Tag-arkiv: spionage

Krigens forløb

4. december 1914. Fanget bag fjendens linjer: Hårene rejste sig på hovedet – Skoven var fuld af russere!

3 kommentarer

Senest ændret den 14. marts 2016 21:05

Feltpostbrev fra “Jens”, dateret Østpreussen den 7. Decbr. 1914.

Kære Forældre

Det var den 3. December, da vi var paa Feltvagt. Vort Kompagni har en Feltvagt opstillet 1 Km.. fra vor Skyttegrav. Der foran ligger et Gods, som hedder Amalienhof, som er delvis nedskudt og afbrændt. Paa højre Side en lille Granskov, og paa venstre Side ligger Gaarden og en stor Park med store Træer, mest Løvtræer. Alt det skal vor Feltvagt beskytte, at der ingen Russere kommer ind. Tusinde meter paa den anden Side Godset ligger Byen B., som er besat af Russerne.

Vi kom derud om Aftenen og løste den gamle Feltvagt af, som bestaar af 44 Mand, en Løjtnant, en Feldwebel, et Par Underofficerer og en Hornist. Før vi blev Inddelt til vor Post, sagde Løjtnanten, at hvis vi blev overrumplet og ikke kunde holde Stillingen, vilde Hornisten give Signal, og Pladsen blev bestemt, hvor vi skulde samles. Jeg og Peter Bonde fra Dybbøl stod sammen, vi havde anden Vagt og skulde staa to Timer, fra 7 til 9.

Vi stod til Højre midt i Udkanten af Skoven, foran laa B., til Venstre stod 3 Mand i en lille Skyttegrav, til Højre for os stod 3 Mand i Skyttegrav og helt oppe paa højre Fløj stod en Dobbeltpost.

Da vi havde staaet en halv Time begyndte vore Poster at skyde helt nede paa venstre Fløj; men vi kunde ikke se noget, og Skydningen hørte op igen. Men paa en Gang kommer der ca. 70 Meter fra os en russisk Skyttelinje paa henved 30 Mand, saa begyndte jeg og Peter at skyde, vi skød en 40 Skud i alt, men kunde ikke forstaa, at ingen af de andre skød. Men det var ikke saa sært, for hele Feltvagten havde trukket sig tilbage. Der var nemlig kommen ca. 500 Russere ind i Skoven til Venstre, og det havde vi ikke set.

I det samme kom der en russisk Soldat og stod lige ud for mig. Jeg raabte ham an: Hvem der! Og den Stakkel, han gav et Skrig og blev saa angst. Det Ansigt og det Skrig glemmer jeg aldrig. Han forsvandt ind i Skoven, vi skød ikke, og han skød heller ikke.

Men hvad nu, paa en Gang var hele Skoven fuld af Russere. Feltvagten var borte og havde ingen Signaler givet, og havde ladet os staa alene. Vi gjorde rask omkring og vilde gennem Skoven. Men hvor skulde vi samles? Midt igennem Skoven gaar der en bred Landevej, og den skulde vi følge til W. Men da vi kom derned, var hele Landevejen besat af Russerne med en lang Skyttekæde, bag os kom ca. 40 Mand, ja vi var helt omringet.

Vi krøb straks ind under et Par smaa Graner, og der blev vi saa liggende. Russerne søgte Skoven ordentlig igennem baade paa Kryds og Tværs, men de saa os ikke. Vi blev rolig liggende, af og til kom der en. Ja, der var en saa nær ved mig, at han traadte paa min Kappe, da han gik forbi. Vi laa lige ned paa Jorden, og der laa vi fra om Aftenen Kl. 8 til om Morgenen Kl. 7 uden at røre os.

Vi frøs, vi kunde ikke hoste, ikke snyde Næsen, ja, det var en forfærdelig Stilling. Russerne lige foran. De var i Færd med at grave Skyttegrave udenfor Skoven; jeg sagde til Peter: „Hvad bliver det her til?” Ja, der var jo foreløbig ikke andet at gøre end blive liggende.

Hen i Morgenstunden hørte vi noget gebrokkent Tysk, og alt var roligt, saa stille som om hele Skoven var renset for Russere igen, men ak og ve! Vi mente næsten, at vor Feltvagt var kommen ud igen. Vi krøb saa rundt i Skoven, lyttede, krøb videre, vi vilde hen og se, om der var en Post udstillet ved vor Vagtstue.

Vi kom omtrent derhen, saa kom der en lille sort Russer ud og lo over hele Ansigtet, og saa saa fornøjet ud. Han havde vist været inde og faa sig et godt Maaltid, for vi havde baade Brød, Smør og Flæsk og Cigarer. Det laa jo paa Vagtstuen. Ja, han har rigtignok smovset.

Da vi saa ham, vidste vi jo Besked, at Russerne var der endnu. Vi krøb saa i Dækning igen. Men da Klokken var 10 om Formiddagen, begyndte vort Artilleri at skyde, og hele den Granatild fik vi altsammen. Ja, det var saa forfærdeligt, at der er ingen, der kan forestille sig det. Det Ekko, saadanne Skrald giver i Skoven, er helt ubeskriveligt. Af og til fik vi hele vor Kappe fuld af Granatstumper og Jord. Vi laa med Næsen i Jorden, krøb saa tæt ind under Granerne som vi kunde, og laa stadig med de Tanker: Nu kommer der en, og Du er færdig, eller der kommer en Russer og giver Dig en Kugle eller et Bajonetstik. Ja, det var lange Timer at ligge der.

Da Kl. var 11½ Middag, kunde Russerne ikke holde sig i Skyttegravene længere. Saa kom der ca. 30 Mand mindst og de gik lige tæt forbi os, men saa os ikke, vi laa ganske musestille. Og Granatilden blev ved uafbrudt. Mærkelig nok blev vi ikke truffet og saaret, men fik af og til en Ladning Jord, Sten og Granatstumper over os; men de var jo trætte af Grangrenene, inden de kom til Jorden.

Denne Granatild varede til Klokken 12 Middag, og saasnart den hørte op, var Russerne i Parken igen. De gik atter forbi os, men saa os ikke.

Hvad nu, siger Peter til mig. Jeg foreslog, at vi skulde blive liggende til Aften, for saa kom vor Feltvagt nok ud at lede om os. Men det slog fejl. Vi blev roligt liggende til Klokken 5 om Eftermiddagen stift paa en Plet, aa, hvor vi frøs, vi kunde ikke røre os, 50 Meter foran os stod Russerne. Vi havde ikke faaet noget at spise. Men Jeg var saa heldig, at jeg havde faaet en halv Flaske Cognac med. Den fik vi en lille Slurk af engang imellem. Det var det eneste vi nød. Men vi frøs, vi havde jo ogsaa ligget paa Maven fra Kl. 8 om Aftenen til anden Dags Eftermiddag Klokken 5. Det var en lang Tur, ligge i en saadan Stilling, og Du ved ikke, naar Du faar en Kugle eller et Bajonetstik. Ja, det var en lang, haard, nervespændende Nat og Dag.

Da Klokken var 5, var det lidt mørkt i Skoven, uden for den maanelyst. Nu skulde det prøves. Enten-eller. Se at komme tilbage til vort Kompagni eller i russisk Fangenskab. Jeg sagde til Peter: „Kan vi nu spille dem det Puds at snige os igennem?”

Vi regnede med, at Russerne var lidt dumme. Saa krøb vi paa alle fire hele Skoven igennem, ud til, hvor vi havde staaet Post. Vi tog vor Hue paa, Hjelmen i venstre Haand og Bøssen i højre. Af og til lyttede vi, om Farvandet var rent. Hele Skoven kan vel være en 10 Tønder Land, og den var besat af ca. 500 Russere, 2 krigsstærke Kompagnier.

Nu, vi kom godt og vel ud til Skovkanten, men lige som vi skulde ud af Skoven, kom der 7 Russere. De gik forbi os paa Skridts Afstand, vi blev staaende ganske roligt, og de mærkede os ikke.

Haarene rejste sig paa Hovedet; men da de var forbi, var vi straks koldblodige igen. Nu skulde vi igennem den russiske Skyttekæde. Vi agerede saa russisk Patrouille og gik ganske roligt ud af Skoven, med Hjelmen under venstre og Geværet under højre Arm, som om der ingen Ting var. Hele Skovkanten var jo besat af en vældig Skyttelinje, men for hver 10 Skridt vi kom fra Skoven, lettede det noget. Vi kom godt igennem Skyttekæden. Se, Russerne gaar altid og smaafløjter, og det havde vi jo ligget i Skoven og lært, saa Melodien kunde vi. Og vi gik saa og smaafløjtede paa vor Patrouilletur og det gik godt.

Men nu kom vi i en farlig Stilling, vi kom jo nemlig mellem 2 Skyttelinjer. Vi gik efter Skyttegraven ved 7. Komp. 84 og da vi kom nær paa 100 Meter, skød de to Skud paa os, den ene Kugle gik til Højre for os, den anden til Venstre.

Vi smed os straks ned, tog Huen af og satte Hjelmen paa, saa var vi tysk Patrouille, stod op og gik videre, og saa skød de ikke mere, det var jo maanelyst, og saa kunde de se, vi havde Hjelm. Vi gik saa hen til 6. Kompagni, dem raabte vi an, at de maatte ikke skyde, vi var Patrouille 5. Komp. 84. De hørte det straks og vi kom saa over Pigtraaden, og kom lykkelig over til 6. Kompagni. I kan tro, at vi var glade, at vi var kommen uskadt fra saadan en Tur, kommen godt igennem baade den russiske og tyske Skyttelinje. Nu gik det saa derfra til vort Kompagni. Der blev Glæde, da de saa os igen. Vi meldte os straks til vor Feldwebel, at vi var kommen tilbage. Han kunde næsten ikke tro sig selv. Vi gav saa en Forklaring over hele Turen.

Saa maatte vi med det samme hen og melde os til Officererne. Vi gjorde saa en Melding: Saa og saa mange Russere er der, og de har gravet Skyttegrave langs med hele Skovkanten. „Donnerwetter! Wie kan das blosz angehn!”

Den ene stak os en Flaske Vin, den anden en Flaske Cognac, og de var velkomne ovenpaa saadan en Frysetur. Men da vi saa kom til vore Kammerater, blev der først Glæde. Vi er jo 10 Danske, som altid holder sammen, og bor sammen; men nu fik vi at vide, at der mangler 2 Mand endnu. Vi har ikke set dem, saa de er nok løben lige i Hænderne paa Russerne. Den ene var en af os 10., Peter Andersen fra Dyndved paa Als, en flink en, som vi alle holdt saa meget af. Bare han ikke er saaret, saa kommer han nok igen. Den anden var en W. Schrøder fra Slesvig.

