Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Anmeldelse: “Om hundrede år: En sønderjysk familiekrønike”

Anmeldelse: ”Om hundrede år: En sønderjysk familiekrønike”

En roman af Anna Elisabeth Jessen, Forlaget Rosinante, 2019 (416 sider).

Ikke ret meget bliver sagt i Anna Elisabeth Jessens debutroman ”Om hundrede år”. Den sønderjyske bondefamilie deler hverken personlige oplevelser eller diskuterer vigtige samfundsanliggender, for ”det er der heller ingen grund til”.
I ”Om hundrede år: En sønderjysk familiekrønike” følger vi en sønderjysk familie i flere generationer. Da første verdenskrig bryder ud i 1914, må Hans og Marius kæmpe på tysk side trods deres danske sindelag. Hans vender aldrig hjem, og Marius får varige mén som følge af krigen. Den sønderjyske slægtsgård, som Hans skulle have overtaget, bliver derfor søsteren Helene og Marius´ ansvar. Senere får de fem børn, Åge, Hans, Johanne, Marie og Niels Frederik, som er romanens egentlige hovedpersoner. Således dannes rammen for livet i Sønderjylland gennem 100 år.

Romanens omdrejningspunkt er Sønderjyllands historie, hvor man stadig ikke har glemt krigen i 1864, hvor dansksindede unge mænd kæmper i tyske uniformer under første verdenskrig, og hvor russiske krigsfanger opholder sig på sønderjyske landbrugsgårde. Krigene satte sine spor i Sønderjylland, og derfor fylder de meget i hovedpersonernes bevidsthed. Det er ligeledes en af årsagerne til, at den unge Niels Frederik senere bliver modstandsmand under anden verdenskrig. Ellers går livet sin gang på den sønderjyske slægtsgård; gården og landbruget passes, og bondefamilien lever et mere eller mindre isoleret liv. Men da romanen strækker sig over et århundrede, oplever vi også den voksende samfundsudvikling eksempelvis i form af charterrejer, fjernsyn, elektrisk lys, curlers til håret og mælkekvoterne i 1980erne. Brugen af en slægtsgård som centrum for historien fungerer godt, for på den måde får Jessen beskrevet både lokalhistorien og det landlige gårdliv, hvor hele omdrejningspunktet er landbrug og jord, mens den overordnede historiske udvikling foregår lige ude foran deres dør. Således er der en perfekt vekselvirkning mellem lokalhistorie og den øvrige samfundshistorie.

Romanens kapitler er hver tildelt et årstal og er meget korte – blot 4-5 sider. I begyndelsen bekymrede det mig, idet jeg tvivlede på, hvorvidt Jessen af samme grund formåede at komme ordentligt i dybden med historiens kerne og hovedfortælling. Men Jessen viser, at hun på sparsom plads formår at få formidlet essensen – både skønlitterært og historisk. De korte kapitler bevirker, at de historiske elementer der indlemmes i hovedpersonernes hverdag ikke forklares til læseren, men inddrages på en naturlig måde. Til eksempel kan nævnes, at familien har fået fjernsyn eller Marie der i 1977 sætter curlers i håret til aftentid. Dermed benyttes forskellige rekvisitter til at gengive årtiet uden mange ord eller forklaringer. Heri ligger en underforstået konsensus mellem forfatter og læser om, at vi har en basal baggrundsviden om, hvordan samfundet tog sig ud i de årstal, kapitlerne omhandler. På den måde fortælles meget uden ord.

Selvom det er tydeligt, at romanens udgangspunkt er fortællingen om Sønderjyllands historie, handler ”Om hundrede år” også om mennesker og menneskeskæbner. De fem børn, der er romanens primære hovedpersoner, er alle meget forskellige. Det betyder, at man som læser involveres i følelsesmæssige konflikter, idet man i det ene kapitel kan holde af kapitlets hovedperson, hvor efter man kan finde karakteren utålelig i et andet kapitel. I starten fandt jeg det ganske frustrerende at læse med så splittede følelser grundet de skiftende synsvinkler, men som romanen skred frem, begyndte jeg at holde af disse nuancerede karaktertræk, idet det gik op for mig, at Jessens formål var at beskrive alle facetter af menneskets væsen. Hermed favoriserer Jessen ingen af sine karakterer, men formår at holde sig neutral, øjensynligt med ønsket om at fremstille en palet af forskellige facetter i menneskets natur og væsen – på godt og ondt.

I nogle af kapitlerne bevæger perspektivet sig væk fra den sønderjyske familie, og danner en rammefortælling om tjenestepigen Mary, der udvandrer til Amerika og slår sig ned i New Jersey. Denne sidefortælling havde jeg det ambivalent med under læsningen. På den ene side er udvandringshistorien til Amerika spændende, og man får lyst til at høre mere om den unge danske pige i det store nye land. På den anden side kan Marys historie sagtens udelukkes fra romanen, idet den ligesom bliver ”presset ind” i den centrale fortælling, og fordi den sønderjysk fortælling i sig selv har en masse at byde på.

Alt i alt synes jeg, at ”om hundrede år” er en velskrevet og god roman. Sproget er let, ikke for følelsesladet, men klart og nøgternt. Fortælleformerne med de korte kapitler og deres nedslag i hvert årstal, samt de skiftende perspektiver fra de fem børn, blev jeg hurtigt begejstret for, da fortællingen levendegøres, og det bliver svært at lægge bogen fra sig. Og for at holde fast i romanens tråd, så pløjede jeg mig igennem den på få dage.

Amalie Hjort Storm

17. marts 1920. Ernst Christiansen på besøg i Rigsdagen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. Marts: Mange Besøg og Forhandlinger. I Rigsdagen talt med Marott. I Aften talt i Studenterforeningen sammen med A. Grau, P. Grau, Advokat Andersen, Marott. Stormende Tilslutning.

Birck imødegaar under stærk Modsigelse.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

17. marts 1920. Forsøg på at redde noget at Tønders opland mod syd.

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 17, marts. „Tiedjelinien spøger stadig i Pressen, og, efter hvad Miang og Mackeprang igår sagde, også i kommissionen.

Jeg blev kaldt pr. telegram til møde i kornudvalget i København. Schack ville gerne have mig snarest igen, da vi skal lave arbejdet til kommissionen for at redde noget af Tønders opland mod syd. Sønnichsen (den tyske Diggreve) vil nok også have det hele til Tønder (Danmark)”.

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

16. marts 1920. P. Chr. Stemann: “Danskerne havde tabt ved afstemningen i 2. zone.”

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 16. marts kørte vi til Flensborg.

„Vi mødte udenfor „Flensburger Hof“ Mackeprang. Vi gik så lidt med ham for at påvirke ham til at give Tønder noget af det sydlige opland. De har fået kontorchef Hendriksen fra landbrugsministeriet ned som sagkyndig. Vi gik op i hotellet, hvor jeg talte først med Miang. Han kom fra Bruce. Hanssen havde været i Flensborg idag og var dumpet ind til et møde i kommissionen. Han havde fortalt dem, at venstre hjemme ikke ville have Flensborg med.

Talte med mr. Creak. På ham lod det til, at kommissionen eventuelt i løbet af ca. 14 dage ville have forslaget færdigt. Sagen var nu afgjort ved afstemningen, og der var intet derved at gøre. Danskerne havde tabt ved afstemningen i 2. zone. Kommissionen følte sig åbenbart noget ført bag lyset af de danske med hensyn til afstemningsresultaterne. Marling ville selv til Paris med kommissionens forslag. Claudel rejser imorgen til København for at sondere stemningen.”

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

 

16. marts 1920. Ernst Christiansen i foretræde hos Kongen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

16. Marts: Vi fire Flensborgere, P. Grau, A. Grau. og en Københavner i Foretræde hos Kongen. Indleder, Kongen svarer velvilligt i almindelige Vendinger, Tillid til Kommissionens Afgørelse, til Gud, selv om ikke straks lyst. Der efter Samtale med de enkelte. I Rigsdagen P. Grau og jeg. Samtale med J.C. Christensen, Neergaard og Kl. Berntsen i et Udvalgsværelse, ringe Trøst, passiv Støtte. Samtaler med Birck, der rolig vil ofre de danske Flensborgere.

Zahle fremtvinger et halvt Dementi af Bladenes Gengivelse af Kongens Tale. Gamle Smerter melder sig om Natten. Venstres Rigsdagsmænd maa ikke tale ved Flensborg-Møder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

15. marts 1920. P. Chr. Stemann: “Afstemningen i 2. zone gjorde et dybt indtryk på alle danske”

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

På Schackenborg kom de forskellige medlemmer og sagkyndige fra kommissionen og generalsekretær Bruce og frue meget, og vi var ofte hos dem i Flensborg, så man kom på meget nær og fortrolig talefod med dem. Man mærkede tydeligt en deling i kommissionen. Marling og v. Sydow på den ene side og Claudel og Heftye sammen med Bruce på den anden. Vi var også på besøg (lunch) ombord hos den engelske øverst-kommanderende for hele området dernede, admiral Sheppard, der lå i Mørvik. „Bruce meddelte os, at der var kommen underretning om, at der var proklameret en uafhængig Slesvig-Holstensk fristat, for hvilken dr. Koster havde stillet sig i spidsen. De så herefter meget sort på afstemningen i 2. zone.“

I den følgende tid var der stadig forhandlinger med kommissionen om at udvise forskellige kommunister (vist de fleste kommet derop under revolutionen) fra Tønder, men det var ikke rigtig muligt at få Schack med på dette. Kommissionen mente jo, at det var bedst, at den lagde navn til dette, så der kunne blive ro, når Danmark overtog det hele, og at Danmark ikke skulle lægge navn til.

Afstemningen i 2. zone gjorde et dybt indtryk på alle danske. Hvis ingen del af 2. zone – f. eks. sognene på landet langs sydsiden af Hvidåen, hvor der dog var nogenledes danske stemmer – kom ned til Danmark, ville Tønder blive meget vanskeligt stillet, med grænsen så tæt op til byen, selvom Tønder som alle de andre købstæder ville få fordel af, at Flensborg faldt væk som befolkningens hovedindkøbssted. Schack var meget ivrig for en sådan løsning, som jeg også syntes var god, og vi gik så i gang med at arbejde i den retning. Kommissionen kunne jo tage geografiske hensyn ved den endelige fastsættelse af grænserne.

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

15. marts 1920. Stor modtagelse i København.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

15. Marts: Hjem Klokken 4 Morgen. En Kop Te.  Arbejder ind i den lyse Dag, skriver en Leder, en Tak for dansk Støtte, Breve til Heftye, Claudel, Bruce, Verrier, et Memorandum fra de danske Raadgivere til Kommissionen. Imens er der fra Udvalget sørget for Avtomobil, Pas, Besked til Fru Jessen, Direktør P. Thomsen og en af vore Arbejdere, J. Christensen, om at tage med.

Henad 11 kører vi i susende Fart til Kolding; derfra videre med Toget. Fra Roskilde blundet lidt, dødtræt. Vækkes kort før København med den Besked, at der er stor Modtagelse paa Banegaarden. Man vil føre mig til Studenterforeningen, men der er voksende Stemning for at gaa til Kongen. Søger at blive helt vaagen: Godt, hellere springe i det end krybe i det! Modtages med Sang og Musik, Tusinder af Mennesker, mit Forsøg paa at tale drukner. I Guldstol gennem Byen. Flensborg hjem! Ned med Zahle! Studenter og mange andre. Taktfast, hurtig Marche, men lidt ubekvem Befordringsmaade.

Paa Amalienborg Plads lukkes et Vindue op, Kongen giver mig Haanden ud af det, jeg faa Sætninger, Kongen venlig Fortrøstning, jeg leve for Hans Majestæt og Opfordring til rolig at spredes. Slipper omsider ned paa Jorden.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

15. marts 1920. Johannes Christensen: Hvor er det dog en smuk By

Johannes Christensens dagbogsoptegnelser fra afstemningstiden i anden Zone, Mellemslesvig.

Den 15. marts 1920

Da vi korn til Flensborg drak vi Kaffe, og skiltes så ad. Jeg spadserede rundt i Flensborg hele Formiddagen, og så den efter i alle Gader. Mange Dannebrogsflag såes rundt imellem de Slesvig-Holstenske. Der vaktes uvilkårlig en varm Kærlighed for Flensborg i mig i Mandags, hvor er det dog en smuk By, og så dejligt beliggende. Ja, den skylder Danmark sin Fortid og sin Fremtid, det har den selv sagt:

“I 1867 sagde jeg det tydeligt nok, så slumrede jeg langsomt ind efter Sovedrikken, nu er jeg ved at vågne igen. De første Ord hørte I i Går, om ti år er jeg som i 1864”.

Jeg var oppe ved Krigergravene, et tiltalende og gribende Skue, rigtig til at varme Fædrelandskærligheden op i en igen. Nogen hoveren over Afstemningen fra Tysk Side, mærkede man ikke den Dag. Nede ved Havnen lå de prægtige danske Skibe, og ude midt i Fjorden de allieredes, en herlig Fjord er Flensborg Fjord. Jeg spiste på Jernbanehotellet, hvor jeg også tog den sidste Afsked med mine Arbejdsfæller fra Nieböl. Klokken 2o om Aftenen rejste jeg sammen med Hedvig Lytzen og Kr.Nissen fra Daler hjem igen. Adskelligt oplevede vi undervejs. Traf Glæsen fra Tønder, Kornelius Petersen, Mathiasen og Thorvald Petersen. Jeg kørte med til Østerby, og gik så hjem til Nørby, hvor jeg ankom ca.Klokken 24.

Sådan endte min Tur til den anden Zone, Turen vil jeg nok altid være glad for hele mit Liv, gid de nu må gå en lysere Tid i Møde dernede i Sydslesvig, de er jo trods alt vore Landsmænd.

Læs om hvordan det gik Johannes Christensen under og efter krigen i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

14. marts 1920. Ernst Christiansen “En Ydmygelse for vort Folk…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

14. Marts: Sunget en Salme og Vilhelm Gregersens Flensborg-Sang hjemme. Hen at stemme. Udsendt Ekstrablade om Kapp-Revolutionen. Tyskerne nægter frejdigt Fakta. Hos Hallgreen protesteret mod tyske Plakater ved Valglokalerne, hvorefter kun tyske Stemmesedler er gyldige. Kørt rundt i Avtomobil for at tilse Valglokalerne. Protesteret hos Hallgreen mod Anholdelsen af danske Tillidsmænd i et Valglokale. Hjemme stort Besøg, Dirrende Spænding. Mange til Højtidelighed paa Kirkegaarden (Kallenbach-Pedersen), jeg paa Bladets Kontor, for at prøve paa at faa et nyt Ekstrablad ud, og paa Tillidskontoret. Byen overtrukken med Flag, Plakater, Stenbroen skjult af Papir, Gaderne fyldte af Mennesker.

Fra Klokken 8 et Par rolige Aftentimer paa Kontoret. Oprydning. Tanker. De sidste tre Dage med den overvældende tyske Tilstrømning har givet os et alvorligt Tilbageslag. Gaderne har hver Dag været oversvømmede med Tyskere, 8000 stemmeberettigede sydfra, mange nysgerrige, den opfanatiserede Skoleungdom. Tyskerne har uddelt Masser af Penge paa Landet og udsendt Lastavtomobiler med Fodtøj de allersidste Dage. Vore Folk er overanstrengte, men dog fortrøstningsfulde.

Værre ser det ud paa Landet, hvor alle Beboere de sidste Aftener har været stævnede til »Hjemstavnsfest« med de stemmeberettigede sydfra. Der drikkes og afkræves en tysk Ed, fuldstændig Hypnose. Paalidelige gamle trofaste Tillidsmænd har lovet Flertal af de bosiddende i flere Kommuner vest og sydvest og syd for Flensborg, men kuldkastes ikke deres Beregninger? Daglig i Maaneder har mange spurgt mig: Hvor mange Procent faar De i Flensborg? Hver Gang har jeg svaret : Det er umuligt at beregne; Danmark kan gøre meget til at vinde den store vaklende Midtergruppe. Hidtil tysksindede Borgere faar spurgt mig,  og jeg har svaret: Tag selv aabent Standpunkt for os, lad ti ansete Borgere gøre det, saa vil Hundreder følge efter og efter dem Tusinder. De raader for Udfaldet! — Kan De give os Sikkerhed? svares der. Den danske Regering haaner os, den tyske Presse brændemærker os, og en Del af den danske leverer den Materiale.

De første Efterretninger kommer, dybt nedslaaende fra Landet, Angel, Højderyggen, Vestkysten, alt revet omkuld af Strømmen sydfra. Før er en Skuffelse, Byen en svag Oprejsning. Der bliver stigende Tummel paa Gaden, sort paa Torvet, Nidviser, truende Fagter, Brus af Stemmer. Betjente skaffer kun et Øjebliks Luft. Saa skraales der igen, ustandseligt gjalder det det meste af Natten og føles som Haan. Alpejægerne holdes tilbage paa Kasernen. En Præst taler fanatisk truende fra Brøndkarmen paa Nørretorv, Klokkerne runger tysk Sejr over hele vor gamle By; den bitreste af de prøjsike Sejre i vort Land.

Folk kommer og gaar paa Kontoret, beretter om Forulempelser paa Gaden, ulykkelig Stemning paa vore Sammenkomster. En Sten klingrer igennem Ruden.

Pinligt ikke at kunne være helt alene. Taler mekanisk med nogle besøgende, mens Hylene lyder udefra, som om alle onde Aander var slupne løs. Bliver mere og mere kold indvendig, følesløs. Bittert som dansk FIensborger at opleve dette, fattig Trøst, at vi har sat vore Kræfter ind til det yderste, støttet trofast af Venner. En Ydmygelse for vort Folk og en grænseløs Sorg. Mørk Stemning blandt alle.

Kl. 3 Nat Raadslagning i et Værelse bagude med københavnske Venner og Advokat Andersen. Peter Grau og A. Gran er allerede rejste med Aftentoget . Vi enes om, at Johs. Andersen overtager Indsamlingen og Indsendelsen af Reklamationerne; jeg rejser straks til København. Nu er det Danmarks Vilje, det gælder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

14. marts 1920. Johannes Christensen: Som et lyn fra en klar himmel kom disse resultater

Johannes Christensens dagbogsoptegnelser fra afstemningsdagen 14. marts i anden Zone, Mellemslesvig.

Om Morgenen kom Bilerne straks med Flyveskrifterne om Revolutionen. Tyskerne blev rasende, og vilde ikke tale med dem i Førstningen, men så kom der også fra Tysk Side, og så gik det bedre.

Ved Middagstid tog vi så med Bil ind til Niebøl, hvor vi blev godt modtaget. Mange gode Kvinder og Mænd var der allerede samlet, og vi havde en god Eftermiddag sammen·. Mange Valgepisoder indtraf jo, men ikke mere end vi havde ventet.

Da endelig om Aftenen Resultaterne begyndte at løbe ind, blev der jo en underlig Stemning, som Lyn fra en klar Himmel kom disse Resultater. Alle som een navde de arbejdet i anden zone, havde ventet et helt andet Resultat, at det moralske Mod sådan skulde svigte hos vore Vælgere den Dag, det havde vi slet ikke ventet.

Resultatet fra Flensborg livede dog os allesammen op igen, og vi kom i en fortrøstningsfuld Stemning. til Afslutningen. Klokken 4 om Morgenen brød vi op, og hvem der ikke skulde andre Ste­der hen, søgte ind i Massekvarteret. Hedvig Lytzen og jeg rejste sammen ind til Flensborg, hvor vi var Klokken 5 om Morgenen, så vi var slet ikke i Senge den Nat.

Dagen havde ikke bragt os det ønskede Resultat, vi tror dog på, at der vil komme en Dag i Fremtiden, hvor vi vil sige, det var dog godt vi nåede det Resultat, jeg tror nemlig ikke det vil vare lang Tid før de selv kommer og beder om at blive indlemmet i Danmark, og da er de først modne til det. Flensborg må vi have med, samt dens Omgivelser. Danskheden i Flensborg er så stærk, at den må have Lov til at bestemme Byens Skæbne.

Læs om hvordan det gik Johannes Christensen under og efter krigen i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

14. marts 1920. Valgdagen i 2. zone: “Slesvig Holsten visen og ”Wir wollen keine Dänen sein” lød uafbrudt.”

Snedkermester Jørgen Petersen, Avnbøl, havde sluttet sig til Flensborg-gruppen. Han I sine erindringer fortæller han om sine oplevelser under afstemningskampen.

På valgdagen søndag den 14. marts 1920, var vi tilsagt til at drikke morgenkaffe på hotellet kl. 8 sammen med de tilrejsende og andre danskere fra Nibøl. Jeg var med til at hejse et stort dannebrogsflag på hotellet. Der mødte så en større flok unge mennesker, der sammen med en del drenge hujede og peb og lavede opløb udenfor. Vi telefonerede så til politistationen og kort efter marcherede en politipatrulje op udenfor, og så gav det luft.

[…]

Vi havde dengang gæstestuen og 6 værelser lejet for 100 mark dagligt, og vi kunne få at spise og drikkevarer, alt hvad vi ønskede. Undertiden fik vi en passiar med gæster, der, der kom til skænkestuen ved en tepunch, som vi spenderede på dem, men vistnok i de allerfleste tilfælde ”Ohne Erfolg”.

[…] En del af os, deriblandt også jeg, blev på valgdagen den 14. marts sendt ud til de omliggende valglokaler for at påtale mulige misligheder og forsøg på valgtryk. Vi fik et legitimationsbevis udstedt af den internationale kommission i Flensborg. Jeg blev sendt hen i valglokalet i Nibøl og modtoges til at begynde med af fjendske blikke af valgkomiteen. Da jeg fremviste mit kort, bad man mig dog høfligt en stol. Jeg opdagede hurtigt, at man gennem et par opstillede klædeskabe, som dannede væggen for det såkaldte hemmelige rum, iagttog hvilke stemmesedler de enkelte vælgere brugte, og min protest herimod toges også til følge. Hen på eftermiddagen blev jeg afløst af Sofus Godt, Gammelgab.

Kl. kvart i tre rejste jeg med ekstra tog tværsover til Flensborg, hvor gaderne var tæt pakket af mennesker. Der var stærk blæst, som om aftenen afløstes af regn. Man så dannebrog ude over hele byen, især i den nordlige del, hvor enkelte af smågaderne ind mod Skibbroen var helt rød/hvide, Der var dog også mange til dels meget store skibsflag i de tyske farver udhængt på murene i de store huse, især på Holmen. Jeg talte med Valdemar [Sørensen] oppe på Flensborg Avis’s kontor, og også med [Ernst] Christiansen, [J.N.] Jensen og Tage Jessen.

Kl. 8 var der danske møder flere steder i byen. Der var et egetræs skib med danske Sønderborgere, og jeg var til møde i ”Borgerforeningen”. Her talte mange af de i 1864 fordrevne danske embedsmænds børn. Hen imod kl. 10 indløb de første valgresultater, som omtrent alle var uheldige. Stemningen blev efterhånden trykket, især da alle byens kirkeklokker på én gang slog ind med at ringe tyskernes sejr ind. Slesvig Holsten visen og ”Wir wollen keine Dänen sein” lød uafbrudt.” […]

13. marts 1920. Johannes Christensen: Telefonerede fra Nieböll om revolutionen

Johannes Christensens dagbogsoptegnelser fra afstemningstiden i anden Zone, Mellemslesvig.

Lørdag 13/3 1920

Har nu skrevet til Middag, og skal nu spise Middag og så må Niels og jeg ud på eventyret igen for sidste Gang. Vi gik lige ud til Niels Hattens, han har en almindelig Bondegård, som han med sin Kone og en Del Børn selv driver, det er en brav Familie, når det ikke bliver dansk, vil de ikke bo derude længere. Vi drak The derude, og Niels Hattens gik så med lidt omkring, og til sidst helt ind til Emmersbøl.

Da vi kommer derind, telefonerede de fra Niebøl om Revolutionen. Vor opgave blev jo straks, at udbrede Rygtet så hurtigt som muligt. Om Aftenen var der stor Velkomstfest i Kluvers Kro, vi blev dog hjemme.

Nogle andre Velkomsthilsener løb vi på om Eftermiddagen, opslåede rundt omkring.

“Gott wolle uns behuten, da wir Friesen nicht werden Juten”.

“Unsere sache ist so klar, wie die sonne stimm Deutsch”.

“Gud vil os bevare, da vi Friesere ikke jødere være”. Vores Sag er så klar, hvorledes Solen stemmer Tysk”.-

Læs om hvordan det gik Johannes Christensen under og efter krigen i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

13. marts 1920. Ernst Christiansen “Hele Byen drukner i flag…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. Marts: Der er 39,135 stemmeberettigede. Tallet er altsaa ikke bragt synderligt ned. — Danske og tyske Opraab offentliggøres i Bladene med mange Navne og slaas op som Plakater.

—Tyske stemmeberettigede vælter ind. Demonstrationer i Raadhusgade og alle Vegne. Alle Gader sorte af Mennesker. Tyske Optog hele Dagen (Tordenskjolds Soldater). Man vader i Tryksager. Tyske Sammenkomster i en Række Lokaler. Luften er fyldt af Spænding. Hele Byen drukner i Flag, deriblandt mange danske, selv i den sydlige Bydel. I Aften til danske Møder i Holstensk Hus, Logehuset, Borgerforeningen, her talt kort.

—Møde i Krusaa. — Nis Nissen og jeg har i Dag overrakt Bruce Vælgerforeningens og Arbejderforeningens Henstilling om at tage Ikke-Rømningen af 3. Zone i Betragtning.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

12. marts 1920. Direktionen for Kobbermøllen og Værftet stiller ultimatum.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

12. Marts: Flere Skibe kommer. Direktionen for Kobbermøllen og Værftet offentliggør Meddelelser til Arbejderne om, at de vil lukke og flytte sydpaa, hvis Flensborg bliver dansk. Især Konerne er urolige.

Uldall, der har ordnet Mødearbejdet ligger i den sidste Uge syg. Grosserer H. Hansen har maattet springe ind. De sidste Dages Møder er først indvarslede i sidste Øjeblik. I Aften nationalt Samvær i »Sanssouci«, daarligt besøgt, »Kolosseum« bedre, og Borgerforeningen godt.

Flensborgske og kongerigske Gæster (Vilh. Gregersen, Th. Rovsing osv.) taler. — Møde i Lyksborg, A. Grau, Kloppenborg, Mittelstædt, Modtalere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

12. marts 1920. Jørgen Petersen på agitation i Nibøl: “Jeg mærkede hurtigt, hvad klokken var slået.”

Snedkermester Jørgen Petersen, Avnbøl, havde sluttet sig til Flensborg-gruppen. Han I sine erindringer fortæller han om sine oplevelser under afstemningskampen.

Den 12. marts 1920 rejste jeg videre til Nibøl efter at blev jeg opfordret af den danske valgkomite i de frisiske egne om ufortøvet at indfinde mig på Central Hotel i Nibøl. Her var vi indlogeret en hel stab af danske agitatorer, bl.a. Jørgen Nissen, Stenderup, Sofus Godt, Gammelgab, Jørgen Andresen, Nybøl, Jørgen Zachariassen, Dybbøl, Jørgen Grau, Gabøl, P. Fuglsang, Maugstrup, Simonsen, Flooh, Troels Beire, Roager, Varming, Råhede, Reinholdt, Oksgård m.fl.

Der holdt altid biler til vor rådighed. Vi kunne kun opgive hvor vi ville hen i omegnen, ligesom vi altid kunne få af mad og drikke på hotellet, hvad vi ønskede.

Jeg var især ude i håndværkerkredse og forsøgte at påvirke mine standsfæller i dansk retning, men mærkede hurtigt, hvad klokken var slået. Tyskerne havde haft for lang tid til at udfolde en voldsom agitation og folkene var for det meste frisisk orienterede.

I nogle loftsværelser på Central Hotellet havde vi store stabler af alle slags varer, mel, gryn, ris, sukker, alle slags kolonialvarer, håndværkstøj m.m., som var bestemt til at bruges ved valgagitationen. Det var det, som tyskerne nu kalder ”Speck”.

Undertiden kom der så folk ved aftenstid, små hold på 3-5, og bad om at få danske stemmesedler. De blev så modtaget venligt, blev beværtet og fik nogle gode pakker med, men om de danske stemmesedler blev afgivet er vel nok i de fleste tilfælde tvivlsomt.

Om aftenen den 12. marts havde vi modtagelsesfest for 14 danske stemmeberettigede. (sådanne hold kom tilrejsende nordfra med togene de sidste dage før afstemningen i 2. zone). Disse modtoges så af os og andre danske på stationen.

Hvis de ingen slægtninge havde at holde sig til, blev de helt gratis indlogeret på Central Hotellet, som vi havde lejet. Alle rejsedeltagerne fik ved ankomsten varm spise og eller alt, hvad de behøvede straks ved ankomsten, og hele tiden, indtil valget var forbi.

Ved den festlige sammenkomst om aftenen var der mange som talte, og stemningen var højt oppe.

De fleste tilrejsende var dog tyskere, som kom med togene sydfra. Disse modtoges på banegården af musikkorps, som ideligt spillede ”Schleswig-Holstein meerumschlungen. De blev indlogeret hos tyskere.

Tak til Tak til Lars Anker Petersen.

12. marts 1920. Johannes Christensen: Den gamle var helt overvældet

Johannes Christensens dagbogsoptegnelser fra afstemningstiden i anden Zone, Mellemslesvig.

Fredag 12/3 1920

Om Formiddagen tog jeg straks ud til Christian Petersen i Horsbøl, vi skulle have nogle Pakker fordelt, der var straks to dansktalende arbejdere i gang med det. Christian Petersen og de to Mænd har været i Danmark en Tur, de var helt bjergtagene af, hvad de har oplevet, og den gamle var helt overvældet, helt i Århus og Grenå har de været. Jeg blev og spiste til Middag. Dagen før havde Fru Lorentzen været der med Kaffe og The. Der blev snakket om det herlige Danmark hele Tiden.

Jeg nar været ude at tale med andre forskellige Steder, besøgte også Max Peters hvor jeg fik Kaffe og en hyggelig Samtale. På Vejen hjem talte jeg med flere.

Overalt er der rejst Æresporte med de mest forskellige Indskrifter. Eet Sted stod der:”Wer die Heimatt mich licht, wer die Heimatt mich art ein lump” -“Hvor ligger min Hjemstavn? Hvis min Hjemstavn er en lumpen Rad”.-

“Welkommen im freien Friesland”. “Velkommen i det frie Friesland”.

Her i Emmersbøl er der dekoreret meget med Flag, i Horsbøl kunde jeg kun tælle 10 Flag, et godt Tegn. Udenfor Emmersbøl er der heller ikke mange. Alle Vogne der kører efter Gæster er smykkede, og overfladisk ser Modtagelsen festlig ud, men det vi havde at byde vore Gæster i første Zone, har de ikke her, den dybe inderlige Forståelse. Mange der kommer nede fra Tyskland, vil nok også bringe Bud om Sandheden og Nøden der råber der.

Om Aftenen var der Dans og Druk igen.

Læs om hvordan det gik Johannes Christensen under og efter krigen i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

11. marts 1920. I Klægsbøl: “Der var kun ganske få danske her, og de var bange”

Snedkermester Jørgen Petersen, Avnbøl, havde sluttet sig til Flensborg-gruppen. Han I sine erindringer fortæller han om sine oplevelser under afstemningskampen.

”Den 11. marts 1920 blev jeg opfordret til straks at møde i Flensborg for at deltage i arbejdet for afstemningen den 14. marts.

Jeg meldte mig på kontoret for ’Mellem Slesvigsk udvalg’. Nede ved Sommers Hotel traf jeg mange kendte danske nordslesvigere.

Her holdt 25 automobiler fra Kolding til vor rådighed. Kl. 5 indkom den danske damper ”Nakskov” med tilrejsende.

Jeg var oppe på Søndertorv og så et mægtigt tysk demonstrationsmøde.

Jeg rejste hen imod aften med en bil til Læk, hvor jeg meldte mig til tjeneste på valgkontoret i Centralhotellet. Her var Hans Madsen, Roost, H. Thomsen, Roost, to brødre Enemark fra Gabøl, Schmidt fra Djernæs, Kr. Iversen, Sønderballe, Jørg. Nissen, Stenderup, Nik. Nissen, Riis m.fl.

Jeg tog en bil af dem vi havde til vor rådighed og besøgte skrædder Madsens broder i Klægsbøl. Der var kun ganske få danske her, fortalte man mig, og de samme var bange. […]

Tak til Lars Anker Petersen.

11. marts 1920. Ernst Christiansen “Flagforbudet er i Hovedsagen ophævet”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

11. Marts: Disse Dage gaar i en fuldstændig Hurlumhej, Kontor og Hjem fyldte af Mennesker. 3½ J. C. Paulsen, Ravn og jeg kaldtes ned til »Flensburger Hof«. Flagforbudet er i Hovedsagen ophævet (efter Forhanding med de tyske Raadgivere, saa vi stilles over for en fuldbyrdet Kendsgerning).

Festlig Modtagelse af det første Skib med stemmeberettigede. — Danske Folk, der flager, trues i Telefonen med, at de vil faa deres ruder slaaet ind.

Diskussionsmøde i »Sansouci«, Garbers, H. P. Hanssen, J. Andersen. P. Grau, af Tyskere Johs. Tiedje, Dr. Petersen. Udmærket Forløb. Samtidig Corn. Hansen, H. Thomsen og jeg til Tillidsmandsmøde i Logehuset . De sidste Instrukser.

Møde i Harreslev, P. Paulsen, Rosendal, Lorenzen. I Eftermiddags tyske Friluftsmøder paa Søndertorv og i Nystaden, Optog, syngende Skolebørn. Forulempelser af Danske.

Danske Særmøder afholdes daglig.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

11. marts 1920. Johannes Christensen: Balancen havde Danskerne holdt

Johannes Christensens dagbogsoptegnelser fra afstemningstiden i anden Zone, Mellemslesvig.

Torsdag den 11-3-1920

Om Formiddagen skrev jeg til Martha (Johannes’ forlovede, red.), til Middag kom begge Biler fra Niebøl, og vilde tage ud til Horsbøl, så blev Niels og jeg her i Emmersbøl. Eftermiddagen gik omtrent som den forrige, en Veteran fra 1864 traf vi også her. Om Aftenen havde vi Møde her med Peder Gad Hejsel og Mads Gram Københoved som Talere, Salen var stopfuld.

Fra Tysk Side var der Jessen fra Stoltenlund, Lassen, og en anden ung Mand fra Tønder der hed Petersen, en der hed Momsen, og så var der Julius Momsens Søn, der er Doktor her i Nærheden. Ud fra Forsamlingen blev der stadig råbt de værste Skældsord og ophidsende Vrøvl man kun­de finde på.

Mads Gram talte jævnt og eftertrykkeligt godt, Foredraget modtages med Ro og Interesse af Forsamlingen, bortset fra et Par Brølere.

Derefter talte Peder Gad, i første Øjeblik imponerede han, men så blev hans Foredrag lidt usammenhængende, derefter optrådte Jessen Stoltenlund, han imødegik de to Talere overfladisk Forsøg, men rettede så til sidst en Appel i en ophidsende Tone til Forsamlingen, at de i det hele taget skulle tåle disse danske Agitatorer, her i deres tyske Midte.

Så kom Momsen, han skældte ud over Mølgård, og endte ved, at vist det var den danske Regerings Fremgang, så betakkede han sig.

Så blev det Lassens Tur, der højttravende skældte ud over hele den danske Agitation her i Frieserlandet, prøvede at ophidse Forsamlingen mod Agitatorerne med, at de gik rundt og såede Tvedragte og Bitterhed i Sindene, vi er tyske Friesere her, og vil ikke tale det mere.

Så kom en Skotøjshandler Petersen fra København, men stemmeberettiget på Als, han imødegik de tyske Talere eftertrykkeligt, særlig Momsen, det havde god Virkning.

Nu kom Peder Gad igen, og denne Gang gjorde han et godt og varmt Indtryk på Forsamlingen. Nu kom der en Bil med Tage Jessen og flere, han fik Ordet efter Lassen havde talt, og modvirkede Lassens Udtalelser godt, flere havde endnu Ordet tra begge Sider, og det endte med en kraftig Appel fra tysk Side om at synge:”Slesvig Holsten” og “Deutzland Deutzland Ober alles”, så sprang Petersen op og opfordrede til at synge deres “Friesenlied”, og derpå en i deres eget Mål, forgæves kunde de tyske Brølere for-hindre det.

Forsamlingen forlod Salen. Mødet tror jeg virkede hverken godt eller ondt, Balancen havde Danskerne holdt, men heller ikke mere tilsyneladende, men ved at tale med de forskellige bagefter, fik man det Indtryk, alle fordømte den tyske Måde at optræde på, vi må ikke få Sandheden at vide, sagde de til os. En halv Snes Gendarmer var til Stede, der vel nok bevirkede, at der ingen Scener blev.

Så begyndte bagefter Svir og Dans, hvor letfærdige de tager en så alvorlig Situation, det kan man næsten ikke forstå. Endnu næste Morgen da vi kom op, sad en Del og Drak og skrålede, stakkels Folk, og I hører med til Norden. Hvor er Danmark et lykkeligt Land, ingen Steder er som der, et glad og oplyst Folkefærd, men også dybsin­dig og alvorlig. “Leve den danske Folkeånd”.

Læs om hvordan det gik Johannes Christensen under og efter krigen i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

10. marts 1920. “Nu er han borte, og ingen vil savne ham.” Amtsforstander Rafalski har forladt Nordslesvig

Simon Oscar Edmund Rafalski blev kommissarisk amtsforstander i Rødding i april / maj 1913. Han var udpræget danskfjendtlig og blev udvist af CIS i forbindelse med folkeafstemningen.

Flensborg Avis kunne den 10. marts 1920 give ham følgende svada med på vejen:

”Tidligere Amtsforstander Rafalski, der – som bekendt – blev udvist af den internationale Kommission, skal efter Forlydende opholde sig i Kiel. Da han fratraadte, var det vistnok ellers hans Mening, at han med sin Familie vilde blive boende i Rødding i Sommer, da han havde lejet Lejligheden, hvor han boede, indtil 1. Oktober. Men saa kom Udvisningsordren, der maa siges at være velfortjent og som ingen beklager.

Saa blev Planen for Fremtiden omlagt og nu rejser hans Familie, der endnu bor i deres gamle Bolig, nok i en nær Fremtid sydpaa til det Land og Folk, for hvilket Hr. Rafalski i Prøjsernes Velmagtsdage var en saa tro og ihærdig Repræsentant.

I Lørdags Eftermiddag var der Auktion over en Del af hans Bohave, der for øvrigt kostede store Priser i værdiløse tyske Mark, men som Hr. Rafalski vel nok vil faa Brug for i det forsultede og forarmede ”store Fædreland”, der med Hensyn til Skatter og Afgifter vil være som en Tønde uden Bund, hvori det sporløst forsvinder og i en ret uhyggelig Grad minder om Faraos Drøm om de syv magre Køer, der aad de syv fede uden at det kunde kendes paa dem.”

Og den 8. maj fik han lige en tur til:
”Tidligere Amtsforstander Rafalski, der før Afstemningen blev udvist af Afstemningsomraaderne tillige med flere andre ligesindede Kolleger og siden har opholdt sig i Kiel, vendte for 8 Dage siden tilbage til Rødding til sin Familie, der indtil nu har boet i Amtsforstanderboligen, for at hjælpe ved Sammenpakning og Flytning af Bohavet. I sidste Uge kom en Flyttevogn, og derefter rejste Familien bort fra Byen.

Rafalski hørte til de konstituerede Amtsforstandere, som Rødding, Toftlund og Skærbæk Amtsdistrikter lige siden Amtsforstanderembedernes Oprettelse i 1889 har haft at trækkes med og som blev rekrutterede af alle mulige militære og borgerlige Stillinger. Rafalski var saaledes forhenværende Apoteker i Skærbæk, den forrige v. Massow afgaaet Gendarmeri-Ritmester i Haderslev osv. Men gode Prøjsere var de alle. Rafalski kom hertil 1. April 1913 og gjorde sig snart bemærket som Prøjsernes haandgangne Mand og Ven af at straffe dansksindede Mænd, som intet havde forbrudt sig, med Udvisning af deres danske Tjenestefolk.

– Saa kom Krigen 1914 og dermed rigtig frit Spil for Rafalskis danskfjendtlige Sindelag. Det er jo bekendt nok, at han lod tre af Byens dansksindede Mænd uden nogen Grund arrestere og bortføre, blandt andre ogsaa Gaardejer August Lassen her, der nu sidder som Amtsforstander og Rafalskis Efterfølger i Embedet. Men særlig ildeset blev han ved at hindre dansksindede Mænd, som var indkaldte i Krigen, ved mistænkeliggørende Paategninger paa deres Ansøgninger om Orlov.

Nu er han borte, og ingen vil savne ham. Men i lange Tider vil han af mange Mænd og Kvinder blive mindet med Bitterhed og Harme som en af de Mænd, der – da det kneb haardest for den undertvungne sønderjyske Befolkning -, hjalp godt med til at gøre dem Kaarene saa mørke og tunge som muligt.

Men der gaar en Nemesis gennem Livet, og den har Hr. Rafalski vist allerede begyndt at føle.”

Mange tak til Jørgen Larsen, der har sendt historien til os. /RR

10. marts 1920. Ernst Christiansen på Flensburger Hof

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

10. Marts: Paa »Flensburger Hof«. Kommissionen siges at være uanfægtet af den tyske Trusel. Køster har lige været der. Ny Flaguddeling.  Uden at det er kundgjort, strømmer Folk til af sig selv og beder om Flag. De danske Flags Antal er betydelig større i Dag. Nogle næsten rent danske Forstadsgader.

Kommissionen meddeler officielt, at den danske Regering har Ret til at besætte 1. Zone, men af praktiske Grunde er det udsat.

Møde i Goldelund, Kn. Rosendal, Juhler fra Toftlund, Jensen fra Tornumgaard, i Vesterland, Mathiesen, Borgsum og Vyk, Holger Andersen og Pedersen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

10. marts 1920. Johannes Christensen: Nogle var helt forstokkede

Johannes Christensens dagbogsoptegnelser fra afstemningstiden i anden Zone, Mellemslesvig.

Skrevet den 10-3-1920.

Klokken 10,30 kom N.Horlyck og M.Gram og Andreasen fra Nieböl i Bil, og så måtte jeg følge med. Vi kørte først til Horsbøl, hvor vi traf Cornelius Petersen og flere. Så kørte vi til Rødemis-Nykirke og Rud­bøl, Vidåen går jo midt igennem Rudbøl og danner Grænsen mellem første og anden Zone. Vi kørte så tilbage og J.Gram og jeg gik derefter over Høttesbøldigerne og endte Klokken 19,oo i Emmersbøl. Vi ville have haft et Møde i Nykirke, men det lod sig ikke gøre.

På vor Tur fra Nykirke oplevede vi forskelligt. Nogle var helt forstokkede, andre gode. En Del fik vi vel tøet op og bragt til Eftertanke. Hvor meget vi så fik udrettet i Dag ved jeg ikke, men helt forgæves har det forhåbentlig ikke været.

En gammel Veteran fra 1864 traf vi på. Han havde været med på dansk Side. Interessant var Turen. J.Gram er en udmærket Mand. Andreasen gik på egen Hånd. Han snakker så Tyskerne slet ikke får Tid til at tale igen.

N.J.Hørlyck er en lun og rolig Karakter, ægte dansk Bonde fra Midtlandet. Jørgen Gram ligner ham. Andreasen er jo fra Sundeved, Dagen er jeg tilfreds med. I Dag er Niels Gothardsen fra Brøns (senere på Kontoret hos min Bror Hans Jefsen Christensen i Høgsbro) kommen hertil, nu skal vi se, om han kan hjælpe mig lidt.

Læs om hvordan det gik Johannes Christensen under og efter krigen i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

9. marts 1920. Johannes Christensen: 25 Stemmer var sikret for Danmark

Johannes Christensens dagbogsoptegnelser fra afstemningstiden i anden Zone, Mellemslesvig.

Skrevet den 9 – 3 – 1920.

Skrev til Middag,  spadserede så først til Diddelsbölmark, hvor jeg havde lidt Tøj at aflevere hos nogle elendig stillede fattige Folk, Konen blev så glad, at jeg snart var bange for hun skulde falde mig om Halsen. De havde snart ikke haft Linned på Kroppen i lange Tider, så det blev en meget glad Dag for dem.

På Vejen hjem gik jeg oppe på Diget, et dejligt Skue havde jeg der fra, ud over Havet til Vest så jeg For og Sild hæve sig smukt frem.

Landsbyer og Træer kunde jeg tydeligt skelne, så jeg mod Øst og Syd og Nord, så jeg ud over det flade Marsklandskab Gårdene og Husene lå spredte rundt om i de flade Enge, så langt Øjet rakte, var den frie Udsigt.

En Stund gik jeg og frydede mig over det herlige Skue til alle Sider. Så måtte jeg ind i de lave Hytter, der lå helt inde under Digerne, seks på Rad lige op ad hinanden. Beboerne hernede var rare og hyggelige og hjertelige Mennesker, der alle længtes efter den Dag de kunde stemme dem hjem, de havde alle fået nok af Preussen, og det tyske Herredømme, de interesserede sig alle levende for Forholdene i Danmark, nogle af de bedste Mennesker jeg har truffet endnu herude. Så det blev Aften, og jeg måtte skynde mig tilbage til Emmersbøl med den Glæde, at 25 Stemmer var sikret for Danmark i Horsbøl.

Jeg er spændt på, hvem der får Flertal, her i Kroen var der Sangaften.

Læs om hvordan det gik Johannes Christensen under og efter krigen i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

9. marts 1920. Ernst Christiansen “Det vælder frem i en ved at se Korsflaget flyve ud både hist og her”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. Marts: Kørt hjem i Avtomobil. Paa Læk Landevej blaahvidrøde Flag. I Byen Plakater i Vinduerne — »Deutsch, deutsch« — og tyske Flag, i Nørregade det første store Danebrog. Hjemme stikker jeg Danebrog ud af Vinduerne. Man spørger i Telefonen fra Kontoret. Ja, stik Flag ud! Ringer ogsaa til Tillidskontoret: Flaget ud! — Ned paa Kontoret, et lille Flag er ude, faar det ombyttet med et stort. Sommers Hotel hejser ogsaa Flaget . Det vælder frem i en ved at se Korsflaget flyve ud baade hist og her.

Komitémøde. Rykind af den anden Verden. Børn stormer ind efter Smaa flag. Fra Jernbanehotellet gør danske Gæster store Anstrengelser for at faa flere Flag til Byen.

De tyske Raadgivere har i Gaar nedlagt deres Poster paa Grund af Flagforbudet. Dr. Køster giver Middag for 300 Mennesker. I Skolerne indøves tyske Kampsange. — Danske Møder i GoIdebæk, A. Grau, Bogensee, T. Jessen; Nyskovkro, H. Thomsen, J. Andersen, Modtalere; i Oldsum, H. Andersen og Dyrlæge Pedersen, og Kejtum, Gotthardsen og Chr. Mathiesen. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

8. marts 1920. Ernst Christiansen “Tyske Sange overdøves helt af danske”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

8. Marts: Skadeserstatningskommissionen i Paris har vedtaget, at Flensborg beholder sine Skibe, hvis det bliver dansk.

Kører til en politisk Sammenkomst i Ribe. De slesvigske Deltagere er enige om ikke at kræve Vælgerforeningen indkaldt før Afstemningen.

Møde i Brarup, indkaldt af Arbejderforeningen. Kampmøde.

Gotthardsen oplyser, hvorledes endog danske Privatmøder , som man paa Landet har grebet til for at holde dem i Fred, forstyrres af et tysk flyvende Korps, saaledes i Ladelund den l. Marts.

Møde paa Harreslev mark, II. Thomsen og T. Jessen, Modtalere. Tyske Sange overdøves helt af danske.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

8. marts 1920. Johannes Christensen: hans tale var kun luft

Johannes Christensens dagbogsoptegnelser fra afstemningstiden i anden Zone, Mellemslesvig.

Skrevet den 9. Marts Aften.

Først skrev jeg til Middag til “Flensborg Avis” og til Alfred, så tog jeg med Bilen til Niebøl, en interessant Tur for Resten. Da jeg havde udrettet forskellige Ærinder, gik jeg hen på “Centralhotellet”, fik Kaffe, talte med Didde Lytzen, Filskov – Grev Schack og flere andre. Inden jeg skulle af Sted, havde de fået fat i Professor Bremer fra Halle. Han havde rejst rundt og talt Oprør mod de danske Talere, så det var en god Fangst.

Med en hel Masse Flyveblade og Tøj tog jeg så til Emmersbôl igen. I Kluvers Kro var jeg så til tysk Forsamling om Aftenen, der var omkring 250 Mennesker, vel nok fordi der også var danske Talere. Ellers kommer der ikke så mange, kun under det Påskud kan de samle fuldt Hus.

Julius Momsen åbnede Mødet med den Bemærkning, at kun stemmeberettigede kunne få Ordet. Så tog Pastor Schmidt Vodder Ordet, en tysk Tale fra Begyndelsen til Slutning, næsten hver Sætning kunde gendrives, hele hans Tale gik ud på at mistænkeliggøre alle de danske Agitatorers Ord, og ved Opbyggelse af tyske Luftkasteller at opægge den tyske Æresfølelse.

Pastor Smidt er en samvittighedsløs Person som alle “Altyskere”.

Så kom Julius Momsen, der talte akkurat på samme Måde, ingen Bifaldsytringer under Talerne, kun en lille Klapsalve til Slut.

Så kom der en ung Lærer fra Tønder. Hans Tale var kun Luft, og gjorde ingen Virkning.

Så opfordrede Julius Momsen til at synge Friesersangen, og lidt efter Slesvig Holsten sangen, og efter lidt Oplæsning og Sang af Byens Lærere, blev så den bekendte Resolution oplæst af Præsten.

Halvdelen stemte for den, men Afstemningen blev hurtig gennemført og helt uden Modprøve, der blev derfor sagt, at den var enstemmig vedtaget, og så begyndte Lystigheden, efter at man havde sunget:”Deutzland Deutzland über alles ”

Læs om hvordan det gik Johannes Christensen under og efter krigen i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

Anmeldelse: Simon Kratholm Ankjærgaard: Genforeningen 1920

Medarbejder ved Den store Krig 1914-1918 Steffan Mulle Markussen har læst

Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet af Simon Kratholm Ankjærgaard

og skrevet nedenstående anmeldelse.

Bogen er på 400 sider i stort format og rigt illusteret. Den koster 399,- kr. (vejl.) i boghandelen.

Journalisten og historikeren Simon Kratholm Ankjærgaard har i samarbejde med journalisten og forfatteren Ole Sønnichsen begået det fyldige værk Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet, der er udgivet på Storyhouse.

Visuelt er Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet et værk mere eller mindre i størrelse af en kaffebordsbog, og den er, som kaffebordsbøger ofte er, rigt illustreret med velvalgte både halv-, hel- og dobbeltsidede illustrationer og billeder. Den pynter både på kaffebordet og i reolen, for der er gjort noget ud af præsentationen.

Det store spørgsmål må da så være, hvorvidt Simon Kratholm Ankjærgaard har formået at matche bogens smukke ydre med et dybdegående indre?

Forfatteren søger i bund og grund at forklare og formidle fortællingen om hvorfor og hvordan Genforeningen kom i stand og at den ikke var en naturlighed, som ville ske lige meget hvad, men at den derimod var et produkt af hårdt arbejde, politisk snilde og hjælp fra store begivenheders konsekvenser. Dette gør han ved at gå tæt på både de kendte og de ofte glemte begivenheder, der udspillede sig i tiden op til, under og efter Genforeningens realisering. Fokus er i høj grad lagt på nøglepersoners personlige fortællinger og i mindre grad på klassisk baggrundshistorie.

I det første kapitel starter forfatteren ud med to sideløbende historier: den sønderjyske krigsfange Lorenz Jepsen og ”trekløveret” i Berlin bestående af H.P. Hanssen, Nis Nissen og Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager. På den måde søges Genforeningens historie repræsenteret af den almindelige befolkning og de aktive politiske aktører, hvilket fortsætter gennem hele bogen – dog med en klar overvægt til de politiske kredse, der i bogens løb bliver udvidet med andre nøglepersoner i både Aabenraa-, Flensborg- og Dannevirkebevægelsen. Hertil kommer personer i den danske samt den tyske regering, i gesandtskaberne samt i Den Internationale Kommission (Commission Internationale de Surveillance de Plebiscite Slesvig (CIS)).

Der hvor fokusset på nøglepersoner og skæbnefortælling virker stærkest på jeres ydmyge anmelder, er i ”trekløverets” samarbejde og splittelse, som gennem det maleriske og indimellem næsten poetiske sprog kommer til at fremstå som en klassisk tragedie. Dog skal det ikke forstås som om værket foregiver at være skønlitterært, da der bogen i gennem arbejdes tæt med de historiske kilder ved både henvisninger og direkte citater.

Ulempen ved denne fortælleform, som den udformer sig her, er at de historiske udviklinger og tilhørende intriger til tider kan virke en smule forsimplede og styrede af meget få personer. Et eksempel herpå er dannevirkemanden Ionas Collin, der her bliver brugt som repræsentant for stort set hele Dannevirkebevægelsen. Der kan naturligvis ikke være tvivl om Collins vigtighed i bevægelsen, men andre toneangivende medlemmer kommer ved denne fortælleform til at træde kraftigt i baggrunden og virke næsten ligegyldige i bevægelsen.

Det er tydeligt at forfatteren har fundet de politiske processer, forhandlinger og personlige modsætninger imellem de politiske aktører op til afstemningerne særligt interessante, da de i forhold til sideantal fylder mest og udgør de mest tilbundsgående kapitler i bogen. Det betyder at de andre emner udover forhandlingerne før afstemningerne mellem især den danske regering, ententen og Nordslesvigsk Vælgerforening fremstår en smule mindre velbeskrevne og til tider lidt forhastede. Efter anmelderens mening kunne emner som f.eks. de tysksindedes reaktioner og politiske organisationer have fyldt mere end de gør.

Disse er dog i det store og hele mindre anker, da Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet overordnet set er en meget interessant og flot fortalt historie om en af de sidste hundrede års vigtigste begivenhedsforløb i Sønderjylland og Danmark.

Til slut i efterskriftet binder Simon Kratholm Ankjærgaard fortid og nutid sammen med historien om Rasmus Christian Petersen, der er Ankjærgaards oldefar og hans personlige forbindelse til Første Verdenskrig, Genforeningen og Sønderjylland. Rasmus’ skæbne, som også har ligheder til skæbner i mange andre familier med sønderjyske rødder, opfordrer anmelderen den interesserede læser til for sin egen skyld selv at læse i bogen, da den fortjener det.

Dommen

Kort sagt har Simon Ankjærgaard skrevet en interessant bog om et interessant og meget aktuelt emne med masser af personlige historier bundet sammen af de store og mindre begivenheders gang. Visse emner kunne være beskrevet dybere eller anderledes, men de personlige historier og det politiske spil står knivskarpt. Derudover er bogen fyldt med velvalgte billeder og står flot i bogsamlingen.

Genforeningen 1920: Da Danmark blev samlet henvender sig særligt til de, som interesserer sig for sønderjysk og naturligvis dansk historie og gerne vil vide hvad Genforeningen er for en størrelse og til de, som allerede er bekendt med emnet og vil dybere ned i det politiske spil, der lå bag det hele og lære centrale personer bedre at kende.

Steffan Mulle Markussen

Programserien Adskilt – Genforenet – Efterladt – Afsnit 6: På jagt efter Sikringsstilling Nord

TV-stationen DKSYD sender for tiden en serie om Sønderjyllands historie i anledning af Genforeningen. De kan bl.a. ses på stationens Youtube-kanal.

www.youtube.com/watch?v=Q9Drza1ipns

DKSYD skriver:

Ud over de mange sønderjyder, som blev tvunget til at gå i krig for Tyskland under første verdenskrig, så har krigen også sat sine tydelige spor i Sønderjylland. I sjette afsnit af Adskilt – Genforenet – Efterladt, er vi på jagt efter spor fra de tyske militære installationer i det sønderjyske. Produceret af DKsyd DKsyd – Store Rådhusgade 9a – DK-6400 Sønderborg www.dksyd.dk – redaktion@dksyd.dk. https://www.facebook.com/dksydtv/

Johannes Christensen: De fleste af Karlene drak dog lige lovlig meget

Johannes Christensens dagbogsoptegnelser fra afstemningstiden i anden Zone, Mellemslesvig.

Søndag 7.3.1920

Skrev om Formiddagen. Om Eftermiddagen var jeg i Horsoøl. Fik Kaffe hos Christian Petersen, talte en del med Husholdersken, fik alt at vide. Så gik jeg hen til Jepsens. Der talte jeg længe med dem. Jepsen talte godt dansk, og hans Kone forstod det, de var meget interes­seret. Alle de ældste herude forstår dansk, og mange kan også tale dansk, jeg talte med dem helt til Klokken 19.00, fik Kaffe.
Meget flinke var de, to af Sønnerne var med en Tur til Danmark,
der var ikke mindre end ni der kunne stemme her. Økonomisk var de godt stillet.

Da jeg kom til Emmersbøl var der Lystighed og Dans i Kroen. Jeg fik min Aftensmad, og tog mig så en Dans med de frisiske Piger – storartet forresten – gemytlig gik det til. De fleste af Karlene drak dog lige lovlig meget, men de blev kun lystigere derved, og det kunde Pigerne lide. Nogle af Karlene dansede i deres lange Ridestøvler,
og andre i deres halvlange Militærstøvler.

Klædningen fortalte, at det var mest Tjenestefolk der var repræsen­teret her, ellers så de helt godt ud allesammen. Musikken var Harmo­nika. Klokken 24 gik jeg i Seng.

Læs om hvordan det gik Johannes Christensen under og efter krigen i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.