Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg tilhørte Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, og deltog i sommeren 1915 i den tyske fremmarch på østfronten.

19.8. Tidlig om Morgenen tilbage i en lille Skov, hvor vi ligger Dagen over – Tordenvejr og Regn næsten hele Dagen. Kl. 5 Efterm. heftigt Gewærild ved Fronten, vi bliver allarmeret og gaar frem til en Vej, hvor vi igen graver ned for at være skyttet. Foran stormer vort Infanterie. Henved Kl. 10 Aften gaar vi frem til den erobrede russ. Skyttegrav, i den ligger vort Infanterie nu. Natten to Timer ligger vi her, saa gaar alt Infanterie frem i Skyttelinie – vi skal hen paa venstre Fløj og sikre Flanken, da vi til venstre ingen Forbindelse har.

Vort Maal er at naa Landsbyen Wierczin at gaa igennem den og grave os ned ved Udkanten. En Zug af Komp., Undffz. J. Nissen, skal holde Forbindelsen med det fremgaaende Garderegiment. Resten af Kompagniet skal undersøge og gaa gennem W., der bliver ca. 30 Mand under Ltn. Sülflow sendt forud for at eftersee Byen. Jeg med min Zug bliver ved Udkanten af Byen. Et Øjeblik er vi her, der kommer en Mand og melder, at der er fanget tre Russere og et Maskingevær, en glædelig Efterretning, men Fornøjelsen var kort, pludselig begynder det at knalde paa alle Kanter i og ved Byen og der høres “hurra” Raab.

– Nu gjælder det om at blive klar over Situationen, først gaar jeg ud i en Vejgrøft, men da jeg ser Russerne kom[m]e i store Skarer, gaar jeg tilbage paa Marken og der graver vi os ned. Garden gaar ogsaa tilbage, jeg optager dog Kampen med Russerne og slaar med mine 17 Mand, som er bleven hos mig, vist næsten 200 Russere tilbage. Vi tabte desværre mange Folk ved Tilbagetoget, da Russerne havde mange Maskingeværer – Paa Marken faldt Undfzz. Gralewski af Skudt gennem Hovedet – Det var en prægtig og oprigtig Kamerad. Geværilden var ogsaa voldsom, ikke kun for fra, men fra alle Sider. Ogsaa i den By igennem hvilken vi om Natten var gaaet, sad Russerne og beskød os, saa vi fik Kugler bag fra.

 Vi blev Kl. 9 Vorm. d. 20.8. afløst af 2 Garderegimenter og kunde saa gaa tilbage. Vi havde dog erobret et Maskingevær. Vore Tab var 21 Døde og 12 Saarede og 5 som ikke fandtes. Vi blev i en Landsby til Efterm. og gik saa til Stare Siolo.

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter at han i maj havde slået benet alvorligt under en patrulje, var han i begyndelsen af juli blevet erklæret uegnet til tjeneste ved infanteriet og overført til en transportkolonne.

Ugny le Gay den 18. august 1915

Kære for ældre!
Mange tak for brevet af den 13/8 med brevene fra Age og Chr. Pedersen. Sidste er en student, som jeg var meget sammen med ovre i København. Han vil være højskolelærer. Egede Schack er en meget flink fyr. Jeg kan godt forstå, at I er lidt kede af de mange kongerigske besøg nu for tiden, det er jo næsten galt nok i fredstid. I dag har jeg fået et meget gammelt brev fra 5. juli, det var adresseret til La Fere.

Her har det begyndt med ustadigt vejr; hver eneste dag har vi torden med frygtelige regnskyl. Kornet står og bliver overmodent; når man trækker det op, drysser hveden ned over én. I morgen skal vi til at køre et læs ud på marken igen; så bliver den da tærsket med det samme, når den først skal forkes over og lades og smides af og skokkes og forkes op igen og sættes i hæs, så er der nok ikke mange kerner tilbage; men så har vi jo da i hvert fald beskæftigelse.

I morgen formiddag skal vi rundt og rive tagrender og anden zink ned. Fortæl mig endelig, hvordan det forholder sig med metalloven – skal I udlevere alt, hvad I har af kobber, messing og tin? Også gamle antikke sager? Det skulde man da næsten ikke antage. Så skulde de da først tage fra statsejendom, skibe og maskiner. Jeg er slet ikke klar over, hvorvidt den rækker.

