Én million sidevisninger på Den store Krig 1914-1918!

Onsdag den 3. august 2016 rundede hjemmesiden www.denstorekrig1914-1918.dk én million sidevisninger (page views). Det vil sige, at hjemmesidens enkeltsider tilsammen er blevet set i alt én million gange.

Strengt taget er det nu nok allerede sket for nogen tid siden. Vi begyndte nemlig først at tælle sidevisninger i slutningen af august 2014 – og hjemmesiden gik on-line allerede i juni.… Læs videre

3. august 1916. Hønsene nægtede at parere ordre!

Hans Andersen, Ny Kronborg, fortæller:

Det var i Sommeren 1916. Vi laa i Ro i en lille fransk By, La Perte. Kompagniet stod opstillet til Parade, og Feldwebelen gik frem og tilbage foran Fronten. Han snoede og drejede sit wilhelmske Overskæg, han rullede med Øjnene, hans uhyre Korpus stønnede og pustede som et Lokomotiv. Barometret stod paa Storm og Uvejr!Læs videre

3. august 1916 – Ribe Stiftstidende: Russisk fange skudt

Skudt russisk krigsfange

I mandags skulde en russisk krigsfange transporteres fra Klovtoft til Aabenraa. I nærheden af skyttehuset i Aabenraa løb han fra soldaten, der ledsagede ham. Han løb ind  i skoven og blev trods gentagne tilraab ikke staaende, men skjulte sig bag træstammerne. Et af soldaten afgivne skud ramte ifølge Hejmdal fangen i hovedet og dræbte ham paa stedet.Læs videre

3. august 1916. Kresten Andresen: “Der er ved at blive roligere her”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der fra slutningen af juli 1916 befandt sig ved Somme.

Den 3. august 1916

Kære forældre!
Jeg har ikke fået skrevet nu i et par dage, thi for det første har der ikke været lejlighed til at give post af, og for det andet har jeg i de to dage måttet ligge fladt i en skyttegrav, for at ikke de engelske flyvere, som altid er på færde, skulde opdage os.

Læs videre

3. august 1916. “Uha! Jeg er såret! Sanitetssoldat ved Somme

Christian Nørgaard, Hammelev, gjorde krigstjeneste som sanitetssoldat.

Vi blev udladet i Velu og marcherede over Møvres til Bapaume, hvor der blev anvist os kvarter i Tillys-Ligny; byen er bekendt fra et slag mellem Napoleon den Første og englænderne såvel som prøjserne.

– Da byen lå under artilleriild, rejste vi forbindsstationen på en »Ferme« uden for Bapaume.Læs videre

2. august 1916. Carl Theodor Thode: Fjendtlig flyver nedskudt

Carl Theodor Thode gjorde krigstjeneste i Infanteriregiment 61. I sommeren 1916 blev han sendt til vestfronten.

Den 2. aug. 1916 blev jeg for tredje gang sendt til fronten –
denne gang til vestfronten, hvor Sommeslaget var i fuld gang.

En lille episode, da vi var på vej til fronten:

Vi var lige marcheret ind i byen Bapaume, da der var en luftkamp
over os.Læs videre

2. august 1916 – De faldne

Brauer, Peter Christian (RIR86/2) – Pozieres, Frankrig.
Hinrichsen, Jürgen Andreas (GIR7/2) – Verdun, Frankrig.
Jensen, Hans Peter (RIR31/1) – Loretto, Frankrig.
Jensen, Hans Peter (RIR31/1) – Martinpuich, Frankrig.
Møller, Jacob Kunstmann (IR84) – Villers, Frankrig.
Nielsen, Jørgen (IR162/7) – Somme, Frankrig.
Schmidt, Claus Marius – Foreaux-Wäldchen, Frankrig.
Aagaard, Lauritz Sørensen (LIR5/9) – Markinenta, Rusland.… Læs videre

2. august 1916. Kvinde strandet i Danmark

Hun kan ikke komme hjem igen

En haandværkers kone i Roager rejste for fire uger siden til Jylland for at deltage i bryllup hos slægtninge; men det har hidtil ikke været muligt at komme hjem igen, af hvilken grund er ukendt.

Fangevogter hjemme

Gaardejer Niels Eskildsen fra Døstrup er kommen hjem og bleven fangevogter over de russiske fanger, der er i arbejde hos landmændene der i byen.Læs videre

1. august 1916. Der er jo altid det med præsten, at han er så tysk. Brev fra Inger til Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, d. 2 august. Onsdag

Min kæreste Jørgen!
I går og i dag har jeg ikke hørt fra dig, men så håber jeg, der er et par breve eller kort til mig i morgen, og hvor det så ville glæde mig, hvis du havde hørt fra os herhjemme.
Læs videre

1. august 1916. Vore officerer er meget unge mænd. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Frankrig d. 1. august 1916

Hjertelig tak for alle dine gode breve. Jeg fik et kort, to breve og så det store med de mange ark.Læs videre

1. august 1916. Verdun: “Minnesk do, æ hæ vel nok væt heldig, di hæ skødt de urrest lej a min lil’finger væk”

Peter Clausen, Lundsgårdsmark, gjorde krigstjeneste ved RIR88, der i juli ankom til Verdun

Så var det morgenen den 1. august. Præcis klokken fire – alle formationer havde fået deres ure stillet – startede angrebet.

Himlen blev rød over det hele, og af hundreder af kanonrør spyedes der ild på de franske stillinger. Også minekasterne, som stod i en lang række bag den tyske skyttegrav, sendte deres 200 punds frugter af sted, og snart var alt indhyllet i røg og støv.Læs videre