Vi bringer hen over sommeren og efteråret en lille serie med korte artikler af Jørgen Flintholm Hansen om Infanteri-Regiment “von Manstein” Nr. 84 i Første Verdenskrig.

Bataljonen fra Haderslev

Erobringen af Hartmannswillerkopf i Vogeserne

Hartmannswillerkopf, på fransk kendt som Vieil Armand, er en klippeudløber i Vogeserne 17 km nordvest for Mulhouse (ty: Mühlhausen). Med sine 956 meters højde er der herfra en fremragende udsigt over hele Rhindalen mod Rhinen, hvilket var grunden til, at Franskmændene og tyskerne kæmpede om kontrollen frem til 1916, hvor der endeligt blev relativt ro resten af krigen.

Den 3. januar 1915 forlod II. Bataljon området ved Moulin-sous-Touvent for at blive transporteret til Sennheim i Vogeserne. Samtidig forlod den 18. Infanterie-Division for sammen med III./Infanterie-Regiment 31 og II./Grenadier-Division af formerer det midlertidige regiment Frhr. von Kittlitz. Senere tilgik en Maskingeværdeling fra Füsilier-Regiment 86.

Mellem den 6. og 16. januar var den indsat i et afsnit for foden af Vogeserne ved Uffholz, nord for Sennheim, hvorefter den kom i hvil i Pulversheim. 30 år senere skulle andre danske soldater komme til Sennheim, hvor Waffen-SS uddannede frivillige fra en lang række lande. I dag er Sennheim omdøbt til Cernay

Kampen om Hartmannswillerkopf bølgede frem og tilbage helt fra starten af den 1. Verdenskrig. Senest havde franskmændene i dyb sne angrebet og taget toppen af Hartmannswillerkopf, hvilket straks udløste et tysk modsvar med et angreb 18. til 21. januar, der generobrede toppen og stillinger på den sydlige skråning. I dette angreb deltog II. Bataillon.

Om aftenen den 19. januar blev bataljonen alarmeret, hvorefter det om natten gik i march over Bollweiler og landsbyen op ad den stejle vej til vest for Hartmannswillerkopf til ”Jäger-Tanne” (mellem Hartmannswillerkopf og Molkenrain). Den 20. januar fulgte angrebet og den 21. sad tyske enheder igen på klippen. Herefter blev det franskmændenes tur til at gå til angreb, og kampene fortsatte med samme intensitet frem til den 23. december, hvor alle var så udmattede, at der kom en pause. Under kampene 21-22. december var det franske 152. Regiment på det nærmeste blevet udslettet med tab på 1.998 og 1.553 taget til fange.

II./Infanterie-Regiment 84 blev allerede om natten til den 23. januar igen afløst af Jäger-Bataillon 14 og kom i hvil i Pulversheim – men ikke ret længe. Allerede den 26. måtte den retur til afløsning af Jäger-Bataillon 14 på den sydlige skråning af Hartmannswillerkopf.

Bataljonen forblev i området frem til den 8. marts 1916, hvor den med tog blev transporteret til Guise på vestfronten, hvor den igen kom under eget regiment, der den 9. marts 1915 var overført fra 18. til den nye 54. Infanterie-Division.

Kampene fra 20. december 1915 til 8. januar 1916 kostede franskmændene 7.465 tab, omkring 50 procent af den angribende styrke, hvoraf 1.103 blev taget til fange, sammen med tredive maskingeværer. Tyskerne led 4.513 tab, 1.700 mænd blev taget til fange.

I min database over faldne sønderjyder er der 29 navne fra II./Infanterie-Regiment 84 som mistede livet på Hartmannswillerkopf. Hertil skal lægges som minimum dobbelt så mange sårede.

I dag er området nationalt fransk mindesmærke. Det kræver en del fysiske anstrengelser at nå op på toppen og følge stien nedenom over bataljonens stillinger på den sydlige skråning og tilbage til parkeringspladsen, men turen er bestemt anstrengelserne værd. Mange af stillingerne er bevaret, da de er bygget ind i klippen. Den »himmelsleiter«, der fremgår af kort 2 blev af bataljonen hugget ud af den nøgne klippe for at lette transporterne.

Jens- Christian Hansens oldefar Knud Christian Petersen faldt i Frankrig i 1915.

Men hvad skete der egentlig den skæbnesvangre sommerdag i Frankrig? Og hvor tæt kan man egentlig komme på en sønderjysk skæbne i Første Verdenskrig? Man kan komme endda meget tæt på, skal det vise sig!

Følg Jens-Christians jagt på svaret på TVSYD+.

Alle fire udsendelser er lagt ud på TVSYDs hjemmeside og kan ses lige her:

Min oldefars krig | TV SYD (eksternt link).

Du kan også se afsnittene enkeltvis:

1:4 | Begravet i fremmed muld – Min oldefars krig | TV SYD

2:4 | Sporet fører til Frankrig – Min oldefars krig | TV SYD

3:4 | Livet i skyttegravene – Min oldefars krig | TV SYD

4:4 | Det sidste hvilested – Min oldefars krig | TV SYD

Vi bringer hen over sommeren og efteråret en lille serie med korte artikler af Jørgen Flintholm Hansen om Infanteri-Regiment “von Manstein” Nr. 84 i Første Verdenskrig.

I stilling syd for Chemin des Dames

Tilbagetrækningen fra Montreuil-aux-Lions natten til den 10. september 1914 var uforståelig for bataljonen. Man havde jo standset englænderne. Hvorfor så igen tilbagetrækning? Alle var trætte og udmattede, ingen syntes at kende situationen ud over, at der stadig kunne høres kanontorden fra syd og vest. Og endnu værre – man var løbet før for kort, så man vidste ikke, hvor man var: det ville være en katastrofe at miste kontakten til kolonnen.

Kl. 2 nåede man via Sablonnière og Villers-la-Vaste til Gandelu, men allerede en time senere fortsatte marchen: Chateau Brumetz, Chézy-en-Orxois, Neuilly-St.Front, Villers-le-Petit, Louâtre, Villers-Helon til Tigny, 10 km syd for Soissons, hvor der endeligt blev gået i bivuak – men nej. Igen blev alle beordret på benene, og marchen fortsatte yderligere 5 km via Villemontorie til slottet i Buzancy. Poster blev sat ud og alle fald i søvn. Heldigvis var natten til den 11. november rolig.

Den 11. september fortsatte tilbagemarchen over Rozères til højderne nordøst for Septmonts, 5 km sydøst for Soissons. Efter en meget sejl opstigning blev der til alles lettelse indrettet en forsvarsstilling ved Carrière l’Evêque med front mod syd. Hele I. Bataljon plus 7. og 8. Kompanie fra II. Bataljon gik i stilling, mens resten af bataljonen placeredes 1,7 km nord for gården, med III. Bataljon som reserve i stenhuler ved Billy-sur-Aisne. På den positive side blev det opdaget, at bageren i Septmonts stadig havde brød. Der blev meget hurtigt udsolgt! Modsat begyndte det nu at regne og forvandle alle veje til mudder. Vejr og mudder passer godt på stemningen. Heller ikke tab undgik man. 8 mand såredes under fjendens artilleribeskydning af den nye stilling.

Opholdet i stillingen blev kort. Allerede ved midnat til 12. september blev den rømmet, og nu gik turen over Venizel over Aisne til Bucy-le-Long og langs floden til Chivres, og herfra op på bakkerne nord for Fort de Condé. Marchen var dermed endelig slut. Bataljoner blev spredt i bivuak – II. Bataljon i skovhjørnet nord for Verdonne. På grund af den tætte underskov var det umuligt at slå lejr i skoven, men man måtte i stedet anvende en stubmark, der i regnen meget hurtigt forvandledes til mudder. Lykkeligvis var der rigeligt med halm i stakke på marken.

Da regimentschefen, Oberst v. Amelunxen, måtte melde sig syg – og døde få måneder senere – skete der en rokering: Fra II. Bataljon overtog Major Maibauer Regimentet, mens Hauptmann Paul Hülsemann overtog II. Bataljon.

Den 13. september var der befalet marchberedskab kl. 0500. Imidlertid var bataljonens vogne sunket i jorden til akslerne på den bløde stubmark, og det krævede både 4 og 6 hestes forspand at få den trukket fri. Først en halv time senere kunne marchen forsættes over Nanteul-la-Fosse til Ferme de Colombe, 1 km vest for Jouy. Det store gods var belagt med et sanitetskompagni, og måtte ikke betrædes, men der var i nærheden en stor staklade, hvor der var plads til alle. Bataljonens træn blev sendt til Caurains Ferme, 2 km længere mod nord.

Den relative fred var forbi den 14. september. Fjenden overskred Aisne ved Vailly-sur-Aisne, og fra tysk side blev der øjeblikkeligt givet ordre modangreb. Fra Infanterie-Regiment 84 blev III. Bataljon sat ind i angrebet, der kom til at udvikle sig til en mødekamp med englænderne. Bataljonen led store tab og også I. Bataljon måtte indsættes. Angrebet måtte indstilles, I. Bataljon overtog linjen og III. Bataljon trukket ud. II. Bataljon var også sendt mod syd, men blev allerede kl. 0630 trukket tilbage til Ferme de Colombe. Senere blev 7. Kompanie sendt frem til vejen 800 meter øst for Ferme de Colombe til dækning af artilleriet, mens 8. Kompanie placeredes 500 meter længere mod syd.

Den 15. september fortsatte den fjendtlige forstærkning af Vailly og der var kraftig artilleri. Helt frem til den 27. ville der blive stærk aktivitet i området. 6. og 8. Kompanie sendes frem til Aizy for at spærre dalen i retning Vailly. Da denne opgave imidlertid allerede var løst af et kompagni fra Inf.Regt. 24, placeres kompagnierne i Aizy. Resten af bataljonen var stadig placeret ved Ferme de Colombe.

Den 16. september overtog III bataljon forreste stillingen. 6. Kompanie graver sig ned syd for en gård med en deling skudt frem til broen 600 meter syd for Aizy. Selve broen var blokeret af en barrikade. Der sendes kontinuerligt patruljer frem mod Vailly, men disse standses inden byen af ild fra skovkanten ved les Grande Ries. Vejret var stadig meget vådt og koldt, og der begynder at opstå mange sygdomstilfælde. 5. Kompanie fik derfor lov til at bruge gårdens fårestald, hvor der er varmt og tørt. Senere for også den vagtfri del af 7. Kompanie lov hertil. 8. Kompanie stadig i Aizy.

Den 17. september blev I. Bataillon afgivet til 6 Infanterie Division til deltagelse i et angreb ved Rouge Maison Ferme, 2 km sydøst for Aizy. Angrebet den 20. september koster bataljonen store tab. Først den 26. september returnerer den til regimentet.

Den 18. september blev det II. Bataljons tur til at blive indsat under 6. Infanterie-Division til helt at spærre Aizy dalen. 5. og 7. Kompanie rykker ud fra gården kl. 0530 og indgår i stillingen, hvor 6. Kompanie efterfølgende blev afløst. Under en patrulje fra 6. Kompanie mod Vailly bliver Wehrmann Peter Paulsen, født i Diernæs den 19. april 1892, dræbt af et skud i hovedet. Der var stadig mange tilfælde af dysenteri, og der blev derfor oprettet et infirmeri i Aizy. Selvom byen ligger indenfor det engelske artilleris rækkevidde, gjorde opholdet godt for soldaterne, som hurtigt igen kunne vende tilbage til deres enheder. Under kampene den 19. september ved Rouge-Maison Ferme lå II. Bataljon i reserve, men kommer ikke til anvendelse.

Den følgende dag blev bataljonen flyttet til en slugt 1 km øst for Aizy bag Inf.Regt. 24. Kun 6. Kompanie forbliver i Aizy. Det drejer sig om en dyb slugt fra vejen Pargny-Filain – Vailly, 1.7 km syd Chemin des Dames i vestlig retning mod den sydlige udkant Aizy. I bunden løb et vandløb med udløb i Aizy-åen. En sti langs vandløbet var af regnen forvandlet til mudder. Skråningerne var dækket af buskads kantet af popler og egetræer. Bataljonschef Hülsemann udtrykte betænkelig ved placeringen, men brigadechef General v. Babian afviser det med en bemærkning om, at der hidtil aldrig er sket noget i slugten. Fjenden ved imidlertid, at der er tropper i slugten, da der hele tiden er fly i luften. Allerede under indrykning falder tunge engelske granater. En tilfældig træffer ramte 7. Kompanie, men som ved et mirakel bliver tabene kun 1 død og 6 sårede.

Indkvartering sket i halmhytter lavet tidligere af 24 Inf.Regt. Bataljonen gik straks i gang med afvanding og befæstning af veje og stier med faskiner. Dagene 22. til 24. september forløb uden særlige begivenheder ud over den fortsatte spredte artilleribeskydning. Vejret er klaret op med varme, men i slugten er der stadig koldt og vådt. Den 23. september ankommer de første Jernkors for indsatsen ved Tirlemont.

Den 25. september blev en begivenhedsrig dag for bataljonen. Allerede tidligt var den fjendtlige artilleribeskydning livlig, men ved middagstid sad folkene i lejren og rengjorde deres våben, mens folk fra 7. Kompagni var sendt til Aizy for at hente middagsmaden ved feltkøkkenet. Kl. 12 slog en tung granat ned i 5. Kompagnis lejr, fulgt af en i 7. Kompagni. Flere blev såret eller faldt. Blandt disse var Gefreiter ved 5. Kompanie Frederik Kristian Moos, født den 24-10-1891 i Bramdrup. Der gik ild i flere af halmhytterne, der i vinden hurtigt bredte sig. Røgskyen på himmelen var et udmærket sigtepunkt for den engelske artilleri, der øgedes. Ikke alle våben og udrustning kunne reddes ud af de brændende hytter og de eksploderende patroner gjorde redningen yderligere vanskelig.

Næsten 1/3 af kompagniernes våben gik tabt og gør den i forvejen svage bataljon endnu svagere. Blandt dem, der roses for indsatsen var den 1-års frivillige Max Hansen fra Tønder. Han faldt i 1915 som Offizierstellvertreter i Vogeserne. Som resultat af episoden flyttes bataljonen til en meget rummelig stenhule ved Hameret-Ferme nordøst for Aizy. I første omgang hentes erstatningsvåben ved trænet, men slet ikke i tilstrækkelige mængder. Træn enhederne måtte herefter klarer sig med russiske geværer,

Allerede kl. 0100 natten til den 26. september fik bataljonen ordre til at den kl. 4 skulle være fremme ved Ferme de la Royere på Chemin des Dames godt 3 km derfra. Her havde 6. Inf.Div. et våbensamlested, hvor der skulle udleveres de manglende våben. Desværre var der heller ikke her nok våben, og de udleverede våben ydermere i dårlig stand. Først hen ad vejen lykkedes det at fremskaffe de manglende geværer fra forbindepladser og lazaretter. Modsat var erstatning for de brændte frakker og teltflager et større problem, der i første omgang måtte løses ved udlevering af ekstra tæpper.

Fra Royere gården fortsatte bataljonen til Froidmont-Ferme, 3 km længere mod øst ad Chemin des Dames, hvor den skulle danne reserve for 11. Infanterie-Brigade. Da gården var belagt med et sanitetskompagni, placeredes 5. og 7. Kompagni i en hule ved gården og 8. Kompagni bag en mur langs vejen mod Braye og i enkelte nærliggende huse, men blev allerede næste dag også flyttet ind i hule, med kun sikringsposter i vejkrydset 200 meter vest for gården. 6. Kompagni flyttes fra Aizy til Ostel, mens trænet flytter til Chevregny, senere til Pargny-Filain. En ordre til afløsning i fronten udsættes på grund af mangelfuld bevæbning.

Afløsningen af dele af Füsilier-Regiment 35 i stillingen på bakkerne øst for Ostel skulle iværksættes kl. 21, men kl. 2030 kom nye ordre: hele regimentet skal i stedet samles ved l’Ange Gardien syd for Vaudesson, 2 km nordvest for Jouy. Efter at være nået hertil fortsatte marchen den 27. september over Neuville-Terny til Leuilly, 12 km nord for Soissons, hvor den forbliver i hvil indtil den 30. september. For første gang under krigen var den dermed kommet udenfor rækkevidde af det fjendtlige artilleri. Og for første gang under krigen blev der her modtaget erstatningspersonel hjemmefra. Herfra ville turen gå til Moulin-sous-Touvent og 6 måneders skyttegravskrig.

Vi bringer hen over sommeren og efteråret en lille serie med korte artikler af Jørgen Flintholm Hansen om Infanteri-Regiment “von Manstein” Nr. 84 i Første Verdenskrig.

Under tilbagetrækningen fra Esternay ankom II. Bataljon, Infanterie-Regiment 84 til Montreuil-aux-Lions den 8. september 1914, totalt udmattede efter at have marcheret og kæmpet uafbrudt siden indmarchen i Belgien midt i august. Her fik regimentet ordre til at gå i stilling for at sikre den tyske hærs tilbagetrækning.

Om morgenen den 9. september fik 1. Deling fra 5. Kompagni under Offizierstellvertreter Johannes Clausen fra Schleswig ordre til at etablerer en fremskudt postering ved broen over Ruptin åen i Villers-sur-Marne – der i dag hedder Villers-St. Denis – og dermed spærre vejen fra Marne mod nord. Clausen havde grad af Vizefeldwebel, men ophøjet til midlertidig tjeneste som officer, deraf gradsbetegnelsen »Officersstedfortræder«. Clausen havde en forudanelse om ikke at ville komme tilbage. Inden afgang bad han en ven hilse forældre og forlovede. Efter at have fået udleveret tornystre fra bagagevognen gik turen mod syd.

Omkring kl. 1030 mødte delingen en officerspatrulje fra et ukendt regiment. Denne fortalte, at målet allerede var besat af englænderne, og anbefalede, at delingen returnerede til eget kompagni, da opgaven dermed ikke kunne løses. Clausen valgte imidlertid at forsætte. Efter at have passeret Coupru fortsatte han til Domptin under marchsikring uden at møde et menneske. En mindre fremsendt patrulje kunne kun konstaterer, at broen og Villers ganske rigtig var besat af englænderne.

Clausen bragte herefter delingen tilbage til en stilling bag Domptin, hvorfra han både kunne overvåge vejen og landsbyen. Klokken var efterhånden blevet 12 middag, da en engelsk kavaleri-patrulje dukke ud i udkanten af Domptin. Delingen lå den komme tættere på, hvorefter den åbnede ild. 2-3 ryttere slap tilbage ud af syne.

Clausen valgte nu yderligere at falde tilbage gennem Coupru, og gik i stilling langs en hulvej nord for landsbyen, hvorfra han både kunne overskue Coupru og Domptin. Kort efter dukkede en engelsk skyttekæde op på omkring 2 km afstand, mens kavaleri opererede på venstre flanke. På dette tidspunkt blev delingens cykelordonnans Peter Antzen fra Maugstrup ved Haderslev sendt afsted for ved 5. Kompanie af få nye ordre. Antzen kom under ild ved Ferme Paris og måtte flygte. I første omgang meldt savnet, nåede han senere tilbage til kompagniet.

Delingen langs hulvejen kom hurtigt under angreb fra tre sider, og ildkampen blev hele tiden mere intens. Flere faldt eller blev såret. Så angreb afsiddet kavaleri på venstre flanke. Delingen gik i opløsning. Nogle forsøgte at flygte nordpå gennem skoven tilbage mod kompagniet i Montreuil-aux-Lions. Det lykkede for nogle, men ikke ret mange. Clausen selv faldt med skud i hovedet.

5 Kompagni mistede i alt 23 sønderjyder ved Montreuil-aux-Lions. Af disse faldt ikke mindre end 12 i engelsk fangenskab; 7 blev meldt savnet, en enkelt faldt, mens to blev såret. Da 5. Kompanie ikke deltog i større kamphandlinger ud over Clausens patrulje, må den langt overvejende del af tabene stamme fra denne patrulje.

Krigsfanger. Johan Andersen fra Styding – Hans Behrendt fra Branderup – Peter Bernsen fra Varnæs – Hans Birk fra Arnummark – Karl Falkenberg fra Jelsskov – Hans Jørgensen fra Seggelund – Søren Krab fra Kastrup – Karl Kudsk fra Kastrup – Jørgen Lind fra Mastrup – Niels Ohlsen fra Haderslev – Christian Petersen fra Branderup – Hans Tiedeman fra Aabenraa

Savnet: Christian Boesen fra Ullerup – Johannes Clausen fra Jüsing, Slesvig – Hans Fogh, Høirup – Peter Friedrichsen fra Flensborg – som dog kom tilbage til enheden – Viktor Mathiesen fra Haderslev – Marius Møller fra Haderslev – Lauritz Tambo, Branderupmark

Faldt: Johan Boisen, Ladegaard

Såret: Christian Lorenzen fra Bollerslev – Thoms Lund fra Skodborg – død på lazaret i Berlin

Vi har modtaget følgende fra Storm Boysen, en ung mand, der arbejder intensivt med samtidige filmoptagelser fra Første Verdenskrig. Han har brug for bidrag til at komme videre med sit projekt, hvilket vi hermed anbefaler.

Storm Boysen skriver:

“Måske står vi på tærsklen til at genfinde tyske kampoptagelser fra Første Verdenskrig – film fra Bild- und Filmamt, som ikke er blevet vist i over 100 år og har været låst inde i russiske arkiver siden 1945.

Mit navn er Storm Boysen. Jeg har de seneste år forsket i Første Verdenskrigs filmoptagelser på tværs af mere end 10 lande. Jeg har arbejdet med geolokalisering af kampfilm, lært professionel filmrestaurering og forhandlet med filmarvsinstitutioner. Mit projekt er officielt støttet af professor Dr. Marcel Will fra Duale Hochschule Baden-Württemberg.

Jeg står bag dokumentarprojektet To Hell and Back, som har til formål at skabe en visuelt banebrydende skildring af Første Verdenskrig – udelukkende baseret på autentiske, restaurerede optagelser.

Nu har jeg fået en enestående mulighed: Jeg har sporet potentielt uerstattelige tyske frontfilm i Moskva og fået adgang til at udforske en omfattende samling i Gosfilmofond-arkivet, som kan indeholde glemte kampoptagelser fra krigen.

Men adgang til arkiverne og digitalisering koster. Derfor har jeg startet en fundraiser for at dække de vigtigste udgifter:

• Gennemsyn af to film i Krasnogorsk-arkivet, som muligvis indeholder tyske frontoptagelser fra 1917/1918
• Et heldags forskningsbesøg i Gosfilmofond-arkivet
• Ekstra midler går til at digitalisere flere film fra Gosfilmofonds samling, som kan rumme ukendte optagelser fra Bild- und Filmamt (BuFA)

Jeg tjener intet på dette projekt – hver eneste krone går til at redde en del af vores fælles historiske arv.

