Ny bog om militære straffefanger i Sønderjylland 1916-1918

Den 27. februar udkommer Egon Weber Paulsens bog: Militære straffefanger i Sønderjylland under 1. Verdenskrig.

Bogen er på 220 sider og koster 198 kr. (vejl) (og kun 128, hvis man er medlem af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Den kan købes i boghandlen fra 27. februar eller bestilles allerede nu direkte hos forlaget, Historisk Samfund for Sønderjylland, lige her: Butik

Forlaget skriver:

Historien om 1. Verdenskrig i Sønderjylland har de senere år fået stor opmærksomhed.

Det er dog først i denne bog, at vi får kapitlerne om de 10.000 militære straffefanger, der kom til landsdelen i den hårde vinter

1916-17. De blev kaldt æreløse, menneskehedens afskum og de største forbrydere i den tyske hær. Fordi de forsøgte at undgå tysk krigstjeneste ved ulovlig udeblivelse, desertion eller ulydighed, skulle de indespærres og arbejde under forhold værre, end dem de flygtede fra ved fronten.

Med lokalbefolkningen som vidner var det dem, der under umenneskelige forhold byggede grænsebefæstningen Sikringsstilling Nord.

For første gang fortælles her historien om de militære straffefanger i Sønderjylland eller »Tysk Sibirien«, som en straffefange navngav landsdelen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *