Traditionen tro bringer vi i december en julekalender, der primært består af en række indlæg med genstande, arkivalier og fotos med mere som findes i Museum Sønderjyllands samlinger. Men indlæggene kan også indeholde f.eks. afskrifter af avisartikler, bogomtaler, diverse nyheder, links til relevante sider / projekter, uddrag af litteratur, beretninger eller breve til / fra hjemmet.
Af René Rasmussen
Altertavlen fra krigsfangelejren i Feltham er en dygtigt udført kopi af Agnes Slott-Møllers (1862-1937) værk ”Fædrelandets Vaar” (1919), som hun i 1920 skænkede til Christian 10. og Alexandrine som genforeningsbillede. De hænger i dag i kongens arbejdsværelse på Amalienborg.
Maleriet findes i flere tidligere skitser og udgaver, bl.a. i en reproduktion fra Alex Vincents kunstforlag. Mon ikke det er forlægget for den kopi, som de sønderjyske krigsfanger i Feltham-lejren i 1918 gjorde til motiv i kirkens altertavle? De to malere Heinrich Anton Johannsen og Adolph Knudsen Beyer reproducerede maleriet og de to snedkere Jørgen Nielsen Rostgaard-Evald (1889-1958) og Lauritz Jørgensen skabte den rigt udskårne billedramme.
”Fædrelandets Vaar” viser 17 hvidklædte kvindeskikkelser stående i et kirkerum (Bjernede Kirke, en rundkirke ved Sorø på Sjælland). Hver især bærer kvinderne et barn til dåben. I baggrunden ses en kristusfigur. Der er ingen andre til stede, end ikke en præst. Det er kvinderne selv, der er de handlende. Døbefonten er prydet med det danske rigsvåben: Tre løver omgivet af hjerter. Børnene indvies således ikke kun til det kristne, men også til det nationale fællesskab.
De to sidefløje viser to knudrede træstammer med nyudsprungne blade. Skønt værkets undertitel er ”Når lindene løves”, så bringer det mindelser om Ask Yggdrasil, verdenstræet fra den nordiske mytologi. Og mens børnene symboliserer dansk fremtid, så har træet sine rødder dybt plantet i dansk historie: Både fremtid og fortid er dansk. Tolkningen understreges af træskærerarbejdet på rammens fire søjler, der forstiller stiliserede, sammenfiltrede trærødder og låner billedsprog fra norske stavkirker.
Øverst på rammen ses 12 vingede og sværdbærende krigere. De kan tolkes som valkyrierne fra den nordiske mytologi. De var Asaguden Odins kvindelige krigere, der fløj over slagmarken og udpegede, hvem der skulle falde. Valkyrierne udvalgte kun de bedste krigere, for de skulle sidde til bords i Asgård og bistå aserne i det store slag, der ventede ved jordens undergang: Ragnarok.
Valyriernes ridt henviser til de mange faldne sønderjyder i Første Verdenskrig: Også de ville få andel i den danske fremtid, der ventede efter krigen.
Motivet talte til sønderjyder, der efter mere end 50 år under tysk styre kunne begynde at ane en genforening med Danmark.