11. februar 1915. Fra Hejmdal: Faldne – og stor forskel på priser på heste og grise!

Hejmdal

Dagens nyheder fra Hejmdal.

Fra Fronten.

Faldne.

Klejnsmed Hans Baade, Søn af Lokomotivfører Baade i Tønder er bleven saaret den 20. Januar under Kampen ved Hartmannsweilerkopf i Elsas og er senere død paa Lasaret. Han er ifølge “Tond.Zeitg.” bleven jordfæstet sammen med fire Kammerater den 3. Februar. Hans Baade, der var Frivillig, var 21 Aar gammel. En Broder til ham, der ligeledes er Frivillig, er hjemme paa Rekreation.

Peter Petersen, Søn af Blikkenslager Petersen i Sønder Nibøl, der var med som Frivillig, er falden.

Johannes Nielsen, Søn af J.P. Nielsen i Flensborg, der ligeledes var med som Frivillig, er falden den 5. december ved Yserkanalen, kun 18 Aar gammel.

Fra Provinsen.

De høje Hestepriser. Lorenz Lange paa Branderup Mark købte i Fjord en Hest for 825 Mk., i Gaar blev der budt ham 3000 Mk. for den.

Nis Juhl paa Branderup Østermark købte for 12 Aar siden en Hoppe for 350 Mk. og i Gaar solgte han den for 1100 Mk. Hoppen havde et Par Fejl.

Grisehandlen bliver mere og mere eventyrlig. Paa Husum Marked i afvigte Uge solgte en Mand 16 grise for en Rigsmark. Han vilde ikke havde dem med hjem igen. Da han kom hjem, udbrød han til Konen: Gud ske Lov, jeg kom af med dem! Men da han derefter saa Kasserne efter, var der ikke 16, men 17 Grise i dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *