Kategoriarkiv: Hjemmefronten

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

10. juni 1915 – Hejmdal: Sårede og syrlige bonbon

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten

Saarede

Lærer Fritz Habersaat, Søn af Fritz Haversaat i Nygade i Aabenraa, som er med paa den østlige Krigsskueplads, er bleven saaret.
I sidste Tabsliste meddeles, at Vilh. Christiansen, Rørkær (Tønder Kreds) og Edvard Hansen, Sønderende, er blevne let saaret ved Kampene i Maj Maaned. Karl Vader, Københoved, staar opført som haardt saaaret.
Hans Thomsen i Dalsgaard har ifølge “S.Ztg.” modtaget Efterretning om, at hans Søn, Thomas, er bleven haardt saaret ved de sidste Kampe i Vest og befinder sig i et Lasaret i Belgien.

Fra Provinsen.

Soldatergaver. Gennem “Reichsanzeiger” opfordres til at samle og sende Soldatergaver, da de haarde Kampe i den sidste Tid har forøget Trangen til dem. Særlig ønskes:
1) Cigarer, Cigaretter, Tobak, Piber, Cigarspidser, Chokolade, Kakao, Bonbon (syrlige), Konserves, Te, Sukker, Citroner, Frugtsaft, Mineralvand, Øl.
2) Seler, Linned og Parkum til Fodlapper (45X45 Ctm.), Skjorter, Underbenklæder, Strømper, Lommetørklæder og Haandklæder.
3) Lommeknive, Ske, Gaffel og Kniv, postkort, Brevpapir, Blyanter, Tandbørster, elektriske Lommelamper, Tændstikker, Børster og Spillekort.
Gaverne kan sendes til de officielle Modtagelsessteder i hvert Armékorps. En Fortegnelse over disse Modtagelsessteder kan faas til Gennemsyn paa Posthusene.

Faaet Jernkorset. Boghandlermedhjælper Grosse, som før Krigen var sysselsat hos Wohlenberg i Aabenraa, har faaet jernkorset tildelt.

Saaret. Hans Eriksen, Søn af Gaardejer Chr. Eriksen, Broballe Mark, er ifølge Meddelelser paa Pakker, som er bleven returnerede til Slægtninge, bleven saaret under de sidste Kampe i Galicien. Hans Eriksen er Underofficer og har nylig faaet Jernkorset.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

5. Juni 1915 – Hejmdal: Faldne, Saarede og Savnede

Skriv en kommentar

Senest ændret den 8. august 2019 11:41

Nyt fra Hejmdal.

Fra Felten

Faldne.

Yngste Søn af Rentier Philipsen i Aabenraa, Kommis Christian Philipsen, er falden i Maj Maaned under Kampende ved ……. Han blev haardt saaret ved et Skud, som strejfede Hjertet, og kom paa Lasaret, hvor kan døde den følgende Dag. Nu ligger han begravet paa Kirkegaarden i St….

Kaptajn Hugo Pahren fra Aabenraa er død i fransk Fangenskab den 10. April. Han var Søn af Regnskabsraad Pahren i Aabenraa. Før sin Indkaldelse førte han et af Rederier M. Jebsens Skibe paa Kinakysten.

Jørgen Mathias Jakobsen fra Jægerup er falden den 2. Maj, 20 Aar gl. Der er Mindegudstjeneste i Jægerup Kirke Søndag den 13. Juni om Formiddagen.

Fra Møgeltønder skrives til “Vsl.Tid.”: Atter er der kommet et Sorgens Budskab til Møgeltønder, idet den kvikke og haabefulde Hans Christian Poulsen har fundet Døden i kampene ved …. i G. Den Faldne var en opvakt Gut, og enhver, der blot havde set eller talt med ham en eneste Gang, kunde se, at Fremtiden lovede godt for denne unge Mand. Nu er han død i sit tyvende Aar.

Ifølge en indløben Meddelelse er Hans Nielsen, Havervad, falden den 10. Maj, næppe 32 Aar gammel. Der holdes Sørgegudstjeneste for man Onsdag den 9. Juni i Brøns Kirke.
Snedker Jørgen Schmidt og Familie i Rejsby har ifølge “Vsl.Tid.” modtaget det sørgelige Budskab, at Sønnen Peter er falden den 20. Maj. Han blev ramt af en Granat og var død med det samme. En Sørgehøjtidelighed holdes den 10. Juni i Rejsby Kirke.

Saarede.

I sidste Tabsliste meddeles, at Thomas Duus, Aarø, er bleven let saaret i kampene fra 29. April til 19. Maj. I Kampene fra 21. til 28. April og fra 11. til 13. Maj er Frans Hansen, Skodsbøl, bleven let saaret, Niels Møller, Johanneshvile, haardt saaret, Ludvig Jensen, Tønder, let saaret,
Johan Carstens, Løgumkloster; Andreas Feddersen, Brede; Jørgen Christiansen, Løjtkirkeby; Theodor Friedrichs og Friedrich Friedrichs, Haderslev, staar opførte som saarede.
Johan Johansen, Tumbøl; Christian Paulsen, Felsted; Christian Møller, Selskær, og Jens Mikkelsen, Bolderslev staar opførte som let saarede.
Peter Matsen, Felsted, og Hans Schmidt, Øster Lindet Mark, er saaret. Johannes Anton Olsen, Tønder, er haardt saaret. Hans  Andresen, Østerby Mark, er let saaret. H. Panse, Faaretoft, saaret. Jens Sohrt, Kelstrup, let saaret den 12. Maj, Niels Knudsen, Sønderborg, let saaret.

Savnede.

I sidste Tabsliste staar følgende opførte som savnede siden Kampene fra 21. til 28. April og fra 11. til 13. Maj:
Frivillig Vilh. Lorenzen, Aabenraa; Vicefeldwebel Christ. Nielsen Ingermann, Kollund; Frivillig Vilh. Marxen, Skærbæk.

Fra Provinsen.

Hjemmebagning og Bagerbrød. Der skrives til “Dvp.”:
“I Sønderborg Amt, er som bekendt al Hjemmebagning forbudt. En lille Redegørelse vil ses, hvilke Brødskab, der derved voldes særlig Landmændene, der var vante til at bage store Kvantiteter paa en Gang.
– Hjemme bagte vi altid en Skæppe ad Gangen og fik 7 Rugbrød og 2-3 Sigtebrød af en Skæppe Rug. Lad Skæppen ogsaa have vejet 28. Pund. 7 Rugbrød til ca. 5-6 Pund Stykket er, lavt regnet, 35 Pund Brød og dertil 2-3 Sigtebrød á 4 Pund hvert er ligelede ca. 10 Pund, saa regner vi endda slet ikke saa nøje. Hvis Landmanden altsaa havde Lov til at bage selv, vilde han af de 1 3/4 Kilogram Brødkorn, der tilkommer enhver, faa Brød nok; skal kan nu i Stedet for nøjes med 1 3/4 Kilogram Bagerbrød, ja saa bliver det Smalhans for en Arbejdskarl. Men hvor bliver Overskuddet, der vindes ved Bagningen?”

 

Hjemmefronten

5. Juni 1915 – Ellen Jensen: Den nye danske grundlov

Skriv en kommentar

Ellen Jensen kommer i junimåned i sine breve til sin mand ved fronten flere gange ind på den nye danske grundlov og dens betydning for de danske kvinder.

Brev, Flensborg 5. juni 1915
”Min egen Kæreste! I Dag er det Grundlovsdag hjemme, en stor Dag i Aar. Far og Mor er til Fest i Ryslinge i den Anledning.”

Brev, Flensborg 7. juni 1915
“- Sikken en Fest der har været i Danmark med Grundlovsdagen. Jeg vilde give meget til at have været med blandt Kvindetoget. Det er en stor Dag for danske Kvinder. Danmark er nok det Land i Verden, der er højest i Kultur, fordi den trænger igennem i alle Klasser. Det maa have været dejligt at være Konge. Ja, der siges jo ofte, at mens Kongerne raser i Europa, laver Danmark en ny Grundlov. Det siges med Haan. Alligevel synes jeg, at det er urigtigt at tage det paa den Maade. Der skal jo dog laves noget, der er jo ingen Grund til at ligge paa den lade Side, mens der er Krig andre Steder. Det er med det, ligesom med Hjemmene, med alle Virksomheder, der maa jo dog arbejdes. Saa en værdigere Lov, mens det øvrige Europa, kæmper for Friheden, kan Danmark ikke præstere. Jeg synes, at det er smukt. Du skriver i dit Brev i Dag, min søde Ven, at det er kedeligt at vi alligevel ikke fik Bryllup den 5. Juni, Dagen for Kvindens Frigørelse. Ja, saamænd, men Mandfolketyranniet gik jeg dog ind til, saa det var vist ironisk ment, ikke?. […]

Tak for dit 5. Juni Brev. Ja det er jo en stor Dag, men et stort Arbejde vil der følge efter. Der maa atter organiseres, for at kvinderne kan faa Opfattelse af, hvad der egentlig er sket. For den store Flertal er vist nærmest revnende ligeglade. Man kan jo se med Kommunalvalgene. Hvor mange benytter sig af deres Stemmeret. Nej, det er noget der skal oparbejdes.”

Flensborg 10. juni 1915
“Gamle Højberg var frisk og glad, han er en morsom barnlig Sjæl. Men Aristokrat. – Jeg spurgte ham, hvad han mente om de danske Kvinders Valgret. Den var han ikke med paa. Han holdt for meget af Kvinderne til at han holdt af at se dem staa og kævles med Mændene og blive ligesaa tarvelige som disse. Kvindernes Plads er i Hjemmene – som vor Konge sagde. Han sang Kvinden en Lovsang, den gamle Mand, han lider meget under, at hans Kone er død – han har lige som ingen blivende Sted mere.”

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

4. Juni 1915: 800 Mark for Overtrædelse af loven vedrørende Beslaglæggelsen af Kornbeholdningerne

Skriv en kommentar

Senest ændret den 5. juni 2015 10:26

Nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Malermester Vilhelm Krebs fra Maugstrup er ifølge en Meddelelse, som er indløben til hans Familie i Forgaars, falden den 4. maj ved et Stormangreb. Den Faldne blev indkaldt til et Garderegiment ved krigens udbrud. han efterlader ifølge “Dv.” Enke og et lille Barn.
Landsdommer Ernst Siemonsen, Søn af afdøde Professor Siemonsen i Haderslev, er falden under et Stormangreb Pinsedag. Han blev ramt i Benet og i Brystet. Liget blev ifølge “S.G” bjærget bed et senere Stormangreb og jordfæstet paa Stedet. Den faldne var Kompagnifører.
Peter August Tiedemann, Søn af Handelsmand Tiedemann i Nordborg, er ifølge  “S.Ztg.” falden ved et Stormangreb den 19. April. Han var med som Frivillig.
Den 20. Mag er Fr. Breyer fra Sønderborg død paa et Lasaret i Blankenburg i Harzen.
I sidste Tabsliste meddelelse, at Math. Jessen, Pøl, der hidtil har staaet opført som haardt saaret, er død den  19. Maj.

Saarede.

Seminarist Wehlitz, en Søn af Wehlitz i Aabenraa (paa Slottet) er bleven saaret, heldigvis kun let.
I sidste Tabsliste meddeles, at Niels Finnemann, Anslet; Lorens Johansen, Graasten, og Asmus Andresen, Rangstrup, er bleven let saarede i Kampene fra 2. til 14. Maj. Christian Juhl, Brendstrup, staar ligeledes opført som let saaret. Ved Kampene den 18. og 19. Maj er Jens Holdt, Raved, og Peter Siemonsen, Stemmild, blevne let saarede. I Kampene fra 10. til 19. Maj er Jørgen Lorensen, Aunbøl, bleven let saaret, men Christian Hattesen, Abild, er bleven let saaret i Kampene fra 12. til 15. Maj.
Landmand Jørgen Frost fra Gestrup ved Toftlund er bleven let saaret under kampene ved Argonnerskoven.

Hjemme paa Orlov.

Snedkermester Oesten i Aabenraa er kommen hjem paa Orlov.
Postbud Petersen fra Nygade i Aabenraa er ligeledes hjemme paa Orlov.
Tømrer Støcken fra Aabenraa, der har været med siden Krigens Begyndelse, er kommen hjem paa en 14 Dages orlov. Støcken havde været med paa den østlige front, men har siden i december Maaned ligget paa Lasaret af Tyfus.

Fra Provinsen.

De kommunale Forbund og Brødkornet. I en Meddelelse, dateret 24. maj, og udsendt af Handelsministeren og Indenrigsministeren siges der:
Til at Begynde med maatte Hvedemel kun benyttes, naar det var blandet med 30 Vægtdele Rugmel. Siden har Forholdet mellem Rug- og Hvedemelforraadene forskudt sig, saa en øget Anvendelse af Hvedemel under tilsvarende ringere Benyttelse af Rugmel var ønskelig. Følgen er, at ikke alene Regeringsdistrikterne i samme Provins, men ogsaa hyppigt de kommunale Forbund benytter Melblandinger, der afviger fra hverandre. krigskornselskabet ser dog derfor ikke i Stand til at levere Hvedemelet saaledes blandet, som det er blevet foreskrevet for de paagældende kommunale Forbund men maa levere rent Hvedemel og overlade til det kommunale Forbund selv at udføre Arbejdet med Blandingen, saaledes at den bliver rigtig. En saadan Fremgangsmaade, der praktisk er uundgaaelig, er i Modstrid med de paagældende Forskrifters ordlyd, men ikke med meningen.
De paagældende Ministre har derfor givet Tilladelse (som dog atter straks kan ophæves) til, at Møller, som hører ind under Krigskornselskabet, kan udlevere ublandet Mel til et kommunalt Forbund henholdsvis en anden Mølle, saa disse selv kan foretage Blandingen. Forudsætningen for, at dette kan ske, er dog, at Udleveringen  af melet sker efter Ordre fra krigskornselskaber.

Landsrette i Flensborg
Aftægtsmand Jørgen Paulsen i Vester Snogbæks stod anklager for Overtrædelse af loven vedrørende Beslaglæggelsen af Kornbeholdningerne. Den Anklagede bestyrer en Gaard for sin Søn, som er indkaldt. Ved Beslaglæggelsen af Kornbeholdningen, havde Karlen bragt 15 Sække Havre af Vejen op paa Loftet, og dette Kvantum blev saaledes ikke medregnet i beholdningen. Da saa ogsaa Karlen senere blev indkaldt, skiltes han og Husbonden af som Uvenner, og førstenævnte gik hen og meldte Sagen med Havren. Ved Forhandlingen i Gaar paastod den Anklagede, at han ikke havde vidst noget om, at Karlen havde bragt havren bort.
Retten mente dog, at det modsatte maatte være Tilfældet, hvorfor Dommen lød paa 800 Mark i Bøde. Stadsadvokaten havde andraget paa 3 Maaneders Fængsel. I Domsbegrundelsen udtalte retsformanden, at der maatte en følelig Straf til, for at sagen kunde virke som Advaret for Andre.

Større Hvedebrød. I det sidste Nummer af Kredsblandet for Flensborg Landkreds meddeler Landraaden, at Kredsvalget nu har besluttet at tillade følgende Vægt for Hvedebrød: 1 Kilogram samt 100, 50 og 25 Gram.

 

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

3. Juni 1915: Nyt om faldne, saarede og nordslesvigere paa orlov

Skriv en kommentar

Senest ændret den 18. september 2019 11:17

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten

Skyttegraven i Frugthaven “Villa Birkelund”,
i Skyttegraven nordfor D.,
Fredag, den 7. maj 1915

Kære Moder og Søster!
Gik Tiden rask for os, sidste Gang vi var i Skyttegraven, saa gik de 14 Dage, vi var tilbage i ro, ikke mindre rask. De svandt som Dug for Solen, og før man saa sig om, lød Parolen atter: Afsted til Fronten, atter hen bag Skyttegravens Mure.
Den sidste Dag blev der hos Marketenderen gjort Indkøb af Lys, Tændstikker, Brevpapir; alle disse Smaating, som derhjemme kun er Bitting, men som for os, naar vi ligger ude i Skyttegraven, er kærere og dyrebarere end det røde Guld. For har man intet Lys, kam man ikke se i disse underjordiske “villaer”, og har man ingen Tændstikker, kam man ikke faa Piben tændt, og mangler man Brevpapir, kan man ikke skrive hjem, og det kunne have til Følge, at man ingen Post fik igen. Men netop Postuddelingen og “Liebesgaben empfangen” er de to Ting, jeg synes bedst om, af hele Tjenesten.
Med Tornystren godt pakket med mangt og meget, nyttigt og unyttigt, saa den næsten lignede en lille Høstak, drog vi bort fra M. Onsdag Aften Klokken halvti. Vejret var mildt og stille, rigtig lummervarmt. Det varede ikke længe, før Sveden trillede en ned ad kinderne. Af og til hørte man Brummen og Knurren o.s.v. “die verdammte Hitze”, og jeg maa indrømme, at en kold tør Blæst vilde have været bedre til vort Arbejde. Men som Landmand tænkte jeg over, hvor godt og velsignelsesrigt dette frugtbare Vejr maatte være for Kulturplanternes Vækst og Grøde, og idet jeg haabede at Nordslesvig ogsaa maatte blive velsignet med et saadant Vejr, traskede jeg videre. Det gaar kun smaat, naar man baade har Klædeskab og Spisekammer paa Ryggen.
Turen var ikke saa lang denne Gang. Vi naaede Stillingen ved Midnatstid. Kammerat Jørgensen og jeg fandt os straks en god Lejlighed, og vi sov til langt op paa Dagen. Jørgensen maatte saa paa Vagt fra 10 til 12, og jeg løste ham af og stod fra 12 til 2. Men hen paa Eftermiddagen kom der Besked, at vi begge var blevne udnævnte til “Lejlighedsarbejdere”. Det passede os godt, for saa gaar Tiden saa dejligt. Her er ellers ikke saa meget at bestille som oppe ved N., de to Stillinger er saa ulig hinanden som Nat og Dag. For det første ligger vi her langt fra Fjenden. Hist oppe havde vi altid Larm og Spektakel; her er der Ro og Fredelig Stilhed, som kun en enkelt Gang brydes ved Artillerikampe. Ogsaa Omgivelserne er forskellige, oppe ved N. gik Skyttegraven tværs gennem store endeløse Sukkerroe- og Lucernemarker. Her gennemskærer Graven store, kønne Frugthaver samt dejlige grønne unge Birkeskove. Om en Maaneds Tid kan Skytterne paa Skyttegravens Rand gaa og plukke Stikkelsbær, Ribs, Solbær eller Kirsebær, alt efter Behag. Og skulde Krigen vare ved, hvad vi ikke vil haabe, til Efteraaret, saa behøver en kraftig Arm bare at ryste et Træ, og straks vil man have de dejligste Æbler eller Pærer nede i Graven.
Egnen her er sjælden rig paa Naturskønheder, den kan oprindelig talt, med Lethed maale sig med end og de allerkønneste Egne i Nordslesvig. Herligt, dejligt er det her om Morgenen i denne kønne Foraarstid med Skovens mange Sangfugle. Gøgen raaber altid over hos Franskmændene, men Nattergalen slaar sine Triller ovre hos os. Man kan mangen Gang gaa og bilde sig ind, at Freden er undertegnet; men pludselig hører man et Skud fra fjernere liggende Stillinger, og saa ved man da, at det er Løgn og Rygter i Omløb, saa er det Krigsaarene 1914 og 1915.
Rigtig Fred er der heller ikke her, før vi maa ikke lade os se for meget om Dagen. Det er næsten som om vi leger Skjul med Franskmændene. En rigtig omvendt Verden laver vi. Mad faar vi Klokken 12, men det er ved Middagstid, og Fyraften har vi Klokken 7, men det er om Morgenen, naar Tykningen forsvinder og det bliver klar og lyst i Vejret, at vi trækker Følehornene ind, det vil sige, trækker os tilbage i vore “Villaer” for at sove, spise, ryge Tobak og spille Kort. Saasnart det begynder at mørknes om Aftenen, bliver det atter Liv i Graven. Lig Rævunger kommer vi saa frem af Jordens Indre. Vi henter vand ved Kilden. Enhver koger nemlig sin egen Kaffe. Dette er ogsaa en af Mørkets Gerninger; Franskmændene maa ikke se Røgen. Nu smiler jo vist ved Tanken om os, som Kogekunstnere; men vi kan ordenligt lave Mokka. Jørgensen syntes i Aftes, at det lignede Chokolade, saa fed var Drikken. Der var nemlig bleven stegt Flæsk i Gryden i Forvejen. Den smagte godt, og det var jo Hovedsagen.
Nu til Slut de hjertelige Hilsner
Eders
Hans

Falden.

En Søn af Pastor Godt i Graasten er falden den 22 April. ved et Stormangreb. Forældrene modtog for længere Tid siden Meddelelse herom gennem Kammerater af Sønnen. Nu er der indløbet Bekræftelse paa det sørgelige Budskab. Den unge Godt var Underofficer ved en Maskingeværafdeling.
løjtnant i Reserven Rinke, der i flere Aar har været beskæftiget ved Toldkontoret i Haderslev som Toldpraktikant, er ifølge “S.Gr.” falden.

Død paa Lasaret.

En Søn af Kurvemager Hunger, Aabenraa, der var Smed i Naskatten i Nassau, og som laa paa Lasarettet i Mainz som Følge af en Lungebetændelse, er afgaaet ved Døden. Den Afdøde, der havde været med paa Vestfronten, var 37 Aar gammel. Han var Enkemand og efterlader sig 2 Børn paa 6 og 8 Aar.

Saarede.

Landmand Asmus Rahr fra Roager Kirkeby, der siden Krigen Begyndelse har staaet som Reservist ved Infanteriet og været med paa vestfronten og nylig var hjemme paa Orlov, er kort efter sin Tilbagevenden til Fronten blevet haardt saaret af en fransk Haandgranat. Han ligger paa Lasarettet.
I sidste Tabsliste meddeles, at Hans Johansen, Sofiedal /Tønder Kreds), er bleven saaret i Kampene fra 5. til 20, Maj. Niels Berg fra Bæk er bleven let saaret ved et Ulykkestilfælde. Olaf Jørgensen, Hygum, er bleven let saaret ved Kampene fra 13. til 18. Maj. Christen Jørgensen Skodsbøl, er haard saaret. H. Tønder, Halk, er bleven saaret ved Kampene fra 9. til 20. Maj.

En Mindegudstjeneste
afholdtes i Søndags Eftermiddags i Toftlund Kirke for Asmus Bundesen, som faldt i Frankrig den 8. Maj. Missionær Poort talte trøstende Ord til de Paarørende. Den Faldne blev kun 22 Aar gammel og var Søn af Bager Bundesen i Toftlund.

Paa Lasaret i Sønderborg.

Hans Lorenzen fra Nordborg er ifølge “Dbp.” sammen med 3 saarede Kammerater kommen til lasarettet i Sønderborg. Den 24. April blev Lorenzen delvist begravet under den sammenstyrtede Jord i en Skyttegrav, hvor en Granat havde ramt. Han blev saaret i Hovedet og derefter ført til Lasarettet i Gladbach.

Hjemme paa Orlov.

Forpagter Peter Frank i Rosbøl Øster Lindet, der siden Krigen Begyndelse har deltaget i Krigen som Reservist ved Infanteriet paa vestfronten, blev efter de haardnakkede Kampe i Bøgeskovene i Januar Maaned alvorlig syg af Lungebetændelse. Han laa længe paa Lasarettet og er nu i Bedring og udskrevet. Han er i denne Tid hjemme paa en kortere Orlov, før han atter skal melde sig.
Postbud Jensen, Ramsherred i Aabenraa, kom i Forgaard Aftes uventet hjem paa en 14 Dages Orlov. Han har siden krigens Begyndelse været med paa den vestlige Krigsskueplads.
En Søn af Slagter Hansen i Markgade i Aabenraa er hjemme paa Orlov. Han er i disse Dage kommen fra Lasarettet.

Fra Provinsen.

Beslaglæggelse af Bomuldsklude og Rester. Ved Forordning af den stedfortrædende kommanderende General beslaglægges alle Oplag af Bomuldsklude og Rester samt Affald. For visse Slags gælder Beslaglæggelsen for Oplag paa over 500 Klg., for andre Slags for Oplag paa over 1000 Klg. henholdsvis over 2000 Klg. Beslaglæggelse gælder fra 1. Juni Kl. 12 Middag. Oplagene maa anmeldes inden 15. Juni til Krigsministeriets Afdeling for Krigsraastoffer (Sektion W. II.)
Overtrædelse af Bestemmelserne, hvorunder ogsaa hører forsinket eller ufuldstændig Anmeldelse, eller Tilskyndelse til Overtrædelse straffes, saafremt Straffelovene ikke hjemler endnu højere Straf, med indtil et Aars Fængsel.
Oplagene den 1. August maa paany anmeldes inden den 15. August.

Fra Dyrelivet. (Dvp.) Man maa være ude som sig i denne Krigens Tid. Saaledes tænker nok også 3 Smaagrise hos en Gaardejer P. Petersen paa Mels Mark, idet de paa egen Haande har søgt sig et Madsted, hvor de ikke kan beskyldes for at tære paa Menneskeføde. De har nemlig sluttet Venskab med en Hund, der har en lille Hvalp og rigelig Mælk, og nu kan man se Hvalpen og de 3 Smaagrise i Fællesskab die Hunden. Dog synes den ene Gris særlig at være favorit. Den følger Hunden overalt.

Efterlyste. I Sidste Nummer af Regeringens “Amtsblatt” efterlyses følgende for Faneflugt:
Hans Jakob Krog Ravn fra 85. Forstærknings-Landeværns-Infanteri-Regiment, født 1876, sidst bosat i Tagkære. Niels Oksen Lykke fra Forstærknings-Bataillonen ved 31. reserve-Infanteri-Regiment, født i Hygum 1890. Endvidere følgende udtagne Rekrutter eller tjenestepligtige Mænd: Peter Christian Lund, født 1895 i Skodborg. Hans Peter Lund, født 1895 i Langetved.  Niels Jepsen Lund, født 1894 paa Skodbog Mark. Johannes H. Burdorff, født 1894 i Skodborg. Johannes Nikolajsen, født 1893 i Skodborg Skov. Jesper Nikolajsen, født 1893 i Hygum. Christian Hansen, f. 1895 i Øster Løgum. Karl Hansen Krab, født 1895 paa Hygum Mark. Karl Christian Boisen, født 1894 i Brem. Jens Christian Kjær, født 1895 i Københoved. Jens Hørlyck, født 1895 i Nurup. Marius Hyldelund, født 1894 paa Brendstrup Mark. Kasper Juhl Christensen, født 1895 i Djernæs. Søren Knudsen Midtgaard, født 1893 i Fjersted. Hans Lorensen Hoier Schmidt, født 1895 i Fjersted.

Hjemmefronten

1. juni 1915 – “Overtrædelse af Krigslovene”

Skriv en kommentar

Flensborg Avis meddeler den 1. juni om følgende sager, der har været for landsretten i Flensborg:

“Landsretten i Flensborg, med Landsretsdirektor Baur som Formand og Assessor Døbereiner som offentlig Anklager, forhandlede ogsaa i Dag en hel Del Sager for Overtrædelse af Krigslovene (Belejringsloven, Bestemme!serne om Fodring med Brødkorn osv.).

Aftægtsmand Jørg. Paulsen af Vester Snogbæk var anklaget for ved Opgørelsen over den forhaandenværende Kornmængde, i dette Tilfælde Havre, at have opgivet fejlagtige Tal. En tidligere Tjenestekarl hos Paulsen — denne forvalter Gaarden for sin Søn, som for Tiden staar i Felten — havde meldt til Gendarmen, at der var skjult 15 Sække Havre. Den anklagede vilde ikke fragaa dette; men han hævdede, at disse Sække var blevne gemte af Karlen selv. Denne havde ogsaa, dengang han forlod Gaarden for at indtræde i Hæren, ytret, at hvis Paulsen ikke udbetalte ham nogle Penge, som han i Grunden havde Krav paa, vilde han melde ham til Amtsforstanderen. — Statsadvokaten androg paa en Fængselsstraf af 3 Maaneder. Retten antog, at den anklagede alligevel havde vidst Besked med den gamle Havre; men samtidig maatte det antages, at han havde staaet under Karlens Indflydelse, og alene af den Grund havde man se bort fra at idømme ham en Fængselsstraf. Med Henblik paa, at der alligevel maatte dømmes Haardt for saadanne Overtrædelser, ansaa Retten en Pengebøde paa 800 Mark for anbragt.

Landmand Chresten Hansen Petersen af Blans var anklaget for at have fodret med Blandkorn, der bestod af Hvede, Rug, Byg og Havre. Han blev frikendt, fordi denne Blanding, der for Resten ikke var vokset sammen, var bleven malet paa en Tid, da dette var tilladt.

Arbejdsmand Jakob Hansen af Østerby paa Kajnæs sigtedes for som Arbejdsmand paa Møllen at have malet en Kornblanding, hvoraf største Delen var Hvede, skønt dette var forbudt. Hansen hævdede, at han kun paa gentagen Opfordring, og fordi Bestilleren udtrykkelig havde sagt, at det skete paa hans Ansvar, havde foretaget Malingen. Dommen lød paa en Pengebøde paa 30 Mark.

Snedkersvend Th. Chr. Birch, født i Danmark, der havde arbejdet hos en Mester i Haderslev, var anklaget for som Udlænding at have forladt sit Arbejdssted uden skriftlig Tilladelse. Dommen lod paa 1 Dags Fængsel; men det anbefaledes den anklagede at indsende en Ansøgning om Benaadning.”

Hjemmefronten

30. maj 1915 – Truels Bajer: “Gården omringet af militær”

Skriv en kommentar

“Den 30. Maj 1915 opsøgte Amtsforstanderen i Skærbæk, ledsaget af en Kriminalbetjent, Truels Bajer. Han var imidlertid taget til Rejsby for at tilse en anden Landmands Ejendom under dennes Fraværelse ved Fronten. Amtsforstanderen tog derover og arresterede Gårdejer Bajer, som derpå førtes hjem til Vangsbo. Her fandt man Gården omringet af Militær, og der blev foretaget en Husundersøgelse, der havde til Formål at finde Breve, som skulde være kompromitterende for Truels Bajer. Trods al anvendt Flid var det umuligt at finde sådanne; men ikke desmindre førtes Bajer til Skærbæk, hvor han sad arresteret 3—4 Dage, derfra til Toftlund, hvor man holdt ham under Lås og Lukke en lignende Tid, og endelig til Flensborg Landsretsfængsel, hvor Måned efter Måned gik, uden at man tænkte på at løslade ham. Han anede faktisk ikke, hvilken Forbrydelse man sigtede ham for, og hans Familie gjorde forgæves Forsøg på at få ham frigivet mod Kaution.”

(Vilhelm la Cour: Sønderjylland under Verdenskrigen. August 1914-1916, København 1916, s. 135)

Hjemmefronten

29. maj 1915 – Ellen Jensen: “… mange gode Søndagskys”

Skriv en kommentar

Ellen Jensen var gift med journalist J.N. Jensen, der arbejdede for Flensborg Avis. Han var blevet indkaldt til trænet i august 1914, og som så mange ægtepar adskilt af krigen førte de en omfattende brevveksling mellem fronten og hjemmet i Flensborg.

Brev, Flensborg 29. maj 1915

“Min egen Kæreste! – Nu har jeg lige fulgt Md. Jensen til Skibet og lovet hende højtideligt, at jeg og Børnene vilde komme der ud i Løbet af de næsten fjorten Dage […] Hun ønskede mange Gange, at Fætter Niels kunde blive Soldat. Hendes Søn havde været henne at ”brumme” i to Maaneder. Han havde sagt til en Mand i Toget: ”Din tyske Hund, det er kun dine graa Haar der fritager dig fra Klø! – Nu var han Soldat og stod sig fint med sine Befalingsmænd, saa at han mere var Hjemme paa Orlov. […]

Naar, saa du Bader, pas nu for Guds Skyld paa, at det ikke er Mergelgrave eller lignende lumske Vandhuller du bader i, at du ikke gaar hen og drukner. Ja, du har jo nu faaet mit Referat af min Pinse. […]

I Gaar Eftermiddags var jeg med Hr. Simonsen paa Raadhuset – ja, du skal ikke blive ked af det, vi blev ikke gifte – men vi var oppe og faa Skattehistorien ordnet. For Statsskat slipper jeg, men Kommuneskat skal jeg betale og jeg skal betale for sidste Aar, altsaa efter din Løn da, og saa siden fra Aug. efter den Løn jeg da fik. D.v.s. jeg kommer til at betale 21. Mark. Men til næste Aar faar vi en lille Skat at betale, da efter vor Løn – 1200 aarlig. Med samme blev arvehistorien bragt ud af Verden. Den har de bøvlet rundt med, til trods for, at jeg havde sagt dem, at vi intet havde arvet.

– Tyrkerne spekulerer paa en Seperatfred, siges der de skulde være trætte. Italien tager godt fat, gid de nu vilde slaas, saa der kunde blive Ende paa Galskaben. […]

Kunde du smutte hjem i Morgen, det er Søndag, saa vilde du faa mange gode Søndagskys, nu maa du nøjes med dem man gir´ om Lørdagen.

Din lille Pige.”

(Brev i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Om Krigen

28. maj 1915 – Flensborg Avis: “saa vilde Tyskland vel omsider en Gang faa Munden stoppet”

Skriv en kommentar

Meddelelser fra provinsen:

Ethvert Samkvem med Krigsfanger er forbudt
I en Forordning fra den stedfortrædende kommanderende General for 9. Armekorps hedder det: Efter at der forskellige Steder i Korpsdistriktet er blevet anbragt Krigsfanger, forbydes Befolkningen: a) Samtale eller ethvert Samkvem med Krigsfangerne, hvis ikke Fangernes Sysselsættelse kræver det, og det udtrykkeligt er blevet tilladt af det militære Vagtmandskab eller af Arbejdsgiveren, det vil sige i Kommunerne af Kommuneforstanderne; b) at forskaffe Krigsfangerne Nydelsen af alkoholiske Drikkevarer; c) at give Fyrtøj, Knive, skarpt Værktøj eller Vaaben til Krigsfangeme. Hvem der handler i Modstrid med denne Forordning, straffes med Fængsel paa indtil et Aar.

Landsretten i Flensborg
I Barberstuen. Fisker Peter Kragelund af Stubbum sigtedes for en Dag i Februar Maaned, da han opholdt sig i en Barberstue i Kristiansfelt, at have ytret, at nu vilde Amerika jo ogsaa erklære Krig, og saa vilde Tyskland vel omsider en Gang faa Munden stoppet. Han blev derefter anholdt, hvorved man opdagede, at han var uden Pas. Man lod ham dog gaa igen, da Kragelund havde fast Bopæl. Bagefter skal han have fortalt, at man paa Vagtstuen havde stjaalet hans Papirer og Penge. Statsadvokaten androg paa en Fængselsstraf af 4 Maaneder; men Retten ansaa en saadan paa 1 Maaned for tilstrækkelig; det antoges, at efter Omstændighederne kunde den anklagede, der for Resten var beruset den Dag nok have antaget, at hans Papirer var blevne stjaalne.

Hjemmefronten, Om Krigen

26. maj 1915 – Ellen Jensen: “Jo, Verden er raa”

Skriv en kommentar

Ellen Jensen skriver om krigens gang til sin mand, journalist ved Flensborg Avis J.N. Jensen, og de hjemlige reaktioner på Østrig-Ungarns svar på den italienske krigserklæring.

“I Dag flager man, Venedig brænder – siges der. Jeg synes nærmest, at man kunde græde der over, det er meget trist. Den gamle fine By, med de mange Kunstskatte fra gamle Dage, at den skal ødelægges. Jo, Verden er raa. Nu gaar den nok ellers kraftig løs ved Arras. ”Vi” har nok lidt Nederlag der! Maaske er du ved at trække dig længere tilbage ved samme Lejlighed. Jeg har intet Brev haft fra dig siden Pinsedag, det var skreven om Torsdagen, altsaa otte Dage i Morgen. Men som du siger, det er jo rimeligt, hvis der nu bliver Afbrydelser i vor Forbindelse. Det var jo, havde jeg nær sagt, snart at ønske. Gid det dog kunde blive forbi til Efteraaret, jeg synes, at det var frygteligt med en Vinter til.”

Hjemmefronten

20. maj 1915 – Flensborg Avis: “To russiske krigsfanger”

Skriv en kommentar

Russiske Krigsfanger i Nordslesvig.
En væsentlig Del af den manglende Arbejdskraft paa de fleste Gaarde i vor Landsdel udgør for Tiden russiske Krigsfanger. Erfaringen har vist, skriver „Dannevirke”, at de røgter deres Arbejde til Husbondens Tilfredshed. Dette bevidnes ogsaa ude fra en Gaard paa Vesteregnen. Som saa mange andre Steder var Husbonden og den øvrige Arbejdskraft paa Gaarden blevne indkaldte. To russiske Krigsfanger har nu overtaget Driften. Og det interessante er, at de to Krigsfanger før Krigen i deres Hjemstavn i Rusland som Husbonde og Karl har gaaet sammen paa en Gaard af samme Størrelse som den her i Nordslesvig. Sammen var de blevne indkaldte, var blevne saarede sammen og komne sammen i Fangenskab. De røgter nu Gaarden, som var det deres egen.

To russiske Soldater (Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot)
To russiske Soldater. Postkort med russisk påskrift på bagsiden. Hvordan det er endt i Sønderjylland vides ikke, det kan være medbragt af en russisk krigsfange eller være fundet på slagmarken af en sønderjysk krigsdeltager (Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)
Hjemmefronten

20. maj 1915 – Krigskogebog: “forfædrenes simple skikke”

Skriv en kommentar
Titelbladet fra Krigskogebog (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)
Titelbladet fra Krigskogebog (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

Kort efter krigsudbruddet gennemførte Storbritannien en søblokade af Tyskland, og landet var derefter i hovedsagen henvist til sig selv og indførelser fra sine venligtsindede eller neutrale naboer.  Det kunne hurtigt mærkes. Fødevarerne flød ikke i så rigelige mængder, og udvalget ændrede sig. Det gav allerede i efteråret 1914 anledning til udgivelsen af flere kogebøger, der skulle gøre det muligt for de tyske husmødre at håndtere den nye situation. De kom i store oplag og i reviderede udgaver i løbet af krigen. En af dem var: “Kriegskochbuch. Anweisungen zur einfachen und billigen Ernährung” (Krigskogebog. Anvisninger til en nem og billig ernæring), der oven i købet var målrettet mod de forskellige egne i det vidtstrakte tyske kejserrige. Den var udgivet af Zentral-Einkaufsgesellschaft, Berlin, under redaktion af Hedwig Heyl og blev fordelt gratis.

“Den stillede opgave er dobbelt. Vi skal udvælge de fødevare, som der findes rigeligt af i vort eget land og vi skal undgå det spild, der kun er alt for udbredt blandt os. Begge dele betyder en tilbagevenden til forfædrenes simple skikke.”

“Måtte de tyske husmødre følge rådene i denne bog. På den måde vil de, som allerede på så  mange andre områder af denne krig, nu også gennem deres virksomhed kunne gøre fædrelandets ernæring en stor tjeneste ved  at skabe mulighed for at kunne komme gennem krigen med de fødevare, der findes i landet.”

Bogen indeholder både generelle råd samt naturligvis opskrifter på en lang række retter, der om ikke direkte så altså måske inddirekte skulle føre Tyskland til sejr. Arkivet ved Dansk Centralbibliotek har et eksemplar af bogen, der kan læses her: Kriegskochbuch

 

Hjemmefronten

17. maj 1915 – Flensborg Avis: Oplysningskontoret for Krigsdeltageres paarørende

Skriv en kommentar

Oplysningskontoret for Krigsdeltageres paarørende paa Raadhuset i Flensborg (Indgang X, første Sal. aabent hver Søgnedag Kloken 4—7 Eftermiddag) giver Oplysning om alle Anliggender, som vedrører Krigsdeltagere i Landhæren eller Marinen samt deres paarørende saasom Krigsunderstøttelse, Omsorgen for de efterladte, Begravelsespenge, Krigsforsikring, Post- og Telegrafforbindelse med Felthæren og med Krigs- og Civilfanger, der er internerede i det fjendtlige Udland. Betalingsforpligtelser og Betalingslettelser, Leje, Eftergivelse af Skatten, Arbejdsanvisning, Besøg hos saarede paa Etappelazaretter og Nedsættelsen af Prisen paa Jernbanerne. I Særdeleshed besørger Oplysningsstedet Forespørgsler, der vedrørende Fangerne skal sendes til Genf. London, Hamburg, Paris, København, St. Petersborg samt til Krigs- og Marineministeriet i Berlin.
Efter Ønske udfærdiges Adressen paa vedkommende Sted, besørges Andragender om Dødsattester, Ansggninger om Orlov, Forespørgsler om Udlevering af afføde Krigsdeltageres Efterladenskaber, endvidere rettes der Forespørgsler til Kompagniet, gives Oplysning om forstærkningstroppedelenes Opholdssted, foretages Eftersøgininger efter de saarede, der befinder sig paa Lazaretter, osv.

I Forretningslokalet ligger ogsaa de daglig indløbende Tabslister fremme, om hvis Indhold der, paa Grund af en særlig Oversigt, kan gives den hurtigste og nøjagtigste Oplysning. Kort med de franske og russiske Fangelejre samt en særlig Fortegnelse staar til Raadighed for Publikum ved den nøjagtige Udfærdigelse af Adresser til Fanger og for de i Rusland internerede Tyskere ogsaa Adressen paa vedkommende Lejr i russisk Skrift. Ved Forespørgsler udenbys fra bedes der vedlagt Porto til eet Svar.

Hjemmefronten, Sønderjyder

16. maj 1915 – Ellen Jensen: “Tøserne slaas paa Gulvet”

Skriv en kommentar

Ellen Jensen var gift med journalist J.N. Jensen, der arbejdede for Flensborg Avis. Han var blevet indkaldt til trænet i august 1914, og som så mange ægtepar adskilt af krigen førte de en omfattende brevveksling mellem fronten og hjemmet.

Ellen og J.N. Jensens tre børn, 1920. De to ældste var begge født før krigsudbruddet 1914 (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)
Ellen og J.N. Jensens tre børn, 1920. De to ældste var begge født før krigsudbruddet 1914 (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

Flensborg 16. maj 1915

“Min egen Kæreste!

Tak for Brevene den 10-11-15 og det der kom i Dag fra 12-13. Det var da godt at ”Fristen” blev forlænget, saa du ikke blev Inf[anterist]. denne Gang. Men det kan jo komme senere igen. Hvis Krigen bliver ved, er det jo meget san[d]synligt, at de tager jer til Infanteriet. Der er der jo altid Huller. Hvad er en ”flyvende Division”, jeg tænker mig én, der altid er parat til Flyt[t]en, hvor der er mest Brug for den, men maaske er det galt. […]

Saa modsiger du [dig selv i] et af dine andre Breve, lille Kæreste. Deri skrev du, at Adskillelsen ikke var saa slem, nu man vidste hvad man gik ind til. I dette Brev skriver du, at Adskillelsen nu maa være langte værre end første Gang!! – Saa skriver du, at ”Ferien” faar du ikke i Sommer, jo, lad os saa haabe, at du kommer helt hjem til Vinter. Det var sandelig alt andet end morsomt at tænke paa en ny Vinter. J.M. Sagde, at det kunne der der ikke tænkes, for Soldaterne var saa udmattede, dem der nu havde ligget i Løbegrave, de kunde knap gaa paa deres Ben. […]

Det er hundekoldt i Dag, Børnene kan ikke engang være ude. Jeg maa fyre i Kakkelovnen i Dag, men saa kan jeg ikke mere, saa kan det blive saa koldt som det vil. Paa Tirsdag skal jeg vaske Storvask, saa skal jeg bruge mine sidste Kul. I Gaar frøs jeg saa jeg var helt syg og maatte gaa i Seng mens det var lyst. Jeg har ingen Penge til Kul foreløbig. Jeg har købt 100 pund Kartofler af Hansen jun. og givet 8 Mark for, saa taaler jeg ingen ekstra Udgifter mere i denne Maaned. Men der er jo da god Grund til at at haabe at Vejret vil forandre sig, i Dag er det da den 16. Maj. […]

Saa faar du ikke mere i Dag. Tøserne slaas paa Gulvet”

(Brev i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

Hjemmefronten

15. maj 1915 – Flensborg Avis: “En Advarsel”

Skriv en kommentar
Krigsfangelejren ved Bajstrup (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)
Krigsfangelejren ved Bajstrup (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

Fangelejrene. — En Advarsel.
Den stedfortrædende kommanderende General bekendtgør følgende: Det er gentagne Gange forekommet, at Fangelejrene er blevne beugte af talrige Tilskuere, der fra alle Sider er trængte hen til Indhegningen og har glemt sig selv saa vidt, at de har tilkastet Fangerne Kærlighedsgaver. Derved blev Ordenen blandt Fangerne forstyrret i den Grad, at Vagtmandstabet havde Møje med at genoprette den. Noget lignende er hændt under Fangetransporterne. Jeg advarer indrængende imod en Gentagelse af en saadan uværdig Adfærd, der bringer den offentlige Sikkerhed i Fare. Hvem der handler imod dette Forbud eller ikke efterkommer Vagtmandskabets eller Sikkerhedsbetjentenes Anordninger, udsætter sig for en foreløbig Anholdelse og vil i Henhold til Paragraf 9 b i Loven af 4. Juni 1851 blive straffet med Fængsel i indtil et Aar.

Til Fangelejren
ved Ulmølle ankom, skrives der fra Skærbæk, forleden Aften 500 Fanger, alle Russere. En Del af dem vil maaske faa Sysselsættelse hos Landmændene i Omegnen, og en Del vil formodentlig komme i Arbejde ved Digeanlægget.

Hjemmefronten

13. maj 1915 – Ellen Jensen: “Krigsbrød”

1 kommentar

Ellen Jensen var gift med journalist J.N. Jensen, der arbejdede for Flensborg Avis. Han var blevet indkaldt i august 1914, og som så mange ægtepar adskilt af krigen førte de en omfattende brevveksling. Brevene opbevares i dag i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek i Flensborg, og giver både et indblik i soldaterlivet og i livet på Hjemmefronten i Flensborg, hvor Ellen boede med deres to små piger, kaldet Pus og Søs.

Tyske rationeringsmærker til 50 gr. brød eller Mel (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)
Tyske rationeringsmærker til 50 gr. brød eller Mel (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

Fra brev Flensborg 13. maj 1915

”Søs ligger saa lang hun er paa Gulvet, hun er træt, det kniber med at faa et Stykke Rugbrød spist, det skal hun nemlig før hun faar ”Krigsbrød” d.v.s. Sigtebrød. Nu har jeg ikke mere Mel, og Brødkortet er saaledes at vi skal spare umaadeligt, men engang imellem ”holer” jeg mig et ekstra Brødkort omkring, hos dem, der ikke bruger deres helt. Det hedder sig nu, at vi baade skal have Riskort og Kartoffelkort, det er jo mest san[d]synligt. Det skal jo nok herefter blive knapt alt sammen. Sukker kan vi snart heller ikke faa mere, det er beslaglagt til Fodring. Jeg køber nu en Del, som jeg vil have til Syltning, man ved aldrig, hvorledes Vinteren skal blive, selv om der bliver Fred, kan man ikke regne med gode Tider, – vel, det kommer saa an paa, hvorledes Freden bliver. Skal disse Tider blive ved, er det bedre man har noget i Forvaring. Maaske vil Mælken da blive Knap, i Vinter har jeg knapt kunde faa det jeg skulde bruge, nu bliver det bedre, nu da Køerne er komme paa Græs.”

 

Aviser, Hjemmefronten

3. maj 1915. Straffet for at være venlig mod krigsfanger

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Hvad der kundgøres at skulle være modbydeligt!

Den 29. marts førtes nogle krigsfangetransporter gennem Haderslev, og ved denne lejlighed var der en del mennesker, både fra dansk og tysk side, som af medlidenhed med fangerne gav eller tilkastede dem forskellige ting. De tyske blade kom i harnisk herover og straffemyndighederne blev sat i bevægelse overfor de pågældende, hvis medfølelse havde givet sig udslag overfor fangerne, og nu kundgøres i de dertil indrettede blade følgende, der vidner så kønt om det høje stade, den tyske kultur indtager:

”Den 29. marts kom det lejlighedsvis ved krigsfange-transporter gennem Haderslev til modbydelige optrin, idet der af publikum blev vist fangerne allehånde opmærksomheder, der ikke svarede til vort folks værdighed overfor vore fjender. De pågældende er blevet straffede. Deres navne bliver efter anordning af den stedfortrædende generalkommando offentliggjorte som følger:

1). Cand.theol. Holger Andersen

2). Købmand Lausen Holm

3). Købmand H.P. Aarø

4). Bagermester Andersen

5). Frøken Mary Lausen

6). Forretningsfører J. Oggesen

7). Vinhandler H.D. Bang

alle af Haderslev”

Aviser, Hjemmefronten

28. april 1915. Korrekt behandling af krigsfanger

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Af Nicolai Flyman

Syd for Grænsen under Krigen

Hvorledes man skal forholde sig over for krigsfangerne

Der er udstedt følgende bestemmelser om, hvorledes man bør, forholde sig overfor krigsfanger, som arbejder i kommunen:

Enhver middelbar eller umiddelbar forbindelse med krigsfangerne samt enhver tilnærmelse til disse er forbudt alle personer, der ikke er særligt beføjede hertil.

Ligeledes er det forbudt at opholde sig i nærheden af eller at betræde pladser, lejre eller lokaler, som benyttes til anbringelse af krigsfangerne.

Endvidere er det forbudt at skænke dem nogen art gaver, at yde dem nogen som helst hjælp til at flygte, at yde dem husly, skænke dem levnedsmidler, tøj eller andre ting eller at yde undvegne krigsfanger nogen som helst anden støtte eller hjælp.

Ting, som benyttes eller skulde have været benyttes til gaver til krigsfangerne, beslaglægges.

Ledsagelses eller vagtpersonalet må man ubetinget adlyde. Ledsagelses- og vagtmandskabet har fået anvisning på, hvis der gøres nødvendigt, især for at hindre flugtforsøg, at gøre brug af deres skydevåben, uden i forvejen at råbe.

Hvem der har kundskab om, at en krigsfange vil undvige, eller om en undvegen krigsfange opholdsted, har, foruden at han har den pligt, efter evne at søge at hindre undvigelsen, ufortøvet at melde dette til de nærmest militær eller civile myndigheder.

Overtrædelser af denne anordning vil, såfremt andre bestemmelser ikke hjemler højere staf, blive straffet med pengebøder, på indtil 150 mark eller tilsvarende arrest.

Aviser, Hjemmefronten

27. april 1915. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen.

Af Nicolai Flyman

Syd for Grænsen under Krigen

Efter nordslesvigske blade

– Lærer Karl Elley, Der deltog i Krigen som Gefr., har den 14 april fundet døden på Valpladsen. Elley, har var lærer i Skodborgskov, er en søn af enke Dora Elley i Kværs ved Gråsten. Han blev kun 22 år gammel.
– Madsens Enke i Skast har uventet modtaget meddelelse om, at hendes søn underofficer Jens Madsen, som hun troede i sikkerhed ved Feltkøkkenet, var bleven hårdt såret på vejen til Skyttegraven og er død af såret.
– Til familien A. Therkildsen Øster Gasse er der indløbet meddelelse om, at deres søn, kommis Therkildsen, er falden.
– Forstærkningsmand Fritz Wulf, Sønderborg, er bleven let såret i kampene fra 7. til 9 april.
– I sidste tabslister meddeles, at musketer Otto Gøttsche, Haderslev, er bleven let såret ved kampene fra 3. til 10. april.
– Fra Toftlund meddelelse, at H. Chr. Andersen og hustru eneste søn Bertel har fundet døden på Valpladsen. Han var 22 år gammel.
– Ifølge indløben meddelelse til familien er Fritz Bergmann, søn af Bergmanns enke i Vimtrup falden.
– Underofficer i Reserven Dahn, der var antal ved den kommunale kasse i Haderslev, er bleven såret for tredje gang, denne gang i venstre hånd. Han var desuden været syg.
– Christian Petersen af Tinglev der den 10. oktober i fjor bukker under for sine sår på reservelazarettet i Hamm.
– Thomas Holm af Uge Mark, der var Matros på ”Gneisenau”, er falden i fangenskab.
 – Joh. Schrøder af Sønderby er efter den sidste Tabsliste død på et feltlazaret den 11. februar.

Skotøjspriserne – en stor forhøjelse

Skomagerlavet i Flensborg har i disse dage afholdt en stærkt besøgt generalforsamling, på hvilken man på grund af de stadig stigende læderpriser – der forlanges allerede nu indtil 10 mark for pundet – vedtog af forhøje priserne for reparationer til omtrent det dobbelte af, hvad der hidtil er blevet betalt. Herresåler med hæle koster ifølge ”Flensborg Avis” nu 7-8 Mark, damesåler 2 mark mindre. Beslutningen skal have tilbagevirkende kraft fra 1. april. På mødet nævntes , at prisen for militærstøvler i løbet af krigen var stregen fra 9 mark 50 penning til 30 mark.

Dr. Thomsen i Skærbæk

begav sig i lørdags atter til fronten i Frankrig.

Husk passet

”Dannevirke” henviser på ny til de strenge pasbestemmelser og skriver: I den sidste tid er igen et antal personer af landsretten i Flensborg blevne idømte mindst 1 dags fængsel, fordi de er rejse ud af deres hjemlige kommune uden at have pas med. Foruden at man bliver standset i sin rejse, kan det medfører andre ulemper ikke at have sit forskrevne pas i orden og i lommen. Hvem der træffes uden pas i strækningen mellem grænsen og linjen Lyksborg – Flensborg – Tønder – Højer Sluse, disse byer indbefattede, kan idømmes mindst 1 – en – dags fængsel samt omkostningerne.

Husk derfor passet. Man bør altid have det hos sig, når man forlader sit hjem!

Hjemmefronten, Krigens forløb

25. april 1915 – Nyt luftskib til Tønder

Skriv en kommentar
Zeppelin-luftskibet L7 i Tønder. Tønder Zeppelin- og garnisonsmuseum.
Zeppelin-luftskibet L7 i Tønder. Tønder Zeppelin- og garnisonsmuseum.

Luftskibet L7 ankommer til Tønder basen. Luftskibet er produceret af Zeppelin og fløj sin første tur 23. november 1914. Det blev først stationeret i Leipzig, men kom efter et par måneder til Nordholz. Da det kom til Tønder fik det plads i luftskibshallen “Joachim”. L7 har en længde på 158 m og en gasvolumen på 22.470 kubikmeter. Gassen opbevares i 18 gasceller, fastgjort til det lærredsdækkede aluminiumsskellet.

Læs mere om luftskibet på Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum her

Aviser, Hjemmefronten

17. april 1915. Tog afsporet ved Tønder

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den avis i Danmark, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen

Af Nicolai Flyman

Syd for Grænsen under krigen

Tog af Sporet ved Tønder
Det tog, der ankommer til Hvidding om Middagen kl. 12.48 løb i går middags af sporet umiddelbart nord for Tønder station. Der var en vogn omtrent midt i toget, der løb af. Den forreste del af toget, kunde senere forsætte til Hvidding medens den Bagerste halvdel , der var løbet af sporet, spærrede banen for trafik resten af dagen.

Passagerer fra Tønder nordpå måtte køre et lille stykke med Højerbanen og derefter spadsere ca. 1 kilometer til nord for uheldsstedet, hvor man så steg i toget nordpå.

Den ret livlige godstransport på vestbanen måtte i går af den grund dirigeres over Vamdrup. Sporet der blev revet op i en strækning af ca. 500. meter, var atter fuldstændig i Orden i aftes kl. 11.

Hjemmefronten, Krigens forløb

23. marts 1915 – luftskib ankommer til Tønder

Skriv en kommentar
Parsefal-luftskibet PL25, Tønder. Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum.
Parsefal-luftskibet PL25, Tønder. Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum.

Det første luftskib ankommer til luftbasen i Tønder. Der er tale om et Parsefal-luftskib med navnet PL25, som får til huse i luftskibshallen “Marine”. Luftskibet er produceret af Luftfahrtzeug Gesellschaft i Bitterfeld og fløj sin første tur 25. februar 1915. PL25 har en længde på 112,5 m og en gasvolumen på 14.000 kubikmeter, men trods sin størrelse og modsat Zeppelinerne har PL25 ikke noget indre skellet af aluminium.

Læs mere om luftskibet på Tønder Zeppelin- og Garnisonsmuseum her

Hjemmefronten, Krigens forløb

21. marts 1915 – Luftskibshal i Tønder færdig

1 kommentar
De to mindste zeppelinhaller ved Tønder set fra nordøst. Forrest i billedet hallen Joachim, senere omdøbt til Tobias, bagved Marine, senere Toni. Alle bagerst til venstre ses flyhangaren, som endnu eksisterer (Tønder Zeppelin- og garnisonsmuseum)
De to mindste zeppelinhaller ved Tønder set fra nordøst. Forrest i billedet hallen Joachim, senere omdøbt til Tobias, bagved Marine, senere Toni. Alle bagerst til venstre ses flyhangaren, som endnu eksisterer (Tønder Zeppelin- og garnisonsmuseum)

Den anden af Luftskibsbase Tønders to haller med kaldenavnet “Joachim” er nu færdigmonteret og klar til at modtage et luftskib. Hallen er 180 m lang, 40 m bred og 32 m høj, og består af et træbeklædt jernskelet. I begge ende af hallen er store skydeporte og et dobbelt skinneanlæg, der rækker 200 meter ud i terrænet og skal bruges ved bugseringen af luftskibene. Ad et sidespor fra jernbanelinjen Tønder Skærbæk kan luftskibene forsynes med brændstof, brint og ammunition.

Besøg Zeppelinbasen ved Tønder, for mere information om verdenskrigens spor i Sønderjylland download Museum Sønderjyllands app eller besøg museets hjemmeside.

Aviser, Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder

13. marts 1915. Krigsfanger som landarbejdere

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for et være den danske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen

Krigsfanger som Landarbejdere

De sønderborgske Blade meddeler om Antagelsen af Krigsfanger til Landbrugsarbejde: “Der afgives kun Afdelinger paa mindst 10 Mand. Der maa sørges for passende Logis og Forplejning, baade til Fangerne og til Vagtmandskabet, endvidere maa der ydes fri Lægehjælp og Medicin, Tansportgodtgørelse og 50 Penning om Dagen til hver af Vagtmandskaberne, samt 2½ til 10 Penning for hver Arbejdstime ud over en 5 Timers Arbejdsdag. 5 Timer maa Fangerne arbejde uden Vederlag.

Det er en Selvfølge, at denne Indretning kun kan blive varig, naar Fangerne ikke kan finde Lejlighed til at flygte, hvad der vel bedst kan forebygges, naar de faar bedre Forplejning end i Fangelejrene. Jo bedre Kosten og Behandlingen er, des villigere bliver Arbejdet udført. 

landmænd, der agter at benytte sig af dette Tilbud, maa snarest muligt melde det til den tilsvarende Politimyndighed.”

Franske krigsfanger 6a43-091

Aviser, Hjemmefronten, Nyheder

9. marts 1915. Købmand Filskov i Møgeltønder rost af amtsforstanderen

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Købmanden, Kommunen og Sessionen

Købmand Filskov i Møgeltønder,

en ældre Broder til den i Gaar om­talte Journalist Filskov, oplevede for­leden at blive rosende omtalt af selve Amtsforstanderen. Det var ved et Møde, hvor Foranstaltninger i Anled­ning af Fødemiddels-Spørgsmaalet blev forhandlet. Filskov havde sikret sig en Vognladning Kartofler. Og nu stil­lede han hele Vognladningen til Kom­munens Disposition. I den Anledning rejste Amtsforstanderen sig og udtalte i varme Ord paa Kommunens Vegne en Tak til Filskov for hans uegennyt­tige Handlemaade. — Det er vist første Gang en Forvaltningsembedsmand har rost eller takket en Dansker.

Som Modstykke kan følgende anføres:

For en Tid siden mødte samme Købmand Filskov til Session sammen med jævnaldrende — Folk i 30-40 Aars Alderen. Filskov lider af Ischias. Og Folk med denne Sygdom er i Al­mindelighed fritagne for Militærtjeneste. Filskov havde sine Lægeattester i Or­den. Men da han kom frem for Ses­sionsherrerne, trak den ledende af disse og Lægen sig tilbage til privat Drøftelse, under hvilken, uagtet den blev ført i et dæmpet Sprog, Filskovs Navn gen­tagende tydelig blev nævnet.

Da Drøf­telsen var endt, og de kom tilbage, blev Filskov affærdiget med et: „brugbar“. — Filskov kan altsaa i givet Tilfælde gøre Regning paa at blive ind­kaldt, hvad der for ham vil betyde stort økonomisk Tab — maaske Ruin. Hans Kommis er forlængst indkaldt, og det er ham ikke muligt at faa en anden, saa han er ene i sin Forretning.

Filskov 73-3017
Lorenz Filskovs købmandsforretning i Møgeltønder

 

Aviser, Hjemmefronten, Nyheder

9. marts 1915. Krigsfanger i Sønderjylland på kultiveringsarbejder

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Krigsfanger i Nordslesvig

Store Kultiveringsarbejder

Det har gentagne Gange været om­talt, at Krigsfanger skal benyttes til om­fattende Kultiveringsarbejder i Nord­slesvig. Nu meddeles nærmere Op­lysninger om disse Planer og deres Gennemførelse.

De Andelsselskaber, der dannes til Arbejdets Udførelse, kommer til at ar­bejde under meget heldige Betingelser. Staten stiller Kapitalen til Raadighed til 4½ pCt. Laanet skat afbetales i Løbet af 10 Aar; de to første Aar er Laanet rentefrit.

Ved Sommersted bygges en Lejr til 300 Fanger til Opdyrkning af Lavmosearealet ved Spangaa. Kultiveringsarbej­det vil omfatte 150 Hektarer i Egnen ved Refsø, Sommersted, Kastvraa, Hjerndrup, Bjerndrup, Kolstrup og Simmersted.

En anden Lejr til Optagelse af 1000 Krigsfanger bygges ved Gabøl. Opdyrkningsarealet, dels lave Enge, dels Hede og Højmose, omfatter 1240 Hek­tar i Skrydstrup, Uldal, Bevtoft, Kolsnap, Gabøl og Hjartbro.

Ved Gaarden Enemark mellem Grav­lund og Højrup Stationer skal der bygges en Fangelejr til 1000 Mand til Behandling af et 286 Hektar stort Areal øst for Lindetskov og syd for Landevejen Højrup-Arnum Nykro. Udgifterne er anslaaet til 175,000 Mk. Arealet skal først afvandes, derefter be­handles med Redskaber, mergles, til­føres Kunstgødning og tilsaas.

I Omegnen af Bovlund Østerterp skal der anlægges en Fangelejr til 700 Mand til at behandle de lave Enge og Marker fra Bovlund ind efter Løjtved og Landeby.

Til en Fangelejr paa 1000 Mand opføres to Barakker til hver 500 Mand.

Lejren, der spænder over et fladerum af ca. 2½ Hektar, omgives af et 2-3 Meter højt Staaltraadshegn, Barak­kerne bygges af Træ og dækkes med Tagpap, de har Ovenlys og kan opvarmes. Til Seng faar hver Fange en Straasæk og et Tæppe. Indenfor Hegnet ligger Køkkenet, to Brønde, Sanitetsbygningen, Nødtørftshuse osv., udenfor ligger en solidere bygget Træ­barak til Bevogtningsmandskabet. 100 Fanger bevogtes af 15 Mand.

Opførelsen af Barakker m. v. er overdraget Tømrermester Sprenger i Haderslev. Driften af samtlige Fange­lejre i Slesvig er taget i Entreprise af Firmaet Jørgen Brandt i Rendsborg.

Fangerne skal tjene mindst 2½ Pg. i Timen og kan højst faa 10 Pg. Da Arbejdet saaledes bliver meget bil­ligt udført, skal Andelsselskaberne se­nere betale en passende Sum til Militærforvaltningen.

Hver Fange faar daglig 500—700 Gram Brød. Om Morgenen gives der Mælke- eller Melsuppe, senere 500 Gram tørrede Grøntsager, Soyabønner, Kaalrabi eller 1500 Gram Kartofler, hveranden Dag 150 Gram Kød eller Flæsk, om Aftenen Ost og Sild. De nævnte Mængder fordeles naturligvis paa Ugens forskellige Dage og efter Næringsindhold. Efter Mørkets Frem­brud maa Fangerne ikke forlade Ba­rakkerne.

Aviser, Hjemmefronten, Nyheder

5. marts 1915. “Sønderjyske kvinder, der gør Mands Gerning.”

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Sønderjydske Kvinder, der gør Mands Gerning

„Hejmdal“ skriver:

Paa et Par Ejendomme i Øster Løgum Sogn har man i den senere Tid set Konen læsse Gødning, det ene Sted sammen med Manden, det andet Sted gør Konen Arbejdet alene, medens Manden kørte og Pigen spredte. Dette er et Udslag af Folkemangelen paa Grund af Krigen.

Mælkekørslen fra Øster Gasse blev for en Tid siden bortliciteret, fordi Mælkekusken var indkaldt. Blandt Tilbudene om Kørslen var ogsaa en Kone, hvis Mand er indkaldt, og hun fik ogsaa Tilslaget. Nu besørger hun eller hendes Datter daglig Mælkekørslen fra en Del af Øster Gasse og Kjepslund til Mejeriet i Skærbæk.

I Ottersbøl blev Mælkekusken lige­ledes indkaldt, men hans to Døtre har siden daglig kørt Mælken fra Ottersbøl til Mejeriet i Skærbæk.

Kvinder på hjemmefronten

Aviser, Hjemmefronten, Nyheder

26. februar 1915. Byer, der provianterer: 3 tons røget flæsk til Tønder

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Byer, der provianterer

Tønder By har ifølge “Tondernsche Zeitung” købt 3000 kg røget Flæsk og 460 Skinker samt 10,000 kg Ris og 3 Vognladninger Kartofler. Denne Pro­viant opmagasinerer Byen, saaledes at den kan holde sig i Sommer.

Sønderborg By har ifølge „Sond. Zeit.“ besluttet at købe foruden for 75,000 Mark Konserves, for 10,000 Mark Svin, som skal slagtes og opbe­vares som holdbar Vare. Af et Firma i Berlin har Byen købt 4000 Centner Kartofler til 3 Mark 10 Pf. pr. Centner; men Firmaet vil ikke levere Partiet, med mindre der betales den senere fastsatte Maksimalpris 4 Mark 85 Pf. pr. Centner.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

16. februar 1915. Send ikke patroner med feltpost! Nyt fra Hejmdal: Præster i felten, faldne, fangne, sårede

Skriv en kommentar

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Præster i Felten.

Af Præster fra Provinsen er, efter hvad “Schlesw.Holst. Sonntagsbote” meddeler 23 rykkede i Felten.
der af gør 10 Vaabentjeneste, nemlig Hess, Adelby (falden), Riewerts fra Uetersen (falden), Fischer fra Kotzenbøl (falden), von der Smissen fra Altona, Carstens fra Rendsborg, Bünz fra Wewelsfleth, Dorien fra Heiligenstedten, Fischer fra Højrup og Rieper fra Oldesloe.

8 gør Sjælesørgertjeneste: Chalybæus fra Flensborg, Bielefeldt fra Wilster (falden), Rodeke fra Sülfeld, Hansen fra Itzehoe, Thum fra Altona, Goebell fra Nørre Haksted, Petersen fra Dagebøl og Petersen fra Sønder Vilstrup.

Endelig her der meldt sig 5 til Sanitetstjeneste, nemlig Popp fra Løjtkirkeby (der nu gør Vaabentjeneste), Wind fra Arrild, Jansen fra St. Margarethen, Weidemann fra Kiebitzreihe, Gutjoh fra Langenæs og Fengler fra Elmshorn (der for Tiden er beskæftiget i Lasarettet i Hamborg).

Teologisk Kandidat Dr.phil. Thorning fra Altona, en ung Lærd, der særlig helligede sig orientalske Sprog, er falden. Endvidere er en Søn af afdøde Pastor Harms i Heiligenstedten, juridisk Kandidat Claus Harms, falden.

Falden.

Enke Line Schmidt i Hygumskov modtog forleden dag den Sørgelige Meddelelse, at hendes unge Søn Anders Schmidt, der sidste Efteraar meldte sig som Krigsvillig, kun ca. 18. Aar gammel, er falden paa den vestlige Front, ramt i Hovedet af en Kugle og død paa Stedet. Da en Kammerat, ogsaa fra Hygum Sogn, der har været med at begrave ham, har skrevet det, og hans Ejendele er Moderen tilsendt fra Kompagniføreren, er enhver Tvivl om Rigtigheden desværre udelukket.

Saarede.

Landbolsmand Valdemar Nissen paa Fæsted Mark, der har været med som Landeværnsmand paa den østlige Krigsskueplads for en halv Snes Uger siden blev saaret i højre Arm, saa at Benet tog Skade, hvorfor han længe har ligget paa et lasaret, har i denne Tid 14 Dages Hjemlov, førend han atter skal melde sig ved sit Regiment i Graudenz.

Fr. Bladt fra Tandselle er blevet saaret for anden Gang. Han blev den 17. September saaret i Munden af en Granatsplint. Derpaa kom han paa en kort Orlov hjem fra Lasarettet i Flensborg. Kort før Jul blev han ifølge “S.Z.” igen duelig til Felttjeneste og kom til Vestfronten, hvor han nu er bleven saaret ved et Bajonetstrik i Benet. Han ligger paa er Feltlasaret.

I russisk Fangenskab.

Fra den siden den 8. August forsvundne hans Juncker fra Ladegaard I, der sidst tjente i Sønder Vildtrup, har hans Paarørende nu faaet et Livstegn. Han var meddelt dem, at han er kommen i russisk Fangenskab og er indespærret i en Kaserne i Byen Nikolsk, i det østlige Rusland. Han meddeler, at han har det godt. Kortet fra ham er dateret den 8. Januar. Junker laa ved Infanteri-regiment Nr. 148 i Bromberg.

En Savnet.

En Søn af L. Christiansen i Moltkegade i Flensborg, der drog i Felten med 86’erne, har været savnet i længere Tid. Christiansen søgte derpaa Oplysninger gennem det internationale Bureau i Genf, men uden resultat. Derimod meddelte Bureauet ham ifølge “Fl.N.”, at der befandt sig en 86’er ved Navn Ernst Christiansen i fransk Fangenskab i Tizi Ouzou i Algier.

Fra Provinsen.

Postpakker til tyske Krigsfanger i Japan kan nu modtages til Befordring over Sverrig og Rusland.

Patroner maa ikke sendes med Feltposten. Overpostdirektionen i Kiel meddeler:
Ved Samlestedet Postkontor 7o Hamborg (Hühnerposten 1) er der nylig blevet standset flere Feltpostbreve, (Smaapakker), der var bestemte til Soldater i Felten og indeholdt Patroner. Der henvises i den Anledning atter til, at brandfarlige Ting som Patroner, Tændstikker og Tændeapparater med Benzin er udelukkede fra at kunne ekspederes med Feltposten.

Kartoflerne. Forbundsraadet har besluttet at forhøje Højesteprisen for Spisekartofler med 1,75 Mk.
I samme Forordning er der allerede fastsat Højestepriser for indenlandske tidlige Kartofler, som kan høstes i Tiden fra 1. Maj til 15. August, nemlig til 10 Mk.

Indskrænkning af Maltforbruget. Forbundsraadet har besluttet, at Øl-bryggerierne fra 1. Marts i det følgende Fjerdingaar kun maa anvende 60 pCt. af det gennemsnitlige Maltforbrug i det tilsvarende Fjerdingaar i 1912 og 1913; hvis dette gennemsnitlige Fjerdingsaarsforbrug ikke overstiger 40 Dobbeltcentner, maa der dog bruges indtil 70 pCt.. I Marts maa bruges 1/3 af den for det første Fjerdingaar 1915 beregnede Maltmængde.