Pernille Schou: Mord i delegationen. København, 2024. Forlaget Grønningen 1. 361 s., 250 kr (vejl.). Kan købes i boghandlen.
Mord i delegationen er en historisk puslespilskrimi i den klassiske Agatha Christie-stil. Den foregår i den danske delegation af sønderjyske og rigsdanske politikere og erhvervsmænd, der i foråret 1919 tog til Versailles for dér på fredskonferencen af fremføre Danmarks og de danske sønderjyders ønsker for den kommende dansk-tyske grænse
. Romanens hovedperson er den tidligere krigssygeplejerske Vera Lund, der er med på rejsen. Men knap er delegationen ankommet, før et mord i deres midte truer deres vigtige mission.
Vera Lund er vendt hjem fra krigen med gode kontakter i den britiske efterretningstjeneste. Hun er en intelligent og ambitiøs kvinde, der er vant til at kunne løse det meste, men da hendes indflydelsesrige arbejdsgiver beder hende blande sig i efterforskningen, kommer hun på dybt vand.
Mord i delegationen er første bind i en trilogi om genforeningen.