Kategoriarkiv: Sønderjyder

1. april 1918 – De faldne

Bilov, Niels Majus (IR169/2) – Malpait, Frankrig.
Baade, Carl Franz Wilhelm (MB12/1) – Bucquoy, Frankrig.
Gunnersen, Johannes August (IR357/2) – Villers aux Erables, Frankrig.
Hansen, Theodor – Frankrig.
Hauberg, Theodor Friedrich (IR357/2) – Villers aux Erables, Frankrig.
Ipsen, Bernhard (LIB1/4) – Cugny, Frankrig.
Jacobsen, Hans (IR463/2) – Bus, Frankrig.
Jürgensen, Christian – Poniewicz.
Schmidt, Rasmus Petersen – Noyon, Pleinert Farm v/Lezsigny, Frankrig.

Johannes August Gunnersen (1881-1918) Sønderborg

1. april 1918. Det koster mange, mange menneskers liv og lykke. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

2. påskedag, d. 1.4.1918

Min egen kære Inger !
… At der flages hjemme, vil jeg gerne tro, men du har ret i, det var bedre at sætte flaget på halv, for det koster mange, mange menneskers liv og lykke. Det vil ikke vare længe, inden dødsbudskaberne også når hjem til vort lille land. Jeg har flere bekendte landsmænd fra vor batt., og jeg tænker tit på dem, hvordan de er sluppet fra dette forfærdelige… Nej, du skal ikke søge for mig igen, kære Inger, lad os nu blot vente og se, hvad det bliver til med den ansøgning, som er i gang. Og jeg tænker også snart, at krigen må få ende, for nu går det nok enten til den ene eller den anden side. Man kan forstå, at der skal en afgørelse til med våbenmagt, en forståelsesfred bliver det næppe.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

31. marts 1918 – De faldne

Andersen, Johann Christian.
Hansen, Hans Ravend – Villers aux Evalles, Frankrig.
Knudsen, Friedrich (PB9/1) – Erchin, Frankrig.
Nicolaisen, Hans (IR442/3) – Aisonvillers, Frankrig.
Petersen, Julius (IR464/3) – Boulogne la Grasse, Frankrig.
Rosquist, Ole Nielsen (IR147/2) – Ribencourt, Frankrig.
Schlegg, Paul Heinrich Walter (RIR262/10) – Dernancourt, Frankrig.
Sørensen, Hans Peter (IR464/2) – Rollot, Frankrig.

Paul Heinrich Walter Schlegg (1883-1918) Avnbøl, Ullerup

29. marts 1918 – De faldne

Boisen, Johann Karl (IR31/10) – Morlancourt, Frankrig.
Carstens, Paul (IR31) – Longavesnes, Frankrig.
Clausen, Nis Iversen (IR55/3) – Morlancourtid, Frankrig.
Hansen, Chresten Nielsen (FR80/3) – Reims, Frankrig.
Holst, Mads (RIR209/9) – Thumeries, Flandern.
Möller, Johannes Christian (/402) – Arras/Cambrai, Frankrig.
Paulsen, Jørgen August – Knockaloe Peel, Isle of Man, England.
Rogge, Theodor Magnus (FR86/6) – Sailly-Laurette, Frankrig.

Jørgen August Paulsen (1898-1918) Gråsten

 

29. marts 1918. I de danske aviser får vi jo sagen at se fra begge sider. Brev fra Inger til Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen,
Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Langfredag 1918 (29.3.)

Min egen kære Jørgen!
… Du kan tro, at jeg går og er glad og taknemlig over, at du ikke skal med ud i stillingen, for sådan som det går til, er det jo næsten ikke til at tænke sig, at nogen kan komme godt fra det. Og hvor gør det mig ondt at høre, at din kompagnifører er faldet. Men det har vi jo så tit talt om, at det er de bedste, som biir derude. Der blev så tit talt og skreven om »når blot den store offensiv kunne undgås«, men nu er den der rigtig nok, og megen sorg og elendighed kommer der bagefter, og lad os nu se, når der er gået en lille tid, så går også den i stå, og er resultatet kun sorg og nød, som så tit før. Freden er da naturligvis så langt borte, som aldrig før. Der står meget i aviserne om det nu, og i de danske aviser får vi jo sagen at se fra begge sider. I vore aviser gælder det jo igen et krigslån, det kan vi snart udenad. – Din ansøgning hører du vel ikke til endnu, hvordan det nu kan gå, når du får en ny kompagnifører, han kender dig jo ikke, sådan som Rewe gjorde, og ham lå det meget på sinde. Det gælder ellers om at have tålmodighed. Der er længe til maj endnu…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

28. marts 1918 – De faldne

Andersen, Anders Bertelsen (IR161/7) Arras, Frankrig.
Bendixen, Theodor (GRR1/1) – Cantin, Frankrig.
Hansen, Hans (IR130/10) – Noyon, Frankrig.
Hattesen, Christian Jürgen – Boyelles, Frankrig.
Hvolbek, Christian Marius – Arras, Frankrig.
Jessen, Hermann Otto (IR152/7) – Gavrelles, Arras, Frankrig.
Juhl, Hans (GIR7/9) – Nesle, Frankrig.
Mastrup, Nis Nissen (IR161/7) – Arras, Frankrig.
Mombree, Arthur Otto (RIR64/4) – Miraumont, Frankrig.
Rönnau, Hugo Peter Gustav (SB8/2) – Arras, Frankrig.
Schau, Friedrich Jensen.

Hermann Otto Jessen (1890-1918) Ulkebøl

27. marts 1918 – De faldne

Boisen, Christian (IR85/1) – Bellicourt, Frankrig.
Brecht, Johann Michael Hans (LDR) – Frankrig.
Christiansen, Alfred Julius – Magenville, Frankrig.
Gormsen, Niels (GR9/3) – Bapaume, Frankrig.
Grimm, Daniel (FAR503) – Mericourt, Frankrig.
Hinrichs, Gustav Adolf (IR49/2) – Hébuterne, Frankrig.
Kramp, Arthur Ambrosius (JEB9/1) – Altona.
Mortensen, Mathias (FAR45) – Lörrach, Basel.
Stoltenberg, August (2ESB1/2) – Albert, Vestfronten.

Daniel Grimm (1898-1918) Sønderborg

25. marts 1918 – De faldne

Carlsen, Gerhardt Lorenz Fritz – Frankrig.
Clausen, Claus (RIR6/2) – Guillemont, Frankrig.
Gram, Christen Petersen (IR135) – Noyon, Frankrig.
Hasselmann, Friedrich Waldemar (/2) – Pleskau, Pskow, Rusland.
Iversen, Søren Hansen (IR357/11) – Maricourt, Frankrig.
Jensen, Christian (/402) – Boiry, Frankrig.
Krüger, Johannes August Richard (GR89/5) – Beugnatre, Frankrig.
Madsen, Peter (RIR60/5) – St. Leger, Frankrig.
Nickelmann, Richard Otto (RIR232/3) – Flers, Frankrig.
Petersen, Olof (GRzF5/1) – Houcourt, Frankrig.
Wulff, Albrecht (GRE1/3) – Bihmondt, Frankrig.

Claus Clausen (1882-1918) Ulkebøl

25. marts 1918. Det var næsten mere passende at sætte flaget på halv for de mange døde. Brev fra Inger til Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Mandag aften d. 25.3.1918

Kære, kære Jørgen!
Så fik jeg da den glæde at få brev fra dig inden påske, jeg var ellers forberedt på, at de tyske kort skulle blive ved en tur endnu… Jeg kan nok mærke, at du har været lidt nedtrykt og urolig. Det må jo også have været meget trist, og har nok kunnet fylde jer alle med alvorlige tanker, at gå og se på de sidste forberedelser til den store dyst. I går stod der om det i aviserne, at offensiven begyndte den 21., og at det er gået meget blodigt til. Der flages hver dag herhjemme. Vi ved knap hvorfor, men det er vel for det, der er sket dernede. Jeg tænkte på, at det var næsten mere passende at sætte flaget på halv, for de mange faldne og for al den sorg, der nu vil blive rundt om. A, hvor er det en lettelse at vide, at du kunne være fri for at storme. For det tænker jeg jo da, at du var. Rigtig tryg er jeg ikke, før jeg får brev igen…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

24. marts 1918 – De faldne

Clausen, Jens (RIR75/12) – Chauny, Frankrig.
Frank, Viktor Bergholt – Frankrig.
Gudtmann, Christian Gottlieb (IR90/3) – Vaulx, Frankrig.
Hansen, Friedrich (IR164/1).
Hansen, Friedrich Oskar (RFAR70) – St. Mihell, Frankrig.
Hansen, Thomas (FR90/7) Beuguatze, Frankrig.
Hanssen, Rudolph Eduard Nikolaus (IR857/6) – Bonchavesnes, Frankrig.
Homeister, Johann Hinrich (IR74/3) – Eterpigny, Frankrig.
Juhl, Frederik Ender (IR116/12), Maurerpas, Frankrig.
Lorenzen, Andreas Jens (Flieger-Abteilung) – Frankrig.
Mumm, Heinrich Christian (IR394/4) – Somme, Frankrig.
Ravn, Peter (IR384/1) – Vogennes, Frankrig.
Tönder, Andreas (IR187/5) – Frankrig.

Fliegerleutnant Andreas Jens Lorenzen (1881-1918) Felsted/Altona

23. marts 1918: Frederik Tychsen fortæller om sit ophold på lazarettet

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Fra starten af marts 1918 var batteriet indlogeret i en lille fransk by ved navn La Vallee Mulatre. Han var imidlertid indlagt på lazarettet med difteritis.

Det var nogle slemme dage, jeg havde bag mig. Jeg havde sikkert over 40 grader feber, og først nu kunne jeg komme under behandling. Om morgenen kom lægen og gav mig to indsprøjtninger i sædet, en på hver side. Det virkede ganske kolossalt, enden svulmede op, så jeg måtte ligge på maven 3 – 4 dage, men så var jeg også ovre det værste. Feberen gik ret hurtigt ned, og jeg begyndte at spise.

Ganske vist lå jeg stadig i sengen, men havde det i og for sig godt. Jeg kunne sove både nat og dag i den første tid, og da jeg kunne spise, kom appetitten, og forplejningen var god og rigelig. Den gamle nonne havde vi ikke om dagen. Derimod havde vi to yngre nonner på ca. 40 år. De måtte ikke tale om ting, der ikke angik sygdommen eller det tjenstlige mellem 6 morgen og 6 aften, men vi spurgte om mangt og meget, og som oftest svarede de også. Derimod efter kl. 6 aften talte jeg tit med dem.

Jeg var den eneste protestant i hele barakken, og nonnerne talte meget med mig. Nonnerne var meget uvidende. De vidste ikke, hvor Slesvig eller Holsten lå henne, men derimod vidste de, at der var noget, der hed Hamborg, dog mente en af dem, om Hamborg lå i nærheden af Leipzig. De læste aldrig aviserne, men når de havde et par minutters tid, tog de bønnebogen frem og bad samtidig med at de sad med rosenkransen.

Rosenkransen består af, jeg tror nok 75 perler, og for hver perle er der en bestemt bøn, der findes i bønnebogen, og en troende katolik skal bede rosenkransen så mange gange om dagen, som den kan få tid til, nonnerne skulle i hele deres fritid bede rosenkransen og holde andagt. Vi havde også en munk, han hed Hirschvogel. Han var sygepasser og gjorde det sværere arbejde, vaskede gulve, bar spande ud osv. Hirschvogel var en ærlig munk med det rigtige tjenersind, men så blev han naturligvis misbrugt.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

23. marts 1918 – De faldne

Bruhn, Barthold – Frankrig.
Hansen, Anders Marinus (RFAR12) – Billi-Montagne, Frankrig.
Heldt, Carl Jürgen (IR75/9) – Vaulx, Frankrig.
Iversen, Andreas – Longavesnes, Frankrig.
Jørgensen, Lorenz Peter (JEB9/1) – Vouel, Frankrig.
Lage, Christian (FAR183) – Frankrig.
Mikkelsen, Anders Jensen  (IR147/4) – Grozat-Kanal, Frankrig.
Nissen, Claus Peter Heinrich (FR40/12) – Frankrig.
Petersen, Axel Alfred (IR92/7) – Morchies, Frankrig.
Petersen, Christian.
Petersen, Jens Christian (RIR229/12) – Lempire, Frankrig.
Philipsen, Christian Kiel (IR75/11) – Moiy.
Schäfer, Jens Peter (IR6) – Hermies, Lille, Frankrig.
Skjøth, Rasmus (IR49/5) – Bertincourt, Frankrig.

Mindesten, Frørup Kirkegård, med Claus Nissen nederst

23. marts. 1918. Der er fanget 25.000 mand. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Lørdag aften d. 23.3.1918

… Der var en lille tid, før offensiven skulle begynde, da var jeg lidt beklemt, for jeg vidste ikke, hvordan det skulle gå med mig. Jeg havde hørt, at vognen med bøgerne skulle længere tilbage, og så var jeg bange for, at jeg var blevet sat fra bestillingen at passe æslerne. Men der var slet intet i vejen. Den dag, kompagniet skulle længere ud mod stillingen, sagde forplejningsofficeren til mig, at jeg skulle med til byen, hvor vi nu er og pleje æslerne. Du kan tro, at det lettede på mit humør, for jeg ville da grumme nødigt igen i kompagniet…
Kampen er nok forfærdelig hård, men T. går vedvarende fremad. Hvis det sådan bliver ved, så ender det med, at de allierede bliver slået. Andet kan jeg ikke skrive, kære Inger. I beretningen for i dag står der, at der er fanget 25.000 mand, samt taget 400 kanoner og 300 maskingeværer. Der er i dag næppe kommet så mange sårede her til som i går, men lazaretterne er vist næsten fulde. I eftermiddag kom der en hel del af dem med lazarettog længere tilbage for at skaffe plads til nyankomne.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

22. marts 1918 – De faldne

Butzbach, Joachim Friedrich (FR86/4) – Villers-Faucon, Frankrig.
Davidsen, Hans Jørgen RIR15/3) – Ervillers, Frankrig.
Ehmsen, Andreas (IR14/11) – Hermies, Frankrig.
Fick, Theodor Adolf Ludvig (IR443/12) – Oise, Aisne, Frankrig.
Hansen, Martin Christensen (IR85/1) – St. Emilie, Frankrig.
Hansen, Niels (IRER1/11) – St. Quentin, Frankrig.
Högh, Andreas Christensen – Rossel.
Jacobsen, Christian Friedrich Wilhelm (GRR1/1) – Lagnicourt, Frankrig.
Lassen, Thomas Friedrich (IR31/12) – Templeux le Guerard, Frankrig.
Lock, Peter Petersen – St. Quentin, Frankrig.
Lund, Hans Hansen (GR5/4) – St. Quentin, Frankrig.
Lüthje, Wilhelm (IR31/1) – Templeux la Fosse, Frankrig.
Meyer, Karl Friedrich Otto (IR31/12) – Templeux le Guerard, Frankrig.
Nielsen, Carl Heinrich – Frankrig.
Petersen, Nissen Lorentz (FR86/2) – Bony, Frankrig.
Reimers, Adolf Wilhelm (FR86/9) – Templeux le Guerard, Frankrig.
Rose, Adolph (GR1/4) – Roissel.
Schneider, Gustav Adolph (GFAR/1) – Prouwelle, Frankrig.
Sönnichsen, Sönnich Christian (IR49/6) – Doignies, Frankrig.
Tuxen, Johann.
Tychsen, Christian (GR6/9) – Canas-Ferre, Crosat-Kanalen, Frankrig.
Zöllner, Gustav (IR352/6) – Holnouwald, Frankrig.

Theodor Adolf Ludvig Fick (1898-1918) Bøgeskov, Ullerup

22. marts 1918. Hvor længe skal det vare med de tyske kort? Brev fra Inger til Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Fredag d. 22.3.1918

Min kæreste Jørgen!
Tak for dit kort fra d. 18. Jeg blev lidt urolig over den nye adresse. Du er vel da ikke kommet fra din gode bestilling? For så var det da kedeligt. Men du skriver jo da, at du er glad ved, at du ikke skal med forud, så jeg håber det bedste. Har du slet ingen anelse om, hvor længe det skal vare med de tyske kort. Jeg længes meget efter et rigtigt brev…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

21. marts 1918 – De faldne

Appel, Christian Nielsen (LFAB46) – Verdun, Frankrig.
Asmussen, Andreas Christian (FR73/7) – Noreuil, Frankrig.
Bahnsen, Martin Peter.
Fertig, Hans Peter (IR31/5) – Hargicourt, Frankrig.
Hansen, Anders Nielsen (RIR116/7) – Fort Vendeuil, St. Quentin, Frankrig.
Hansen, Hans Christian (IR453/5) – Bullecourt, Frankrig.
Hansen, Hans Nicolaus Valentin (IR41/12) – Bullecourt, Frankrig.
Hansen, Jes Peter Krämer (RFAR20) – Wevelghun, Frankrig.
Hoeg, Emil Christiansen – Frankrig.
Holm, Hans Peter (RIR76/2) – Hollebecke, Flandern.
Jensen, Hans Friedrichsen (JFB9/4) – La Fere, Frankrig.
Jensen, Jens Erich (EPB9/341) – Halluin, Frankrig.
Kjær, Martin Iversen (RIR212/10) – St. Quentin, Frankrig.
Lausten, Hans Brorsen (RIR263/3) – Epehey.
Lorentzen, Johann (GR89/7) – Lagnicourt, Frankrig.
Ludvigsen, Martin (FR86) – Frankrig.
Lund, Laurids Christian (FR90) – Lagnicourt, Frankrig.
Matthiesen, Jacob Jessen (IR464) – St. Quentin, Frankrig.
Møller, Hans (IR85/7) – Bony, Frankrig.
Overgaard, Mads – Hargicourt, Frankrig.
Petersen, Hans Mathiasen (FR86/1) – Templeux le Guerard, Frankrig.
Schultz, Rasmus Christensen (EHB5/3) – Vatziers, Frankrig.
Simonsen, Johannes (GR89) – Vaulx-Vraucourt, Frankrig.
Stave, Alexander Siegwart – Ostende, Belgien.
Tange, Axel Andreas (FR86/12) – Templeux le Gunard, Frankrig.
Wichard, Heinrich Christoph (IR85/3) – Roussoy, Frankrig.
Wittorf, Arthus Johannes.

Johannes Simonsen (1892.1918) Nordborg

21. marts 1918 – Jørgen Friis: “Trommeilden blev ved til henimod middag”

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Torsdag d. 21.3.1918

Min egen kære Inger!
… Det har været en stor kampdag idag. De stakkels mennesker, som har været med dertil. Nu ligger mange af dem døde derude, og mange stakler ligger og vånder dem af deres sår. Det er forskrækkeligt at tænke sig, at så mange mennesker sådan skal miste livet og flere blive krøblinge for livstid. Hvor har jeg meget at takke for, at jeg slap for at komme med til dette forfærdelige.

Du har jo vist fået nogle tyske kort fra mig i den sidste tid. Alt skulle være så hemmeligt, og derfor måtte vi kun skrive kort, som blev censurerede af en officer.

Da vi kom hertil byen, holdt der 8 syge- automobiler, og en morgen for et par dage siden var de forsvundet. Så vidste vi nok, at det snart ville gå løs.

Det vidste vi også nok forinden, at det omkring ved den 20. skulle gå løs, men det måtte jeg jo ikke skrive. Men i går blev det fortalt, at der i morgenstunden skulle begyndes på offensiven, som er bleven forberedt i lang tid.

Sådan en mængde soldater, som her er kommet igennem byen, og vogne af alle mulige slags, automobiler og kanoner. Ja, hvem, der ikke har set noget lignende, kan ingen begreb gøre sig om den færdsel, der har været på vejene.

Så i morgenstunden begyndte kanonerne at tordne. Det var trommeild ligesom i Flandern, men tyskerne har nok skudt meget med gasgranater, og det er noget frygteligt noget.

Trommeilden blev ved til henimod middag, men henimod kl. 10 skulle tyskerne storme, og efter de rygter, der er nået hertil, er englænderne nok slået tilbage. Lige til aften kom der en hel del sygeautomobiler her gennem byen, og flere af dem havde bivogne med. Derpå kom der et sanitetskomp.

Man kan nok forstå, at der er noget at bestille for dem. Nu lige kom der en hel del fangne engelskmænd her forbi. Unge stærke folk så det ud til at være…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

20. marts 1918. Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 får angrebsordren aftenen før offensiven.

Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 blev kaldt et “danskerregiment” pga sin høje andel af sønderjyder. I vinteren 1917-1918 lå regimentet i hvilestilling i Elsass/Alsace.

Divisionens angrebsstribe begyndte syd for Le Catelet ved Quennemont-Ferme, skød frem i næsten vestlig retning over Ronsoy, Hargicourt, Templeux-Guérard, overskred ved Villers-Faucon den dobbeltsporede banelinje Cambrai – St. Quentin og Cambrai – Peronne, satte over Tortillebækken ved Moislain, krydsede vejen Arras-Peronne ved det engang så hedt omstridte Bouchavesnes, omfattede de fra Somme-slaget så kendte navne Maurepas, Hardecourt, Maricourt, så løb den langs den nordlige Somme-bred mod Amiens.

Regimentet angreb i midten af divisionen. I tilslutning til højre var infanteriregiment 85, til venstre var infanteriregiment 31. Det havde her en særlig taktisk opgave. De to fløjregimenter stødte under deres fremrykning på store landsbyer og et stenbrud, altså alvorlige modstandspunkter, som frontalt kun vanskeligt kunne tages.

Lige som en strøm flyder stærkest og raskest i midten mellem to hindringer, således skulle regimentet med smal front og dybt echelonneret trykke sig igennem mellem disse modstandpunkter og, hvis det blev nødvendingt med sine reserver svinge til højre og til venstre for flankerende at bringe naboregimenterne aflastning.

Svarende dertil lød regimentets angrebsordre i hovedpunkterne således:”Regimentet angriber X-dag med infanteriregiment 85 til højre, infanteriregiment 31 til venstre, og gennembryder den fjendtlige stilling.Opdeling og underlagte troppeenheder.

  1. a) I bataljon med 3. jægerbataljonens stormenheder med hjælpevåben.
  2. batteri fra feltartilleriregiment 45
  3. Minekasterkompagni.

  Regimentets 6 bevægelige lette minekastere.

  1. b) II bataljon og to oprydningskompagnier fra bayeriske infanteriregiment 14.

  Infanterikanonbatteri nr. 7

  To grupper fra 9. pionerkompagni

  1. c) III bataljon og 3. maskingeværkompagni

  Bjerg-maskingeværafdeling 221.

Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86

20. marts 1918. Det går meget lettere for mig, når jeg må benytte mit eget sprog. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Onsdag d. 20. marts 1918

Min egen kære Inger!
Nu må jeg igen skrive breve, og så skal du med det samme have et brev på dansk, for det går da meget lettere for mig, når jeg må benytte mit eget sprog. Det er så kedeligt, når vi kun må skrive et kort, og det livede også meget op på os, da det blev bekendtgjort, at vi igen måtte skrive breve. Ligeledes må der også sendes små pakker, det var også forbudt i 8 dage. Jeg kan forstå af dit brev, at din mor må være alvorlig syg, men jeg vil da håbe, at hun bliver rask igen… Jeg har nu været borte i så lang tid, så jeg er nær ved at blive fremmed for hele familien. Jeg tænker tit på, at det er næsten det samme som at være død, men det er det jo da ikke, for vi kan da skrive til hinanden. Det er vel ellers noget sært tøjeri, jeg her fik blandet sammen. Men vist er det, at man i denne tid helt andet at bestille end at passe mine to æsler. Og det arbejde er jeg også meget glad ved af den grund, at jeg ellers havde været i kompagniet, og der vil det nok komme til at gå hårdt til i den nærmeste fremtid. Du læser måske om det i bladene, før du læser dette brev. Vi er her nogle af de ældste fra hver bataljon et stykke bagved fronten og altså udenfor fare. Du skal altså ikke være urolig for, hvordan det går mig, når du læser om begivenhederne fra vestfronten..

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

18. marts 1918. Godt jeg ikke er med fremme. Brev fra Jørgen til Inger

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

18.3.1918

Liebe Inger!
Herzlichen Dank flir Brief vom 11. Marts. Ja, es sind wohl mehrere Briefe, die du noch nicht empfange habe, aber die kriegst du wohl bald. Habe heute Anker Fogt gesprochen, er liegt auch hier. Freue mich sehr, dass ich nicht mit nach vorn muss, denn da wirds wohl nicht gut sein. Habe auch heute Brief von Fedder und Niels Jensen, der theilt mir mit von dem Geburt des kleinen Mådchens. Viele Grusse von Deinem Jørgen. Du beachtest die neue Adresse. (z. Zeit Sammeldepot der 18. Inf.div. Deutsche Feldpost 2049)

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

17. marts 1918: “… da nonnen så mig komme i Adamskostume, korsede hun sig med en mægtig håndbevægelse …”

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Fra starten af marts 1918 var batteriet indlogeret i en lille fransk by ved navn La Vallee Mulatre. Han var imidlertid indlagt på lazarettet med difteritis.

Vi kørte ud i en forstad til Maubeuge der hed Sues le Bois, og her lå det bayriske Kriegslazaret no.62. Vi blev læsset af i et stort pakhus: Der var flere hundrede. Her kunne vi lægge os på det bare gulv. Der kom så en læge, og han spurgte, om der var nogen, der følte sig særlig syg. Jeg gik hen til ham, for jeg følte mig i sandhed meget syg. Lægen spurgte mig om, hvad jeg fejlede. ”Ja, det var halsen”.

 Han lyste mig med en elektrisk lampe, og så sagde han, at jeg kunne straks komme i seng, jeg skulle melde mig på epidemiafdelingen. Jeg tog min tornyster og karabiner, forlod komlageret og begav mig hen til lazarettet. Det bestod af en lang gade med barakker på begge sider, og i den anden ende af hele komplekset lå epidemiafdelingen, en del barakker for de patienter, der var befængt med difteritis, tyfus, kolera eller meningitis.

 Jeg tumlede op gennem barakkerne, og efter jeg havde spurgt om vej flere gange, fandt jeg hen til epidemiafdelingen, og fandt også barakken. Klokken var ca. 12 om aftenen. Jeg bankede på. Der lød et svagt ”Kom ind!” af en kvinderøst. Jeg trådte ind med hele min krigsoppakning: Stålhjelm, karabiner, tornyster og den øvrige bagage, gasmaske m.m.

 Her sad en ældre nonne i sin hvide dragt og den mærkværdige, flagrende hovedbeklædning, som de katolske nonner bærer. “Hvad skal De?” spurgte hun. ”1 seng”, svarede jeg. Hun sad og drejede med rosenkransen og mumlede bønner alt imens. Hun standsede med bønnen eller med dette her mumlen, som om hun var færdig med et bestemt afsnit i bønnerækken, lagde rosenkransen fra sig og så op.

 Alt imens stod jeg og så mig lidt omkring. Her stod flere rækker senge, men der var en iblandt, der var tom – vel sagtens til mig, tænkte jeg. Nonnen sad ved et lille bord; på dette foran hende lyste en elektrisk lampe, der var anbragt en skygge af papir, så lyset faldt på bordet og skyggen hen imod patienterne.

 Så spurgte nonnen, om jeg havde lus? ”Ja”, svarede jeg med en grødet stemme. ”Når man har ligget de sidste 9 måneder ved fronten, så kan De vel nok regne ud, at man er luset”. ”Ja, men så må De først bades, inden De kan komme i seng, og Deres tøj må De aflevere til desinfektionen; badeanstalten er nede i den anden ende af lazarettet, der må De gå ned og få det ordnet!” Jeg spurgte, om der var åbent på denne tid af døgnet, ”ja, der er altid åbent” var svaret.

 Jeg begav mig så ned til badeanstalten, der var vel nok ca. 800 – 1000 m. derned; der lå barakker på begge sider hele vejen. Da bademesteren hørte, at jeg havde difteritis, bad han mig om alt mit tøj og hele min udrustning, da dette skulle desinficeres. Jeg selv kom under bruseren, men da jeg imidlertid blev meget sløj og slap, måtte jeg bede assistenten om at hjælpe mig lidt. Han skrubbede mig så med en børste, medens jeg måtte støtte mig til plankeværket.

Da jeg var færdig, måtte jeg gå. De kunne imidlertid ikke give mig noget tøj, hverken skjorte eller tæppe, da jeg hørte til epidemiafdelingen. Jeg fik lov til at låne et par trætøfler, og så gik jeg ganske splitternøgen tilbage til nonnen i difteribarakken. Jeg gik ind, og da nonnen så mig komme i Adamskostume, korsede hun sig med en mægtig håndbevægelse og udbrød et forbavset ”åh, Gud!” Jeg fik så en skjorte af hende og kom omsider i seng. Klokken var nu ca. 1.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

16. marts 1918. Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 forbereder sig på forårsoffensiven

Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 blev kaldt et “danskerregiment” pga sin høje andel af sønderjyder. I vinteren 1917-1918 lå regimentet i hvilestilling i Elsass/Alsace.

Ved siden af uddannelse blev der ydet et kæmpemæssigt organisatorisk arbejde. Hvis et angreb nogensinde var godt forberedt, så var det dette. Først og fremmest blev hver enkelt mands udrustning genstand for særlig omhu, gasmasken afprøvet eller på ny tilpasset, ammunitions- og håndgranatforråd blev fyldt op, større nødrationer blev udleveret.

For hurtigt at kunne erstatte tab af førere, blev der udtaget en førerreserve under ritmester Kothe. Der blev vist særlig omhu med hensyn til forsyningstjenesten, hestebestanden gjort fuldtallig og suppleret, kamptrosset blev delt op i to, en ammunitionsenhed og en forplejningsenhed; hver af dem under en officer.

Vandvogne skulle følge de angribende  tropper,  brøndbygningskommandoer  skulle  fremtrylle  vand  på stedet ved hjælp af abessinierbrønde; ja, endog folk til at tage vandprøver var med; disse skulle undersøge drikkevandet i de erobrede områder for gift- og sygdomskim.

Vejbygningskommandoer skulle bane vej over grave og kratere for artilleriet og hele trosset. For hver kolonne var marchvejen nøje foreskrevet, vejofficerer skulle regulere hele trafikken, navnlig ved vejkrydsene for at undgå trafikpropper. Ligeså var opmarchen for angrebstropperne og deres anbringelse i de skyttegrave, hvorfra stormen skulle udgå, nøje reguleret.

Kort baseret på månedlange iagttagelser viste områder med stærk beskydning og områder med svagere beskydning og gav således værdifulde fingerpeg for opstillingen før angrebet. Af stor, måske afgørende vigtighed var det, at alle forberedelser forblev skjult for fjenden, derfor havde hvert kompagni sin flyverdæknings-officer, som med stålsat energi vågede over, at ingen mand unødigt løb omkring ved dagslys, og at hvert køretøj og hver hest stod tildækket mod indseende.

Kun således var det muligt at holde de uhyre forberedelser med hundrede tusinder af mennesker skjult for fjendtlige flyvere. På grund af fjendens velorganiserede spionagesystem måtte dag og time for angrebet holdes hemmeligt så længe som muligt. Derfor blev der i de forberedende ordrer kun talt om X-dag og 0-tid. Dage og timer før angrebet var for eksempel X minus 3 dag, 0 minus 300 minutter osv.

På den anden side blev intet uforsøgt for at undersøge det fjendtlige angrebsterræn. Fra jorden, fra ballon og fra flyvemaskine blev der uopholdeligt observeret derover for at fravriste fjenden flest mulige hemmeligheder. Med hundreder af optagelser havde man forsøgt at få hver modstandsrede og hvert maskingevær på fotopladen for at være forberedt på ubehagelige overraskelser.

Ved et fotoforedrag hos divisionen i Clary fik officererne vist og indprentet terrænet, og ved officersmøder internt i bataljonen blev endnu engang gennemgået alle mulige vanskeligheder.

Note: ”Abessinierbrunnen” er en simpel brønd bestående af et rør, der rammes ned i jordens vandførende lag. Navnet skyldes, at de blev anvendt af englænderne under deres felttog i Abessinien 1868.

Af regimentshistorien: “Füsilier-Regiment Königin Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918”