Kategoriarkiv: Sønderjyder

14. oktober 1916 – De faldne

Christensen, Thomas Hansen (RIR214/2) – Somme, Frankrig.
Hinrichsen, Nis (RIR23/1) – Somme, Frankrig.
Jacobsen, Bernhard (RIR86) – Ved fronten, Frankrig.
Lassen, Peter Johansen (RIR84/2) – Rus, Frankrig.
Oedis, Anders Nissen (IR84/1) – Frankrig.
Petersen, Hans (LIR25) – Argonnerne, Frankrig.
Philipsen, Hans (RIR31/9) – Somme, Frankrig.
Schwarz, Karl Johann Friedrich Christian (RIR86/8) – Morval, Somme, Frankrig.
Siebmann, August Hermann Wilhelm (IR64) – Ablaincourt, Somme, Frankrig.
Sönnichsen, Willads Anton (RIR251/9) – Swiniuchy, Wolhynien, Rusland.

Hans Petersen (1896-1916) Tandselle, Tandslet
Hans Petersen (1896-1916) Tandselle, Tandslet

14. oktober 1916. Jørgen har svært ved at råde Inger om gårdens drift. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Spa, d. 14. oktober 1916.

Min egen kære Inger!
… Det er da slemt, at Marie Petersen rejser, men det kan man ikke fortænke hende i, at hun hellere vil over til Andreas. Nu har de været skilt fra hinanden i over to år, så man kan godt forstå, at de længes efter hinanden. Jeg ved da ikke, hvad råd jeg skal give dig med hensyn til at få køerne malkede, men vil du ikke tale med Jens om det. Der er vist ikke andet at gøre, end at vi skal have en malkerøgter, for jeg kan ikke tænke mig nogen, som vil påtage sig at malke. Jeg kan godt forstå, at du længes efter at jeg skal komme hjem og hjælpe dig, men i de første 14 dage må du ikke vente mig, thi før næste lørdag kommer jeg ikke herfra vistnok da, og så går der vel 8 dage hen i Beverloo inden jeg der får orlov. Og så har vi november. Det var mærkeligt med de 14 Mark fra mit kompagni. Nej, de penge havde jeg ingen anelse om, at jeg havde tjent. Dem må du gerne anvende til et eller andet godt formål, for dem har jeg ikke ønsket at få. Det må vist være beboerne i Pargny som har betalt pengene, for der var kompagniet den 1. sept. Skønt jeg kan ikke tænke mig det, da de har lidt nok under krigen, det er jo tæt ved fronten…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

12. oktober 1916 – De faldne

Andersen, Hans Christian (RIR31/8) – Somme, Frankrig.
Mattesen, Karl Petersen (RIR86/8) – Somme, Merval, Frankrig.
Pedersen, Hans Christensen (IR362/9) – Le Sars, Frankrig.
Petersen, Heinrich Albert Wilhelm Christian (RIR86/2) – Morval-Lesboeufs, Frankrig.
Planitzer, Friedrich Leberecht (LIB1) – Hammerstein.
Popp, Andreas Detlefsen (IR362/10) – Grévillers, Frankrig.
Rohde, Otto Karl Wilhelm (IR75/3) – Lerlnoe.
Schultz, Hans Thomsen (RIR86/2) – Gongraucourt, Frankrig.
Schwede, Otto Klaus Martin (FR86/12) – Nantes, Frankrig.

Heinrich Albert Wilhelm Christian Petersen (1883-1916) Sønderborg

11. oktober 1916 – De faldne

Christensen, August (RIR216/9).
Christensen, Gerth Jürgen (RIR86/1) – Rocquigny, Frankrig.
Clausen, Nicolai (RIR216/5) – Somme, Frankrig.
Hansen, Peter Nicolai (RIR216/2) – Chaulens, Frankrig.
Hedegaard, Peder Jørgen (RIR86/1) – Morval-Lesboeufs, Frankrig.
Levsen, Simon Theodor (RIR31/2) – Somme, Frankrig.
Menzer, Oscar Bruno (RIR86/1) – Morval-Lesboeufs, Frankrig.
Nielsen, Jens Hansen (IR75/2) – Bochum.
Petersen, Henning (RIR239/1) – Vestfronten.
Struve, Emil (IR64/10) – Gueudecourt, Frankrig.

Oscar Bruno Menzer (1882-1916) Sønderborg
Oscar Bruno Menzer (1882-1916) Sønderborg

 

10. oktober 1916 – De faldne

Christiansen, Andreas Peter (RIR205/11) – Ablaincourt, Frankrig.
Gasenzer, Eduard Franz (RFAR20) – Bonvincourt, Somme, Frankrig.
Johnsen, Heinrich – Somme, Frankrig.
Mahnke, Peter Christian (RIR216) – Ablincourt, Somme, Frankrig.
Roth, Peter Christian (IR187) – Genermont, Somme, Frankrig.
Schulz, Wilhelm Hermann (IR86/12) – Rocquigny, Frankrig.

Mindesten, Ubjerg Kirkegård
Mindesten, Ubjerg Kirkegård, med brødrene Eduard Franz og Friedrich Carl Gasenzer

10. oktober 1916. Der uddeles penge indkrævet fra opsætsige beboere i krigszonen. Brev fra Inger til Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Tirsdag d. 10. okt. 1916

Kæreste Jørgen!
…Post Gellert kom med penge til mig i dag, eller rettere til dig. Jeg lægger den seddel ved. Jeg kunne slet ikke forstå, hvor de 14 M. kom fra. Men så viste jeg feldweblen sedlen, og så forklarede han, at det var en sum, som beboerne, hvor dit kompagni har været, har måttet betale på grund af opsætsighed eller modstand, eller hvad det nu kunne være. Og de penge bliver så fordelt mellem officerer og mandskab. Officererne fik tit store summer på den måde. Måske ved du slet ikke noget om alt dette, det ser ud, som det er sket den 1. sept., Det må jo være din feldwebel, som har sendt pengene. De 14 M. burde næsten anvendes til noget godt, så at de kunne komme til at gøre gavn herhjemme et eller andet sted. Jeg synes de er kommen på en ikke helt rigtig måde. – Nu rejser Marie Petersen alligevel over til Andreas, så nu står vi og har ingen til at malke. Jeg ved ikke, hvad vi nu skal. Bare du dog kunne komme hjem og hjælpe mig lidt nu snart. Det er næsten ved at blive mig for meget. Hans taler om, at han ved en karl, som vi måske kunne få til at malke og røgte; men nu har jeg lejet en dyr andenkarl, og når- Isak så også biir, så er de da næsten for mange. Det biir jo fire igen. Jeg kan nok mærke, at Hans gerne vil have mange folk, men jeg mener, at jeg er nødt til at holde lidt igen der. Det er jo da os, som skal betale, og så skal vi også regne med kosten nu. Det biir mere og mere besværligt at få noget, der er næsten ingenting at købe i butikkerne mere. I morges rejste russeren. Ham var der nu heller ikke meget ved, og vagtmanden var jeg særlig ked af. Han kom nu i formiddag og lavede en masse vrøvl; men jeg tror nok, han var fuld, og det har han vist været så tit, for han var altid så ubehagelig, når han kom…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

8. oktober 1916 – De faldne

Andersen, Christian (RIR31) – Somme, Frankrig.
Christiansen, Wilhelm (RIR31/11) – Somme, Frankrig.
Friis, Niels Lausten (LIR31/7) – Stochod, Rusland.
Knudsen, Anton (LIR84/7) – Toboly, Rusland.
Kock, Jørgen Jensen (IR362/9) – Le Sars, Frankrig.
Licht, Laurids Nissen (IR163/12) – Sailly, Frankrig.
Lindholm, Jannik Andersen (RIR84/2) – Somme, Frankrig.
Møller, Christopher Lauridsen (RIR31/12) – Somme, Le Transloy, Frankrig.
Nielsen, Peter Paulsen (IR362/10) – Frankrig.
Petersen, Nicolaus August (IR251/8) – Wojnin, Dreifingerwald, Rusland.
Quapp, Johann Hermann (IR97/4) – Pustomyty, Rusland.
Thietje, Andreas Jürgen Friedrich (RIR110/3) – Thiepval, Frankrig.
Tüchsen, Peter (IR163) – Villers-Guislain, Frankrig.

Jørgen Jensen Kock (1883-1916) - Notmarkskov, Notmark
Jørgen Jensen Kock (1883-1916) – Notmarkskov, Notmark

7. oktober 1916 – De faldne

Albrecht, Walther Wilhelm (RIR84/11) – Le Transloy, Frankrig.
Bang, Christian Friedrich (RIR84/11) – Le Transloy, Frankrig.
Bertelsen, Thomas Peter (IR362/11) – Le Sars, Somme, Frankrig.
Foder, Mathias (IR163/8) – Sailly, Frankrig.
Grau, Karl Hansen (IR84/5) – Stenay, Frankrig.
Hansen, Asmus Petersen (RIR19/6) – St. Pierre Vaast Walde, Frankrig.
Hummelgaard, Jørgen Hansen (IR362/11) – Somme, Frankrig.
Jacobsen, Jens Carl (IR163/4) – Somme, Frankrig.
Krag, Rasmus Petersen (IR362/9) – Le Sars, Frankrig.
Lock, Hans Peter Petersen (IR163/8) – Somme, Frankrig.
Nissen, Jørgen (RIR76/1) – Gouvernement Ferme, Frankrig.
Nygaard, Mathias Sørensen (IR362/12) – Somme, Frankrig.
Rix, Johannes Mathinus (LIR31/3) – Treptow, Rega.
Rosenwold, Fritz Joachim (IR163/3) – Sailly, Frankrig.
Wilhelmsen, Hans (IR163/3) – Sailly-Saillisel, Frankrig.

Asmus Petersen Hansen (1885-1916) Kettingskov, Asserballe
Asmus Petersen Hansen (1885-1916) Kettingskov, Asserballe

3. oktober 1916 – De faldne

Hansen, Christian Wilhelm (IR84/1) – Fleury, Frankrig.
Hansen, Jørgen (IR377/11) -Wojmin, Ostpreussen.
Jörgensen, Heinrich (IR399/7) – Flirey, Frankrig.
Matthiesen, Friedrich Andreas (RFAR20) – Le Mesniel, Frankrig.
Pickart, Friedrich Wilhelm Robert (RIR86/11) – Le Transloy, Frankrig.
Seewaldsen, Hans Emil (IR160/10) – Frankrig
Skourup, Peter Boisen (LIR61/11) – Cholm, Rusland.
Skov, Theodor (IR162/4) – Morval, Frankrig.

Christian Wilhelm Hansen (1896-1916) Sønderborg
Christian Wilhelm Hansen (1896-1916) Sønderborg

2. oktober 1916 – De faldne

Bollerslev, Nis Peter (IR160/1) – Sailly, Frankrig.
Esbensen, Jørgen (IR346/9) – Antanovka, Saturcy, Rusland.
Gundesen, Simon Sophus (IR187/8) – Vulkan.
Lorenzen, Anton Karl (IR375/5) – Hundertbücheln, Rumænien.
Ottesen, Otto Hansen (RIR36/3) – Somme, Frankrig.
Ottsen, Theodor Marius (IR72) – Le Sars, Frankrig.
Thomsen, Peter Jørgen (IR61) – Hundertbücheln, Rumænien.

Jørgen Esbensen (1875-1916) Svenstrup
Jørgen Esbensen (1875-1916) Svenstrup

1. oktober 1916 – De faldne

Adler, Karl Gustav (MIR1/3) – Grandecourt, Frankrig.
Andsager, Niels Peter – Grandecourt, Frankrig.
Hansen, Niels (MIR2/2) – Courcelette, Frankrig.
Kulp. Karl – Tønder.
Lebeck, Max Andersen (IR86/2) – Rocquigny, Frankrig.
Schmidt, Jørgen Knudsen (RIR265/2) – Bienenhof, Wolhynien.
Skjöth, Hans Jessen (IR93/3) – Courcelette, Somme, Frankrig.
Stamm, Bernhard Claudius (RIR265/1)) – Reczyn, Wolhynien.
Sørensen, Peter Christian (RIR75/3)) – Somme, Frankrig.
Winterskov, Mathias Petersen (R153/10) – Thiepval, Frankrig).

Mindetavle, Haderslev Katedralskole over faldne, tidligere elever
Mindetavle, Haderslev Katedralskole over faldne, tidligere elever, med Peter Sørensen nederst i højre spalte

30. september 1916. Det lykkes at fæste en karl for et år for hele 800 Mark. Brev fra Inger til Jørgen

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Lørdag d. 30 sept. 16

Nu er der ro i lejren. Børnene sover, og folkene er også i seng. Og så vil jeg se at få skrevet til dig. Det brev jeg skrev i går, var vist et rigtig kedeligt og dårligt et, med ingen indhold i. Jeg var virkelig helt »skidt tilpas« ved tanken om den feldwebel, som vi nu igen skulle have i kvarter. Han er såmænd ellers så flink, som han kan være. Jeg har ikke talt meget naed ham. Men lidt bøvl er der ved det. Han hedder Dure, og er fra Baden-Baden. I eftermiddag har jeg være cyklende på Christiansfeld for at få lidt kød og flere andre ting, som jeg manglede, en vandkaraffel og en pletmenage og en lille terrin. Vi sørger jo for at have det så praktisk som vi kan. Ellers tager det os for lang tid med opvartningen. Jeg fik da også lidt kød hos slagteren. Fra i morgen af får vi kun 6 pd. ad gangen, men når vi endda kan få det i hver uge, så er det jo endda godt. Det bruger vi jo heller ikke da… I går aftes fæstede jeg en andenkarl for 800 M for et år. Det kan være, det er for meget; men han ville nu ikke for mindre, og jeg var ked af alt det bøvl. Når jeg blev vågen om natten, begyndte jeg med at spekulere på, hvordan vi da skulle få det ordnet til vinter med karlene, og så gik tankerne altimens til dig, og hvordan det skulle gå dig. Og så så det hele så sort og vidtløftig ud, så jeg kunne ikke falde i søvn igen. Nu tog jeg det så lige over tvært og fik den karl fæstet, så er det da til en side. Vi vil ingen russer have så, Isak skal passe koerne, og den nye karl er lejet sådan, at han også skal hjælpe i kostalden ved det, som Isak ikke selv kan overkomme. Karlen hedder Theodor Holm, det er hjulerens søn fra Stubbom. – I dag har Jens Have igen været på session, han blev »k for infanteri«. Så han ventede snart at få ordre igen. Jeg talte med ham, da han kom fra Haderslev, da kom jeg lige fra Feid. Og den 7. okt. skal Hans Krog og Rilve på Frej o.a. til session. Men Fedder har da ikke hørt noget endnu…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

29. september 1916. Tvungen indkvartering på gården i Fjelstrup. Brev fra Inger til Jørgen

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fredag d. 29 sept. 1916

 …Nu fåi’ vi nok indkvartering, en vicefeldwebel. Han kommer i eftermiddag. Vi biir nødt til at sætte en seng ind i den store stue, og så kommer han til at tage det som det er. Gæstekammeret er helt ubeboeligt, og gulvet i stuen er jo også meget dårligt. Jeg har været hos Eickemejer for at blive fri for ham, men E. er ikke sådan at komme afsted med. Men han lovede da, at om en måned skulle vi blive fri, så skal han flytte op til præstens. Jeg er så ked af det, jeg synes næsten, jeg har nok i vort daglige arbejde. Det er nok en professor, vi får, men derfor kan han vel være flink nok. Jeg vil ikke holde mere snak med ham end nødvendigt, Bachmann sinkede mig tit så meget…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

28. september 1916. Jørgen forsøger at komme hjem på orlov så han kan hjælpe på gården. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Spa d. 28. sept. 1916

Kære, kære Inger!
… Nu må du gerne få en ansøgning skrevet, og den kan stiles til lægen her på station Europa. An den Hern Artzt, Station Europa. Ikke til cheflægen, for det tager kun længere tid. Så sender han den først herhen, og så skal den igen tilbage til cheflægen. Jeg får imidlertid ikke orlov her fra Spa, men så sendes ansøgningen med til Beverloo, og derfra giver det så nok orlov. Det vil vi håbe. Der er jo grunde nok. For det første med hvedesåning og tærskning samt kartoffel og roeoptagning, samt ordning af pengesager ved november. Nå, nu kan du jo høre, hvad Møller mener, hvis du får ham til at skrive ansøgningen. Hvis Thaysen og landråden så vil anbefale den, så går det nok. Du kan godt andrage på 5-6 uger, de skal nok selv skære af, hvis de synes pølsen er for lang…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

27. september 1916 – De faldne

Dauwes, Adolf Johann Sjurt (LIR61/6) – Korytnica, Rusland.
Ebsen, Lorentz Peter (LIR35/3) – Het Sas, Boeshinghoe, Belgien.
Hansen, Christian Peter (IR93/6) – Somme, Frankrig.
Hansen, Hans Jørgen (LGIR115/6) – Allaines, Frankrig.
Hansen, Jørgen Peter (RIR66/3) – Bapaume, Frankrig.
Hansen, Lorenz Peter (IR187/3) – Poplaka, Rusland.
Hedemark, Niels Knudsen (IR163/12) – Hulluch, Frankrig.
Jørgensen, Christian Hansen (IR60/1) – Korytnica, Rusland.
Nitz, Paul (RIR66/12) – Grandecourt, Frankrig.
Tygsen, Fritz Anton (IR153/9) – Thiepval, Frankrig.

Hans Jørgen Hansen (1885-1916) Bøghoved, Kegnæs
Hans Jørgen Hansen (1885-1916) Bøghoved, Kegnæs

 

26. september 1916. Det der er allersværest for en, det holder man ikke af at tale om. Brev fra Inger til Jørgen

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Tirsdag, d. 26 sept. 1916

Kæreste Jørgen!
Til min store overraskelse var der brev fra dig i aften igen. Det er fra den 22 sept., så det har måske ligget over her på posthuset. I går var der nemlig ingen fra dig. Du fortæller der om Kjergårds død, og jeg kan godt forstå, at det har været meget svært for dig. Alene det, at du først fortæller mig det nu, en hel måned efter. Det går os vist tit sådan, at det, der har været allersværest for en, det holder man ikke af at tale om. Det er ligesom, man helst vil gemme det længst inde. Det er først nu bagefter, og lidt på lang, at jeg rigtig kan forstå, hvor stor fare du har været i, og hvor meget vi har at takke for. Det er jo næsten sådan, at jeg kan blive helt forfærdet og bange, når jeg rigtig tænker til bunds i det…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

24. september 1916. Kanonér Filskov kommer ikke til Rumænien …

I 1937 udgav Sven Thorsen en lille samling sønderjyske fortællinger fra fremmedherredømmets tid. Blandt de mange muntre historier var beretningerne om den sønderjyske “Soldat Svejk”, købmand Lorenz Filskov fra Møgeltønder, blandt de mest populære. Denne foregår i august-september 1916.

Filskovs Entre i Hamborg var netop saa beskeden, som han helst vilde det. Han blev ansat ved et Arbejdskompagni som Kartoffelskræller, og normalt er det jo ikke nogen Stilling, der kalder paa Offentlighedens Opmærksomhed. Men ak, længe varede det ikke, før han hørte nyt fra sin Forbindelse paa Kompagnikontoret (en saadan hemmelig Ledning forstod han altid at skaffe sig), og denne Gang var Nyhederne mørke: Skriveren lod ham forstaa, at der var kommet forskellige ubehagelige Øvrighedsmeddelelser hjemmefra.

Og ganske rigtigt, meget kort Tid efter fik han Ordre til at melde sig ved et Kompagni, som næsten øjeblikkelig skulde af gaa til Rumænien, til den rumænske Front rent ud sagt. Nu skulde der aabenbart gøres kort Proces med Filskov. — Han trak sig tilbage i Stilhed for at overlægge sig Situationen.

Da Morgenen for Kompagniets Afrejse til Balkan oprandt, stod den tapre Soldat i Geleddet sammen med alle de andre. Paa hans Ryg hang den fulde Oppakning, og paa hans Ansigt lyste den Pligtfølelse, som præger den fast besluttede Mand, dog iblandet et diskret Skær af Svagelighed. »Alions enfants . . . nun geht es nach Rumanien!« Enhver kunde se paa Menig Filskov, at han følte det som sin Sag at synge for paa Vejen til Banegaarden.

Soldatens Udrustning var upaaklagelig korrekt, dog maaske med den lille Undtagelse, at der op af Tornystret ragede en Stump af en Gummislange med en Aluminiumsspids. Det mystiske Apparat skulde jo have været stoppet bedre ned, men det havde Filskov vel glemt i sin Iver efter at komme til at slaas paa Balkan. En Skælm vilde gøre ham Bebrejdelser derfor.

Kompagnichefen holdt fra en Trappe en opildnende Tale til Folkene og udbragte et »Leve Kejseren!« — Hoch, hoch! raabte Filskov.

Og saa begyndte Afmarchparaden. Officererne gik Række op og Række ned og undersøgte hver Mands Udrustning.

Da Kaptajnen kommer til Filskov, faar han »tilfældigvis« Øje paa det, som rager ud af Soldatens Tornyster, og spørger forbavset: — Was haben Sie dort?

Enhver kunde se paa den ivrige Däne, at han sandelig helst var fri for at svare; han stammede helt undselig: — Ach, das bedeutet nichts.

— Ja, was haben Sie dort! gentog Kompagnichefen og nu i en strengere Tone

Og saa maatte Filskov jo ud med Sproget. Jo, det var da et Klysterapparat, meddelte han. Sagen var den, at han havde lidt svært ved at faa Afføring, ja, somme Tider — hvis Kaptajnen vilde tillade — endog meget svært, og derfor turde han ikke drage til Krig i Rumænien uden at have . . . ja, altsaa have dette Klysterapparat med.

— Om han da troede, han kunde holde Strabadserne ude ved Hjælp af dette . . . Maskineri?

— Joh, det var Filskov aldeles overbevist om. Hr. Kaptajnen kunde tro, at naar der bare kom lidt Vand ind og op, saa gik det virkelig udmærket.

Kaptajnen gjorde brat omkring og samlede derpaa sine Befalingsmænd i en Halvkreds omkring sig til Raadslagning om Filskov og hans Apparat under Felttoget. Der blev sendt Bud til Kontoret efter hans Helbredsattester o.l.

Det hele varede en halv Times Tid; saa styrede Kaptajnen, mens hans Sabel skurede i Gruset, lige hen imod Filskov og —sagde: Nej:, De vil jo blamere hele Hæren! Saa langt er det dog ikke kommet med den tyske Armé, at vi maa sende en Jordemoder med hver Mand til Fronten. — Træd af!

Samme Eftermiddag blev Filskov indlagt paa Sygehuset. Dér laa han og græmmede sig over ikke at være kommet med til Balkan, men efter en Uges Forløb sporede Lægen dog helt gode Fremskridt.

Thorsen, Sven: (Lorenz Filskov): Kanonér Filskovs Bedrifter (1937)

22. juli 1916. Der nævnes mange sårede og faldne i Modersmålet i denne tid. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Spa, d. 22. septemb. 1916

Min egen kære Inger!
Tak for brevet fra den 19. Det tager kun to dage for brevene at nå hertil. Og så håber jeg da også, at mit brev til Jep Hansen er kommet tidligt nok til den 20. Det kan du da lade mig vide. Du sørger lidt for, hvordan vi skal få kreaturerne passet i vinter. Ja, det er heller ikke så let. Jeg tænkte, at vi kunne beholde russeren, men når han skal bort til 1. oktbr., så er det ikke så let. Jeg vil prøve at skrive til Thaysen, om vi ikke kan få lov at beholde ham. Nej, at leje en karl til røgter, det er vist umuligt. Han er jo ikke til at veje op med penge. Og der er vel heller ingen hjemme, for nu skal de sidste også indkaldes, de uundværlige. Fedder kan vel også vente at komme med, skrev Anna i går, men han har da udsættelse til 15. november. Der er ellers mange faldne og sårede i Modersmålet i denne tid. I går læste jeg, at der skal være mindegudstjeneste for Anton Kjergård fra Rangstrup i Agerskov kirke på søndag. Han var ved samme komp. som jeg. Den dag, jeg tror nok det var den 21. aug. samme dag som jeg første gang var med i kamp, var han og Jens Michelsen fra Klinting løbere. Det vil sige, de skulle bringe meldinger fra bataljonen til kompagniet og omvendt. Det er en slem bestilling, for de skal af sted, hvor meget der så end bliver skudt. Under dette arbejde er Kjergård så faldet om eftermiddagen, og Michelsen, som jeg holdt meget af, blev såret og kom på et lazaret i Vestphalen. Han er kun let såret. Trommehinden er sprunget i det ene øre.

Dagen efter slaget skulle jeg og nogle flere bære en del håndgranater ud i stillingen, og når vi gik tilbage, skulle vi tage de døde med. På den måde fik vi Kjergårds lig bjerget. Det blev bundet i et telt, og så stak vi en stang gennem teltet og to mand bar ham så tilbage. Vi lagde ham oven for skyttegraven et sted, men om dagen kunne vi ikke begrave ham. Hvor han er begravet, ved jeg ikke, for om aftenen måtte vi afsted igen. Gud ske lov, at det er overstået. Jeg tænker ikke gerne på de dage…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.