Greve, Hans Madsen (1898-1918)

Senest ændret den 28. oktober 2021 11:46

Persondata
Født:   09/01-1898, Tumbøl, Felsted Sogn
Død:   26/03-1918, Ligny, Frankrig
Uddannelse: 
Erhverv:   Dienstknecht
Bopæl:   Tumbøl, Felsted
Hustru:   Ugift
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet. Døde på Feldlazarett i Ligny
Enhed(er):   Infanterie-Regiment Nr. 85, 3. Maschinen-Gewehr-Kompagnie
Rang:   Schütze
Såret:  
Udmærkelser:   –
Andet:   Han er begravet på soldaterkirkegård i Selvigny, der ligger sydvest for Arras, Frankrig
Der blev afholdt sørgegudstjeneste for ham 28/04-1918 i Felsted Kirke

Hans bror, Max Madsen Greve, døde 23/11-1915
Andre brødre var Peter Madsen Greve (1882-1986), Asmus Madsen Greve (1893-1956) og Christian Madsen Greve (1896-1975)

Kilder
Dødsbiregisteret, Felsted, RAA
Kirkebog, fødte, Felsted, RAA
Volksbund.de
Mindesten, Felsted Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
Festersen, Peter: –  Erindringer fra 1. verdenskrig. Omtaler Hans Madsen Greves død.

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Detalje fra mindesten, Felsted Kirkegård, med brødrene Mads Madsen Greve og Hans Madsen Greve

Indlæg 23. april 1918 i Hejmdal:
Peter M. Greve og Hustru i Tumbøl ved Felsted har atter modtaget et Sorgens Budskab, idet de har faaet Meddelelse om, at deres Søn Hans er afgaaet ved Døden paa et Feltlasaret efter at være bleven haardt saaret. For den Afdøde, der kun blev rigelig 20 Aar gammel, vil der blive holdt Sørgegudstjeneste paa Søndag den 28. April om Eftermiddagen Kl. 3 i Felsted Kirke.

Peter Festersen:
“Min bedste kammerat i garnisionstiden havde jeg i Hans Madsen Greve, som var fra samme by som jeg og som jeg var skolekammerat med fra Tumbøl skole, igennem 8 år. Vi fulgtes ad hele tiden ikke alene til Ratzeburg, men også til Lockstederlager og Lübeck i nogle uger, for så omkring midsommer 1917 at blive forflyttet til Hamburg for at blive uddannet ved de svære maskingeværer.

Det var først da vi var færdige med vore uddannelser, at vore veje skiltes. Vi havde lavet en fælles aftale med hinanden om, at ingen af os skulle melde sig frivilligt til fronten, for også der at blive sammen. Skæbnen ville at Hans blev den første der matte afsted, en uge tidligere end jeg. Han kom først en tur til Flandern, nåede dog kun til Gent. Hans regiment var taget ud af frontlinien på grund af store tab. Derpa gik turen til Østfronten, dog uden at komme i kamp med Russerne. Kamphandlingerne var der ved at ebbe ud, og nogle dage senere var våbenstilstanden en kendsgerning.

Så gik turen igen til vestfronten i første omgang dog kun til et Rekrutendepot bag fronten. Hans’ egentlige ilddåb fik han først ved forårsoffensivens begyndelse den 21. marts 1918. Dog for min gode vens vedkommende desværre tidlig nok, idet han dagen derpå den 22. marts 1918 blev ramt af en geværkugle i brystet, og døde på lazarettet den 26. marts af indre blødninger. Sådan endte hans unge liv, kun 19 år gammel. En god kammerat som aldrig bliver glemt. På hans mindesten kunne med rette stå ordene fra en tysk soldatersang “En god kammerat, en bedre findes ej”.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918