Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.
Søndag d. 5. august 1917
Kæreste Inger!
Som du vil kunne se på brevkortet, har jeg nu fået en ny adresse. Og jeg skal fortælle dig, hvordan det er gået til, at jeg er kommet her. I går var vi i færd med at lave en ny hule ude i stillingen, og for at få jorden op af hulen, brugte vi en lille vogn, som bliver trukket op med en vinde. En gang var vognen løbet fast, og jeg klatrede da op og fik den sat i gang igen, men næppe var den kommen lidt højere op, så brast tovet, og vognen gled tilbage og ramte mig i hovedet således, at jeg fik næsen slået lidt itu. Det er ikke slemt; men lægen mente, at det var bedst, at jeg blev sendt bort. Og nu er jeg altså her i Cambrai. Du skal ikke være urolig for mig, kære Inger, for det er kun ubetydeligt. Min adresse, er: San. komp. 23, Ortskrankenstube. Deutsche Feldpost 894.
Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.
Fotopostkort med motiv af en gruppe tyske soldater, der deltog i 1. Verdenskrig 1914-1918. Forrest ses et skilt med teksten: Zur erinnerung am 27.1. 1915. Füs. Reg. E 86. Fremstillet af Verlag J. Köppen, Hamburg. I den første række af stående soldater ses yderst til højre Julius Thomsen Schultz fra Gammelgård, født den 15.5. 1884 i Ertebjerg, der i krigen var ved 7. Kompagnie af Reserve Jäger-Bataillon No. 5. Han falder den 4.7. 1917 ved Bikovina.
Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.
Fredag d. 3. aug. 1917
… Det er nu længe siden, at jeg har skrevet et brev til dig. Så du har måske gået og været urolig, kære Inger. Men det er jo, fordi vi har haft det så besværligt med arbejde og vagt. Vi har kun fået et par timers søvn i døgnet, og så kan du nok forstå, at man bliver træt og sløv og ligegyldig. Jeg har ikke kunnet forstå, hvorfor vi da netop skulle have så meget at bestille, og de andre kunne nøjes med mindre. Nå, nu er det overstået, og så håber jeg, at det nu bliver bedre, da vi nu er kommet i »Bereitschaft«, som det kaldes, eller længere tilbage, og så plejer vi at have det bedre. 10 dage skal vi være forude, 10 dage her og 10 dage i R., Det er blevet lidt forandret, før var det 8 dage ad gangen. Du fortalte for et par dage siden, at H.C. var hjemme og at han ikke havde været i skyttegraven, siden han sidst var hjemme. Det er ellers godt for ham, men jeg kan ikke forstå, hvordan han kan have været så heldig at komme til den store bagage, for til den post er der gerne nok. Men han har jo været en af de heldige, og jeg kan unde ham det. Nej, så heldig kan jeg ikke sige at have været, og det ser jo ikke ud til, at det lykkes med den første ansøgning. Når jeg da bare kunne komme hjem nu til høsten. Hvis det ikke lykkes, så er det ikke din skyld, kære Inger, for du har gjort, hvad du kan for at få mig hjem. Jeg har gået og håbet og ventet, så tilsidst taber man næsten tålmodigheden og håbet, for det er noget meget kedeligt noget dette soldaterliv. Og der er desværre ingen ende at se på krigen. For os ser det ud, som om det kan vare årevis endnu.
Det er et kedeligt brev. Du kan nok se, at mit humør er dårligt. Det er ikke let at blive ved at have godt humør i sådan trængsel. Det lider stærkt mod høsten nu, og hvis jeg ikke kommer hjem og hjælper ved den, så er det den tredje høst, at jeg ikke er hjemme. Mon Fedder ikke kan tale med dem derude om, at der kan sættes lidt pres på, så der da kommer en afgørelse på ansøgningen.
Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.
Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.
Onsdag d. 1. aug. 17
Min kære Jørgen!
I dag er jeg med mor i Haderslev. Hun vil gerne et lille vend herud, når hun er hos os… Jeg lavede et par kasser i stand til dig, inden jeg tog hjemme fra, med pølser, som vi selv har lavet…
Denne gang fik vi 403 M fra mejeriet, der var ingen på hele sedlen, som fik så meget, så jeg får det endda at høre engang imellem med alle de penge. Røgteren passer nu også køerne godt, så gør det jo da knap så meget med den store løn. Rughøsten har begyndt, og det modner jo også på det andet korn. I dag er maleren ved at male loftet i gæsteværelset. Der kommer jo så en billig tapet på, det vil blive kønt deroppe. Det trækker i langdrag med den orlov, jeg er sommetider så utålmodig, men det hjælper jo da nu slet ikke.
Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.
Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.
Lørdag, d. 28. juli 1917
Min kære Jørgen!
… Jeg fik da de pakker sendt til Hamborg i går og en til fru Suhr; men så fik jeg ingenting skrevet til dig over det. Nu skulle du jo ellers have et brev hver dag, da du er ude i stillingen…
Endelig har vi da fået kakkelovnen sat op i den store stue. Dix- en har været i formiddag. Nu skal jeg have fat i maleren, sådan at vi kan få det færdig deroppe. Jeg liar tit tænkt på, hvis du nu kom, når det liele der var pænt i orden, sikken fornøjelse, det så kunne være. Fortalte jeg i mit sidste brev, at børnene i Roost har skarlagensfeber? De var bedt om at komme til Skovbølling på søndag, men det kan de jo ikke. Så skulle vi også have været derhen, men jeg tænker det biir opsat så, for det er ikke så længe siden, vi har været der, og jeg vil hellere blive hjemme, når vi ikke kan få dig til kusk. — Nu er syltetiden inde, ribs og solbær er modne, men vi har jo altfor lidt sukker, så saft skal vi jo da koge sur hen. Det er noget kedeligt noget med det sukker.
Mange kærlige hilsner fra os alle. Din Inger. Smørret er fra Danmark og koster 5,40 pr pd.. – 2 x 2 pd. til Schmidt, 14/2 pd. til fru Suhr.
Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har medio juni lagt en opdateret liste med oplysninger om pt. 6490 faldne og savnede soldater fra 1. verdenskrig med tilknytning til Sønderjylland ud på museets website. Der er som sædvanligt udarbejdet en række pdf-filer, hvori listen er sorteret på forskellig vis.
Denne opdaterede liste fra juni 2017 er den 8. liste siden 2012.
Baggrund for projektet: Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, Landsarkivet for Sønderjylland (nu: Rigsarkivet, Aabenraa) samt en arbejdsgruppe bestående af frivillige, aktive slægtsforskere gennemgik i 2012 en række kilder (for perioden 1914-1925) for at identificere de faldne og savnede soldater fra 1. verdenskrig.
Dette arbejde resulterede i en liste på 5333 navne, der blev nævnt på mindetavlerne på Den sønderjyske Kirkegård i Braine, Frankrig, i 2013.
Det fortsatte arbejde: Arbejdet med listen fortsætter, idet der endnu er frivillige, der gennemgår supplerende kilder og der jævnligt indsendes nye oplysninger af faldnes pårørende eller lokalhistorisk interesserede.
Arbejdet med kilderne udføres stadig primært af frivillige, mens arbejdet med selve listen fortsat ligger hos Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, der var projektleder for arbejdsgruppen i 2012.
Hvem er på listen?
Hvis en krigsdeltager optræder i et dødsbiregister eller en kirkebog fra et nordslesvigsk personregister eller sogn, på en mindetavle eller i en efterladtesag eller nævnes i en tabsliste som født i Nordslesvig (og dette kan dokumenteres af en anden kilde) – så føres personen ind på listen. Det er et fuldkommen objektivt kriterium.
Listen indeholder således oplysninger om fundne, navngivne soldater, der havde tilknytning til Sønderjylland – uanset herkomst, fødested, familieforhold, sindelag, religion eller politisk standpunkt.
Princippet er: Hellere én for meget end én for lidt.
I listen er også nævnt en del, der dør i årene 1918-1921 – disse er medtaget i listen, da en del er nævnt på de lokale mindesten, mens andre endnu ikke er hjemsendt, da de er indlagt på sygehuse mm.
Det er valgt, at medtage alle døde til og med 1921, der er nævnt på mindesten / mindetavler eller i Efterladtesagerne.
I den seneste version (fra juni 2017) er f.eks. tilføjet en del rettelser samt oplysninger fra ca. 65 % af de i alt ca. 4000 ansøgninger om efterladterente efter faldne og savnede soldater. Ansøgerne kan være børn, enker og forældre – i enkelte tilfælde endog svigerforældre eller den faldnes bedsteforældre.
Efterladtesagerne i Invalidenævnets Arkiv gennemgås af en lille gruppe frivillige og der er endnu en del arbejde inden gruppen er igennem alle sager.
Efterladtesagerne findes i Invalidenævnets Arkiv på Rigsarkivet, Aabenraa. Læs evt. mere om sagerne i Sønderjysk Månedsskrift, nr. 3, 2014.
Oplysninger søges
Nogle efterladtesager indeholder dog kun få oplysninger, hvorfor en del felter er udfyldt med “ikke oplyst” – det gælder også for felter, der normalt ville indeholde oplysninger om den faldnes navn, datoer og stednavne. Alle dokumenterede oplysninger, der kan hjælpe med at identificere disse personer er yderst velkomne.
Spørgsmål ang. listen samt oplysninger om fejl, supplerende oplysninger og lignende sendes til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Den seneste version af listen (se datoen i øverste højre hjørne) kan altid findes på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slots website.
Liste over faldne 1914-1918 med tilknytning til Sønderjylland fra Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Pilen markerer datoen, der viser, hvornår sidst er opdateret inden offentliggørelsen. Eksemplet her er listen fra juni 2016.
Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.
Torsdag d. 26. juli 1917, skrevet på forpost i en
lille skov nede i Frankrig.
Min egen kære Inger! Heller ikke i går var der brev fra dig, men det skal jo nok være postvæsenets skyld. Og så skal der nok være et eller to breve til mig, når jeg i aften bliver afløst og kommer tilbage til hulen… I de sidste par dage har jeg kun skrevet et kort til dig, kære Inger, og det er fordi at jeg har været lidt træt. I forgårs, da vi igen kom herud i stillingen, måtte jeg og nogle flere straks på forpost. Og det er anstrengende en hel dag ovenpå march turen hertil og ingen søvn om natten, da vi må gå herud i mørke. Vel kan vi sove lidt herude, men det er på den bare jord i bunden af graven. Og i går var jeg endnu træt af den forrige dags gerning, og derfor fik du også kun et kort i går. Herude i den lille skov, hvor jeg er i dag på forpost, er det mere hyggeligt. Der er lavet et lille lysthus, hvor man godt kan ligge og sove lidt, det har jeg også gjort i dag. Og så bliver man straks bedre tilpas, når man får sig en lille skraber. Da det var blevet lyst i morgenstunden, satte jeg mig til at læse alle de smukke morgensange, som står i den grønne sangbog, og hvor blev jeg da glad og opmuntret derved. Sådan trøst, som der er i at læse disse smukke sange og vide, at Gud ikke er os fjern, men gerne vil høre vor bøn og tak…
Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.
Mikael Steffensen fra Styding gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 84 (RIR84). I sommeren 1917 var han ved Flandern.
Flandern, den 22. juli 1917.
Først og fremmest vil vi være Venner for at komme nærmere til Gud, ikke sandt, min Ven? Husker Du den Aften ved Fru L.? I sang: »Vi vil bede Jer hjem«. Da tog Du min Arm og. sagde: »Ja, Du kan tro, vi vil bede for Jer, bede Jer hjem.« Der er vel tænkt paa at bede os hjem til Livet derhjemme, til det daglige Liv, men hvor køn og dyb er ikke Tanken, at bede os hjem, hjælpe os at komme hjem til Gud Fader, hvis vi ikke ser vort jordiske Hjem mere.
Ogsaa den Tanke vil staa for Jer, naar I knæler for os i Bøn.
For en Tid siden laa jeg i største Fare derude i mit Jordhul, da tog Angsten mig; men kort efter kom Trøsten i Tanken: »Skal du dø ung herude, og dø en voldsom Død maaske, saaer det dog værd at have levet.
Thi større Livsmaal kan intet Menneske have end at have Forvisning om at dø med Jesus hos sig i de sidste Øjeblikke. Saa er alting godt.
Og skulde dette Brev være det sidste, min Ven, saa tænk paa senere i Livet, hvis der skulde komme tunge Timer, at Din Ven sagde Dig Tak for, at Du havde hjulpet ham nærmere til Gud, nærmere Jesus.
Ja, vær glad, min Ven, se frejdig frem, Bønnen vil styrke Dig.
Vi gaar mod Freden, jeg tror det, hold ud en Stund endnu, vær ikke angst, alt tjener Dem til Gode, som elsker Gud.
Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.
Lørdag d. 21. juli 1917
… Den nye rigskansler, vi har fået, vil vist ikke hjælpe stort til, at vi snart får fred. Efter de indtryk, man får af aviserne, ser det ud til, at han en altysker, værre end Bethmann Hollveg. Så kan vi sige: Det bliver jo længere jo værre. Men så tror jeg heller ikke, han kommer til at råde længe. Nu skal vi se, man kan jo også gøre et skarn fortræd. Jeg huer ham ikke, siden han i foråret gav anledning til, at kornet toges fra os, det husker du nok – at revisionen var…
Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.