I dag har vi teknologien til ikke blot at finde disse optagelser, men også til at bringe dem til live gennem 4K-digitalisering, farvelægning og professionel restaurering. Chancen er her – men tiden er knap.

Dette er en historisk mulighed. Hvis projektet lykkes, kan det føre til en af de vigtigste opdagelser hidtil – og bidrage til den første virkelighedstro filmiske genskabelse af Første Verdenskrig baseret på ægte billeder fra fronten.

Støt os i dag – og vær med til at gøre historie.

Læs mere om projektet, hvorfor vi leder i russiske arkiver, og donér her:
🔗 https://www.kickstarter.com/projects/ww1research/help-rescue-ww1-german-combat-films-lost-for-over-a-century/description

📷 Følg projektet på Instagram for opdateringer:
https://www.instagram.com/to_hell_and_back_filmproject/“

Museumsinspektør Mariann Kristensen deltager i dette afsnit af Nationalmuseets podcastserie om kærlighed i historien.

Om podcasten

Da 1. verdenskrig bryder ud, bliver teglværksejer Christian Hollensen og hans husbestyrerinde Ingeborg Andresen adskilt. Som sønderjyde bliver Christian tvunget i tysk krigstjeneste, og her begynder en spektakulær brevveksling mellem de to. Det starter som venlige hilsner fra hjemstavnen, men udvikler sig langsomt til noget større.

I over 700 breve vokser en kærlighed frem mellem linjerne – en kærlighed, der måske aldrig var opstået uden adskillelsen? Hvad skrev de til hinanden? Og hvordan bliver deres kærlighedshistorie flettet ind i den større fortælling om Sønderjylland og genforeningen i 1920?

Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse og Emma Juul. Gæst: Mariann Kristensen, historiker og museumsinspektør, Museum Sønderjylland. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond  

Lyt til podcasten lige her:

Spotify

iTunes:

Ny bog om efterretningstjenester og spioner 1848-1870 præsenteres i Riddersalen på Sønderborg Slot i overmorgen søndag den 15. juni kl. 14:30.

Der er fri entré for deltagere i bogpræsentationen og adgang fra kl. 14:00.

Kristian Bruhn præsenterer sin nyeste bog: “Rigets overlevelse. Efterretningstjenesten og statens sikkerhed”, bind 1.

Forfatteren skriver om bogen:

Kort efter nederlaget i 1864 skrev de danske officerer et bjerg af bøger om de slesvigske krige og afslørede alle krigenes hemmeligheder, men de udelod én detalje: spionerne i Sønderjylland.

Hærens brug af spioner var det eneste, der aldrig blev afsløret, og det var der en særlig grund til. Efter krigen i 1864 oprettede hæren en ny organisation, som fik navnet ”det hemmelige efterretningsvæsen”. Det er rødderne til det, der i dag hedder Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). FE har eksisteret uafbrudt siden 1867, men har flere gange skiftet navn – og har siden forandret sig meget!

Da efterretningstjenesten blev skabt, var den så hemmelig, at den officielt ikke eksisterede, og på Finansloven blev den gemt under overskriften ”uforudsete og ubestemte udgifter”. Det var en genskabelse af efterretningstjenesten under krigen i 1864, og spionerne i Sønderjylland var de samme. Måden at operere på var også grundlæggende den samme. For ikke at afsløre efterretningstjenesten og agenterne i Sønderjylland valgte man derfor at udelade det tema i de krigshistoriske bøger om 1848-50 og 1864.

Heldigvis blev efterretningstjenestens arkiv fra 1864 ikke destrueret. Det er for første gang blevet undersøgt, så nu kan der sættes navne på de hemmelige agenter i Sønderjylland. Spionhåndværket tager tid at lære, og det gik let galt. De gamle papirer viser, hvordan spionerne arbejdede i det skjulte, og hvordan officererne lod sig lede og vildlede af de skiftende fjendebilleder.

Kort efter krigen i 1864 begyndte planlægningen af den næste krig. Tophemmelige forberedelser til en dansk-fransk alliance fandt sted bag om ryggen på Christian IX i mere end tre år, og det var derfor efterretningstjenesten blev genskabt.

Hidtil ukendte operationsplaner om en fælles dansk-fransk generobring af skanserne på Dybbøl har overlevet i Paris og kaster helt nyt lys over de danske militære forberedelser, som fandt sted i årene op til den fransk-tyske krig 1870.

Kristian Bruhn (f. 1976) er uddannet cand.mag. og ph.d. fra Københavns Universitet. Hans forskningsområde er Danmarks politiske og militære historie fra 1848 til 1920. Han har skrevet diverse artikler på dansk, tysk, fransk og engelsk. Rigets overlevelse er hans første bog.

Rigets overlevelse er et tobindsværk om Forsvarets efterretningstjeneste fra de slesvigske krige til 1. verdenskrig. Det er historien om den militære trussel mod Danmark, og hvordan efterretningstjenesten gradvist blev skabt. Det første bind er udgivet, og bind 2 udkommer i 2026.

Lars Malm er kendt fra popbandet Nordstrøm der har en lang række udgivelser og hits i bagagen, og er desuden historiker og mangeårig underviser i gymnasieskolen. Koncertfortællingen er flankeret af multiinstrumentalist Tomas Raae.

Med udgangspunkt i sit album ´Menneske igen´ lover Lars Malm at hive publikum helt ned i skyttegravens mudder under 1. Verdenskrig med en koncertfortælling.

Han tager afsæt i den sønderjyske soldat Kresten Andresens autentiske breve og dagbogsnotater. Kresten deltager kun modvilligt i krigen og mister livet som kun 26-årig.

Lars Malm fletter sangene sammen i en fortælling om Krestens oplevelser og tanker om krigen.

Arrangementet er en del af Kultur og Festdage i Gentofte Kommune.

Ny bog om efterretningstjenester og spioner 1848-1870 præsenteres i Riddersalen på Sønderborg Slot søndag den 15. juni kl. 14:30.

Der er fri entré for deltagere i bogpræsentationen og adgang fra kl. 14:00.

Kristian Bruhn præsenterer sin nyeste bog: “Rigets overlevelse. Efterretningstjenesten og statens sikkerhed”, bind 1.

Forfatteren skriver om bogen:

Kort efter nederlaget i 1864 skrev de danske officerer et bjerg af bøger om de slesvigske krige og afslørede alle krigenes hemmeligheder, men de udelod én detalje: spionerne i Sønderjylland.

Hærens brug af spioner var det eneste, der aldrig blev afsløret, og det var der en særlig grund til. Efter krigen i 1864 oprettede hæren en ny organisation, som fik navnet ”det hemmelige efterretningsvæsen”. Det er rødderne til det, der i dag hedder Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). FE har eksisteret uafbrudt siden 1867, men har flere gange skiftet navn – og har siden forandret sig meget!

Da efterretningstjenesten blev skabt, var den så hemmelig, at den officielt ikke eksisterede, og på Finansloven blev den gemt under overskriften ”uforudsete og ubestemte udgifter”. Det var en genskabelse af efterretningstjenesten under krigen i 1864, og spionerne i Sønderjylland var de samme. Måden at operere på var også grundlæggende den samme. For ikke at afsløre efterretningstjenesten og agenterne i Sønderjylland valgte man derfor at udelade det tema i de krigshistoriske bøger om 1848-50 og 1864.

Heldigvis blev efterretningstjenestens arkiv fra 1864 ikke destrueret. Det er for første gang blevet undersøgt, så nu kan der sættes navne på de hemmelige agenter i Sønderjylland. Spionhåndværket tager tid at lære, og det gik let galt. De gamle papirer viser, hvordan spionerne arbejdede i det skjulte, og hvordan officererne lod sig lede og vildlede af de skiftende fjendebilleder.

Kort efter krigen i 1864 begyndte planlægningen af den næste krig. Tophemmelige forberedelser til en dansk-fransk alliance fandt sted bag om ryggen på Christian IX i mere end tre år, og det var derfor efterretningstjenesten blev genskabt.

Hidtil ukendte operationsplaner om en fælles dansk-fransk generobring af skanserne på Dybbøl har overlevet i Paris og kaster helt nyt lys over de danske militære forberedelser, som fandt sted i årene op til den fransk-tyske krig 1870.

Kristian Bruhn (f. 1976) er uddannet cand.mag. og ph.d. fra Københavns Universitet. Hans forskningsområde er Danmarks politiske og militære historie fra 1848 til 1920. Han har skrevet diverse artikler på dansk, tysk, fransk og engelsk. Rigets overlevelse er hans første bog.

Rigets overlevelse er et tobindsværk om Forsvarets efterretningstjeneste fra de slesvigske krige til 1. verdenskrig. Det er historien om den militære trussel mod Danmark, og hvordan efterretningstjenesten gradvist blev skabt. Det første bind er udgivet, og bind 2 udkommer i 2026.

I dag er det 110 år siden, at slaget ved Moulin-sous-Touvent (i Frankrig kendt som La bataille de Quennevières) fandt sted.

I slaget den 6. juni 1915 faldt flere end 100 sønderjyder på det samme, ganske korte frontafsnit.

Bogen “Den sorte Dag ved Moulin” af Martin Bo Nørregård og René Rasmussen (2017) er for længst udsolgt, men den kan lånes på biblioteket (eller købes antikvarisk, hvis man er heldig).

Teksten er desuden oversat til fransk, men der er (endnu) ikke fundet et fransk forlag, der vil udgive bogen.

Man kan se og høre et foredrag om slaget her:

Sønderjysk Månedsskrift udkommer syv gange om året med spændende artikler om Sønderjyllands historie og kultur.

Sønderjysk Månedsskrift er netop udkommet med sit tredje nummer i år. Denne gang kan man læse om de første sønderjyder: Rensdyrjægerne fra Jels, der ankom i takt med, at isen trak sig tilbage for 14.300 år siden. Det er Susanne Klausholm Dolleris, der fortæller historien på baggrund af de spor, de har efterladt sig.

Det er i år 100 år siden, Rønhavekolonien på Als blev grundlagt. Den lille statshusmandskoloni på Kær halvø er fulgt tæt af Gunnar Solvang, der tegner et indlevende portræt af Rønhave og dens mennesker og dyr gennem flere generationer: Fra grundlæggelsen i 1925 til afviklingen op imod vor egen tid.

Genforeningsstenen i Rugbjerg ved Rødekro ligner de fleste andre genforeningssten – og alligevel har den en helt særlig historie. Alexander Natusch fortæller om en mindesten, der begyndte sin tilværelse som tysk krigsmindesmærke i 1917 – og endte som mindesten for både Genforening og Befrielse i 1945.

Det var den internationale kommissions (CIS’) særlige politi, der holdt ro og orden i afstemningstiden fra januar 1920 og indtil den nye grænse var trukket. Men hvem var disse mænd? Det fortæller Pernille Schou, der bl.a. kan trække på beretninger fra de senere politibetjente i hhv. Højer og Aabenraa, Th. Hansen Hartung og Hans Chr. Brodersen, foruden den senere chef for den danske militære efterretningstjeneste. Hans M. Lunding fra Stepping. Alle havde de været soldater i den tyske hær – og alle blev de i 1920 betjente i CIS.

I Grænselandskronikken kommenterer Poul Erik Thomsen på begivenheder i det sønderjyske kulturliv: Fra musikalske greb på Bonn-København-erklæringerne og kunstneren Franciska Clausen til personalenyt i den sønderjyske museumsverden.

Formanden har ordet i en kort beretning om foreningens årsmøde og deltagelse i Historiske Dage, og i bagsiden om forsiden fortæller Louise Klinge om Christiansfelder-hauben – en hovedbeklædning for kvinder, der viste hendes sociale stilling.

Der er tre omtaler af nye bøger i i ”bognyt” og naturligvis også nyt fra Museum Sønderjylland, bl.a. denne gang om ”Det levende Teglværk” på Cathrinesminde,

Man kan abonnere på Sønderjysk Månedsskrift ved at melde sig ind i Historisk Samfund for Sønderjylland.

Det kan ske via dette link: Bliv medlem

Uanset om du er til en velillustreret hard back eller til lydbog, så er René Rasmussens “Danmarks bedste flyver” værd at læse.

Det er den næsten utrolige historie om sønderjyden Christian Lorenzen Johannsen (1890-1972), der fløj første gang så tidligt som i 1912. Han blev tysk krigsflyver 1917-1918 og efter krigen kunst- og trafikflyer i Danmark 1919-1928. Her fløj han under navnet “Sønderjyden” og blev kendt som “Danmarks bedste flyver”. I 19 29 fløj han fra London til Kina for den kinesiske flåde, ogi 1931 fløj han som den første sønderjyde (og den anden dansker) over Atlanten. I 1930’erne blev han involveret i genoprustningen af Luftwaffe og opnåede under 2. verdenskrig en rang svarende til kaptajn.

Det er en på alle måder spændende historie med en helt fantastisk fotodokumentation.

Pressen skrev:

”Underholdende, oplysende og godt researchet. Vældig flot arbejde. … Absolut en af de mest interessante bøger om tidlig dansk flyvning i mange år.” (FLYV).

“En velskrevet og spændende bog om en på alle måder frygtløs eventyrer. Tag og læs Danmarks bedste flyver – den er fremragende!”  (Flensborg Avis)

“Kan varmt anbefales til alle, der vil vide mere om dansk flyvnings krigs- og kulturhistorie.” (Weekendavisen)

”En smukt illustreret og velresercheret bog …  Et sammenhængende, letlæst og fængende narrativ. Bogen kan varmt anbefales til alle flyentusiaster og mekaniske nørder, men kan bestemt også læses med glæde af den aeronautisk forudsætningsløse.” (Krigshistorisk Tidsskrift)

“Et velskrevet og spændende indblik i den engang berømte danske luftfartspioner Christian L. Johannsens karriere, der begyndte i det tyske luftvåben under Første Verdenskrig. … En åndeløst spændende flyvning gennem den tysk-danske historie .” (Nordschleswiger).

“En bog, der kan anbefales” (Flyvehistorisk Tidsskrift).

“Et bemærkelsesværdigt og relevant tidsdokument … der afspejler det dansk-tyske forhold i en hel epoke. (…) Med kyndig hånd udvider forfatteren luftfartshistorie til at omfatte også almen politisk historie og mentalitetshistorie. (…) Bogen er over lange stræk spændende som en eventyrroman og indbyder såvel med sin høje billedkvalitet som med sin livlige fortællestil til læsning.” (Grenzfriedenshefte).

Der er nu under 200 stk. tilbage af et oplag på 1.000, så der skal snart slås til, hvis man vil have bogen som fysisk hard back.

Bogen er på 348 meget velillustrerede sider og koster 298 kr. (vejl.).

Bogen kan dog også fås som lydbog. Da koster den 149 kr. (vejl.)

Ny bog om efterretningstjenester og spioner 1848-1870 præsenteres i Riddersalen på Sønderborg Slot søndag den 15. juni kl. 14:30.

Der er fri entré for deltagere i bogpræsentationen og adgang fra kl. 14:00.

Kristian Bruhn præsenterer sin nyeste bog: “Rigets overlevelse. Efterretningstjenesten og statens sikkerhed”, bind 1.

Forfatteren skriver om bogen:

Kort efter nederlaget i 1864 skrev de danske officerer et bjerg af bøger om de slesvigske krige og afslørede alle krigenes hemmeligheder, men de udelod én detalje: spionerne i Sønderjylland.

Hærens brug af spioner var det eneste, der aldrig blev afsløret, og det var der en særlig grund til. Efter krigen i 1864 oprettede hæren en ny organisation, som fik navnet ”det hemmelige efterretningsvæsen”. Det er rødderne til det, der i dag hedder Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). FE har eksisteret uafbrudt siden 1867, men har flere gange skiftet navn – og har siden forandret sig meget!

Da efterretningstjenesten blev skabt, var den så hemmelig, at den officielt ikke eksisterede, og på Finansloven blev den gemt under overskriften ”uforudsete og ubestemte udgifter”. Det var en genskabelse af efterretningstjenesten under krigen i 1864, og spionerne i Sønderjylland var de samme. Måden at operere på var også grundlæggende den samme. For ikke at afsløre efterretningstjenesten og agenterne i Sønderjylland valgte man derfor at udelade det tema i de krigshistoriske bøger om 1848-50 og 1864.

Heldigvis blev efterretningstjenestens arkiv fra 1864 ikke destrueret. Det er for første gang blevet undersøgt, så nu kan der sættes navne på de hemmelige agenter i Sønderjylland. Spionhåndværket tager tid at lære, og det gik let galt. De gamle papirer viser, hvordan spionerne arbejdede i det skjulte, og hvordan officererne lod sig lede og vildlede af de skiftende fjendebilleder.

Kort efter krigen i 1864 begyndte planlægningen af den næste krig. Tophemmelige forberedelser til en dansk-fransk alliance fandt sted bag om ryggen på Christian IX i mere end tre år, og det var derfor efterretningstjenesten blev genskabt.

Hidtil ukendte operationsplaner om en fælles dansk-fransk generobring af skanserne på Dybbøl har overlevet i Paris og kaster helt nyt lys over de danske militære forberedelser, som fandt sted i årene op til den fransk-tyske krig 1870.

Kristian Bruhn (f. 1976) er uddannet cand.mag. og ph.d. fra Københavns Universitet. Hans forskningsområde er Danmarks politiske og militære historie fra 1848 til 1920. Han har skrevet diverse artikler på dansk, tysk, fransk og engelsk. Rigets overlevelse er hans første bog.

Rigets overlevelse er et tobindsværk om Forsvarets efterretningstjeneste fra de slesvigske krige til 1. verdenskrig. Det er historien om den militære trussel mod Danmark, og hvordan efterretningstjenesten gradvist blev skabt. Det første bind er udgivet, og bind 2 udkommer i 2026.

Rejse med tema om Første Verdenskrig til Ypres/Ieper, Somme, Meaux, Compiegne, Moulin-sous-Touvent, Braine, Reims, Verdun, Spa og Wilhelmshaven rundt om 11.november og med deltagelse af René Rasmussen museumsinspektør fra Sønderborg Slot med et indgående kendskab til Første Verdenskrig særligt med fokus på, hvad betydningen var for Sønderjylland.

Turen foregår 7. november til 13. november

Rejseleder er Anders Bager Eriksen, ejer af Historiske Rejser. Rejsen foregår med 4-stjernet luksusbus og gode 3- og 4-stjernede hoteller.

Tilmelding kan ske her: Tilmeld dig rejse – Historiskerejser.dk

Se mere om rejsen her: Temarejse Første Verdenskrig med mindedagen 11.november – Historiskerejser.dk

Spillefilmen “Grænsefolket” (1925) skildrer begivenheder i Sønderjylland under Første Verdenskrig.  Men inden den fik premiere, blev der nedlagt forbud mod filmen, fordi den angiveligt risikerede at skade Danmarks forhold til Tyskland pga. dens fremstilling af begivenhederne.

Filmen blev klippet om og blev udgivet i en censureret udgave.

På hjemmesiden “Kosmorama” er en interessant artikel om hele sagen, som man kan læse ved at klikke på nedenstående link.

Grænsefolket – Den forbudte film, den store nabo og den udenrigspolitiske filmcensur | Kosmorama

Filmen er ikke bevaret i sin helhed, hverken i den originale eller i sin censurerede udgave.

Men man kan se ca. 8 minutter af filmen her:

Grænsefolket | Stumfilm

Læg i øvrigt mærke til nedenstående foto fra Museum Sønderjyllands samlinger. Det er ofte blevet gengivet i historiske fremstillinger som et autentisk foto af tyske beredne gendarmer, der i begyndelsen af august 1914 i Ketting ankommer for at anholde en dansksindet leder. Men meget tyder på, at det er et stilfoto fra spillefilmen.

Museumsinspektør René Rasmussen holder foredrag i Frøslevlejrens Museum den 16. april kl. 19:00.

Adressen er: Lejrvejen 83, Barak H6, 6330 Padborg.

Dørene åbnes kl. 18:30.

Danmarks bedste flyver

Christian L. Johannsen (1890-1972) deltog som sønderjyde i Første Verdenskrig på tysk side som krigsflyver 1917-1918. I 1919 flyttede han til Lyngby nord for København, hvor han snart blev kendt som ”Danmarks bedste flyver”. Det var ham, der kastede et Dannebrog ned over den store Genforeningsfest på Dybbøl i 1920; det var ham, der fløj for den første kvindelige faldskærmsudspringer i Danmark, og det var ham, som gennemførte Danmarkshistoriens første luftbårne forbryderjagt.

Efter et uheld med en trafikflyver rejste han til Tyskland, hvor han fortsatte sin flyverkarriere. I 1929 fløj han fra London til Amoy i Kina i en sportsflyver ved hjælp af et ur, et kompas og et skoleatlas, og i 1931 krydsede han Atlanten i fly som den anden dansker og som den første sønderjyde. I 1930’erne blev han involveret i den tyske genoprustning og endte under Anden Verdenskrig med rang af kaptajn i Luftwaffe.

Museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland, fortæller den fantastiske og meget underholdende historie om den sønderjyske pilot.

Køb billet ved indgangen eller on-line lige her: Foredrag med René Rasmussen

Frøslevlejrens Museum inviterer til foredrag med museumsinspektør René Rasmussen den 16. april kl. 19:00.

Sted: Lejrvejen 83, barak H6, 6330 Padborg. Foredragssalen
Dørene åbnes kl. 18.30.

Billetter kan købes i døren eller on-line her (eksternt link): Foredrag med René Rasmussen

Om foredraget:

Danmarks bedste flyver

Christian L. Johannsen (1890-1972) deltog som sønderjyde i Første Verdenskrig på tysk side som krigsflyver 1917-1918.

I 1919 flyttede han til Lyngby nord for København, hvor han snart blev kendt som ”Danmarks bedste flyver”. Det var ham, der kastede et Dannebrog ned over den store Genforeningsfest på Dybbøl i 1920; det var ham, der fløj for den første kvindelige faldskærmsudspringer i Danmark, og det var ham, som gennemførte Danmarkshistoriens første luftbårne forbryderjagt.

Efter et uheld med en trafikflyver rejste han til Tyskland, hvor han fortsatte sin flyverkarriere. I 1929 fløj han fra London til Amoy i Kina i en sportsflyver ved hjælp af et ur, et kompas og et skoleatlas, og i 1931 krydsede han Atlanten i fly som den anden dansker og som den første sønderjyde.

I 1930’erne blev han involveret i den tyske genoprustning og endte under Anden Verdenskrig med rang af kaptajn i Luftwaffe.

Museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland, fortæller den fantastiske og meget underholdende historie om den sønderjyske pilot.

Ved foredraget kan bogen købes til en særpris på kun 200 kr.

Tom Buk-Swienty besøger Kegnæs

I 1892 blev der født en dreng på Kegnæs som fik navnet Nis Kock. Han deltog i 1. Verdenskrig og endte på dramatisk måde som tysk soldat i Østafrika.

I 2022 udgav den kendte forfatter Tom Buk-Swienty bogen ”Safari fra Helvede,” som fortæller om Nis Kocks forunderlige skæbne. ”Safari fra Helvede” er en fremragende bog om en af Kegnæs’ sønner.

Det er derfor med stor lokal interesse når Tom Buk-Swienty kommer til Kegnæs og fortæller om sin bog og Nis Kock.  Det sker ved et foredrag i Kegnæs Forsamlingshus onsdag den 30. april 2025, kl. 13.00.

Foredraget er en del af ”Højskoledage på Sydals og Kegnæs,” som i år har temaet ”Fortællinger omkring Lillehav.”

I øjeblikket er der fokus på Kegnæs under 1. Verdenskrig. De to forfatteren, Inge Nissen og Henrik Ingemann, arbejder på to bind om Kegnæs og 1. Verdenskrig.

Det første bind ” Kegnæs 1914-1918 – Erindringer fra Den Store Krig” er netop udkommet og er en samling beretninger, skrevet af 16 dansksindede krigsdeltagere fra Kegnæs. Til efteråret kommer bind 2 som handler om de faldne fra Kegnæs under 1. Verdenskrig.

Der er offentlig adgang til foredraget med Tom Buk-Swienty den 30. april. Det koster 100 kr. at deltage, incl. kaffebord. Arrangementet støttes af fabrikant Mads Clausens Fond og Sønderborg Kommune.

Tilmelding til foredraget kan ske på hjemmesiden: www.kegnæs.net eller på telefon 60 15 01 01.

Den kommende uge holder museumsinspektør René Rasmussen  over tre aftener tre foredrag i hhv. Ullerup, Rens og Sønderborg.

1). “Danmarks bedste flyver.” Den 24. marts kl. 19:00 på Bakkensbro Skole, Bakkensbro 6, Ullerup, 6400 Sønderborg

Der foregår her i begyndelsen af 2025 en foredragsrække om torpedoforsøgsstationen i Høruphav. Det er Henrik Ingemann, der er foredragsholder.

Foredragene foregår

• 12. marts 2025, kl. 19.00. Knøs’ gård i Høruphav (Hørup Lokalhstoriske Forening).
• 22. marts 2025, kl. 10,00. Guderup Forsamlingshus. (Egen sogns Lokalhistoriske Forening) .

Se mere her: 100helte.dk

Vi er først nu blevet opmærksomme på rækken. Man er altid velkommen til at kontakte os med henblik på at få omtale på siden her med foredrag, arrangementer og lignende, så længe det har en relation til Sønderjylland og Første Verdenskrig.

Det tyske historiske tidsskrift ”Grenzfriedenshefte” bringer i sit seneste nummer en længere anmeldelse af René Rasmussens bog ”Danmarks bedste flyver”.

Om bogen skriver anmelderen, Dr. Martin Krieger, der er professor i historie på Kiels Universitet, bl.a.:

”En vellykket biografi om den kendte danske luftfartspioner Christian Johannsen.”

Biografien er ”et bemærkelsesværdigt og relevant samtidsdokument for første halvdel af det 20. århundrede, der afspejler op- og nedture i det tysk-danske forhold i en hel epoke.”

Forfatteren udvider ”dygtigt luftfartshistorien til at omfatte almen politisk historie og mentalitetshistorie. ”

“Værket er over mange afsnit spændende som en veritabel eventyrroman og indbyder til læsning med sin høje kvalitet, sine illustrationer samt sin livlige stil.”

Hele anmeldelsen (på tysk) kan læses i Grenzfriedenshefte. Zeitschrift für deutsch-dänischen Dialog nr. 2/2024.

Køb bogen i boghandlen eller direkte hos forlaget Historisk Samfund for Sønderjylland.

Spændende foredrag om en sønderjyde i den tyske marine

Sted: Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg 

Pris: 85 kr (rabat med årskort) Køb billet og se mere på Museum Sønderjylland

Om foredraget

Christian Støckler (1894-1948) fra Rørkær var ud af den kendte sønderjyske skarpretterslægt. Hans bedstefar havde omkring 1860 slået sig ned i Rørkær som krovært.  Her voksede Christian op i den nationalt delte by på landevejen øst for Tønder. Kun 19 år gammel mønstrede han i 1913 om bord på den tyske krydser SMS Dresden for at aftjene sin værnepligt i den kejserlige tyske marine.

Da Første Verdenskrig brød ud i august 1914, lå hans skib ved Mexico.  Det blev begyndelsen på et dramatisk år. Med den britiske flåde i hælene tog SMS Dresden på kaperfærd i Atlanten og Stillehavet.  

Christian Støckler og Dresden deltog i de to store søslag ved Coronel og Falkland i 1914, inden skæbnen indhentede ham og skibet i foråret 1915.

Christian Støckler overlevede, men krigen mærkede ham for livet.

Museumsinspektør René Rasmussen fortæller den dramatiske historie om Støckler og krydseren Dresdens færd.

Foredraget er en del af foredragsserien Maritime Eventyr

Arrangeres i samarbejde med Historisk Samfund for Als og Sundeved

Rens og Omegns Lokalhistoriske Forening indbyder til foredrag den 25. marts kl. 19.

Adressen er: Pebersmarkvej 4, 6372 Bylderup-Bov

Efter foredraget er der generalforsamling

Om foredraget:

Ved den store genforeningsfest på Dybbøl i 1920 fløj en flyvemaskine ind over Kongeskansen og nedkastede et Dannebrogsflag.

Piloten var sønderjyden Christian L. Johannsen. Han var født i Bylderup sogn, men opvokset i Aabenraa og Flensborg.

Under Første Verdenskrig var han tysk krigsflyver på Vestfronten, og efter verdenskrigen var han pilot i Danmark. Under navnet ”sønderjyden” fløj han opvisninger, taxiflyvning, faldskærmsudspring og almindelig ruteflyvning.

Efter et uheld med en trafikflyver flyttede han i 1928 til Tyskland. Her var han flyvende avisbud og sprøjteflyver – afbrudt af to spektakulære langdistanceflyvninger.

I 1930’erne blev han en del af den tyske genoprustning, og under 2. verdenskrig uddannede han piloter til Luftwaffe.

Efter krigen vendte han hjem til Danmark igen, hvor han førte et stille liv som lappeskrædder indtil sin død i 1972.

Bogen om “Danmarks bedste flyver” kan købes for kun 200 kr ved arrangementet. (normalpris: 298 kr).

Se mere her: 2025 PROGRAM | museum-rens.dk

Årets første Sønderjysk Månedsskrift er netop udkommet i nyt format og layout.

Du kan læse om Sønderjyllands Amts udvikling og afvikling 1970-2006 – og den særlige kultur, der eksisterede på arbejdspladsen. Artiklen bygger bl.a. på forfatterne Gerda Moth Greve og Kirsten Hessellund Clausens feltstudier på amtsgården i 2006, da amtet var under nedlæggelse.

Hans Christian Davidsen fortæller i sin artikel ”Et opgør med myterne om Emil Nolde” om den seneste års historiske forskning, der har afsløret, at Nolde ikke vær nær så forfulgt, som man senere har villet gøre det til. Davidsen har selv spillet en ikke ubetydelig rolle i sagen og har bl.a. skrevet en anmelderrost bog om Nolde.

I anledning af Sønderjysk Månedsskrifts 100-års jubilæum kaster Kim Furdal et blik på tidsskriftets historie og de holdninger til hjemstavnshistorie og lokalhistorie, der har præget bladet og dets redaktører.

Nyt i månedsskriftet er korte artikler om en spændende historisk genstand – denne gang den revolutionære matros Bruno Topffs røde vimpel med hammer & segl fra 1918 – og satirebladet ”Æ Rummelpots kommentar til, at Sønderjyllands Symfoniorkester blev landsdelsorkester i 1963. Den faste rubrik ”Bagsiden om forsiden” handler denne gang om en meget fin seglstampe fra Tønders storhedstid i 15-1600-tallet.

Poul Erik Thomsen tager i Grænselandskronikken pulsen på grænselandets kulturliv i det seneste kvartal, bl.a. med et nyt portrætmaleri af dronning Margrethe, der skal hænge på Gråsten Slot.

Der er hele seks bogomtaler – og som sædvanligt nyt om udstillinger og begivenheder i Museum Sønderjylland.

Sønderjysk Månedsskrift udsendes til medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland syv gange om året. Se mere på hssdj.dk

Nedenfor eksempler på sider i nr. 2025/1

Foredrag med Kristian Bruhn – 4. marts 2025 på Sønderborg Kaserne

Kom med, når museumsinspektør og forfatter Kristian Bruhn gæster Sønderborg Kaserne med sit spændende foredrag om spionage og den danske efterretningstjeneste i perioden 1864-1920.

Kristian, hvis nye bog om emnet udkommer til marts, vil give et overblik over den danske militære efterretningstjeneste og dens hemmelige meddelere i Sønderjylland fra krigen i 1864 og frem til Genforeningen i 1920.

”Vi skal selvfølgelig se på, hvem de sønderjyske spioner var, hvad det ville sige at være spion, og hvad konsekvensen havde været, hvis det blev opdaget. Vi skal også se på, hvordan en spion helt konkret arbejdede i det skjulte, og hvad formålet var.”

Se mere på LOF’s hjemmeside her: https://lof.dk/syd/foredrag/spionage-og-den-danske-efterretningstjeneste-1864-1920/id/251908

Pernille Schou: Mord i delegationen. København, 2024. Forlaget Grønningen 1. 361 s., 250 kr (vejl.). Kan købes i boghandlen.

Mord i delegationen er en historisk puslespilskrimi i den klassiske Agatha Christie-stil. Den foregår i den danske delegation af sønderjyske og rigsdanske politikere og erhvervsmænd, der i foråret 1919 tog til Versailles for dér på fredskonferencen af fremføre Danmarks og de danske sønderjyders ønsker for den kommende dansk-tyske grænse

. Romanens hovedperson er den tidligere krigssygeplejerske Vera Lund, der er med på rejsen. Men knap er delegationen ankommet, før et mord i deres midte truer deres vigtige mission.

Vera Lund er vendt hjem fra krigen med gode kontakter i den britiske efterretningstjeneste. Hun er en intelligent og ambitiøs kvinde, der er vant til at kunne løse det meste, men da hendes indflydelsesrige arbejdsgiver beder hende blande sig i efterforskningen, kommer hun på dybt vand.

Mord i delegationen er første bind i en trilogi om genforeningen.

Jens Jepsen fra Bylderup gik over grænsen i 1915 – og endte i en kryolitmine i Grønland!

Gunnar Solvang, tidligere museumsinspektør i Køge, er forfatter til en bogudgivelse fra Historisk Samfund for Sønderjylland.

Bogen har titlen ”En sønderjysk rømningsmand i Grønland” og er historien om den 19-årige Jens Jepsen fra Bylderup ved Tinglev, der i 1915 valgte at krydse Kongeåen for ikke at blive tysk soldat i 1. verdenskrig.

To brødre var allerede med i krigen, en tredje var udvandret til Amerika. Jens’ plan var at rejse over til bror Hans, men på Grundtvigs Højskole i Lyngby ombestemte han sig og sejlede til Grønland, hvor han arbejdede tre år i kryolitminen.

Først et halvt år efter verdenskrigens afslutning kunne han i 1919 vende hjem, og igennem mange år drev han den gamle kaptajnsgård Straagaard ved Aabenraa.

Gennem breve mellem Jens, hjemmet og bror Hans i Amerika får læserne af bogen et levende indblik i de følelser, tanker og beretninger, som fløj tværs over verdenshavet, mens krigen rasede i Europa. Desuden skildres det hverdags- og fritidsliv, som Jens oplevede sammen med kammeraterne i det fjerntliggende Ivigtut.

Bogen afspejler skismaet mellem Jens’ liv i Ivigtut og forholdene hjemme i landsdelen – rømningsmandens refleksioner på baggrund af sine oplevelser og de mænd, der under fremmedherredømmet fulgte “pligtens tunge bud” som soldat i den tyske hær.

Teksten understøttes af et righoldigt billedmateriale, hvor hovedparten er grønlandsbilleder, taget af kammeraten Harald Johansen, og publiceres her for første gang i 100 år.

Bogen er på 72 sider, indbundet og både rigt og smukt illustreret.

Bogen koster 98,- kr for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og 148,- for ikke-medlemmer.

Køb den hos Historisk Samfund for Sønderjylland eller i boghandelen.

NB: Kan også fås i museumsbutikken på Sønderborg Slot!

Den tyske marine besluttede i efteråret 1914 at bygge to luftskibshaller lige nord for Tønder. De to hangarer var identiske: 180 meter lange, 40 meter brede og 32 meter høje.

Allerede i december 1914 var byggeriet af den første så langt fremskredet, at den kunne tages i anvendelse som nødhavn.

Den stod helt færdig den 19. februar 1915 og fik i første omgang navnet ”Marine” – senere blev den omdøbt til ”Toni”.

Dens søsterhal stod færdig den 21. marts 1915. Den blev først døbt ”Joachim”, men kom senere til at hedde ”Tobias”.

Når de fik navne, der begyndte med ”TO”, så hænger det sammen med, at Tønder jo som bekendt hedder Tondern på tysk. Det skulle være let at identificere den korrekte hal selv over en støjende radiolinje.

Inden hallerne overhovedet var blevet fuldt operative, blev de alarmeret: De to luftskibe L3 og L4 havde været på rekognoscering over Nordsøen og var løbet ind i stormvejr.

Det var endnu ret primitive luftskibe med åbne gondoler og ret svage motorer. Hvis de løb ind i modvind, så kom de nærmest ikke ud af stedet, og hvis en motor svigtede, var så de ilde stedt.

Tønderbasen gjorde klar til at tage imod de to nødstedte luftskibe, men ingen af dem nåede frem: L3 strandede på Fanø og L4 på Børsmose strand ved Esbjerg. L3’s besætning blev reddet, men L4’s besætning var ikke så heldig. Et par stykker nåede at hoppe af på stranden, men idet luftskibet blev befriet for deres vægt, steg det til vejrs igen og blæste til havs. Siden har ingen set det.

Se mere om L3’s stranding på Fanø her: http://www.mitfanoe.dk/index_php/da/fanos-historie/strandinger-og-redningsvaesen-pa-fano/strandinger/581-zeppeliner-forlis-den-17-februar-1915/

Men hvorfor havde den tyske flåde overhovedet sendt de to luftskibe ud i sådan et herrens vejr? De skulle ud og se, om kysten var klar for en top-hemmelig mission: Et tysk forsyningsskib var blevet kamufleret som et dansk handelsskib, fyldt med forsyninger til de tyske tropper i Tysk Østafrika og udstyret med en dansktalende besætning – i hovedsagen sønderjyske matroser fra den tyske marine.

De slap igennem Nordsøen. Men det skyldte nu nok mere det skrækkelige vejr end luftskibenes indsats.

L3’s besætning blev interneret i Danmark og dele af Zeppelineren kan ses på bl.a. Krigsmuseet i København, Mosede Fort, Zeppelin & Garnisonsmuseet i Tønder og på Sønderborg Slot i særudstillingen “Sønderjyderne og Den store Krig.”