9. januar 1916 – Hilfskreuzer Marie forlader Wilhelmshaven

Hjælpekrydseren Marie med forsyninger til de tyske tropper i Østafrika forlader Wilhelmshaven under navnet “Ajax” og med det svensk flag vajende fra hækken. I Nordsøen skifter skibet identitet, og bliver til den danske damper “Nordamerika”. Skibet er indrettet med nordiske billeder, et nordisk sproget bibliotek og endda puder med de nordiske landes farver. Besætningens private ejendele gennemgås, og alt der har forbindelse til Tyskland ryger overbord. At besætningen egentlig er tysk vidner nu kun deres tatoveringer med tyske skibsnavne, ordsprog, ørne og flag.

Besætningen var sammensat af folk fra Nordslesvig (se navnelisten her) og en af dem var Nis Jacobsen fra Anslet ved Haderslev. I sin bog Under Dannebrog til Tysk Østafrika og Indien beskriver han afsejling:

Søndag den 9. Januar gik vi saa ud fra Rheden ved Wilhelmshaven ved Middagstid i roligt Vejr med dejligt Solskin. Vi gik under svensk Flag og som “Thor” [Kardel hævder navnet var Ajax /red.] fra Gefre. Foran os gik en Torpedobaad, der skulde føre os gennem Minefelterne. Om Natten blev det Storm og meget daarligt Vejr.

Vi gik op med Jyllands og Norges Vestkyst, dog for lang ude til, at vi nogen Sinde kunde se Land, skønt jeg ivrigt spejdede derefter.

Vi sejlede først med forseglede Ordre, og et Sted udenfor Norge blev den første Ordre brudt. Den lød paa, at Skibet nu var “Nordamerika” fra København, og Papirerne lød paa, at det tilhørte Dampskibsselskabet “Norden”, at vort Bestemmelsessted var  Reykjavik med Trælast. Vi blev nøje instrueret herom, for at vide god Besked, hvis Skibet skulde blive undersøgt, ligeledes blev vi mindet om, at vi skulde tale Dansk, for at de, der ikke var rigtig stive i Dansk, kunde lære saa meget, at de ikke skulde falde igennem ved en evt. Prøve, naar Skibet blev undersøgt. Saa blev dt svenske Flag strøget og gemt og Dannebrog hejst. Pladerne om Skorstenen taget af, saa den rød-hvide Ring kunde ses, og ligeledes Pladerne, der dækkede Neutralitetstegnene og Navnet kastet over Bord. Søfartsbøger og Skibets Papirer havde vi jo Orden, saa satte vi Kursen mod Vest efter Island. Saa vi en Røgsky, ændrede vi Kursen, saa vi ikke kom for nær om ved et fremmed Skib. Blev vi set af et andet Skib, gav vi vort et andet Udseende.

Knud Lindekjær Rasmussen har lagt en scanning af hele bogen på nettet, den kan ses her.

En tanke om “9. januar 1916 – Hilfskreuzer Marie forlader Wilhelmshaven”

  1. Nis Jacobsen endte under dramatiske omstændigheder på Java. Han kunne ikke umiddelbart komme hjem før i begyndelsen af 1920, hvor han får hyre på ØK’s Selandia.

    Herefter havde han været ufrivllig tysk soldat i 9 år!. Heraf 3 år da han aftjente sin værnepligt 1900-03 og i øvrigt deltog i at få slået boxeropstanden i Kina ned.

    Han fik utrolig mange oplevelser. Modsat de ca. 6.000 andre sønderjyder der deltog i krigen slap han levende fra det.

    Her er et billede af “fætter Nis” (fra Java): http://www.straarupnet.dk/anetavle/showmedia.php?mediaID=971&medialinkID=1899

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *