Vi bringer i de følgende uger en lille sommerserie med korte artikler af Jørgen Flintholm Hansen om Infanteri-Regiment “von Manstein” Nr. 84 i Første Verdenskrig.

Haderslevs som tysk garnisonsby

Haderslevs rolle som tysk garnisonsby begyndte allerede i 1864, hvor en mindre styrke blev placeret her, formentlig for at understrege det nye tyske regime over Nordslesvig. Enheden forblev i Haderslev til udbruddet af den fransk-tyske krig i sommeren 1870, hvor den blev trukket væk.

Haderslevs dragoner

Først i juli 1871 kom tysk militær tilbage til byen i form af to eskadroner fra Dragoner-Regiment Nr. 13. Regimentet blev oprettet i oktober 1866 i Sachsen, hvorfra den flyttedes til Slesvig-Holsten med garnison i Flensborg og Haderslev. Samtidig med flytningen ændrede regimentet navn til »Schleswig-Holsteinisches Dragoner-Regiment Nr. 13«.

Som kaserne anvendtes en lagerbygning i Slotsgade 12, som Haderslev by i 1871 havde købt for at anvende som skole, men da den var uegnet til dette formål, blev den ombygget som kaserne til 250 mand. Den resterende del af Dragonregimentet lå i borgerkvarter.

Politisk lobbyarbejde

Haderslev tyske bystyre var imidlertid interesseret i at gøre byen til permanent garnisonsby. Dels ville det være et lokomotiv for byens samlede økonomi og udvikling, men ikke mindre væsentligt ville det også være en sikker måde at forstærke det tyske-sindede element i den overvejende dansksindede by.

Som del af staten Preussen, rettede byen derfor i juli 1871 henvendelse til det preussiske krigsministerium med tilbuddet om at gøre Haderslev til permanent garnisonsby, men først i december 1873 kom der svar i form af en skrivelse fra »Armee-Oberkommando 9« i Altona, der var den militære myndighed, der havde ansvar for hele Slesvig-Holsten.

Man var herfra indstillet på at placerer en infanteribataljon i byen – 500-600 mand – under forudsætning af, at der kunne garanteres ordentlige indkvarteringsforhold. Med andre ord ville det blive nødvendigt for byen at bygge en helt ny kaserne.

I april 1874 godkendtes det første budget på 195.000 mark, og et projekt blev udarbejdet af entreprenør Siemonsen i Berlin. Det viste sig imidlertid, at prisen for en ny kaserne ville blive næsten dobbelt så høj, og et forsøg fra byens side på at rejse den nødvendige kapital i form af lån, mislykkedes.

Så tog historien en helt ny drejning. Fra den preussiske regering kom der besked om, at spørgsmålet om garnison eller ej ikke var et preussisk anliggende, men skulle afgøres af den tyske rigsdag i Berlin, og udgiften til en eventuel ny kaserne ville blive dækkes af det rigstyske forsvarsbudget.

Nyheden blev modtaget med glæde i Haderslev. og i maj 1876 meddelte militærregionen i Altona, at man herfra ville stille en bataljon og bygge en ny kaserne til formålet, forudsat, at Haderslev by gratis ville stille en egnet byggegrund til rådighed.

Afgørelsen trak imidlertid ud. Selvom der principielt var givet accept i den tyske rigsdag, skulle kasernen optages på finansloven, og dette skete ikke.

I mellemtiden mistede byen i oktober 1877 sine dragoner, der blev forlagt til St. Avold og Saarburg i det daværende tyske Lorraine.

Den nye kaserne

Først i slutningen af 1879 blev placeringen af den nye kaserne nord for Gammelting godkendt. og i april 1881 blev der skrevet kontrakt med Haderslev by, der afgav et delvist byggemodnet (kloakeret) areal på 4,5 hektar.

Den fortsatte modstand i den tyske rigsdag i Berlin gjorde det nødvendigt at indlede et større lobbyarbejde, og først i januar 1885 opnåede man, at de første bevillinger slap gennem finansloven, og i august 1885 gik entreprenører i gang med jordarbejder.

Det viste sig imidlertid hurtigt, at den planlagte placering ikke kunne gennemføres på grund af en uegnet undergrund, og nødvendiggjorde, at den store kasernebygning måtte flyttes 46 meter mod syd.

De store byggekontrakter gik til firmaer både i Haderslev by, og i hele Slesvig-Holsten. Da murerarbejdet begyndte i sommeren 1887 betød det en mindre invasion af håndværkere.

Kasernes indretning har ikke ændret sig meget på 130 år. Dengang var midterfløjen – delt i to af trappetårnet – indrettet med stuer til menigt personel med en vaskerende i hele bygningens længde. De to sidefløje var mod vest var til officerer og mod syd til øvrige befalingsmænd. Kostforplejningen var – og er – placeret i kælderen.

Kaserne for Infanterie-Regiment Nr. 84’s 2. bataljon

Kasernen stod færdig i august 1888 og allerede den 18. september ankom 520 mand fra 2. Bataljon, Infanterie-Regiment 84 von Manstein fra Åbenrå, hvor kasernen var brændt, og hvor byen ikke ønskede at opfører en ny.

Den tyske garnison i Haderslev fortsatte udbudt til den 19. januar 1919, hvor de sidste 70 tyske soldater forlod byen med tog og det tyske rigsflag blev strøget.

Overgangsfase 1920

Allerede den følgende dag rykkede fransk alpejægere ind for at overvåge den kommende folkeafstemning, og dermed kom den franske Trikolore til at veje over kasernen.

Den franske periode sluttede den 5. maj 1920, hvor de første danske soldater ankom til byen under kommando af kaptajn Laage-Thomsen. Under en højtidelighed blev Trikoloren taget ned og Dannebrog i stedet hejst over Haderslev Kaserne.

Den danske tid

Med undtagelse af besættelsestiden, hvor det tyske flag igen kom til at vaje over den gamle kaserne, har Haderslev været dansk garnison siden genforeningen.

I mange år var den hjemsted for Slesvigske Fodregiment, indtil dette i forbindelse med et forsvarsforlig blev nedlagt den 31. december 2000.

Siden rykkede Telegrafregimentet ind på den gamle kaserne og videreførte de mange traditioner, der altid har været fast del af den danske militære tilstedeværelse i Haderslev by og sogn.

Den 1. januar 2019 rykkede det genoplivede Slesvigske Fodregiment igen ind på Haderslev Kaserne.

Jørgen Flintholm Hansen