Tag-arkiv: forbud

Bekendtgørelser, Nyheder

4. September 1914. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Skriv en kommentar

Senest ændret den 2. februar 2016 8:37

Nyt fra Hejmdal

Kejser Wilhelm ved Fronten, Berlin, 3. Septbr. (W.B.)

At Kejseren er draget til sine Tropper i Fjendeland vil ikke undgaa at gøre Indtryk baade i Udlandet og Indlandet. Vore tapre Tropper, der har kæmpet med Dødsforagt for Fædrelandet, ser deri, at Kejseren opholder sig midt iblandt dem, et nyt Bevis for, at Fyrste og Folk omslynges af eet Baand.

De tyske Sparekasser, Strasborg, 2. Septbr. (W.B.)

“Strassburger Neue Zeitung” skriver: Som Følge af de tyske Troppers vedvarende Held over hele Linjen er Tilliden til Sparekasserne straks steget igen. I den forløbne Uge blev der af 654 Sparere, der af 71 nye, udbetalt den forholdsvis store Sum 254,155,71 Mark og af 858 Sparere blev en Sum paa 76,076.70 Mark tilbagebetalt.

Aabenraa, Torsdag

Priserne paa Levnedsmidler. Generalkommandoen gør opmærksom paa, at Fastsættelsen af Prisen paa Levnedmidlerne er overladt til Civilmyndighederne, saa Generalkommandoen ikke kan paatage sig at besvare Forespørgsler herom, der i Stedet for maa rettes til Civilforvaltningsmyndighederne.

Rødekro, Torsdag.

Kreatureksporten fra Grænsen. Der passerer her i denne Tid daglig Kreaturtog fra Danmark. Ifølge “Kold. Folkeblad” gaar Transporten direkte til Rhinbyerne.

Sundsmark, Torsdag.

Paa Lasarettet. I Tabsliste nr. 13 opførtes Korporal af Reserven Fr. Nissen fra Sundsmark /7. Komp. 86. Rgmt.) som savnet. Nissen befinder sig ifølge “S.B.” som Letsaaret paa Lazarettet i Flensborg.

Haderslev, Torsdag.

Krigsunderstøttelsen. I Mandags holdt Udvalget angaaende Understøttelsen af de Indkaldtes Familier et nyt Møde, hvor Udvalgets Arbejde drøftedes. Ifølge “E.Br.” vedtoges det at yde Understøttelse efter følgende Grundsætninger:

En enligstaaende Kone eller en Kone med 1 Barn faar til Bestridelse af Huslejen en hjælp paa 12 Mk. maanedlig, en Kone med 2 Børn 8 Mk.  og en Kone med 3 Børn 6 Mark.

I alt – Stats-, Kreds-, den kommunale Understøttelse regnet med sammen med Udvalgets Understøttelse – faar i Trangstilfælde en enligstaaende Kone 30 Mk., en Kone med 1 Barn 42. Mark, en Kone med 2 Børn 50 Mk. og en Kone med 3 Børn 60 Mk. osv.

Ogsaa andre Familier end de Indkaldtes kan de, naar de som Følge af Krigen er kommen i Nød, tages Hensyn til.

Udbetalingen af Understøttelsen sker ved Bykassen.

I den første Maaned er der bevilget Hjælp i ca. 1490 Tilfælde, i alt 2100 Mk.

Rødding, Torsdag.

En Søn af fhv. Amtsdommer Jørgensen, senere Landdagsmand, Kaptajn Jørgensen, er blandt de Faldne. Han har som Løjtnant staaet ved Regimentet i Flensborg, hvor han var meget afholdt af Mandskabet. Senere forflyttedes han til Inf. Rgmt. 143 i Strasborg.

Efter Kl. 9! Forbuddet mod Færdsel paa Gaden og Tænding af Lys efter Klokken 9 om Aftenen er efter eb kort Afbrydelse atter traadt i Kraft.

Aviser

4. september 1914. Dansk presse skal vare sig med at citere sønderjyder!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 2. februar 2016 8:22

Ribe Stiftstidende orienterer om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

At den kongerigske Presse i denne Tid bør være særligt agtpaagivende overfor Optagelsen af Artikler eller Notitser vedrørende Forholdene i Nordslesvig saavel som Omtale af dertil grænsende Emner fremgaar af, at adskillige af de nu efter en Maaneds Fængsling løsladte Nordslesvigere har faaet forelagt fra Myndighederne danske Blade med Udtalelser, for hvilke de paagældende Nordslesvigere har maattet høre meget ilde. Det vil sikkert være tilstrækkeligt at gøre opmærksom paa dette for fremtidig at undgaa lignende under de nu herskende Forhold.

En Undskyldning overfor Grev Schack-Schackenborg

I Flensburger Norddeutsche Zeitung for Tirsdag den 1. September finder vi paa 4de Side som det allersidste Stykke af Teksten følgende:

I Flensburger Norddeutsche Zeitungs nr. 181 bragte vi en Notits, hvorefter Grev Schack til Schackenborg skulle være blevet fængslet i Brøns under Forsøg paa at flygte, efter at han var løsladt paa Æresord.

Denne Notits, som vi laante fra et udenlandsk Blad, er, som vi imidlertid har erfaret, ganske i Strid med det faktiske Forhold. Der er hverken afkrævet Grev Schack noget Æresord eller afgivet noget saadant af ham.

Paa det Tidspunkt, der var Tale om, har han overhovedet ikke forladt Schackenborg og er ikke blevet fængslet i Brøns, men snarere taget i Forvaring paa Schackenborg. Vi bringer hermed vore Læsere Oplysning herom og beklager, at der er rettet Beskyldning mod Grev Schack for at have brudt sit Æresord.

Nyheder

3. september 1914. Sønderjyder løslades snart og aviserne får lov til at udkomme!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 14:20

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedste informerede danske avis om forholdene i Sønderjylland.

Sønderjylland og Krigen

Den nye Overpræsident for Slesvig-Holsten, von Moltke, har givet Ordre til, at samtlige i Anledning af Krigen fængslede Sønderjyder skal sættes paa fri Fod, og at de i Nordslesvig paa Dansk udkommende Blade atter kan udgaa regelmæssig i dette Sprog.

Vi kan tilføje, at Søndag Eftermiddag vendte Dannevirkes Redaktører Svendsen og Lebeck tilbage fra Fangenskabet, og samme Dag vendte ligeledes Sparekassebestyrer Calløe og Gårdejerne August Lassen og J.C. Hansen, Rødding, hjem. Også Bager Skou i Københoved vendte hjem i Søndags. De udtalte sig ikke om deres Ophold, men fra anden Side ved vi, at de ved Fængslingen først blev ført til en af de nordslesvigske Byer, derfra til den lille Ø Dänholm ved Rügen og endelig til Altona. Tiden var gaaet for dem med at fortælle Historier for hverandre og med at spille Kort.

I en Række Blade har der været meddelt, at den bekendte Sønderjyder Mads Gram fra Københoved er faldet ved Liége. Meddelelsen er ikke rigtig. Mads Gram, der gør Tjeneste som Korporal ved Artilleriet, var ikke med under Kampene ved Liége, og hans Familie har for faa Dage siden haft Brev fra ham.

Dannevirke og Modersmaalet, der blev standset af Myndighederne den 31. Juli, da Krigstilstanden blev erklæret i det tyske Rige, er atter udkommet igen fra Tirsdag den 1. September. I August Maaned udgik intet Nummer af Bladene.

Nyheder

2. september 1914. H.P. Hanssen arbejder på løsladelse af civilfangerne

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 14:15

Ribe Stiftstidende orienterer om situationen syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Rigsdagsmand H.P. Hanssen-Nørremølle har i den forløbne Tid arbejdet meget energisk paa at faa de fængslede Sønderjyder løsladt, i hvilken Anledning han har konfereret med Overkommandoen. Hvorvidt hans Anstrengelser skal krones med Held, vil Fremtiden vise.

Foreløbig har der været Tale om at lade indhente nærmere Oplysninger i de paagældende Jurisdiktioner om, hvorvidt de har foretaget sig Handlinger, der kan berettige til vedblivende at holde dem fængslet. Og saadanne Oplysninger er, som vi erfarer, allerede indhentet adskillige Steder.

Rigsdagsmand H.P. Hanssen
Rigsdagsmand H.P. Hanssen

Forbudet mod at have tændt Lys om Aftenen og mod at færdes paa Landevejene efter Kl. 9. om Aftenen, der blev udstedt omkring den 18. August, blev for nogle Dage siden ophævet, men er nu atter traadt i Kraft i Gaar. Forbudet siges at være begrundet med, at man vil udelukke enhver Mulighed for, at der ved Lys skulle kunne gives Vejledning til Uvedkommende navnlig paa Søen. Hvor paapasselig man er i den Henseende ses af, at da man i Søndags Aftes saa Lysbøjen ved Esbjerg – som man ikke kender søndenaa – og antog det for Lyssignaler, blev straks næste Morgen (i Gaar) et Zeppelin-Luftskib dirigeret langs Kysten op til vest for Fanø for at underkaste denne Strækning et nøjere Eftersyn.

I øvrigt er Civilposterne ved Broer og Baner mv. nu afløst af Militærposter. Ved Hvidding staar der Vagt helt ud til Stranden.

Overfor de mangfoldige Rygter og forkerte Meddelelser, der er i Omløb, skal vi oplyse, at der vedblivende ikke findes nogen større Troppestyrke i Nordslesvig – hvilket da ogsaa ville være ganske overflødigt.

Nyheder

1. september 1914. Modersmaalet udkommer igen – under censur.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 14:12

Den 1. september 1914 blev det igen tilladt for avisen at udkomme. Den ansvarshavende redaktør, Nicolai Svendsen, skrev i den forbindelse følgende ledende artikel:

Fredagen den 31. Juli 1914 blev Krigstilstanden erklæret i hele det tyske Rige. Samtidig standsedes nærværende Blad efter Ordre fra de militære Myndigheder. I August Maaned udgik intet Nummer. Imidlertid er Bladet nu blevet Frigivet, og det vil atter udkomme daglig.

I den Maaned, der er gaaet, siden sidste Nummer udsendtes, er der sket store Ting. En skæbnesvanger Tid er opstaaet for det tyske Rige og dets Forbundsfælle. De to store mellemeuropæiske germanske Stater med deres slaviske Islæt er fra alle Sider omringede af Fjender.

Med Verdenskrigen er vi pludselig kastede ind i en overvældende ny og stor Udvikling med lige dybtgaaende Belysning for alle Dele af Befolkningen. I den tyske Hær i Øst og Vest staar Tusinder af Unge fra Nordslesvig. De er efterkommet deres Pligt paa en Maade, som maa indgyde alle Respekt for deres Lovlydighed Troskab mod den Ed, de har svoret, hvilket svarer til, hvad vi altid er gaaede ud fra som noget selvfølgeligt.

Med samme Begærlighed som vore tysktalende Medborgere længes de dansktalende Beboere i Nordslesvig under disse Forhold efter Meddelelser ude fra den store Verden. Et Dagblad maa i en saadan Tid være sig sin Opgave overfor Landet og Befolkningen klart bevidst. Under dette Ansvar skal nærværende Blad blive ledet saa loyalt, som Medborgerne og Myndighederne kan forlange det.

Vi er forpligtede til, hvad Krigen angaar, at bringe Efterretninger fra Wolffs Bureau i Berlin og andre officielle tyske Kilder. Det er en Selvfølge, at denne Forpligtelse vil blive strengt overholdt, mens Efterretninger om Krigens Gang efter udenlandske Beretninger er udelukkede.

Avisen udgaar daglig under Censur; men selv om dette ikke havde været Tilfældet, vilde vi have forstaaet at lede Redaktionen saaledes, at der ikke opstod Vanskeligheder for de Styrende eller Anledning til at skride ind for nogen som helst. Endelig vil Bladet fremtidig bringe upolitiske lokale Efterretninger, Dagsnyt, underholdende Stof og Romanlæsning, men først og fremmest føles det som en vigtig Forpligtelse at opfordre Læserne til under alle Forhold at iagttage den Ro, Besindighed og Lovlydighed overfor Øvrigheden og dens Bestemmelser, som den alvorlige Tid kræver.

svendsen 001a
Redaktør Nicolai Svendsen
Aviser

31. august 1914. De sønderjyske aviser udkommer igen!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 10:11

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De sønderjyske Blade udkommer igen

I Gaar beredtes der os den behagelige Overraskelse atter at se sønderjyske Blade, idet vi modtog ”Hejmdal” og ”Flensborg Avis” for Fredag den 28. August.

”Hejmdal” bringer i Spidsen af Bladet følgende:

Til vore Læsere! Efter at Hejmdal den 9. August var blevet forbudt, gav Generalkommandoen den 24. August Tilladelse til, at Bladet maatte udgaa paa Tysk. Da Rigsdagsmand H.P. Hanssen i Mandags opholdt sig i Berlin, kunne Redaktionen ikke tage Standpunkt til denne Anordning, før han atter kom Hjem. I Dag har Redaktionen modtaget følgende Anordning:

9. Armékorps, Stellv. Generalkommando, Abt. 3a Nr. 2046.                                        Altona, den 24. August 1914.

Verfügung. Die Beschränkung, dass die Zeitung „Hejmdal“ nur in deutscher Sprache erscheinen darf, wird aufgehoben. Der kommandierende General. gez. V. Roehl

Hejmdal kan altsaa nu atter udgaa paa Dansk. Bladet staar under Censur, hvad der er en naturlig Følge af Krigstilstanden. Vi er imidlertid fra nu af i Stand til at udsende alle officielle Meddelelser vedrørende Krigens Gang og dermed bringe vor Læsekreds Efterretninger, som har været dybt savnede i de sidste Uger.

Flensborg Avis bringer i Spidsen af Bladet følgende:

Den 11. August, samtidig med at Pressefriheden blev ophævet i Nordslesvig samt i Flensborg By- og Landkreds, blev udgivelsen af Flensborg Avis indtil videre forbudt. Bladet bad i en Henvendelse til Generalkommandoen i Altona straks om at faa Forbudet hæver.

Der gjordes opmærksom paa, at Flensborg Avis, straks da Krigstilstanden begyndte, var gaaet over til kun at udkomme som Efterretnings- og Underholdningsblad, og at Avisen kun havde bragt de officiøse Wolff’ske Krigsefterretninger. Alle de nordslesvigske Forældre, som uden Undtagelse og uden Tøven havde fulgt Indkaldelsen, havde Krav paa at faa Tabslister, Bekendtgørelser og Krigsefterretninger at læse i et for dem forstaaeligt Sprog. At dette skete, var ogsaa i Myndighedernes Interesse.

For nogen Tid siden fik Bladet Tilladelse til at udgaa paa Tysk; men samtidig gaves der Udsigt til, at der ville blive givet Tilladelse til at udgaa paa Dansk. Denne Tilladelse er nu indtruffet, saa vidt vides ogsaa for til de andre danske Blade i Nordslesvig. (…).

Nyheder

28. august 1914. Hejmdal udkommer igen! Nyt fra krigen!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 9:00

Dagens nyheder fra Hejmdal

Til vore Læsere!

Efter at “Hejmdal” den 9. August var bleven forbudt, gav Generalkommandoen den 24. August Tilladelse til at Bladet maatte udgaa paa Tryk. Da Rigsdagsmand H. P. Hanssen i Mandags opholdt sig i Berlin, kunde Redaktionen ikke tage Standpunkt til denne Anordning, før han atter kom hjem. I Dag har Redaktionen derefter modtaget følgende Anordning:

IX Armeekorps. Altona, d. 24. Aug. 1914

Verfügung. Die Veschränkung, dass die Zeitung “Hejmdal” nur in deutscher Sprache erscheinen darf, wird ausgehoben. Der kommandierende General. gez.v. Roehl.

“Hejmdal” kan altsaa nu atter udgaa paa Dansk. Bladet staar under Censur, hvad der en naturlig Følge af Krigstilstanden. Vi er imidlertid fra nu af i Stand til at udsende alle officielle Meddelelser vedrørende Krigens Gang og dermed at bringe vor Læseres Efterretninger, som har været savnede i de sidste Uger.

Tabslister

Om de vanskeligheder, som Opstillingen af tabslister foraarsager, har Publikum endnu stadig en fejlagtig Opfattelse. Man behøver blot at tænke paa Forholdene efter en flere Dages Kamp. Ved hver Troppeafdeling savnes Mandskaber; ganske vist ved man om nogle, at de er falden, men mange andres Skæbne bliver foreløbig uvis.

I dagene efter Slaget indfinder sig ved de forskellige Afdelinger stadig Folk, som man havde savnet og maaske allerede havde troet døde. De var kommen bort og havde sluttet sig til andre Tropper. Om de Saaredes Skæbne faar man ofte først efter længere Tid nøjere Underretning. Let Saarede bliver til Fods, med Vogn eller Automobil skaffet tilbage – ogsaa haardtsaarede følger man saa snart som muligt at skaffe tilbage, for at frigøre Forbindingspladser, Feltlazaretter osv. til mulige ny tilkommende Saarede; hvorhen disse Transporter gaar, ved de kæmpende Tropper ikke. Først efterhaanden siver der Efterretninger ud til alle de Steder, hvor de Savnede befinder sig. Til alle disse Identificeringer hører der Ro og Omhu. I Kampens Storm og Trængsel og i umiddelbar Tilknytning dertil, er de derfor umulige.

Om mange Personers Skæbne kunde man naturligvis berette straks efter Slaget, men Tabslisterne skal være saa vidt muligt fuldstændige og muligt omhyggeligt opstillede; fuldstændige, fordi der ikke skal vækkes falske Forhaabninger, omhyggelige for at forebygge ugrundet Sorg.

Endnu engang maa der henvises til at Tabslisterne i Krigen 1870-1871 tog langt mere Tid end i den nuværende Krig. Dette skyldes alle Efterretningsmidlernes bedre Udvidelse, en bedre Organisation af Efterretningsvæsnet og især alles Iver og Hengivenhed til at tjene denne Sag, der er i det hele Folks Interesse.

Rigskanslerens officielle Tabsliste omfatter desværre ikke Bayrere, Württembergere og Saksere. I alle Dele af Riget aftjener de enkelte forbundsstaters Undersaatter deres Værnepligt. Forhaabentlig vil derfor det preussiske Krigsministerium i Forstaaelse med Bajern, Württemberg og Saksen fuldstændiggøre de officielle Tabslister.

Tyske Værnepligtige taget til Fange. Berlin, 24. August (W.B.)

Den fra New York til Neapel afgaaende italienske Damper “Ancona” er bleven standset i Nærheden af Gibraltar, og de paa Damperen værende militærpligtige Tyskere, henved 70 i Tal, er bleven overført til Gibraltar. Blandt de Tilfangetagne er også Søn af Direktøren for “Deutsche Bank”, Hermann.

Russiske Fanger. Lemberg, 24. August (W.B.)

I Gaar Eftermiddag ankom der igen en Transport af russiske Fanger bestaaende af 20 Officerer og 300 Dragoner, endvidere 6 Maskingeværer, 6 Feltkøkkener og talrige Vogne, Geværer o.s.v., som var blevne erobrede ved Furynka. De russiske Generaler Wanawski og Ivanow er døde af deres Saar.

Feltpostbrevenes Forsinkelse. Berlin, 26. August. (W.B.)

Generalstaben modtager talrige Skrivelser, hvori der klages over den forsinkede Modtagelse af Feltpostsendinger til Slægtninge i Felten og ligeledes fra disse til Slægtninge i hjemmet. Grunden til disse forsinkede Sendinger maa søges i den øverste Hærledelses Forholdsregler, der var nødvendige for at tilsløre vore Hensigter. Disse Tilsløringer var absolut nødvendige.

Den sejrrige Fremgang paa hele Fronten har nu skabt Mulighed for at lade alle indskrænkninger falde. Feltposten vil fra nu af arbejde med samme Regelmæssighed og hurtighed, som det har været almindelig anerkendt i tidligere Felttog. Generalkvartermester von Stein.

Aviser, Nyheder

21. august 1914. Mørklægning og spærretid i Skærbæk.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 31. januar 2016 18:06

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Intet mistænkeligt Lys

Der er i Tirsdags udgaaet Ordre til Beboerne i Egnene syd for Grænsen om, at de om Aftenen, naar de har tændt Lys i deres Stuer, skal have tildækket Vinduerne. Enkelte Steder, som f.eks. i Skærbæk, maa der overhovedet ikke være Lys i Stuerne om Aftenen. Opdages der bag tæt tildækkede Vinduer en lille Lysstribe, kan man være sikker paa, at der inden længe ud fra lyder et bestemt Raab: ”Licht aus!”

Ingen ude efter Kl. 9 Aften

Der er endvidere givet Ordre til, at samtlige Beboere maa holde sig inde i deres Boliger fra Kl. 9 Aften og at ingen maa færdes paa Landevejene. Hos selve Amtsforstanderen i Skærbæk opdagedes der forleden Lys, og han maatte finde sig i at blive ført til Vagten til Afhøring.

Vaabnene slibes

Forskellige steder langs Grænsen har de derværende Landeværnssoldater, Befalingsmænd som Menige, faaet Ordre til at lades deres Vaaben, Sabler og Sabelbajonetter, skarpslibe paa Stedet.

De fængslede Sønderjyder, der er ført til Flensborg, hensidder dér i Gymnasiet foreløbig, idet den Bygning, der oprindelige var tiltænkt dem til Opholdet, ikke er færdig.

Aviser, Nyheder

17. august 1914. Præsten i Højrup har meldt sig til hæren

Skriv en kommentar

Senest ændret den 30. januar 2016 12:33

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tysk Præst og Hustru drager til Hæren

Pastor Fischer i Højrup ved Grænsen, (tysk, men afholdt Embedsmand), søn af afdøde Vejinspektør Fischer i Gram, holdt i Gaar Afskedsprædiken i Højrup Kirke. Han har været Præst for Højrup Menighed i ca. 16 Aar, men nedlægger nu Embedet og rejser til Hæren som Feltpræst og hans Hustru for at gøre Tjeneste ved Lazaretterne.

Flensborg Avis’ Udgivelse indstillet

Flensborg Avis, af hvilket vi intet Nummer har set siden den 1. August og af hvilket der intet Nummer udkom i hele sidste Uge, er blevet forbudt og har derfor maattet indstille Udgivelsen fra den nævnte Dag. Bladet er, siden dets Redaktører fængsledes ved Krigens Udbrud, blevet redigeret af Ejerinden, Enkefru Marie Jessen.

Pastor Carl Otto Ludwig Fischer, Højrup, meldte sig frivilligt og blev feltpræst i Füsilierregiment 86.
Pastor Carl Otto Ludwig Fischer, Højrup, meldte sig frivilligt og blev feltpræst i Füsilierregiment 86.
Aviser, Nyheder

11. august 1914. De arresterede haderslev’ere ført til Rügen!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 30. januar 2016 11:45

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

I Lørdags Eftermiddags blev ca. 30 af de i Haderslev og Østeregnen arresterede Danske ført fra Haderslev til Hamborg.

Det gjorde et ejendommeligt Indtryk at se dem i Optog blive ført til Banegaarden. Forrest en Vogn med Redaktør Matthiesen og Hustru foran i Vognen, i øvrigt en Bunke Pakkasser, og bag paa Redaktør Sabroe og Hustru. Efter Vognen gik saa alle de øvrige, hver forsynet med en lille Pakke Smørrebrød, der var leveret dem fra Fattiggaarden.

Paa Banegaarden tog Hustruerne Afsked med deres Mænd, og toget rullede afsted mod Syd. Først næste Formiddag ankom det til Hamborg. Fra Hamborg er de derefter førte til Rügen!

En af de mange Sønderjyder, der har maattet vandre i Fængsel i denne Tid, er Forpagter Evald paa Nybølgaard under Gram Gods. Alle hans Tjenestekarle havde faaet Indkaldelsesordre på nær to syttenaarige, forlyder det, og da disse ville forlade deres Tjeneste under Foregivende af, at de ville med i Krigen som frivillige, fraraadede han dem dette og søgte at formaa dem til at blive i deres Plads. Men da dette kom til Myndighedernes Kundskab, blev han straks arresteret og ført sydpaa.

[De følgende dages aviser er fyldt med meddelelser om yderligere arrestationer]
svendsen 001a
Redaktør Nicolai Svendsen var blandt de arresterede

 

Aviser, Nyheder

10. august 1914. Arrestationer i Sønderjylland. Sorgen og fortvivlelsen ubeskrivelig.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 22:28

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Efterretninger fra Als

En ung Mand, der i kom her til Byen i Gaar fra Kajnæs paa Als, meddeler, at der på Halvøen Kajnæs er arresteret fem Mænd og to Kvinder.

Mændene er Fr. Hansen, K. Lassen, H. Thomsen, H. Andersen og P. Vulf, og Kvinderne er Fru og Frk. Redaktør Svenssons Moder og Søster.

Disse, sammen med et halvt hundrede Alsinger, der i Tirsdags og Onsdags blev arresteret, indespærredes i det ny Forsamlingshus i Sønderborg – ”Sønderborghus”, hvor de bevogtedes af Militær med opplantet Bajonet indtil Lørdag, da de under skarp Bevogtning førtes til Sønderborg Slot, der i Løbet af Ugen var blevet indrettet til Fængsel.

Blandt de arresterede er ogsaa ”Dybbøl Postens” Redaktør Svensson og hele hans Redaktions- og Trykkeripersonale.

(…)

Alt vaabenført Mandskab er indkaldt, saa der findes faa Familier, som ikke har en Søn eller Fader indkaldt – adskillige begge. Alene paa Kajnæs, der tæller ca. 150 Familier, er indkaldt 120-130 Mand. Og ved Sessionen, der afholdes om nogle Dage (14. August) vil der blive udskrevet lige saa mange – maaske flere. Og som det er dér, er det jo over alt i Sønderjylland.

Sorgen og Fortvivlelsen er derfor saa grænseløs oprivende, at den ikke er til at beskrive.

I Graasten er blandt andre Landbrugskonsulent Hansen arresteret. Ved Husundersøgelsen hos ham efter Arrestationen fandtes paa Bunden af en Kiste to Dannebrogsflag, der blev medtaget – og efter sigende brændt.

Fra Vesteregnen

(…). Der blev straks efter, at Krigstilstanden var erklæret, foretaget en række Arrestationer, væsentligst dog af Redaktører og Journalister og det øvrige ved Bladene beskæftigede personale; næsten alle disse blev sat fast. Tandlæge Smith fra Haderslev, som opholdt sig paa Rejse her i Landet, og Andreas Grau, som ogsaa var fraværende, blev dog ikke arresteret. Førstnævnte tog imidlertid i Fredags fra Kolding til Haderslev og meldte sig og blev straks arresteret.

Bankdirektørerne Rossen og Andresen fra Landmandsbanken, Redaktør Skovrøy og hans Husholderske samt Bagermester Thorvald Petersen, alle i Tønder, og Gaardejer Hans Brinck fra Rørkær, arresteredes tidlig Søndag Morgen den 2. August og førtes til Porthuset i Tønder. Seminarister og Skolebørn optraadte her yderst ubehersket og sang Smædesange om de to Mænd, der førtes til Raadhuset.

Hen paa Formiddagen samme Dag afhentedes Gaardejer Adolf Sørensen fra Byvang ved Højer, og om Eftermiddagen afhentedes pensioneret Lærer Lorenzen fra Ballum samt hans Hustru, to Sønner og to Døtre.

Fra Visby afhentedes Bestyrer Høyberg paa Visby Forsamlingshus og Produkthandler Møller, en indvandret Berliner, der imidlertid undre sit Ophold i Sønderjylland af Forbitrelse over den Behandling, Befolkningen er Genstand for, er blevet saa dansksindet som nogen.

Foruden disse blev der endnu arresteret en Del andre, om hvis Navne vi dog er noget i Tvivl og derfor ikke anfører. Alle førtes de til Tønder Porthus og senere Altona. Ved Afrejsen fra Tønder var Produkthandler Møllers Humør ikke daarligere, end at han svingende med Hatten raabte: ”Noch ist Polen nicht verloren!”

Efter at være sendt til Hamborg blev de imidlertid sendt tilbage med den Bemærkning, at de jo aldeles intet mistænkeligt havde foretaget sig og blev sat paa fri Fod.

En af de følgende Dage (vistnok Mandag Morgen Kl. 5½) den 3die August afhentedes Thomas Thomsen, Toghale, Købmand Filskov og Godsinspektør Davidsen fra Møgeltønder, hvorfra de over Tønder førtes til Flensborg, hvor de stadig sidder i Varetægtsarrest sammen med en Del andre Nordslesvigere.

Arrestationerne genoptages – Grev Schack ført til Flensborg

I de sidste Dage er der imidlertid paany foretaget en Række Arrestationer. Saaledes blev i Fredags i Vesteregnen bl.a. arresteret Greve Schack til Schackenborg, Købmand Filskov i Møgeltønder, Gaardejer Thomsen i Toghale m.fl. Hos dem alle foretoges Husundersøgelse. De er foreløbig ført til Flensborg.

FangevogtereFlensborg
Fangevogtere bevogter de danske fanger på Navigationsskolen i Flensborg

Vi kan meddele, at det Rygte, som forleden gengaves i et Koldingblad og et par Hovedstadsblade om, at Grev Schack havde forsøgt at flygte over Grænsen i Automobil, men var blevet standset i Skærbæk eller Brøns og derefter ført til en mellemtysk Fæstning, er ganske grebet ud af Luften.

Fanger i Sonderborg
Fangerne marcheres den 8. august 1914 fra Sønderborghus til kasernen på Sønderborg Slot.
Bekendtgørelser, Nyheder, Sønderjyder

9. august 1914. Hejmdal: Gælder din livsforsikring også, når du er i krig?

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 22:16

Aabenraa-avisen Hejmdal beretter om nyheder fra hjemme- og udfront:

Livsforsikringer under Krigen

Mange af de indkaldte Soldater har tegnet Livsforsikringer. Men det er ikke uden videre sikkert, at Livsforsikringerne ogsaa gælder i Krigstid. Adskillige Selskaber kræver saaledes særlige Tillægspræmier, Krigspræmier, i den Tid, Krigen varer.

De Forsikrede eller, hvor de er indkaldte, deres Paarørende, bør derfor i disse Dage ikke forsømme at undersøge, hvilke forpligtigelser de har at opfylde, for at Forsikringspolicerne kan bevare deres fulde Gyldighed under Krigen.

Vi kender ikke i dette Øjeblik de enkelte  Selskabers Statutter og kan heller ikke skaffe dem vil Veje i denne Tid. For dem, der er forsikrede i Livdforsikringsselskabet Hafnia, hvis Statutter vi kender, gælder følgende Bestemmelser:

1, Forsikrede i Hafnia, som hører til Gruppen Litra A, maa, hvis de indkaldes til Krigstjeneste, betale en Tillægspræmie for Krigsrisiko. Denne tillægspræmie er fastsat til 1 procent af forsikringssummen for hvert Aar, Krigen varer. Den maa betales for det første Aar på Selskabets Kontor i Aabenraa inden Udgangen af August Maaned. Samtidig maa Policen indsendes til Kontoret, helst i indskrevet Brev, til Notering. Endelig maa der af denne Tillægspræmie betales en Stempelafgift af 5Pg. for hver 10 Mark. Naar dette er sket, bevarer Forsikringen ogsaa o Krigstid sin fulde Gyldighed til August 1915.

 […]

I Tilfælde af Forfremmelse til Underofficer eller Officer under Krigen, skal der betales en forhøjet Tillægspræmie i Løbet af en Maaned efter Forfremmelsen.

Vi raader indtrængende alle, som har Livsforiskringer, til hurtigst muligt at faa denne Sag i Orden. Livsforsikringsselskabernes Repræsentanter vil sikkert beredvillig give Oplysninger. Alle Spørgsmaal fra Forsikrede i Hafnia, besvares omgaande af Selskabets Kontor i Aabenraa.

Dagens Nyheder

Mange Sønner med i Krigen. Rigsdagsmand Jan Fegter (frisindet) har fem Sønner, den nylig valgte Rigsdagmand Arnold, Roborg endog seks Sønner med i Krigen.

Forsigtighed med Breve. Alle, som faar Breve fra Slægtninge eller Bekendte blandt de Indkaldte, gøres opmærksom paa, at de maa hemmeligholde Indholdet, for saa vidt det drejer sig om Troppebevægelser, Krigsplaner osv.

Russiske Spioner Skudt. Den kongelige Politipræsident i Breslau offentliggør under 2. August følgende: “Jeg bringer herved til offentlig Kendskab, at i Dag er 2 russiske Spioner bleven skudt.”

De tyske Værnepligtige i Danmark. De tyske Konsuler i Kongeriget opfordrer i kongeriske Blade de til den tyske Hærs og Flaades Reserver hørende Mandskaber, der opholder sig i Danmark, til at ufortøvet at rejse hjem til deres Troppeafdelinger.

Ensted Sogn, Lørdag. Mund- og Klovsygen. Mund- og Klovsygen optræder heldigvis meget mildt. Der er kun kommet et Par enkelte Tilfælde til i den senere Tid, og der er endnu ikke forekommen et eneste Tilfælde, hvor et dyr er død af Sygen, idet mindste ikke her i Sognet og i Nabobyerne. Mælkeydelsen aftager noget, mens Sygdommen staar på, men dog langtfra saa meget, som man havde ventet, og Kvæget er godt ved huld. At Sygdommen forløber saa mildt er meget heldigt i denne Tid, hvor vi paa Grund af Krigen, der har unddraget Landbruget saa megen Arbejdskraft, har Vanskeligheder nok af anden Art at kæmpe med.

Lysabild, Lørdag. Landsdagsmand Nis Nissen, der har aftjent sin Værnepligt som Dragon i Diedenhofen, er i disse Dage afrejst til Rendsborg, hvor han havde faaet Ordre til at stille sig.

Aviser, Nyheder

7. august 1914. Arrestationer i Sønderjylland. Forbud mod danske aviser?

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 21:53

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen. I dette tilfælde kniber det dog – for næste 300 dansksindede sønderjyder var i den første augustuge blev arresteret og interneret.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

Arrestationer i Sønderjylland

Alle løsladte. – Overdrevne Rygter.

Der har navnlig i de sidste 4-5 Dage gaaet meget foruroligende Rygter om den Skæbne, der skulle være blevet en del af de fremtrædende Danske i Sønderjylland til Del.

Ikke nok med, at der var blevet arresteret Danske i Massevis, men Rygtet hævdede haardnakket endnu i Gaar, at flere af de mest kendte Mænd var ført længere syd paa, stillet for en Krigsret og skudt, fordi man skulle have fundet Ting i deres af Postvæsenet aabnede Breve, som var i høj Grad kompromitterende.

Den Strenghed, hvormed der fra tysk Side gaas frem for at hindre, at der siver Oplysninger ud om Forholdene bl.a. i Sønderjylland, bevirker, at det er yderst vanskeligt at faa konstateret, hvor meget de mange Rygter dernede fra har paa sig. (…)

De sønderjyske Blade

Medens vi i Gaar modtog ”Hejmdal” og ”Flensborg Avis” for 1ste August er der ingen af disse Bladet kommet i Dag. Derimod erfarer vi, at den danske Befolkning søndenaa de sidste Dage har faaet dem med 1 Dags forsinkelse. Men Bladene er blevet stærkt beklippede og Indholdet saa almindeligt, at det er uden Interesse. (…).

Bekendtgørelser, Nyheder

4. august 1914. Hejmdal: Bekendtgørelser i forbindelse med krigstilstanden.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 20:51

Krigstilstand

Avisen Hejmdal orienterer lokalbefolkningen om bestemmelserne i forbindelse med krigstilstanden:

Vi offentliggør i det følgende nogle af de Lovbestemmelser, som er af særlig Vigtighed naar der er erklæret Krigstilstand eller Belejringstilstand; endvidere de officielle meddelelser, som er bleven os tilstillet angaaende indtraadte Forandringer i Post-, Telegraf- og Jernbanevæsen. […] 

Med Bekendtgørelsen om, at der er erklæres Belejringstilstand, overgaar den udøvende Myndighed til Militærkommandanterne. Civilforvaltnings- og de kommunale Myndigheder skal efterkomme Militærkommandanternes Anordninger og udføre, hvad de paalægger dem. De paagældende Militærkommandanter er personlig ansvarlige for deres Anordninger. […] 

Hvem der paa et Sted eller i et Distrikt, som er erklæret i Belejringstilstand, gør sig skyldig i en forsætlig Brandstiftelse, med Forsæt volder en Oversvømmelse eller angriber  eller yder Modstand imod den væbnede Magt eller Udsendinge fra Civil- og Militærmyndighederne, idet de anvender aaben Vold, og med Vaaben eller farlige Redskaber, straffes med Døden. Foreligger der formildende Omstændigheder, kan der i Stedet for Dødsstraf ikendes 10 til 20 Ars Tugthus. (§8.)

Hvem der paa et Sted eller i et Distrikt, som er erklæret i Belejringstilstand, a) udstrør eller udbreder vitterlig falske Rygter med Hensyn til Fjendernes eller Oprørernes Antal, Marcheretning eller foregivne Sejre […] b) overtræder et Forbud, som Militærkommandanten i den offentlige Sikkerheds Interesse har udstedt […]  c) opfordre eller tilskynder til Oprør, Modstand ved Haandgribeligheder, Fangebefrielse […] d) søger at forlede Personer af Soldaterstanden til Forbrydelser mod Lydigheden over for Foresatte eller Forseelser mod den militære Tugt og Orden […] straffes med Fængsel paa indtil 1 Aar. (§ 9.) […] 

Telegrammer skal være på tysk

Hejmdal skriver desuden at telegrammer skal i fremtiden være i åbent og tysk sprog. Telegrammer i fremmedsprog, blandt andet dansk, eller i hemmelig kode samt telegrammer, der omtaler rustninger, troppebevægelser eller skibsbevægelser er forbudte.

Feltpost

Med mobiliseringen måtte mange unge mænd drage i felten. Den fremtidige kommunikation med familien hjemme ville i fremtiden bestå af feltpostkort og feltbreve. Aabenraa avisen Hejmdal informere befolkningen, hvordan de sender breve til feltsoldater og sikre sig at brevet når frem:

De til Felthæren rettede Postsendinger maa først gaa til den Feltpostanstalt, som forretter Posttjenesten for vedkommende Afdeling. Af Adressen maa derfor fremgaa, hvad Hærkorps, Division, Regiment, Bataillon, Kompagni osv., Adressaten tilhører, samt hvilken Tjenestegrad, han indehaver. Det er ikke at anbefale at skrive Bestemmelsesstedet, da Felttropperne skifter Plads. Dette gælder ikke, naar Modtageren tilhører en Afdeling, der har fast Standplads, f.Eks. en Fæstningsbefæstning. Her maa Bestemmelsesstedet angives. Det anbefales at skrive saa tydeligt som muligt.

Levnedsmidler

Ved krigens udbrud begyndte folk at hamstre butikkerne for levnedsmidler. Resultatet blev bl.a. store prisstigninger på levnedsmidler. I Aabenraa avisen Hejmdal, kan man læse en advarsel fra den kommanderende General:

Den kommanderende general for 9. Hærkorps offetliggør følgende: “Efter mine Iagttagelser forlanges og betales ganske uforholdsmæssig høje Priser for Levnedsmidler af alle Slags, som det paa ingen Maade retfærdiggøres af Krigstilstanden. Jeg advarer indtrængende mod at forlange Priser, der overstiger Markedspriserne ved Mobiliseringens Begyndelse, og beder indtrængende Køberne om ikke at opkøbe altfor store Forraad og betale dem med uforholdsmæssig høje Priser.”

Mund- og Klovsyge

Som følge af krigsudbruddet meddeler den berlinske regeringsorgan “Norddeutsche Allgemeine Zeitung” følgende forordning vedr. mund- og klovsygen. Forordningen er sendt til alle Regeringspræsidenter og til Politipræsidenten i Berlin.:

I Tilfælde af Mobilisering beder jeg Dem ved Bekæmpelse af Mund- og Klovsyge indtil videre gaa frem efter følgende Forholdsregler: 1) Syge eller mistænkelige Kreaturer bliver ikke slået ned. 2) Afspærringsomraadet danner den smittede Gaard eller den smittede Græsgang. 3) I de smittede Gaarde skal Klovkvæget været spærret inde i Stalden, og det bestemmes, at dyrenes Benyttelse som Trækdyr, saavel som Benyttelsen af Græsgangen i Nødstilfælde, kan tillades af de lokale Politimyndigheder. 4) Der ses bort fra Dannelsen af et Iagttagelsesomraade omkring Afspærringsomraadet. 5.) Hvorvidt og i hvilket Omfang Forbuddet i § 168 V.A.V.G skal ophæves overlades til deres Afgørelse. Der ses bort fra Anordningen af Forbud ud over det smittede Steds Omraade.

De øvrige Anordninger vedrørende Mund- og Klovsygen forbliver i Kraft. De er dog bemyndiget til i enkelte Tilfælde at tillade nødvendige Undtagelser, for saa vidt de ikke staar i Modstrid med Forskrifterne  […]  I Forskrifterne om Undersøgelse og politimæssig Iagttagelse af Kvæg, der føres fra smittede Landsdele inde i andre Landsdele opretholdes.

 

Aviser, Nyheder

4. august 1914. To danske turister anholdt i Skærbæk for spionage!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 20:43

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen.

To unge danske Turister ført bundne til Flensborg

En dansk Mand, der er kommet hertil fra Sønderjylland og i Gaar opholdt sig i Tønder, meddeler os, at to unge Mennesker, tilsyneladende Turister fra Danmark, i Gaar Eftermiddags blev arresteret i Skærbæk og derfra ført til Tønder.

Aarsagen til Arrestationerne var den – saaledes forklarede man det vor Hjemmelsmand – at de unge Mennesker skulle have ladet sig forlyde med, at de ville forgifte Drikkevand eller Drikkevarer dernede i Skærbæk og i den Hensigt havde fremvist en lille, firkantet flad Flaske af grønlig-gullig Farve, som vor Hjemmelsmand saa.

De var saa kort efter blevet arresterede og ført til Tønder, hvor der paa Banegaarden herskede en voldsom Ophidselse hos den tætpakkede Menneskemængde, der bl.a. raabte: ”Skyd dem ned!”

Medens der ventedes, meddelte Patruljeføreren de to unge Fanger, der var bundet, at det mindste Forsøg paa at ville flygte uvægerlig ville medføre, at de blev skudt ned.

Hvem de to unge Mennesker er kunne vor Hjemmelsmand ikke faa at vide, da der ikke maatte tales til dem.

Antagelig drejer de to unge Menneskers Handling sig ikke om andet end kaadmundede Ytringer – det sker desværre af og til, at unge Mennesker, navnlig fra København, optræder paa en Gabmundet Maade, som man i Sønderjylland ingenlunde sætter Pris paa blandt Landsmænd. Forhaabentlig slipper de med en alvorlig Forskrækkelse og nogen Tids Arrestophold, men Begivenheden er en Paamindelse om, at der maa optrædes med Ro og Besindighed under de nuværende nervøse Forhold.

Øen Barsøs Mænd arresterede

Bønderne paa den lille Ø Barsø, der ligger ud for Gjenner Fjord mellem Haderslev og Aabenraa, er alle, undtagen Øens Lærer, i Lørdags ført til Aabenraa og indsat i Fængselslokalet der. Grunden til Fængslingen maa søges i, at man fra tysk Side nærede Frygt for, at Barsøerne, der er dansksindede, under eventuelle kritiske Forhold til Søs kunne finde paa at yde Fjenden en eller anden Haandsrækning, hvad de dog selvfølgelig næppe ville have indladt sig paa.

Antallet af de fængslede Barsøboere er 7-8, der imidlertid tog det yderst gemytligt i Fængselslokalet, da vor Hjemmelsmand saa dem.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
Aviser, Nyheder

3. august 1914. Fra Nordslesvig under Krigen

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 14:26

Ribe Stiftstidende følger udviklingen syd for Kongeåen. Mandag den 3. august skriver den følgende:

En Ferierejsende, som Søndag Aften kom til Ribe fra Tønderegnen, meddeler Ribe Stiftstidende følgende:

Samtidig med at Mobiliseringsordren udsendtes, bekendtgjordes det ved Opslag, at al Postforbindelse med Udlandet kun maa foregaa paa Tysk paa aabne Postkort; Cifferskrift eller andre Systemer maa ikke anvendes; Breve og Pakker modtages ikke.

Fra Lørdag Morgen svarede Telefoncentralerne: Fjernsamtaler modtages ikke.

Søndag Morgen udsendte Flensborg Avis et meget lille Nummer, Teksten kunne vel fylde Halvdelen af en Side i Ribe Stiftstidende. Redaktionen bad Holderne være overbærende overfor Bladet i disse vanskelige Tider, det ville afholde sig fra politiske og nationale Betragtninger og kun udkomme som rent Efterretnings- og Underholdningsblad. Som ansvarshavende var mod sædvane kun anført E. Christiansen.

Nye tyske Aviser kunne ikke opdrives. Den almindelige Befolkning vidste derfor ikke, om der var erklæret Krig eller ikke; men man anede det, da Landstormen sent i Lørdags Aftes blev indkaldt. Landstormen indkaldes kun ved særlig Befaling af Kejseren og udgøres af Mænd, som er udtraadt af Landeværnet og endnu ikke fyldt 45 Aar. Normalt indkaldes den sidst. Det var derfor ejendommeligt at se de ældre møde før de yngre. Man mener, at de skal anvendes som Vagtposter eller gøre Tjeneste paa Tøjhusene.

Lørdag Aften ankom der Militærtog til Højer Sluse, og store Masser af Bjælker og Pigtraad blev opkøbt i Højer. Søndag Formiddag vedvarede Indskibningen af Tømmer og Kanoner til Sild. Soldaterne havde deres krigsuniformer paa: Graat Tøj, matte Knapper, brune Støvler og Pikkelhuen overtrukket med graat Lærred. Søndag Aften skulle der ankomme et tog med Pionerer, der skulle sættes over til Øen. Et Luftskib er set styre fra Fastlandet mod Sild.

Søndag Morgen troede man at høre et Kanonskud; i Skærbæk erklærede man imidlertid, at Braget skyldtes Sprængningen af en Mine, som havde revet sig løs.

De indkaldte, som stillede i Højer, blev straks sat i Arbejde med at føre Trælast fra Toget og ud paa Skibet. De maatte selv sørge for deres Forplejning den første Dag.

