“Grænsefolket” – se fragment af den forbudte film om sønderjyder under Første Verdenskrig

Spillefilmen “Grænsefolket” (1925) skildrer begivenheder i Sønderjylland under Første Verdenskrig.  Men inden den fik premiere, blev der nedlagt forbud mod filmen, fordi den angiveligt risikerede at skade Danmarks forhold til Tyskland pga. dens fremstilling af begivenhederne.

Filmen blev klippet om og blev udgivet i en censureret udgave.

På hjemmesiden “Kosmorama” er en interessant artikel om hele sagen, som man kan læse ved at klikke på nedenstående link.

Grænsefolket – Den forbudte film, den store nabo og den udenrigspolitiske filmcensur | Kosmorama

Filmen er ikke bevaret i sin helhed, hverken i den originale eller i sin censurerede udgave.

Men man kan se ca. 8 minutter af filmen her:

Grænsefolket | Stumfilm

Læg i øvrigt mærke til nedenstående foto fra Museum Sønderjyllands samlinger. Det er ofte blevet gengivet i historiske fremstillinger som et autentisk foto af tyske beredne gendarmer, der i begyndelsen af august 1914 i Ketting ankommer for at anholde en dansksindet leder. Men meget tyder på, at det er et stilfoto fra spillefilmen.

Foto fra Museum Sønderjyllands samlinger. Forestiller de i virkeligheden en scene fra “Grænsefolket”?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *