Alle indlæg af MBN

24. januar 1916 – Kresten Andresen: tre gamle gratier

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Hornaing den 24. Januar 1916

Kære for ældre!
Ja, nu sidder jeg her og skriver til jer, og ved Lens tordner kanonerne. Den rene trommeild. Det må være en ny stor offensiv. Jeg har længe gået med skumle anelser på grund af den stærkt tiltagende beskydning af vores reserver, og nu blusser det.

Jeg er i en sindsstemning, som var jeg kastet en halv snes meter op i luften og falden blødt ned på en edderdunsdyne. Uha! denne uhyggelige mumlen, som af et tordenvejr langt borte en sommernat. Jeg ved intet mere uhyggeligt, og navnlig nu, da granaterne står så frisk i min erindring. Hvorfor skulde jeg netop komme bort, dagen før det rigtig brød løs? Jeg vil fortælle jer en historie til, om end hårene rejser sig på mit hoved derved, og det, skønt det slet ikke er nogen spøgelseshistorie: Lørdag aften fik vi pludselig ordre til, at vi ikke skulde ud den nat; men næste morgen skulde vi derimod til Avion. Den nat blev vejen til Liévin og Angres i fire timer beskudt med alle slags ild – i fire stive timer, og det begyndte netop på en tid, hvor vi ellers måtte have været derude. Det er, som styrer forsynet det hele sådan til det bedste. Og nu trommer kanonerne deres dødsmarch. – Jeg kom hertil i nat kl. to. Da jeg kom til mit gamle logi, fandt jeg to infanterister i min rede. Det viste sig senere at være to alsinger, som var kommet hertil. Men det vidste jeg jo ikke dengang, og det var ikke så sært, at jeg blev ærgerlig. Jeg måtte så til at ruske folk op af søvnen, og en sådan natvægter-tjeneste holder jeg slet ikke af.

Jeg kom da til et hus, hvor der bor tre gamle gratier. De tog uhyre venligt imod mig. De vilde endog gøre ild og lave kaffe; men jeg vilde til ro. Så førte de mig ind i den fine stue, hvor der stod en seng fuldt opredt, med alt muligt tilbehør. De var rigtig så omhyggelige for mig. Jeg kunde næsten ikke bare mig for at le, da en af dem halede sådan en fin nathue op af kommodeskuffen. Det var sådan en rigtig nathue, lang og blød, med en stor kvast. Og de bad mig endelig blive liggende lige til middag, for de vilde give mine heste og gøre stalden i stand. Da jeg vågnede kl. ni – jeg tror aldrig, jeg har ligget i så god en seng – fandt jeg alt i den stiveste orden. Hestene kiggede rigtig sådan ned på mig som en ganske uvedkommende person. Det var heller ikke mine heste, for jeg erfarede jo snart, at min ene hest „hr. Hansen”, var død af sorg over min lange fraværelse og gået op i hestebøf, mens min anden „Nudder” var bortgivet til en af alsingerne. Jeg selv fik i det samme ordre til at holde telefonvagt på borgmesterkontoret, og dér satte jeg straks en gammel barberet servante og to stuepiger i funktion med at rydde op og gøre ild. Det er heller ingen nemhed at passe telefonen her, hvor der næsten kun tales bajersk. Det gælder at spidse øren, og jeg fik da også straks en overhaling telefonisk af en vagtmester; men det gjorde jo ikke så meget. Da han måske var et par mil borte, kunde han da i hvert fald ikke gå effektivt til værks. Men I kan tro, at jeg er helt fornøjet trods alt.

De tre gratier er som sagt meget omhyggelige for mit ve og vel. Men det går også alt efter snor og stiveste orden. Her kan jeg ikke som derude smide alting fra mig. Her får jeg anvist mit bestemte hjørne til mine støvler, dér skal jeg lægge bøgerne, dér skal jeg stille den papæske og dér den anden, og i spisekammeret har jeg min bestemte hylde, og så siger de endda „C’est égal!”. Men jeg giver jo gerne afkald på så meget af min frihed, i betragtning af alt det andet gode. Tænk jer: fem gange i dag har jeg fået kaffe her; i køkkenet to gange, og da jeg besøgte min gamle madmor, måtte jeg med vold og magt trods mine heftige protester have en ganske lille kop kaffe, og nu laver de sandelig til til kaffe for syvende og sidste gang. – Nu er jeg jo helt ovenpå igen. Jeg har fået den dejligste lille hest ved kolonnen. Det har før været Jakob v. Amerikas, og det er et pragteksemplar af en hest. Jeg tror, jeg vil have den med hjem efter krigen, den hedder Frands. – Nå lige meget, nu vil jeg i seng. Kaffen viste sig at være en mærkelig blanding af mælk, æg og sukker. God nat.

Jer hengivne
Kresten

Krestens breveFra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

21. januar 1916 – Kresten Andresen: “… død, såret, hårdt såret”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

FRA DAGBOGEN

Lens den 21. januar 1916
Har besøgt Jørgen Brag i Galleanmines. Lidt over middag vovede jeg mig af sted; det gik halvt i løb ned over kolonnebroen over kanalen. Kompagniet skulde ud at grave, men han skulde ikke med. Han var ved godt mod. Det var ellers trist at se resterne af kompagniet. De havde mistet 120 mand, siden jeg sidst så dem. Jeg spurgte efter den ene og den anden, altid var svaret: død, såret, hårdt såret. Det går én så underlig nær at høre så meget om folk, man et halvt år har delt ondt og godt med.
Nu i aften har underofficeren bragt den ordre, at hvis byen skulde rømmes, skulde det ske ad Montegnybroen og kolonnebroen, da alle de andre vilde blive sprængt i luften.

Krestens breveFra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

19. januar 1916 – Kresten Andresen: “… den næste valravn”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

FRA DAGBOGEN

Lens den 19. januar 1916
Var i formiddags til lægeundersøgelse på grund af en bule, som en pikhakke havde tilføjet mig på armen. Da jeg gik hjem derfra og passerede Place de la Republique, hørte jeg suset af en granat lige over mig; med lynets fart smed jeg mig ned på pladsen, et  forfærdeligt skrald; den slog ned i et hus tredive skridt fra mig; sten og splinter og træværk fløj himmelhøjt og snart begyndte det at regne ned over pladsen, hvor jeg lå; en krum og takket splint, så lang som en lillefinger faldt ned ved siden af mig inden for albuevidde; hele den store plads var fuld af svovldamp, der dog hurtigt drev væk for vinden. Jeg lavede et lynsnart spring hen bag musiktemplet, hvor der da var lidt mere dækning. Da der så syntes at blive lidt mere roligt, løb jeg over til husene for at komme ned i en kælder; lige var jeg på gaden, da jeg hørte den næste valravn over mig; med et par spring var jeg inde i et sammenskudt hus, og da regnede de første tagpånder og vinduesruder også ned på gaden udenfor. Jeg kom ned i en kælder, hvor der allerede var gået en granat igennem. Og nu fulgte granat på granat, men de trak sig mere og mere efter banegården til. Og en times tid senere nåede jeg velbeholden mit kvarter.

En forfærdelig beskydning. Der skal være fanget en spion, en engelsk officer forklædt som en tysk artilleriofficer. Han har gået og inspiceret mange artilleristillinger her i byen. Han har vel også skullet iagttage virkningen af beskydningen. Måske har den sine bestemte grunde. Infanterister af fjerde korps fortæller, at englænderne ved Loos har taget trådforhindringen ned. Nu i aften var underofficer Peters her med pludselig ordre til at undersøge, hvor mange der var bevæbnede med karabiner og ammunition.

Krestens breveFra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

16. januar 1916 – Kresten Andresen: “… Forfærdelig ild hele formiddagen”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

FRA DAGBOGEN

Lens, søndag den 16. januar 1916
Forfærdelig ild hele formiddagen”. Hovedgaden er helt ramponeret. Der er gået granater ned i alle de huse, hvor der samles større mængder soldater; i den store barberstue, i ølhallen, på hovedvagten, i den tyske bog- og avishal. Det siges, at der i Gruhn er dræbt og såret henved hundrede i alt. En, som vilde hente smør i marketenderiet ved kirken, blev såret i låret; han kunde dog selv gå til forbindingspladsen. Det var alt svært engelsk skibsskyts af kaliber 18 – ja, der er endog fundet en blindgænger af kal. 38. De har forfærdelige virkninger. Ude ved Angres i nat så jeg et granathul, som viste sig at være tredive skridt i omfang og en halvtredie meter dybt. Vor feltwebelløjtnant Vogt er falden. Han blev gravet ud under de sammenstyrtede mure af en knejpe.

Krestens breveFra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

12. januar 1916 – Kresten Andresen: “… forgræmmede og blege”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i efteråret 1915 befandt sig ved Loretto.

FRA DAGBOGEN

Lens den 12. januar 1916
Har været i Angres-Nord i morges. Vi marcherede ud klokken halv fire og kom hjem ved højlys dag kl. halv ti. Men det gik godt. Vi har langet brætter ud til fronten; det er et meget langsomt arbejde at bugsere sådanne tingester gennem de smalle, bugtende løbegrave.

Læs videre 12. januar 1916 – Kresten Andresen: “… forgræmmede og blege”

9. januar 1916 – Hilfskreuzer Marie forlader Wilhelmshaven

Hjælpekrydseren Marie med forsyninger til de tyske tropper i Østafrika forlader Wilhelmshaven under navnet “Ajax” og med det svensk flag vajende fra hækken. I Nordsøen skifter skibet identitet, og bliver til den danske damper “Nordamerika”. Skibet er indrettet med nordiske billeder, et nordisk sproget bibliotek og endda puder med de nordiske landes farver. Besætningens private ejendele gennemgås, og alt der har forbindelse til Tyskland ryger overbord. At besætningen egentlig er tysk vidner nu kun deres tatoveringer med tyske skibsnavne, ordsprog, ørne og flag.

Besætningen var sammensat af folk fra Nordslesvig (se navnelisten her) og en af dem var Nis Jacobsen fra Anslet ved Haderslev. I sin bog Under Dannebrog til Tysk Østafrika og Indien beskriver han afsejling:

Søndag den 9. Januar gik vi saa ud fra Rheden ved Wilhelmshaven ved Middagstid i roligt Vejr med dejligt Solskin. Vi gik under svensk Flag og som “Thor” [Kardel hævder navnet var Ajax /red.] fra Gefre. Foran os gik en Torpedobaad, der skulde føre os gennem Minefelterne. Om Natten blev det Storm og meget daarligt Vejr. Læs videre 9. januar 1916 – Hilfskreuzer Marie forlader Wilhelmshaven

8. januar 1916 – Kresten Andresen: “… alt er præget af kul-kul-kul og granater”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i nytåret 1916 befandt sig ved Loretto.

Lens den 8. januar 1916

Kære forældre!
Jeg har lavet mig en flugtstol af mit feltsejl, og i den har jeg siddet og læst Sønderjyske soldaterbreve, som jeg fik i aftes. Den glæder mig meget, mange tak for den. De brune kager, jeg fik til hellig tre konger, lige så en pakke med pølse og kiks, som I har afsendt den attende december, de har været noget længe undervejs. Det var dejlige julekort, I har lagt deri, men skovsøen ser rigtignok ikke sådan ud, mor; derimod var de våde vilde veje mere vellykkede.

Læs videre 8. januar 1916 – Kresten Andresen: “… alt er præget af kul-kul-kul og granater”

6. januar 1916 – Johan Wrang: “… udskifte det stive “De””

Johan Wrang fra Flensborg i løjtnantsuniform (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)
Johan Wrang fra Flensborg i løjtnantsuniform (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

Johan Wrang var søn af bogholder ved Flensborg Avis Jørgen Wrang, og blev ved krigens udbrud indkaldt til Füsilier-Regiment Nr. 86, hvor han gjorde tjeneste hele krigen – fra januar 1915 som løjtnant.

6/1 1916

Min kære frøken List!
Modtag ad denne vej endnu engang min hjerteligste tak for de dejlige timer, som jeg tilbragte sammen med Dem under min orlov. Nu sidder jeg i skyttegraven som fører for 4. kompagni, vores kompagnifører er nemlig rejst på orlov.

Læs videre 6. januar 1916 – Johan Wrang: “… udskifte det stive “De””

30. december 1915 – Enkefru Røgind: “Tysklands Fremtidsprogram”

Enkefru Røgind fra København var på sommerbesøg hos sin broder på Damager i Haderslev, da krigen brød ud. Hun besluttede sig for at blive i Sønderjylland og førte gennem hele krigen dagbog om sin hverdag i Haderslev.

3 0. Decbr.

Frøken Skjold fortalte om en stakkels Enke med seks Børn, meget fattig, beder om, at den ældste Søn paa 13 Aar maa blive fri for Skole for at hjælpe hende. Hun er dansk. Præsten anbefaler Andragendet, men henviser til Skoledirektøren, der erklærer kategorisk: »Nein, er muss erzogen werden, um ein guter Soldat zu bleiben [werden!]. Og derved blev det. Det er altsaa Tysklands Fremtidsprogram, hvorfor alt andet blegner. Skidt med Kunst, og Videnskab og aandelig Modenhed og Moral, naar bare Fyren bliver »ein guter Soldat«.

(Sønderjyske Årbøger 1934, s. 241)

30. december 1915 – U38: To torpederinger uden advarsel

Den bevæbnede engelske damper “SS Persia” (7.974 BRT)  sænkes uden varsel med torpedo syd Kreta. Skibet var på vej fra London via Marseilles til Bombay i Indien med passagerer og fragt, deriblandt en større sum i guld og diamanter. Skibet sank på under 10 minutter og 343 af de ombordværende 519 mistede livet.

Senere sænkes i det samme farvand den engelske dampe “Clan Macfarlan” (4.823 BRT) uden advarsel med en torpedo. Damperen var på vej med fragt fra Liverpool til Bombay, 52 mistede livet ved sænkningen.

Læs mere om Max Valentiner www.max-valentiner.dk

 

30. december 1915 – Thyge Thygesen: “Samfundsfarlig”

Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og gjorde tjeneste ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der årsskiftet 1915/1916 var indsat i Champagne.

Champagnen d. 30. 12. 1915.

Kære Forældre og Søstre!
Nå, nu skal I få et ordentlig Brev, for nu har jeg Tid til at skrive. Hvor Gruppe har næmlig haft det Held at blive erklæret for “Samfundsfarlig” og må ikke forlade Dækningerne uden når vi skal på Latrinen. Det kom sig af at een af os i Dag meldte sig syg og blev erklæret for “Difteristis verdächtig,” nu er vi som han er kommen mest i Berøring med naturligvis også farlige. Vi slipper jo for at arbejde på den Måde – og gid det maa vare ret længe!

– Jeg takker mange, mange gange for de kære Julepakker, som jeg modtog i Går, ikke mindre end 4. Jeg fik for det første den store, lækre Pakke, så Pakken med Pølsen og Fedtet og een med Karbonade og Æg – og så endnu een fra Mølkjærs med Kage i. I kan nok forstå jeg smauser i disse Dage.

– Vi ligger jo ellers i Reserve nu, arbejder den ene Dag fra Kl. 8-12 + 2-6 og den anden har vi vagt i Forbindelses og Løbegravene – men nu er vi jo fri for det Hele. Af os fejler ellers ingen noget, så Herligheden varer sagtens kuns kort, men når vi nu skal ned til Undersøgelse i Morgen skal vi nok hoste og gaspe det bedste vi kan, om vi ikke også kunde blive fordægtige. – Ja, den der har en lille, let Sygdom og kan komme bort herfra de bliver misundte, ligeledes de letsårede, hvis det da ikke er alt for slemt. Men det bedste er jo ellers hvis man vedblivende må være sund og rask, om man så også skal gøre alle Strabadserne og Farerne med.

– Du skriver om, kære Mor, at sende Kasserne hjem. Foreløbig må vi intet sende hjem, om det nu kommer af den store Trafik nu i Julen ved jeg ikke, men forhåbentlig får vi atter Lov dertil. Pakadr. og Frimærker har jeg endnu foreløbig nok af.

– Ja, i Dag er det Din Fødselsdag, lille Søster Didde! Jeg må jo ikke gå ud nu, ellers var jeg kommet et lille Smut i Aften – men nu er jeg jo lovlig undskyldt.

Nu bliver der alligevel stærk ymtet om at 7. Division bliver afløst her midt i Januar. Gid det var sandt, for så kommer vi vel også nok tilbage og i en længere Ro. – Hvad vi her har holdt ud er også enestående. Da vi kom her havde vi kun den ene Stilling som vi sad i og kun een Løbegrav, nu er her 6-7 stærk udbyggede Stilg. og hvem ved hvor mange Løbegr. Og så foruden ved gået længere frem på venstre Fløj og hele Tiden været udsat for meget stærk Ild. Regt. har også store Tab, 9. Komp. er sluppen meget heldig – vi har kun omkring ved en Snes Stykker. Nå, vil nu slutte med de kærligste Hilsener til Eder alle Eders Thyge

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)

27. december 1915 – Flensborg Avis: Hilsner fra felten

Hilsner fra Felten

Undertegnede Nordslesvigere, som ligger ved samme Kompagni her i Rusland,sender Venner og Bekendte derhjemme en venlig Hilsen med Ønsket om en glædeligJul og et godt og velsignet Nyaar. Gid det nye Aar maa bringe os Freden.
Jens Autzen, Skovbøl Mark ved Felsted; Hans Jessen, Alnor; Christian Lauritzen, Bøgeskov; Henrik Lyck, Sønderborg; Andreas Petersen, Skovby (Als); Frode Carstensen, Kliplev; Andreas Carstensen, Lunderup; Markus Ottsen, Løjtkirkeby; Thomas Thomsen, Horsbyg; Chr. Jensen Nissen, Hostrupskov; Hans Chr. Wolff, Eistrup.

Kurland, den 4. December.
Undertegnede Landstormsmænd, om for Tiden ligger i Reserve foran …, sender den ligger i Reserve foran Dyna [sic!]. Sender herved en hjertelig Tak for Tilsendelse af „Flensborg Avis”, som vi alle er glade ved at læse og som kommer regelmæssiat, naar Forbindelsen da er nogenlunde. Vi sender en kærlig Julehilsen til vor Hjemegn til Familie og Venner hjemme og i Felten.
Niels Rasmussen, Jels-Troldkær; Jens Boisen, Farris; Hans Christoffersen, Grønnebæk; C. Smidt, Ørsted; Søren Andersen, Ballum; Jens Mikkelsen. Arndrup Avgust Rasmussen, Aabenraa; Martin P. Nissen, Ris; Hendrik Klausen, Perbøl; Andreas Christensen, Hokkerup; Hans Petersen, Aabenraa; Christian Brødsgaard, Rangstrup; Martin Paulsen, Lille Jyndevad; Peter Mortensen, Arnitlund; Søren Hansen, Rens; Hans Christiansen, Haderslev; Asmus Jepsen, Hammelev; Søren Lauritsen, Brede; Georg Andersen, Kløjeng; Hans P. Hansen, Vejen; Chr. Mikkelsen, Sarup (Als); Peter Puggaard, Brøns; Hans Beier, Vester Aabølling; Nis Thomsen, Snogbæk: Peter Petersen, Sjellerup (Als); Niels Niels n, Kollund; Johs. Itzke. Aabenraa; Jakob Angel, Øster Aastrup; Chr. Kongsted, Sønder Vilstrup; Chr. Sand, Lunding; Jep Smidt, Arnum; Knud Bode, Sønderballe; Broder Holdt, Stenderup; Adolf Møller og Martin Hansen, Arrild: Anders Popp og Niels Matiensen, Rømø, Daniel Jensen, Nybøl Mark; Hans Johansen, Mels Mark; Thomas Leimand, Ertebjerg; Christian Nielsen, Røllum; Bahne P.  Figen, Egebæk ved Tinglev; Jørgen Petersen, Løjtkirkeby; Henrik Kjær, Himmark.

Da vi nu nærmer os Julen, som vi for anden Gang maa fejre her i Fjendeland langt fra det kære Hjem, vil vi sende alle Venner og Bekendte derhjemme i det kære Nordslesvig en kærlig Hilsen og ønske dem en glædelig Jul. Vi takker for de mange Breve og Pakker, der er blevne os tilsendte i det henrundne Aar. Philip Tychsen, Vester Sottrup; Peter Mikkelsen, Jægerup; Christian Bill, Barsmark.

Fra Nordfrankrig, den 15. December.
Kære „Flensborg Avis”! De bedste Hilsner til Slægt og Venner og et Ønske om. at alle vore kære derhjemme maa opleve en „Glædelig Jul”, sender undertegnede Nordslesvigere, som nu for Tiden ligger i Reserve. Vi staar alle ved eet Kompagni, og det gaar os saa vidt helt godt; vi haaber, at vi ret snart maa vende sunde og raske hjem, for atter at genoptage vor gamle Gerning derhjemme. Anders Christensen, Blans pr. Ullerup; Peder Christensen, Avnbøl; Hans Hansen, Østerby (Kajnæs).

Frankrig, den 12. December.
Undertegnede ønsker hermed alle vore kære Venner og Bekendte i vor Hjemstavn en rigtig glædelig Jul og et godt og velsignet Nyaar. Hans Jakobsen, Bjerndrup ved Kliplev; Peter Brodersen, Bylderup; Vilhelm Mors, Sølsted; Leopold Lorenzen, Brarup; Andreas Nissen, Høgslund; Johan Baumgarten, Møgeltønder; Peter Møller, Fol; Frederik Jensen, Rødding; Chresten Bonde, Christian Hansen og Herman Hünermund, Nordborg paa Als. Vi er alle ved eet Kompagni og er alle sunde og ved godt Humor.

Frankrig, den 19. December.
Undertegnede Nordslesvigere sender hermed fra Vestfronten en venlig Julehilsen til Venner oq Bekendte. Hans A. Hansen, Hørup (Als); Frits Lorensen, Broager; Nikolaj Carstensen. Hørup ved Skovlund; Karl Christensen, Nørre Løgum; Hans Schnittgaard, Lertskov; Marius Rasmussen, Aller; Theodor Ottesen, Døstrup.

Latyol, den 5. December.
En Julehilsen sender fra Østfronten til alle Venner og Bekendte derhjemme i Nordslesvig: Markus Nørgaard, Arnitlund; Christian Sørensen, Branderup; Peter Callesen, Bredevad; Jens Bjørnskov, Harres; Karl Marcussen, Østerby; Cornelius Reggelsen og Peter Hansen, Gallehus. Vi er alle sunde og raske og ved godt Humør.

25. december 1915 – Peter Østergård: “… det var juleaften 1915”

Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86, der i efteråret 1915 kom til området ved Loretto.

Juledag 1915.

Kære bror og svigerinde!
Så kom julen — den anden vi må fejre hernede i Frankrig under kanonernes drøn. Skønt vi her er 3 mil fra fronten, kan vi dog tydelig høre dem; uhyggeligt er det sådan en julenat at høre dem dundre uafladeligt. Det er som om dette „Fred på jord“ kun var ord, der ikke havde noget med virkeligheden at gøre. Præsten sagde også igår aftes, at Jesus jo havde sagt, at han ikke var kommen for at bringe fred, men sværdet. Ja, det er jo også sandt, men ikke i den betydning, som han mente. „Det gjaldt om at have fred i hjertet”, sagde han. „Fred er tilfredshed, og derfor opnår man bedst fred, når man gør sin pligt mod sit fædreland, sine kammerater, dem der hjemme og sig selv, så vilde man blive tilfreds med sig selv, og dermed vilde man få fred i hjertet.” — Ja, dyd og gode gerninger! Intet hørte vi om den store kærlighed, julen åbenbarer, og om det herlige, vi gennem den blev arvinger til. — Det var jo en Bayrer, der talte til landsmænd, — for mig var der ialtfald intet.

Bedre følte jeg mig hjemme, da jeg kom tilbage herover igen og fik fat i kirkebladet (fik nemlig post igår aftes, og der var jo en hel del; de rigtige julepakker og breve har jeg ikke fået endnu). Det finder jeg er udmærket, og man føler rigtig, at dær har man hjemme, kun i denne Kreds vil man være i stand til at leve så rigt og godt, som man gerne vilde efter denne tid. — Alle, der kan være oppe, var samlede ovre i en sal, hvor en præst talte som omtalt, og hvor der var et juletræ tændt, og væggen var prydet med grønt og flag, tyske og bayerske flag, på franske stænger. Tydeligt kunde man kende de blå stænger med den gyldne spids, som sikkert har båret foreningsflag og ikke har drømt om nogensinde at komme til at bære fjendens. — Hver fik en julepakke. I min var der et par strømper, sæbe, et lys og cigaretter.

De fleste gav sig til at spille kort, da de atter kom herover, og der var intet usædvanligt. Kun blev der drukken lidt mere øl. Jeg havde mine bøger, blade, breve og tanker og var i godt selskab — det var juleaften 1915 og forhåbentlig den sidste i felten. De kærligste hilsner og mange juletanker sendes jer af Eders Peter.

Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 113)

21. december 1915 – Kresten Andresen: Ølsedlen gik rundt

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i efteråret 1915 befandt sig ved Loretto.

Lens den 21. december 1915

Kære for ældre!
Jeg har i aften fået julebrevet. Det kom lidt for tidligt, men det gør jo ikke noget. I går aftes fik jeg også brev fra d. 14., mange tak for begge. Jeg har det godt. Det ser nu ud efter, at jeg bliver her julen over, men det kan jo i og for sig være lige godt. Kun er der den forskel, at vi ved kolonnen bor mere hyggeligt og hjemligt. Ellers farligt er det ikke sådan her. Vi laver for tiden artilleristillinger, så vi arbejder ved dag. Vor arbejdstid falder fra kl. halv otte til kl. 2; resten af døgnet har vi fri. Min andel deri har hidtil været at brække stenene op i en gade – det er også en beskæftigelse, jeg næppe havde drømt mig at skulle til i Frankrig.

I går er min ven Peter Østergård fra Stursbøl kommet usåret på lazaret; han har en dårlig hånd, men det glæder mig for hver god ven, der kan komme uskadt fra skyttegraven.

Nu har vi snart jul. Det er sandt nok, at julefreden ikke er afhængig af ydre omstændigheder. Vi kan jo være hos hinanden i tankerne. Her tegner det just ikke så godt. Forleden aften var ølsedlen rundt, hvorpå vi kunde bestille, hvor meget øl vi vilde have til juleaften. De fleste bestilte fra ti til tyve liter. Jeg sagde korporalen rent ud, at jeg ikke vilde have en dråbe. Jeg tror nok, jeg går i seng juleaften, og så må de andre støje og larme så
meget, de vil. Sidste år havde vi en langt tungere jul, fordi Ingeborg dengang lige var død. Jeg fik brevet derom lillejuleaften; det lå og ventede mig, da jeg kom hjem fra en lille julefest ved andet komp. Næste morgen tidlig rykkede vi ud i skyttegraven. Jørgen Brag havde allerede vidst det aftenen før, men vilde ikke sige mig det, før jeg selv fik bud hjemmefra. I år må I kunne holde en roligere jul. Da er Jens hjemme, jeg er uden fare, og Christian er endnu ikke ved fronten, men kan måske også være hjemme endnu. Jeg synes, det kønneste vilde være, om Jørgen Eriksen kunde tale juledag ovre i kirken.

Tænk, jeg har fået en julepakke ovre fra kirkebakken, som jeg blev så glad for. Jeg har slet ingen julehilsner fået skrevet til Dotte, og tænk, nu fandt jeg et brev til moster, som ikke er kommet væk endnu. Man bliver så sløset her. Det er nået så vidt, at Niels fra Kloster og jeg trækker lod om, hvem der skal gøre dit og dat. Vi har nu her i nabolaget fået en flink ung karl fra Borupmark, Christian Johansen, lige over for Brådeborg må han bo; han har tjent på Græshøj og hos Jes Philipsen og er kommet både i kirken og forsamlingshuset, men jeg har aldrig set ham før.

– Nu er det sent, og vi skal snart i seng. Jeg har en halv madras, et tæppe og en kappe; det er jo en kold omgang om vinteren, men det får hjælpe sig.

Mange hilsner til jer alle fra eders hengivne
Kresten

Krestens breveFra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

21. december 1915 – Enkefru Røgind: “Brød og Fred”

Enkefru Røgind fra København var på sommerbesøg hos sin broder på Damager i Haderslev, da krigen brød ud. Hun besluttede sig for at blive i Sønderjylland og førte gennem hele krigen dagbog om sin hverdag i Haderslev.

21. Decbr.

Fru M. Thomsen her; hun fortalte, at der i Berlin havde været flere Tusind Mennesker, der i Takt havde sunget: Brød og Fred, men var blevet sprængt af beredent Politi Unter den Linden; i Hamborg er flere Butikker med Levnedsmidler blevet stormede og plyndrede. H. P. Hanssen har fortalt om en Samtale med en højtstaaende Embedsmand, der sagde til Slut: »Wir siegen und wir siegen — zum Tode«.

(Sønderjyske Årbøger 1934, s. 241)

18. december 1915 – Flensborg Avis: Sårede og faldne

Tabslisten
meddeler, at Jens Hansen af Egernsund og Karl Schumann af Broager, hidtil begge Haardt saarede, er afgaaede ved Døden paa et Feltlazaret; de hørte til 91. Infanteriregiment.

Udmærkelse  (S.Z)
Overmaskinist E. Dekena af Sønderborg har faaet det storhertugelig oldenborgske Frederik-Avgust-Kors; Jernkorset har han allerede tidligere erhvervet sig.

Jernkorset af første Klasse
har Kaptajn Richard Schwerdtfeger, Søn af afdøde Gaardejer Schwerdtfeger paa Rønhave paa Als, ifølge  Sonderburger Zeitung faaet tildelt.

Falden paa Vestfronten
Maks Greve af Tumbøl har den 23. November fundet Døden i Vogeserne, kun 21 Aar gammel. Der  holdes Sørgegudstjeneste ham Onsdag den 22. December i Felsted Kirke.

Død af sine Saar (Dv.)
Som meddelt, fik i Onsdags Arbejdsmand Lavrids Kristensen, Moltrupvej i Haderslev, Telegram om, at hans Søn, Elektriker Christian Kristensen, var bleven indleveret Haardt saaret paa et feltlazaret ved Vestfronten. I Fredags kom der Bud om, at han var afgaaet ved Døden, han blev 23 Aar gammel.

Saaret (Dv.)
Jens Dueholm i Haderslev, der blev indkaldt i Foraaret, er under de sidste Kampe i Vest bleven saaret i Haanden; for Tiden ligger han paa Lazarettet i Haderslev.

Forfremmelse (S. G.)
Vicestabssergent Peter Schütt fra Aastrup, Søn af Amtsskriver Schutt, er bleven forfremmet til Løjtnant i Reserven.

Falden.
Gefrejter Gerd Uphoff af Studsbøl ved Sommersted er falden den 15. November, 24 Aar gammel.

18. december 1915 – Kresten Andresen: “Solen skinner”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i efteråret 1915 befandt sig ved Loretto.

Lens den 18. december 1915.

Kære Misse!
Det er et rigtig kønt vejr i dag, og vi holder fridag; jeg tror også
nok, det er søndag – i hvert fald har jeg rigtige søndagsfornemmelser.
Solen skinner. Det er altid godt at have klart vejr og blå himmel, for så er man temmelig sikker for artillerifyr; da bliver der nemlig så godt som kun skudt efter flyverne. Her i disse egne er solskin en sjælden ting, her er hver dag tykt og tåget. Tågen kommer oppe fra kanalen ned over det flade Flandern hertil. Her må være frygteligt at leve i fredstider, med al denne
tåge, og så alle de kvalmende kulværksskorstene.

Nu har vi snart jul, og dette skulde egentlig være en julehilsen til dig. Men her mærker vi ikke meget til jul. Jeg havde så småt håbet at kunne fejre den sammen med de gamle venner fraandet kompagni, ligesom sidste år; men de kommer i stilling til den tid. Måske kommer jeg tilbage til kolonnen; men der er endnu ikke gjort anstalter, og så må jeg vel blive her. Nå, julen vil blive lige trist, hvor man så fejrer den i år, og her vil det
måske være bedre end ved kolonnen, da der vist der vil blive drukket og larmet den aften. Jeg vil i grunden helst holde den for mig selv.

Sidste julenat stod jeg vagt i skyttegraven. Jeg glemmer aldrig, da der midt i den stille nat tonede ovre fra andet komp.: Stille nat, hellige nat – – og der var så stille og stjerneklart. Nu vil vi bede til, at det bliver den sidste krigsjul, vi oplever, og at vi næste jul kan samles, alle vi der er tilbage hjemme. Så vil jeg ønske dig en rigtig god jul, og gid det ny år må bringe fred over jorden.

Krestens breveFra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

17. december 1915 – SMS Bremen synker

SMS Bremen i fredsbemaling med hvidt skrog og gulmalede overbygninger (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)
SMS Bremen i fredsbemaling med hvidt skrog og gulmalede overbygninger (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

Torpedobåden V191 løber ud på eftermiddagen på en mine i Østersøen ud for den lettiske by Ventspils (Windau). I forsøget på at komme den til hjælp løber SMS Bremen selv på to miner og synker kort efter med 250 mand.

Flensborg Avis bragte tre dage senere nedenstående meddelelse:

En lille krydser og en Torpedobaad sunkne.

Lørdag Aften meldes officielt fra Berlin:

Om Eftermiddagen den 17. December blev H.M. lille Krydser “Bremen” og en af de Torpedobaade, der ledsagede den, i den østlige Østersø bragte til at synke ved et Undervandsbaads-Angreb. En betydelig del af Besætningen reddedes.

Chefen for Marinens Admiralstab

“Bremen” var løben af Stabelen i 1903. Den var paa 3250 Tons med en hastighed af 23,2 Knob. Den havde ti 10,5 Centimeters Kanoner og to 45 Centimeters Torpedo-Udskydningsrør. Besætningen bestod af 305 Mand.

 

 

17. december 1915 – Enkefru Røgind: “Mangel paa Takt, Mangel paa Kultur, Parvenufolk”

Enkefru Røgind fra København var på sommerbesøg hos sin broder på Damager i Haderslev, da krigen brød ud. Hun besluttede sig for at blive i Sønderjylland og førte gennem hele krigen dagbog om sin hverdag i Haderslev.

17. Decbr.

Pakker Julepakker.

Rose havde i Dag en Oplevelse i Kupeen paa hendes Rejse til Vojens. Hun sad og læste »Politiken«. I Styding kom to særlig velklædte Herrer ind i Kupeen, en ældre og en yngre; begyndte med, at den ældre meget højrøstet udtalte sig om de danske Skilte og Betegnelser allevegne, det skulde der sættes en Bom for, her var Tyskland, og de havde alle at forstaa og tale Tysk; hvem der ikke vilde det, kunde jo forlade Landet; nej, der skulde anderledes kraftigt tages fat, og ligeledes med danske Aviser, hvad skulde det til, det var jo »unausstehlich«, og tænk, forrige Dag var der en rejsende med, der havde den Frækhed først at sidde og grundig gennempløje en dansk Avis, for bagefter at fordybe sig i Læsningen af en dansk Bog, »solche Frechheit, es ist nicht zum Aushalten«. Den unge svarede ikke meget, men var dog af samme Mening. Dog tilsidst, da Rose saa stift paa ham, blev han lidt flov. Det hele var naturligvis møntet paa hende. Saaledes kunde jo kun en Tysker bære sig ad. Mangel paa Takt, Mangel paa Kultur, Parvenufolk.

(Sønderjyske Årbøger 1934, s. 241)

16. december 1915 – Flensborg Avis: Hilsner fra felten

Hilsner fra Felten

Kære „Flensborg Avis”!
Modtag hermed en Hilsen fra en Del Nordslesvigere. Vi ligger nu paa  en temmelig rolig Plet af Vestfronten og samles en Gang imellem, naar Lejlighed gives. Landsbyen, hvor vi ligger indkvarteret, naar vi ikke er forude, ligger en Mils Vej bag Fronten. Den er af vore  forgængere, for øvrigt Landsmand, gjort temmelig net i Orden, saa vi har ganske gode Kvarterer. Gaderne har faaet hjemligt klingende Navne. Hovedgaden hedder saaledes Kiel-Gade, og Landsbyens fineste Plads har faaet Navn af Schleswig-Plads. Ogsaa forude har de forskellige Dele af Skyttegraven hjemlige Navne.
Medens I hjemme har Vinter, har vi her næsten Regn hver Dag.  Mange af os har dog saadanne Stillinger, saa vi ikke behøver ud i det værste.

Af de mange Pakker. Posten bringer os, kan vi se. at det er i Slagtetiden hjemme: og hjertelig Tak alle sammen, thi „uden Mad og Drikke duer Helten ikke”.
Ogsaa hjertelig Tak til Bladenes Redaktion for den hjemlige Avis, som bringer os Bud og Hilsen fra saa mange Landsmænd i Øst og Vest.
De fleste af os fejrede ogsaa Julen i Fjor her i Frankrig, og vi takker Gud, at han har bevaret os saa vel Aaret igennem. Vore Venner fra i Fjor, som maatte lade deres unge Liv i Champagne og Galicien, mindes vi med Vemod. Og saa vil vi ønske jer alle derhjemme „glædelig Jul” og „velsignet Nyaar” med snarlig Fred paa Jord, saa vi igen til Foraaret kan komme hjem til den hjemlige Dont. Jepsen, Brede;  Schættiger, Flensborg;
Mathias Bram, Grarup; Hans Hansen, Tinglev; Hans P. S. Petersen, Borup; Jens Andersen, Elstrup; Chresten Grau, Mintebjerg; Lorens Nielsen, Skovbyballe; Jens Bladt, Kongshoved (Kajnæs).

Champagne, den 12. December.
Undertegnede Nordslesvigere, som staar ved eet og samme Regiment i Champagne, sender hermed en Julehilsen til alle Venner og Bekendte. Vi er endnu alle sunde og rafle og er ved frist Mod. Jens Thomsen,  Blansgaard; Jørgen Ebsen, Nybøl; Peter Hansen, Nejs; Jens Michelsen, Klinting (Als); Hans Andersen, Snogbæk; Mads Madsen. Frørup; Falk, Aastrup; Thomas Brok, Skelle; Frits Duus, og Vilhelm Bernhager, Egernsund; Peter Rasmussen, Iller.

Død af sine Saar
Avgust Hansen af Graasten, som hidtil har været saaret, er ifølge den 405. Tabsliste død paa et Lazaret.

Efter et Aar. (Fl. N. Z.)
Købmand Hans Nielsen Andresen, Bogegade 5 i Flensborg, er falden den 23. Oktober 1914 ved Warschau. St. Jørgen Sogns Menighedsblad meddeler derom: Enken og de paarørende havde i et helt Aar ikke hørt fra ham. De haabede, at han, om end maaske saaret, var falden i russisk Fangenskab og var i Live. Nu har en Fange, der er udvekslet og er kommen hjem, bragt Enken Efterretning og et Billede som sidste Hilsen. Begge var de blevne saarede ved Warschau, Andresen i Ryggen og den anden i Benet. De var begge blevne opsamlede af Russerne og godt behandlede paa Lazarettet. Andresen hadde paalagt Kammeraten at hilse, derefter var de begge sovede ind, Andresen for ikke at vaagne mere.

Anders Andersen, Søn af Høker Andersen i Fridagade, havde ligeledes været savnet siden den 12. September 1914 (Slaget ved Marne), og hans paarørende havde ikke hørt fra ham siden. Alle Efterforskninger var frugtesløse; nu har de gennem Røde Kors i Hamburg erfaret, at han i December i Fjor er død paa et fransk Lazaret. Det er uforklarligt, hvorfor han ikke skulde have skrevet i et helt Fjerdingaar.

Dødsfald. (Dbp)
Købmand og tidligere Raadmand B. Steins Hustru i Sønderborg afgik i Tirsdags Eftermiddags ret uventet
ved Døden efter kort Tids Svaghed. Den afdøde var en Datter as Fabrikant Otzen i Sønderborg. 5 af hendes Sonner har været med i Krigen, de to er faldne, og de tre er i Fangenskab.

Haardt saaret.
Elektriker Christian Kristensen, Søn af Arbejdsmand Lavrids Kristensen, Moltrupvej 31 i Haderslev, er bleven Haardt saaret i en Kamp i Frankrig. Et Telegram, som Forældrene har modtaget i Gaar Morges fra Overlægen paa et Feltlazaret, meddeler, at hans Tilstand var meget alvorlig Tirsdag Aften. Den unge Mand havde den 10. December fyldt 23 Aar.

Faaet Jernkorset. (Dv.)
Peter Toft, Søn af Skræddermester Mads Toft i Skodborg skov, har faaet Jernkorset efter en Kamp ved Moulin den 14. Juli. Han har deltaget i Kampene i Frankrig siden Krigens Begyndelse.

Udmærkelser.
Karl Wempner, Søn af Skomagermester Wempner i Toosbüygade i Flensborg, har paa den vestlige Krigsflueplads erhvervet sig Jernkorset.
Herman Koll, Søn as Jernbanesnedker Koll paa Lavtrupsvej, har faaet tildelt den tyrkiske Halvmaane; Koll staar ifølge et flensborgsk
Blad som Stabssergent i tyrkisk Tjeneste.
Overmatros Karl Thomsen af Flensborg er bleven dekoreret med Jernkorset.

16. december 1915 – Flensborg Avis: Opråb til den nordslesvigske befolkning.

Opråb

De høje Priser paa Levnedsmidler og alle andre Livsfornødenheder har bragt mange af vore Medborgere i en meget vanskelig Stilling. Vi har den Opfattelse, at der rundt omkring i vor Landsdel sidder mange mere velstillede, der ser dette og føler med disse vore Medborgere og gerne vil træde hjælpende til. At dette er Tilfældet, ses deraf, at der paa flere Egne og i enkelte Sogne er nedsat Udvalg eller dannet Velfærdskomiteer, der paa forskellig Maade med dertil egnede Midler vil søge at lindre Nøden og afhjælpe Savnene.

Nu er Tiden kommen, da det skal vise sig, at Befolkningen i Nordslesvig ikke deler sig i Klasser, der hver for sig mener at være sig selv nok og hver for sig mener at skulle sørge for sig selv og lade andre gøre det samme.

Vi anser det for nædvendigt, at disse! ovenfor nævnte spredte Velfærdsbestræbelser udstrækker sig til hele vor Landsdel, saa ikke et eneste Sogn eller en eneste Landsby holder sig tilbage.

Vi opfordrer herved først og fremmest alle Landmænd, men for øvrigt alle, der har Raad og Hjerte for det, til by- eller sognevis at træde sammen og danne Komiteer, der vil drage Omsorg for, at ingen af vore mindre velstillede Medborgere skal komme til at lide uforskyldt Nød.

Bestyrelsen for „Fælles-Landboforeningen for Nordslesvig”.
I. P. Refsghauge, Formand,  I. Højer, Næstformand.
Chr. Jessen Reinholdt. A. Bladt. H. Andresen. Carsten Gregersen.
Th. Thomsen. Lars Holm. Jes Mærsk. Chr. Hansen. Jorgen Grau. Chr. Christensen.

15. december 1915 – Kresten Andresen: Juleudstillingen

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter han i foråret var kommet til skade, havde han gjort tjeneste et stykke bag fronten, men i slutningen af november kom han tilbage til frontlinjen.

Lens den 15. december 1915

Kære forældre!
Mange tak for brevet af den 3. og det af den 8., for pakken med bøfferne og de ti mark; alt er velbeholdent ankommet hertil. Her er alt roligt og vel for tiden. Jeg arbejder nu ikke mere om natten, men om dagen i et stort pionerdepot, hvor vi anlægger en feltbane. Nu er jeg slet og ret monark. I går aftes besøgte jeg Peter Østergård fra Stursbøl og Rasmus Nissen fra Landemark. Det er to gode mænd. Ved andet komp. 86 er der nu 65 danskere. De sætter stemplet på hele kompagniet. Nu er igen en af mine kammerater fra 1. komp. falden, nemlig den lille Anders Hansen fra Rejsby; det var en af de flinkeste ved kompagniet. P. Østergård har truffet Hans Alexandersen her, inden han kom her fra byen; han har heller ikke megen lyst mere. Har han slet ikke været hjemme endnu? Hvad med Asmus Iversen, er han endnu i Thorn?

Jeg har været langs i byen i dag og set på juleudstillingen. Det er helt mærkeligt, at der kan være sådan noget her; tænk, englænderne ligger kun to og en halv kilometer herfra, og de tyske kanoner står rundt om i byen. Men endda får man et lille minde om julen ved at gå op ad gaden. Hist og her kommer der en vogn med et juletræ bagpå. Her i denne egn af Frankrig har jeg slet ingen graner set. Ellers må man næsten tvinge sig til at tro, det snart er jul.

Hvor er det en hård tid for verden, men navnlig for vort folk. Hvad har vi dog gjort, at vi skal stilles over for så hårde prøvelser? Mange går her og bliver slappe og ligegyldige derved. Hvad er det, som „en af vore førere” for nylig har sagt, at vi havde begyndt en ny og herlig tid? Det stod i sidste højskoleblad. – Jeg har fået almanakken fra M. Andresen; der er jo et par af mine breve i. Kan I ikke få Harald Nielsens bog?

Mange hilsener til Johanne og jer fra jeres
Kresten

Krestens breveFra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

15. december 1915 – Enkefru Røgind: Møde om krigslån

Enkefru Røgind fra København var på sommerbesøg hos sin broder på Damager i Haderslev, da krigen brød ud. Hun besluttede sig for at blive i Sønderjylland og førte gennem hele krigen dagbog om sin hverdag i Haderslev.

15. Decbr.

Nu har Landraaden kaldt Bankdirektør Hübbe til sig for at forhøre, om Kredsen kan faa et stort Laan i den danske Bank, betonet, at Danskerne her i Kredsen har været meget tilbageholdende med Hensyn til Krigslaanet, som ikke har v.æret Tilfældet i Aabenraa og Sønderborg Amt. Der er Møde desangaaende i Dag, de tør vel ikke undslaa dem.

Opraabet til at understøtte trængende og som Fælleslandboforeningen er gaaet i Spidsen for, er ogsaa indirekte kommet fra Landraaden, som naturligvis faar sine Instrukser fra Regeringen. Alt beregnet paa, at den private Godgørenhed skal arbejde Haand i Haand med Regeringen, hjælpe den nu, da den ikke selv kan magte det. Det er vist et rart Uføre, de er komne ud i med deres Højestepriser.

(Sønderjyske Årbøger 1934, s. 240)

14. december 1915 – Thyge Thygesen: “…bede, sukke og græde”

Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og blev indkaldt sidst i december 1914. I foråret 1915 kom han til fronten og blev tildelt Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der i efteråret 1915 blev indsat i Champagne.

Champagnen d. 14. 12. 1915.
Kære Forældre og Sødskende! Nå, i Dag er det så Din Fødselsdag, lille Vips! Lykønskningen håber jeg Du har modtaget i rette Tid! Ja, i Tankerne er jeg hjemme hos Eder og fejrer den med. – Jeg takker for Eders kære Brev og den gode Pakke med Æggene og Æblerne. Vi har lidt reen Frost igen, det er meget bedre som det evindelige Pløre. Jeg selv er stabil nu igen, nu har vi også haft 2 meget rolige Dage.

– Inden jeg glemmer det vil jeg ønske Eder en rigtig glad og sund Julefest! I Sammenligning med næsten alle andre, kan I fejre den rigtig glad, tænk dog på de mange Hjem hvor en kær Pårørende aldrig mere kommer tilbage, eller hvor endog Faderen selv er i Skyttegraven! Du må ikke skrive, kære Mor, at Du kun kan bede, sukke og græde. Ja, bed kun, men sukke og græde er da kun til at formørke Dig selv og de andre Livet med – hvad hjælper det! Nej, glæd Eder kun, hidtil har Herren hjulpet, han gør det også nok fremdeles – når vi beder ham rigtig derom!

– Fortæl mig hvem der er hjemme på Orlov af de gamle indkaldte Rekrutter? Blev Rudolf, P. Skovby og Knudsen tagne og hvor ligger de? Er K. Bonde hjemme endnu? Har Onkel Asmus siden haft Orlov? – Kålen er ikke kommen og kommer nok heller ikke. De store Julepakker begynder nu så småt at indfinde sig. – Du må nok, kære Mor, sende mig en god Normal-Undertrøje, den kan vel gå i en lille Pakke. Svitteren er det slet ikke værd at begynde med, der er Lusene slet ikke at få ud af. Men nu må Du ikke, som Du kanske er tilbøjelig til, straks sende 2. Når den første er skiden kan Du atter sende een, og så sender jeg den anden hjem – jeg kan ikke have mere Tøj at slæbe på!

I er jo vel rigtig ved at gøre alt klar til Julen, kære Far? Men oppløjet får I jo vel ikke? Hvorvidt er I i Skoven, har I begyndt at fælde? Nå, jeg vil slutte og vær nu rigtig hjertelig hilset fra Eders Thyge.

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)