndigheder maatte besidde i de Omraader af Slesvig, der vil blive genafstaaede til Danmark. Eksempel­vis kan nævnes, at den preussiske Stat har Interesser i det tyske Kolonisations­selskab, kaldet »Schleswig-Holsteinische Siedlungs-Genossenschaft«, og i Skærbæk Bank, som har ydet adskillig Støtte til forskellige Fortysknings- Foretagender.

Efter at have givet en Oversigt over Tysklands finansielle Krav skal nu. saa vidt det er muligt, anføres de Krav, Danmark agter at gøre gældende overfor Tyskland (Preussen):

1) Andel i den i Henhold til den tyske Lov af 1911 oprettede Alderdoms- og Invaliditets-Forsikringsfond.

Det Beløb, der aarlig udredes i Invaliderenter i de 4 Amter, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder, andrager c. I.o23.3l4 Mark.

Det Beløb, der i Nordslesvig udredes til Enkeforsorg og til Udstyrs­Hjælp, kendes ikke nøjagtigt, men det drejer sig næppe om større Beløb.

Det tyske Rige har ydet et Beløb af c. 300.000 Mark aarlig af disse Be­løb, saaledes at Forsikringsfonden for sin Part har maattet yde c. 700.000 Mark.

Enhver Person, der er forsikret i Forsikringsfonden mod Invaliditet, har — bortset fra Statens Bidrag — gennem de aarlige Præmier fuldt ud betalt, hvad han eller hun har Krav paa i Tilfælde af Invaliditet.

Som Følge heraf kan Fondens Forpligtelser overfor de forsikrede ikke annulleres. Gennem Betalingen af deres Præmier har de forsikrede en Andel i den meget betyde­lige Formue (c. 55 Miil. Mk.) som nu administreres gennem Forsikrings- institutet i Kiel. Paa den anden Side vilde det være uantageligt, at For- sikringsinstitutet i Kiel fortsat forvaltede denne Forsikring for den Del af Slesvig, som vil blive tilbagegivet til Danmark.

Som Følge heraf bringes i Forslag, at det nævnte Institut skal tilbagebetale de udtrædende Medlemmer deres Andel i Formuen.

Betalingen vilde være at udrede til den danske Stat, og denne vilde da paatage sig at fordele Pengene mellem de paagældende. I Danmark findes der intet tilsvarende Forsikringsinstitut, og det vil være ugørligt at opretholde to forskelligartede Forsikringsinstitutioner.

Med Hensyn til Ulykkesforsikringen er det betydeligste Selskab det, der forsikrer mod Ulykker indenfor Landbruget. I 1917 har de 4 ovennævnte slesvigske Amter for den Slags Forsikringer udredet c. 292.000 Mark. Det Antal Personer, der oppebærer Understøttelser fra denne Art Forsikring, er 2.600 Skadelidte, 130 Enker og 120 Børn. Det synes naturligt at fratage den tyske Administration Forvaltningen af denne Forsikringskapital. Likvi­dationen bør finde Sted som ovenfor anført.

Med Hensyn til Sygeforsikring og de private Funktionærers Forsikring (aaben for enhver privat ansat Funktionær med ikke over 5.000 Mark i Ind­tægt) vil disse, da de kun har en lokal Karakter, være at bibeholde under den Forudsætning, at deres Kapital og Kassen forbliver i den afstaaede Del af Slesvig.

2) Andel i de kirkelige Fonds og Kasser, som er fælles for Slesvig og Holsten.

Under dette Afsnit hører bl. a. de Kapitaler, som tjener til Underhold af Landskirkens Kirker. I dette Øjemed har i tidligere Tid forskellige offent­lige preussiske Institutioner faaet overdraget og forvaltet de Kapitaler, som stammer fra Tilbagekøb af Tiende. Derfor vilde det være nødvendigt at træffe en Ordning, ved hvilken de slesvigske Landomraader, der gengives Danmark, paany faar overdraget de Kapitaler, som med Rette tilhører dem.

3)    Andel i forskellige sociale Institutioners, Handelskamrenes. Landbrugs- og Haandværker-Selskabers, Sindssyge- og Abnorm-Anstalters, Brandassurance-Selskabernes, Hede- opdyrknings-Selskabernes m. fl.s Formuer.

I Tilfælde, hvor disse Formuer befinder sig paa det Omraade af Slesvig, der tilbagegives Danmark, bør de forblive urørte, medmindre der paahviler dem Forpligtelser overfor de Omraader af Slesvig, som ikke vender tilbage til Danmark. I sidstnævnte Tilfælde vil en tilsvarende Andel være at tilbage­betale Tyskland.

4)    Legatformuer tilhørende Kommuner eller offentlige Insti­tutioner eller som er testamenteret til Fordel for danske Slesvigere. Endvidere Andel i Legater oprettede til Fordel for Indbyggerne i Hertugdømmet Slesvig eller i Hertug­dømmerne Slesvig og Holsten, og omvendt.

5) Tilbagebetaling af de Beløb, som af Private, Kommunerne, 163 b offentlige Institutioner eller Foreninger er indbetalt i de offentlige preussiske Kasser som Kaution, Depot eller Pant.

6) Tilbagebetaling af Bidrag fra Amterne (»Kreise«.) til den tyske Regerings Udgifter til Understøttelser af Soldaternes Familier under Krigen.

7)    Skade paa Privatejendom forvoldt under Krigen ved An­læg af militære Værker af alle Slags m. v.

En officiel Undersøgelse har konstateret, at Skaden paa Markerne i Ha­derslev og Aabenraa Amter (»Kreise«) beløber sig til 1.9o2.oco Mark.

8)    Betaling for ubetalte Rekvisitionssedler.
De tyske Myndigheder har foretaget et vist Antal Rekvisitioner, hoved­sagelig af Kvæg, som endnu ikke er blevet betalt.

9)    Erstatning for Skibe og Ladninger skudt i Sænk under Krigen.
Den samlede Værdi af de danske Skibe, som er totalt forliste paa Grund af den tyske Søkrigsførelse, beløber sig til c. 230 Miil. Kr., Tabene af Fragt og Last ikke indbefattet.

Den danske Regering er af den Formening, at dette Beløb bør betales af Tyskland, saaledes at Danmark modtager en An­del heraf i Forhold til sit eget Forbrug af Tonnage under Krigen, og de allierede Magter samt U. S. A. en Andel i det Forhold, i hvilket de under Krigen har anvendt dansk Tonnage.

Følgelig vil det være nødvendigt at udregne dels Antallet af Tonnage­dage for den danske Handelsflaade under Krigen, dels Antallet af Tonnage­dage, i hvilke den danske Handelsflaade har været chartret af andre Lande. Erstatningsbeløbet vil da være at fordele forholdsvis mellem de forskellige Lande.

Paa denne Maade vil hvert Land faa rimelig Erstatning for en Del af de Tab, som er foraarsagede af den Forøgelse af Forsikringspræmierne, som var en direkte Følge af Tysklands maritime Krigsførelse, hvilke atter var den væsentligste Aarsag til Vareprisernes Stigning. Da Prisstigningen har været baaret af hele Befolkningen, maa det synes retfærdigt, at det ogsaa bliver den, der faar Fordelen af Erstatningen.

10)    Skadeserstatning til de danske Søfolks Familier, hvis For­sørgere er omkomne under Krigen som Følge af Torpe­deringen af danske Skibe.

Den internationale Sømandskongres i Paris har vedtaget en Resolution, i Følge hvilken alle Sømandsorganisationer i de allierede og associerede Lande og de neutrale Lande af Tyskland skal kræve en Erstatning paa i det mindste £ 1.000 til Familie (eller andre dertil berettigede) af Sømænd, der har mi­stet Livet som Følge af de tyske sømilitære Krigsforanstaltninger. Intet Fra­drag i denne Erstatning maa foretages af den Grund, at faglige Sømands­organisationer eller de forskellige Staters offentlige Myndigheder nu eller i Fremtiden understøtter den efterladte Familie af en Sømand, som mistede Livet under Krigen.

I Løbet af Krigen har 600 danske Sømænd ombord i danske Skibe mi­stet Livet, nemlig 266 som Følge af Torpederinger, 8o ved Mineeksplosioner og 232 ombord paa Skibe, der af ukendte Grunde er gaaet tabt.

11)    Tyske Gældsforpligtelser, garanterede af den tyske Rege­ring og hidrørende fra V areudveksTmg under Krigen.

Disse Forpligtelser har deres Oprindelse i Vareudvekslingen mellem Danmark og Tyskland under Krigen. De hidrører fra Differencen mellem Eksport og Import. Tyskland krævede Opretholdelse af denne Difference i Form af Kredit som Betingelse for at forsyne Danmark med visse Raa- stoffer (Kul, Jern m. v.), der var nødvendige for Landets økonomiske Liv.

Til disse forskellige Kreditposter maa endelig føjes de Krav, som Inva­lider, faldne eller forsvundne Soldaters Familier eller andre dertil beret­tigede Efterladte efter Krigsofre kan rejse overfor den tyske Stat. Disse private Krav bør fastholdes, paa samme Maade som det modsat var Tilfæl­det i 1864, nemlig som de paagældendes Krav overfor Tyskland, eller Tysk­land kan udbetale disse Forpligtelsers Kreditposters kapitaliserede Værdi, der da, saafremt de tyske Kontrakrav tillader det, vil kunne bringes i Mod­regning ved den endelige Opgørelse mellem Tyskland og Danmark.

Idet denne Redegørelse forelægges de høje allierede og associerede Mag­ters Fredskonference, er det nødvendigt at gentage, at paa nuværende Tidspunkt har det kun kunnet dreje sig om saa vidt muligt at klarlægge de Principer, som Danmark ved Tilbagegivelsen af det danske Slesvig kunde ønske at se anvendt paa det finansielle Opgør mellem Tyskland og Dan­mark. Det vil være af den største Vigtighed, at de i dette Memorandum anførte Principer maatte vinde Billigelse hos de allierede og associerede Magters Konference.

I Overensstemmelse hermed udtaler Danmark det Ønske, at Konferen­cen vil bestemme, at Udførelsen af Bestemmelserne i den finansielle Ord­ning mellem Danmark og Tyskland (Preussen) maa blive overdraget blan­dede tysk-danske Kommissioner under Forsæde af en Voldgiftsmand, ud­nævnt i dette Øjemed af de høje allierede og associerede Magter.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

2 tanker om “19. maj 1919. Sønderjyllands arv og gæld: Hvem skal betale – og for hvad?”

  1. Det undre mig at der ikke er nogen omtale om den danske gymnastik direktør N H Rasmussen, der egenhændigt fik de sønderjyske krigsfanger i særlejre. Det var i Feltham i England og det var i Ourillac i Frankrig og det var i Jurjef Polski i Rusland

    Jeg forventer at høre fra dem igen
    Vagn Tyrsted Rasmussen

    1. Kære Vagn Tyrsted Rasmussen
      Du kan finde masser af omtaler af N.H. Rasmussen her på denne hjemmeside, hvis bare du leder efter ham. Han er f.eks. omtalt i talrige af de digitaliserede bøger og artikler, vi stiller til rådighed under litteratursiden. Jeg har f.eks. selv skrevet om ham i denne artikel om sønderjyder i allierede krigsfangelejre. Og han er omtalt adskillige gange i indlæg i løbet af de seneste 4-5 år. Og hvis du savner f.eks. et biografisk opslag om ham i leksikonet, så står det dig frit for at skrive ét og sende til redaktionen. Alle sider og indlæg på denne hjemmeside er produceret af frivillige. Du skal være velkommen til at slutte dig til os.
      mh
      René Rasmussen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *