11. februar 1915. Fra Hejmdal: Faldne – og stor forskel på priser på heste og grise!

Hejmdal

Dagens nyheder fra Hejmdal.

Fra Fronten.

Faldne.

Klejnsmed Hans Baade, Søn af Lokomotivfører Baade i Tønder er bleven saaret den 20. Januar under Kampen ved Hartmannsweilerkopf i Elsas og er senere død paa Lasaret. Han er ifølge “Tond.Zeitg.” bleven jordfæstet sammen med fire Kammerater den 3. Februar. Hans Baade, der var Frivillig, var 21 Aar gammel.Læs videre

11. februar 1915. LIR84 i vinterslaget ved de Masuriske Søer – fremmarchen fortsætter

Af Allan Otto Wagner

VINTERSLAGET I MASURIEN – 8. Armé fortsætter fremmarchen trods svære vejrbetingelser

Det slesvigske 84. Landwehrs Regiment var en enhed under 34. Landwehr Brigade og 1. Landwehr-Division (tidligere Jakobi), som var en del af den 8. Arme på Østfronten. Det var denne enhed min oldefar Otto Theodor Wagner i efteråret 1914 tiltrådte og var en del af indtil krigens slutning.… Læs videre

10. februar 1915. Dagens nyt fra Hejmdal: Front og hjemmefront

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra fronten.

Faldne.

Efterretningen om, at Nis Nissen, Søn af Vognmand Nissen, Skibbrogade i Haderslev, er falden, er ifølge “S.G.” nu desværre bleven bekræftet. Der er indløben Brev fra Feltwebelen ved det Kompagni, hvorved Nissen stod og ved hvilket han havde gjort Felttoget med siden Krigens Begyndelse. Nissen var eneste Søn.Læs videre

10. februar 1915 – De faldne

Senest ændret den 17. juli 2019 18:11

Beck, Jes Jensen (LIR84/7) – Buddern, Kreis Angerburg, Rusland.
Clausen, Georg (LIR84/5) – Buddern, Kreis Angerburg, Rusland.
Gamborg, Jørgen (LIR84/6) – Buddern, Kreis Angerburg, Rusland.
Hansen, Christian Nikolai (RIR266/5) – Neu Drygallen, Rusland.
Johannsen, Broder Peter (LIR84/5) – Buddern, Kreis Angerburg, Rusland.
Jürgensen, Nis Friedrich (LIR84/5) – Buddern, Kreis Angerburg, Rusland.… Læs videre

10. februar 1915. Danske fædrelandssange i Dresden. Hemming Skov på lazaret

Af Allan Otto Wagner.

176’eren Hemming Skov fra Københoved deltog i krigen som tysk soldat på Østfronten. I januar blev han syg og blev transporteret til Dresden, hvor han ankom den 26. januar.

Jeg kom til Dresden den 26. Januar, blev indlagt paa et Lazaret i Dresden-Neustadt, men den 10. Februar blev jeg flyttet til et Privat-Lazaret, oprettet af Røde Kors.Læs videre

10. februar 1915 – Iver Henningsen: “nu kom turen til os.”

Det tyske offensiv i Østpreussen fortsætter og den 80. Reserve-Division trænger stadig frem mod øst og med den Reserve-Sanitäts-Kompanie Nr. 60 og Iver Henningsen.

“Den 10. videre efter Bialla over Drygallen. Middag på et afbrændt gods. Det var en forrygende snestorm, for os og gevær- og artillerifyr. Vi måtte opholde os i lange timer på chausseen, hverken frem eller tilbage kunne vi komme.Læs videre

9. februar 1915. “Frygtelig granatild.”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 på Vestfronten

Dagbogen

Lassigny den 9. februar 1915

Frygtelig granatild. Løbegraven. En granat huggede ind lige på banedæmningen, rev hele stemmeværket ned, så skinnerne hang frit i luften, og rev desuden et stykke jernbaneskinne på over en halv meter svær og slyngede det tyve meter bort.Læs videre

9. februar 1915 – Iver Henningsen: “… det, man kalder rigtig krig.”

Den 80. Reserve-Division trænger stadig frem i Østpreussen og med den Reserve-Sanitäts-Kompanie Nr. 60 og Iver Henningsen.

“Videre efter de flygtende russere, som efterlader et brændende, rygende spor. Det er den 9. i Kumilsko, hvor vi holdt middag. På gaden var vor spisesal mellem sammenstuvede mennesker, dyr og vogne ved en sammenskudt kirke. Vi kom videre efter Bialla, undervejs kom en cykellist med melding, at de vare blevne anskudt og en såret.Læs videre

8. februar 1915. Johs. Jessen i slaget ved de Masuriske søer

Senest ændret den 2. februar 2016 10:52

Johannes Jessen fra Korup gjorde krigstjeneste i Infanteriregiment 262.

Den 8. om morgenen var der afmarch mod fronten, da vi kom ind i de store skove blev der kommanderet “halt” og vi fik befalet: “mit scharfen patronen laden und sichern”, så vidste vi at det næste skridt gjaldt et menneske.Læs videre

8. februar 1915. Sløret løftes for en hemmelig mission på verdenshavene

Senest ændret den 21. august 2016 20:56

Nis Kock var blandt de dansktalende sønderjyder, der blev udtaget til at være besætning på et handelsfartøj, der skulle bryde den engelske blokade. I begyndelsen af februar var de ankommet til flådestationen i Wilhelmshafen

Nogle Dage efter vor Ankomst fik vi Ordre til at træde an i Gaarden, og en Underofficer førte os gennem Gaderne til et Hotel i Byen.Læs videre

8. februar 1915 – Iver Henningsen: “Alt var demoleret”

Det tyske angreb i Østpreussen fortsætter, men russerne giver sig ikke uden kamp, selvom de trækker sig langsomt tilbage. Det sanitetskompagni, Iver Henningsen tilhører, følger stadig i hælene på de kæmpende tropper.

“Videre gik det den 8. Atter en følgesvend på den foregående. I en stor skov blev gjort holdt. Vi havde ikke langt til vort kvarter, og dog måtte vi opholde os tolv timer i skoven.Læs videre

7. februar 1915. En død zuav i drikkevandet

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 på Vestfronten. “Zuaver” er betegnelsen for franske kolonitropper fra Nordafrika.

Dagbogsnotat

Hulvejen, søndag d. 7/2 1915

Atter i går én død. En granatsplint gennem brystet og død på stedet, hullet var næsten ikke til at se, og såret blødte slet ikke. Han stod vagt ved stenbarrikaden, der ligger ved det sidste hus i Lassigny på vejen til Roie.Læs videre

7 februar 1915. LIR84 i vinterslaget ved de Masuriske søer – offensiven indledes

Af Allan Otto Wagner

VINTERSLAGET I MASURIEN: 8. og 10. arme indleder deres omringningsoffensiv

Det slesvigske 84. Landwehrs Regiment var en enhed under 34. Landwehr Brigade og 1. Landwehr-Division (tidligere Jakobi), som var en del af den 8. Arme på Østfronten. Det var denne enhed min oldefar, Otto Theodor Wagner, i efteråret 1914 tiltrådte og var en del af indtil krigens slutning.… Læs videre

7. februar 1915 – Iver Henningsen “noget næsten overmenneskeligt”

Den tyske offensiv i Østpreussen tager sin begyndelse. Nord og syd for De masuriske Søer støder  tyskerne frem i et forsøg på at omringe og tilintetgøre de russiske enheder, så Østpreussen igen kan komme fuldstændigt på tyske hænder. For Iver Henningsens sanitetkompagni, der befinder sig på den sydlige fløj, betyder det stadig kun fremmarch uden kontakt med fjenden, men de ser de første spor af krigen og russerne kan høres.… Læs videre

6. februar 1915. Beslaglæggelser af korn og brød

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Beslaglagt Hvedebrød

Politiet i Haderslev har i de sidste Dage beslaglagt en Del Hvedebrød, der var sendt til Bagning hos Bagerne, fordi Brødet ikke var blandet med Rugmel efter den af Forbundsraadet udstedte Anordning. Brød af Hvede­mel alene maa hverken bages i Hjem­met eller sendes til Bagerne.Læs videre

5. februar 1915 – Iver Henningsen: “en lang og besværlig march”

Forberedelserne til det store slag i Østpreussen fortsætter. De friske tropper, der få dage for inden er ankommet fra Tyskland rykker frem til deres udgangstillinger. 80. Reserve-Division, som Iver Henningsens sanitetskompagni tilhører, er blevet placeret på den sydlige fløj. Sanitetskompagniet skal dog ikke umiddelbart indsættes i første linje, og rykker derfor ikke frem i front. Fremmarchen i den dybe sne, var dog ikke nemmere af den grund.… Læs videre

4. februar 1915. Faldne, sårede, fangne, jernkorset – og resultatet fra uld-indsamlingen

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Peter Asmussen paa Kliplev Mark modtog for et Par Dage siden det Sørgebudskab, at hans Søn Jørgen var falden i russisk Polen under Kampene i Egnen ved Lowitsch den 24. januar.

Jørgen Asmussen stod ved et Grenader-Regiment i Danzig. Han var 23 Aar gammel og skulde have været hjempermitteret fra Militærtjeneste sidste Efteraar, hvis ikke Krigen var kommen.Læs videre

4. februar 1915. Spark ikke til en blindgænger

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 på Vestfronten

Dagbog

Lassigny den 4. februar 1915

I går traf jeg sammen med Jep Nissen, Dalsgård; han er sammen med få andre danskere kommet til det hamborgske reservereg. 76. De har været forfærdelig hårdt med siden november og har holdt en stilling oppe ved Roie, som uafladelig er bleven stormet.Læs videre

4. februar 1915 – Iver Henningsen ankommer til østfronten

Da kampene på østfronten ved udgangen af 1914 stilnede af og stivnede i skyttegravskrig stod russerne ca. 50 km inde i det dengang tyske Østpreussen. Det var en uacceptabel situation for tyskerne, der derfor i løbet af januar forberedte en offensiv, der ikke kun skulle trænge russerne bort fra tysk territorium, men ved en omringelsesmanøvre helst tilintetgøre de russiske enheder i området.… Læs videre

3. februar 1915. “Halløj, Landsmænd, hvor skal I hen?” Blandt dansktalende søfolk i Wilhelmshafen

Senest ændret den 21. august 2016 20:56

Nis Kock var blandt de dansktalende sønderjyder, der blev udtaget til at være besætning på et handelsfartøj, der skulle bryde den engelske blokade.

Vi havde faaet Ordre til at afgaa til den særlige Tjeneste, og samme Aften rejste vi under Ledsagelse af en Dæks­officer til Wilhelmshafen. Han behandlede os med en særdeles udsøgt Høflighed, hvilket foruroligede mig en Del, thi mine — og sikkert de fleste andres — Erfaringer fra Militærlivet viser, at usædvanlig Høflighed fra Overordnedes Side sjældent betyder noget godt.Læs videre