Vi var allerede meldt til Tabslisten som savnede, og al vor Post var sammenpakket og skulde have været retur, men den fik vi igen. Ja vi maa takke Gud, at vi kom saa godt fra det, for hvis han ikke havde hjulpet os, saa var vi aldrig sluppet godt fra det, og han skal ogsaa nok hjælpe mig herefter. Jeg vilde kun nødig gøre den Tur om igen. Det er længe siden jeg har hørt hjemmefra, men Banen har været spærret her i en Uge, saa nu kommer der nok nogen Post igen.

Hils dem nu alle hjemme, at jeg er kommen godt ud af den „Klese”.
Kærlig Hilsen

Eders
Jens

Tyskere i russiske uniformer B 2064
Tyske soldater i russiske uniformer. Peter Schmidt fra Aabenraa er nr. 5 fra højre.

 

Aviser

3. december 1914. Grev Schack fri igen

Skriv en kommentar

Senest ændret den 14. marts 2016 20:55

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Grev Schack fri igen

Efter hvad vi erfarer er Lensgreve Schack, Schackenborg, i Gaar sat paa fri Fod efter at have været interneret i næsten 5 Maaneder, idet han sammen med en Række andre Nordslesvigere blev sat fast den 7de August og ført til Flensborg, hvor Myndighederne siden har holdt ham fængslet i Navigationsskolen, indtil Løsladelsen pludselig kom i Gaar. Greven er i Dag afrejst fra Flensborg.

Grev Schack cropped 66-187

Aviser, Nyheder

27. november 1914. Sagen mod Grev Schack er standset

2 kommentarer

Senest ændret den 14. marts 2016 9:23

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Lensgreve Schack-Schackenborg

Rigsretsadvokaten har for 14 Dage siden standset den Sag mod Greve Schack-Schackenborg, hvortil der var truffet Forberedelser gennem Undersøgelser af hans egne og Sogneværnenes i sin Tid beslaglagte Papirer.

Det forlyder, at det indsamlede Materiale skal tilstilles Underretterne, for at sagen kan gaa gennem alle Instanser. Der er derfor Udsigt til, at den trækkes yderligere i Langdrag og at Grev Schack under de nuværende Forhold vil blive holdt fængslet en rum tid endnu.

Grev Schack cropped 66-187
Grev O.D. Schack-Schackenborg
Krigens forløb

2. november 1914. Patruljevirksomhed

Skriv en kommentar

Senest ændret den 22. februar 2016 12:18

Af Füsilierregiment 86’s historie

På patruljevirksomheden, var det muligt at vise modstanderen vor overlegenhed. Her fik de krigsfrivillige anvist et udstrakt og taknemmeligt felt, hvor de kunne udleve deres krigsbegejstring.

Den ungdommelige forstærkning havde i starten ikke haft det for let. De krigsfrivillige blev på grund af deres mangelfulde militære optræden af deres kammerater opfattet som mindre fuldgyldige soldater, og mangen en foresat var forfærdede over deres umilitæriske optræden. De blev snart kaldt ”krigsuvillige”.

Men kloge kompagniførere forstod snart at skaffe afløb for deres virketrang. De gav dem til opgave at skaffe kendskab til forholdene hos modstanderen og finde ud hans livsvaner, styrke og fordeling af poster, tilstanden af hans skansearbejder og så videre.

Først drog de unge karle af sted under ledelse af ældre, erfarne folk. Snart derpå alene. De flokkedes om patruljeturene, stillede sig selv opgaver, udvidede selvstændigt de stillede opgaver. I begyndelsen noget klodset og usmart, men snart sneg de sig som indianere gennem græs- og roemarker, smuttede om natten ind på teglværket i Ribécourt, krøb op på loftet og iagttog hele dagen, hvad der rørte sig hos fjenden. Ofte måtte de hals over hoved tilbage, mens shrapnells og geværprojektiler peb efter dem; men de overbragte deres fornøjede kompagnifører en hel række meldinger.

 

Krigens forløb

19. oktober 1914. På patrulje: “Jeg trykkede Brystet mod Jorden og gjorde mig saa lille som muligt”

Skriv en kommentar

Senest ændret den 22. februar 2016 8:29

FR86’eren Hans Petersen fra Skodsbøl fortæller:

Den 19. Oktober 1914. Om Aftenen fik jeg Ordre til at gaa Patrouille imod Fjenden. Hertil fik jeg fire haandfaste Karle. Ordren lød paa, at vi skulde se, om Byen, som laa foran os, var besat med Fjender, og hvad de foretog sig, og saa skulde vi om muligt tage en rød fransk Kasket med til Kompagniføreren.

Da Mørket faldt paa, listede vi af Sted. Foran os var der først en Dal, saa var der en 400 Meter bred Stubmark, beplantet med Frugttræer, derefter en lige saa stor Roemark, og ovre bag den laa Byen.

I Nærheden af Byen stod to Halmhæs. Her lagde vi os ned for at lytte. Vi hørte tydeligt, at der var mange Soldater i Byen, og vi listede os forsigtigt nærmere. Ved det første Hus saa vi en dobbelt Vagt staa ligegyldig og tale sammen. Dem kunde vi nok tage; men sæt nu, at det ikke gik glat, og de slog Alarm. Saa fik vi hele Banden paa Halsen. — Saa gik vi uden om dem og hen for Midten af Byen, hvor vi stod og lyttede.

Inde i Byen hørte vi dæmpet Tale og Vogne, der kørte frem og tilbage, samt Klirren med Kogekar. Nogle fældede Træer, og andre byggede Skanser. Vi havde hørt tilstrækkeligt og gik tilbage igen. Men da vi kom til Roemarken, kom der en Trop hen imod os. Det maatte være Fjender; thi fra os var der ikke flere ude den Aften.