– Nå, I har så fået russiske krigsfanger til at hjælpe i høsten; ja, så har I jo ingen brug for mig; I skal ikke give ansøgning ind om orlov; jeg kommer på orlov, når turen kommer til mig; men den kommer først om novembertider. Havde jeg været ved kompagniet, så havde jeg vel nu allerede fået orlov. Vi håber, at den store orlov snart kommer; men jeg tror dog ikke, det bliver til noget før til forår igen. Det er længe, men vi holder vel det ud også. Bare ikke gruble så meget derover, for vi kan dog ikke gøre noget derved.

Jeg har læst i Hejmdal, at Kresten Thomsen er såret; hvordan går det da Jørg. Eriksen og alle dem, der var med ham? Jeg vil have skrevet til Dotte, hun er vel på Nørremølle nu?

Mange hilsner
jeres
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og blev indkaldt sidst i december 1914. I foråret 1915 kom han til fronten og blev tildelt Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der lå ved floden Aisne i Nordfrankrig

Skyttegraven d. 12. 8. 1915.

Kære Allesammen!
Allerførst takker jeg jo for Eders Breve og Pakker. Laver Du selv den dejlige Jordbærmarmelade, lille Mor? Hvor det da er godt at det er bedre med Dit Øje, kære Far.

– De 3 Sidste Nætter og Dage har her været en velsignet Ro – ikke en eneste Mine i al den Tid. Artelleriet har heller ikke skudt så slemt som sædvanlig. Minerne er noget vi har Respekt for. Hvor er det en underlig Følelse nu i 3 Dage og Nætter ikke at høre deres Bragen og ikke have behov at gå med himmelvendte Øjne for muligt at see, hvor de går hen. Så må Eders Soldater nok klage, stå 4 Timer på en fredelig Vagt. Vi står her 2½ Time af Gangen, er der så lidt Røre i Elementerne, kan I tro de er lange. Er vi så afløste og kan gå i Dækning i 2½ Timer igen, ligger vi der og kan ikke falde i Søvn ved de idelige Rystelser. Om Dagen kan det end[d]a gå an, da kan man see dem komme, så gælder det jo om at komme bort i Tide. Om Natten skal vi jo lade Skæbnen råde. Nå, i Morgen Aften bliver vi nok afløste – I kan tro vi er glade for at komme herfra. Skulde Krigen vare så længe, så kan vi ikke komme her før allerhøjst i Novbr. Så den Tid den Sorg.

Du spørger kære Far, hvor Moulin ligger. Det ligger tæt ved Noyon. “Moulin sous Touvent” hedder det egentlig, det er “Møllen for alle Vinde.” Det er lidt længere til højre her for os.

– Jens har jeg heller ikke hørt fra i mange Tider, er han i Segeberg endnu? Hans og Asmus Nissen er så på Rejsen? Fra H. Nissen’s har jeg hele Tiden faaet en Pakke om Måneden så I kommer vel til at gøre Gengæld. Jeg seer af Bladet, at Vognfabrikant Hildebrandt også er død, ja, er det ikke sørgelig!? Det er vel også sagtens Colera.

– – Er Bygget virkelig så småt, kære Far, at Du ikke kan høste det med Maskinen? Er der nu ikke Forskel på det hvor der var Roer og det øverste Stykke? Hvad Rugen, men den kan Mask[inen]. da vel tage? Du skrev Havren stod så godt, den er da ikke gaaet i Leje nu af den megen Regn? Er der nogle Kløver i Udlægshavren? Hvis nu bare Mask[inen]. ikke vil gøre alt for mange Knuder i Aar! – – P. Nielsens Gård skal nu helt sælges. Tror Du der er nogle der vil købe den under disse Forhold? Hvad siger Morbr. Hans dertil? – Hvorledes seer Brakken ud, tror Du nu at Tidslerne er ødelagde? Det kommer jo vist meget an på Ståfens Pløjning!

Nu vil jeg slutte for denne Gang – de kærligste Hilsener til Eder alle Eders Thyge.

(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)

Duus, Jørgen Jørgensen (IR189/11) – Klienkopf, Metzeal, Frankrig.
Petersen, Jens (RIR266/5) – Skrawdze, Rusland.
Petersen, Niels (LIR31/4) – Stawiski, Polen.
Struckmann, Friedrich Wilhelm (LIR9/3) – Porytoje, Jablou.

Hansen, Hans Heinrich (IR84/7) – Aurillac, Frankrig.
Hoffmann, Heinrich Karl (FR86/8) – Moulin, Frankrig.
Kastbjerg, Søren Jespersen (IR84/3) – Chrosnice, Rusland.
Lorenzen, Peter (LIR84/3) – Jantschewo, Kurland.
Martensen, Hans Nissen (RIR203/4) – Usaimow-Stary, Rusland.
Pein, Johannes Christian (RIR229/7) – Dmochy Mrozy.

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter at han i maj havde slået benet alvorligt under en patrulje, var han i begyndelsen af juli blevet erklæret uegnet til tjeneste ved infanteriet og overført til en transportkolonne.

Ugny den 11. august 1915

Kære forældre!
Et par ord i hast, for det er snart mørkt. Det er vældigt, som dagene kortes, og så er vi jo endda i Frankrig, hvor de har den vesteuropæiske tid; så når vi tror, at klokken er halv ni, så er den i virkeligheden kun halv otte. Jeg siger mange tak for alle de breve og sendinger, jeg har fået. Brevet af 6. og den store pakke med fotografisager, som jeg fik den 8. Den pakke, som du skrev om med blæk og sager, har jeg ikke fået, men brevet med femmeren i har jeg fået og håber også, at jeg har takket derfor. I går fik jeg også tre pakker med  fotografisager fra Margrethe Hansen, og dem siger jeg også tak for. Nu har jeg rigtig begyndt kunsten igen, så vidt der er tid til det.

Jeg er for resten flyttet fra 2. til 3. sektion og er kommet af med mine gode heste; til gengæld har jeg så fået to skimler, som ingen anden i kolonnen vil have, fordi det er nogle bæster; der er ingen ved sektionen, der tør køre med dem, fordi de ikke er til at styre og løber løbsk, så snart de kommer for en vogn. Da jeg hørte alle de krøniker om dem, tænkte jeg som så: da gik de krikker løb ad hekkenfeldt til!  Men jeg er alligevel bleven helt gode venner med dem. Jeg trækker dem ud på græs hver morgen, og når jeg hen ad klokken otte henter dem, så kan de kende mig langt borte fra og kommer løbende ned til leddet. Jeg har for øvrigt min mark for mig selv, for ingen andre tør sætte deres heste ud til mine bæster. – Men bæster mig her og dér, mig hverken bider de eller slår, og så kan resten være mig temmelig ligegyldig.

Nu er jeg sammen med mange gode folk, som Jacob v. Amerika, Niels fra Kloster o.s.v. Jacob er en søn af pastor Jørgensen, der før var præst i Ikast; han var lige kommet hjem på besøg sidste år fra Amerika og måtte så med i krigen. Han er en meget gemytlig mand og kernedansk.

Forleden fik jeg en lille bog tilsendt fra Konrad Jørgensens forlag om mindeåret; jeg var helt ked af, at den blev sendt, for der står jo mange drøje ord i den, og sådan noget kan man komme slemt op at køre med. – Ellers har jeg det godt. Forleden fik jeg den ottende indsprøjtning mod tyfus, så nu må jeg da næsten være udødelig i den retning.

Mange hilsner til Johanne og jer fra jeres
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Jacobsen, Jørgen (IR79/3) – Stechowo, Rusland.
Petersen, Peter (LIR84/1) – Stawiski, Rusland.
Ravn, Jes Knudsen (LIR84/2) – Ponjat, Rusland.

Peter Petersen (1883-1915) Lebøl, Tandslet

Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg tilhørte Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, og deltog i sommeren 1915 i den tyske fremmarch på østfronten.

9.8. Kl. 5 gaar vi herfra til Grondy, undervejs beskydes vi igen det russ. Artillerie med Granater, dog har vi ingen Tab. For ikke at være i eller ved Husene, som nemt kan blive sammenskudt af Artilleriet, graver vi os ned i en Kartoffelmark. Her ligger vi til i Aften tænker jeg. Vejret er godt, heldigvis. Overfor os ligger Komorowo, vi kan se Skorstene og en stor Kaserne, den bliver beskudt af vort svære Artillerie, det ryger allerede godt derovre. Meningen er vist at tage Komorowo og Ostrow, saa vil jeg haabe, at vi er langt nok inde i Rusland, vi er langt bag Warschau.

 Lykken var med mig jeg kunde skrive Bogen fuld sund og rask, begynder nu paa en ny, haaber, at jeg om faa Dage kan skrive Fred.

Disse Minder til Dig min kære Tydde, udførliger[e] skal jeg fortælle Dig Begivenhederne senere. Din Fi.

Holder meget af de smaa Digte, derfor sender jeg Dig dem med. Din Fi.

[Ny notesbog:]

 Tagebuch des Offizier Stellvertreters F. Nissen 12/64

Der retl. Finder dieses Buches wird gebeten dasselbe an Frl. T. Dau, Sonderburg, Schleswig-Holstein zu senden.

Ach hätt´ ich Wasser g´nug in meinem Haupt,
Und waren meine Augen Tränenquallen
Ich wollte mich an Eure Gräber stellen
Und Euch beweinen, die der Krieg beraubt!

Wie habt ihr kühn gekämpft, gehofft, geglaubt!
Wie leuchteten die Augen euch die Helden! –
Und sah´ ich Hügel unter Hügel schwellen
Von düstern Todespalmen einst umrauscht.

Forsat.

den 9.8.15 Henimod Aften gik vi under Tag i Landsbyen Grondy i en Stald, havde Ro heldigvis hele Natten til Kl. 6 Vorm., saa skulde vi op igen fra Lejret, vi skulde gøre os rejsefærdig, saa vi strax kunde marchere ud, naar vi fik Ordre dertil – den kom Kl. 10 Vorm.

Vi gik ved Chausseen imod Ostroww. Russerne var gaaet tilbage mellem Kl. 10 og 11. Formd. – vi kom til Ostrowo uden at støde paa Modstand, henimod Kl. 5 Efterm., det var en Vej paa 9 Kilometer. I Byen kun et lille Ophold paa Gaden – den var fuldt af Flygtninger, overvejende Jøder – stod alle nysgærrige ved Gaden og besaa sig Indtoget. I Fredstiden har den 14000 Indbyggere, nu skal der efter Udsagn være doppelt saa mange, alt Flygtninger. Kossakkerne havde vilde have, at de skulde drage ud af Byen, men de vilde ikke, de var løbet ned i Kelderne. Kossakkerne havde været meget haarde, de havde slaaet og taget med hvad de vilde. Kun Bykanten var nedbrændt, ellers stod næsten alle Huse, dog var meget ruineret.

Vi gik saa videre til Landsbyen Ugniewo, det var en lang Sandvej, svært at komme frem, – særlig for de 21 store Mörsere, – Kl. 8 Aften var vi der og byggede os Telte paa en Mark. Bahnlinien, som fører her gennem Landet, blev taget uden Kamp. Russerne er løbet godt, vi naar dem nok ikke de første Dage – i det fjerne kan vi se ildluerne stige op mod Himlen igen, de er igen ved deres vante Arbejde.

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Goth, Claus Peter (IR146/8) – Zaklocke-Wolka, Rusland.
Gregersen, Fritz Christian (GR5/8) – Osinchowa.
Hansen, Rasmus (IR59/12) – Kolochowice, Rusland.
Juhler, Christian Petersen (RIR84/14) – Fresnieres, Frankrig.
Lorenzen, Jacob Peter Georg (IR176/8) – Nagoschewo.
Lund, Christian Jensen (IR59/12) – Koledrowice, Russisk Polen.
Westergaard, Jacob Jensen (IR59/4) – Østfronten.

Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg tilhørte Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, og deltog i juli 1915 deltog i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 8. august:

Russerne var om Natten gaaet deres Vej paa et par nær som kom over til os om Morgenen. Den ene var en Sergant fra Livland, han kunde tysk. Der kom ogsaa Flygtninge tilbage som var bleven jaget bort fra deres Ejendom af Russerne, de forlanger at de skal flygte, og saa huser de omkring i deres Kram. Det ser allesteds forfærdeligt ud hvor Russerne har været, alt udplyndret og smidt omkring paa Marken og i Haven. Hestene har de haft staaende i Stuerne og Haven. I denne Forfatning forefinder vi og de hjemvendte Flygtninge altid Landsbyerne, ellers er alt nedbrændt. Indbyggerne undrer sig altid, naar vi vil betale Mælk og lignende, det gør Russerne ikke, de tager.

Vi gaar efter Russerne, omgaar deres Stillinger saa vi kan tage dem fra Flanken og forjager dem paa 50 nær, som vi tager tilfange. Fordi Artilleriet beskyder os haardt, maa vi nedgrave os, vi kan see Russerne løbe, men maa blive tilbage, da de tilsyndeladende har en fast Stilling ved Kanten af den for os liggende Skov, henimod Kl. 11. bliver vi afløst af Jægerne og kommer i Allarmquarter i Antomewo. Russerne skal i den overfor liggende Skov have samlet støre Kræfter ca. 2 Regimenter’, der er antaget, at de vil prøve at bryde igennem. Natten forgik rolig, de kom ikke.

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Erichsen, Christian Heinrich (RIR249/1) – Miastkowo, Polen.
Thomsen, Friedrich Wilhelm (RIR208/12) – Krasmostow, Rusland.

Mindetavle, Skt. Nicolai Kirke, Aabenraa