Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Tunge ofre
Vestslesvigsk Tidende skriver: Forrige søndag afholdtes under stor deltagelse i Højst kirke sørgegudstjeneste over enke Katrine Hansens yngste søn i Søvang, som den 23. juni døde af sine saar paa et lazaret paa Vestfronten. Det var den tredje af den haardt hjemsøgte enkes sønner, der maatte lade sit liv i krigen. For to aar siden faldt Lorens Hansen i Rusland, og et halvt aar senere faldt broderen Mathias Hansen i Frankrig. I fjor mistede enken sin mand – tre blomstrende sønner og sin mand i løbet af to aar! Det er tunge ofre, der kræves.
Faldne
Efter næsten et aars uvished har enke Anne Kathrine Carlsen i Kasø ved Jordkær nu faaet officielt meddelelse om, at hendes søn Niels er falden den 25. juli 1916, 34 aar gl.
Johann Pustal fra Graasten er den 4. juli død paa et feltlazaret, 25 aar gl.
Maskinbygger Hans Schmidt fra Sønderborg er den 17.juli død paa et lazaret i Aachen, næppe 33 aar gl.
Christian Nielsen og hustru i Egen har modtaget meddelelse om, at deres søn Andreas er død paa et feltlazaret den 9. juli.
Efter lang tids uvished har enke Cathrine Wilhelmsen i Aabenraa modtaget budskab om, at hendes søn Hans er død i det fjerne. Den dybt sørgende moder har allerede tidligere mistet en søn i krigen.
Saarede
I tabslisten meddeles, at underofficer Karl Petersen fra Vojens er haardt saaret.
I fangenskab
I tabslisten meddeles, at Jørgen Maibaum fra Østerby er i fangenskab.
Theodor Ottesen fra Rejsby menes at være i fangenskab.