Omhyggelige for at undgaa Støj kastede vi os ned paa Maven. De var 10 Mand og en Officer, altsaa en fransk Officerspatrouille. Langsomt og listende gik de forbi os i en uhyggelig Nærhed.

I det Øjeblik, de var lige ud for os, holdt jeg Aandedrættet tilbage, som om jeg var bange for, at det skulde forraade os. Jeg trykkede Brystet mod Jorden og gjorde mig saa lille som muligt. Jeg var kommen til at ligge med Maven paa en haard Genstand; men jeg turde ikke flytte den for ikke at komme til at lave Støj.

Da Faren var ved at trække over, fjernede jeg Genstanden. Nej se, det var et prægtigt Æble. Det kom mig lige tilpas, og jeg spiste det straks. Ved at søge fandt jeg et Par til og tog dem med i Lommen. Da vi kom tilbage, overbragte jeg Meldingen til Kompagnichefen, som sad nede i Kælderen ved et lille Bord og skrev ved det flakkende Skin af et Tællelys. Meldingen, jeg overbragte, var tilfredsstillende.

Kasketter fik vi ingen af; men en Forkølelse fik vi da; thi vi var kun meget let paaklædt, uden Kappe og Patrontasker, kun med Geværet i Haanden og 20 Patroner i Lommen, for at vi kunde pille af, naar vi kom i Knibe.

Franske soldater i de karakteristiske røde bukser
Franske soldater i de karakteristiske røde bukser og røde huer
Krigens forløb

19. oktober 1914. Jeppe Østergaard: “En overløber har forrådt stillingen.”

Skriv en kommentar

Senest ændret den 22. februar 2016 8:26

Jeppe Østergaard fra Stursbøl gjorde krigstjeneste ved 5. grenadérregiments 2. kompagni på Østfronten.

Dagbogen 19.10-1914.

En mand fra 7. komp. er bleven overløber og har forrådt stillingen. Da tågen er lettet, sendes der præcise skud bedre og bedre mod vor stilling.

Vi går tilbage 4-5 km, salver ledsager os, men altid en 40-50 m bagved, og skønt sprængstykkerne falder umiddelbart ved os, træffes ingen. Senere rammes huset, hvor bataillonsstaben har ligget, og vore grave ved kirkegårdshegnet.

Afmarch kl. 6.30 i sydvestlig retning. Det hedder sig et tilbagetog for at lokke russerne ud af fæstningen, hvor de har samlet 15 armékorps.

1914-10-19 russisk artilleri
Russisk artilleri

 

Hjemmefronten

7. September 1914. Nyt fra Hejmdal: Stort salg af heste. De indkaldtes skatteforhold.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 2. februar 2016 10:31

Hejmdal

Nyt fra Hejmdal

Tyske Kul til Danmark. “Berl.Tid” skriver:

Det tyske Udførelsesforbud for Kul er nu delvis ophævet. I den Anledning har en Importør af tyske Kul udtalt, at denne Ophævelse sikkert vil faa ikke saa ringe Betydning, idet en stor Del tyske Kul nu, saafremt Trafikvanskeligheder ikke kommer imellem, vil finde Vej til Danmark, dels over Vamdrup, dels over Gedser, men der næppe vil blive stor Indførsel af Søvejen.

Hesteudførsel fra Danmark. Fra Lemvigegen skrives til “Jyllandsposten” om Hesteudførslen til Tyskland, at Prisen for 2. Klasses Dyr har været indtil 300 Kr. over Normalen. Egnen er saa at sige udkøbt.

Udveksling af russiske og tyske Undersaatter. Den russiske og tyske Regering er kommen overens om, at de i det fjendtlige Land tilbageblevne Undersaatter fra den anden Stat kan faa Lov til at rejse hjem undtagen Officerer, Personer mellem 17 og 45 år og mistænkelige Individer.

Haderslev, Mandag.

I russisk Fangenskab. Christian Clausen, en Søn af Enkefru Dr. Clausen her i Byen, var indtil Krigens Udbrud ansat i en international Bank i Arkangelsk i Ruskland. Her var han samtidig belgisk Vicekonsul. Han deler nu Skæbne sammen med andre Tysker i Ruskland, idet han ved Krigens Udbrud blev anholdt som Krigsfange. Det lykkedes ham at sende en Hilsen hjem med en tysk Lærerinde, der har naaet Tyskand. Clausen mente, at han vilde blive ført til en mellemstor Fæstning mellem Arkangelsk og St. Petersborg, hvor der var sørget for Plads til mange Tusind tyske Krigsfanger.

Husum, Mandag.

Hestehandlen er for tiden meget livlig. Der er i Torsdags afsendt henved 15 Vognladninger sydpaa, de fleste til Anvendelse i Landbruget.

Der betaltes for 1½ Aars Plage 600-700 Mark, 2½ Aars Arbejdsheste 800-950 Mark Stykket. (Dv.)

Nordslesvig, Mandag.

De Indkaldtes Skatteforhold. De til Hæren indkaldte Soldater er fri for Indkomstskat, saalænge Krigen varer. Skattefriheden begynder med 1. August. I andet Kvartal betales der altsaa kun Skat for Juli Maaned.

Ved Inddrivelsen af resterende Skatter skal der gaas frem med den størst mulige Hensynsfuldhed. En Ministerialordning bestemmer i den Henseende: Ved Inddrivelsen af Skatterestancer og ved Bedømmelse af Andragender om Udsættelse af forfaldne Skatter skal der vises en til Forholdene svarende Imødekommenhed. I Tilfælde, hvor hele Skatten for det andet Fjerdingaar allerede er betalt, sker der Tilbagebetaling.

I en Anordning godkender Finansministeren, at Tilbagebetalingen af Statsskatter (Indkomst- og Formueskat), som tilkommer de til Hæren eller Flaaden hørende Skattepligtige under Mobiliseringen maa tilstilles den Skattepligtige Ægtehustru mod hendes Kvittering, saa vidt det enkelte Beløb ikke overstiger 30 Mark. Hvor det gælder større Beløb, kræves Ægtemandens Kvittering.

Men det staar den Skattepligtige frit at andrage paa, at Udbetalingen i saadanne Tilfælde sker til Konen under Ægtemandens Udrejse og gennem Posten, som efter de gældende Bestemmelser i Modtageren Fraværelse udleverer Postanvisninger til Beløb af 400 Mark til et voksent Familiemedlem. I Tilfælde af, at Udbetalingen skal ske til Konen, har Udbetalingskontoret paa passende Maade at skaffe sig Vished om, at Ægteskabet faktisk bestaar, at der ikke er indledt Skilsmisseproces og at Ægteparret hidtil ikke har levet adskilt. (D.)

Aviser, Nyheder

10. august 1914. Arrestationer i Sønderjylland. Sorgen og fortvivlelsen ubeskrivelig.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 22:28

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Efterretninger fra Als

En ung Mand, der i kom her til Byen i Gaar fra Kajnæs paa Als, meddeler, at der på Halvøen Kajnæs er arresteret fem Mænd og to Kvinder.

Mændene er Fr. Hansen, K. Lassen, H. Thomsen, H. Andersen og P. Vulf, og Kvinderne er Fru og Frk. Redaktør Svenssons Moder og Søster.

Disse, sammen med et halvt hundrede Alsinger, der i Tirsdags og Onsdags blev arresteret, indespærredes i det ny Forsamlingshus i Sønderborg – ”Sønderborghus”, hvor de bevogtedes af Militær med opplantet Bajonet indtil Lørdag, da de under skarp Bevogtning førtes til Sønderborg Slot, der i Løbet af Ugen var blevet indrettet til Fængsel.

Blandt de arresterede er ogsaa ”Dybbøl Postens” Redaktør Svensson og hele hans Redaktions- og Trykkeripersonale.

(…)

Alt vaabenført Mandskab er indkaldt, saa der findes faa Familier, som ikke har en Søn eller Fader indkaldt – adskillige begge. Alene paa Kajnæs, der tæller ca. 150 Familier, er indkaldt 120-130 Mand. Og ved Sessionen, der afholdes om nogle Dage (14. August) vil der blive udskrevet lige saa mange – maaske flere. Og som det er dér, er det jo over alt i Sønderjylland.

Sorgen og Fortvivlelsen er derfor saa grænseløs oprivende, at den ikke er til at beskrive.

I Graasten er blandt andre Landbrugskonsulent Hansen arresteret. Ved Husundersøgelsen hos ham efter Arrestationen fandtes paa Bunden af en Kiste to Dannebrogsflag, der blev medtaget – og efter sigende brændt.

Fra Vesteregnen

(…). Der blev straks efter, at Krigstilstanden var erklæret, foretaget en række Arrestationer, væsentligst dog af Redaktører og Journalister og det øvrige ved Bladene beskæftigede personale; næsten alle disse blev sat fast. Tandlæge Smith fra Haderslev, som opholdt sig paa Rejse her i Landet, og Andreas Grau, som ogsaa var fraværende, blev dog ikke arresteret. Førstnævnte tog imidlertid i Fredags fra Kolding til Haderslev og meldte sig og blev straks arresteret.

Bankdirektørerne Rossen og Andresen fra Landmandsbanken, Redaktør Skovrøy og hans Husholderske samt Bagermester Thorvald Petersen, alle i Tønder, og Gaardejer Hans Brinck fra Rørkær, arresteredes tidlig Søndag Morgen den 2. August og førtes til Porthuset i Tønder. Seminarister og Skolebørn optraadte her yderst ubehersket og sang Smædesange om de to Mænd, der førtes til Raadhuset.

Hen paa Formiddagen samme Dag afhentedes Gaardejer Adolf Sørensen fra Byvang ved Højer, og om Eftermiddagen afhentedes pensioneret Lærer Lorenzen fra Ballum samt hans Hustru, to Sønner og to Døtre.

Fra Visby afhentedes Bestyrer Høyberg paa Visby Forsamlingshus og Produkthandler Møller, en indvandret Berliner, der imidlertid undre sit Ophold i Sønderjylland af Forbitrelse over den Behandling, Befolkningen er Genstand for, er blevet saa dansksindet som nogen.

Foruden disse blev der endnu arresteret en Del andre, om hvis Navne vi dog er noget i Tvivl og derfor ikke anfører. Alle førtes de til Tønder Porthus og senere Altona. Ved Afrejsen fra Tønder var Produkthandler Møllers Humør ikke daarligere, end at han svingende med Hatten raabte: ”Noch ist Polen nicht verloren!”

Efter at være sendt til Hamborg blev de imidlertid sendt tilbage med den Bemærkning, at de jo aldeles intet mistænkeligt havde foretaget sig og blev sat paa fri Fod.

En af de følgende Dage (vistnok Mandag Morgen Kl. 5½) den 3die August afhentedes Thomas Thomsen, Toghale, Købmand Filskov og Godsinspektør Davidsen fra Møgeltønder, hvorfra de over Tønder førtes til Flensborg, hvor de stadig sidder i Varetægtsarrest sammen med en Del andre Nordslesvigere.

Arrestationerne genoptages – Grev Schack ført til Flensborg

I de sidste Dage er der imidlertid paany foretaget en Række Arrestationer. Saaledes blev i Fredags i Vesteregnen bl.a. arresteret Greve Schack til Schackenborg, Købmand Filskov i Møgeltønder, Gaardejer Thomsen i Toghale m.fl. Hos dem alle foretoges Husundersøgelse. De er foreløbig ført til Flensborg.

FangevogtereFlensborg
Fangevogtere bevogter de danske fanger på Navigationsskolen i Flensborg

Vi kan meddele, at det Rygte, som forleden gengaves i et Koldingblad og et par Hovedstadsblade om, at Grev Schack havde forsøgt at flygte over Grænsen i Automobil, men var blevet standset i Skærbæk eller Brøns og derefter ført til en mellemtysk Fæstning, er ganske grebet ud af Luften.

Fanger i Sonderborg
Fangerne marcheres den 8. august 1914 fra Sønderborghus til kasernen på Sønderborg Slot.
Bekendtgørelser, Nyheder, Sønderjyder

9. august 1914. Hejmdal: Gælder din livsforsikring også, når du er i krig?

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 22:16

Aabenraa-avisen Hejmdal beretter om nyheder fra hjemme- og udfront:

Livsforsikringer under Krigen

Mange af de indkaldte Soldater har tegnet Livsforsikringer. Men det er ikke uden videre sikkert, at Livsforsikringerne ogsaa gælder i Krigstid. Adskillige Selskaber kræver saaledes særlige Tillægspræmier, Krigspræmier, i den Tid, Krigen varer.

De Forsikrede eller, hvor de er indkaldte, deres Paarørende, bør derfor i disse Dage ikke forsømme at undersøge, hvilke forpligtigelser de har at opfylde, for at Forsikringspolicerne kan bevare deres fulde Gyldighed under Krigen.

Vi kender ikke i dette Øjeblik de enkelte  Selskabers Statutter og kan heller ikke skaffe dem vil Veje i denne Tid. For dem, der er forsikrede i Livdforsikringsselskabet Hafnia, hvis Statutter vi kender, gælder følgende Bestemmelser:

1, Forsikrede i Hafnia, som hører til Gruppen Litra A, maa, hvis de indkaldes til Krigstjeneste, betale en Tillægspræmie for Krigsrisiko. Denne tillægspræmie er fastsat til 1 procent af forsikringssummen for hvert Aar, Krigen varer. Den maa betales for det første Aar på Selskabets Kontor i Aabenraa inden Udgangen af August Maaned. Samtidig maa Policen indsendes til Kontoret, helst i indskrevet Brev, til Notering. Endelig maa der af denne Tillægspræmie betales en Stempelafgift af 5Pg. for hver 10 Mark. Naar dette er sket, bevarer Forsikringen ogsaa o Krigstid sin fulde Gyldighed til August 1915.

 […]

I Tilfælde af Forfremmelse til Underofficer eller Officer under Krigen, skal der betales en forhøjet Tillægspræmie i Løbet af en Maaned efter Forfremmelsen.

Vi raader indtrængende alle, som har Livsforiskringer, til hurtigst muligt at faa denne Sag i Orden. Livsforsikringsselskabernes Repræsentanter vil sikkert beredvillig give Oplysninger. Alle Spørgsmaal fra Forsikrede i Hafnia, besvares omgaande af Selskabets Kontor i Aabenraa.

Dagens Nyheder

Mange Sønner med i Krigen. Rigsdagsmand Jan Fegter (frisindet) har fem Sønner, den nylig valgte Rigsdagmand Arnold, Roborg endog seks Sønner med i Krigen.

Forsigtighed med Breve. Alle, som faar Breve fra Slægtninge eller Bekendte blandt de Indkaldte, gøres opmærksom paa, at de maa hemmeligholde Indholdet, for saa vidt det drejer sig om Troppebevægelser, Krigsplaner osv.

Russiske Spioner Skudt. Den kongelige Politipræsident i Breslau offentliggør under 2. August følgende: “Jeg bringer herved til offentlig Kendskab, at i Dag er 2 russiske Spioner bleven skudt.”

De tyske Værnepligtige i Danmark. De tyske Konsuler i Kongeriget opfordrer i kongeriske Blade de til den tyske Hærs og Flaades Reserver hørende Mandskaber, der opholder sig i Danmark, til at ufortøvet at rejse hjem til deres Troppeafdelinger.

Ensted Sogn, Lørdag. Mund- og Klovsygen. Mund- og Klovsygen optræder heldigvis meget mildt. Der er kun kommet et Par enkelte Tilfælde til i den senere Tid, og der er endnu ikke forekommen et eneste Tilfælde, hvor et dyr er død af Sygen, idet mindste ikke her i Sognet og i Nabobyerne. Mælkeydelsen aftager noget, mens Sygdommen staar på, men dog langtfra saa meget, som man havde ventet, og Kvæget er godt ved huld. At Sygdommen forløber saa mildt er meget heldigt i denne Tid, hvor vi paa Grund af Krigen, der har unddraget Landbruget saa megen Arbejdskraft, har Vanskeligheder nok af anden Art at kæmpe med.

Lysabild, Lørdag. Landsdagsmand Nis Nissen, der har aftjent sin Værnepligt som Dragon i Diedenhofen, er i disse Dage afrejst til Rendsborg, hvor han havde faaet Ordre til at stille sig.

Nyheder

8. august 1914. Hejmdal: “Falske Rygter”

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 22:10

Aabenraa avisen Hejmdal beretter om de mange falske rygter, der er i omløb:

Krigen har forklarligt nok bragt mange falske Rygter i Omløb. Fra en Egn blev det meddelt, at man havde fanget Spioner, som havde søgt at forgifte Brøndene, fra en anden at man havde fanget en Læge, som havde Flasker med Kolera- og Tyfusbaciller. Begge disse Rygter er senere bleven dementeret af Wolffs Bureau.

Stundom optræder Rygterne i en meget troværdig Form.

Forleden udbredtes der saaledes en Meddelelse om, at en Gæstgiver og han Søn i Cochem havde forsøgt at sprænge en Jernbanetunnel i Luften. Begge, lød det videre, blev fanget og skudt. Det skulde være sket, et Par Dage før Rigsdagen traadte sammen.

I Rigsdagen bestormedes Rigsdagsmand Paulli, som repræsenterer Cochem, straks med Forespørgsler om, hvordan Sagen forholdt sig. Han erklærede, at man ikke vidste noget om Sagen i Cochem; han havde personligt talt med Gæstgiveren, før han i Søndags forlod Byen. I Torsdags erklærede Kredsens Landraad nu i en af Wolffs Bureau udsendt Depeche, at hele Historien havde været frit opfundet.

Paa ligende Vis er det gaaet med flere andre Rygter. Man bør derfor ikke fæste Lid til alt, hvad der fortælles, meget er usandt, andet er overdrevent.

Dette udelukker naturligvis ikke, at der faktisk synes at være mange russiske Spioner og Ugerningsmænd i Arbejde i Tyskland. Det er saaledes sandt, at man har fanget to russiske Spioner i Berlin, som spadserede i preussiske Officersuniformer. Og der er, som Regeringen har meddelt i en offentlig Henvendelse til Befolkningen, ogsaa faktisk gjort er en hel Del Forsøg paa at ødelægge Telefonledninger og Jernbaneforbindelser. Der er derfor al mulig Grund til Aarvaagenhed.

Efter at Myndighederne nu har truffet den Ordning, at Aviserne hvad militære Fortagender angaar, kun maa offentliggøre de Telegrammer, som de modtager gennem Wolffs Bureau, der alle maa lade dem prøve af dertil af Regeringen beskikkede Myndigheder, tør man gaa ud fra, at Efterretninger, som kommer ad denne Vej, er paalidelige.

Mand og Mand imellem fortælles der imidlertid stadig væk Rygter som skræmmer og foruroliger Befolkningen. Snart drejer det sig om begivenheder, der ligesom Historien om Gæstgiveren i Cochem er frit opfundet, snart om en lille Fjer, som er bleven til fem Høns.

Vort Raad i disse alvorlige Tider er; Tro endelig ikke alt hvad, der fortælles. Meget af det er usandt, andet er stærkt overdrevent. Telegrammer, som stammer fra Wolffs Bureau, er Meddelelser om Krigen, som Regeringen har udsendt, eller hvis Paalidelighed den har prøvet. De maa derfor betragtes som paalidelige.

Ingen bør derimod lade sig skræmme, forurolige eller vildlede af, hvad Per eller Poul har sagt, thi Per eller Poul ved i Reglen ikke mere end andre. De er blot udrustede med en større Meddelelsestrang og livligere Fantasi.

Vi vil, saa vidt det er os muligt ved Hjælp af det Materiale, der staar til raadighed, søge at holde vore Læsere underrettede om Begivenhedernes Gang. Hvad Krigen angaar, vil vi daglig bringe de Efterretninger, der indløber gennem Wolffs Bureau, det  vil sige de Efterretninger, som det efter Krigsministeriets Mening er forsvarligt at udbrede. Af løse Rygter, som svirre i Luften, vil vi ikke tage Notits, før de enten stadsfæstes eller afsløres som usande.

Aviser, Nyheder

7. august 1914. Arrestationer i Sønderjylland. Forbud mod danske aviser?

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 21:53

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen. I dette tilfælde kniber det dog – for næste 300 dansksindede sønderjyder var i den første augustuge blev arresteret og interneret.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

Arrestationer i Sønderjylland

Alle løsladte. – Overdrevne Rygter.

Der har navnlig i de sidste 4-5 Dage gaaet meget foruroligende Rygter om den Skæbne, der skulle være blevet en del af de fremtrædende Danske i Sønderjylland til Del.

Ikke nok med, at der var blevet arresteret Danske i Massevis, men Rygtet hævdede haardnakket endnu i Gaar, at flere af de mest kendte Mænd var ført længere syd paa, stillet for en Krigsret og skudt, fordi man skulle have fundet Ting i deres af Postvæsenet aabnede Breve, som var i høj Grad kompromitterende.

Den Strenghed, hvormed der fra tysk Side gaas frem for at hindre, at der siver Oplysninger ud om Forholdene bl.a. i Sønderjylland, bevirker, at det er yderst vanskeligt at faa konstateret, hvor meget de mange Rygter dernede fra har paa sig. (…)

De sønderjyske Blade

Medens vi i Gaar modtog ”Hejmdal” og ”Flensborg Avis” for 1ste August er der ingen af disse Bladet kommet i Dag. Derimod erfarer vi, at den danske Befolkning søndenaa de sidste Dage har faaet dem med 1 Dags forsinkelse. Men Bladene er blevet stærkt beklippede og Indholdet saa almindeligt, at det er uden Interesse. (…).

Aviser, Nyheder

6. august 1914. Dansk tømrer truet med revolver i Hørup!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 21:49

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

En ilde Medfart

Den 23-aarige Tømrer Gustav Kristensen fra Rødding ved Skive er i Morges ankommet til Ribe og har overfor os givet følgende Oplysninger om den Medfart, han i Gaar fik paa Vejen gennem Sønderjylland herop til Grænsen:

Jeg har arbejdet i Sønderjylland siden Dagene omkring den 3. Juni dette Aar, bl.a. i Mølby ved Sommersted. Jeg fik imidlertid Udvisningsordre, men maatte dog opholde mig længere syd paa i nogen Tid og tog saa til Joldelund i Nærheden af Flensborg, hvor jeg arbejdede indtil i Gaar. Den Udvikling, Situationen antog, efterhaanden som Krigen skred fremad, bevirkede, at jeg fandt det raadeligst at drage tilbage til Danmark, og kl. 10 i Gaar Formiddags besteg jeg min Cykle efter at have pakket mit Tøj paa ”Traveren” og i min Rygsæk og kørte nord paa efter Grænsen.

Da jeg kom til Hørup, spurgte jeg et Par Mænd – Tyskere – om Vejen til Tønder, de viste mig en forkert Vej, og da jeg nogen Tid efter opdagede dette, vendte jeg selvfølgelig om.

Da jeg naaede tilbage til det Sted, hvor jeg havde spurgt mig for, blev jeg standset af to Mænd, der meddelte, at det var forbudt at cykle her i Krigstider; der kom efterhaanden flere Folk til, og man gennemrodede mit Tøj fra inderst til yderst. Da jeg var blevet visiteret paa denne Maade, tog de to Mand fat ved hver af mine Arme og holdt dem udstrakt, hvorpaa en stor, svær Mand stillede sig op lige foran og nogle Skridt fra mig, drog en Revolver af Lommen og sigtede paa mig, medens han paa Tysk raabte, at jeg i Grunden skulle skydes ned.

Imidlertid blev jeg pludselig ført af sted til en nærliggende Gaard, hvor man satte mig ind i et Karlekammer, medens der holdtes Vagt af 2-3 Mand. Gaardejerens Kone var saa elskværdig at give mig Middagsmad og nogle Timer senere ogsaa Kaffe – det var i det hele en retsindig Kvinde, der øjensynlig misbilligede den Behandling, man gav mig.

Ved halvfemtiden mødte en Gendarm og visiterede mig fra Top til Taa. Han erklærede meget velvillig, at jeg havde mine Sager i Orden og nok skulle komme til Hvidding Station i god Behold. Derefter fulgte han mig til Amtsforstanderen i Schafflund [Skovlund], der skrev mig det fornødne Bevis og hjalp mig med Billet til Hvidding, hvortil jeg endelig naaede i nat.

Jeg meddeler dette, fordi jeg vil advare Danske mod at foretage Rejser længere syd paa, for der er ikke godt at komme for Tiden.

Aviser, Nyheder

4. august 1914. To danske turister anholdt i Skærbæk for spionage!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 20:43

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen.

To unge danske Turister ført bundne til Flensborg

En dansk Mand, der er kommet hertil fra Sønderjylland og i Gaar opholdt sig i Tønder, meddeler os, at to unge Mennesker, tilsyneladende Turister fra Danmark, i Gaar Eftermiddags blev arresteret i Skærbæk og derfra ført til Tønder.

Aarsagen til Arrestationerne var den – saaledes forklarede man det vor Hjemmelsmand – at de unge Mennesker skulle have ladet sig forlyde med, at de ville forgifte Drikkevand eller Drikkevarer dernede i Skærbæk og i den Hensigt havde fremvist en lille, firkantet flad Flaske af grønlig-gullig Farve, som vor Hjemmelsmand saa.

De var saa kort efter blevet arresterede og ført til Tønder, hvor der paa Banegaarden herskede en voldsom Ophidselse hos den tætpakkede Menneskemængde, der bl.a. raabte: ”Skyd dem ned!”

Medens der ventedes, meddelte Patruljeføreren de to unge Fanger, der var bundet, at det mindste Forsøg paa at ville flygte uvægerlig ville medføre, at de blev skudt ned.

Hvem de to unge Mennesker er kunne vor Hjemmelsmand ikke faa at vide, da der ikke maatte tales til dem.

Antagelig drejer de to unge Menneskers Handling sig ikke om andet end kaadmundede Ytringer – det sker desværre af og til, at unge Mennesker, navnlig fra København, optræder paa en Gabmundet Maade, som man i Sønderjylland ingenlunde sætter Pris paa blandt Landsmænd. Forhaabentlig slipper de med en alvorlig Forskrækkelse og nogen Tids Arrestophold, men Begivenheden er en Paamindelse om, at der maa optrædes med Ro og Besindighed under de nuværende nervøse Forhold.

Øen Barsøs Mænd arresterede

Bønderne paa den lille Ø Barsø, der ligger ud for Gjenner Fjord mellem Haderslev og Aabenraa, er alle, undtagen Øens Lærer, i Lørdags ført til Aabenraa og indsat i Fængselslokalet der. Grunden til Fængslingen maa søges i, at man fra tysk Side nærede Frygt for, at Barsøerne, der er dansksindede, under eventuelle kritiske Forhold til Søs kunne finde paa at yde Fjenden en eller anden Haandsrækning, hvad de dog selvfølgelig næppe ville have indladt sig paa.

Antallet af de fængslede Barsøboere er 7-8, der imidlertid tog det yderst gemytligt i Fængselslokalet, da vor Hjemmelsmand saa dem.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende