Dagens nyt fra Hejmdal

Kundgørelse

Vedrørende Beslaglæggelsen af Havren i Aabenraa Kreds

I Udførelse af Forbundsraadsbeslutningen af 25. December angaaende Sikringen af den nødvendige Havre for Hæren skal jeg efter Bemyndigelse fra Indenrigsministeren iværksætte følgende Forholdsregler:

Det samlede i Kredsen forhaandenværende Havreoplag beslaglægges herved.

Fra Beslaglæggelsen fritages alene:

a. Sædhavre efter § 1, Afsnit 3 i Bekendtgørelse over Højestepriserne for Havre fra 19. December 1914 (Rigs-Lovsblad, Side 531).
b. Hos Landmænd den nødvendige Sædhavre for deres Ejendom (ca. 150 Klg. Hektaren).
c. For Personer, der har Heste eller enhovede Dyr i Besiddelse eller i Varetægt for hver Hest 300 Klg. (det vil sige 2½ Pund om Dagen til næste Høst).

Ordren til Levering udstedes efter Kommune i Maanederne Frebruar, Marts og April.

I denne Forbindelse gør jeg særlig opmærksom paa Forbundsraadsforordningen fra 25. December, hvorved Opfodringen af Havre paa andre Dyr end Heste og andre enhovede Dyr er forbudt.

Ved denne Anordning stilles der store Krav til Ejerne af Havre og paalægge dem store Ofre med Hensyn til deres sædvanlige Maade  at fodre Hestene. Men jeg, at disse Ofre villigt vil blive bragte i Fædrelandets Interesse og alle de Paagældende vil gøre sig Umage for at opfylde de Krav, der stilles.

Under alle Omstændigheder maa det undgaas, at Sædhavre tages i Brug som Foder. Der bør i Foraaret saas Havre paa et lige saa stort Areal som ellers. Men maa endvidere ogsaa hos Heste lægge an paa den mest udtrakte Brug af Fodermidler, der kan være Erstatning for Havre, i Skikkelsen af Sukker, Sukkermelasse og Roer, og hvor det nogenlunde kan gaa an undgaa at bruge Havre som Foder.

At opspare den Havremængde paa 300 Klg., som bliver tilbage for hver Hest, til Tiden, da Arbejdet i Marken, som Hø- og Rughøsten stiller øgede Krav til Hestene, maa indtrængende anbefales.

Aabenraa, denn 29. Januar 1915.

Landraaden,
Siemon.

Senest ændret den 23. januar 2015 12:02

Dagens nyt fra Hejmdal.

Kornet. retten til Beslaglæggelse. Berlin, 21. Jan. (W.B.)

Krigskorn Selskaber meddeler, at dette og Centralstedet for Tilvejebringelse af Forplejningen til Hæren har Ret til at lægge Beslag paa Rug og Hvede. Af Beslaglæggelsen rammes de Landmænd, der allerede har solgt Kornet, men endnu ikke har leveret det. Disse fritages derved for de tidligere indgaaede Leveringsforpligtigelser. Prisforskellen mellem en tidligere afsluttet Handel og den, som de beslaglæggende Organisationer betaler landmanden, kommer den første Køber og ikke Landmanden til gode.

Bekendtgørelse vedrørende Opfodring af Brødkorn, Mel og Brød. af 5. Januar 1915

Forbundsraadet har i Henhold til § 3 i Loven om Forbundsraadets Bemyndigelse til at træffe økonomiske Forholdsregler osv. af 4. August 1914 (Rigs-Lovbl. S. 327) udstedt følgende Forordning:
§ 1.
Til Fodring maa ikke anvendes:
1. Rug og Hvede, der egner sig til Maling, uanset om det er knust, gruttet eller paa anden Maade smaadelt.
2. Rug og Hvede, egnet til Maling, der er blandet med andet Frugt.
3. Rug- og Hvedemel, som for sig eller blandet med andet Mel egner sig til Brødbagning.
4. Blandinger, som der er tilføjet saadant Mel.
5. Brød med Undtagelse af fordærvet Brød og Brødaffald.
§ 2.
De i § 1 nævnte Produkter maa heller ikke anvendes til Tilberedelse af Foderstoffer, hvortil ogsaa Grutning hører.
§ 3.
Landscentralmyndighederne kan yderligere indskrænke eller forbyde Anvendelsen af Rug og Hvede, der er egnet til maling, især Grutning samt Anvendelse af Rug- og Hvedemel (§1 Nr. 3) til andre Formaal end menneskelig Næring.
§ 4.
Naar der foreligger stor økonomisk Nødvendighed kan Landscentralmyndighederne eller de af dem udpege Myndigheder give Tilladelse til Opfodring af Rug, som er avlet i Kreaturernes Ejers Landbrug, paa det Kvæg, som holdes i det paagældende Landbrug, i al Almindelighed for Egne og visse Slags Landbrug eller i enkelte Tilfælde.
§ 5.
Embedsmændene, Politiet og de af Politimyndighederne udnævnte Sagkyndige er berettigede til til enhver Tid at betræde de Rum, hvor der fremstilles Foderstoffer, eller hvor der holdes og fodres Kvæg, og i Forretningstiden at betræde eller pakkes Foderstoffer og at foretage et Syn der og at se i Forretningsoptegnelserne, endvidere at udvælge og medtage mod Modtagelsesbevis Prøver til Undersøgelse. Paa Forlangende maa en Del af Prøven blive ladt tilbage under Myndighedernes Segl og maa der ydes en passende Godtgørelse for den medtagne Prøve.
§ 6.
Arbejdsgiverne i Foretagender, hvor der fremstilles Foderstoffer eller holdes Kvæg, samt de af dem ansatte Ledere af Driften og Opsynsmænd er forpligtet til paa Forlangende at give Politimyndighedsmændene og de Sagkyndige Oplysning om Fremgangsmaaden ved Fabrikationen af Produkterne samt om Forretningens Omfang og om, hvilke Stoffer der forarbejdes eller bliver opfodrede, i Særdeleshed med Hensyn til Kvantum og Oprindelse.
§ 7.
De Sagkyndige er forpligtede til, under Forbehold af Udfærdigelsen af Beretninger i Embedsfør og Anmeldelse af Overtrædelse af Loven, at iagttage Tavshed med Hensyn til de Indretninger og Forretningsforhold, der ved deres Tilsyn kommer til deres Kendskab og at afholde sig fra ar oplyse om dem og udnytte Forretnings- og Fabrikationshemmeligheder. De skal i saa Henseende tages i Ed.
§ 8.
Landscentralmyndighederne udsteder Bestemmelserne vedrørende Udførelsen af denne Forordning.
§ 9.
Med Pengebøder indtil et Tusinde fem Hundrede Mark eller med Fængsel indtil tre Maaneder straffes:
1. hvem der overtræder Forbudet i §§ 1 og 2 eller de paa Grundlag af § 3 udstedte Anordninger fa Landscentralmyndighederne;
2. hvem der med Vidende sælger, falbyder eller paa anden Maade bringer i Handlen Fabrikanter, der er fremstillede i Strid med Forbudet i §§ 1 og 2 eller paa grundlag af § 3 udstedte Anordninger af Landscentralmyndighederne;
3. hvem der trods § 7 i Forskrifterne ikke iagttager Tavshed eller ikke afholder sig fra Oplysninger om eller Udnyttelsen af Fabrikshemmeligheder;
4. hvem der overtræder de i Medfør med § 8 udstedte Udførselsbestemmelser.
I Tilfældet Nr. 3 indtræder en Retsforfølgelse kun, naar Arbejdsgiveren ansøger derom.
§ 10.
Med Pengebøder indtil et Hundrede og halvtreds Mark eller med Arrest straffes:
1. hvem der i Strid med § 5 nægter Adgang til Rummene, Tilladelse til at fortage Synet, til at se Forretningsoptegnelse eller til Udtagelse af en Prøve;
2. hvem der nægter, at give de af ham i Medfør af § 6 krævende Oplysninger- eller ved Meddelesen med Vidende giver falske Oplysninger.
§ 11.
Denne Forordning træder i Kraft med den 11. Januar 1915. Rigskansleren bestemmer Tidspunktet, naar den skal træde ud af Kraft.
Kundgørelsen af 28. Oktober 1914 (Rigs.Lovblad side 460) vedrørende Opfodring af Brødkorn og Mel ophæves. Saafremt Landscentralmyndighederne ikke har truffet eller træffer andre Anordninger, forbliver de Bestemmelser, som de har udstedt paa Grundlag af §§ 2 og 4 i denne Kundgørelse i kraft; Overtrædelse straffes efter § 9 af den her meddelte Anordning.
Berlin, den 5. Januar 1915.
Rigskanslerens Stedfortræder.
Delbrück

Nyt fra Hejmdal.

Rigs-Uld-Ugen.

I Dag begynder Rigsuldugen. Fra Mandag Morgen til Lørdag Aften indsamles der Uldtøj til Soldaterne over hele det tyske Rige.
Vinteren har netop i dag holdt sit Indtog med snedækte Marker og klingende Frost. Den vil ogsaa føles af Soldaterne, især i Skyttegravene ved Fronten. Feltbrevene viser, at de i den senere Tid har maatte døje meget af Væde og Kulde.

Halmen i Jordhulerne svinder, den bliver fugtig og klam. Uniformerne slides, Fodtøjet er stærkt medtager. Sætter Vinteren nu for Alvor ind, vil Kulden derfor blive meget følelig. Her kan og bør vi hjælpe, her er det vor uafviselige Pligt at have et varmt Hjerte og en aaben Haand.

Indsamlingen er, saavidt vi kan se, ordnet paa en hensigtmæssig Maade. Gaverne vil overalt blive afhentede i Hjemmene. Men man bør for ikke at spilde Indsamlernes Tid i Forvejen at lægge alt tilrede til Afhentning, saavidt muligt ordnet.

Alt kan saa at sige bruges. Men det gælder ogsaa her: Den er hjælper hurtigt, hjælper dobbelt! Hjælpe hurtigt, det gør alle, som giver uldent Undertøj, Strømper, Veste, Uldtæpper, hestedækkener og lignede, som straks kan tages i brug. Men ved Siden af modtages ogsaa gamle aflagte Klædningsstykker, Tøj som ikke længere er brugeligt, men som kan optrævles og omarbejdes til Tæpper og lignende. Ogsaa Bomuldstøj modtages med Tak.

Det drejer sig her om at fremme en God Sag, om at skaffe varmt Tøj til dem, der fryser og dermed mildne Kaarene for dem, der maa lide og døje mest under krigen. Vi er overbeviste om, at vore Venner efter Evne vil søge at fremme den, hver i sin Kreds.

Hver Gang, der i et lignede Ærinde er blevet banket paa Dørene her i Nordslesvig, har det vist sig, at de er aabne. Faa Steder har Bidragene flydt rigeligere, naar der er foretaget Indsamlinger til Nødlidende i Syd eller Nord. Det blev endnu forleden rosende fremhævet, at ingen Landsdel havde vist sig mere gavmild imod de nødlidende Flygtninge fra Østpreussen.

Lad os atter i denne Uge hævde vort gamle Ry. Lad os aabne vore tætpakkede Kister, Skabe og Skuffer. Det vil da vise sig, at vi i dem har mangt og meget, som vi godt kan undvære, men som enten i den Tilstand, der er, eller hensigtmæssig behandler vil kunne komme Soldaterne tilgode og mildne deres Kaar.

Søg det frem og giv med rund Haand. Det er en god Gerning. I øvrigt henviser vi til Opraabet fra “Røde Kors” paa tredje Side.

Forbud mod grutning af Rug og Hvede.

I Overensstemmelse med §§ 2, 4 og 5 i bekendtgørelsen vedrørende Opfodring af Brødkorn og Mel af 28. Oktober 1914 (Rigs-Lovblad, S. 460) anordnes følgende:
§1.
Grutning af Rug og Hvede er forbudt, ogsaa naar Kornet er blandet med anden Frugt og ikke egnet til Formaling.
§2.
De stedlige Politimyndigheder kan i enkle Tilfælde eller i Almindelighed under Forbehold af Ret til øjeblikkelig Tilbagekaldelse give bestemte Personer eller Forretninger Tilladelse til Fremstilling af Rug- eller Hvedemel til Brødbagning, forudsat at det er Sikkerhed for, at Melet anvendes i nævnte Øjemed. De vedkommende Personer eller forretninger skal have en skriftlig Tilladelse.
§3.
Hvem der i Overensstemmelse med §2 har faaet Tilladelse til erhvervsmæssig Fremstilling af Rug- og Hvedemel til Brødbagning, er forpligtet til at føre en Fortegnelse, sover sine Leveringer af Rug- og Hvedemel samt over de Personer, for hvem han har malet Rug- og Hvedemel.
Fortegnelsen skal indeholde:
a) et løbende Nummer;
b) vedkommende Bestillers eller Mands For- og Efternavn, Stand og Stilling;
c) den leverede Melmængdes Vægt i Kilogram;
d) Leveringsdagen;
e) Polititilladelses Datum (§2).
De stedlige Politimyndigheder har Ret til at kontrollere Fortegnelsen og faa de vedkommende Bøger forelagt til Eftersyn.
For saa vidt der er Tale om Mølleforretninger, ophæves Forskrifterne til 3 af Udførelsesbestemmelserne af 29. November 1914 til Bekendtgørelsen af 28. Oktober 1914.
§4.
I de Tilfælde, i hvilken det ifølge Nr. 4 og 5 af Udførelsesbestemmelserne af 29. November 1914 er tilladt at opfodre Rug af egen Avl paa egen Besætning, er det tilladt at male denne Rug.
§5.
For at kunne overvaage Forbudets Overholdelse, har de stedlige Politimyndigheder til enhver Tid Udgang til Møllernes Lagre og Driftsrum og til Korn- og Foderstofshandlernes Lagre.
§6. Overtrædelse af disse bestemmelser straffes ifølge §5. i Bekendtgørelsen af 28. Oktober 1914 med Pengebøder paa indtil 1500 Mk.

Dagens nyt fra Hejmdal.

Anordning vedrørende Forbudet mod for tidlig Slagtning af Svin.

Paa Grundlag af § 1 i Bekendtgørelsen af 19. December 1914 vedrørende Slagtning af Svin og Kalve, udstedt af Rigskanslerens Stedfortræder (Rigs-Lovblad, S. 536) anordnes følgende:
§1.
Slagtning at synligt drægtige Søer er forbudt.
§2.
Forbudet gælder ikke for Slagtninger, fortaget fordi det ellers kunde befrygtes, at Dyret vilde dø af Sygdom, eller naar Dyret straks maa dræbes som Følge af et Ulykkestilfælde. Saadanne Tilfælde skal dog meldes til den stedlige Politimyndighed, inden tre Dage efter at Slagtningen har fundet Sted.
Forbudet gælder heller ikke for Slagtedyr, der er indførte fra Udlandet.
§3.
Overtrædelse af Forbudet medfører ifølge §2 i den Indledningen nævnte Bekendtgørelse en Pengebøde paa indtil 150 Mark eller Arrest.
§4.
Denne Anordning træder i Kraft samtidig med dens Offentliggørelse i “Deutcher Reich- und preussischer Staatsanzeiger”.
Anordningen af 6. Oktober 1914 vedrørende Forbud mod for tidlig Slagtning af Søer ophæves.
Berlin, den 23. December 1914.
Ministeren for Landbrug, Domæner og Skove.
Som Stedfortræder:
Küster.

Bekendtgørelse vedrørende Højesteprisen for Klid. (Af 19. December 1914.)

Forbundsraadet har paa Grundlag af §5 i Loven vedrørende Højestepriser fra 4. August 1914 (Rigs Lovblad Side 339) indenfor Rammen af Kundgørelsen af 17. December 1914 (Rigs-Lovblad Side 516) udtsdet følgende Forordning:
§1.
prisen for 200 Pund Rug- eller Hvedeklid maa ved Salg gennem Producenten ikke overstige 13 Mark.
Lige med Producenten staar enhver, der sælger Klid, selv om Vedkommende ikke før den 1. August 1914 erhvervsmæssigt har drevet Køb og Salg af Klid.
§2.
Prisen for 200 Pund indenlandsk Rug- eller Hvedeklid maa ved Videre salg ikke overstige 15 Mark.
§3.
Ved Salg  Klid (§§1 og 2), 2000 Pund eller mindre maa Prisen ikke overstige 15 Mark 50 Pg. pr. 200 Pd.
Som Klid betragtes efter denne Forordning det samlede Affald fra Malingen ag Rug eller Hvede, der ikke sælges som Mel, egnet til at bage af; Fodermel, Rolmel, Hvede og Havreklid er medindbefattet.
§5.
Højestepriserne gælder for Levering uden Sæk. For Overladelse af Sække til Laans kan der beregnes en Laaneafgift paa indtil 10 Pg. for 200 Pund. Sælges Sækkene med, maa Prisen ikke overstige 1 Mark 20 Pg. for hver Sæk. Rigskansleren kan andre Laaneafgiften og Prisen for Sække. ved Tilbagekøb af Sækkene maa Forskellen mellem Salgs- og Tilbagekøbsprisen ikke overstige Satsen for Afgiften for Laanet af Sækkene.
Højestepriserne gælder for konstant Betaling ved Modtagelsen; bliver Købeprisen skreven paa Regningen over Rigsbankdiskonto i Aarsrente.
Højestepriserne er inklussive Forladnings-, Transport-, Fragt-, Kommissions- og Mægler-Omkostninger og andre lignende Afgifter samt alle Slags Udgifter og Købmandsfortjenster.
§6.
Denne Forordning træder i Kraft den 24. December 1914. Forbundsraadet bestemmer Tidspunktet, da den skal træde ud af Kraft.
Berlin, den 19. December 1914.
Den stedfortrædende Rigskansler,
Delbrüd.

Fra Provinsen.

Hvedebrødet. I Artiklen i Gaarsnummeret er der indløbet en Trykfejl ved Omtalen af Hvedebrødet. Der skal staa:
“Det til Hvedebrød anvendte Mel skal indeholde 30 Vægtdele Rugmel af 100 Dele af den samlede Vægt. Det Hvedeindhold (De resterende 70 Dele) kan erstattes med indtil 20 Vægtdele Kartoffelmelsstivelse eller andre melholdige Stoffer ….”
– Hvedebrødet maa altsaa i Fremtiden bestaa af 30 Dele Rugmel og 70 Dele Hvedemel, eller: 30 Dele Rugmel, 50 Dele Hvedemel og 20 Dele andre melholdige Stoffer.

Salget af Uldtæpper o.s.v. forbudt.
Den stedfortrædende Generalkommando bekendtgør under 12. Januar følgende:
“Alle de paagældende Fabrikanter og Købmænd forbydes det herved indtil videre at sælge de Oplag, fremmede og egne, som de har liggende hos sig, som de Oplag, de har liggende hos Speditører og Pakhuse af uldne, tildelsuldne, halvuldne og Bommuldstæpper samt Filttæpper, for saa vidt de ikke, hvad der saa Fald bør kunne paavises, er bestemte til Udførelse af en umiddelbar Ordre fra Hæren eller Flaaden.
Fabrikanter og Handelsmænd maa inden 3 Dage efter Fremkomsten af denne Kundtgørelse sende den stedfortrædende Generalkommando en Opstilling over deres Oplag, for saa vidt det i hvert enkelt Tilfælde drejer sig om mindst 50 Tæpper, for at Hærforvaltningen, hvis det gøres nødvendigt, kan købe Oplagene mod passende Betaling. Oplagene bliver foreløbig liggende i Lagerrummene og staar udelukkende til Krigsministeriets Disposion. Sikringen af desse Tæpper sker for vore Tropper i Felten.”

Rigs-Uld-Ugen. I Anledning af Rigs-Uld-Ugen skrives der til os fra Aabenraa:
Det maa antages, at der i en overskuelig Fremtid vil indtræde følelig mangel paa Materialer til Fremskaffelse af de i Skyttegravene saa haardt tiltrængte Uldtæpper og den lige saa nødvendige varme Underbeklædning for Tropperne, ogsaa hvor Forsyningen sker ad frivillig Vej. Derfor er det nødvendigt, at de i Hjemmene beroende overflødige Forraad af varmt Tøj – Uld-, Bomuld- og Klædesager, saavel Herre- som Dametøj og Undertøj – i størst mulig Omfang stilles til Disposition til Forarbejdelse, navnlig til Uldtæpper, men ogsaa ellers til saadanne Genstande, som kan tjene til Troppernes Beklædning, paa anden Maade (Veste, Benklæder, Underbenklæder og desl.)
Ifølge Meddelelsen fra det kejserlige Sundhedskontor er det muligt at desinficere velholdte Klædningsstoffer forud for den yderligere Bearbejdelse paa en Maade, saa de ikke danner nogen Fare for de, der forarbejder dem og senere benytter dem. De forhaandenværende Desinfektionsanstalter vil vederlagsfrit blive stillet til Raadighed hertil.
Efter al Sandsynlighed er der store Forraad af varmt Tøj endnu omkring i Hjemmene. Udleveringen deraf vil vel, naar der bedes derom, ikke blive nægtet. Alligevel bør Fremgangsmaaden være saaledes, at der beredes Ejeren mindst mulig Besvær. Man agter derfor ogsaa at lade Sagerne afhentes i Husene.

Dagens nyt fra Hejmdal.

Forskrifterne for Tilberedelsen af Bagværk.

Der skrives til os:
Efter de Forskrifter for tilberedelse af Bagværk, som Forbundsraadet hr udstedt den 5. i denne Maaned, og som skal træde i Kraft den 15., maa der i Fremtiden kun fremstilles tre Slags Bagværk, nemlig Rugbrød, Hvedebrød og Kager.

Til Rugbrød maa der i Preussen overhovedet ikke anvendes Hvedemel og Rugsigtemel, derimod skal der til alt Rugbrød foruden Rugmel ogsaa anvendes Kartoffelmel. Bygmel og Havremel, Rismel eller Bygskært – mindst efter det i § 5 i Bekendtgørelsen af 5. Januar nøje bestemte Forhold. Kartoffeltilsætningen kan bestaa af Kartoffelflokke, Kartoffelvalsemel, Kartoffelstivelsemel, knuste eller revne Kartofter.

Rugbrød, der kun indeholder Kartoffel- eller de andre nævnte Tilsætninger i der forskrevne mindste Maal, kan afhændes uden yderlig Betegnelse, Rugbrød der indeholder mere Kartofter eller andre tilladte Tilsætninger maa betegnes med Bogstavet K. Anvendes der mere end 20 Vægtdele Kartoffelflokke, Kartoffelvalsemel osv., skal Brødet betegnet med Bogstaverne KK. Tilsætningerne skal i første Linje bidrage til, at der af det forhaandværende Rugmel kan fremstilles flere Brød, altsaa til at “strække” der forhaandværende Brødforråd. Selv om Brødet med den større Tilsætning ikke skulde blive billigere, er det dog hele Befolkningens nationale Pligt kun at købe KK.- eller i det mindste K.-Brød, og det er Bagernes nationale Pligt kun at bage saadant Brød. Kan de nødvendige Mængder af Kartoffelslokke, Kartoffelvalsemel eller Kartoffelstivelsesmel ikke skaffes til Veje, maa knuste eller revne Kartofter, der kan tilberedes i ethvert Bageri, anvendes.

Rugbrød kan bages i enhver ønskelig Form og Størrelse. Sammensætningen maa dog stadig være den samme. Ogsaa det mindre Rugbagværk skal derfor indeholde det foreskrevne Mindstemaal af Kartoffeltilsætning og der maa hertil ikke anvendes Hvedemel eller Rugsigtemel, der overhovedes ikke maa fremstilles i Preussen.
En Undtagelse er kun tilladt for det saakaldte “Vollkornbrot”, d.v.s. et Brød, der fremstilles af rent indtil over 93 pCt. gennemmalet Rug. Dette kan bages uden Kartoffeltilsætning, men maa heller ikke indeholde andre Tilsætninger som Hvedemel o.lign.

Det til Hvedebrødet anvendte Mel skal indeholde 30 Vægtdele Rugmel af 100 Dele af den samlede Vægt. Dets Hvedeindhold mindst paa 20 Vægtdele nær erstattes med Kartoffelstivelsemel eller andre melholdige Stoffer. Flormel og Sigtemel maa ikke anvendes til Hvedebrød. Hvedebrød maa ikke fremstilles i Stykker til en Vægt af over 100 Gram. Det saakaldte “Kastenbrot” er altsaa i Fremtiden forbudt.

Som Kager gælder ethvert Bagværk, hvortil der anvendes over 10 Vægtdele Sukker til 90 Vægdele Mel eller Melholdige Stoffer. Ved Tilberedelsen af Kager maa ikke mere end Halvdelen af de anvendte Melstoffers eller melholdige Stoffers Vægt bestaa af Hvedemel. Andre Skranker er er ikke draget for Anvendelsen af Mel til Kager. Det er altsaa tilladt at anvende Sigtemel indtil halvdelen af det samlede Melindhold og at anvende Rug- Kartoffel, Byg-, Havre-, Ris- og Majsmel i ligegyldige Mængder.

Alle disse Forskrifter gælder ikke blot Bagerierne og Konditorier, som fremstiller Varer til Salg, men for Fremstillingen af Bagværk i det hele taget, selv om det sker i den egne Bedrift (Hotelbagerier etc.), i en Landbedrift eller ogsaa i Huset (Hjemmebagning). Forskrifterne gælder i Særdelseshed ogsaa, naar den færdige Dej overgives Bageren til Bagning.

Bagerne vil derfor gøre klogt i at nægte at bage, hvis de ikke kan overbevise sig om Dejgens forskriftmæssige Sammensætning.

Bekendtgørelsen vedrørende Opfordring af Brødkorn, Mel og Brød af 5. Januar 1915 forbyder under Trussel med strenge Straffe ogsaa Opfodringen af Brød bortset fra fordærvet Brød og Brødaffald. Det i Bagerierne eller Salgsstederne tiloversblevne Brød, som ikke kunde sælges, er, selv om det er blevet gammel, hverken fordærvet eller Affald. Anvendelsen til Fodring vilde altsaa være strafbar. Men det er tilladt at anvende slig fejlfri gammel Vare til Fremstilling af nyt Bagværk. Dette er uden særlig Vanskeligheder ogsaa muligt for gammelt Rugbrøds Vedkommende og burde ske overalt.

Bekendtgørelse vedrørende Blanding af Klid med andre Emner. ( Af 19. December 1914.)
Forbundsraadet har paa Grundlag af § 3 i Loven om Forbundsraadets Bemyndigelse til økonomiske Forholdsregler o.s.v. fra 4. August 1914 (Rigs-Lovblad Side 327) udstedt Følgende Forordning:
§1.
Der er forbudt at bringe Rug- eller Hvedeklid, der er blandet med andre Emner, i Handlen. Lands-Centralmyndighederne kan tillade Undtagelser herfra.
§2.
Som Klid i denne Forordnings Forstand gælder det samlede Udbytte ved Formalingen af Rug og Hvede, som ikke kan sælges som Mel, egnet til at bage af; Fodermel, Roemel, alle Klidarter og deslige er med indbefattet.
§3.
Vedkommende Embedsmænd er bemyndigede til til enhver Tid at betræde de Rum, hvor der fremstilles eller falbydes Klid, og foretage Undersøgelser paa Stedet, endvidere bemyndigede til at se de forretningsmæssige Optegnelser og udtage Prøver.
§4.
Lands-Centralmyndighederne udsteder Bestemmelser vedrørende gennemførelsen af denne Forordning.
§5.
Hvem der med Forsæt sælger, falbyder eller bringer Rug- eller Hvedeklid i handelen, der er blandet med andre Emner, straffes med Pengebøde paa indtil et Tusinde fem Hundrede Mark.
§6.
Denne Forordning træder i Kraft den 24. December 1914; dog kan Klidblandinger, der allerede var fremstillede før den 24. december 1914, endnu sælges, falbydes og bringes i Handlen indtil den 15. Januar 1915.
Tidspunktet, naar denne Forordning skal træde ud af Kraft, bestemmer Rigskansleren.
Berlin, den 19. December 1914.
Rigskanslerens Stedfortræder
Delbrück