Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.
Nord-Frankrig den 27. februar 1916
Kære forældre! Mange tak for de to pakker med smør og pølse. Jeg har det helt godt her nu; vi har fået indlagt en kakkelovn, så nu er der mere hyggeligt. Vi har haft hård frost her og sne, men i dag skinner solen så dejligt. Jeg har de bedste udsigter til at blive her længe endnu; og alt imens bliver det forår, og så må jeg jo sige, at jeg er kommen godt igennem det andet vinterfelttog.
Forleden dag skulde der udtages nogle mand til fronten herfra. Der meldte sig straks over et halvt hundrede hamborgere frivilligt. Så hed det, at alle uddannede infanterister skulde træde frem. Jeg blev selvfølgelig stående, da jeg ikke har tjent aktivt; og der var heller ingen, der spurgte efter mig.
Der viste sig at være seks infanterister. Af de frivillige blev en snes mand udsøgt. I går blev de forestillet for den kommanderende general v. Boehn. De frivillige sendte han straks hjem igen; han vilde slet ikke se dem, skønt de var uddannet lige fra juni måned. Det endte med, at han tog fem af infanteristerne. Der er stor udsigt til, at vi bliver liggende her i stadig reserve. De fleste er også landstorm uden våben, der var skrevne fuldstændig uduelige.
Hvad er det egentlig for en historie nede ved Erzerum; man vil øjensynlig ikke rigtig ud med sproget. Ifølge tyske blade er der taget 8.000 fanger, medens resten af de 100.000 er undkommet. Samtidig kommer der nyt fra Verdun, at der er taget tre forter og 17.000 fanger. Der begynder jo allerede at blive forårsrøre her. Ja, der vil sikkert spørges mere af den slags i løbet af foråret og sommeren; men om enden er der endnu intet officielt, skønt røsterne bliver hyppigere og hyppigere.
Den 15. marts træder rigsdagen atter sammen om det nye finansbudget; da vil der også komme røre; muligvis vil man forlange censuren frigivet for drøftelsen af fredsmålene. Det er en bevæget tid, vi lever i. Nu vil vi afvente enden, for den kan ikke være så langt borte.
Det kunde ikke andet end glæde mig at høre, at I har snakket om, at Jens skal have gården lige efter krigen. I trænger også til ro nu efter disse bevægede tider. I må se at beholde hest og vogn.
Det er da godt, at du har så mange offentlige hverv, far, for så vil det ikke falde dig så svært, og tiden vil gå bedre for dig. Men så må Jens skam til at se sig om efter en kone; det nytter ikke, en kone må han have. En anden kan bedre slå sig igennem verden som pebersvend; men efter krigen vil deres stilling vist ikke blive misundelsesværdig på grund af skatte væsenet. De stakkels pebersvende.
Der er nogle ting, som jeg gerne vil have tilsendt, nemlig nogle patenttrykbukseknapper, et par seler, et par synåle og en rulle sort og en rulle hvid kinesertråd; desforuden lidt knivpudsepulver. Jeg vilde også gerne engang ved lejlighed have en ocarina, sådan en lille trekantet fløjte, men ikke af porcelæn.
Med mange hilsner fra eders hengivne søn Kresten
Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.
