Bruhn, Carsten Jensen (IR141/2) – Gury, Rusland.
Giörtz, Thomas Christian (IR84/1) – Zamosc, Polen
Göeg, Peter Nissen (IR141/2) – Gury, Rusland.
Höhrmann, Ernst Alfred (IR84/5) – Damyany, Polen.
Juhler, Jens Christian (IR84/8) – Damyany, Polen.
Nielsen, Johann Friedrich Markus (IR150) – Ostrolenka, Polen.
Nissen, Jes (IR141/2) – Gury, Rusland.
Thamsen, Jens Jacob (IR141/3) – Gury, Rusland.
Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg tilhørte Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, og deltog i juli 1915 deltog i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 6. august:
Natten forgik rolig, tidlig om Morgenen begyndte vort Artillerie igen at beskyde de russ. Skyttegrave helt voldsomt, vi stod oprejst i Skyttegraven og saa til, et par Landsbyer som laa ved den russ. Stilling brændte, det var et helt Ildhav. Kl. 10 gik vi frem til Storm, vi skulde 1000 Meter frem, det lykkedes ogsaa, men vi fangede ingen Russere, de løb [h]vad de kunde, saa her var ingen Tale om at faa dem indhentede, vi skulde tage en Høj 120, da vi havde taget den kunde vi derfra ogsaa se, hvorfor Russerne var løben alle, bag denne Høj ligger nok en Høj, der har Russerne en fast Stilling igen, der satte de dem fast. Vi gravede os ned i Jorden paa denne Høj 120 og det med en Hastighed som kun findes, naar der er Fare i Luften. Det fjendtlige Artillerie havde indstillet Kanonerne paa denne høj og vi blev her modtaget med en Hagl af Granater, det var en meget ilde Situation, Granaterne slog ned omkring mig saa jeg næsten troede det var umuligt at komme godt ud af Kampen igen. Jord, Sand, Pulver, Jernstumper etc. fløj i Luften, saa Solen som skinnede helt klart blev formørket og saa blev jeg og de omliggende Kam[m]erater oversaaet med alt muligt som kom væltende fra Luften. Først vilde jeg flytte hen paa en anden Kant, men saa tænkte jeg, og det var ogsaa rigtignok tænkt, Russerne skal nok beskyde en anden Del af Højden, saa vi saa ligger godt her. Efter en halv Timestid skød Russerne ogsaa mere til venstre, saa vi kunde aande mere frit igen. Nu har jeg gravet mig dybere ned og lavet en Bænk, saa jeg kan sidde og skrive, Infanteriet skyder, de kan ikke gøre mig noget, Artilleriet skyder over os hen. Jeg har gravet mig ned mellem en Rug og en Kartoffelmark. Vi maat[t]e endnu lidt frem for at kunde overse Terainet, der gravede vi os ned. Vi laa i Skyttegraven til Kl. 2½ Vorm. Desværre var vore Tab støre end jeg troede, i det Hele 43 Saarede og Døde, af mine Folk 9 saa der kun bliver 10 tilovers af mine 20 Mand.
(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)
Godbersen, Gottfred (PB9/5) – Noyon, Frankrig.
Johannsen, Knud Christian (IR60/10) – Regensburg.
Lauer, Wilhelm F.
Thaysen, Karl Lauritz (LIR18/3) – Leonowo, Rusland.
Bekke, Tjelle Hansen (IR84/6) – Jawory, Rozan, Polen.
Hansen, Hans (GGR3/1) – Krasnostow, Polen.
Hansen, Hans Johannes (IR84/2) – Tomaschi, Polen.
Hinrichsen, Jakob Mærsk (IR67/7) – Argonnerwald, Frankrig.
Marcussen, Hans (FR86/11) – Belle Ile, Frankrig.
Rasmussen, Rasmus Peter (GRR1/6) – Makow, Russisk Polen.
Jensen, Peter Christian (IR93/5) – Passjeki, Polen.
Jurgschat, Martin (RIR93/5) – Passjeki, Polen.
Lippke, Emil Theodor (IR84) – Tomasze, Warszawa, Polen.
Lüchau, Georg Ludwig (IR341/1) – Bassuki, Osterode, Rusland.
Nickels, Andreas (FR34/8).
Petersen, Richard (IR85/6) – Moulin, Frankrig.
Thun, Paul Otto Max (RIR207/6) – Majdam-Stary, Polen.
Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86 på vestfronten.
I skyttegraven d. 3. August 1915.
Nu har vi jo så begyndt på det andet krigsår, og skønt udsigterne ikke er meget lyse, må vi jo dog håbe, at det ikke må blive så langt som det gamle.
Vi kom til at fejre dagen ved en tilfældighed. Et par gode kammerater fik fat i et stykke kød, og det fik jeg så stegt, og vi fik steg ved midnat. At stegen kom 6—7 nordslesvigere tilgode i sted et for en officer trykkede ikke stemningen. Kødet må oppasseren have glemt uden for en hule, for det lå der i lang tid, og da det ikke blev afhentet, tog hulens beboere det i forvaring, for at det ikke skulde blive „borte”. Ved aftenstid kom de så herop for at få det stegt, mod at vi spiste med. Det blev altså stegt og smagte udmærket. Da festmåltidet var til ende, måtte Jørgen Lenger og jeg på vagt. Imedens var kaffen bleven kogt, og vi fik hver et bæger kaffe ud med et stykke sukker. Vi klinkede og drak på, at det nye år måtte blive kort, og at det måtte forundes os at samles hjemme under fredelige forhold. Vi var ude ved Rasmus Nissen, der var på lyttepatrulje ude i trådforhugningen, for at han kunde smage den brune drik og „klinke” med. — Tiden går trods alt m eget hurtig, hvem skulde sidste år have troet, at vi i år ved denne tid skulde sidde hernede i en jordhule i det skønne Frankrig, og lader vi tankerne gå videre frem ad, så spørger vi jo uvilkårligt: hvor mon vi er næste år ved denne tid, er der så fred, og er vi da atter hjemme, og er der gode og lyse forhold, sådan som vi gerne ønsker dem?
Ingen kan give os svar på dette, og af tilstanden lader sig intet slutte. Der er kun et, det at sætte sin lid til ham, der styrer alt. Ja, gid det er hans vilje, at krigen snart må få en ende, og vi må vende sunde og raske hjem igen.
(Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 101-2)
Geilen, Lorenz Christian Iversen (RIR260/1) – Ponieweiz, Rusland.
Hansen, Niels Andersen (IR229/3) – Pruthbach, Warszawa, Polen.
Jensen, Willy Martin (RIR260/5) – Kupischki.
Møller, Anton Matthiesen (IR85/3) – Neumünster.
Møller, Hans.
Orth, Johanne Marie – Suwalki, Polen.
Ravn, Jens Christesen (RIR208/3) – Rusland.
Roth, Jørgen Peter (RIR208/6) – Frankrig.
Weselmann, Hermann (MAB7/4) – Sønderborg.
Karstensen, Hans Jacob (IR98/1) – Argonnerwald, Frankrig.
Petersen, Anton Bendixen (RIR208/3) – Majdan-Stary, Rusland.
Stein, Wilhelm (IR84/7) – Schabin, Polen.
Blomgreen, Carl Friedrich (IR48) – Majdam-Stary.
Enemark, Hans Christian (RIR207/8) – Maydau-Stau, Polen.
From, Peter Hendriksen (IR84/2) – Rembische Raschelnojz, Rusland.
Hansen, Jørgen Black (IR84/7) – Narew, Polen.
Kiesbye, Andreas Erich (RIR59/10) – Zyliszki, Polen.
Kohlmetz, Otto (IR84/6) – Zabin, Rusland.
Leimand, Peter Jørgensen (IR187/3) – Münster, Elsass.
Mucke, Wilhelm Emil (RIR207/4) – Maiden, Stary.
Petersen, Andreas (IR86/4) – Le Mesnil, Frankrig.
Prinzler, Ernst Otto (FR34/10) – Ponikjew Dushaja, Russisk Polen.
Schmidt, Lauritz Erich (IR84/7) – Shabin, Narew, Polen.
Tonnesen, Theodor (RIR207/8) – Majdan-Stare, Rusland.
Voss, Joachim Johann
Windisch, Max Ewald – Rembische- Raschelnoje.
Bartel, Johannes Walter (RIR59/5) – Polawley, Rusland.
Bonde, Christen Christjansen (RIR59/5) – Polawsky, Kurland, Rusland.
Brodersen, Hans (RIR59/5) – Polawsky, Rusland.
Forkert, Ernst Ferdinand (IR84/1) – Krasnostaw, Rusland.
Herbert, Karl Martin Heinrich Arnold (IR187/3) – Stossweier, Frankrig.
Hildebrandt, Johannes Heinrich (LIB3/1) – Bursztyn, Galizien.
Jørgensen, Jens – Polawki, Rusland.
Ley, Christian Christensen (IR84/10) – Shabin, Rusland.
Rossle, Joseph (LIR75/8) – Rudka-Skroda.
Simonsen, Simon Nielsen (IR84/10) – Shabin, Rusland.
Thomsen, Carl Christian (LIR84/2) – Slaviski, Rusland.
Tischar, Emil Friedrich Wilhelm (IR77/7) – Lubin, Polen.
Franzen, Hans Karl Martin (LIR31) – Male Cwalini Msciwuje.
Hansen, Marius (IR84/8) – Shabin, Rusland.
Holla, Karl Friedrich (RIR208/2) – Ziennawy.
Jepsen, Marius Christian (IR84/6) – Shabin, Rusland.
Jessen, Heinrich Eduard (IR84) – Shabin, Rusland.
Lind, Lauritz Petersen (GRzF2/5) – Rejowiec, Rusland.
Lorenzen, August Hansen (RIR90/4) – Shabin, Rusland.
Lund, Fritz Andersen (RIR206/2) – Trawnicki, Rusland.
Patzek, Alois (RIR208/2) – Zienrika.
Petersen, Niels Simonsen (IR84/7) – Narew, Rusland.
Reese, Alfred Karl (IR84/11) – Zabin, Rusland.
Schwerdtfeger, Walter Friedrich (RIR208/8) – Lopiemik-Lazki, Ziemiany, Rusland.
Steinbach, Friedrich Wilhelm (RIR208/7) – Ziemiany, Rusland.
Truelsen, Laust Christensen (IR84/6) – Shabin, Rusland.
Tychsen, Magnus (GRSR/4) – Bausk, Rusland.
Wolt, Søren Sørensen (IR84) – Shabin, Rusland.
Wolters, Heinrich Adolph (IR84/8) – Shabin, Rusland.
Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter at han i maj havde slået benet alvorligt under en patrulje, var han i begyndelsen af juli blevet erklæret uegnet til tjeneste ved infanteriet og overført til en transportkolonne.
Ugny le Gay den 30. juli 1915
Kære forældre!
Mange tak for pakken med håndklæder og lommeklæder. Men jeg må rigtignok sige, at filmene har I fået grundig forkert bestilt. Jeg må konstatere, at I endnu ikke har ret meget indblik i den ædle kunst at filme, da filmen akkurat er dobbelt så stor, som den skal være til mit apparat. Kan I ikke huske de ruller, I sidst sendte mig, i sådanne små aflange firkantede papæsker, gule med rødt tryk? Jeg tror nok, jeg kan sælge den film hernede til en anden. Husk på, at mit apparat har størrelsen 6 x 9 cm (Brownie Camera No. 2).
Det går godt fremad med ridningen. Lise er kun lidt doven ved det og vil gerne runde et hjørne af, hvor den kan se sit snit til det. Hver gang jeg kommer med sadlen, vender den hovedet om og ser på mig med et par melankolske øjne. Endnu denne uge til ende skal vi have skoleridning, og så skal vi ride frit over mark og gennem skov, og det kan jo blive meget interessant. Så snart jeg får pladerne tilsendt, skal I få et billede af mig til hest.
I går aftes var jeg inde hos værten og fik en grog. Han beklagede, at hans egen gode cognac var sluppet op, for den tyske var det rene melasse, sagde han. Hernede laver bønderne jo alt muligt selv. Af alle de æbler laver de ikke blot cidre, som de bruger i stedet for øl, men også cidrecognac, og den skal være meget god. De laver også cognac af blommer; den er helt krystalklar og bliver først brugt efter at have ligget et par år. Vi er såmænd ikke så langt fra de franske vinegne her; ca. 30 km herfra begynder champagnevinbjergene, men her er der endnu ingen. Champagne her er også meget billig. Almindelig champagne koster 5 francs pr. flaske og fin champagne 10 francs eller 8 mk.
– Jeg har temmelig svært ved at forstå det fransk, som tales her i Aisne; det er dialekt. Forleden aften kom nabokonen, som for resten har en umiskendelig lighed med den ene af heksene i Macbeth, ind på gårdspladsen og bralrede op med sin skingre stemme; og så trak hun monsieur Paul i ærmet og vilde øjensynlig have ham til noget – tschå, tschå!, råbte hun med alle mulige fagter. Ikke en kat kunde forstå det. Men Paul tabte hverken åndsnærværelsen eller piben, og da det til sidst blev ham for broget, råbte han på godt gammelt sundevelsk: „Hoeld æ mond, din gammel kvind, for æ kan jo it forstå dæ!” Så kom der nok et par franskmænd til hjælp og nok en madamme, og de for løs på Paul og råbte „tschå! tschå!” Omsider fandt vi ud af, at hun mente „kat”, og at hun vilde have ham til at slå et par katte ihjel, som hver nat holdt et syndigt spektakel ude i haven.
Vor gamle kok har særlig svært ved at huske de franske ord, han kan kun huske to, siger han; det ene er „bois”, træ, for så tænker han altid på møbelsnedker Boas, og det andet er „boucette”, si, for så tænker han kloset. Når de snakkesalige madammer kommer ind til ham i køkkenet, lader han dem roligt køre løs og ser på dem med et par godmodige øjne; når han så synes, tidspunktet til en indgriben er kommet, siger han så bredt: „Wat will du?” og så er de lige nær endda.
Med mange hilsner til Johanne og jer
jeres hengivne
Kresten
Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen
Den 27. august 1915 bragte Flensborg Avis et brev skrevet af Theodor Tonnesen den 30. juli 1915:
Det sidste Brev.
Pastor Tonnesen offentliggør i „Sædekornet” det sidste Brev fra sin Søn:
Den 21. Juli kom vi til Jaroslav. Allerede de sidste Dage havde vi ud for Banen set mange sammenskudte Byer. Ogsaa i Jaroslav saa det meget slemt ud. Den bedre Del af Befolkningen var der ikke mere. Kun smudsige Jøder, der vilde handle med os. Om Natten sov vi i en Skole, 70 Mand i eet Værelse paa det bare Gulv. Halm var ikke til at opdrive. Den næste Middag gik det saa videre til Fods. Vi er saa marcherede indtil den 28de ds. I Galicien var det ganske skrækkeligt. For det første er Vejene skrækkelige, og dernæst var det frygteligt hedt. Vi gik saa rask, at vi ikke fik Bagagevognene med. Vi levede mest af Kartofler, som vi selv kogte. Værst var det dog med Tørsten; vi maatte intet Vand drikke, fordi Koleraem herskede i alle Byer. I Rusland blev det bedre; der er Hovedlandevejene brolagte, og saaledes kunde Bagagen følge med. Den sidste store By, vi var i, er Samostje. Saa vidt vi kan skønne, besinder vi os nu i Nærheden af Krasnostav. Vi blev straks førte ud i Skyttegraven. Nu tænkte vi, at Marchen foreløbig havde en Ende. Men samme Dag trækker Russerne sig saa langt tilbage, at vi i Gaar er løbne hele Dagen bag efter dem. Nu har vi indhentet dem, og Artilleriet har, allerede skudt siden i Aftes Klokken 6. Min Ilddaab har jeg overstaaet; jeg havde slet ikke saa stor Angst, som jeg havde tænkt mig. To, der var komne med os fra Husum, er saarede. Ja, det kan jo snart komme.
Nu længes vi jo efter den Dag, hvor vi kan faa den første Post hjemmefra. Thi det tørre Brød vil dog ikke rigtig glide. Jeg haaber, at I vil gøre mig lykkelig med nogle smaa Postsendinger. I det Hele taget, at vi har noget at spise og at ryge, videre gaar vor Interesse foreløbig ikke. Vi faar hver Aften Klokken 10 god Mad fra Feltkøkkenet. Saa faar vi hver et Stykke Brød, som vi maa komme ud med til den næste Aften. I ser altsaa, det er ganske godt, naar vi selv har et Stykke Pølse eller Skinke i vor Tornister. I Gaar Morges havde jeg fundet en Kødkonservedaase i den russiske Skyttegrav, og saa købte jeg mig noget Mælk hos nogle russiske Flygtninge, der kom forbi os. Jeg fik min hele Kogekedel fuld, det var storartet. Marius Kongsted fandt 4 Pakker Tobak, hvoraf jeg fik den ene. I del hele taget, hvad Russerne alt lader ligge: Geværer, Patroner og Brød laa der hele Læs af. Nu maa jeg slutte med mange Hilsener
Eders Theodor.
Brevet er skrevet den 30. Juli. Den 1. August faldt han.
Allerelli, Peter Hans Friedrich (RIR208/1) – Trawniski.
Enemark, Jens (LIR23/11) – Weichel.
Hörlyck, Christian Thonesen (RIR31/3) – Roye-Noyon, Frankrig.
Lentfer, Johan Hinrich (LIR9/2) – Wyslawick, Rusland.
Petersen, Peter Martin Christian (LIR3/3) – Stryj.
Refshauge, Christian (RIR208/2) – Trawinka.
Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg tilhørte Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, og deltog i juli 1915 deltog i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 29. juli:
I Skoven sov vi først til Kl. 7 saa skulde vi Arbejde, dog først modtog vi Post, Brev fra 19. og 21. og Aviser saa jeg havde nok at bestille for Formiddagen. Kl. 4 Efterm. gik det dog videre, ca. 10 klm til Landsbyen Psary, øst for Pultusk. Vi passerede en Skov, men en saa opkørt Vej har jeg næsten ikke seet her endnu i Polen. Baggagen var ogsaa med, men det var næsten ikke at komme igennem for den, af og til laa en Hest som ikke kunde mere og Vognene kørte paa Landevejen som om det var en lang Bilkarrusell – I Pzary kom vi igen ind i en Lade, købte os hos Folkene en Gaas og Mælk og Æg (en Sjældenhed) og havde saa med Gaasen Arbejde til langt hen paa Aftenen. Denne By er helt forskaanet, ikke et Hus brændt, dog den sidste By vi gik igennem var helt nedbrændt. – Et Ønske fra den russ. Militærmyndighed.
(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)
Af Allan Otto Wagner
Andr. Bøgen, Vennemose, blev indkaldt i sommeren 1915.
Det var i Slutningen af Juli Maaned 1915. Efter at jeg i Foraaret samme Aar paa Sessionen var erklæret k. v., fik jeg Tilsigelse om at give Møde paa en Kaserne i Flensborg. Jeg var i en trykket Sindsstemning, for jeg skulde overlade Ejendommens Drift til en svagelig Kone, en konfirmeret Dreng og en konfirmeret Pige. Desuden havde jeg intet tilovers for den prøjsiske Militarisme. Jeg fik Følgeskab af flere Bekendte fra Tønder; de var under samme Fordømmelse.
Der kom Mandskaber fra forskellige Egne, og det varede en Tid, før vi blev raabt op og opstillet i to Rækker. Efter at være stillet op, blev der spurgt, om nogen havde noget at indvende eller følte sig syg. Jeg meldte mig, for jeg var plaget af Gigt. Vi var vel en 10-12 Stykker, der meldte sig syge; men efter Lægens Undersøgelse fik kun een Lov til at rejse hjem.
Vi fik nu Lov til at gaa ud i Byen et Par Timer, før vi igen skulde møde paa Kasernen. Saa blev vi igen stillet op i Rækker, og derefter gik vi til Banegaarden. Vi var under Bevogtning, baade foran og bagved, for at ingen skulde undslippe. Paa Banegaarden stod et Tog parat til at tage imod os, og nu var Spørgsmaalet: „Hvor kører vi hen?“ Dette fik vi dog forholdsvis hurtigt besvaret, idet vi, allerede da vi ankom til Slesvig, havde naaet Maalet.
Turen gik til den derværende Moltkekaserne. Efter en Pause blev vi opstillet i Rækker og modtog vore Spisegrejer. Vi fik en god Middagsmad paa Byens Ølbryggeri. Vi modtog nu vor Forplejning til næste Dag, og saa gik Turen igen til Kasernen, hvor vi blev ført ind i en stor Hal. „Feldwebelen“ holdt en Tale til os og udtalte Haabet om, at vi maatte komme godt ud af det med hinanden, samt at enhver maatte gøre sin Pligt for Fædrelandet o.s.v.
Der blev nu tildelt Stuer paa Kasernen; men da der ikke var Plads til alle, kom flere i Borgerkvarter, deriblandt ogsaa jeg. — Dagen efter vor Ankomst mødte vi paa Kasernen for at modtage vore Beklædningsgenstande. Paa Tøjdepotet var der stor Trængsel for at faa de bedst mulige af disse ikke særlig eftertragtelsesværdige Klæder. Underofficeren beroligede os dog med, at vi nok skulde faa, hvad vi havde Brug for. Jeg syntes heller ikke, det havde saa stort Hastværk og holdt mig tilbage, indtil jeg kom paa Tur. Jeg fik til at begynde med et Par Benklæder, som i Vidden lignede et Par Bukseskorter; af Frakkerne var der ingen, jeg kunde passe, saa jeg var saa heldig at faa en ny Litefka. Den misundte man mig ofte. Naar man betragtede nogle af de nybagte Soldater, maatte man uvilkaarlig le, for de lignede mere Fugleskramsler end Soldater.
Nu kunde vor Uddannelse begynde; vi blev opstillet i Rækker, og nu hed det: „Hände rollen, Fuss rollen, Kopf rollen, o. s. v .“ Hvor var det harmeligt at skulle øve sig i disse Narrebevægelser, naar man var haardt tiltrængt derhjemme. Men man maatte jo gøre god Mine til slet Spil; iøvrigt var Befalingsmændene, paa faa Undtagelser nær, ret humane. Den første Tid paa Kasernen var ensformig og kedelig. Senere, da vi foretog Marchture — selv om de kunde være anstrengende nok — og Feltøvelser, var det mere afvekslende.
I Sommerens Løb var vi et Par Gange paa Feltøvelse i Lockstedtlejren. Da der ikke var langt fra Slesvig til Vennemose, havde jeg haabet paa af og til at faa Søndagsorlov til Hjemmet; men der blev jeg skuffet. At Hjemmemyndighederne har haft en Finger med i Spillet, tør jeg ikke paastaa, men utænkeligt er det ikke.
DSK-årbøger 1952
Ludwig, Hans (Senator v. Berenberg-Gossler) – Nordsøen.
Paulsen, Anders Thomsen (LIB/1) – Bunztyn.
Petersen, Knud Christian (LIR85/7) – La Mare aux Boeufs, Frankrig.
Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg tilhørte Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, og deltog i juli 1915 deltog i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 28. juli:
Artilleriet, det russ., begyndte strax om Morgenen at beskyde Husene og Skyttegraven. En Granat slog lige ned i et Hus og saarede 8 Mand. I Skyttegraven havde vi en Mand død, ingen saaret. Henimod Middag begyndte det at regne og det vedvarede til om Efterm. Kl. 5., saa blev Vejret igen godt. Om Aftenen Kl. 10 blev vi igen afløst af 2. Kompagni. Vi kom derefter i en Lade som laa lige bag Skyttegraven som Reserve for Natten, om Morgenen Kl. 2 gik det dog tilbage til en Skov, da vi ikke kunde blive i Laden for Artilleriet.
(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)
Hansen, Lauritz Jürgen (GJB/3) – Lingekopf, Frankrig.
Lock, Rasmus Petersen (RIR223/12) – Szinnlazy, Galizien.
Boysen, Johannes (GRR1/12) – Pniewo.
Christiansen, Leopold Lorenzen (GGR5/7) – Dombrowka, Rusland.
Clausen, Hans (RIR266/12) – Wilkowischki, Polen.
Hillger, Robert Wilhelm Johann (RPR86) – Annopol, Polen.
Kreutzahler, Franz Emil (RIR64/8) – Pultusk, Polen.
Petersen, Max Johann (RIR270/7) – Annopol, Polen.
Tiede, Carl Friedrich Willy (RIR229/5) – Konorowo, Polen.
Under mærket Chr. beretter en nordslesviger om sin krigstid ved Infanterie-Regiment Nr. 84´s anden bataljon. Regimentet var i sidste del af juli afgået til østfronten og deltog her i den tyske fremmarch:
Russere og Franskmænd var vidt forskellige Modstandere. Selv om de første ikke var nær saa udholdende som de sidste, kunde de godt yde haardnakket Modstand, og vi kom i de følgende Maaneder ud for en Række Kampe, der kostede os mange Menneskeliv. Det var en anstrengende Tid med mange og lange Marcher. Fægtningerne foregik i aaben Mark. Efter en Dags forbitret Ildkamp, der som oftest sluttede med Bajonetangreb, trak Russerne sig tilbage, og vi maatte efter, stadig efter, langt ind i Rusland. Forplejningen var ikke altid lige eksemplarisk. For det meste laa vi langt ude i en Linje og var fremme i en helt anden, inden man bagfra naaede ud til os. Ro fik vi saa at sige ikke. Vi var altid i Kamp og altid paa March. I Kvarter kom vi ikke. Vi kamperede i det Fri, med den bare Jord som Under- og med Himlen som Overdyne. Vi pintes af Sult og Udmattelse og af Lusene, der forfulgte os her som aldrig før.
(Fra Almanak for Nordslesvig 1935)
Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter at han i maj havde slået benet alvorligt under en patrulje, var han i begyndelsen af juli blevet erklæret uegnet til tjeneste ved infanteriet og overført til en transportkolonne.
Den 25. juli 1915
Kære forældre!
Jeg venter med nogen spænding på de fotografisager, som jeg bad jer sende mig. Kammeraterne presser på, at jeg skal få det i orden, og det kan der jo være lidt rimelighed i. Jeg husker næsten ikke, hvad jeg bestilte, derfor gentager jeg det: Fremkalder, (Entwickeler), Fiksersalt og Tonfiksersalt – filmsruller (4 stk.) og 2 pakker af Calcium matpapir (0,50 mk.) og 2 pakker af „Blue Star papir glänzend” (0,80 mk.). Fremdeles beder jeg jer sende mig min barberkniv og pensel samt et stykke barbersæbe og et par ikke alt for tykke strømper. Nå, nu har I ellers noget at sende, men send det hellere i pundspakker, for de store lader vente på sig i månedsvis. Har I endnu ikke fået den pakke, som jeg sendte til jer fra Cuy i påsken, ellers må den jo være gået tabt, og det vilde være meget kedeligt, da der var to notitsdagbøger og en mængde breve deri.
Jeg skal nu have undervisning i ridning; men har ikke begyndt endnu, da jeg ingen ridebukser kan få. I den sidste tid har vi haft forfærdelig meget at gøre med høstarbejde, og så har vi vore heste ved siden af; hver dag er mine for selvbinderen, og så har man noget at pudse på. I dag har jeg fået brev fra Johanne og en Hejmdal. Det er meget opmuntrende at få breve igen, nu er det længe siden, der har været orden i postvæsenet.
