Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

25. september 1919. Det tyske Udvalgs forslag til mindretalsbeskyttelse af det kommende tyske mindretal

Det tyske Udvalg vedtog i Flensborg 25. Sept. 1919 følgende »Fordringer til Beskyttelse af et tysk Mindretal i de Dele af Slesvig, der maatte blive afstaaede«, som tilstilledes Rigsdagspartiernes sønderjyske Udvalg:

Til Udførelse af de af [den tyske] Rigsregering i Statutterne til et Folkeforbund foreslaaede Bestemmelser til Beskyttelse af nationale Minoriteter bør der — selv om Folkeforbundet skulde blive til Virkelighed — søges opnaaet en Traktat med Danmark. I saa Henseende stilles følgende Krav:

A. Almindelige Bestemmelser

I. Omfanget af den tyske Minoritet
1 — De Tyskere, der maatte forblive i det Omraade, som skal afstaas, og i Henhold til Fredstraktatens Bestemmelser erhverver dansk Indfødsret, skal anerkendes som den tyske Minoritet og organiseres som tysk-folkeligt (völkische) Samfund (Gemeinschaft).
2 — Det tysk-folkelige Samfund er offentlig juridisk Person og omfatter
a — alle efter dansk Ret myndige Personer i de afstaaede Omraader, der ved Indførelse i en tysk Rulle (Matrikul) erklærer sig for Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund,
b — alle mindreaarige, for hvilke den Person, hvem Opdragelsesretten tilkommer, afgiver en tilsvarende Erklæring. Adgang til Indførelse i Matrikulen bør vedvarende staa aaben for enhver, der er bosat i det nævnte Omraade.
3 — Det tysk-folkelige Samfund maa tillade, at saadanne Folkefæller, der ikke er i Besiddelse af dansk Indfødsret, deltager i dets Indretninger og hidkalder dem til Gennemførelse af Samfundets Opgaver.

II. Den tyske Minoritets Grundrettigheder
1 — Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund nyder uden Undtagelse alle Rettigheder, som de øvrige danske Statsborgere har.
Der maa ikke gives Love, der indskrænker Medlemmerne af det tyskfolkelige Samfund i Udøvelsen af disse Rettigheder.
2 — Det tysk-folkelige Samfund har fuld Frihed i Plejen af dets kulturelle Interesser, især paa Omraader vedrørende Kirke, Skole, Kunst, Presse og paa Forenings- og Forsamlingsvæsen.
3 — Den frie Brug af det tyske Sprog i Ord og Skrift maa ikke indskrænkes.
4 — Det tysk-folkelige Samfund har Ret til at paaligne dets Medlem mer Skat og til at disponere over de indkommende Beløb i Overensstemmelse med Samfundets Love.
5 — Det tysk-folkelige Samfund har til Gennemførelse af disse Opgaver Ret til at forlange de danske Myndigheders Hjælp.

B. Det tysk-folkelige Samfunds Institutioner

I. Folkeraad
1 — Til Varetagelse af det tysk-folkelige Samfunds Fællesinteresser dannes
der et Folkeraad (Volksrat).
2 — Folkeraadet bliver repræsenteret i den danske Regering og dermed overfor det danske Parlament ved et af dets Medlemmer.

II. Kirke
1 — Medlemskreds.
Alle evangeliske Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund, der lader sig indtegne som Medlemmer af de tyske Menigheder, danner den evangelisk-tyske Kirke i Danmark, som er en Del af den danske Folkekirke, dog med nedenstaaende Særrettigheder.
2 — Præstekald og Gudstjeneste.
a — I Byerne Haderslev, Aabenraa og Sønderborg overlades et Præstekald, i Tønder Førstepræstens Kald til den tyske Menighed. Hver Søndag skal der afholdes tysk Gudstjeneste mindst een Gang. Højmesse afholdes i Overensstemmelse med Forholdet mellem Medlemsantallet af den tyske og den danske Menighed.
b — Paa Landet
1 — har, hvor Tyskerne er i Majoritet, den tyske Præst Sognepræsteembedet, dog saaledes, at Danskerne her har de samme Rettigheder som Tyskerne, hvor disse er i Minoritet.
En Forandring skal kun kunne finde Sted i Tilfælde af Vakance i Embedet, og højst hvert 5. Aar og kun, saafremt den tidligere Minoritet i mindst 3 Aar har udgjort 3/5 Majoritet.
Højmessen skifter mellem den tyske og danske Menighed i Overensstemmelse med Styrkeforholdet.
Saafremt Flensborg ogsaa skulde blive indlemmet i Danmark, bør de tyske Menigheder beholde deres Rettigheder og den danske Menighed organiseres ved egne Midler.
2 — Hvor Tyskerne ikke maatte have Majoritet, danner de Tyskere, der tilhører forskellige Menigheder, men har maattet slutte sig sammen, en »Diaspora-Menighed«, der ansætter en Præst. Denne har Ret til at foretage alle Embedshandlinger overfor de indskrevne Medlemmer af sin Menighed og disses Slægtninge. Menighedsmedlemmerne er beføjede til at benytte Kirken, Kirkegaarden saavel som forhaandenværende Menighedshus og Konfirmandsal i Menigheden, hvor de bor, til Gudstjenester og Embedshandlinger, alt under de samme Betingelser som Medlemmerne af den danske Menighed. Organist, Degn, Kirketjener o. s. v. bør medvirke herved i samme Omfang som ved de tilsvarende Fester i den danske Menighed (jfr. Lov om Valgmenigheder henholdsvis Sognebaandsløsning).
3 — En fælles Administration af Præsteembederne i Henhold til 1 og 2 er tilladt.
3 — Administration.
Kun indskrevne Medlemmer, der er fyldt 25 Aar, har Medbestemmelsesret.
De enkelte Menigheder administrerer deres egne Anliggender i Overensstemmelse med de danske Love om Menighedsraad og Kirkers Bestyrelse.
Fællesanliggender administreres ved en Synode, til hvilken hver organiseret Menighed — ogsaa Diaspora-Menighed — delegerer deres fast ansatte Præster og det dobbelte Antal Lægmænd. Lægmændene vælges ved hemmeligt, direkte Valg af alle indskrevne Menighedsmedlemmer.
De fast ansatte Præster vælger af deres Midte en Præst, der udøver Stiftsprovstens Funktioner.
Denne samt et af en Præst og 5 Lægmænd bestaaende Synodeudvalg er den højeste Administrationsmyndighed for alle den tysk-evangeliske Kirkes indre Anliggender.
Saafremt Omraader med en kompakt tysk Befolkning (2. Zone) maatte blive afstaaet, faar dette sidste Stykke følgende mere omfattende Ordlyd:
»Højeste Administrationsmyndighed for alle den tysk-evangeliske Kirkes indre Anliggender i det tysk-folkelige Samfunds Omraade er Synodeudvalget, sammensat af en Biskop (Formand), Stiftsprovsten, 3 Præster og 10 Lægmænd. Præsterne og Lægmændene vælges af Synoden; Stiftsprovsten udnævnes af Biskoppen blandt 3 Præster, der er foreslaaet af Udvalgets øvrige Medlemmer; Biskoppen udnævnes derimod af Kongen blandt 3 Præster, der er foreslaaede af Synodeudvalget. Ved den første Udnævnelse træder i Stedet for Synodeudvalget en Forsamling af alle Præster indenfor den evangelisk-protestantiske Kirke. Biskoppen har Sæde i Flensborg.«
Udadtil, i Særdeleshed i Forholdet til den øvrige danske Folkekirke, er Stitfsprovsten (eller i Tilfælde af, at Tilføjelse til sidste Stykke foretages:
Biskoppen) den evangelisk-tyske Kirkes eneste Repræsentant med de danske Biskoppers Rettigheder og Pligter. Dog kan Ministeren kun efter Samraad med Synodeudvalget give Udførelsesbestemmelser vedrørende disse Grundsætninger eller andre Anordninger. Ministeren kan ikke udstede Anordninger, mod hvilke Synoden nedlægger Veto med 5/6 Majoritet. Hvor tyske og danske Menigheder i Fællesskab tilvejebringer Midlerne til de kirkelige Udgifter, sammensættes den Korporation, der vælges i Administrationsøjemed (Lov om Kirkers Bestyrelse), i Forhold til Menighedernes Medlemstal,
dog saaledes, at Mindretallet skal have mindst 1 Plads. Saafremt det er nødvendigt at oprette Provstier, vælges Provsten af Provstiets Præster, og Valget stadfæstes af Stiftsprovsten, henholdsvis Biskoppen.
4 — Tilvejebringelse af Pengemidler.
De Præster (Sognepræster, residerende Kapellaner), der er ansatte i faste Embeder, har, Embedets Indtægter indbefattet, alle Rettigheder, som ved Lov maatte blive indrømmet den danske Folkekirke.
I alle Menigheder, hvor Tyskerne ikke bygger Kirke, anlægger egen Kirkegaard eller ansætter egne Kirkeembedsmænd, bidrager de til Udgifter i saa Henseende ligesom de danske Menighedsmedlemmer.
I de under B, II, 2, b, 1 og 2 nævnte Menigheder er de tyske Menighedsmedlemmer,
der har erklæret deres Tilslutning til en saadan Menighed, i den Menighed, hvor de har Bopæl, fritagne for at betale Gebyrer til Præsten som Accidenser, Offer og Tiende.
For øvrigt udreder den tyske Menighed sine egne Udgifter, og de enkelte Menigheder og Synoder har Ret til at udskrive Skatter.
Den danske Statsregering skal en Gang for alle give sin Tilslutning til, at den tyske Menighed modtager Tilskud fra tyske Regeringer, Kirkekorporationer, Sammenslutninger, Privatpersoner og Kasser.
Saafremt den danske Stat maatte yde Tilskud til den danske Folkekirke, faar den evangelisk-tyske Kirke Andel heri i Forhold til Medlemsantal og Skatteevne.
5 — Embedsbesættelse og Præsternes Uddannelse.
Alle Præsteembeder besættes i Regelen ved Menighedsvalg. Præsentationen sker ved Menighedskirkeraadet med Tilslutning fra Ministeren (eller under Forudsætning af Tilføjelsen til 3, 3. Stykke, med Biskoppens Tilslutning)

Forudsætning for, at en Mand kan blive valgt til tysk Præst, er, at han har bestaaet den foreskrevne Eksamen, besøgt et tysk Universitet i mindst to Aar og i et Aar har været Vikar ved en Kirkemenighed i Tyskland.
(Supplement i Henhold til 3, 3. Stykke: I Stedet for »i et Aar — Tyskland « træder: »og i et Aar besøgt et Præsteseminarium, der af den evangelisk-tyske Kirke oprettes i Flensborg«).
Det er ogsaa tilladt at tilkalde ordinerede Præster fra Tyskland; dette kan kun forbydes af Ministeren, naar der foreligger aabenbare Kendsgerninger, som giver Anledning til at tvivle om den paagældendes Loyalitet.
Dansk Indfødsret kan ogsaa kun nægtes af denne Grund, ligesom Adgangen til at opnaa denne skal gøres let for ham.
En Præst maa kun afskediges i Elenhold til tilsvarende Anvendelse af Disciplinærretten for danske Præster.
6 -—- Konfirmationsundervisningen.
Børn, der besøger tyske Skoler, faar ogsaa tysk Konfirmationsundervisning.
Børn, der paa Landet kun kunde besøge danske Skoler (jfr. III, 7, c), kan ligeledes stille Krav om at deltage i den tyske Konfirmandundervisning, henholdsvis konfirmeres paa tysk. Den tyske Kirke vil herom træffe nærmere Bestemmelser.
For saa vidt det er paakrævet, at der gives Dispensation fra Skoleundervisningen, skal denne gives.
7 — Slutningsbestemmelser.
Disse Grundsætninger for den folkelige Selvbestemmelsesret paa det kirkelige Omraade skal ogsaa bevares ved en eventuel Adskillelse af Kirke og Stat i Danmark, saaledes at
a) den tyske Kirke ikke maa staa daarligere end den danske
b) en folkelig Sammenslutning til en fri tysk Kirke paa ingen Maade maa forhindres.

III. Skole
1 — Ethvert Barn indenfor det tysk-folkelige Samfund har Krav paa tysk Opdragelse.
2 — Den tyske Opdragelse sikres ved et veludviklet Skolevæsen. Samfundets Skoler har samme Egenskab som offentlige Skoler og de Rettigheder, saadanne Skoler har.
3 — Skoleforholdenes Organisation paahviler det tysk-folkelige Samfund, der i egne Skoleanliggender repræsenteres ved et Skoleraad (»Schulrat«),
4 — Skoleraadet bestaar for 1/3 af Lærere, der vælges af Lærerne, for 2/3 af Repræsentanter for Skoleforstanderskaberne, som vælges af de enkelte Skoledistrikter, der bliver dannet. Som Formand i Skoleraadet fungerer en Lærer, der vælges af Skoleraadet. Valget stadfæstes af Ministeren.
Denne Myndighed skal indordnes i den danske Administration, saaledes at den danske Stats Tilsynsret bevares, og at en stadig Forbindelse mellem Skoleraad og Ministerium sikres.
5 — Skoleraadet administrerer alle Skolevæsenets Midler, sørger for Tilvejebringelse af »frie Kulturmidler«, Oprettelse af Skoler samt Affattelse af Undervisningsplaner og bestrider kort sagt alle Opgaver, der ligger indenfor Skolevæsenet.
Til Leder af Skolevæsenet vælger Skoleraadet — med Tilslutning af Ministeren — en Person, til hvilken samtidig Forretningsførelsen for Skoleraadet overdrages.
6 — Det tyske Skolevæsen organiseres i Overensstemmelse med »Enhedsskole«-Tanken (»Einheitsschule«).
7 — Den danske Regering skal i dette Øjemed yde følgende:
a — til det tysk-folkelige Samfund bør der straks ved dets Organisation anvises Skoler. Naar nye Skoler oprettes, skal der ydes dem Tilskud, saaledes som der under lige Forhold ydes danske Skoler.
b — Hvor mindst 36 Børn, ogsaa fra forskellige Kommuner, samler sig om en rent tysk Enkeltklasse-Skole, skal det erkendes, at denne er tiltrængt, og det saa længe, indtil Tallet i 3 paa hinanden følgende Aar synker under 20.
c — Børn af det tysk-folkelige Samfund, som paa Grund af deres Boligs isolerede Beliggenhed ikke kan besøge egne Skoler, indtræder i de stedlige danske Skoler, men fritages for Religionsundervisningen og faar een Dag ugentlig fri for at deltage i den tyske Særundervisning. Denne Undervisning meddeles af Vandrelærere eller andre dertil egnede Kræfter.
d — Skoleraadet bestemmer, hvilke og hvor mange højere Skoler der udkræves.
e — Til Tilvejebringelse af Midler til det tyske Skolevæsen erholder Skoleraadet Andel i den danske Stats Tilskud til Skolevæsenet i Forhold til det tysk-folkelige Samfunds Talrighed og Skatteevne.
f — Skoleraadet skal i Overensstemmelse med Undervisningsministeren fastsætte Reglerne for Lærerkræfternes faglige Uddannelse. Denne skal foregaa paa tyske Læreanstalter, og disse Anstalter maa tilhøre enten det tyske Rige eller det tysk-folkelige Samfund. Lærerne maa høre til det tysk-folkelige Samfund. Ogsaa Rigstyske kan kaldes til Lærere ved Læreanstalterne paa de under B, II, 5, 4. Stykke, fastsatte Betingelser.
g — Det tysk-folkelige Samfund har Ret til at vælge og ansætte sine Lærerkræfter efter Principer, som det selv danner.
h —- Indretning af enhver Art Privatskole for den endnu ikke skolepligtige, den skolepligtige Alder og derudover med Henblik paa baade faglig og Almendannelse er principielt tilladt. Privatskolerne nyder alle Begunstigelser, der tilkommer saadanne Skoler efter dansk Ret.
i — Tilskud til det tyske Skolevæsen fra privat Side eller ved Rigsforanstaltning kan ikke afvises.

IV. Slutningskrav
1 — Der skal ydes den danske Minoritet, som forbliver paa det tyske Højhedsomraade, de samme Rettigheder, som i ovenstaaende Grundsætninger bringes i Forslag for det tysk-folkelige Samfund.
2 — Til at træffe Afgørelse i Anledning af Besværinger fra nationale Minoriteter paa begge Sider af Grænsen med Hensyn til Anvendelsen af ovenstaaende Grundsætninger skal dannes en Voldgiftskommission. Den bestaar af 7 Medlemmer, nemlig 2 Repræsentanter fra hvert af de nationale Mindretal, 1 Repræsentant fra hver af de paagældende Regeringer og en Opmand fra en skandinavisk Stat.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Bogpræsentation og foredrag 1. oktober kl. 15:00 i Aabenraa

Præsentation af ny bog – Kampen om de faldnes minde

Tid: 01-10-2019 kl. 15:00 – 16:00

Sted: Rigsarkivet, Aabenraa, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa

Historiker, dr. phil. Lars N. Henningsen vil præsentere sin nye bog Kampen om de faldnes minde, der udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Ved alle sognekirker i Sønderjylland findes en mindesten eller en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig. De fortæller om 6.000 sønderjyder, som faldt i Den store Krig.

Men der findes en hidtil ret ukendt historie om disse mindesmærker, og den er temaet i den nye bog Kampen om de faldnes minde. I bogen fortælles med mange illustrationer om mindesmærkernes tilblivelse og udformning samt om, hvordan de gennem 100 år har afspejlet det dansk-tyske liv i Sønderjylland.

Læs mere om bogen her

Bogen er på 143 sider og indbundet.

Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe bogen for 128 kr. For ikke-medlemmer og i boghandlen er prisen 188 kr. Bogen kan købes i hjemmesidens butik fra den 23. september 2019 og ved præsentationen af bogen.

Lars N. Henningsen vil også holde foredrag om bogen i løbet af oktober og november andre steder i Sønderjylland. Dato og sted for disse foredrag oplyses senere på hjemmesiden. Ved alle foredrag kan den nye bog købes.

24. september 1919. Dansk besættelse af 1. zone straks efter afstemningen?

På Mødet 24. Sept. 1919 refererede Minister H. P. Hanssen Fredstraktatens Bestemmelser om Kundgørelse af Afstemningsresultatet for 1. Zone og om Danmarks Ret til straks derefter at besætte Omraadet med sine militære og administrative Myndigheder; han meddelte dernæst, at C. I. S. havde opfordret Regeringen til at fremkomme med en Udtalelse om, hvorvidt den vilde foretage en Besættelse straks efter, at Afstemningens Resultat var blevet offentliggjort? Ministeren fortsatte:

Kommissionen har i Gaar mindet om, at den ønskede Svar, og jeg har stillet i Udsigt, at det skulde blive afgivet i Morgen, naar denne Forhandling har fundet Sted.

Det er selvfølgelig af den største Betydning her, hvordan man bedømmer Situationen nede i Sønderjylland, og jeg har da forelagt dette Spørgsmaal for de 3 forskellige Grupper, der nu er dannede dernede.

Som Svar fra Vælgerforeningen oplæste H. P. Hanssen derpaa den 15. september 1919 gengivne Resolution. Fra henholdsvis ”de 23” og Mellemslesvigsk Udvalg var indkommet følgende Udtalelser:

Mindretalsgruppen i Vælgerforeningens Tilsynsraad deler Forventningen om, at den internationale Kommission og den danske Regering gør Brug af den Hjemmel, der i Art. 109 af Fredstraktaten forefindes for, at den danske Regering, saa snart Afstemningen i 1. Zone har fundet Sted, efter Aftale med Kommissionen kan besætte 1. Zone med sine Militær- og Forvaltningsmyndigheder.

Vi beder imidlertid med Hensyn til Toldgrænsens Flytning den internationale Kommission og den danske Regering om ved saa virksomme Foranstaltninger som muligt at søge at mildne de Ulemper for Erhvervslivet i 2. Zone, som en Toldgrænse mellem 1. og 2. Zone vilde medføre.

Mellemslesvigsk Udvalg kan ikke fortænke den nordslesvigske Befolkning i, at den ønsker Fredstraktatens Bestemmelser ført ud i Livet, hvorefter den danske Regering efter Afstemningen i 1. Zone kan lade sine Militær- og Forvaltningsmyndigheder besætte dette Omraade.

Vi undlader ikke at gøre opmærksom paa, at der ved en Flytning af Toldgrænsen, som skiller 2. Zone fra 1., vil opstaa alvorlige Ulemper for Befolkningen i 2. Zone, og vi henstiller indtrængende, at disse

Ulemper søges forebyggede ved virksomme Forholdsregler:

H.P. Hanssen: Jeg staar derfor paa det Standpunkt, at jeg slutter mig fuldstændig til de Resolutioner, der er fremkommet fra forskellige Sider dernede, og mener, at det, hvilke Betænkeligheder vi end kan have, dog vil være det rigtigste at foretage Besættelsen straks. Og denne Besættelse maa ført om dette Spørgsmaal, ogsaa omfatte Toldgrænsens Flytning imod Syd. Vi kan ikke have en Toldgrænse liggende ved Kongeaaen midt i et Omraade, der administreres af danske Myndigheder. Jeg kan altsaa kun anbefale, at man giver sin Tilslutning til, at der finder en Besættelse af 1. Zone Sted, saasnart Afstemningsresultatet er blevet publiceret.

Efter nogen Forhandling gav Udvalget sin Tilslutning til Forslaget om Besættelse.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

23. september 1919. Stort valgmøde i Gråsten

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. September: Under Skybrud i Avtomobil til Graasten, et Led i en Række Møder til Støtte for Valgkravet. Kloppenborg, P. Grau og jeg taler. Stort Møde, stærk Tilslutning. Forkorter Hjemturen med Sang.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Slægtsforskertræf med bl.a. 2 foredrag

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland arrangerer lørdag den 28. september 2019 et “Slægtsforskertræf” i Sønderborg.

Slægtsforskertræffet giver deltagerne mulighed for at høre 2 spændende foredrag, samt tilbringe nogle hyggelige timer i selskab med andre historisk interesserede og/eller slægtsforskere og måske få inspiration til egen slægtsforskning.

Kontakt gerne foreningens sekretær, hvis du vil vise noget af din slægtsforskning. Se mere på foreningens website: www.shfs.dk.

Der er gratis entré til Slægtsforskertræffet.

Dagens program:
Kl. 10.00       Foredrag “Med hertugerne i krig” – Forfædre på digitale kartotekskort” ved cand.mag. i Historie Rasmus Wichmann.

Foredraget tager udgangspunkt i de dansk-tyske hertughuse i deres storhedstid som officersdynastier, og om dansk deltagelse i næsten ukendte slag og krige.

Dernæst følger en grundig indføring i hvordan man selv finder lokale personligheder, eller forfædre, ved hjælp af forsvarets digitale kartotekskort. De kan indeholde både lange beskrivelser og afskrifter af tabte arkivalier. For den tålmodige er der mange skatte at hente, men man skal vænne sig til fortidens navneskik. Således er medlemmer af vores nuværende kongehus opført under ”H” for ”Holsten”!

Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitet.

Pause:           I pauserne vil det være muligt at benytte Multikulturhusets Café, snakke med andre  slægtsforskere samt benytte sig af ”Spørgehjørnet”, hvor medlemmer af foreningen vil prøve at besvare spørgsmål i forbindelse med slægtsforskning.

Kl. 13.30       Foredrag om ”… et meget ilde berygtet Fruentimmer” ved historiker, ph.d.  Agnete Birger Madsen.

Foredraget handler om foredragsholderens tiptiptipoldemor Kirsten Andersdatter Kudsk og hendes livslange forhold til tøndetærsker og daglejer Thomas Madsen. Det var et ulovligt forhold, da ingen af dem var blevet lovformeligt skilt fra deres tidligere ægtefæller. Præsten anmelder dem derfor flere gange for hor og de bliver afhørt af herredsfogeden og idømt fængselsstraf.
Kirsten befandt sig på bunden af samfundspyramiden, men hun var ikke alene. I foredraget fortælles om hendes liv sammen med løsgængere, tyveknægte, rakkere, drukkenbolte, prostituerede og andet godtfolk på landet i første halvdel af 1800-tallet. Foredraget bygger på nye kildefund og kan ses som en opfølgning af foredrags-holderens tidligere foredrag om kvindfolk og fattigfolk på landet.

Foredraget afholdes i samarbejde med FolkeUniversitet.

Sted: Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg. Start kl. 10.00 – forventet afslutning kl. 15.30.

Parkering henvises til det gratis P-Huset på Nørre Havnegade (indkørsel overfor Hotel Alsik).

Se evt. denne plakat: Slægtsforskertræf 2019 (linket åbner en pdf-fil).

22. september 1919: Tysk avis: “Danske agenter taler over alt for Danmark.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

22. September: »Flensburger Nachrichten« skriver naivt om, at »ikke alene i Butikker, men alle Vegne, hvor der samler sig Folk«, indfinder der sig Agenter for at tale for Danmark, »saaledes paa Raadhuset,
paa Posten, ja endog paa Gaden«. — Aften Tillidsmandsmøde; alle Tillidsmænd er nu forsynede med Legitimationskort. Indleder med
Klasseinddelingen af de stemmeberettigede.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

21. september 1919 – Tysk smædedigt: Kong Krisjans hvide hest

Den tyske satireblad Kladderadatsch havde følgende lille sang til nedenstående meddelelse i Politiken om kongelige forhandlinger om køb af en hvid hest.

Nordischer Sang
Die Zeitung Politiken meldet aus Kopenhagen, das der dänische König wegen Ankaufs eines prachtvollen weissen Pferdes unterhandelt, auf dem er nach Besitznahme des Grenzlandes über die Grenze reiten will.

Heil sei dem Tag, allwo aus stolzem Schimmel
Der Dänenkönig triumphiert,
Und gnädig möge sein der Himmel,
Daß ihm beim Einzug nichts passiert!

Die sanfte Gangart bringt des Stalles Meister
Dem Ross schon bei mit sichrer Hand,
Denn peinlich wär’ s, fiel’ koppheister
Herr Krischan ins „erkämpfte” Land.

Kein Zweifel darf den Sinn uns trüben,
Dass der Triumph dem Herrscher glück,
Den Grenzstein selbst einst zu verschieben.
(Im Geist ist er ja schon verrückt

A. D.

(Kladderadatsch, hæfte 38, 21. september 1919)

Nordisk sang

Avisen Politiken meddeler fra København, at den danske konge forhandler om køb af en pragtfuld hvid hest, som han efter overtagelsen af grænselandet vil ride over grænsen på.

Hil den dag, hvor på stolten skimmel
Danskerkongen triumferer,
Og må himmelen være nådig,
At intet sker ved indtoget.

I let gang fører staldens herre
gangeren med sikker hånd,
for pinligt ville det være, faldt
Hr Krisjan på hovedet i det “tilkæmpede” land.

Der må ikke være nogen tvivl om,
at herskerens triumf lykkes,
selv en gang at skubbe grænsestenen.
(I ånden er den jo allerede flyttet)

 

 

 

 

 

 

21. september 1919. Til 80-års fødselsdag i Strukstrup

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

21. September: I Avtomobil med Ferdinands forbi Obdrup — Besøg hos Wall — til Strukstrup for at lykønske gamle Henrik Lassen til
hans 80-Aarsdag. En prægtig Skikkelse, men fyldt af Bitterhed.

Note: Henrik Lassen var far til Peter Lassen, der var stærkt engageret i arbejdet for en grænse ved Danevirke. Henrik Lassens erindring rakte tilbage til den tid, da gamle mennesker i det sydlige Angel stadig talte dansk.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Kilder til krigsdeltagere – opdateret liste

Listen med links til digitaliserede kilder med oplysninger om krigsdeltagerne 1914-1918 er blevet opdateret.

Listen er desuden blevet tilrettet, så der er tilføjet flere kilder til de overlevende krigsdeltagere.

Listen findes på siden “Leksikon” under bogstavet “D” for pdf-filen “Digitale kilder til soldater i 1. verdenskrig“.

Kender du et link, der mangler på listen?

Så send det gerne til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail.

19. september 1919. Den tyske agitation i 1. zone bliver mere pågående

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

19. September: Berlingske omtaler, hvor paagaaende den tyske Agitation nu er bleven i 1. Zone, men mener, at Striden i Vælgerforeningen er Skyld. Selvfølgelig er det Slettelsen af 3. Zone, der helt har forandret Stillingen og givet Tyskerne Mod.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

17. september 1919. Mellemslesvigsk Udvalg tilslutter sig toldgrænsekravet, men vil have kompensationer

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. September: Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse Sammen
med P. Grau udarbejder Resolutioner, som slutter sig til Toldgrænse-Kravet, men ønsker Ulemperne for 2. Zone mindskede ved virksomme Foranstaltninger.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

16. september 1919. “De 23” (oppositionen til H.P. Hanssen) mødes i Tinglev

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

16. September: De 23 samles i Tinglev. Enige om at kræve Valg og ikke forinden svække vor Stilling ved Samarbejde. En Deputation
fra Vesteregnen anbefaler sin Tanke om en Folkeafstemning, som
vi vedtager at støtte, saafremt der ikke bliver Valg. Sønderjysk Arbejderforenings Formand og Næstformand er med. Forslaget om Nordslesvigere til 2. Zone godkendes ogsaa her, og  rbejderforening-en lover at være med.

— Aften med P. Grau hos Advokat Ravn, der har telegraferet til Tinglev. Han har haft Besøg af H.P. Hanssen, der imidlertid kun har medbragt et Opraab og Vælgerforeningsflertallets Resolution om straks efter Afstemningen i 1. Zone at faa Toldgrænsen flyttet. Er enige om, at, det er et taktisk Skaktræk for at tage Valggrundlaget bort fra os.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

15. september 1919: “Sønderjyder! Nu er Dagen der, vi vil hjem!” Opråb vedtaget!

Paa Vælgerforeningens flertalsfraktions Møde 15. Sept. 1919 forelagdes et af Lensgreve O. D. Schack forfattet Udkast til Vælgerforeningens Opraab til Sønderjyderne i Anledning af Afstemningen. Flertalsgruppen vedtog enstemmigt Udkastet, der havde følgende Ordlyd:

Sønderjyder! Nu er Dagen der, vi vil hjem!

Hvad Slægtled har troet paa, Fædrene kæmpet og Mødrene grædt for, Haabet, der har baaret vore Sønner over Krig og Død, skal nu gaa i Opfyldelse.

Man har givet os Nøglen i Hænde til den laasede Dør, mod hvilken vi har hamret i et halvt Aarhundrede. — Men vi maa selv lukke op.

Ryk Grænsepælene op og flyt dem langt mod Syd!

Vi er Danske og vi vil vedblive at være Danske, (og vi vil paa Afstemningsdagen stemme os hjem til Danmark). Derom skal Afstemningsdagen vidne for kommende Slægter

I Syd og Nord, Øst og Vest i vor Landsdel vil vi samles om det fælles Maal, skal det lyde enigt som fra Broder og Søster: Vi vil hjem, hjem til Danmark!

Mindretalsgruppen samt Sønderjydsk Arbejderforening sluttede sig til dette Opraab paa Fællesmødet i Tinglev 18. Okt. 1919, og med mindre Ændringer offentliggjordes det 11. Jan. 1920.

Foruden ovenst. Udkast foreligger yderligere tre Forslag, forfattede af fhv. Lektor i Haderslev, H. Reincke, Komtesse Ellen Schack og Red. Anders Lebeck (Nic. Svendsen og Sv. Thorsen: Paa Vej til Danmark. 1935, S. 185 ff.).

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

15. september 1919. Stort tillidsmandsmøde i Borgerforeningen

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

15. September: Formiddag-Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs Landorganisationer. Mit Forslag godkendes om at se at faa Landboere og- Arbejdere fra Nordslesvig til før Afstemningen at tage ned i vore Landdistrikter.

Aften Tillidsmandsmøde i Borgerforeningen. Den store Sal er fyldt af Tillidsmænd, deriblandt Sporvejsfunktionærer, en Politibetjent, Jernbanemænd. Vald. Sørensen taler, senere P. Grau.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

15. september 1919. Vælgerforeningen: 1. zone bør straks efter afstemningen besættes af dansk militær og administration

Vælgerforeningen var blevet sprængt på spørgsmålet om 2. og 3. zone. Paa Flertalsgruppens Møde i Aabenraa 15. September 1919 vedtoges enstemmigt følgende Resolution.

Vælgerforeningen beder hermed den internationale Kommission og den danske Regering om, straks efter at Afstemningsresultatet i 1. Zone er bekendtgjort, at lade dette Omraade besætte med de danske militære og administrative Myndigheder, og samtidig flytte Toldgrænsen mod Syd. Der vil for Befolkningen vindes store Værdier ved, at Overgangstiden paa den Maade afkortes, maaske flere Maaneder.

Vi anser det for en Selvfølge, at Personsamkvemmet mellem 1. og 2. Zone opretholdes i fuldt Omfang i Afstemningstiden.

Paa Flertalsgruppens Møde i Aabenraa 29. s. M.  udtalte H. P. Hanssen, at Resolutionen ogsaa blev vedtaget af Mindretalsgruppen og Mellemslesvigsk Udvalg.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Historiske tidsskrifter og årbøger på nettet.

En del historiske tidsskrifter og årbøger er blevet lagt på nettet som digitaliserede udgaver i den seneste tid.

Sønderjyske Årbøger er udgivet siden 1889, fra 1923 med Historisk Samfund for Sønderjylland som udgiver. Årgangene 1896, 1898, 1911 og 1915-22 udkom ikke. Årgang 1932 udgøres af Festskrift til H.P. Hanssen.
Historisk Samfund for Sønderjylland er også udgiver af den digitaliserede udgave af Sønderjyske Årbøger. Se følgende link.

Personalhistorisk Tidsskrift udgives af Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie. Det er et af Danmarks ældste, endnu udkommende fagtidsskrifter. Tidsskriftet indeholder artikler med hovedvægten lagt på emner om personalhistorie og slægtshistorie. En sektion af tidsskriftet er allokeret til anmeldelser af bøger og værker inden for emnerne personalhistorie, biografi og genealogi.
En række årgange fra starten i 1880 og frem til 1964 er digitaliseret af Det Kgl. Bibliotek. Se følgende link.

Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets historie – i daglig tale “Danske Selskab” har i 250 år udgivet “Danske Magazin”. Takket være Carlsbergfondet er “Danske Magazin” nu offentliggjort som gratis e-bøger.  Se følgende link. Sitet er stadig under udvikling.

Bomærke for Danske Magazin.

I Danske Magazin 2019 (nr. 53), der først bliver lagt på nettet som gratis e-bog i 2021, har filologen Bernadette Preben-Hansen skrevet en artikel:
“Den danske gesandt i Petrograd (St. Petersborg), Harald Scavenius’ syn på udviklingen i Rusland under verdenskrigen. Udvalgte depecher 1914-1917.”
Kan købes her.

Harald Scavenius var en ældre fætter til Erik Scavenius, Danmarks udenrigsminister under og efter verdenskrigen. Harald Scavenius kendte Rusland efter 1904 og var interesseret i sociale forhold. Gesandtens politiske indberetninger til udenrigsministeren giver et indblik i forholdene i det førrevolutionære Rusland, samt i forholdet mellem Danmark og Rusland. Også problemerne med at varetage Danmarks forpligtelser som beskyttelsesmagt for de østrig-ungarske Krigsfanger i Rusland bliver beskrevet. Han beskriver levende den politiske ustabilitet, der lå til grund for såvel februarrevolutionen som bolsjevikkernes magtovertagelse i 1917.

Yderligere oplysninger om Harald Scavenius PDF.

Debataften: 100-året for Genforeningen: Paneldebat den 24. oktober om grænsestriden

Tid: 24-10-2019 kl. 19:00 – 21:30

Sted: Månen, Kulturhuset Bispen, Bispebroen 3 i Haderslev

I anledning af 100-året for Genforeningen:

Foredrags- og debatarrangement om grænsestriden mellem Aabenraa-, Flensborg- og Dannevirkefolk 1918-20

Medvirkende er sikkerhedspolitisk korrespondent ved Morgenavisen Jyllands-Posten Jørn Mikkelsen, afdelingschef Axel Johnsen, Museum Sønderjylland, og forskningsleder Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet i Aabenraa.

Se mere på Historisk Samfund for Sønderjyllands hjemmeside

13. september 1919. Folkeafstemning om rømningskravet?

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. September; Nybøl, Sottrup og Ullerup Sogne har, da
Tilsynsraadsmedlemmerne har nægtet at nedlægge deres Mandater, selv valgt et Par Repræsentanter til De 23’s Møder. — Der samles nu Underskrifter paa Tillidserklæring’er af Modparten. —

Fremtrædende Mænd og Kvinder paa Vesteregnen kræver en Folkeafstemning- om Rømnmgskravet.

12. og 13. September i København. Samtaler med flere Rigsdagsmænd, konservative og Venstre, om Valutaspørgsmaalet. Hævdet over for dem Nødvendigheden af en snarlig og klar offentlig Udtalelse, hvori faste Regler gives, da Sagen udnyttes stærkt fra tysk Side til at skræmme Folk.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Foredrag i Skodborg: “Andere Methoden”. Afstemning, fest og minder.

Tid: 28-09-2019 kl. 14:00 – 16:00

Sted: Konfirmandhuset ved Brudepladsen (ved Skodborg Kirke)

Foredrag: Andere Methoden, afstemning, fest og minder
ved Jørgen Larsen, cand.mag., fhv. mus. insp.

I 1897 ankom den tidligere preussiske indenrigsminister E.M. von Köller til Slesvig, regeringsbyen i provinsen Schleswig-Holstein. Hans titel var nu overpræsident – d.v.s. den preussiske stats øverste repræsentant i provinsen – og hans opgave var at få styr på det danske parallelsamfund her i ”Nordmarken”.

Hvordan det kom til at fungere oppe i Amtsbezirk Schottburg, lige ved landegrænsen, er emnet i første del af foredraget. Hovedkilderne findes i amtsforstanderens eget arkiv; Jørgen Larsens vej frem til arkivet har sin helt egen historie…

Afstemningen i Skodborg den 10. februar 1920 er næste punkt– baggrund, regler, stressede forberedelser, selve afstemningen, hvortil op i mod 40 % kom udefra for at stemme, og den stærkt følelsesladede aftenfest.

Grunden til, at det ikke blev Genforeningen, men afstemningen man siden især kom til at fejre.

Til slut lidt om andre fejringer af Genforeningen og om forskellige minder – også mindestenene for de faldne i Den Store Krig.

Fortællingen knytter sig tre små bøger, som Jørgen Larsen har skrevet, og som er udgivet af Skodborg Hjemstavnsarkiv den 10. februar 2019:

* Andere Methoden om preussisk forfølgelse i ”Amtsbezirk Schottburg” omkring 1900

* Kom hjem og stem, Afstemning i Skodborg den 10. februar 1920 og Margrethe Bull og andres rejse hertil

* Genforeningen fejres i Skodborg

Se mere på Skodborg Hjemstavnsforenings hjemmeside

 

Tilbud til skoler og gymnasier: Få besøg af Genforeningsbussen!

Et roadshow om demokrati, identitet, sprog og historie!

Hvad er Genforeningen? Hvad skete der i 1920? Hvad betød det, at vi fik en demokratisk grænse mellem Danmark og Tyskland? Hvad sker der, når man flytter en grænse? Hvad er det, der afgør, om man føler sig som dansker, tysker, bosnier eller en kombination?

Det er nogle af de spørgsmål, som Genforeningsbussen 2020 stiller til danske skole- og gymnasieelever i jubilæumsåret 2020.

Genforeningsbussen 2020 bliver en festlig, tværfaglig og tankevækkende markering af den mest vidtrækkende enkeltbegivenhed i Danmark i det 20. århundrede – og et afsæt til at reflektere over Europas nuværende udfordringer, konflikter og muligheder for fredelig sameksistens og demokrati.

Genforeningsbussen 2020 er bemandet af museets formidlingspersonale og fagfolk. Tilbuddet er målrettet udskolingen og gymnasiale uddannelser.

Se mere på Museum Sønderjyllands hjemmeside

På vej mod Genforeningen – Tre foredrag i Sønderborg

På vej mod Genforeningen – forberedelser, fredsslutning og dagligdag 1918/19.

3 onsdage: 25.09.; 02.10; 09.10. kl. 16:00-17:45 på Alsion i “Den Røde Boks.”

Onsdag den 25.9. Hans Schultz Hansen: H.P. Hanssen og genrejsningen af det slesvigske grænsespørgsmål oktober-november 1918.

Så snart de danske sønderjyders rigsdagsmand i Berlin, H.P. Hanssen, fik underretning om det forestående tyske nederlag, gik han i aktion for at få det slesvigske grænsespørgsmål sat på den internationale dagsorden. Det lykkedes ham at forene de danske sønderjyders politiske repræsentanter bag Aabenraa-resolutionen af 17. november 1918, der krævede en grænse draget i henhold til folkenes selvbestemmelsesret. Samme dag fortalte han på Folkehjem, at vejen for en genforening med Danmark lå åben.

Onsdag den 2.10. Henrik Becker-Christensen: Det slesvigske spørgsmål på Fredskonferencen og i Versaillesfreden januar-juni 1919
Det slesvigske grænsespørgsmål blev en del af fredsslutningen mellem de allierede og Tyskland. Fredskonferencen mødtes i Paris i januar 1919. Foredraget vil handle om Fredskonferencens håndtering af det slesvigske spørgsmål, herunder den danske regerings henvendelse, den slesvigsk-danske delegation og Dannevirkebevægelsens lobbyarbejde for en sydligere grænse. Foredraget vil også belyse de slesvigske artikler i Versaillesfreden af 28. juni 1919.

Onsdag den 09.10. Lars N. Henningsen: Sønderjylland i 1919 – dagligdag mellem Våbenstilstand og Genforening
Året 1919 er kaldt ”forventningernes og skuffelsernes år”. Ventetiden frem mod Genforeningen blev lang. Det var revolutionstider med økonomisk nød. Varemangel og rationeringer prægede dagligdagen, lån skulle lægges om, og der var frit spil for spekulanter. Folk gik i demonstration. Men samtidig blev Kongeågrænsen åbnet, der kom demokratiske valg, og nordfra strømmede hjælpen til. Denne sønderjyske dagligdag mellem 1918 og 1920 er foredragets emne.

Pris: 270,- kr.

Kontakt og tilmelding på Folkeuniversitetets hjemmeside

Erling Jepsens roman “Erna i krig” filmatiseres

Forfatteren Erling Jepsens roman “Erna i krig” bliver nu filmatiseret. Bogen er en barok fortælling om en kvinde, der klæder sig ud som mand for at kunne følge sin søn med i krigen.

Sønnen er mentalt noget tilbagestående, så moderen vil passe på ham – og har samtidig sin egen plan for at sabotere den tyske krigsførelse.

Det er produktionsselskabet Nimbus Film og instruktør Henrik Ruben Genz, som står for filmatiseringen. Optagelserne er begyndt i denne måned.

Produktionsselskabet skriver:

“ERNA I KRIG tager sin begyndelse i året 1918 og mens solen bager over de jyske kornmarker, så raser den første verdenskrig ude i Europa. I Tyskland indkaldes alle mænd og unge drenge til fronten og heller ikke de dansksindede sønderjyder får lov at gå fri. Bekymringen er derfor stor hjemme hos Erna (Trine Dyrholm), der lever sammen med sin enfoldige søn, Kalle (Sylvester Byder). For selvom Kalle har fået lægens ord for at være for dum til at gå i krig, møder den gode landbetjent Meyer (Ulrich Thomsen) en dag op i det store militære udtræk og meddeler, at Kalle skal til fronten med preusserne.

Erna har dog ikke i sinde at give op, så hun følger med Kalle til Flensborg for at overtale kommandanten til at lade Kalle slippe. Men da det ikke lykkes hende, bytter hun identitet med en deserterende soldat og klipper håret. Og som ’Menig Julius Rasmussen’ lader hun sig indrullere i regiment 86, for hvis den tyske kejser kan bruge Kalle, så kan han også bruge Erna.

Snart befinder Erna sig i en ultramaskulin verden ombord i en troppetransport med kurs mod fronten. Her skal hun ikke bare stå ansigt til ansigt med fjenden, men også med sit livs første stormende, men alt andet end ukomplicerede forelskelse, da hun møder Anton, smeden fra Jels (Anders W. Berthelsen).”

Se mere her http://www.filmfyn.dk/film/produktion-erna-krig/

LASS markerer 40 år med lokalhistorie

Tid: 21. september 2019 kl. 13:00 – 16:00

Sted: Folkehjem, Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa,

40 år med lokalhistorie

Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland – LASS har 40 års jubilæum dette efterår.

LASS har været det væsentligste samlende element indenfor det lokalhistoriske arbejde i Sønderjylland.

Ved oprettelsen blev Institut for Sønderjysk Lokalhistorie – ISL på landsarkivet i Aabenraa hjemstedet for den lokalhistoriske konsulent og sekretariat for LASS. Herfra har der været holdt talrige kurser, seminarer m.m. for de Sønderjyske lokalarkiver, og sammen med konsulentindsatsen har dette været med til at sikre et højt kvalitetsniveau i arkivarbejdet i den yderst historisk bevidste landsdel.

Der er ikke længere er tilknyttet en lokalhistorisk konsulent for området og foreningen fungerer således nu som en sammenslutning af Lokalhistoriske Arkiver i Sønderjylland.

Jubilæet markeres på Folkehjem i Aabenraa lørdag d. 21 september kl 13 – 16.

Blandt talerne vil være: Museumsleder Kim Furdal, Ærø Museum, gennem en lang årrække Lokalhistorisk konsulent. Professor Johs. Nørregaard Frandsen fra Institut for Kulturvidenskaber ved SDU.

Se mere på LASS’ hjemmeside

9. september 1919. Tyske plakater påstår, at Danmark er på ruinens rand

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. September: Tyskerne opslaar anonyme Plakater i Flensborg med løsrevne Udtalelser af kongerigske Blade for at vise, at Daumark
staar paa Randen af Ruin.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

8. september 1919. Ballade i partiet: Forgæves mæglingsforsøg

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922. De danske sønderjyders politiske parti “Den nordslesvigske Vælgerforening” var ved at sprænges mellem de såkaldte Aabenraafolk og Flensborg- og Danevirkefolk.

8. September: I Telefon giver Direktør L. Christensen i Haderslev mig den Meddelelse fra en Ven i København, at jeg paa Forslagslisten er bleven ombyttet med Peter Grau som Raadgiver hos den internationale Kommission.

Grev Schack opsøger mig for at prøve at tilvejebringe Samling, hævder, at vi i hvert Fald maa samles om et Opraab og om Aftaler vedrørende Møder og en Valgkamp. Han henstiller at undersøge, om vi ikke kan lette Flertallet i Vælgerforeningen at samtykke i Valget ved at sige, at vi ikke betragter vor Sejr som ensbetydende med Hanssens Fratræden som Minister.

Talt i Telefon med P. Grau og Kloppenborg; det var Hanssen selv,
ikke os, der havde kædet de to Ting sammen.

I et Bestyrelsesmøde i Mellemslesvigsk Udvalg foreslaar jeg at sammenkalde Landorganisationernes Bestyrelse. —

Aften Tillidsmandsmøde, leder i Cornelius Hansens Sted. Fuldt Hus i den lille Sal; lader de sydlige Sogne konstituere sig i Særmøder, berammer Sognemøder til samme Uge. Sogneformænd
er Murmester M. Jensen (Stedfortræder Cornelius Hansen), Grosserer J. C. M øller (E. Moritzen), J. M. Ferdinand, J. Harck (J. Lieb) og Vilh. Johansen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

8. september 1919. Fredskommissionens svar på de tyske klager over CIS-delegation

Fredskommissionens øverste Raad tilstillede 8. Sept. 1919 den tyske Delegation ved Fredskonf. følgende Svar på den tyske indsigelse mod Afsendelse af en Delegation fra C. I. S. til Flensborg:

Den nævnte Forholdsregel er saa langt fra at staa i Modstrid med Fredstraktaten, at den tværtimod maa siges at være en praktisk Følge af dens Bestemmelser.

Inden for den korte Frist, der er givet den internationale Kommission, kan den ikke røgte sit Hverv paa tilfredsstillende Maade, hvis den ikke i Forvejen har kunnet træffe de uomgængelige nødvendige Forholdsregler.

Det er eksempelvis nødvendigt at skaffe Boliger til Kommissionen og dens Personale og at sørge for Troppernes Anbringelse og Underhold. Der maa tillige anstilles Undersøgelser vedrørende den midlertidige Grænse, som skal tilvejebringes mellem Tyskland og Afstemnings-Omraadet, og angaaende Maaden, hvorpaa denne Grænse skal bevogtes. Saafremt de allierede Troppers Antal ikke er stort nok til, at der kan opstilles en Militærkordon langs denne Grænselinje paa omtrent 100 Kilometer, vil der kunne blive Tale om at danne en Borgergarde. Ogsaa i den Anledning vil der være omfattende Forberedelser at træffe.

Endvidere maa Kommissionen paa Stedet selv undersøge, hvorledes Afstemnings-Omraadernes Forvaltning kan fortsættes under dens Styre uden at volde unødig Forstyrrelse, og hvilke Personer der vil være egnede til at erstatte de Embedsmænd, som skal rømme Omraadet.

Endelig maa Kommissionen træde i Forbindelse med og anstille Undersøgelser vedrørende de tekniske Raadgivere, der i Henhold til Traktatens Art. 109 skal knyttes til den.

Af alle disse Grunde er det vanskeligt at se, hvorledes det skulde være muligt at undgaa at sende en Delegation til Slesvig.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

7. september 1919. “Ægir” sejler igen. Chikane mod advokat Ravn

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. September: »Ægir« sejlede den 5te. Festlig Afsked i Septembersol. Børn vifter med Danebrog. Af en Leder i Dag om »Ægir«: »Sammen med hele det Virke, der er forenet under Sønderjysk Fond, med Tøjindsamling og- Pakkeuddeling og de sønderjyske Fangers
Modtagelse, de syges Anbringelse paa Sanatorier og de skrantendes i Plejehjem, er der her udført et Storværk, som vi og vort Folk kan
være stolte af.« —

Statsminister Zahle svarer under 4de ds. Mellemslesvigsk
Udvalg, at han henholder sig til Forhandlingen i Rigsdagen.

Advokat Ravn er i Skrivelse fra Overlandsretten af 1ste ds. suspenderet som Notar, fordi han har været med paa »La Marseillaise«. —

»Politiken« og »Hejmdal« fremkalder ved en Meddelelse om et
tysk Blad, der bliver dansk, et nyt tysk Felttog mod »Flensburger Norddeutsche Zeitung«.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)