Vi bringer hen over efteråret en lille serie med korte artikler af Jørgen Flintholm Hansen om Infanteri-Regiment “von Manstein” Nr. 84 i Første Verdenskrig.

Bataljonen fra Haderslev: Ors 1918 – bataljonen går til grunde

Den 4. november 1918 iværksatte de allierede endnu en fase i den sidste offensiv under krigen. Over en front på 50 kilometer skulle en fransk og fire britiske hære angribe i retning af den belgiske grænse. Sammen med et amerikanske angreb i Argonne skulle det forhindre tyskerne i at lave en forsvarslinje langs Meuse. Sluse nr. 1 på Oise-Sambre-kanalen ved Ors var den yderste højrefløj i den britiske fremrykning. Det var her britiske stillinger sluttede sig til franskmændene.

Resterne af Infanterie-Regiment 84 var placeret langs kanalen, hvor II. Bataljon dækkede selve Ors-slusen. Både regiment og bataljon var efterhånden kun en skygge af sig selv, og antallet af sønderjyder var efterhånden begrænset. Oprindeligt kom erstatningspersonel fra regimentets egen ”Ersatz-Bataillon”, men efterhånden var kravet til nyt personel så stort, at uddannelsen i Tyskland var for dårlig inden turen gik til fronten. Der blev derfor etableret ”Rekrut-depoter” ved de forskellige divisioner. Herfra blev soldater efter yderligere uddannelse sendt ud til de forskellige regimenter efter behov uden større hensyntagen til, hvorfra i Tyskland de oprindeligt stammede, hvilket igen betød, at personel fra Slesvig (Sønderjylland) så sig medlem af regimenter fra alle dele af Tyskland.

Den første hindring var den 18-20 meter brede Sambre Kanal i det samme område, hvor briterne allerede havde kæmpet hårdt i 1914. Landsbyen på den nordlige side af kanalen blev sikret af 6 Division den 1. november, og den 4. november angreb 2. bataljon Royal Sussex Regiment slusen, assisteret af ingeniørenheder, der skulle slå bro over kanalen.

Angrebet begyndte klokken 05.45. II. Bataljon fra Haderslev ydede voldsom modstand, og det kostede englænderne store tab at tiltvinge sig overgang, men til sidst lykkedes det. Angrebet mod slusen måtte passere nogle marker omgivet af tætte hegn, hvor tyskerne havde indrettet et forsvar med maskingeværer og geværskytter. Først ved middagstid var der slået et hul i de tyske linjer. I Ors området mistede de indsatte engelske enheder 1.150 mand – døde og sårede.

Det skulle blive II. bataljons sidste kamp. Der er ikke mange oplysninger om selve kampen i regimentets officielle historie. Dette skyldes primært, at kun ganske få, om nogen, slap tilbage i sikkerhed og kunne give melding. Allerede kl. 1045 melder chefen for III Bataljon, at englænderne er trængt over kanalen ved Ors sluser, og der intet forelå omkring situationen hos II. Bataljon. Et befalet modangreb med resterne af I. og III. Bataljon opnåede ingen resultater. Først klokken næsten 0300 næste morgen fik regimentet meldinger om, at bataljonen ikke længere eksisterer, men enten var faldet eller taget til fange.

Dokumentationen i den tyske hær var på dette tidspunkt meget mangelfuld, og det har ikke været muligt at finde troværdige oplysninger om tabene i kampene omkring Ors.

I august 1914 havde bataljonen mødt englænderne ved Mons, hvor den i angreb havde tilkæmpet sig overgang over en kanal – og hvor der på engelsk side blev udløst to Victoria Cross. Nu havde bataljonen i sin sidst kamp igen mødt englænderne, der denne gang var den angribende part over en kanal – og hvor der igen på engelsk side blev udløst to Victoria Cross.

Bataljonen fra Haderslev havde derved i angreb og i forsvar været årsag til, at hele FIRE Victoria Cross blev tildelt for ekstrem tapperhed.

7 dage senere – 11. november – var krigen slut!