Søndag Eftermiddag kom der Anordning om, at Folk skulle møde Mandag Morgen med deres 4-6 Aars Heste i Tønder for Militærkommissionen.

Nogle af de ledende Danske i Tønder og Omegn blev arresterede Natten til Søndag, og flere føler sig utrygge, ikke mindst fordi man ingen som helst Efterretninger faar ud over Befalinger og Krigsanordninger samt Køreplaner for Militærtogene.

De talrige Badegæster paa Sild haster hjem. I Gaar Formiddags afgik saaledes to fuldt besatte tog lige efter hinanden fra Højer Sluse.

De fleste kongerigske Danske, der var i Slesvig, rejste hjem Lørdag. Meddeleren af disse Linjer havde hos Kommuneforstanderen i den Kommune, hvor han havde opholdt sig de sidste Dage, faaet fornøden skriftlige Attest som fremmed og slap ved Hjælp af sit ”Ausweis” let over den spærrede Grænse.

Hanssen-Nørremølle og andre danske Redaktører frigivne

Rigsdagsmand H.P. Hanssen

 Til Ribe Stiftstidende meddeles Søndag Eftermiddag bl.a.:

Allerede Morgenen efter, at Rigsdagsmand H.P. Hanssen-Nørremølle var blevet arresteret, ankom der Telegram til ham fra den tyske Rigsdagspræsident om, at Rigsdagen var indkaldt. Telegrammet blev bragt ham i Fængslet af Fængselsinspektøren. Hanssen-Nørremølle reklamerede derefter gennem Landraaden til Regeringspræsidenten og den kommanderende General og blev løsladt kort efter. Han er i Morges rejst til Berlin.

De andre Redaktører ved Hejmdal blev frigivet mod at give deres Æresord.

Meddelelsen om, at Grosserer Julius Nielsen, Tandlæge Smith og Advokat Andersen skulle være arresterede, er ikke rigtig, ligesom Meddelelsen i forskellige Blade om, at der alene paa Haderslevegnen er udstedt Arrestordre mod ca. 30 danske Nordslesvigere, er urigtig.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
Bekendtgørelser

2. august 1914. Hejmdal: Bekendtgørelser fra den kommanderende general

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 14:21

Aabenraa avisen Hejmdal skriver, at pga. krigstilstanden meddeler den kommanderende general for 9. armekorps i de officielle blade følgende:

at under Krigstilstanden er den udøvende Myndighed overgaaet til ham. Civilforvaltningens og de kommunale Myndigheder har at anvende hans Anordninger. […] 

Hejmdal skriver videre, at Overpræsident v. Bülow har udstedt kundgørelse om, at en hver privatforbindelse med Danmark må indtil videre kun ske af følgende veje: Toldvejen over toldkontoret ved Høkkelbjerg, Skodborg, Foldingbro, Gjelsbro og Hvidding.

Ligeledes er skibsfart på floder og kanaler inden for Rigsområdet forbudt efter mørkets frembrud.

Også løsladelse og indførelse af brevduer uden militær- eller marinemyndighedernes tilladelse er forbudt. Alle ejere af brevduer, der ikke tilhører Forbundet af tyske Brevdueforeninger, skal meddele politimyndigheden og duernes antal og opholdssted.

Aviser, Nyheder

1. august 1914. Krigsforberedelserne mærkes

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 13:02

Ribe Stiftstidende følger udviklingen syd for Kongeåen:

Krigsforberedelserne mærkes

Den pludselig indtraadte Krigstilstand i Tyskland og deraf følgende brudte Trafikforbindelse har allerede haft betydelige Prisstigninger til Følge her i Ribe; saaledes betaltes et almindeligt 8 Punds Rugbrød i Formiddags med 80 Øre.

Ingen post sydfra

Alle Postsager sydfra er udeblevet siden i Aftes med 7-Toget. Den skal nu først undersøges – og det kan tage Tid!

Han kunne ikke høste sin Rug syd for Grænsen!

En Mand paa denne Side af Grænsen har i Gaar solgt sin Fenne med Rug søndenaa, da han paa Grund af den indtraadte Krigstilstand ikke ville kunne føre sit Korn hertil.

Om Vejenes Spærring paa tysk side langs Grænsen

har vi meddelt udførlige Oplysninger i vor Ekstraudgave i Formiddags. Som meddelt var Hovedlandevejen til Tønder ikke spærret. I Formiddags begyndte man imidlertid at indrette Spærring ved det tyske Toldsted i Hvidding. Spærringen indrettes som en lang Bom, der spænder fra den ene Side af Vejen til den anden. Endnu i Eftermiddag ved Halvfemtiden var Vejen dog ikke spærret, men Passagen aaben for baade Køretøjer, Cykler og Personer.

For ivrig Sognefoged

I Hejls misforstod Sognefogeden, der er Lægsforstander, Ordren om Indkaldelsen til Kystartilleriet og Flaaden og antog den for en almindelig Mobiliseringsordre, hvorfor han i sit Hastværk øjeblikkelig lod ringe med Kirkeklokken.

Ingen tysk Mobilisering endnu!

Overfor gentagne haardnakkede Rygter om Mobilisering i Tyskland skal vi meddele, at der endnu i Eftermiddag kl. 4 ikke var udgaaet nogen saadan Ordre, man at der derimod – i Lighed med, hvad der er sket herhjemme – er udstedt ekstraordinære Indkaldelser i mindre Omfang.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
Nyheder

31. juli 1914. Truende krigsfare: Grænsen spærres. Al myndighed overgår til militæret!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 27. januar 2016 22:09

Grænsen ved Vester Vedsted - spærret!
Grænsen ved Vester Vedsted – spærret!

Det meddeles officielt: Tyskland befinder sig nu i truende krigsfare.
Den kommanderende general i Altona meddeler, at al offentlig myndighed inden for Det 9. Armékorps’ område, herunder provinsen Slesvig-Holsten, hermed overgår til ham:

”Civilforvaltningen og de kommunale myndigheder har at adlyde mine befalinger og pålæg.”

Overpræsidenten for Slesvig-Holsten, von Bülow, meddeler: ”Al privat færdsel over grænsen til Danmark ved fodgængere, ryttere og køretøjer af enhver art må i herefter kun ske over Høkkelbjerg, Skodborg, Foldingbro, Gelsbro og Hviding. Det er forbudt at anvende alle andre overgangssteder.”

Ordrerne bliver snart fulgt af handling: Broer afbrydes, veje graves op, grænsespærringer etableres og bevæbnede soldater posteres ved grænseovergangene mod nord. Grænsen til Danmark blev hermetisk lukket.

Boghandler Niels Hansen, Toftlund
Boghandler Niels Hansen, Toftlund

Boghandler Niels Hansen i Toftlund fortæller om en rejse med genvordigheder:

”Fredag den 31. juli var jeg i Kolding på en årlig forretningsrejse, hvor jeg som sædvanlig ville gøre mine årlige juleindkøb. (…) Da jeg som dansk boghandler havde mange forretningsforbindelser i det gamle land, tog jeg også denne gang, som så ofte før, min post med over grænsen og lagde brevene i postkassen i Vamdrup. (…).

Jeg rejste tilbage fra Kolding om eftermiddagen, og da vi kom til Sommersted station, stod gendarmen og hele toldpersonalet på perronen. I en barsk kommandotone gav gendarmen ordre til, at alle passagerer skulle forlade toget, men lade deres rejsetøj ligge. Toget blev så grundigt gennemsøgt. På vor forespørgsel om, hvad der var i vejen, blev der svaret, at det vidste de ikke og det angik ikke os.

Selv om det hele blev taget med et vist humør, som vi altid var vant til at tage en situation, hvor den preussiske gendarm greb ind, så følte jeg dog inderst inde, at der måtte være sket noget, som ikke var godt. Efter at revisionen var foretaget, fik vi på samme vist ordre til at tage plads i toget.

I Vojens gik toldeftersynet ret hurtigt, og jeg gik ud til rutebilen; men bilføreren meddelte, at han ikke måtte køre uden tilladelse. Vejen var spærret uden for Vojens, og han kunne ikke komme igennem uden tilladelse. Manden var ikke klar over, hvem der kunne give ham denne; men endelig fik han oplyst, at amtsforstanderen var manden. Han gik til amtsforstanderen, og efter en times forsinkelse kørte bilen ad Toftlund til.

Et stykke uden for Vojens by, hvor vejene krydser, var der spærret med jernbaneskinner tværs over vejen, og et par baneembedsmænd holdt vagt. Her fik vi at vide, at der var erklæret krigstilstand, og at det var skyld i spærringen. Bilføreren foreviste sin tilladelse, og så susede bilen videre ad Bevtoft til.

Der taltes ikke blandt passagererne, enhver sad med sine egne tanker. En stille, dejlig juliaften var det, solen var gået ned, og den byggede sit guldslot i vesterled. Vinden var næsten stille, kun en svag luftning gik over de gule marker, hvor rugen stod moden til høst.

Naturen stemte til andagt og glæde, men i sindet var der mørke tanker. Hvad nu? Skulle alt det dejlige nu formørkes, de bugnende marker ødelægges af krigens vilde leg? Skulle vi nu rives fra hus og hjem for at tage del i det skrækkelige, som krigen er? (…)

Da vi kom til Toftlund, flokkedes folk om os for at høre, om vi vidste mere nyt, end det, som allerede var kendt.”

(Niels Hansen i: Jes Sarup (udg.): ”Bavnerne brænder”, Kbh. 1934).

Hjemmefronten, Nyheder

21. juli 1914. Udflugt til Dybbøl under politibevogtning

Skriv en kommentar

Senest ændret den 27. januar 2016 13:08

En indsender skriver under mærket “A.G.” til Flensborg Avis om Slog Herreds Ungdomsforenings udflugt til Dybbøl:

Under Politiopsyn

Den, der i Søndags kom til Dybbøl, kunne godt faa Indtrykket af, at han opholdt sig i et Land, der stod umiddelbart foran et Oprør. Paa Dybbøl fandtes i Søndags nemlig en hel Flok Gendarmer, og de havde travlt allerede fra Morgenstunden af.

Ved Titiden lykkedes det en Gendarm at overraske et større Hold Cyklister ved Bøffelkobbel, mens disse ganske ugenert stod og tog den bekendte Grav i Øjesyn. Det var saadan noget som 50 unge Mennesker, nærmest fra Slogs Herred, under Ledelse af Gaardejer Hans Brink fra Rørkær. Man sikrede sig Hr. Brinks Navn og opløste derefter Toget, idet Gendarmen kommanderede de unge frem i Hold paa fire, der saa med passende Afstande cyklede op til Dybbøl, hvor der var flere Gendarmer. 

Der maatte ikke tales paa Dybbøl, det vil sige, ingen Forklaring gives, og en af Gendarmerne fulgte samvittighedsfuldt Hans Brink. Men Indskrifterne har man dog ikke forbudt Folk at læse endnu, og Gravene, de danske Grave, er endnu ikke afspærrede, saa dem fik de unge Lov til at besøge, selvfølgelig under Politiopsyn.

Der kom, mens de unge gik omkring deroppe, en Del danske Turister, som saaledes fik en levende Illustration af, hvorledes deres Landsmænd har det under Fremmedherredømmet.

Da de unge cyklede ad Sønderborg til, mødte de en anden Flok Nordslesvigere, der ogsaa kunne glæde sig ved Politiets Bevågenhed. Et Hold danske Lystrejsende var der ogsaa i Søndags under Politiopsyn. De havde faaet Lov til at komme i Land, imod at de gav Løfte om ikke at besøge danske Forsamlingshuse, mens de var her.

(…)

Det vil blive husket, dette. Og dybest vil det brænde sig i de unges Bevidsthed, der selv tyste og tavse som vore Fædres Grave maatte besøge disse. De vil forstaa, om de ikke har forstaaet det før, at de hører til et erobret, et fredløst Folk, der end ikke paa deres Fædres Grave er uden for Kampens Larm og Bulder.

Og de vil forstaa, at vore Modstandere end ikke standser deres Fremfærd imod os over for de Følelser, der griber os paa de Steder, hvor vore Fædre hviler og sover den evige Søvn i den hjemlige Jord, der kun bliver os dobbelt kær under Fremmeherredømmets tunge Kaar.

“A.G.” er uden tvivl Andreas Grau, der selv stod for en lignende udflugt til Sankelmark og Dannevirke i maj 1914

1914-05-25 Dannevirke-tur

Hjemmefronten, Nyheder

12. juli 1914. Danske turister i Nordslesvig udvises. Skarpe reaktioner i Danmark.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 27. januar 2016 22:11

Flensborg Avis beretter om reaktionerne i Danmark på de seneste udvisninger af danske turister i Sønderjylland. Danske turister, der har indlogeret sig på det splinternye Sønderborghus i Sønderborg, har fået otte dage til at forlade Nordslesvig – dvs. de fire kredse Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg. Det står turisterne frit for at rejse længere sydpå.

Herom skriver danske aviser bl.a.:

“Politiken”:

“Meddelelsen om de preussiske Myndigheders Fremfærd over for danske Turister vil selvfølgelig vække betydelig Opsigt. Til hvert af de to største Forsamlingshuse i Nordslesvig – Folkehjem i Aabenraa og Sønderborghus i Sønderborg – er der knyttet et Gæstehjem. Det synes nu – efter de foreliggende Telegrammer at dømme – som om Myndighederne nu vil forsøge paa ved Trussel om Udvisning at berøve dem den Del af deres Gæster og saaledes tilføje dem et økonomisk Tab. Endnu mærkeligere er dog den Oplysning, at kongerigske Turister for Fremtiden kun maa opholde sig i otte Dage i de nordslesvigske Kredse. Paa Forhaand vægrer man sig ved at tro, at en saadan almindelig Bestemmelse skulle være truffet, og man maa unægtelig med Interesse afvente Oplysninger om, hvorfra et saadant Forbud er udgaaet, og om dets nærmere Karakter.”

“Kristeligt Dagblad”:

“Hvis det var den preussiske Statsregerings Hensigt at ophidse den danske Befolkning her i Kongeriget til Ubesindigheder, der kun ville blive Tyskland et Paaskud til at stille et Ultimatum, saa maa det vistnok siges, at den da maatte følge en lignende Fremgangsmaade som den, der har været praktiseret over for Danmark og dets fredelige Borgere siden sidste Sommer (…)

Man behøver blot at tænke sig den her optrukne Linje forlænget ved Hjælp af et Forbud mod, at danske Rejsende overhovedet staar af ved en nordslesvigsk Jernbanestation.

Og et Forbud mod, at en dansk Undersaat passerer Kongeaagrænsen til Fods, paa Cykel eller til Vogns.

Og et Forbud mod de danske Statsbaners Billetsalg mod at sælge Billetter til Stationer mellem Vamdrup og Flensborg eller Kiel.

Vi kan ikke se rettere, end at alt dette ligger i Forlængelse af den i Gaar optrukne Linje.

Imidlertid kan det vel næppe under de forhaandenværende europæiske Forhold antages, at Preussen tør paatage sig Ansvaret for en sådan ’Provokatør’-Virksomhed.” (…).

Spørgsmaalet bliver, om det nu ikke snart er paa Tide, at vi her i Danmark tog ved Lære af Begivenhederne sydpaa. Om det ikke snart ville være i Overensstemmelse med national Værdighed, hvis vi blandt andet blev en kende mindre imødekommende over for den tyske Turiststrøm her i Danmark.

Vi har aldrig hørt til dem, der med synderlig Begejstring saa vort Fædreland overrendt af turister. Og vi har endnu mndre været tilbøjelige til at anse det for en god national Egenskab at bejle til Tyskernes Gunst ved at simulere, at vi talte lige saa godt Tysk som Dansk her i København. Det er simpelthen heller ikke sandt – naturligvis.

Under alle omstændigheder: Er en dansk Turist Kontrabande inden for Tysklands Grænser, saa forekommer det os ganske vist paa Tide, at vi tager under Overvejelse, hvorledes vi kan bringe den Ligevægt og Jævnstillethed til Veje, som er nødvendig mellem de to Stater, der nyder den samme Selvstændigheds Ret.

For: Vi vil ikke drikke Dus med dem, der spytter i vort Krus.”

Ungdomsmøde Sønderborghus 21-06-1914
Sønderborghus – Ungdomsmøde 21 juni 1914 i gården. Landdagsmand Kloppenborg-Skrumsager taler. Læg mærke til gendamen med notesblokken neden for talerstolen.
Hjemmefronten, Nyheder

12. juli 1914. Udvisningerne: “Den der sår vind, skal høste storm!”

Skriv en kommentar

Senest ændret den 27. januar 2016 22:11

Flensborg Avis samler op på de seneste reaktioner på den nye tyske kurs i Nordslesvig med udvisninger fra danske statsborgere:

Tvangspolitikkens Bersærkergang – Opmærksomheden vækkes

Magthavernes Felttog mod de danske Undersaatter begynder allerede at vække Opmærksomhed. De fleste tyske blade indeholder Meddelelser derom.

Nogle af dem knytter bemærkninger dertil. “Berliner Tageblatt” skriver, at Køllerkursen i de sidste dage igen har hersket i Nordslesvig – “Neue Hamburger Zeitung”: Vi Tyskere frygter, lader det til, intet mere end den danske Tilflytning!” – “Flensburger Annoncenblatt”: “Tror man virkelig at opnaa om end kun det alleringeste med slige smaalige Forholdsregler?”

Dannevirke skrev i Fredags: “Vi har i de senere Aar fra Tid til anden haft et Tilbagefald til Køllerpolitikken. Nu synes man imidlertid ved de sidste Forholdsregler at ville overgaa denne. Det er tydeligt nok, at man netop nu paa Aarets travleste Tid har begyndt et almindeligt Felttog mod danske Undersaatter.

Hvor omfattende Forholdsreglerne er, kan endnu vanskeligt overses, mens dette skrives; derimod skal der ingen Spaadomsevne til at forudsige Følgerne: Sindene kommer i Bevægelse, Harmen over Tvangsregimentet øges, Modsætningen mellem dansk og tysk uddybes. Vore Modstandere vil sikkert lige så lidt faa Glæde af denne Krig mod skikkelige og uskyldige danske Arbejdstagere, som de havde Resultater at notere i Køllertiden.

Den, der saar Vind, skal høste Storm.”

 

Hjemmefronten, Nyheder

11. juli 1914. Dagens udvisninger

2 kommentarer

Senest ændret den 27. januar 2016 22:12

I 1914 genoptog de preussiske myndigheder udvisninger af danske statsborgere som våben imod den danske bevægelse i Sønderjylland. Udvisninger af danske statsborgere havde tidligere kendetegnet den såkaldt “Köller-politik” i årene 1897-1903. Udvisningerne ramte navnlig tjenestefolk (karle, piger, svende og lærlinge), og de skete for at genere deres sønderjyske arbejdsgivere, som myndighederne ikke kunne udvise, fordi de var preussiske statsborgere. Flensborg Avis opsummerer den 11. juli de foregående dages udvisninger.

Dagens Bortvisninger

Forfølgelse mod de danske Undersåtter fortsættes med usvækket Kraft. Der skrives fra Hygum:

Gaardejer P.J. Petersens Karl af Bavngaard fik forleden Ordre til at møde hos Amtsforstanderen i Rødding. Amtsforstanderen meddelte ham, at han maatte forlade sin Plads inden otte Dage; i modsat Fald ville han blive udvist. Det stod ham imidlertid frit for at tage Ophold længere sydpaa, hvad Karlen dog betakker sig for. Han rejser atter til Kongeriget.

1914-07-11 Tønder Domhus 252-678
Udvisning af dansk arbejdskraft truer byggeriet af Tønder Domhus

Fra Tønder skrives i Gaar: I dag blev en Lærling fra København, som skulle tiltræde hos Jernkræmmer M.C. Christiansen, bortvist af Politiet. Det er ikke blide Ord, der falder fra de tyske Arbejdsgivere her i Byen. Det store Arbejde paa den nye Rets- og Fængselsbygning, som er forestående og kræver en Masse Arbejdskraft, truer med at blive forsinket. I saa Fald kan den preussiske Justitsforvaltning takke den preussiske Politiforvaltning derfor. Det er underlige Tilstande.

Ogsaa i Haderslev er der sket en hel Række Bortvisninger. En Karetmagersvend, Adler Gustavsen fra Malling, der var sysselsat hos vognfabrikant Haugaard, har faaet Ordre til at flytte syd paa eller tage tilbage til Kongeriget inden otte Dage. En Lærling, Gunder Christensen fra Øster Vraa i Vendsyssel, der var hos Købmand A. Thomsen, er det gaaet paa samme Maade. To Svende hos Stenhugger Steffen Møller i Sønder Otting, N.P. C. Petersen fra Fredericia og N. Jørgensen fra Bornholm, og en Svend A. Hansen fra København hos Stenhugger Petersen i Haderslev, er blevne bortviste. Endelig er Smedesvend Jakobsen fra Fakse, der var sysselsat hos Smedemester Gadeberg, bleven udvist.

“Det er meget betegnende”, skriver Dannevirke, “naar man paa Politiforvaltningen har sagt til en af de udviste, at der ikke forelå noget imod ham personlig. Det er nemlig Köllerpolitikkens gamle Program: Principalerne [arbejdsgiverne], der skal rammes, mens andre ventes at blive tæmmede. Imidlertid er de Arbejdsgivere, som det er gaaet ud over i Haderslev, netop for en stor Del meget stilfærdige og rolige Folk, som kun sjælden tager Del i Politik. Des mere er der Grund til at ryste paa Hovedet. Men det er formodentlig den nye storstilede og konsekvente Politik til den tyske Kulturs hævdelse, som er indledet paa denne opsigtsvækkende Maade.”

 

Hjemmefronten, Nyheder

8. juli 1914. “Kun krystere lader sig kyse!”

Skriv en kommentar

Senest ændret den 27. januar 2016 10:59

Flensborg Avis’ ledende artikel i dag handler om formanden for Den tyske Forening, amtsdommer Hahns, tale i Sønderborg forleden. Lederen med overskriften “Skræmmeskud” forudser, at en ny, stærk undertrykkelsespolitik mod de danske sønderjyder er under opsejling.

Hvad Tvangsstyret angaar, da bider den sønderjyske Danskhed selvfølgelig Mærke i Tidens Fremtoninger. Men det er kun Krystere, der lader sig kyse. Vi ved af Erfaring, at der i Politik som i saa meget andet er en evig Bølgegang. Det skal gaa opad en Tid med Haan og Fornærmelser, med Tvang og med Tryk imod os; men der er Grænser for, hvad selv Preussere kan hitte paa, og naar Den tyske Forenings Universalmidler viser sig bestandig at have den modsatte Virkning, maa vel omsider nogle af de blinde blive seende.

Hovedsagen er, at vor Sags Skæbne raader vi selv over. Bevarer vi vor Ro, Sindigheden parret med Nidkærhed, Dygtigheden til at løfte nye Opgaver, husker vi, at Sammenhold giver Styrke, saa blinker vore Rækker ikke for Skræmmeskud og viger ikke for Vold.

 

Hjemmefronten, Nyheder

4. juli 1914. Den tyske Forening: Sønderjyder agiterer som serbere

Skriv en kommentar

Senest ændret den 27. januar 2016 10:18

Flensburger Norddeutsche Zeitung refererer fra Den tyske Forening for det nordlige Slesvigs sommerhalvårsmøde lørdag den 4. juli på kurhuset i Sønderborg. Referatet er gengivet efter Flensborg Avis den 7.7. 1914.

Amtsdommer Dr. Hahn, Nordborg.
Amtsdommer Dr. Hahn, Nordborg.

Formanden, amtsdommer Hahn fra Nordborg, aflagde beretning og sagde bl.a. om de danske sønderjyder:

Med den alvorligste Bekymring maa fastslaas, at Modstanderne aabent arbejder hen til det nordlige Slesvigs Forening med Danmark, at en fræk Agitation ophidser Befolkningen til Kogepunktet, og at den forleder Ungdommen, som ikke selv kan dømme, ja Børn; ligeledes tvinger de loyale Indbyggere under et jammerligt Aag, at den skaber Forbitrelse og Had paa alle Livsomraader, ikke mindst for at hævde sig selv. Ikke mindre maa der ankes over, at chauvinistiske Kredse i det danske Nabofolk fremdeles drister sig til på utilladelig Maade at gribe ind i Nordgrænselandets indrepreussiske anliggender. Endnu stadig fanatiserer de danske Folkehøjskoler den nordslesvigske Ungdom, gør de taalte Demonstrationsture og Ophidsningstalere Nordslesvigerne forbitrede, forbereder Understøttelsen af dansk Folkeliv i Nordgrænselandet den haabede Overgang til Danmark, undergraver religiøse Indflydelser den slesvig-holstenske Landskirke. (…)

Denne farlige danske Agitation i Indlandet bæres og muliggøres ved Hjælpen fra det danske Folk. Derved, og ved den førhen skildrede grænseløse Ophidsning, er der i Nordgrænselandet opstaaet en Tilstand, som kommer nær op til den Aabne Opstand imod den lovlige Regering. Det ophobede Tændstof skaber Frygt for slemme Udskejelser, hvis ikke Makinationernes Ild slukkes. Erkendelsen af de uholdbare Tilstande i Nordgrænselandet, hvor tysk Sindelag er tvunget ned med Vold, Fædrelandskærligheden traadt under Fod, det tyske Borgerskab mishandles, har brudt sig Vej i vide tyske Kredse. (…)

 I det indre maa der gennemføres en stærk og følgestreng Politik for at tæmme det danske Overmod, skarp Indgriben paa rette og fremtrædende Sted maa lære, at preussisk Magt er fast grundet i Landet, maa vise Myndighederne, at Styrets Tøjle ikke slæber. (…)

Stillingen i Nordslesvig kræver bydende ét: Hertil og ikke videre. Hvor nationalistisk Koghede fører hen, viser Begivenhederne i Rigslandet, viser i værste Form de sørgelige Begivenheder i Bosnien, Snigmordet på det østerrigske Tronfølgerpar, som er bukket under for serbisk Propaganda, der er blevet næret i Udlandet. Derved er Serbere og andre Slaver hadfyldte tyskerfjender. Protestagitationens Venner og Læremestre!”

 

 

Hjemmefronten, Sønderjyder

25. maj 1914. Nordslesvigsk Ungdomsforening på udflugt til Dannevirke

Skriv en kommentar

Senest ændret den 23. juli 2016 8:32

Den 25. maj 1914 tog De nordslesvigske Ungdomsforeninger på udflugt til Dannevirke. Under vejs ville de besøge mindestederne for de slesvigske krige.

Hundredevis af unge mødtes med cykler på Flensborg banegård og cyklede derefter i samlet flok mod syd.

Men de preussiske myndigheder havde fået nys om sagen og sendte et par beredne gendarmer med flokken. De forbød sammenstimlen og taler ved mindestederne.

Men det forstærkede blot oplevelsen af at være i under tvangsstyre, når opholdene ved mindestederne i stedet blev andægtige og tavse – og med udsigt til en preussisk gendarm til hest.

Ungdomsforeningerne var opstået på Als lige omkring århundredeskiftet. Det var Andreas Grau fra Bro ved Augustenborg, der var drivkraften i bevægelsen. Han fik organiseret de unge på Als i en række ungdomsforeninger, og da Als var gennemorganiseret, så fortsatte han og hans medhjælpere ud over hele Nordslesvig.

Op imod Første Verdenskrig var hele Nordslesvig gennemtrukket af ungdomsforeninger, og Andreas Grau tog til Flensborg for at arbejde ved Flensborg Avis. I Flensborg og Mellemslesvig påbegyndte han også organiseringen af de unge med henblik på at rulle tyskheden tilbage.

1914-05-25 Dannevirke-tur
Nordslesvigsk Ungdomsforening på vejen mod Dannevirke. Andreas Grau lidt til venstre i billedet med nålestribet jakkesæt. (Museum Sønderjylland)