13. februar 1920. Forslag om forbud mod flag og farver.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. Februar: Klokken 10 hos Bruce. Overrækker vort Forslag om Forbud mod Flag, Farver og offentlige Demonstrationer i Dagene omkring Afstemningen. Man nægter, at Kundgørelsen om de to Urner skulde være udstedt for Balancens Skyld i Anledning af Dr.Læs videre

DKsyds programserie Adskilt – Genforenet – Efterladt – Afsnit 3

DKSYD har produceret en serie om Sønderjyllands historie i anledning af 100-året for Genforeningen.

DKSYD skriver om programmet:

Efter nederlaget i 1864 mister Danmark hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg – og landegrænsen flyttes op til Kongeåen. Men i Nordslesvig er der et flertal af dansksindede, som fortsætter kampen for danskheden og går dermed imod den fortyskning af samfundet, som bliver iværksat fra tysk side.Læs videre

12. februar 1920. Peter Majland forlader Sønderjylland igen

Peter Julius Majland var født i 1867 i Åbenrå, men flyttede i 1885 med forældrene til Kolding, bl.a. for at undgå tysk krigstjeneste. Men han var stemmeberettiget og tog i februar 1920 til Sønderjylland for at stemme.

Næste morgen slog afskedens time, og jeg takkede min gæstfri vært og værtinde for den hjertelige og i alle måder gode behand­ling, de havde ladet mig blive til del.Læs videre

12. februar 1920. “Der var alt for få gendarmer, kun nogle få mænd, som intet kunne stille op over for tusinder af mennesker”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

I et brev dateret 12. februar skrev Daniel Bruun om en episode, der indtraf på ”Flensburger Hof”:

”I går var jeg atter på en sviptur til Sønderborg angående nogle tyske demonstrationer mod de franske soldater, som havde vagt på banegården.… Læs videre

12. februar 1920. Tyske flag samles ind til Flensborg.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

12. Februar: Køster gør Undskyldning hos Kommissionen. — Afstemningen er udsat til 14. Marts. — Udmærkede Møder paa Før, i Øvenum og Vyk. Advokat Andersen og P.Læs videre

11. februar 1920. Franske og engelske flag bliver ombyttet med tyske og slesvig-holstenske.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

11. Februar: Udtaler telefonisk min Forundring over Kommissionens offentlige Kundgørelse om, at den har afslaaet en dansk Anmodning om at opstille to Urner ved Folkeafstemningen (for de hjemmehørende og de stemmeberettigede udefra).Læs videre

11. februar 1920. Dagen derpå: “Nu skulle de danske i Sønderjylland være gode mod tyskerne og ikke betale ondt med ondt”

Peter Julius Majland var født i 1867 i Åbenrå, men flyttede i 1885 med forældrene til Kolding, bl.a. for at undgå tysk krigstjeneste. Men han var stemmeberettiget og tog i februar 1920 til Sønderjylland for at stemme.

Da jeg næste morgen stod op og så ud ad vinduet, var det et smukt vejr. Der skulle være gudstjeneste i kirken kl 10 1/2.Læs videre

10. februar 1920. Efter afstemningen i Tønder: Alt er roligt

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 10. februar (afstemningsdagen) indeholder dagbogen følgende:

„Indtil kl. 2 om natten hørte man musik fra byen. Da kom de sidste gæster med toget. Blev vækket kl. 7. Det var en orkan og øsende regnvejr.Læs videre

10. februar 1920. Afstemningsfesten om aftenen i Haderslev

Den nyligt indsatte danske borgmester i Haderslev har berettet følgende om aftenens afstemningsfest.

Kl. 8 om Aftenen samledes Værter og Gæster i alle Byens offentlige danske Lokaler, som hurtigt blev fyldte.

Man ventede  under en Uendelighed af varmhjertede Taler og Sange i spændende Timer paa det endelige Opgør.

Fuldtonende og kraftigt som aldrig tilforn lød Carl Plougs kendte Vers fra oplyste Sale ud i den mørke Aften:

Kling da, Nordens Toner, over Vangen!… Læs videre

10. februar 1920. En gammel mands historie rører alle ved afstemningsfest

Nicolai Svendsen genfortæller en historie fra en afstemningsfest i et sogn, han ikke præciserer nærmere, end at det ligger syd for Skærbæk. Det kan være flere sogne.

I et Sogn mod Syd sad ved Festen blandt de Hjemvendte en Gubbe nær Støvets Aar og fortalte stilfærdigt og uden al Sentimentalitet med den naturlige Evne, som ofte er en jævn Mand givet, sit Livs Eventyr saa gribende, at alle Tilhøreres Sind var underligt betagne deraf.… Læs videre

10. februar 1920. Overraskelse: Kneben dansk sejr i Burkal Sogn

Lærer Andreas Bach var allerede begyndt danskundervisning i Rens inden afstemningen.Han har berettet om afstemningen i det meget tysksindede Burkal Sogn.

Og saa oprandt da endelig den store Dag med Regn og Slud og Blæst, der herude paa det flade Land sled stærkt paa de nye Flag.

I de sidste Ugers Travlhed havde der ikke været Tid til at tænke paa Resultatet af Afstemningen, men nu da det forberedende Arbejde var gjort, meldte Situationens Alvor og en stille Ængstelse sig igen hos mange.… Læs videre

10. februar 1920. Afstemningsdagen forløber roligt i Haderslev

Den nyligt indsatte borgmester Nicolai Svendsen berettet om afstemningsdagen i Haderslev og omliggende kommuner.

Den 10. Februar oprandt med Regn og Rusk og stærk Blæst.

Da ved Ottetiden om Morgenen de Tusinder og atter Tusinder blottede deres Hoved, mens Dannebrog for første Gang officielt gik til Vejrs overalt i Land og By, var det endnu nogenlunde Opholdsvejr.… Læs videre

10. februar 1920. Ernst Christiansen i bil smykket med Dannebrog.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

10. Februar: l Storm og Regn med Avtomobil, smykket med Danebrog, til Aabenraa og Sønderborg. Hjem 7 1/4. Skiftet det vaade Tøj, til Logehuset, derefter »Sanssouci« og til sidst til Borgerforeningen, alle Vegne fuldt, med festlige Kaffeborde.Læs videre

10. februar 1920. Afstemning i Traasbøl med dans til den lyse morgen

Fra Helene Pedersen, Taastrup, har vi modtaget følgende Beretning om Afstemningen i 1920, som hendes mor Christine Jensen, Traasbøl, selv har nedskrevet i sit stilehæfte den 24. Februar 1920, mens hun var paa Sorø Højskole i Vinteren 1919-20. Helene Pedersen har valgt at følge sin Mors Retskrivning og Sætningsbygning.

Tirsdag, den 10. Februar, Afstemningsdagen, oprandt med Regnvejr, der aldeles ødelagde de smukke Æresporte, der rundt omkring i Byen var rejst til Ære for Gæsterne.Læs videre

10. februar 1920: Kirkeklokkerne slog revner

Johannes Christensen fra Visby fortæller om afstemningsdagen i 1. zone:

“Det blev en stor Festdag i alle Måder den 10. Februar 1920, med de mange tilrejsende der kom langt omkring fra, for at være med og stemme Sønderjylland hjem. De mange festlige Plakater, Kirkeklokkerne der slog revner, fordi Glæden lagde tor megen Kraft i Hammerslagene, da der skulde kimes, den store Fest i Forsamlingshuset.… Læs videre

10. februar 1920. “Flaget smældede og mine tanker var mange.”

Over hele Nordslesvig gik Dannebrog til tops på afstemningsdagen præcis kl. 08:00. Frederik Wilkens fra Agerskov skrev senere om de følelser, der fyldte ham.

”Det er noget stort for os mennesker at opleve, at nå et længe ventet mål, og så var det da ikke så underligt, at afstemningsdagen den 10. februar 1920 blev en af de store dage, som man aldrig glemmer, for da nåede vi jo det tidspunkt, da vi fik lov at stemme os tilbage til Danmark efter at have levet under tyskernes herredømme i 56 år, der så endte med den forfærdelige verdenskrig.… Læs videre

10. februar 1920. “Det var noget, man græd af glæde over!” Afstemningsdagen i Avnbøl

HjulmagerJørgen Petersen, Avnbøl, havde sluttet sig til Flensborg-gruppen. Han I sine erindringer fortæller han om sine oplevelser under afstemningskampen.

Den 10. februar 1920 oprandt så afstemningsdagen med voldsomme regn og stormbyger fra morgenstunden af. Der var en endnu ikke kendt feststemning over folkets brede lag, børnene iberegnet.

I Avnbøl Kro var der truffet store forberedelser på alle måder for at holde fest for alle.… Læs videre

10. februar 1920. Afstemningsdagen i Skærbæk: “Nu er Frihedens, Hjemfærdens Dag kommen.”

Nicolai Svendsen gengiver i bogen “Tiende Februar” indtryk fra afstemningsdagen i Skærbæk.

I Skærbæk samledes tidlig paa Formiddagen en stor Skare af Byens Mænd og Kvinder sammen med de Tilrejsende for Klokken 8 at overvære det højtidelige Øjeblik, da gamle Postmester Godske Hansen skulde hejse Flaget paa Torvet.

Dr. med. H. Lausten-Thomsen udtalte ved denne Lejlighed:

»Her paa Torvet stod en ‘Januardag for 71 Aar siden Egnens Bønder opstillede med Ryggen mod Timmerefter beseglede de i Brøns deres Troskab med deres Blod.… Læs videre

10. februar 1920. Panik på Rømø! Der er næsten kun tyske stemmesedler!

Nicolai Svendsen gengiver denne beretning fra Rømø, hvor der ved en fejl var alt for få danske stemmesedler.

En Beretning fra Rømø lyder saaledes:

Aftenen før Afstemningen kom Skibet med ca. halvandet Hundrede Rømøboere fra Danmark, der vendte hjem for at stemme dansk.

Ved Ankomsten bragte 25 unge Piger i Øens Nationaldragt Gæsterne en Velkomsthilsen. Smukt lød Sangen fra de mange klare Pigestemmer.… Læs videre

10. februar 1920. “Valgdagen forløb i regn og tåge”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

“Afstemningen i zone 1., den 10. februar fandt sted i storm og regn.

Herom skrev jeg: Valgdagen forløb i regn og tåge, hvad der muligt nok satte en dæmper på gemytterne – ikke til skade for ro og orden.… Læs videre

9. februar 1920. Christine Jensen: “Hvert andet af de hejste Flag var det tyske. Det var en skam for Aabenraa.”

Fra Helene Pedersen, Taastrup, har vi modtaget følgende Beretning om Afstemningen i 1920, som hendes mor Christine Jensen, Traasbøl, selv har nedskrevet i sit stilehæfte den 24. Februar 1920, mens hun var paa Sorø Højskole i Vinteren 1919-20. Helene Pedersen har valgt at følge sin Mors Retskrivning og Sætningsbygning.

9. februar, Henved 1/2 5 skimtedes tydelig Als og Sundeveds Kyster, snart sejlede vi ind i Aabenraa Fjord og hilste med det franske Flag over til ”Marseillaisen”, der her laa for Anker.Læs videre

9. februar 1920. “Spændingen hernede er meget stor og begejstringen på begge sider ikke ringe”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Brev fra den 9. februar:

“I middags kørte jeg til Sønderborg. Vi kørte over pontonbroen, og da vi nåede over, mødte vi tyske og danske processioner med flag og musik.… Læs videre

9. februar 1920. Ønske om udsættelse af afstemningsdagen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. Februar: I Eftermiddags Møde paa »Flensburger Hof« for hele Kommissionen. Begrunder kort Ønsket om Udsættelse af Afstemningsdagen, almindeligt Ønske hos de Danske paa Landet. Dr.Læs videre

9. februar 1920. På cykel til Ribe for at skaffe Dannebrogsflag til Burkal sogn

Lærer Andreas Bach var allerede begyndt danskundervisning i Rens inden afstemningen. Få dage før afstemningsdagen stod det dog klart, at der kun var 10 Dannebrogsflag i hele Burkal Sogn. Andreas Bach tog straks sagen i egen hånd.

Paa et tidligt Tidspunkt af Afstemningsforberedelserne havde Den nordslesvigske Kvindeforening paataget sig at ordne Udleveringen af Dannebrogsflag til Afstemningsdagen til alle danske Hjem.… Læs videre

9. februar 1920. Så sejlede vi afsted for med vor stemmeseddel at tilbageerobre Sønderjylland.

Andreas A. May skriver i sine erindringer:

”I dagene den 8. og 9. februar ankom de tilrejsende stemmeberettigede med tog eller for størstepartens vedkommende med dampskib, og de blev hilst med begejstring af deres sønderjyske landsmænd.

Sammen med tusinder andre sønderjyder, der var bosatte i København eller på Sjælland, rejste jeg den 9. februar 1920 med toget til Korsør for derfra at viderebefordres med “Dronning Maud” til Sønderborg; andre fortsatte med “Kong Hakon” til Aabenraa og Haderslev.Læs videre

9. februar 1920. Togene er fyldt med stemmeberettigede på vej til Sønderjylland

Peter Julius Majland var født i 1867 i Åbenrå, men flyttede i 1885 med forældrene til Kolding, bl.a. for at undgå tysk krigstjeneste. Men han var stemmeberettiget og tog i februar 1920 til Sønderjylland for at stemme.

Næste morgen tidlig, den 9.februar, gjorde jeg mig rede til afrejsen og begav mig til banegården. Jeg skulle med toget 7,33 fra Kolding.Læs videre

Kom til valgaften på Sønderborg Slot den 13. februar – oplev folkeafstemningerne live

Sted: Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, Sønderbro 1, Sønderborg, Riddersalen

Tid: Torsdag den 13. februar kl. 19:30-21:30

Vi omdanner Riddersalen på Sønderborg Slot til et valgstudie. Her kan man genopleve de to folkeafstemninger den 10. februar og den 14. marts 1920 i en moderne form.

I aftenens løb vi resultaterne fra forskellige steder i Sønderjylland rulle ind, og vore lokale eksperter, Merete Bo Thomsen, René Rasmussen og Carsten Porskrog Rasmussen, vil kommentere de enkelte resultater.… Læs videre