Tag-arkiv: Liebesgaben

30. august 1914. Hejmdal: Ingen gaver til usårede krigsfanger!

Dagens nyheder fra Hejmdal

Ingen Gaver til usaarede krigsfanger. Berlin, 28. August (W.B.)

Paa Grund af de forekommende Utilbørligheder henviser Indenrigsministeren i en Kundgørelse til Regeringspræsidenterne til, at der under ingen Omstændigheder maa blive givet usaarede Krigsfanger frivillige Gaver. Ligeledes er det ubetinget forbudt at opsøge Fangelejren.

Chefen for Feltjernbanevæsenet har tilstillet samtlige Linjekommandanter følgende Forordning:

Af Avisudtalelser fremgaar, at Fangetransporttog ved Ophold paa Banegaardene ikke er Tilstrækkelig afspærret for Nysgerrige. Desværre har endnu ikke alle Tyskere aflagt deres Forkærlighed for udenlandsk Væsen. Der skal meddeles Stationskommandanterne og Stationsforstanderne de strengeste Ordre til, at kun saadanne Personer maa være til Stede paa Banegaarden ved Fangetransporttogenes Gennemfart eller Ophold, der er tjenstlig berettiget dertil, Tilstedeværelsen af andre Personer under Fangetogenes Ophold maa ubetinget forhindres.

Jeg henviser paany til, at det under alle Omstændigheder er forbudt at overrække usaarede Fanger Gaver. Fangerne maa paa disse af Militærtransporten bestemte Opholdssteder af Krigsforplejningsaftalerne plejes tilstrækkeligt, men tarveligt.

Nordslesvig, Lørdag

Krigen og Hestehandlerne. Siden Krigens Begyndelse og navnlig da siden Grænsen aabnedes for toldfri Indførsel af Heste fra Danmark, har Hestehandlerne været travlt paa Færde baade her i Landet og i Danmark for at Købe Heste til Militærbrug. De sælges igen af dem dels direkte til Opkøbere for Militæret, dels til tyske Hestehandlere. Den stærke Efterspørgsel har fremkaldt en ikke ringe Prisstigning. Det er ikke netop Luksusheste, der er stærkt Efterspørgsel efter, men derimod god Mellemvare fra 4-8 Aar gamle.

Flere hestehandlere har sikkert i de sidste Uger tjent ikke saa ubetydelige Summer.

Svinepriserne er fremdeles kun smaa og Efterspørgslen ringe, da Jernbanetrafikken endnu ikke er normal paa Grund af Krigen. Fedesvin koster kun hen ved 30 Mark pr. 100 Pund.

Grisehandlen er ogsaa kun daarlig og uden Liv. For saa vidt grisene overhovedet kan sælges, er Priserne fra 4-7 Mark efter Kvalitet.

Tyrekaaringen ophævet. Overpræsidenten bekendtgør under 22. August, at kaaringstvangen for Bedækningstyre foreløbig er ophævet.

Hejmdal

16. august 1914. Jeppe Østergaard på vej mod Königsberg: “Her må ingen kosak nå hen!”

Jeppe Østergaard fra Øster Lindet gjorde krigstjeneste på østfronten i 5. grenadérregiment. Den 16. august satte han sig på toget med kurs mod Königsberg.

Dagbogen 16—8—1914.

Søndag morgen er der altid tiltænkt os særopgaver. Allerede kl. halv to om morgenen må vi ud, og med alt pakket, tornisteren rigelig forsynet med levnedsmidler, går vi til banegården i Soldau. Atter var der kludder i maskineriet, først kl. 9 kan vi blive forladet og pakket ind.

Jeg snød mig bort fra min nye 5. afdeling og gik til mine gamle venner i den 2. Sammen med dem havde jeg i en 4. kl. vogn en fornøjelig rejse. Vejret var atter som hidtil solskin.

Ingen ved rejsens mål, men det går mod nord, og overalt hilses vi med ildhu. I Marienburg står damerne fra røde kors og byder os varm kaffe. Når man i ti dage har ligget ude eller opholdt sig i de smudsigste kvarterer, gør denne venlighed og godhed et overvældende indtryk. Man bliver menneske mellem mennesker.

De nyeste aviser bringer os klarhed over verdens og krigens gang. I Elbing ved 6-tiden står atter de smilende kvinder. Kaffe, smørrekage, cigarer, brevkort, vand, sæbe, håndtørklæde — alt står til vor rådighed. Man glædes og begejstres.

Der har de nu stået næsten dag og nat, siden mobiliséringen begyndte, utrættelige og lige elskværdige. Menneskene jubler os imøde. Her må ingen kosak nå hen, ingen knut svinges, ingen skændselsdåd øves, ingen forsumpet forvaltning formørke disse elskværdige menneskers liv. Vi skal gøre vort bedste til at forhindre det.

Øst for Elbing fører banen gennem henrivende landskaber. Mod syd åbner sig ofte en milevid udsigt, mod nord løber et lavt skovs klædt højdedrag.

Jorden er frugtbar, dyb, lerblandet muldjord, udmærket til kornavl og sukkerroedyrkning og ganske fortrinligt som græsland. Kvæget er sortbroget, bredt og dybt, med vel udviklet yver. Hestene har lighed, men er noget lettere end nords slesvigske. Gårdene grundmurede, teglhængte, velvedligeholdte, har rene gårdspladser og smukke haver. Alt gør indtryk af vels stand og driftighed. Her findes også den bekendte domæne, Cadinen, hvorfra der bl. a. leveres udmærkede teglsten (majolikaler).

F_A_von_Kaulbach_Germania_1914
Germania forsvarer fædrelandet. Propagandabillede.

 

8. august 1914. Regiment 84 forlader Haderslev

Regiment 84 “von Manstein”, hvis II Bataljon havde hjemsted på Haderslev kaserne, skulle den 8. august sendes sydpå til opsamlingspladsen i Aachen. Særligt mange sønderjyder tjente i dette og Regiment 86 “Königin”. M. Pohl beretter om afgangen fra Haderslev:

”Morgenen den 8. august var kommet. II. Bataljon var trådt an i den forreste kasernegård. Mange, mange mennesker stod ved hækken. Hr. bataljons-kommandøren, Major Maibauer, holdt en kort tale, så rykkede vi med klingende musik af til banegården.

Gaden var fuld af mennesker, men kun enkelte hurraer og blomster blev os til del. Det danske element var mærkbart. Jeg husker altid denne afmarch i Haderslev, som et dystert og tungt optog. Såvidt som at vi soldater ikke selv havde den nødvendige humor, var det af de udenforstående kun vores få venner, som forsøgte at give os en glædelig afsked.

Det gik over “Skulderbladet”, enhver 84´er et velkendt forfriskelsessted, gennem de ofte betrådte gader og stræder. Her og der trykkede vel en bekendt os hånden, men en sejrsglad, begejstret stemning ville ikke komme. Man var vel for tæt på den danske grænse. Der var blevet mumlet meget om et engelsk angreb gennem Danmark.

Uvisheden og bekymringerne for egen fremtid trykkede åbenbart også humøret hos de tysksindede. En gammel profeti, om at et stort slag i Slesvig skulle ende en stor krig, fik igen liv blandt landbefolkningen.

På Banegården begyndte indladningen af bataljonen med det samme og så kom hornsignalet for påstigning. Vores Feldwebel Krohn med sit soldatervæsen og dog så godmodige hjerte gik endnu engang langs med toget. Vores Kaptajn Klapp så endnu en gang efter, hvordan hver enkelt mand var anbragt, så bar toget os mod den ukendte fremtid. Fra tusinde mandestruber steg brusende den gamle sang: “Kære fædreland vær kun rolig, fast og tro står vagten ved Rhinen”.

Toget rullede langsomt på strækningen Haderslev-Vojens. Jeg var sammen med mit korporalskab i een vogn, som ved hjælp af de opstillede bænke hurtig blev forandret fra kvægvogn til passagervogn. Allerførst var stemningen trykket. Så trængte den gamle soldater-fanden-i-voldskhed frem. Vi sang, vi vinkede til pigerne, som sammen med mange andre mennesker stod langs banelinjen, og var gode ting. Hin første, store dages offervilje, som forplejede os mod vores vilje, hver gang toget gjorde holdt, gjorde sit til at holde os ved godt mod.

Jeg husker ikke misstemning hos en eneste mand i de 2½ dag rejsen varede trods den ubekvemme jernbanevogn. Selv den simpleste bar den høje vished om pligten, og det som gjorde os så fornøjede, selvom vi kørte mod det uvisse, var anelsen om pligtens skønhed. Jeg har ofte senere ved fronten haft lejlighed til at se, hvordan man selv blandt vores dansktalende og -tænkende kammerater i augustdagene virkelig gerne kørte i kamp “for det store Fædreland”.

Endnu en ting havde jeg lejlighed til at se på den 2½ dag lange rejse til grænsen. Fra min tjenestetid vidste jeg, at soldaten altid “finder” det, som han mangler. Dette synes ikke længere at være tilfældet. Alt småligt, umandigt forsvandt simpelthen, selv, nej netop hos den simple mand. Det synes simpelthen ikke længere at eksistere.

Således kørte vi langs Slesvigs østkyst. Vi tog afsked med Flensborg og med det henslumrede Slesvig ved Slien; Rendsborg, Neumünster lagde vi bag os. Jo længere mod syd vi kom, desto større var massernes jubel og begejstring på banegårdene. Overalt var familie og bekendte, som var kommet for at ønske en eller anden i blandt os et lev vel. Da det blev nat, havde vi forladt vor hjemstavn, det havombruste Slesvig-Holsten.”

Uddrag og oversættelse af M. Pohl: “Turen til Grænsen” i Geschichte des Infanterie-Regiments von Manstein (Schleswigsches) Nr. 84 1914-1918, bd. 1.

5. august 1914. Opråb: Frivillige sygeplejersker og bidrag til Liebesgaben!

Kredsbladet for Aabenraa opfordrer befolkningen til at støtte hæren i kampen for Fædrelandet:

Opråb

Efter lang ventetid er den skæbnesvangre time for Tyskland faldet. Vi ser vor sønner og brødre gå mod fjenden. Vi, der ikke skal forsvare Fædrelandet imod fjenden med våben i hånd, er taknemmelige for det store offer, der gøres for Fædrelandet. Uendeligt store er de afsavn og lidelser, som den modige går imod. Lad os gøre alt for at pleje de syge og sårede og syge samt afbøde og afhjælpe troppernes strabadser.

Fædrelands Foreningerne har sørget for at organisere arbejdet, således at det sker planmæssigt indsamling af gaver. Vi har i første omgang brug for pengebeløb for at kunne gennemføre vores gerning. Senere vil det blive nødvendigt at indsamle linned og levnedsmidler. Donationer afleveres til kommunens myndigheder. Magistraten for Aabenraa vil videre offentliggøre navnene på indkomne donationer.

Frivillige sygeplejersker

Kredsbladet for Aabenraa søger sygeplejersker til pleje af syge og sårede soldater:

Krigens udbrud betyder, at der også vil blive brug for fruer og frøkener som barmhjertige  samaritter i forbindelse med pleje af sårede og syge soldater. Der mangler især hjælp til de uddannede sygeplejersker. Vi beder derfor alle fruer og frøkener over 18 år, som er forberedt og føler sig i stand til at tage del i den frivillige sygepleje, at melde sig.

I skal hjælpe på kredssygehuse, på et militærlazaret og støtte søsterordenen.

Den nødvendige uddannelse vil ske på det lokale sygehus, hvor man kan melde sig om formiddagen mellem kl. 11-12.

Kreissblatt des Kreises Apenrade