Siden marts 2021 er der ca. 1 gang pr. uge oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I arkivet på Sønderborg Slot ligger et sang- og nodehæfte på 4 sider med titlen: “Tilbage til Fronten” og undertitlen: “Digt af en soldat, der har været hjemme paa orlov“, der er udgivet i 1917.
Sangen er oprindelig et digt med titlen “Paa orlov”, som en ung mand fik trykt i Hejmdal den 11/09-1917. I Hejmdal var digtet underskrevet med et “N”.
Paa Orlov. Farvel mit Hjem i den stille By, Tak, Far og Mor, for de korte Dage. Nu kalder Pligten mig bort paany, – mon Freden gi´r mig engang tilbage? Hvis nu det sidste Farvel det gjaldt, Da Tak for Alt!
Farvel mit Folk mellem Aa og Fjord, Dit Blod endnu i min Aare rinder. Hvor langt jeg føre omkring opaa Jord, Jeg ved, din Lige jeg aldrig finder. Engang jeg freder din gamle Gaard, hvis jeg det naar.
Farvel mit Als, som jeg har saa kær, Mit Fødeland med de fagre Bøge! Tit vil min Take paa lønlig Færd Fra fjerne Lande din Kyst opsøge Og aande Markens og Skovens Fred Ved Bæltets Bred.
Mens bort jeg kaldes herfra igen, Helt ret jeg kender, hvad jeg forlader: Min Brud, som blev mig en fuldtro Ven, Min Bror og Søster, min Mor og Fader. Jeg savner eder ved Vejens Skel, – Farvel, Farvel! N.
Digtet er skrevet af Jacob Nielsen (1890-1959), der var født i Mjels, Oksbøl sogn. Han blev efter krigen en anerkendt matematiker og professor i Breslau og København.
Den 13/12-1917 blev digtet også trykt i den amerikanske avis “Den Danske Pioneer” under titlen “Igen til Fronten!“.
Her blev digtet set af Max Springer, der satte musik til digtet. Siden blev et dansk nodehæfte med kun denne sang udgivet.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I arkivet på Sønderborg Slot ligger mange hæfter med håndskrevne og senere trykte opskrifter fra 1800-tallet til 1950´erne.
Herunder også et hæfte fra ca. 1918, der har tilhørt Christine Bendixen fra Guderup, Egen sogn. Hæftet er på 128 sider og er tæt beskrevet med opskrifter på diverse middagsretter, desserter og kager.
Herunder også opskrifter på Kriegsbrot, Pfeffernüsse og Kriegskuchen:
Kriegsbrot. 2 # Mehl 1 # Kuchensyrup 3/4 # Zucker ½ Litter Milch sowie etwas Kanel, ½ Theelöffelvoll gestossenen Nelken, werden kalt gut durchgerührt, zuletzt gibt man einen gehäuflter Theelöffel Natron welcher welcher in heissem Wasser gut durchgerührt ist hinzu und rührt alles nochmals tüchtig. Dann kann es kalt stehen bis zum Morgen wo man dann noch ½ # Mehl dazu rührt. Man gibt es dann in einen etwas ausgestrichenen Form.
Pfeffernüsse. 1 # Butter 1# Zucker 2 # Mehl 2 Eier einige grob geschnittenen Mandeln etwas Kardemom, Hirschhornsalz wie ein Stüss gross.
Kriegskuchen. ½ # Sirup 1/4 # Zucker, 1 # Mehl 1 Parket Backpulver, reichlich 1/4 Litter Milch 1-2 Theelöffel Annis. Zubereitung: Der Sirup wird mit einen Teil der Milch verrührt, dann das Zucker, das der mit dem Backpulver gemischte im gesiebte Mehl. Nun wird der Rest der Milch hinzu gefügt. Der fertige Teig wird in ein Springform gefüllt und eine Stunde gebacken.
I ovenstående afskrifter er tegnet # benyttet for pund. Der er i opskrifterne ikke angivet grader og bagetider.
Amor som konditor.
Et andet sted i arkivet ligger et postkort med denne opskrift på “Kriegs-Pudding“, der er underskrevet af Amor, conditor.
På bagsiden står: “Stochelburg hat mir die Karte gebracht, konnte bischen darüber lachen“.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I arkivet på Sønderborg Slot ligger dette tyske mindeblad for løjtnant Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet sogn. Mindebladet blev efter hans død sendt til forældre, ligesom nogle af hans personlige ejendele.
Heinrich Palmus´ mor overdrog i 1938 blandt andet uniformsdele, et tornyster, Palmus´ jernkors af 2 klasse, lommelygte, personligt kompas og ur til museet på Sønderborg Slot.
Mindebladet er fortrykt, mens data på den faldne er skrevet med håndskrift.
Bladet måler 51,5 cm. i højden og 39,7 cm. i bredden, hvoraf der er en hvid kant på ca. 5 cm. bredde hele vejen rundt.
Øverst et bredt bånd med tekst/bibelvers: “Wir sollen auch unser Leben / für die Brüder lassen / 1. Joh. 3,16“.
Herunder en tegning af en engel, der holder en gren af egeblade i hånden. Hun bøjer sig over en falden soldat, der ligger på græs. I baggrunden ses grene med store torne. Farverne er falmede og ses nu som pastelfarver. Øvrige mindeblade af samme type på Sønderborg Slot har kraftigere farver.
Nederst ses et felt omkranset af laurbærblade og bær. Heri et jernkors. Teksten lyder: “Zum Gedächtnis des Leutnants d. R. und Kompagnieführer im Res. Inf. Rgt. 91 Heinrich Palmus / Er starb fürs Vaterland / am 1. Juli 1916. Underskrift / Wilhelm R“. Under kransen er trykt: E. Doepler. d. j.
Kompas med etui. Kompasset har tilhørt Heinrich Palmus, der deltog i 1. Verdenskrig 1914-1918 som løjtnant og kompagnifører ved Reserve-Infanterie-Regiment nr. 91. Han falder den 1. juli 1916 ved Gormmecourt (nær Arras). Indvendigt i låget står Palmus Lt. d. Res. Kompasset er forsynet med flettet lædersnor.
Uret som Heinrich Palmus bar da han faldt.
Stållommeur indsat i læder-etui med rem, så det kunne fungere som armbåndsur.
I toppen af uret ses en ring omkring en riflet optræk-skrue.
På hver side heraf sidder små tapper. Under det krumme glas er en hvid emaljeret skive med arabertal. Ved tallene ses runde pletter af fosforescerende stof. Viserne er formet som rammer, der har indeholdt og endnu viser spor af samme stof. En tredje spinkel kobberviser peger på tidspunktet, hvor uret skal vække. Nederst over 6-tallet en skive med talkrans 10-20- osv. med sekundviser.
Læderetuiet/-remmen, der er samlet af tre dele og repareret med grove sting, lukker sig om og fastholder lommeuret. En åbning giver indkik til urskiven. Indvendigt i bunden er indstemplet 54. Sandsynligvis er remmen masseproduceret. På bagsiden er indridset PALMUS.
Når bagsiden af uret åbnes ses det forkromede urværk stemplet med en 8-takket stjerne med ”J” omskrevet af ”UNGHANS”. Desuden ”7 Steine”.
Her er flere indstillingsskruer og mulighed for at vælge “Nach/Vor” og “Weckt/Stille”. Indvendigt i låget er stemplet 0791653 og indridset ejerens navn: Palmus.
Armbåndsuret blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede, men blev anset som værende feminint og vandt derfor ikke frem. Det var ikke før 1. Verdenskrig, at armbåndsuret for alvor kom i brug. Soldaterne fandt hurtigt ud af, at det var en del lettere, når man var i krig, lige at tage et hurtigt kig på håndleddet end at stå og fumle med et lommeur. Og da det, som krigen skred frem, blev nødvendigt i forbindelse med store offensiver, at operationerne var fuldstændigt synkroniserede, fik soldaterne udleveret armbåndsure af hæren. Efter krigen fik soldaterne lov at beholde disse ure og dermed gøre det populært.
Af en eller anden grund valgte Palmus at bruge sit eget lommeur med selvlysende visere og tal og vækkefunktion i felten.
Som saa mange andre af Kirkeklokkerne i Sønderborg Amt, maatte ogsaa Notmark Kirkes gamle Klokke tages ned, for at omsmeltes til Krigsmateriel. Man var af den Mening, at dens Malm allerede for lang Tid siden var omdannet til Granater og havde spredt Død og Forfærdelse over mange Soldater, da Pastor Jensen fik Meddelelse fra Museumsinspektør Raben, at Klokken stod velbeholden paa Sønderborg Slot og at den stod til Menighedens Raadighed. Klokken var ved en Forseelse bleven liggende i et Købmand P. Korff tilhørende Skur ved Statsbanegaarden. Ingen vidste, hvor den hørte hjemme, før Raben saa og genkendte den.
Klokken har for Notmark Sogn historisk Værdi. Den bærer Præsten Georg Cruckows Navn og blev støbt 1652 af Baltzer Melchior i Flensborg, der var en meget betydelig Klokkestøber. Bl.a. har han støbt en Klokke i Slesvigs Domkirke, i Møgeltønder, St. Nicolaj Kirke i Flensborg, i Aastrup, Tønder, Ensted, Nybøl og Gelting. Mange af hans Klokker er nu desværre bleven taget ned og støbt om til Granater, kun faa af dem har haft den Skæbne, som Notmark Klokke, at blive glemt.
Klokken vil i Dag blive afhentet paa Sønderborg Slot og vil endnu inden Jul blive ophængt paa sin oprindelige Plads i Taarnet. Notmark Kirkes Menighed vil være glad og taknemmelig, naar Klokken til Jul lader sin kendte Røst lyde ud over Sognet.
Siden marts 2021 er der ca. 1 gang pr. uge oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Under 1. verdenskrig var der mangel på metal og der blev derfor indsamlet forskellige metaller fra f.eks. smykker, kirkeklokker, gryder og lignende. Men også metal og særligt kobber fra pyntelister fra vinduer, tagrender og lynafledere fra både offentlige og private bygninger, blev indsamlet.
I arkiverne på Sønderborg Slot findes en del forordninger og bekendtgørelser fra 1. verdenskrig, herunder følgende bekendtgørelse fra oktober 1917 ang. indsamling og prissætning af de indsamlede metaller:
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I 2019 indkom en telegrafnøgle og en bog til Sønderborg Slot fra efterkommerne. Det er en bog, der alene ved sin størrelse gør indtryk, men også er interessant læsning.
Telegrafnøglen blev under 1. verdenskrig benyttet af Pieter Ludwig Julius de Vos (1881-1936), der var født i Aabenraa og siden bosat i København. Han blev indkaldt i april 1915 og var telegrafist. Han var i alt soldat i 40 måneder, herunder i Rusland, Ungarn, Rumænien (fra efterår 1916), Belgien og Frankrig.
Bogen er et unikat, der er maskinskrevet i København på baggrund af daglige notitser og breve fra 1. verdenskrig. Bogen er derudover fyldt med originale dokumenter, kort, tegninger, avisudklip og fotos, samt Pieter de Vos´ erindringer fra krigen.
Bogen er meget tung og er indbundet i læder fra en vest, som engelske soldater havde over deres frakker. På forsiden ses det tyske bæltespænde med teksten “Gott mit uns”. Ryg og hjørner er beklædt med læder fra Pieter de Vos´ ridebukser.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Under 1. verdenskrig var der som bekendt varemangel og dermed rationering på flere varer. Herunder ses et udsnit af rationeringskort fra 1917 og 1918, som findes på Sønderborg Slot.
I arkiverne på Sønderborg Slot findes desuden en del forordninger og bekendtgørelser fra 1. verdenskrig, herunder følgende bekendtgørelse af 8. december 1916 ang. kagebagning til julen.
Afskrift:
Kuchenbäckerei zur Weihnachtszeit
Wie im vergangenen Jahre wird auch diesmal das durch die
Verordnung des Kreisauschusses vom 8. August 1916 ausgesprochene Verbot der Herstellung von Kuchen aus Weizenmehl im Hause vom 10.-31. December 1916 ausser Kraft gesetzt.
Gleichzeitig werden neben den regelmässigen Brot-, Mehl und Zuckerrationen zur Herstellung von Weihnachtskuchen fur den Kopf der Bevölkerung einmalig ½ Pfund Weizenmehl und ½ Pfund Zucker aus den Reserven des Kreises bereitgestellt.
Die Verabfolgung des Mehles und Zuckers geschieht durch be- sondere Bezugkarten, welche von den Gemeindevorständen auf Antrag ausgegeben werden und nur gültig sind, wenn sie den Namen der Gemeinde (Druck, Stempel oder Siegel) tragen. Zeit und Ort der Ausgabe der Bezugskarten bestimmen die
Gemeindevorstände. Die Mehlverkäufer müssen die Bezugskarten für Mehl sorgfältig aufbewahren und mit den Abschnitten der Brotkarte beim Gemeindevorstand abliefern.
Die Gemeindebehörden ersuche ich um ortsübliche Bekanntmachung.
Sonderburg, den 8. Dezember 1916. Der Vorsitzende des Kreisausschusses. Schönberg.
Königlicher Landrat.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Går du ind for hjemmelavede julegaver, så er her en ide: Et spil Skraf-nees eller Skrabnæse.
Spillet består af små håndlavede modeller af dagligdags genstande, som f.eks. en sav, le, kølle, kagerulle, tidseljern, åg, skovl, spade og økse, der er sirligt udskåret i træ. Desuden en terning og et hjælperedskab med metalkrog. De fleste dele er forsynet med et tal, der angiver antallet af point.
Spilleregler:
Samlingen er dele til et Skrabnæse-spil.
Spillet er et behændighedsspil for 2-4 deltagere. På bordet lægges en bunke pinde, udskåret i ben eller træ, i form af typiske landbrugs- og/eller håndværksredskaber i ministørrelse. Dem skal spillerne fjerne enkeltvis, men uden at andre pinde kommer til at bevæge sig den mindste smule. Sker det, går initiativet over til modspilleren.
Og ender det med, at man taber ved at få færrest point – ja, så bliver man under almindelig latter skrabet på sin næse med den pind, der ligner en rive eller med saven.
Et lignende spil er Mikado, der dog spilles med lige træpinde med farvekoder for pointgivningen.
I samlingerne på Sønderborg Slot findes flere af disse skrabnæse-spil, hvor antallet af (bevarede) dele varierer fra 13 til 32. I nogle spil findes f.eks. også små trillebøre, spande, gafler og mange andre hverdagsgenstande.
Dette særlige spil er fremstillet af én af de mest kendte sønderjyske krigsdeltagere, nemlig Kresten Andresen (1890-1916), der bl.a. er kendt på grund af bogen “Krestens Breve“, der udkom første gang i 1919. Senere er brevene også benyttet og udkommet i andre bøger, senest i 2012.
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har fået spillet og Kresten Andresens originale breve, dagbøger, tegninger og akvareller overdraget fra familien.
Siden marts 2021 er der ca. 1 gang pr. uge oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Mindeblad for slaget ved “Goldowitschi an der Schtschara” på Østfronten den 26. oktober 1916, hvor Landwehr-Infanterie-Regiment 57, 2 Bataillon, deltog og senere blev rosende omtalt.