Jeg har fremkaldt nogle gamle films, som har ligget, lige siden jeg brak benet, og de er bleven ganske gode. Så snart jeg får tonfiksersaltet, vil jeg
sende jer en hel del billeder. Så vil jeg tage billeder af franske ejendommeligheder, såsom frugtmarker, små lystslotte, æselkøretøjer o.s.v. Jeg kommer jo nu en hel del mere omkring og ser mere, om end mindre til krig. I går var vi igen i Guiscard med fire firspændervogne for at fouragere. – På torsdag rejser min stangrider blikkenslager Skriver fra Varnæs hjem på orlov. Han er altså hjemme fra søndag til søndag og har lovet, når han kom igennem Ullerup, at give en hilsen af.
I dag har jeg været ude at skokke. Underofficeren viste os imidlertid over på en mark, som hørte til en helt anden by – og dér skokkede vi hveden. Her er et mylder af sommerfugle; store dejlige svalehaler, som er så uendelig sjældne hjemme, at jeg aldrig før har set dem, og mange andre sommerfugle, som jeg slet ikke kender. Nu skal jeg snart til at samle blomsterfrø, som jeg så vil sende jer. Min franske barber har i sin have nogle dejlige vellugtende ærter af mørkerød farve. […]
Mange hilsner fra eders
hengivne
Kresten
Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen
Harms, Otto Johannes (IR128/5) – Rodsjaly, Rusland.
Nissen, Anton Christian (LIR11/8) – Rusland.
Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg blev indkaldt til hæren ved krigens udbrud og deltog i de første måneder i kampene på vestfronten. Her blev han såret, og efter et lazaret ophold kom han i november 1914 til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, som lå på østfronten. I juli 1915 deltog han i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 24. juli:
Kl. 3 igen paa Benene, derefter hen til Narewfloden. Der er om Natten bleven bygget en Bro (Pontonbro), over den rykker vi henved Kl. 5 Form. og kommer gennem en lille Skov ud paa en Mark, der har vi igen et Holdt. Derefter betræder vi en stor Skov, som skal undersøges. Skoven er næsten Endeløs, vi gaar mange Timer gennem den, den ligger venstre for Pultusk. Russerne har af og til sat sig fast, dog bliver de snart fordrevet eller fanget. Flygtningerne vender nu igen skarevis tilbage, mange af dem er fra Omegenen ved Praßnycz. Vi kommer hen til en Mark ved et Gods, hvor vi lejrer, det er Aften, rundt omkring brænder Landsbyerne igen. Russerne tænder dem naar de maa trække sig tilbage, et kedeligt Folk, os kan de dog ikke skade dermed, vi fører vore Telte med os saa vi har altid Bolig. Flygtningerne fortæller os meget om Russerne, ogsaa at de er løbet hvad de kunde. Vi slaar nu vore Telte op ved en Skov igen. Russerne begynder at skyde igen, dog vil jeg haabe at de ikke forstyrre os i vor Natro. God Nat! Alle derhjemme.
(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)
Nicolai Kraack kom fra Flovt på Haderslev Næs. Han blev indkaldt i slutningen af marts 1915 og uddannet i Flensborg. Sidst i juni afgik han til vestfronten, hvor han blev tildelt Infanterie-Regiment nr. 85, der lå ved Moulin-sous-Touvent. I begyndelsen af juli kom han ud i skyttegravene.
Lørdag Frankrig d. 24/7 15.
I Kære i Hjemmet.
Har i Gaar og i Dag modtaget 3 Breve og takker for dem. 1 fra Jer fra Haderslev ved Onkel Knuds og 1 fra Søster Cathrine og 1 fra Jens Thuesen; han er i Dag rejst til Lokestedt, skriver han.
Igaar Aftes blev jeg kaldt hen til vor Kompagnifører, jeg laa og sov da der blev kaldt; men jeg sover helt let, saa jeg var ude af Understanden med det samme; Tøjet og Støvlerne har man jo altid paa her. Undervejs hen af Skyttegraven til den Understand [h]vor vor Leutnant bor, spurgte ham som førte mig, om jeg havde rakt Orlov ind, jeg svarede jo. Da jeg kom derhen og melte mig paa Stedet, sagde Leutnanten at der var indrakt Orlov for mig; men den var ikke Stemplet; derfor gav han mig den med den Anmodning om at sende den Hjem og lade den Stemple, enten af Amtsforstanderen eller Kommuneforstanderen og saa at sende den til Ham igjen. Altsaa vist paa samme Adr som før. Altsaa sender jeg den i et Brev hjem i Dag den 24/4.
Nu vil jeg fortælle Eder lidt [h]vordann vi lever Livet her ude i Skyttegraven. Hvi har om Dagen 2 Timer Vagt og om Natten 2½ Time; om Dagen staar vi i en saakaldt Beobachtungsstand, der er et Spejl at see i, der staar kun 1 Mand af vor Gruppe af Gangen, i [h]ver Gruppe er 9 Mand. og om Natten staar vi 3 Mand af Gangen udenfor paa en saakaldt Triverse og kugger oven over Skyttegravskanten; see Skyttegr. er jo temmelig dyb saa vi skal jo et paar Trappetrin op, derfor kaldes det Triverse. Den øvrig Tid forgaar saaledes, den som ikke har Vagt sover til Kl. 9 om Formd. drikker Kaffe, ogsaa fra 10-12 Skandsearbejde spiser Middagsmad, som for det meste bestaar af store Bønner eller Ærter med en lille humpel ikke rigtig kogt Kød eller Brusk; fra 2-4 skandse [gravning/red.] og i Dag blev der fastsat at vi ogsaa skulde skandse fra 5-6 og om Natten fra 11½ -2 skandse vi ogsaa; det vil sige det gaar afveksling med 3 Hold i ver Gruppe 1 Hold af Gangen.
Nu tænker jeg I forstaa det omtrent [h]vordann. Søster Cathrine vilde gerne vide det. Den øvrige Tid ligger eller sidder vi inde i vor Understand og Læser, skriver, sover eller padsiarer som vi nu synes be[d]st. Det kan ogsaa nok give extra Arbejde, som hente Træ i Moulin eller Miner eller saadan noget eller hente Kantin[e]sager. Man kan saamænd ikke klage over for megen Ro; har man ikke andet kan man see om man kan fange en Lus eller Flere.
Si[d]ste Nat var det saare roligt, der blev næsten ikke løsnet et eneste Skud i de 2½ Time jeg stod, og det var fra 2-4½, da begyndte det at lyse af Dag, saa man kunde tydelig see vor Østen er. Vi staar med Ansigtet omtrent mod Vest ellers Sydvest. Om Formd. har vi ogsaa Geværrengøring. Forleden Dag da vi var ved dette Arbejde kunde vi tydelig høre at Franskmanden havde Musik i deres Skyttegrav; om det nu var Morgenandagt eller vad det betød det ved jeg ikke. Saa længe det er saa roligt her, er der jo ingen Nød, kun bør man passe paa for de skitte Miner og Artilleriild, som de skyder med saadann i Stødvis. Der bliver alligevel nogle saarede af og til forleden Nat, blev der en saaret tæt ved os af en Granat og i Gaareftermd. jeg var i Moulin efter Miner kom de bærende med 2 Mand, men de er altid tilhyllet, saa man ikke kan see enten de er døde eller saarede. Naar man staar paa Vagt og der kommer Miner flyvende maa vi nok springe ned i understanden. Men det er sjældent man kommer saa langt, for naar man hører de bli[v]er afskud[t]e, er de straks der; men dukker sig saa langt ned som muligt, gør man jo altid; naar man saa rejser sig op igjen kan man rigtig see vor det ryger efter den.
Vil I ikke ogsaa lade Søster Cathrine læse det, for saa sparer jeg jo at skriver et til i Dag. Papiret er for Tiden ogsaa lidt knap. Søster sender altid en Ark og en konvolut med, det er i Grunden praktisk, takker hende derfor. Sieg til hende, at hendes Tid er optaget, det ved jeg og hendes Øjne er ikke gode, saa hun maa nok spare lidt paa skrivningen til mig, jeg er rigtig godt tilfreds med lidt mindre. Jeg faar med Post af alle dem i min Nærhed.
Her i min Understand er vi tre Mand 1 Tysk og 2 Danskere. Heide og 2 til ligger i en ved siden af. – Det er da ogsaa kedligt med den lille Jørgen? Hvorledes ellers ere I alle sunde og og har I Hjem[m]e ikke faaet et Brev i [h]vorom jeg bad om et Photografi af mig selv? ellers er det gaaet tapt, for jeg skrev det straks, da vi var kom i Reserve i Kamolin. Jeg synes I maa da faa en Del post fra mig ogsaa, jeg modtager mange fra Jer. og Pakker har jeg ogsaa takket for mener jeg. Søster skriver at I ikke har hørt om jeg har modtaget Pakkerne; men Brevene ere ikke lige længe undervejs for Søsters Brev jeg modtog i Dag er skreven Mandag og afsendt Tirsdag og i Dag har vi Lørdag. Men haaber at I modtager alt og at I har det godt. Glæder mig ogsaa at see en Hilsen fra Pein. Og alle dem som er paa Anonsen har jeg ligget sammen med og kender dem. Kun 1 ikke
Nu til Slut de kærligste Hilsner fra Eders Nico.
Hils Alle i Hjemmet for ikke at nogen skal glemmes. Jeg satte mig op af mit sæde, men man kan ikke rigtig staa opret herinde i vor Bude. Man bliver helt stiv af at sidde og min Ende er heller ikke saa god igjen, jeg har en Byl[d] paa den igen. Ellers er alting godt. Det er godt grovt, [h]vor de nu skyder, Minerne slaar ned tæt ved og Buden ryster.
(Brev i privateje, kopi i Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Gregersen, Jørgen (U36) – Hebriderne.
Hansen, Peter Knudsen (FR86/9) – Moulin, Frankrig.
Jebsen, Friedrich (U36) – Hebriderne.
Johannsen, Karl Julius (LIR9/3).
Schmidt, Emil Carl Christian (FR86/8).
Christensen, Andreas (RIR230/8) – Pultusk, Rusland.
Geppert, Paul Bruno (RIR230/4) – Schachtelskoje, Rusland.
Kallesen, Jørgen Christian (IR42/7) – Chodkowo Kuchny, Rusland.
Lauesen, Jep Peter (RIR64/3) – Østfronten.
Läbel, Christian Jensen (RIR231) – Schljachetskoje, Rusland.
Calle, Hans Petersen (LIR9/2) – Wojslawice, Russisk Polen.
Hansen, Anton Heinrich Carl Otto (SMS Lübeck) – Libau, Rusland.
Nissen, Christian – Germanerhof, Kurland.
Petersen, Ludolp Emil (IR85/2) – Nortorf.
Tinnesen, Hans Christian (RIR59/4) – Rukajcie westlich Szadow
Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg blev indkaldt til hæren ved krigens udbrud og deltog i de første måneder i kampene på vestfronten. Her blev han såret, og efter et lazaret ophold kom han i november 1914 til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, som lå på østfronten. I juli deltog han i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 22. juli:
Kl. 2 om Morgenen kommer vi igen til Cziebgellew, der kryber vi ind i et Skur, saa mange der har Plads og sover til Kl. 12 Middag. Vejret igen ubehageligt. Artilleriet er ogsaa meget virksomt, store Kaliber, jeg antager at Russerne har nu faet Stilling igen? Efterm. blev vi endnu her, ogsaa Natten. Om Morgenen Kl. 5 begynder Artilleriet med fuld Kraft at beskyde den fjendtlige Stilling, Det skal vare 3 Timer. Vejret er meget fint, vi skal træde ud Kl. 6.45 Morgen. Er nu naaet ud i en Skov nær bag Fronten, ligger endnu i Reserven. Lige nu, Kl. er 8.05 Vorm., blev den fjendtlige Stilling stormet, dog er det ikke rigtigt klart der endnu. Artilleriet skyder ogsaa kraftigt endnu. Kl. 12 faar vi vor Middagsmad. Riis i suppe. Flyverne arbejder ivrigt igen, en flyver lige over Skoven langt nede, saa vi kan raabe op til dem. Vejret er storartet, vi skal vel overskride Narewfloden i Nat. Gaar nu frem til Chausse[e]n, Stillingen gaar ud over den, en fast udbygget Stilling med mindst 30 mtr. bred Picktraadhindringer, saa det næsten er utroligt at et Menneske kan kommme op til Stillingen, naar den er besadt af Fjenden. Dog er Russerne moralisk saa tilintetgjorte, at de ikke rigtig kan forsvare Stillingen og inden de ser sig om, er Tyskerne i Skyttegraven. Det er nu heller ingen Under, at deres Nerver ere overspændte, naar man betænker, at de maate holde ud ca. 5 Timer i den værste Granatregn. Vi faar rørende Scener at see og en[?] fangne Russere kommer gaaende med en tysk Soldat mellem sig, som er saaret i Foden, han slynger Armen om Halsen paa dem og de fordrages nu efter Kampen ganske fortræffelig. Andre kommer bærende med tyske ogsaa Saarede. Vejen er helt oprevet af Granater, et par Heste ligger ogsaa der, helt oprevet og mange døde Russere, kun faa tyske Soldater. Det er en Høj, hvor Stillingen var anbragt. Vi laver Holdt her og bliver liggende. Resten af Dagen. 300 Meter fra os flyder Narrewfloden. Pultusk er at see gennem Glasset, dens Taarne og Skorstene og nogle høje Huse. Vi kommer i Quarter i Landsbyen Lipa ved Narewfloden, sover under et aabent Tag, dog kun til Kl. 3.
(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)
Iver Henningsen fra Haderslev kom i februar 1915 til østfronten, hvor han gjorde tjeneste ved Reserve-Sanitätskompanie Nr. 60. I det meste af juni og juli lå hans enhed på et stort gods bag ved fronten, men i slutningen af juli gik det atter fremad.
Brev 21. juli 1915, Pikciuny
Søde Basse og alle derhjemme,
dette brev kan man med rette kalde et feltbrev, i en have ved en sønderskudt og afbrændt gård, bohave, en kommode, en kasse – omgivelserne et virvar af alt mulig husgeråd, brændte kreaturer osv. Kl. er 7 morgen, vi er kommet tilbage, hvor vi var for 7 uger siden (på det lille kort, hvor vi fik granatfyr). Altså igen er Dubissa vor, for os raser kampen, af og til forvilder sig en granat i vor nærhed. Ja, hvorledes ser det nu ud her, intet hus mere, alt skudt i grus. De store kornmarker som her i dalen tydede så godt, ere gennemrodede af skyttegrave og resten nedtrampet. O, hvilken jammer, men russen har jo svoret, at intet strå og ingen bygning eller levende kreatur skal findes, hvor vi kommer frem. Lad ham kun, hadet styrkes dag for dag mod en så ureel fjende.
I går aftes kunne vi tælle 6-7 store brandsteder på hans tilbagetog. Den gård hvor vi sidst samlede vore sårede (I har tegning deraf), er også sløjfet med jorden. Deres eget land laver de til en grusgrav – for dumme, at vi ikke skulle være i stand at få fødevare fra Tyskland, omend mangelfuld, så kan vi holde livet oppe og er tilfreds. Nu kan vi ikke trække os tilbage, kun fremad. Kan vi først få banelinjen, hvorom nu kæmpes, i vore hænder, da er det meste vundet. Så har vi direkte forbindelse med Tyskland, så kommer jeg en søndag og ser til eder.
Dagen i går, som vi så længe havde ventet, blev ikke rigtig til noget. Da det rigtig skulle gå løs, forsvandt russen. Nu har vi bøvl med at forfølge ham, 16 km er han gået retur i går. Nu er vi ham i hælene og skal se at få ham omringet og taget fast. Hvad der egentlig er udrettet i går, ved vi ikke rigtig endnu. Vi havde kun 40 letsårede, som fortalte, at russerne straks stak i at løbe, da vore granater nåede ham. I dag knalder de fladt ned ved fronten, men det har de forresten gjort hele natten. […]
Ja min søde, det er en svær og alvorlig tid. Disse dage hvor kampen raser, er af en uhyggelig alvor og krydret med skæmt. En såret var lige ved at lave spejlæg og fik en granatsplitter i panden og i armen: “O, meine schönen Eier,” råbte han, men så mærkede han, det var mere alvorligt. I en forladt skyttegrav stod en hel pande flæsk og kartofler med gaffel ved med en seddel: “Guten Appetit Kameraden, ich habe keine Zeit mehr.”
Det hele er et forvildet faren frem og tilbage, op og ned går kampen, vi ved ikke hvad næste time bringer. Nu lige er det rolig, hvad skal det betyde mere? Nu er tiden, at vi skal videre, siges der. Disse få ord er for, at I har et livstegn fra mig, mere når jeg får tid. Gud give det snart havde ende, og vi kom hjem til vore kære til et ordnet liv igen.
Nu må jeg slutte, jeg er sund og rask og forbliver med mange kys og hilsener til eder alle
eders fader
(Fra Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915)
