Tag-arkiv: civilfanger

2. december 2021: Julekalender: Lys på Slottet

Den 30. november 2021 blev de første spadestik taget i forbindelse med etablering af det lys, der fremover skal oplyse Sønderborg Slot ca. 2 måneder i løbet af året, nemlig i vinterferien, efterårsferien, december måned og 8 andre dage i løbet af året.
Det har længe været et ønske i byen og vejen dertil har været lang.
Læs evt. mere i denne artikel på JydskeVestkysten.

Der har også tidligere været lys på Sønderborg Slot.

I museets billedarkiv findes bl.a. dette fotografi fra 1935. Det er taget fra Sønder Havnegade og til venstre i billedet ses en del af Toldboden, der blev taget i brug i 1926 og nedrevet i 1975.

Sønderborg Slot oplyst af projektørlys, december 1935. Originalfoto på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Hvad er forbindelsen mellem billedet og 1. verdenskrig?

Det fremgår af registreringen af billedet:
Sønderborg Slot, hvor Civilfangerne var internerede i 1914. Billedet er taget i Projektørbelysning i Lysningen for julen 1935 af Museumsdirektør C. Lund, Haderslev“.

Hvis man søger på ordet “civilfange” i Museum Sønderjyllands Mediearkiv på arkiv.dk finder man 102 fotos af personer, der var civilfanger i 1914.

14. februar 1915. H.C. Brodersen bevogter “statsfjenden” Andreas Grau

Senest ændret den 4. december 2020 8:59

H.C. Brodersen , Füsilierregiment 86, fra Nordborg har været sygemeldt fra fronten siden slutningen af oktober 1914. Ved juletid fik han orlov til hjemmet, og den er siden blevet forlænget to gange, så han i alt har haft 6 ugers orlov siden jul. H.C. Brodersen blev sat til at bevogte de internerede “farlige statsfjender” på Navigationsskolen i Flensborg, hvor også Grev Schack havde siddet.  Brodersen havde selv været aktiv i De nordslesvigske danske Ungdomsforeninger, hvis leder, Andreas Grau, han nu skulle bevogte.

NB: Ribe Stiftstidende meddelte  den 12. februar 1915, at Andreas Grau havde været på fri fod i en uge. Det stemmer ikke overens med Brodersens dagbogsindførsel nedenfor. Om det er Ribe Stiftstidende eller Brodersen, der er gal på den, bliver opklaret senere.

Flensborg, den 14. Februar 1915.

Jeg har haft 3 Gange 14 Dages Orlov, saa Tiden er gaaet godt, men idag har jeg maattet trække paa Vagt. Det er i Navigationsskolen, og det er helt underligt at tænke sig, at skulle staa Vagt ved disse „statsfarlige” Forbrydere, af hvilke nogle for knap nok et Aar siden har været Førere for os unge, i Ungdomsforeningerne og lignende.

Som nu idag: Fru Grau kom og spurgte, om hun maatte se til sin Mand. Jeg maatte paalægge mig Amtsmine, men det holdt haardt. Jeg kom nemlig til at tænke paa, at det jo var Ellen, der for et Par Aar siden ovre paa Ollerup Højskole, under et Besøg dér, med sin klare Stemme sang for os, for at aflede vore Tanker fra de begsorte Tordenskyer, der netop trak op, da vi stod og havde en 5 Timers Sejlads for os, inden vi naaede hjem. Nu sad hendes Mand under min Varetægt.

Om ungdomsbevægelsen se turen på Dybbøl

1914-05-25 Dannevirke-turDe nordslesvigske ungdomsforeninger på tur til Dannevirke 25. maj 1914. Andreas Grau med den mørke hat forrest i feltet. 

3. december 1914. Grev Schack fri igen

Senest ændret den 14. marts 2016 20:55

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Grev Schack fri igen

Efter hvad vi erfarer er Lensgreve Schack, Schackenborg, i Gaar sat paa fri Fod efter at have været interneret i næsten 5 Maaneder, idet han sammen med en Række andre Nordslesvigere blev sat fast den 7de August og ført til Flensborg, hvor Myndighederne siden har holdt ham fængslet i Navigationsskolen, indtil Løsladelsen pludselig kom i Gaar. Greven er i Dag afrejst fra Flensborg.

Grev Schack cropped 66-187

28. november 1914. Sønderjysk-amerikaner arrestet!

Senest ændret den 14. marts 2016 9:25

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst orienterede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

En amerikansk Borger arresteret og holdt fængslet i 17 Dage. Der opgives ingen Grund

Medens man maa sige, at det tyske Grænseopsyn og de tyske Myndigheder i Almindelighed optræder ret imødekommende og hensynsfuldt, kan der forekomme Tilfælde, hvor nidkære Embedsmænd udviser en Brutalitet og Hensynsløshed, der virker højst utiltalende. Et Eksempel herpaa er følgende:

Landmand Peter Hansen-Spandet, der er amerikansk Borger og Forpagter af Jorder i Iowa i Forenede Stater, har været  hjemme paa Besøg  et Aarstid hos Forældrene  i   Gramby i Sønderjylland   og  vilde i Maanedens Begyndelse rejse tilbage til Forenede Stater.

I den Hensigt begav han sig fra Gram til Gjelsbro Grænsetoldsted   for at erfare,   hvorledes   det   forholdt sig med at komme   over Grænsen næste Dag. Imidlertid    fandt   de    tyske   Grænsesoldater ham — uden paaviselig Grund — mistænkelig og anholdt ham til Trods for, at han fremlagde sine Papirer som amerikansk Borger.    Papirerne blæste man et Stykke, hans Protester ligesaa, men derimod   blev han ført til Flensborg, paa hvis Politistation han maatte aflevere   sine Papirer   for   derefter at føres  til Navigationsskolen,   hvor han erklæredes for fængslet.    Her sad han i 17 Dage.     Fængselskosten var slet, saa han maatte købe særlig Mad i den Tid, han var der, og han ventede forgæves paa at komme i Forhør.

Saa den 20de Novbr. ved 11-Tiden om Formiddagen meddelte en Politibetjent ham, at han var fri og gav ham hans Papirer tilbage, men der blev hverken gjort nogen Undskyldning eller ydet nogen Erstatning — den uberettigt fængslede havde nu blot hurtigst muligt at forlade Fængslet. P. Hansen-Spandet tog derpaa her til Ribe, hvor han nu opholder sig for at tage tilbage til Amerika med en af de første Amerikabaade.

Hansen-Spandet  agter  at klage til den amerikanske Gesandt i København; over den i lige Grad grundløse og hensynsløse Behandling,  han  har  været Genstand for fra tysk Side.

I Navigationsskolen i Flensborg sad foruden Greve Schack-Schackenborg og Andreas Grau og Hustru, der ikke havde Anelse om, hvorfor de var fængslet, endvidere 14—15 Russere og et Par Belgiere.

I de sidste Dage har Flagene langs den tyske Side af Grænsen mange Steder været hejst efter Ordre for at fejre den tyske Sejr i Polen, hvor General Mackensen tog ca. 40,000 Fanger og meget Skyts og Ammunition.

Nye Udvisninger
Paa flere Steder bliver Tjenestefolkene nu farlige for det tyske Rige. Vi har allerede meldt om et Par Udvisninger. Efter hvad vi erfarer, er nu ogsaa en Tjenestepige hos Gaardejer Sigfr. Godthardtsen i Emdrup bleven udvist, og den samme Skæbne er overgaaet en Pige i Rejsby.

 

27. november 1914. Sagen mod Grev Schack er standset

Senest ændret den 14. marts 2016 9:23

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Lensgreve Schack-Schackenborg

Rigsretsadvokaten har for 14 Dage siden standset den Sag mod Greve Schack-Schackenborg, hvortil der var truffet Forberedelser gennem Undersøgelser af hans egne og Sogneværnenes i sin Tid beslaglagte Papirer.

Det forlyder, at det indsamlede Materiale skal tilstilles Underretterne, for at sagen kan gaa gennem alle Instanser. Der er derfor Udsigt til, at den trækkes yderligere i Langdrag og at Grev Schack under de nuværende Forhold vil blive holdt fængslet en rum tid endnu.

Grev Schack cropped 66-187
Grev O.D. Schack-Schackenborg

19. november 1914. Har Grev Schack begået landsforræderi?

Senest ændret den 27. februar 2016 14:31

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Skal der rejses Anklage mod Grev Schack?

Det er kommet offentligt frem, at Lensgreve Schacks Papirer, der fandtes ved Husundersøgelse hos ham efter hans Fængsling, er sendt til Rigsretten i Leipzig for for at undersøges med Muligheden af en Anklage for Højforræderi for Øje.

Det forholde sig saaledes, at de hos Grev Schack forefundne Papirer for godt og vel et Par Maaneder siden er sendt til Gennemsyn hos Rigsretsadvokaten i Leipzig, der skal afgøre, hvorvidt der kan rejses Anklage mod Lensgreven. Greven er Sekretær i Foreningen til den sønderjyske Jords Bevarelse paa dansksindede Nordslesvigeres Hænder, det saakaldte Landeværn, og det menes at være i disse Papirer, at man eventuelt vil søge Materiale til en Anklage. Den lange Tid, der allerede er gaaet, kunne maaske tages som Varsel om om, at en Anklage som den antydede vil vise sig at savne fornødent Grundlag.

Grev Schack cropped 66-187

7. november 1914. Grev Schack stadig fanget. Hejmdal forbudt. Nyt fra Sønderjylland

Senest ændret den 22. februar 2016 14:21

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen
Lensgrev Schack til Schaekenborg, der fængsledes den 7. August,,, sidder endnu bestandig fængslet i Flensborg, men medens han i en Maanedstid har været den eneste Sønderjyde, hvis Person Myndighederne har sikret sig, fik han for en Ugestid siden Lidelsesfæller i Journalist Andreas Grau og Hustru, der skal have vakt Myndighedernes Mishag, bl. a. ved at have samlet Soldater hos sig i deres Hjem i Flensborg.

I Gaar, Fredag, har Generalkommandoen forbudt Udgivelsen af det sønderjydske Blad „Hejmdal* (Rigsdagsmand Hanssen-Nørremølle) i Aabenraa og dets to Aflæggere „Haderslev Dagblad* og „Nordborg Avis” for et Tidsrum af 8 Dage. Om Grunden hertil er der ikke tilflydt Offentligheden nogen Meddelelse, men den kan formentlig — i alt Fald for en Del — søges i forskellige i „Hejmdal” optagne Feltpostbreve fra Nordslesvigere med Oplysninger, der har været Myndighederne ubehagelige, som f. Eks. i det her i Bladet i Dag gengivne Brev fra fransk Lothringen.

Den nye danske Forsamlingsbygning „Sønderborghus” i Sønderborg, der indviedes i Forsommeren, er nu taget i Brug som Lasaret for 60 saarede, der faar det godt i de lyse og venlige Omgivelser.

Ungdomsmøde Sønderborghus 21-06-1914
Sønderborghus – indviet maj 1914 som dansk forsamlingshus. Her ses et dansk ungdomsmøde kort før krigens udbrud.

22. september 1914. Overpræsidenten fyret. Sygeplejersker fra Sønderjylland.

Senest ændret den 5. februar 2016 15:03

Ribe Stiftstidende skriver

Overpræsidentskiftet

Den nu fremkomne meddelelse om overpræsident von Bülows definitive tilbagetræden og remplacering med den alelrede under hr. v. Bülows orlov fungerende hr. v. Moltke, kommenteres i ”Berliner Tageblatt” bl.a. på følgende måde:

”Netop ved den danske grænse er der begået mange fejl. Man må nære den tillid til den nye overpræsident i Slesvig, at han med held må arbejde hen på en udjævning af de naturlige modsætninger i vort nordgrænseland.”

Nordslesvigske Sygeplejersker på krigsskuepladsen

En nordslesvigsk landeværnsmand, som er kommet syg hjem fra lazarettet i Brüssel, fortæller ifølge Hejmdal, at han dér traf frk. Kirstine Boesen fra Skærbæk (i sin tid meget omtalt i anledning af den af hende påbegyndte gymnastikundervisning) og en anden dansk sygeplejerske fra Nordslesvig.

De to unge piger havde begge meldt sig som frivillige ved 9de armékorps, hvor der står mange nordslesvigere.

4. september 1914. Dansk presse skal vare sig med at citere sønderjyder!

Senest ændret den 2. februar 2016 8:22

Ribe Stiftstidende orienterer om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

At den kongerigske Presse i denne Tid bør være særligt agtpaagivende overfor Optagelsen af Artikler eller Notitser vedrørende Forholdene i Nordslesvig saavel som Omtale af dertil grænsende Emner fremgaar af, at adskillige af de nu efter en Maaneds Fængsling løsladte Nordslesvigere har faaet forelagt fra Myndighederne danske Blade med Udtalelser, for hvilke de paagældende Nordslesvigere har maattet høre meget ilde. Det vil sikkert være tilstrækkeligt at gøre opmærksom paa dette for fremtidig at undgaa lignende under de nu herskende Forhold.

En Undskyldning overfor Grev Schack-Schackenborg

I Flensburger Norddeutsche Zeitung for Tirsdag den 1. September finder vi paa 4de Side som det allersidste Stykke af Teksten følgende:

I Flensburger Norddeutsche Zeitungs nr. 181 bragte vi en Notits, hvorefter Grev Schack til Schackenborg skulle være blevet fængslet i Brøns under Forsøg paa at flygte, efter at han var løsladt paa Æresord.

Denne Notits, som vi laante fra et udenlandsk Blad, er, som vi imidlertid har erfaret, ganske i Strid med det faktiske Forhold. Der er hverken afkrævet Grev Schack noget Æresord eller afgivet noget saadant af ham.

Paa det Tidspunkt, der var Tale om, har han overhovedet ikke forladt Schackenborg og er ikke blevet fængslet i Brøns, men snarere taget i Forvaring paa Schackenborg. Vi bringer hermed vore Læsere Oplysning herom og beklager, at der er rettet Beskyldning mod Grev Schack for at have brudt sit Æresord.

3. september 1914. Sønderjyder løslades snart og aviserne får lov til at udkomme!

Senest ændret den 1. februar 2016 14:20

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedste informerede danske avis om forholdene i Sønderjylland.

Sønderjylland og Krigen

Den nye Overpræsident for Slesvig-Holsten, von Moltke, har givet Ordre til, at samtlige i Anledning af Krigen fængslede Sønderjyder skal sættes paa fri Fod, og at de i Nordslesvig paa Dansk udkommende Blade atter kan udgaa regelmæssig i dette Sprog.

Vi kan tilføje, at Søndag Eftermiddag vendte Dannevirkes Redaktører Svendsen og Lebeck tilbage fra Fangenskabet, og samme Dag vendte ligeledes Sparekassebestyrer Calløe og Gårdejerne August Lassen og J.C. Hansen, Rødding, hjem. Også Bager Skou i Københoved vendte hjem i Søndags. De udtalte sig ikke om deres Ophold, men fra anden Side ved vi, at de ved Fængslingen først blev ført til en af de nordslesvigske Byer, derfra til den lille Ø Dänholm ved Rügen og endelig til Altona. Tiden var gaaet for dem med at fortælle Historier for hverandre og med at spille Kort.

I en Række Blade har der været meddelt, at den bekendte Sønderjyder Mads Gram fra Københoved er faldet ved Liége. Meddelelsen er ikke rigtig. Mads Gram, der gør Tjeneste som Korporal ved Artilleriet, var ikke med under Kampene ved Liége, og hans Familie har for faa Dage siden haft Brev fra ham.

Dannevirke og Modersmaalet, der blev standset af Myndighederne den 31. Juli, da Krigstilstanden blev erklæret i det tyske Rige, er atter udkommet igen fra Tirsdag den 1. September. I August Maaned udgik intet Nummer af Bladene.

2. september 1914. H.P. Hanssen arbejder på løsladelse af civilfangerne

Senest ændret den 1. februar 2016 14:15

Ribe Stiftstidende orienterer om situationen syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Rigsdagsmand H.P. Hanssen-Nørremølle har i den forløbne Tid arbejdet meget energisk paa at faa de fængslede Sønderjyder løsladt, i hvilken Anledning han har konfereret med Overkommandoen. Hvorvidt hans Anstrengelser skal krones med Held, vil Fremtiden vise.

Foreløbig har der været Tale om at lade indhente nærmere Oplysninger i de paagældende Jurisdiktioner om, hvorvidt de har foretaget sig Handlinger, der kan berettige til vedblivende at holde dem fængslet. Og saadanne Oplysninger er, som vi erfarer, allerede indhentet adskillige Steder.

Rigsdagsmand H.P. Hanssen
Rigsdagsmand H.P. Hanssen

Forbudet mod at have tændt Lys om Aftenen og mod at færdes paa Landevejene efter Kl. 9. om Aftenen, der blev udstedt omkring den 18. August, blev for nogle Dage siden ophævet, men er nu atter traadt i Kraft i Gaar. Forbudet siges at være begrundet med, at man vil udelukke enhver Mulighed for, at der ved Lys skulle kunne gives Vejledning til Uvedkommende navnlig paa Søen. Hvor paapasselig man er i den Henseende ses af, at da man i Søndags Aftes saa Lysbøjen ved Esbjerg – som man ikke kender søndenaa – og antog det for Lyssignaler, blev straks næste Morgen (i Gaar) et Zeppelin-Luftskib dirigeret langs Kysten op til vest for Fanø for at underkaste denne Strækning et nøjere Eftersyn.

I øvrigt er Civilposterne ved Broer og Baner mv. nu afløst af Militærposter. Ved Hvidding staar der Vagt helt ud til Stranden.

Overfor de mangfoldige Rygter og forkerte Meddelelser, der er i Omløb, skal vi oplyse, at der vedblivende ikke findes nogen større Troppestyrke i Nordslesvig – hvilket da ogsaa ville være ganske overflødigt.

21. august 1914. Mørklægning og spærretid i Skærbæk.

Senest ændret den 31. januar 2016 18:06

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Intet mistænkeligt Lys

Der er i Tirsdags udgaaet Ordre til Beboerne i Egnene syd for Grænsen om, at de om Aftenen, naar de har tændt Lys i deres Stuer, skal have tildækket Vinduerne. Enkelte Steder, som f.eks. i Skærbæk, maa der overhovedet ikke være Lys i Stuerne om Aftenen. Opdages der bag tæt tildækkede Vinduer en lille Lysstribe, kan man være sikker paa, at der inden længe ud fra lyder et bestemt Raab: ”Licht aus!”

Ingen ude efter Kl. 9 Aften

Der er endvidere givet Ordre til, at samtlige Beboere maa holde sig inde i deres Boliger fra Kl. 9 Aften og at ingen maa færdes paa Landevejene. Hos selve Amtsforstanderen i Skærbæk opdagedes der forleden Lys, og han maatte finde sig i at blive ført til Vagten til Afhøring.

Vaabnene slibes

Forskellige steder langs Grænsen har de derværende Landeværnssoldater, Befalingsmænd som Menige, faaet Ordre til at lades deres Vaaben, Sabler og Sabelbajonetter, skarpslibe paa Stedet.

De fængslede Sønderjyder, der er ført til Flensborg, hensidder dér i Gymnasiet foreløbig, idet den Bygning, der oprindelige var tiltænkt dem til Opholdet, ikke er færdig.

11. august 1914. De arresterede haderslev’ere ført til Rügen!

Senest ændret den 30. januar 2016 11:45

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

I Lørdags Eftermiddags blev ca. 30 af de i Haderslev og Østeregnen arresterede Danske ført fra Haderslev til Hamborg.

Det gjorde et ejendommeligt Indtryk at se dem i Optog blive ført til Banegaarden. Forrest en Vogn med Redaktør Matthiesen og Hustru foran i Vognen, i øvrigt en Bunke Pakkasser, og bag paa Redaktør Sabroe og Hustru. Efter Vognen gik saa alle de øvrige, hver forsynet med en lille Pakke Smørrebrød, der var leveret dem fra Fattiggaarden.

Paa Banegaarden tog Hustruerne Afsked med deres Mænd, og toget rullede afsted mod Syd. Først næste Formiddag ankom det til Hamborg. Fra Hamborg er de derefter førte til Rügen!

En af de mange Sønderjyder, der har maattet vandre i Fængsel i denne Tid, er Forpagter Evald paa Nybølgaard under Gram Gods. Alle hans Tjenestekarle havde faaet Indkaldelsesordre på nær to syttenaarige, forlyder det, og da disse ville forlade deres Tjeneste under Foregivende af, at de ville med i Krigen som frivillige, fraraadede han dem dette og søgte at formaa dem til at blive i deres Plads. Men da dette kom til Myndighedernes Kundskab, blev han straks arresteret og ført sydpaa.

[De følgende dages aviser er fyldt med meddelelser om yderligere arrestationer]
svendsen 001a
Redaktør Nicolai Svendsen var blandt de arresterede

 

10. august 1914. Arrestationer i Sønderjylland. Sorgen og fortvivlelsen ubeskrivelig.

Senest ændret den 28. januar 2016 22:28

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Efterretninger fra Als

En ung Mand, der i kom her til Byen i Gaar fra Kajnæs paa Als, meddeler, at der på Halvøen Kajnæs er arresteret fem Mænd og to Kvinder.

Mændene er Fr. Hansen, K. Lassen, H. Thomsen, H. Andersen og P. Vulf, og Kvinderne er Fru og Frk. Redaktør Svenssons Moder og Søster.

Disse, sammen med et halvt hundrede Alsinger, der i Tirsdags og Onsdags blev arresteret, indespærredes i det ny Forsamlingshus i Sønderborg – ”Sønderborghus”, hvor de bevogtedes af Militær med opplantet Bajonet indtil Lørdag, da de under skarp Bevogtning førtes til Sønderborg Slot, der i Løbet af Ugen var blevet indrettet til Fængsel.

Blandt de arresterede er ogsaa ”Dybbøl Postens” Redaktør Svensson og hele hans Redaktions- og Trykkeripersonale.

(…)

Alt vaabenført Mandskab er indkaldt, saa der findes faa Familier, som ikke har en Søn eller Fader indkaldt – adskillige begge. Alene paa Kajnæs, der tæller ca. 150 Familier, er indkaldt 120-130 Mand. Og ved Sessionen, der afholdes om nogle Dage (14. August) vil der blive udskrevet lige saa mange – maaske flere. Og som det er dér, er det jo over alt i Sønderjylland.

Sorgen og Fortvivlelsen er derfor saa grænseløs oprivende, at den ikke er til at beskrive.

I Graasten er blandt andre Landbrugskonsulent Hansen arresteret. Ved Husundersøgelsen hos ham efter Arrestationen fandtes paa Bunden af en Kiste to Dannebrogsflag, der blev medtaget – og efter sigende brændt.

Fra Vesteregnen

(…). Der blev straks efter, at Krigstilstanden var erklæret, foretaget en række Arrestationer, væsentligst dog af Redaktører og Journalister og det øvrige ved Bladene beskæftigede personale; næsten alle disse blev sat fast. Tandlæge Smith fra Haderslev, som opholdt sig paa Rejse her i Landet, og Andreas Grau, som ogsaa var fraværende, blev dog ikke arresteret. Førstnævnte tog imidlertid i Fredags fra Kolding til Haderslev og meldte sig og blev straks arresteret.

Bankdirektørerne Rossen og Andresen fra Landmandsbanken, Redaktør Skovrøy og hans Husholderske samt Bagermester Thorvald Petersen, alle i Tønder, og Gaardejer Hans Brinck fra Rørkær, arresteredes tidlig Søndag Morgen den 2. August og førtes til Porthuset i Tønder. Seminarister og Skolebørn optraadte her yderst ubehersket og sang Smædesange om de to Mænd, der førtes til Raadhuset.

Hen paa Formiddagen samme Dag afhentedes Gaardejer Adolf Sørensen fra Byvang ved Højer, og om Eftermiddagen afhentedes pensioneret Lærer Lorenzen fra Ballum samt hans Hustru, to Sønner og to Døtre.

Fra Visby afhentedes Bestyrer Høyberg paa Visby Forsamlingshus og Produkthandler Møller, en indvandret Berliner, der imidlertid undre sit Ophold i Sønderjylland af Forbitrelse over den Behandling, Befolkningen er Genstand for, er blevet saa dansksindet som nogen.

Foruden disse blev der endnu arresteret en Del andre, om hvis Navne vi dog er noget i Tvivl og derfor ikke anfører. Alle førtes de til Tønder Porthus og senere Altona. Ved Afrejsen fra Tønder var Produkthandler Møllers Humør ikke daarligere, end at han svingende med Hatten raabte: ”Noch ist Polen nicht verloren!”

Efter at være sendt til Hamborg blev de imidlertid sendt tilbage med den Bemærkning, at de jo aldeles intet mistænkeligt havde foretaget sig og blev sat paa fri Fod.

En af de følgende Dage (vistnok Mandag Morgen Kl. 5½) den 3die August afhentedes Thomas Thomsen, Toghale, Købmand Filskov og Godsinspektør Davidsen fra Møgeltønder, hvorfra de over Tønder førtes til Flensborg, hvor de stadig sidder i Varetægtsarrest sammen med en Del andre Nordslesvigere.

Arrestationerne genoptages – Grev Schack ført til Flensborg

I de sidste Dage er der imidlertid paany foretaget en Række Arrestationer. Saaledes blev i Fredags i Vesteregnen bl.a. arresteret Greve Schack til Schackenborg, Købmand Filskov i Møgeltønder, Gaardejer Thomsen i Toghale m.fl. Hos dem alle foretoges Husundersøgelse. De er foreløbig ført til Flensborg.

FangevogtereFlensborg
Fangevogtere bevogter de danske fanger på Navigationsskolen i Flensborg

Vi kan meddele, at det Rygte, som forleden gengaves i et Koldingblad og et par Hovedstadsblade om, at Grev Schack havde forsøgt at flygte over Grænsen i Automobil, men var blevet standset i Skærbæk eller Brøns og derefter ført til en mellemtysk Fæstning, er ganske grebet ud af Luften.

Fanger i Sonderborg
Fangerne marcheres den 8. august 1914 fra Sønderborghus til kasernen på Sønderborg Slot.

7. august 1914. Arrestationer i Sønderjylland. Forbud mod danske aviser?

Senest ændret den 28. januar 2016 21:53

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen. I dette tilfælde kniber det dog – for næste 300 dansksindede sønderjyder var i den første augustuge blev arresteret og interneret.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

Arrestationer i Sønderjylland

Alle løsladte. – Overdrevne Rygter.

Der har navnlig i de sidste 4-5 Dage gaaet meget foruroligende Rygter om den Skæbne, der skulle være blevet en del af de fremtrædende Danske i Sønderjylland til Del.

Ikke nok med, at der var blevet arresteret Danske i Massevis, men Rygtet hævdede haardnakket endnu i Gaar, at flere af de mest kendte Mænd var ført længere syd paa, stillet for en Krigsret og skudt, fordi man skulle have fundet Ting i deres af Postvæsenet aabnede Breve, som var i høj Grad kompromitterende.

Den Strenghed, hvormed der fra tysk Side gaas frem for at hindre, at der siver Oplysninger ud om Forholdene bl.a. i Sønderjylland, bevirker, at det er yderst vanskeligt at faa konstateret, hvor meget de mange Rygter dernede fra har paa sig. (…)

De sønderjyske Blade

Medens vi i Gaar modtog ”Hejmdal” og ”Flensborg Avis” for 1ste August er der ingen af disse Bladet kommet i Dag. Derimod erfarer vi, at den danske Befolkning søndenaa de sidste Dage har faaet dem med 1 Dags forsinkelse. Men Bladene er blevet stærkt beklippede og Indholdet saa almindeligt, at det er uden Interesse. (…).

4. august 1914. To danske turister anholdt i Skærbæk for spionage!

Senest ændret den 28. januar 2016 20:43

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen.

To unge danske Turister ført bundne til Flensborg

En dansk Mand, der er kommet hertil fra Sønderjylland og i Gaar opholdt sig i Tønder, meddeler os, at to unge Mennesker, tilsyneladende Turister fra Danmark, i Gaar Eftermiddags blev arresteret i Skærbæk og derfra ført til Tønder.

Aarsagen til Arrestationerne var den – saaledes forklarede man det vor Hjemmelsmand – at de unge Mennesker skulle have ladet sig forlyde med, at de ville forgifte Drikkevand eller Drikkevarer dernede i Skærbæk og i den Hensigt havde fremvist en lille, firkantet flad Flaske af grønlig-gullig Farve, som vor Hjemmelsmand saa.

De var saa kort efter blevet arresterede og ført til Tønder, hvor der paa Banegaarden herskede en voldsom Ophidselse hos den tætpakkede Menneskemængde, der bl.a. raabte: ”Skyd dem ned!”

Medens der ventedes, meddelte Patruljeføreren de to unge Fanger, der var bundet, at det mindste Forsøg paa at ville flygte uvægerlig ville medføre, at de blev skudt ned.

Hvem de to unge Mennesker er kunne vor Hjemmelsmand ikke faa at vide, da der ikke maatte tales til dem.

Antagelig drejer de to unge Menneskers Handling sig ikke om andet end kaadmundede Ytringer – det sker desværre af og til, at unge Mennesker, navnlig fra København, optræder paa en Gabmundet Maade, som man i Sønderjylland ingenlunde sætter Pris paa blandt Landsmænd. Forhaabentlig slipper de med en alvorlig Forskrækkelse og nogen Tids Arrestophold, men Begivenheden er en Paamindelse om, at der maa optrædes med Ro og Besindighed under de nuværende nervøse Forhold.

Øen Barsøs Mænd arresterede

Bønderne paa den lille Ø Barsø, der ligger ud for Gjenner Fjord mellem Haderslev og Aabenraa, er alle, undtagen Øens Lærer, i Lørdags ført til Aabenraa og indsat i Fængselslokalet der. Grunden til Fængslingen maa søges i, at man fra tysk Side nærede Frygt for, at Barsøerne, der er dansksindede, under eventuelle kritiske Forhold til Søs kunne finde paa at yde Fjenden en eller anden Haandsrækning, hvad de dog selvfølgelig næppe ville have indladt sig paa.

Antallet af de fængslede Barsøboere er 7-8, der imidlertid tog det yderst gemytligt i Fængselslokalet, da vor Hjemmelsmand saa dem.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

3. august 1914. Fra Nordslesvig under Krigen

Senest ændret den 28. januar 2016 14:26

Ribe Stiftstidende følger udviklingen syd for Kongeåen. Mandag den 3. august skriver den følgende:

En Ferierejsende, som Søndag Aften kom til Ribe fra Tønderegnen, meddeler Ribe Stiftstidende følgende:

Samtidig med at Mobiliseringsordren udsendtes, bekendtgjordes det ved Opslag, at al Postforbindelse med Udlandet kun maa foregaa paa Tysk paa aabne Postkort; Cifferskrift eller andre Systemer maa ikke anvendes; Breve og Pakker modtages ikke.

Fra Lørdag Morgen svarede Telefoncentralerne: Fjernsamtaler modtages ikke.

Søndag Morgen udsendte Flensborg Avis et meget lille Nummer, Teksten kunne vel fylde Halvdelen af en Side i Ribe Stiftstidende. Redaktionen bad Holderne være overbærende overfor Bladet i disse vanskelige Tider, det ville afholde sig fra politiske og nationale Betragtninger og kun udkomme som rent Efterretnings- og Underholdningsblad. Som ansvarshavende var mod sædvane kun anført E. Christiansen.

Nye tyske Aviser kunne ikke opdrives. Den almindelige Befolkning vidste derfor ikke, om der var erklæret Krig eller ikke; men man anede det, da Landstormen sent i Lørdags Aftes blev indkaldt. Landstormen indkaldes kun ved særlig Befaling af Kejseren og udgøres af Mænd, som er udtraadt af Landeværnet og endnu ikke fyldt 45 Aar. Normalt indkaldes den sidst. Det var derfor ejendommeligt at se de ældre møde før de yngre. Man mener, at de skal anvendes som Vagtposter eller gøre Tjeneste paa Tøjhusene.

Lørdag Aften ankom der Militærtog til Højer Sluse, og store Masser af Bjælker og Pigtraad blev opkøbt i Højer. Søndag Formiddag vedvarede Indskibningen af Tømmer og Kanoner til Sild. Soldaterne havde deres krigsuniformer paa: Graat Tøj, matte Knapper, brune Støvler og Pikkelhuen overtrukket med graat Lærred. Søndag Aften skulle der ankomme et tog med Pionerer, der skulle sættes over til Øen. Et Luftskib er set styre fra Fastlandet mod Sild.

Søndag Morgen troede man at høre et Kanonskud; i Skærbæk erklærede man imidlertid, at Braget skyldtes Sprængningen af en Mine, som havde revet sig løs.

De indkaldte, som stillede i Højer, blev straks sat i Arbejde med at føre Trælast fra Toget og ud paa Skibet. De maatte selv sørge for deres Forplejning den første Dag.

Søndag Eftermiddag kom der Anordning om, at Folk skulle møde Mandag Morgen med deres 4-6 Aars Heste i Tønder for Militærkommissionen.

Nogle af de ledende Danske i Tønder og Omegn blev arresterede Natten til Søndag, og flere føler sig utrygge, ikke mindst fordi man ingen som helst Efterretninger faar ud over Befalinger og Krigsanordninger samt Køreplaner for Militærtogene.

De talrige Badegæster paa Sild haster hjem. I Gaar Formiddags afgik saaledes to fuldt besatte tog lige efter hinanden fra Højer Sluse.

De fleste kongerigske Danske, der var i Slesvig, rejste hjem Lørdag. Meddeleren af disse Linjer havde hos Kommuneforstanderen i den Kommune, hvor han havde opholdt sig de sidste Dage, faaet fornøden skriftlige Attest som fremmed og slap ved Hjælp af sit ”Ausweis” let over den spærrede Grænse.

Hanssen-Nørremølle og andre danske Redaktører frigivne

Rigsdagsmand H.P. Hanssen

 Til Ribe Stiftstidende meddeles Søndag Eftermiddag bl.a.:

Allerede Morgenen efter, at Rigsdagsmand H.P. Hanssen-Nørremølle var blevet arresteret, ankom der Telegram til ham fra den tyske Rigsdagspræsident om, at Rigsdagen var indkaldt. Telegrammet blev bragt ham i Fængslet af Fængselsinspektøren. Hanssen-Nørremølle reklamerede derefter gennem Landraaden til Regeringspræsidenten og den kommanderende General og blev løsladt kort efter. Han er i Morges rejst til Berlin.

De andre Redaktører ved Hejmdal blev frigivet mod at give deres Æresord.

Meddelelsen om, at Grosserer Julius Nielsen, Tandlæge Smith og Advokat Andersen skulle være arresterede, er ikke rigtig, ligesom Meddelelsen i forskellige Blade om, at der alene paa Haderslevegnen er udstedt Arrestordre mod ca. 30 danske Nordslesvigere, er urigtig.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

1. august 1914. Krigstilstand og mobilisering oplevet i Broager

Senest ændret den 6. december 2023 11:42

Hans Petersen fra Skodsbøl oplevede proklameringen af den truende krigsfare, mens han gik i marken bag selvbinderen:

”Fulde af Spænding var de sidste Julidage. Hvor end man mødtes, blev der talt om Krig. Jeg tjente den Gang som Forkarl hos Peter Andersen i Mølmark. Den 29. Juli 1914, da jeg var oppe ved Smeden for at faa en Hest skoet, sagde han til mig:

– ”Nu skal du se, en af Dagene gaar Krigen løs, og du og jeg er jo iblandt de første, som skal møde.”

– ”Aa, det bliver vel ikke til noget,” siger jeg; ”det har før været nær ved; men Uvejret er alligevel trukket over.”

Den 30. Juli 1914 var jeg ude for at høste Hvede med Selvbinderen. Hveden var god, og Maskinen gik udmærket, saa det var en Lyst at sidde paa Maskinen og se, at Arbejdet skred godt fremad. Det var da ogsaa en Skam, sad jeg og tænkte, hvis vi nu skulde faa Krig midt i denne travle Tid, og hvorledes faar de Høsten bjerget, naar vi alle skal af Sted? — Holdt! T-r-r-r. Garnet var sprunget for nogle Minutter siden; det havde jeg under mine Betragtninger slet ikke mærket. Jeg fik Bindegarnet i Orden, et Spring op paa Maskinen, et Opmuntringsraab til Hestene, et Knald med Pisken og fremad gik det igen.  

Hen paa Eftermiddagen kørte Jens Byllemos forbi mig paa Vejen hjem fra Broager. Han raabte noget til mig, som jeg dog ikke kunde forstaa for Maskinens Arbejden. Men da han var kommen hjem og havde spændt fra, stod han op paa Diget og blev ved at raabe. ”Der maa dog være noget særligt,” tænkte jeg og holdt Hestene. —”Mobil,” lød det over til mig.  

Aldrig har et Ord gjort en saadan Virkning paa mig og i et Nu fremkaldt saa mange Tanker, som i dette Øjeblik løb rundt i min Hjerne. Det var mig, som om jeg havde set noget stygt. Ordet havde for mig en frastødende, uhyggelig Klang som af skarpt, gennemtrængende Staal og Jern. ”Ja, saa maa du nok være fri for i Dag,” sagde Andersen; ”du har jo vist noget at ordne, inden du skal af Sted.” Saa gav jeg ham Tømmen og gik hjem for at ordne mine Sager.

Om Aftenen var jeg i Broager. Der var et stort Røre paa Gaderne. I Klynger paa 4 eller 5 spadserede man med hinanden under Armen op og ned ad Gaden. Ogsaa i Gadedørene og paa Fortovene stod man sammen i Klynger og talte dæmpet. Der hvilede et Tryk over os alle ligesom under Forudanelsen af en Ulykke. 

De følgende Dage gik med at sige Farvel og paa Gensyn til Venner og Familie. Jeg var netop inde at sige Farvel til Lorens Madsen i Broager, da Gendarmen kom og arresterede ham som statsfarlig. Madsen tog det med Bo og trøstede Børnene og sin fortvivlede Hustru.

Tung var Afskeden for mig i Hjemmet, det Hjem, jeg elskede saa højt, og som gemte saa mange kære Minder. Jeg gik endnu en Gang rundt i Stuerne og kastede et sidste Blik paa de gamle, kendte Billeder og Væguret, som vi Børn havde foræret Far til Fødselsdag. Og saa ”Farvel Far,” ”Farvel Mor,” ”Farvel, mit kære, lille Hjem; vi ses maaske aldrig — aldrig mer igen.”

1914-08-01 Mobiliseringsordre avis

(Hans Petersen, ”Et Aar i Krig”)