Mindebladet måler 48,5 x 38 cm. og findes på arkivet på Sønderborg Slot. Det er indkommet til museet fra Tønder-egnen, men desværre uden supplerende oplysninger og det er derfor ikke kendt, hvem der har modtaget det i 1916.
I en Tid, hvor Millionerne ruller i utalte Summer i Verdensomsætningen kan det være pudsigt at lægge Mærke til, at man ogsaa i det internationale Samkvem forstaar at regne med smaa Summer. Det hele er en ubetydelig Afvikling fra Krigsfangelejren i Feltham, men det er morsomt at bemærke, hvilket Maskineri der skal sættes i Gang for at faa disse Ubetydeligheder ud af Verden.
Ved Nedlæggelsen af Felthamlejren ved London, hvor de danske Sønderjyder som bekendt var internerede under Krigen, har man gennem Protokollerne fundet ud af, at den Del Fanger havde smaa Summer tilgode, ialt ca. 43 Kroner og omtrent 250 Mark. Det udgør jo tilsammen den ikke særlig imponerende Sum af omkring 51 Kr. Den mindste af Summerne var paa 2 Mark og 45 Pg. altsaa efter Dagskursen 6-7 Øre.
Men – never mind – hver Mand sin Ret siger det store Empire. Lejrkommandanten i Feltham giver Indberetning til Krigsdepartementet, om at “prisoner of War” det og det endnu har tilde – 2 Mrk og 45 Pg. osv. hele Rækken ned – 43 Kr. og 250 Mark – Beløbet nøjagtigt omregnet til Soverein´s og tilstillet Krigsministeriet. Beløbet og Skrivelsen gaar videre til Udenrigsministeriet og derfra til den danske Gesandt i London.
Med næste Kurerpost er det i København, og vort eget Udenrigsministerium faar travlt med at oversætte og omregne i dansk Mønt. Skrivemaskinerne klaprer, og der vandre nogle Folieark til Statsministeriet og derfra til det sønderjydske Stiftamt og endelig til de fire Købstæders Politistationer. Sidste Akt er Ordenspolitiets Jagt efter de Mennesker, der skal have udbetalt 2 og 5 og 10 Mark. Saa er Kredsløbet til Ende.
– Dette passeret i det Herrens Aar 1921. Paa Kontoen for Verdenskrigens Efterslæt staar ikke blot Krigsgældens Milliarder, men ogsaa – de 7 Øre! –
Den 30. november 2021 blev de første spadestik taget i forbindelse med etablering af det lys, der fremover skal oplyse Sønderborg Slot ca. 2 måneder i løbet af året, nemlig i vinterferien, efterårsferien, december måned og 8 andre dage i løbet af året.
Det har længe været et ønske i byen og vejen dertil har været lang.
Læs evt. mere i denne artikel på JydskeVestkysten.
Der har også tidligere været lys på Sønderborg Slot.
I museets billedarkiv findes bl.a. dette fotografi fra 1935. Det er taget fra Sønder Havnegade og til venstre i billedet ses en del af Toldboden, der blev taget i brug i 1926 og nedrevet i 1975.
Hvad er forbindelsen mellem billedet og 1. verdenskrig?
Det fremgår af registreringen af billedet:
“Sønderborg Slot, hvor Civilfangerne var internerede i 1914. Billedet er taget i Projektørbelysning i Lysningen for julen 1935 af Museumsdirektør C. Lund, Haderslev“.
Hvis man søger på ordet “civilfange” i Museum Sønderjyllands Mediearkiv på arkiv.dk finder man 102 fotos af personer, der var civilfanger i 1914.
Siden marts 2021 er der ca. 1 gang pr. uge oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
Tak for de mange kommentarer og supplerende oplysninger, der er tilføjet i weekenden – og alle de andre dage.
Det er en fornøjelse at se den interesse, der fortsat er for siden, samt den aktivitet og hjælpsomhed, der er mellem sidens læsere.
På grund af travlhed blandt de frivillige og undertegnede er og bliver jeres kommentarer ikke altid besvaret enkeltvis.
Men kommentarerne bliver stående under hver personside og vil blive indarbejdet i personsiden efterhånden som de frivillige når dertil.
Pt. arbejder de frivillige med at færdiggøre igangværende del-projekter i forbindelse med krigsdeltagere, der endnu ikke har fået en personside.
Der er 3 frivillige, der arbejder direkte på websitet med personsider, mens der er mellem 5-10 aktive frivillige, der arbejder med at transskribere kilder, gennemgå supplerende kilder af meget forskellig art og med at finde oplysninger om krigsdeltagere, der siden bliver til personsider. Se evt. siden “Om” for at se, hvem der er frivillig.
Vær opmærksom på at længere supplerende oplysninger og personskemaer – f.eks. om krigsdeltagere, hvortil der pt. ikke er oprettet personsider – kan indsendes via mail. Se siden “Indsend oplysninger“.
Siden marts 2021 er der ca. 1 gang pr. uge oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
Det er i dag 103 år siden våbenstilstanden,
der afsluttede 1. verdenskrig.
I den anledning er Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot´s liste over faldne og savnede krigsdeltagere 1914-1918 (1921) med tilknytning til Sønderjylland blevet opdateret og udgives i dag på ny.
Den sidst offentliggjorte liste udsendtes i april 2020.
Siden er flere navne kommet til efterhånden som flere kilder er gennemgået, ligesom det er lykkedes at identificere nogle dubletter og ikke mindst tilføje mange supplerende oplysninger til de faldne.
Listen kan således offentliggøres i en ny version med 6665 navne pr. 10. november 2021.
Denne 11. udgave er som tidligere tilgængelig som pdf-filer, der er sorteret på 6 forskellige måder, nemlig: alfabetisk, efter fødesogn, efter bopælssogn, efter dødsdato, efter dødssted samt efter militærenhed i nummerorden.
Listen kan fremover findes på siden ”Liste over faldne 1914-1918”, hvor der også er en læsevejledning og forklaring til de i listen benyttede forkortelser.
Spørgsmål, tilføjelser, rettelser og supplerende oplysninger til den opdaterede liste skal sendes til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail.
Siden marts 2021 er der ca. 1 gang pr. uge oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
Siden marts 2021 er der ca. 1 gang pr. uge oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
Fra marts 2021 vil der ca. 1 gang pr. uge blive oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
Dansk Undervisning. I Gaar begyndte den danske Skoleundervisning i Sæd, idet Lærer Skræddergaard af Amtsskoledirektionen midlertidig er bemyndiget til at undervise Børnene fra de Hjem, som matte ønske det, paa Dansk. Den danske Undervisning, der ikke medfører nogen som helst Begrænsning for den tyske, var den første Dag besøgt af 8 Børn, et Antal, der sikkert hurtigt vil vokse.
Den sidste danske Lærer i Sæd blev af Tyskerne forflyttet til Ballum i Sommeren 1864, hvorefter der blev ansat en tysk Lærer, som udelukkende benyttede sig af det tyske Sprog i Skolen; men da mange af Børnene ikke forstod Tysk, maatte en Pige, som havde gaaet i tysk Skole i Flensborg, oversætte det paa Dansk for de andre Børn. Efter 1864 udvandrede mange danske Familier; men det danske Folkesprog holdt sig gennem Aarene.
Fra marts 2021 vil der ca. 1 gang pr. uge blive oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
Fra marts 2021 vil der ca. 1 gang pr. uge blive oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
Fra marts 2021 vil der ca. 1 gang pr. uge blive oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
Fra marts 2021 vil der ca. 1 gang pr. uge blive oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
Fra marts 2021 vil der ca. 1 gang pr. uge blive oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
Fra marts 2021 vil der ca. 1 gang pr. uge blive oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
Fra marts 2021 vil der ca. 1 gang pr. uge blive oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
Dannebrog ved det danske Aarsmøde sydfor Grænsen.
”Fl. Av.” meddeler:
Vi erfarer fra paalidelig Kilde, at Politimyndighederne har tilladt Den slesvigske Forening paa Søndag den 11. September 1921 paa Markpladsen at hejse det danske Flag. Men samtidig er af forstaaelige Grunde det Ønske blevet udtalt at undlade af flage i Gaderne og paa Husene.
Enhver sit. Anton Holm, Søn af Thæsten Holm i Vojens har fra det franske Krigsministerium faaet udbetalt 4 Franc 30 Centimes. Det er iflg. ”Dv.” et Tilgodehavende fra den Tid, han var Krigsfange i Frankrig.
Børneforsorgen i Sønderjylland. Overværgeraadets Formand Overretsassessor Brun udtaler sig.
Overværgeraadets Formand Overretsassessor Brun har overfor vor Korrespondent i København udtalt sig paa følgende Maade angaaende Spørgsmaalet om Børneforsorgen i de sønderjydske Landsdele:
“Jeg anser det ikke for ganske berettiget, udtaler Assessor Brun, ar klage over de Forhold, hvorunder Børneforsorgen foretages i de sønderjydske Landsdele. Børnehjemsforholdene er gennemgaaende ret gode. Der findes saaledes Børnehjem i Erlev, Toftlund, Arnum, Rønshoved og to Hjem paa Als, og i næste Maaned vil der blive aabnet endnu et Pigehjem ved Genner Strand saaledes at der til den Tid vil findes ialt 7 Børnehjem i Sønderjylland. Paa disse Børnehjem kan dels helt spæde og dels lidt større Børn finde Optagelse, og Hjemmene er alle overordentligt gode. Derimod er det rigtigt at man i Sønderjylland endnu mangler et Optagelseshjem for større Pigebørn og Drenge, altsaa et Iagttagelseshjem.
Der har været Planer fremme om at oprette et saadant Iagttagelseshjem i Forbindelse med et af de bestaaende Børnehjem, men jeg har gjort Modstand herimod, idet jeg mener at en saadan Kombination hvor man ofte faar meget vanskelige Børn ind i Iatgtagelseshjemmet, vil skabe Vanskeligheder ved Arbejdet med Børnehjemmet. Imidlertid mener jeg, at Forholdene i Sønderjylland er gennemgaaende gode, og den Lethed hvormed man kan finde gode private Plejehjem bekræfter ogsaa dette. Det skyldes naturligvis i ikke ringe Grad det rimelige Forhold der findes mellem Landbefolkningens og Bybefolkningens Størrelse, idet de Børn, der skal sættes i Pleje jo desværre som Regel kommer fra Byerne, og Plejehjemmene findes paa Landet, og Landbefolkningens numeriske Overvægt er saa stor, at der her kan findes et stort Antal Plejehjem.
I det hele taget har det glædet mig at se Sønderjydernes Ønske om at klare disse Forhold selv. De vil helst selv anbringe deres Børn, og det er jo altid det heldigste. Med Hensyn til Oprettelsen af ny Hjem i Sønderjylland – og jeg indrømmer som nævnt, at et Iagttagelseshjem vilde være ønskeligt – er vi en Smule betænkelige. Som jeg tidligere har haft Lejlighed til at udtale offentligt, er der i Øjeblikket gennemgaaende gode Pladsforhold på Børnehjemmene i Kongeriget. Der er langt fra fuldt besat med Undtagelse af en enkelt Gruppe Hjem, og vi er derfor noget betænkelige ved at fremskynde Opførelsen af ny Hjem, før der virkelig bliver Brug derfor og det mener jeg altsaa ikke, at der er i Sønderjylland.